Årsregnskabsmeddelelse 2009

Transkript

1 Helsinki, København, Oslo, Stockholm, 10. februar 2010 Årsregnskabsmeddelelse 2009 Stærkt år risikojusteret resultat steg 22 pct. Indtægterne steg 11 pct., og risikojusteret resultat steg 22 pct. i Nordea noterede en stærk udvikling i nettorenteindtægter og nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi samt moderat omkostningsvækst. Stærk udvikling i kundeaktiviteterne i Antallet af fordel+kunder og private banking-kunder i koncernen steg med , og markedsandelen for udlån til privatkunder i de nordiske lande blev forøget. Indtægter fra erhvervskunder i koncernen steg 8 pct. som følge af stærk forretningsudvikling i alle områder. Indtægter og risikojusteret resultat var lavere i 4. kvt Indtægter i Nordic Banking og Institutional & International Banking steg 5 pct. i 4. kvt. i forhold til 3. kvt. Nettorenteindtægter var fortsat høje, og gebyrer og provisionsindtægter, netto steg fortsat. Et lavere nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi og omstruktureringsomkostninger ifm. koncerninitiativer førte dog til et lavere ordinært resultat og risikojusteret resultat. Fortsat stabilisering af kreditkvalitet og nedskrivninger på udlån som forventet. Nedskrivningsandelen var som forventet 52 bp i 4. kvt. og 54 bp* i Stigningstakten i værdiforringede lån aftog yderligere til 7 pct. i kvartalet, og de samlede nedskrivninger i forhold til værdiforringede lån, brutto steg fra 51 pct. til 53 pct. Koncerninitiativer understøtter en velafbalanceret vækststrategi For at udnytte den stærke fremdrift i de kunderelaterede aktiviteter har Nordea besluttet at følge en velafbalanceret vækststrategi, hvor muligheder og risici nøje afvejes. Således fortsætter rejsen mod et Great Nordea. Baseret på de gode resultater og erfaringerne fra tidligere vækstinitiativer vil Nordea sætte en række nye initiativer i gang på tværs af koncernen. Koncerninitiativerne vil skabe yderligere indtægtsvækst, øget effektivitet og forbedringer på it-området og dermed bidrage til at opfylde Nordeas langsigtede finansielle mål og sikre compliance. Forventninger. Nordea forventer et lavere risikojusteret resultat i 2010 end i 2009 som følge af lavere indtægter i Group Treasury og Markets. Resultateffekten af koncerninitiativerne forventes at være neutral i Stabiliseringen af kreditkvaliteten vil fortsætte. Nedskrivninger på udlån kan dog også i 2010 ligge på et højt niveau, da det er vanskeligt at forudsige, hvornår nedskrivningerne vil begynde at falde. (Se side 11 for den fulde ordlyd af forventningerne) - Nordea kom styrket ud af 2009, et af de vanskeligste år i årtier. Risikojusteret resultat steg 22 pct. Vores kapitalgrundlag er blandt de bedste i Europa, og vores fundingomkostninger er blandt de laveste. Vores kundeorienterede værdier og strategi for kunderelationer har vist deres styrke i en vanskelig markedssituation. Ved at rykke endnu tættere på kunderne og hjælpe dem med at finde løsninger under den økonomiske krise har vi styrket vores omdømme og forbedret kundetilfredsheden i forhold til konkurrenterne. Vi har skabt et stærkt grundlag for at fortsætte vores velafbalancerede vækststrategi, siger Christian Clausen, koncernchef i Nordea. Hovedtal, EUR mio. 4.k.09 3.k.09 Ænd., pct. 4.k.08 Ænd., pct Ænd., pct. Nettorenteindtægter Driftsindtægter i alt Resultat før nedskrivninger Nedskrivninger på udlån, netto Nedskrivningsandel annualiseret, bp * 19 Resultat af primær drift Omkostningsprocent Risikojusteret resultat Udvandet resultat pr. aktie, EUR 0,11 0,15 0,19 0,60 0,79 Egenkapitalforrentning, pct. 8,1 11,7 14,4 11,3 15,3 *) Eksklusive en engangshensættelse på EUR 47 mio. i forbindelse med et anfægtet retsligt krav. For yderligere information se kontaktoplysninger på side 53. Nordeas vision er at være en Great European bank, anerkendt for sine medarbejdere, der skaber markant værdi for kunder og aktionærer. Vi gør det muligt for vores kunder at nå deres mål ved at tilbyde et bredt udbud af produkter, serviceydelser og løsninger inden for bank, kapitalforvaltning og forsikring. Nordea har ca. 10 mio. kunder, omkring filialer og en førende position inden for netbanking med 5,9 mio. e-kunder. Nordea-aktien er noteret på NASDAQ OMX Nordic Exchange i Stockholm, Helsinki og København.

2 Nordea Årsregnskabsmeddelelse (53) 4. kvt. 3. kvt. Ændring 4. kvt. Ændring kvt kvt. Ændring EUR mio pct pct pct. Nettorenteindtægter Gebyrer og provisionsindtægter, netto Nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi Resultat af kapitalinteresser Andre driftsindtægter Driftsindtægter i alt Personaleudgifter Andre udgifter Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver Driftsudgifter i alt Resultat før nedskrivninger på udlån Nedskrivninger på udlån, netto Ordinært resultat Udgift til indkomstskat Periodens resultat Forretningsomfang, hovedposter dec. 30. sep. Ændring 31. dec. Ændring EUR mia pct pct. Udlån 282,4 282, ,1 7 Indlån og anden gæld 153,6 148, ,6 3 heraf indlånskonti 47,8 46,8 2 45,5 5 Kapital under forvaltning 158,1 149, ,6 26 Forsikringsmæssige hensættelser, livsforsikring 32,2 31,2 3 28,3 14 Egenkapital 22,4 21,9 2 17,8 26 Aktiver i alt 507,5 488, ,1 7 Nøgletal 4. kvt. 3. kvt. 4. kvt kvt kvt Resultat pr. aktie (udvandet) 2, EUR 0,11 0,15 0,19 0,60 0,79 Børskurs 2,3, EUR 7,10 6,87 3,90 7,10 3,90 Samlet afkast til aktionærerne, pct. 3,8 14,9-32,6 78,6-46,9 Foreslået/faktisk udbytte pr. aktie, EUR 0,25-0,20 0,25 0,20 Egenkapital pr. Aktie 2,3, EUR 5,56 5,44 5,29 5,56 5,29 Samlet antal potentielt cirkulerende aktier 3, mio Vægtet gennemsnitligt antal aktier (udvandet) 3, mio Egenkapitalforrentning, pct. 8,1 11,7 14,4 11,3 15,3 Omkostningsprocent Kernekapitalpct., før overgangsbestemmelser 3 11,4 12,0 9,3 11,4 9,3 Solvensprocent, før overgangsbestemmelser 3 13,4 14,1 12,1 13,4 12,1 Kernekapitalprocent 3 10,2 10,5 7,4 10,2 7,4 Solvensprocent 3 11,9 12,4 9,5 11,9 9,5 Kernekapital 3, EUR mio Risikovægtede aktiver efter overgangsbest. 3, EUR mia Nedskrivningsandel, bp Antal medarbejdere (omregnet til fuldtid) Risikojusteret resultat 5, EUR mio Economic profit 5, EUR mio Økonomisk kapital 3, EUR mia. 14,1 13,4 12,8 13,5 11,8 Resultat pr. aktie, risikojusteret 2,5, EUR 0,12 0,18 0,18 0,72 0,68 Risikojusteret afkast af økonomisk kapital (RAROCAR) 5, pct. 15,8 22,3 21,0 20,6 19,3 Market Consistent Embedded Value, EUR mio For valutakurser anvendt ved konsolidering af Nordea koncernen se note tilpasset som følge af fortegningsemissionen. 3 Ultimo. 4 Nedskrivningsandel i 2. kvt eksklusive hensættelse på EUR 47 mio. for retsligt krav anfægtet af Nordea. 5 Risikojusteret resultat for 2008 blev tilpasset primo 2009 som følge af IRB-godkendelsen og efterfølgende modeltilpasninger.

3 Nordea Årsregnskabsmeddelelse (53) Koncernen Sammenfatning 4. kvartal 2009 Den stærke indtægtsvækst fortsatte i 4. kvartal især i kundeområderne. Nettorenteindtægterne var fortsat høje, og gebyrer og provisionsindtægter, netto steg i forhold til 3. kvartal. Nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi faldt som ventet i 4. kvartal som følge af en normalisering af markedsforholdene. De samlede indtægter i kundeområderne Nordic Banking og Institutional & International Banking steg 5 pct. i forhold til 3. kvartal. På koncernniveau faldt de samlede indtægter 5 pct. i forhold til et stærkt 3. kvartal. Nettorenteindtægterne faldt 2 pct. i forhold til kvartalet før som følge af fortsat pres på indlånsmarginalerne, en anelse lavere udlånsmarginaler for privatkunder samt et lavere afkast på likviditetsbufferen, som styres af Group Treasury. Udlån til privatkunder steg yderligere og resulterede i en øget markedsandel i Nordic Banking. Faldet i udlån til erhvervskunder fladede ud især mod slutningen af kvartalet, og de gennemsnitlige udlånsmarginaler for erhvervskunder steg fortsat i 4. kvartal. Gebyrer og provisionsindtægter, netto steg fortsat i 4. kvartal med 6 pct. i forhold til 3. kvartal. Det skyldes især et forbedret resultat på opsparingsområdet og en større kapital under forvaltning, som steg til EUR 158 mia. i kvartalet. Nettotilgangen i kvartalet udgjorde EUR 3,5 mia. De kundedrevne kapitalmarkedsaktiviteter udviklede sig fortsat stærkt med høj aktivitet og dermed en høj indtjening i 4. kvartal. Nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi i Life & Pensions udviklede sig ligeledes stærkt, i takt med at de finansielle buffere steg yderligere. Som ventet faldt det samlede nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi fra det meget høje niveau i kvartal som følge af faldet i nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi i Group Treasury og ikke-allokerede indtægter i Markets Øvrigt. Samlet set faldt nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi 28 pct. til EUR 351 mio. De samlede omkostninger steg 12 pct. i forhold til 3. kvartal og 6 pct. i forhold til 4. kvartal Heri indgik omstruktureringsomkostninger på EUR 64 mio. primært relateret til koncerninitiativer. Eksklusive disse steg de samlede omkostninger 6 pct. i forhold til 3. kvartal og 3 pct. i forhold til 4. kvartal Nedskrivninger på udlån, netto i 4. kvartal var EUR 347 mio. Nedskrivningsandelen var 52 bp, hvilket er på linje med Nordeas forventninger til udviklingen i nedskrivninger på udlån. Ordinært resultat faldt 29 pct. i forhold til 3. kvartal. Faldet skyldes især det lavere nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi og omstruktureringsomkostninger på EUR 64 mio. Kreditkvaliteten stabiliseredes i løbet af efteråret i takt med den økonomiske genopretning på Nordeas hjemmemarkeder. Værdiforringede lån i koncernen steg 7 pct. i forhold til 3. kvartal. I de to foregående kvartaler steg værdiforringede lån hhv. 9 pct. og 19 pct. De samlede værdiforringede lån, brutto udgjorde EUR mio., heraf EUR 535 mio. i de baltiske lande. Risikojusteret resultat faldt 27 pct. i forhold til sidste kvartal og 14 pct. i forhold til 4. kvartal 2008, hvilket primært skyldes et fald i nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi og omstruktureringsomkostninger. For helåret 2009 steg risikojusteret resultat 22 pct. Den stærke vækst i antallet af fordel+kunder fortsatte i 4. kvartal med en stigning i Nordic Banking på over pr. måned. Af de nye fordel+kunder var 59 pct. helt nye kunder i Nordea. Det er en klart højere andel end i samme periode i 2008, hvilket afspejler Nordeas konkurrencedygtige tilbud og viser, at Nordeas brand fortsat tiltrækker nye kunder. Antallet af private banking-kunder steg med ca i 4. kvartal. Nordeas kernekapitalprocent eksklusive hybridkapital var 10,3 før overgangsbestemmelser i henhold til Basel II. Kernekapitalprocenten var 11,4, og solvensprocenten 13,4 før overgangsbestemmelserne. Tages der højde for overgangsbestemmelserne, var kernekapitalprocenten eksklusive hybridkapital 9,3, kernekapitalprocenten 10,2, og solvensprocenten 11,9. Indtægter De samlede indtægter faldt 5 pct. i forhold til det høje niveau i 3. kvartal til EUR mio. I Nordic Banking og Institutional & International Banking (IIB) faldt indtægterne hhv. 5 pct. og 6 pct. i forhold til 3. kvartal. De samlede indtægter fra erhvervskunder steg 3 pct., hvilket skyldes en fortsat stigning i udlånsmarginalerne og højere indtægter fra kapitalmarkedsprodukter. Udlån til erhvervskunder i Nordic Banking faldt dog en anelse i forhold til 3. kvartal. Tilfredsheden blandt Nordeas kunder fortsætter den positive udvikling især i forhold til konkurrenterne. Indtægterne fra privatkunder steg lidt i forhold til 3. kvartal. Både udlån og indlån steg, og det samme gjorde indtægter fra opsparingsområdet. De gennemsnitlige marginaler var dog lidt lavere i Norge og Finland. I Norge skyldes faldet primært den såkaldte tidsforskydningseffekt. Tilfredsheden blandt Nordeas privatkunder var stærk især i Norge og Danmark. Nordeas relative position på de

4 Nordea Årsregnskabsmeddelelse (53) nordiske markeder blev klart styrket, hvilket afspejler Nordeas forbedrede langsigtede konkurrenceevne og omdømme. Nettorenteindtægter Nettorenteindtægter faldt 2 pct. i forhold til 3. kvartal til EUR mio. Faldet skyldes især det fortsatte pres på indlånsmarginalerne, et mindre fald i udlånsmarginalerne for privatkunder samt et fald på EUR 21 mio. i nettorenteindtægter i Group Treasury som følge af et lavere afkast på likviditetsbufferen. Samtidig blev nettorenteindtægterne påvirket af en fortsat negativ effekt af lavere indlånsmarginaler på ca. EUR 10 mio. i forhold til 3. kvartal. Udlån var EUR 282 mia. i 4. kvartal og dermed uændret i forhold til kvartalet før, men eksklusive reverseforretninger steg udlån 1 pct. som følge af en stærk positiv udvikling i privatkundesegmentet. Udlån til erhvervskunder Udlån til erhvervskunder faldt en anelse i 4. kvartal. Efterspørgslen efter finansiering af virksomhedsovertagelser og investeringer samt efter arbejdskapital er fortsat afdæmpet. I 2009 opfyldte Nordea i stigende grad virksomhedernes finansieringsbehov via erhvervsobligationsmarkedet. Nordea har været i stand til fortsat at udvikle forretningsrelationerne med kunderne og støtte eksisterende kunder, samtidig med at den disciplinerede risikostyring er blevet fastholdt. Udlånsmarginalerne for erhvervskunder steg yderligere i 4. kvartal, hvilket afspejler en fortsat justering af prisfastsættelsen af kreditrisiko især i Finland. Marginalerne i New European Markets blev ligeledes forbedret. Boligudlån og forbrugsudlån Boliglån til privatkunder steg 3 pct., og forbrugsudlånet steg 2 pct. i forhold til 3. kvartal. Samlet set faldt marginalerne på boligudlån til privatkunder i kvartalet som følge af den såkaldte tidsforskydningseffekt i Norge og lavere marginaler i Finland. Justeret for tidsforskydningseffekten steg marginalerne på boligudlån til privatkunder i Norge. Nordeas markedsandel inden for udlån til privatkunder steg i Nordic Banking i 4. kvartal. Stigningen understreger styrken af Nordeas kunderelaterede aktiviteter ikke mindst i Finland, hvor den øgede markedsandel indikerer en vending efter en periode med faldende markedsandel. Indlån fra erhvervs- og privatkunder Det samlede indlån inklusive repoforretninger steg 3 pct. både i forhold til 3. kvartal 2009 og i forhold til 4. kvartal 2008 til EUR 154 mia. Indlån fra erhvervskunder steg, hvilket afspejler Nordeas stærke kreditværdighed og konkurrencedygtige tilbud. Konkurrencen inden for indlånskonti var fortsat stærk. Gebyrer og provisionsindtægter, netto Gebyrer og provisionsindtægter, netto steg 6 pct. i forhold til 3. kvartal til EUR 463 mio. Opsparingsrelaterede gebyrer og provisionsindtægter steg 11 pct. i forhold til 3. kvartal til EUR 302 mio., og gebyrer og provisionsindtægter fra udlån faldt 9 pct. Omkostninger til de danske og svenske statsgarantiordninger udgjorde EUR 48 mio., hvilket i forhold til 3. kvartal er stort set uændret i Danmark og noget lavere i Sverige som følge af lavere omkostninger for helåret end tidligere forventet. Gebyrer og provisionsindtægter fra opsparing og kapitalforvaltning Provisionsindtægter fra kapitalforvaltning steg fortsat med 21 pct. i forhold til 3. kvartal til EUR 139 mio. i 4. kvartal. Udviklingen skyldes et stærkere resultat på opsparingsområdet og en stigning i kapital under forvaltning samt resultatbaserede gebyrindtægter realiseret i 4. kvartal og øgede marginaler som følge af en øget andel af aktieprodukter i aktivsammensætningen. Nordeas stærke investeringsresultat 86 pct. af alle fondsporteføljerne klarede sig bedre end deres benchmark i 2009 understøttede en nettotilgang til kapital under forvaltning i 4. kvartal på EUR 3,5 mia. svarende til 9 pct. annualiseret. Inklusive en fortsat stærk værdistigning i aktiverne steg den samlede kapital under forvaltning 6 pct. eller EUR 8,9 mia. til EUR 158,1 mia. i 4. kvartal. Nordeas kapital under forvaltning er nu kun 4 pct. lavere end topniveauet i 2. kvartal I 4. kvartal fortsatte den positive udvikling i retailinvesteringsfondene, som noterede en tilgang på EUR 1,1 mia. Nordic Private Banking havde også et stærkt 4. kvartal med en nettotilgang på EUR 0,9 mia. Udlånsrelaterede gebyrer og provisionsindtægter Udlånsrelaterede gebyrer og provisionsindtægter faldt 9 pct. i forhold til det meget stærke 3. kvartal til EUR 115 mio. i 4. kvartal. Indtægter fra garantier og trade finance var uændret i forhold til kvartalet før. Nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi Kundedrevne kapitalmarkedsaktiviteter udviklede sig fortsat stærkt med stor efterspørgsel efter risikostyringsprodukter fra kunderne i både Nordic Banking og Institutional & International Banking. Koncernens strategi om at øge handlen med risikostyringsprodukter med Nordeas erhvervskunder og institutionelle kunder viste fortsat gode resultater. Nettoresultatet af finansielle poster til dagsværdi i de to store kundeområder Nordic Banking og Institutional & International Banking steg 10 pct. i forhold til 3. kvartal til EUR 199 mio.

5 Nordea Årsregnskabsmeddelelse (53) Som ventet skete der en normalisering af markedsforholdene i 4. kvartal. Konkurrencen på de nordiske markeder fra såvel nordiske som internationale banker steg i 4. kvartal, hvilket førte til en indsnævring af spændene på tværs af markederne. Markedsvolumen lå på et lavere niveau, især inden for rente- og valutaområdet, som følge af den lave økonomiske aktivitet og lavere forretningsaktivitet blandt erhvervskunderne. Markedsforholdene har påvirket resultatet i Capital Markets Products, mens resultatet i Group Treasury er påvirket af stigningen i de lange renter sidst i kvartalet, hvilket var en særlig udfordring. Nettoresultatet af finansielle poster til dagsværdi i Markets Øvrigt, dvs. ikke-allokerede indtægter, var fortsat positivt påvirket af effektiv risikostyring og gode handelsresultater i forbindelse med håndtering af risici i kundetransaktioner, men dog lavere end i de foregående kvartaler. Nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi faldt således 35 pct. til EUR 136 mio. Nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi i Group Treasury var EUR -56 mio. mod EUR 2 mio. i 3. kvartal. Faldet skyldes især stigningen i de lange renter mod slutningen af 4. kvartal samt andre dagsværdiændringer. Nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi i Life var igen stærkt i 4. kvartal, omend det faldt 6 pct. til EUR 93 mio. De finansielle buffere udgjorde 6,1 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser ultimo 4. kvartal svarende til EUR mio., hvilket er en forbedring på 0,9 procentpoint i forhold til 3. kvartal. Samlet set faldt nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi 28 pct. i forhold til det høje niveau i foregående kvartaler til EUR 351 mio. Resultat af kapitalinteresser Resultat af kapitalinteresser var EUR 15 mio. Heraf udgjorde resultat fra ejerandelen på 23 pct. i Eksportfinans EUR 0 mio. Andre indtægter Andre indtægter var EUR 30 mio. i forhold til EUR 26 mio. i 3. kvartal. Udgifter De samlede omkostninger steg 12 pct. i forhold til 3. kvartal til EUR mio. Personaleomkostninger steg 5 pct. til EUR 702 mio., og andre omkostninger steg 23 pct. til EUR 471 mio. Heri indgik omstruktureringsomkostninger hovedsageligt relateret til koncerninitiativer på EUR 64 mio., hvoraf personaleomkostninger tegnede sig for EUR 45 mio., og andre omkostninger for EUR 19 mio. Eksklusive omstruktureringsomkostninger steg de samlede omkostninger 6 pct., personaleomkostninger faldt 2 pct., og andre omkostninger steg 18 pct. som følge af højere it- og markedsføringsomkostninger og købet af Fionia Bank. I forhold til 4. kvartal 2008 steg de samlede omkostninger 6 pct., og personaleomkostninger 7 pct. Eksklusive omstruktureringsomkostninger steg de samlede omkostninger 3 pct., og personaleomkostninger 5 pct. I forhold til primo 2009 var antallet af medarbejdere (fuldtid) ultimo 4. kvartal faldet med ca Det svarer til et fald på 2 pct. inklusive købet af Fionia Bank og 3 pct. eksklusive dette køb. Omkostningsprocenten steg til 56 i forhold til 48 i 3. kvartal og 51 i 4. kvartal Eksklusive omstruktureringsomkostninger var omkostningsprocenten 54. Omkostningsprocenten i Nordic Banking var 56 mod 51 i 3. kvartal. I IIB steg omkostningsprocenten til 38 fra 35 i 3. kvartal. Allokering til overskudsdelingsordningen, der omfatter alle medarbejdere, udgjorde EUR 35 mio. i 4. kvartal sammenholdt med EUR 29 mio. i 3. kvartal. I 4. kvartal blev allokeringerne indregnet i forretningsområderne, hvilket havde en betydelig effekt på deres omkostningsudvikling. Nedskrivninger på udlån, netto Nedskrivninger på udlån, netto var EUR 347 mio. Nedskrivninger på udlån, netto omfatter en hensættelse på EUR 29 mio. relateret til den danske garantiordning (EUR 27 mio. i 3. kvartal). Nedskrivninger på udlån, netto var noget lavere i 4. kvartal end i 3. kvartal. Nye gruppevise nedskrivninger, netto var EUR 82 mio. i 4. kvartal. Nedskrivningsandelen i 4. kvartal på 52 bp var på linje med forventningerne til nedskrivningerne og omfattede en hensættelse svarende til 4 bp relateret til den danske garantiordning. I de baltiske lande var nedskrivningsandelen 338 bp. Individuelt vurderede nedskrivninger på udlån, netto var 40 bp i forhold til 37 bp i 3. kvartal, og gruppevist vurderede nedskrivninger på udlån, netto udgjorde 12 bp sammenholdt med 17 bp i 3. kvartal. I Nordic Banking var de samlede nedskrivninger på udlån, netto EUR 267 mio. i forhold til EUR 263 mio. i 3. kvartal. Nettonedskrivninger på udlån faldt noget i Finland og Sverige, men steg i Danmark og Norge i 4. kvartal i forhold til 3. kvartal. Udviklingen i nettonedskrivninger på udlån og værdiforringede lån skyldes fortsat et stort antal små og mellemstore eksponeringer snarere end få store eksponeringer. Værdiforringede lån, brutto steg 7 pct., hvilket er mindre end i de tre foregående kvartaler, og de samlede nedskriv-

6 Nordea Årsregnskabsmeddelelse (53) ninger i forhold til værdiforringede lån, brutto steg fra 51 pct. ultimo 3. kvartal til 53 pct. I de baltiske lande udgjorde værdiforringede lån, brutto, herunder både ikke-nødlidende og nødlidende lån, EUR 535 mio. svarende til 733 bp af udlån og tilgodehavender. Stigningen i værdiforringede lån var således begrænset til EUR 13 mio. svarende til 2 pct. i forhold til 3. kvartal. Det skal sammenholdes med en stigning på EUR 380 mio. i kvartal De samlede nedskrivninger for de baltiske lande var EUR 319 mio., hvoraf de gruppevise nedskrivninger var EUR 188 mio. De samlede nedskrivninger udgjorde 437 bp af udlån og andre tilgodehavender, og de samlede nedskrivninger i forhold til værdiforringede lån, brutto steg fra 50 pct. ultimo 3. kvartal til 60 pct. Skat Den effektive skatteprocent i 4. kvartal var 25 pct. og dermed uændret i forhold til 3. kvartal. Periodens resultat Periodens resultat faldt 29 pct. i forhold til kvartalet før til EUR 447 mio. svarende til en egenkapitalforrentning på 8,1 pct. Udvandet resultat pr. aktie var EUR 0,11 (EUR 0,15 i 3. kvartal 2009). Risikojusteret resultat Risikojusteret resultat faldt 27 pct. i forhold til 3. kvartal til EUR 533 mio. I forhold til 4. kvartal 2008 er der tale om et fald på 14 pct. I 2009 var den forventede tabsprocent til beregning af det risikojusterede resultat gennemsnitligt 25 bp eksklusive eksponeringskategorierne stater og institutioner. I 2010 ventes den forventede tabsprocent, der anvendes i beregningen af det risikojusterede resultat, at være gennemsnitligt 27 bp. Sammenfatning 2009 I 2009 steg de samlede indtægter 11 pct. i forhold til 2008 til EUR mio. Stigningen skyldes stærk vækst i nettorenteindtægter samt nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi. Resultat før nedskrivninger på udlån steg 18 pct. Som følge af den markante stigning i nedskrivninger på udlån faldt ordinært resultat 9 pct. Risikojusteret resultat steg 22 pct. i forhold til I forhold til 2008 havde valutakursudsving en negativ effekt på indtægter og resultatposter og en positiv effekt på balanceposter. Indtægter Nettorenteindtægter steg 4 pct. i forhold til 2008 til EUR mio. Både udlån og indlån samt udlånsmarginaler var højere end i Indlånsmarginaler derimod var væsentligt lavere som følge af faldet i markedsrenterne. De lavere indlånsmarginaler førte til et fald i indtægterne på ca. EUR 1,1 mia. Faldet var især udtalt i 1. halvår. Udlån i alt eksklusive reverse-forretninger steg 5 pct. i forhold til året før. I lokal valuta var udlån eksklusive reverse-forretninger uændret. Gebyrer og provisionsindtægter, netto faldt 10 pct. i forhold til 2008 til EUR mio. inklusive betaling af statsgarantiprovision på EUR 201 mio. Eksklusive garantiprovisionsbetalingen steg gebyrer og provisionsindtægter, netto 1 pct. De samlede udlånsrelaterede gebyrer og provisionsindtægter steg 5 pct. til EUR 466 mio. De samlede opsparingsrelaterede gebyrer og provisionsindtægter faldt 7 pct. til EUR mio. Det skyldes nedgangen i den gennemsnitlige kapital under forvaltning og en lavere indtjeningsmargin primært som følge af en lavere gennemsnitlig andel af aktier i aktivsammensætningen. De samlede gebyrer og provisionsindtægter fra betalingsformidling faldt 5 pct. til EUR 729 mio. Nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi steg 89 pct. i forhold til 2008 til EUR mio. som følge af den stærke udvikling i de kundedrevne kapitalmarkedsaktiviteter såvel som det stærke resultat i treasury-aktiviteterne. Resultat af kapitalinteresser steg til EUR 48 mio. i forhold til EUR 24 mio. året før. Af dette resultat er EUR 7 mio. relateret til minoritetsandelen i Eksportfinans (EUR -15 mio. året før). Andre indtægter var EUR 105 mio. mod EUR 172 mio. i 2008, der indeholdt en gevinst på EUR 85 mio. fra salget af aktier i NCSD Holding AB. Udgifter I forhold til året før steg de samlede omkostninger 4 pct. til EUR mio. Personaleomkostninger steg 6 pct. til EUR mio. Andre omkostninger faldt noget til EUR mio. Omkostningsprocenten faldt til 50 i forhold til 53 året før. Nedskrivninger på udlån, netto Nedskrivninger på udlån i 2009 udgjorde EUR mio. mod EUR 466 mio. i Det svarer til en nedskrivningsandel eksklusive hensættelsen til det anfægtede retslige krav relateret til den insolvente likvidation af Swiss Air Group på 54 bp. Heri indgår en hensættelse svarende til 4 bp relateret til den danske garantiordning. Skat Den effektive skatteprocent i 2009 var 25 pct. i forhold til 21 pct. året før.

7 Nordea Årsregnskabsmeddelelse (53) Årets resultat Årets resultat faldt 13 pct. i forhold til 2008 til EUR mio. som følge af højere nedskrivninger på udlån og en højere skatteudgift. Risikojusteret resultat Risikojusteret resultat steg 22 pct. i forhold til 2008 til EUR mio. Market Consistent Embedded Value i Life & Pensions Market Consistent Embedded Value (MCEV) var EUR mio. ultimo 2009 svarende til en stigning på 24 pct. i forhold til ultimo Hele 43 pct. af stigningen i MCEV stammer fra unit linked-aktiviteterne. En stærk stigning i salget på 34 pct. i forhold til sidste år samt en stigning i forvaltet unit linked-kapital på 48 pct. bidrog til udviklingen. Styrkelsen af de finansielle buffere inden for traditionel forsikring var ligeledes en væsentlig bidragsyder til den positive udvikling i MCEV. Anden information Velafbalanceret vækststrategi og initiativer Nordea vil følge en velafbalanceret vækststrategi for 2010 og årene fremover for at udnytte den stærke fremdrift i den kunderelaterede forretning og drage fordel af bankens stærke position. Nordea vil navigere forsigtigt i en forbedret, men fortsat usikker samfundsøkonomisk situation og fastholde fuld fokus på kreditrisici og de kommende ændringer i reglerne for kapital- og likviditetsregulering. Den velafbalancerede vækststrategi er en naturlig fortsættelse af den rejse, Nordea påbegyndte i 2007 med lanceringen af visionen om et Great Nordea og ni koncerninitiativer til at understøtte en lønsom organisk vækst. Bestyrelsen har vedtaget den næste generation af initiativer til at understøtte den velafbalancerede vækststrategi. De nye koncerninitiativer fokuserer på at skabe yderligere indtægtsvækst, øget effektivitet og forbedringer på itområdet. De operationelle og finansielle erfaringer fra 2007-initiativerne har muliggjort en mere detaljeret tilgang med hensyn til prioritering, omfang og udførelse af de nye koncerninitiativer. Vækstinitiativerne omfatter hovedparten af Nordeas aktiviteter i både Norden og Polen. Effektivitets- og forbedringstiltagene fokuserer på Lean produktion, hovedsageligt inden for it, lavere produktionsomkostninger samt på at reducere operationelle og compliance risici. De omfatter også mere omkostningseffektive produktplatforme inden for kort, betalinger og cash management samt inden for kapitalmarkedsområdet, hvor ændringer i sektorens infrastruktur og regulering stiller nye krav til den teknologiske platform. Vækstinitiativer Nordea har under finanskrisen oplevet en meget stærk respons fra både privat- og erhvervskunder på alle hjemmemarkeder. Flere nye kunder er kommet til, og forretningsomfanget med eksisterende kunder er steget. Kundetilfredsheden viser, at Nordea har øget forspringet til konkurrenterne betydeligt. Nordea ser en unik mulighed for yderligere at styrke sin position som den førende bank i Norden suppleret med vækst på de nye europæiske markeder. En række initiativer lanceres for at styrke Nordeas position inden for de øverste kundesegmenter. Det sker ved at øge fokus på rådgivningskompetencen og distributionen på tværs af kanaler og ved at styrke tilgangen af nye kunder i de nordiske lande. Desuden vil udbygningen af filialnettet i Polen fortsætte. Øge forretningsomfanget med eksisterende og nye nordiske kunder I et initiativ, der skal styrke den fremtidige distribution, vil Nordea investere i at optimere filialnettet, herunder tilpasse kapaciteten til kundepotentialet, oprette nye filialtyper og øge rådgivningskapaciteten i filialerne. Der vil samtidig ske en forholdsmæssig reduktion af andre grupper af filialmedarbejdere. Tilbuddet i andre distributionskanaler end filialer vil samtidig blive opgraderet til at kunne håndtere den fortsatte overførsel af transaktioner og salg fra filialerne. I Finland er der iværksat en særlig investeringsplan, hvor ca filialer enten flyttes til områder med højere vækst eller ombygges, så de står bedre rustet til stigningen i antallet af rådgivningsmøder i filialerne. I de andre nordiske markeder foretages lignende investeringer for at øge salgs- og rådgivningskapaciteten. For at understøtte tilgangen af nye kunder udbygges rådgivningskapaciteten i Nordic Banking og Private Banking, hvilket sikrer fortsat fokus på fordel+kunder og private banking-kunder. Styrke relationerne med Nordeas erhvervskunder Nordea har under finanskrisen styrket sit omdømme og brand betydeligt blandt nordiske erhvervskunder. Det gælder ikke kun de helt store erhvervskunder, men også små og mellemstore virksomheder. Det fremgår klart af diverse kundeundersøgelser. Resultaterne i 2008 og 2009 er særligt stærke inden for kapitalmarkedsområdet. Initiativerne i Capital Markets Products fokuserer både på yderligere at øge forretningsomfanget med erhvervskunder og fortsætte opbygningen af en topposition inden for corporate finance og aktieområdet i Norden. Der vil ske nyansættelser inden for begge områder. Et initiativ har helt konkret til formål at styrke positionen inden for corporate merchant banking i Sverige, et område, hvor Nordea har gjort væsentlige fremskridt i de seneste år og fortsat ser et stort forretningspotentiale. Opgraderede serviceplatforme inden for områder som cash management

8 Nordea Årsregnskabsmeddelelse (53) og Corporate Netbank samt styrket fokus på kunderelationer er vigtige elementer i dette initiativ. Vækstplan Polen Nordea har i perioden opnået gode resultater i Polen med åbningen af 114 nye filialer, der i gennemsnit nåede breakeven inden for et år. Nordea har nu i alt 158 filialer i Polen. Filialinvesteringerne blev neddroslet i 2009, men timingen er nu rigtig til at fortsætte udbygningen med målet om op til 50 nye filialer i Endvidere vil kapaciteten inden for corporate merchant banking i Polen blive styrket. Indsatsen vil aktivt blive målrettet mod udvalgte lokale velrenommerede virksomheder med henblik på at opbygge langsigtede hovedbank-relationer. Effektivitets- og forbedringstiltag Initiativer for at styrke it-området På it-området er der lanceret initiativer, der skal forbedre it-effektiviteten, nedbringe operationelle risici og reducere udviklings- og produktionsomkostningerne over tid. En del af it-udviklingskapaciteten sources fra Indien, og manuelle back office-opgaver overføres til et driftscenter i Polen. Disse initiativer vil sammen med en Leantransformation af it frigøre ressourcer til brug i de kundevendte funktioner. Produktplatforme Planlagte investeringer i produktområderne skal sikre mere effektive kort- og betalingsplatforme med henblik på at øge stordriftsfordelene og forbedre servicen over for kunderne, i takt med at antallet af transaktioner stiger. Opgradering af infrastruktur Nordea vil investere i mere avancerede teknologiplatforme i Markets for at imødekomme nye infrastrukturkrav, nye myndighedskrav og øget kundeefterspørgsel. Et projekt, hvis mål er at gøre finansierings- og rapporteringsprocesserne mere effektive, vil blive igangsat. Desuden vil koncernen styrke sit it-beredskab. Tidsplan og investeringer Initiativerne og investeringerne påbegyndes i starten af 2010 og kører indtil I 2010 forventes de samlede engangsinvesteringer at være EUR 240 mio., hvoraf EUR 140 mio. udgiftsføres i resultatopgørelsen. Effekten på de løbende omkostninger forventes at være neutral, når der tages højde for effektiviseringsgevinster på EUR 60 mio. Den samlede effekt af initiativerne på resultatet for 2010 forventes at være neutral, når der tages højde for effektiviseringsgevinster og den positive indtægtseffekt. Hvis markedsforholdene og kundeefterspørgslen forbliver gunstige, forventes de samlede investeringer i 2011 og 2012 at ligge på ca. samme niveau som i Effektiviseringsgevinster og indtægtsvækst forventes gradvist at tage til, og resultateffekten ventes derfor at være klart positivt og bidrage til at opfylde Nordeas langsigtede mål om en fordobling af det risikojusterede resultat over syv år. Initiativerne uddybes på Nordeas kapitalmarkedsdag 23. februar 2010 i London. Nye reguleringer I 2009 blev flere reguleringsinitiativer diskuteret af myndighederne og andre toneangivende interessenter for at øge kvantiteten og kvaliteten af bankernes kapital. I december 2009 offentliggjorde Basel Committee on Banking Supervision (BCBS) et forslag om et nyt regelsæt (Basel III) for at styrke kapital- og likviditetskravene globalt. Forslaget er beskrevet i de rådgivende dokumenter Strengthening the resilience of the banking sector og International framework for liquidity risk measurement, standards and monitoring. En omfattende undersøgelse, Quantitative Impact Study, gennemføres af en række banker i løbet af foråret 2010 på grundlag af forslagene. Basel Committee forventes at udsende et fuldt afstemt og endeligt samlet regelsæt inden udgangen af 2010 og har meddelt, at målet er at indføre regelsættet inden udgangen af Hovedelementerne i kapitalforslaget er at øge kvaliteten af basiskapitalen, styrke risikodækningen og at indføre en supplementary leverage ratio. Desuden omfatter forslaget en række tiltag, der skal gøre bankerne mindre konjunkturfølsomme. De foreslåede ændringer i Basel III vil føre til en styrket kapitalsituation for mange banker både hvad angår kvalitet og kvantitet, men størrelsen af kapitaleffekten afhænger af den endelige udformning og implementering af forslaget. Nordea er godt rustet til nye kapitalregler med en af de stærkeste kernekapitalprocenter eksklusive hybridkapital blandt europæiske banker og med en høj andel af kernekapital i form af aktiekapital i basiskapitalen. Det foreslåede mål for likviditetsrisiko fokuserer på at styrke internationale bankers modstandskraft over for likviditetschok samt øge den internationale harmonisering af likviditetstilsyn. Forslaget indeholder to internationalt anvendte likviditetsnøgletal, nemlig likviditetsoverdækning og stabil nettofinansiering. Effekten afhænger af både de underliggende forudsætninger for parametrene samt de lovmæssige krav. Selvom det nuværende forslag også vil påvirke Nordea, står Nordea godt rustet over for nye regler takket være den høje kvalitet af Nordeas likviditetsberedskab, en bredt sammensat fundingbase, et godt navn på fundingmarkedet og en høj andel af langsigtet gældsudstedelse. Udlånsportefølje Det samlede udlån på EUR 282 mia. var uændret i forhold til 3. kvartal og steg 7 pct. i forhold til ultimo Andelen af udlån til erhvervskunder var 56 pct. Udlån i de baltiske lande var 3 pct. af koncernens samlede udlån.

9 Nordea Årsregnskabsmeddelelse (53) Værdiforringede lån steg i et lavere tempo i 4. kvartal end i de foregående kvartaler. Den økonomiske udvikling på Nordeas hjemmemarkeder er også begyndt at stabilisere sig. Den samlede effekt af ændrede ratings i porteføljen på risikovægtede aktiver var en stigning på ca. 6,9 pct. i I 4. kvartal var effekten af ændrede ratings på risikovægtede aktiver en stigning på ca. 2,4 pct. primært som følge af en modelændring vedrørende porteføljen af udlån til privatkunder og små og mellemstore erhvervskunder. Ratingændringerne i porteføljen af udlån til erhvervskunder lå på et stabilt niveau. Værdiforringede lån, brutto, i koncernen steg 7 pct. til EUR mio. ultimo 4. kvartal svarende til 135 bp af udlån og tilgodehavender. Af de værdiforringede lån, brutto udgjorde ikke-nødlidende lån 54 pct. og nødlidende lån 46 pct. Værdiforringede lån, netto, efter nedskrivninger af individuelt vurderede værdiforringede lån udgjorde EUR mio. (EUR mio. ultimo 3. kvartal) svarende til 91 bp af udlån og tilgodehavender. De samlede nedskrivninger i forhold til værdiforringede lån, brutto steg til 53 pct. fra 51 pct. i 3. kvartal. Stigningen i værdiforringede lån kan fortsat primært henføres til Danmark. De sektorer, der tegner sig for de største stigninger, er fast ejendom, stabilt forbrug og kapitalgoder til industrien. Nedskrivningsandele og værdiforringede lån Basispoint af udlån og tilgodehavender 4. kvt kvt kvt kvt kvt. 08 Nedskrivningsandel annualiseret, koncernen ¹ heraf individuelle ¹ heraf gruppevise Nedskrivningsandel, Nordic Banking Nedskrivningsandel, IIB Nedskrivningsandel, Baltikum 338² 322² 214² 119² 131 Andel værdiforr. lån, brutto, koncernen, bp heraf ikkenødlidende 54% 57% 55% 62% 62% heraf nødlidende 46% 43% 45% 38% 38% Samlet nedskrivningspct., koncernen, bp Samlede nedskrivninger ift. værdiforringede lån, brutto, koncernen 53% 51% 49% 48% 53% ¹ Ekskl. hensættelsen relateret til det retslige krav anfægtet af Nordea i forbindelse med den insolvente likvidation af Swiss Air Group. 2 Nedskrivningsandel inklusive gruppevise nedskrivninger i de baltiske lande indregnet i enheden IIB Andre. Markedsrisici Rentebærende værdipapirer og gældsbeviser var EUR 80 mia. ultimo 4. kvartal, heraf EUR 24 mia. i livsforsikringsaktiviteterne og den resterende del i likviditetsbufferen og handelsbeholdningen. Stats- eller kommuneobligationer udgør 38 pct. af porteføljen opgjort til dagsværdi, realkreditobligationer 31 pct., erhvervsobligationer 12 pct., og andre typer værdipapirer 19 pct. Af Nordeas samlede rentebærende værdipapirer måles kun en begrænset del på grundlag af modeller som vist i note 9 på side 46. Den samlede markedsrisiko målt som VaR steg til EUR 114 mio. i 4. kvartal mod EUR 79 mio. i 3. kvartal. Markedsrisici 4. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 4. kvt. EUR mio Samlet risiko, VaR Renterisiko, VaR Aktierisiko, VaR Valutakursrisiko, VaR Kreditspændsrisiko, VaR Spredningseffekt, pct. 41% 51% 41% 44% Kapitalgrundlag Ultimo 4. kvartal var Nordeas risikovægtede aktiver, når der ses bort fra overgangsbestemmelserne, EUR 171,7 mia. Det er en stigning på 1,9 pct. både i forhold til 3. kvartal og i forhold til 4. kvartal 2008, hvor de risikovægtede aktiver udgjorde EUR 168,6 mia. Stigningen i risikovægtede aktiver i 4. kvartal skyldes især modelændringer og øget markedsrisiko. Risikovægtede aktiver efter overgangsbestemmelserne udgjorde EUR 191,9 mia. ultimo Før overgangsbestemmelserne var kernekapitalprocenten eksklusive hybridkapital 10,3, mens kernekapitalprocenten var 11,4, og solvensprocenten 13,4. Tages der højde for overgangsbestemmelserne, var kernekapitalprocenten eksklusive hybridkapital 9,3, kernekapitalprocenten 10,2, og solvensprocenten 11,9. Kernekapitalprocenten og solvensprocenten ligger et pænt stykke over målene i Nordeas kapitalpolitik. Kapitalpolitikken fastsætter målet for kernekapitalprocenten til 9 og målet for solvensprocenten til 11,5 over en konjunkturperiode. Basiskapital på EUR 22,9 mia. overstiger kapitalkravet i henhold til søjle 1 på EUR 13,7 mia. før overgangsbestemmelserne med EUR 9,2 mia. Kernekapitalen på EUR 19,6 mia. overstiger kapitalkravet i henhold til søjle 1 før overgangsbestemmelserne med EUR 5,8 mia. Hybridkapital udgjorde 9,3 pct. af kernekapitalen, et fald fra 10,6 pct. i 3. kvartal. Andelen af hybridkapital er lav i forhold til de 30 pct., den højst må udgøre ifølge reglerne.

10 Nordea Årsregnskabsmeddelelse (53) Nordea gennemfører regelmæssigt stresstest som led i kapitalplanlægningsprocessen. Det finske finanstilsyn udførte stresstest af de større banker i Finland i 3. kvartal og konkluderede, at stabiliteten i den finansielle sektor var tilfredsstillende. Ultimo 2009 udgjorde økonomisk kapital EUR 14,1 mia. mod EUR 13,4 mia. ultimo 3. kvartal. Den interne beregning af økonomisk kapital er for 2010 blevet yderligere justeret i overensstemmelse med beregningen af lovpligtig kapital, idet de interne estimater for tab givet misligholdelse (LGD) og kreditkonverteringsfaktor (CCF) for erhvervskunder og institutionelle kunder erstattes med estimaterne anvendt i den simple IRBmetode. Som følge af gennemsnitligt højere LGD og CCF vil økonomisk kapital stige. Nordeas fundingaktiviteter I 4. kvartal udstedte Nordea langfristet gæld for ca. EUR 6,5 mia., hvoraf udstedelse af covered bonds på det svenske marked tegnede sig for ca. EUR 2,1 mia. På markedet for seniorgæld foretog Nordea sin første amerikanske Rule 144A-udstedelse. Udstedelsen, der var i to trancher, var på USD 2 mia. Med transaktionen fik Nordea adgang til det vigtige amerikanske marked for seniorfunding. Likviditetsbufferen, som styres af Group Treasury, og som består af meget likvide værdipapirer, der kan bruges til sikkerhedsstillelse i centralbanker, udgjorde EUR 56,5 mia. ultimo 4. kvartal. Andelen af langfristet finansiering ultimo 2009 var 66 pct. Købet af Fionia Bank afsluttet Købet af Fionia Bank eksklusive den nødlidende del fra Finansiel Stabilitet A/S blev afsluttet i november Fionia har en kundeportefølje, der omfatter privatkunder og erhvervskunder, og 29 filialer. Nordea-aktien I 4. kvartal steg Nordea-aktiens kurs på NASDAQ OMX Nordic Exchange i Stockholm fra SEK 70,20 til SEK 72,90. Det samlede afkast til aktionærerne i 2009 var 78,6 pct. Nordea blev nr. 7 ud af 20 i sin europæiske sammenligningsgruppe, hvor det gennemsnitlige samlede afkast til aktionærerne var 55,4 pct. Nordeas samlede afkast til aktionærerne år til dato pr. 8. februar 2010 var -7,8 pct., og dermed er Nordea-aktien en af de 13 aktier, der har klaret sig bedst blandt de europæiske banker i Nordeas sammenligningsgruppe. Nordea lå også godt placeret i perioden 2006 til 2008, hvor aktien hvert år var blandt de tre bedste aktier i sammenligningsgruppen. Bemyndigelse til tilbagekøb og overdragelse af egne aktier For at kunne justere bankens kapitalstruktur i overensstemmelse med det til enhver tid værende kapitalbehov og anvende egne aktier som betaling for eller til finansiering af overtagelser fremsætter bestyrelsen forslag til den ordinære generalforsamling 25. marts 2010 om bemyndigelse til at træffe beslutning om tilbagekøb af egne aktier på et reguleret marked, hvor selskabets aktier er noteret, eller ved et købstilbud til samtlige bankens aktionærer. Bemyndigelsen er begrænset, idet Nordeas beholdning af egne aktier ikke må overstige 10 pct. af det samlede antal aktier. Bestyrelsen fremsætter endvidere forslag om bemyndigelse til at træffe beslutning om overdragelse af egne aktier som betaling for eller finansiering af køb af selskaber eller virksomheder. Overdragelse kan ske på anden måde end via et reguleret marked og med afvigelse fra eksisterende aktionærers fortrinsret. I det seneste år har der ikke været noget mandat til at købe egne aktier. Det skyldes især finanskrisen. Bestyrelsen fremsætter forslag til den ordinære generalforsamling 25. marts 2010 om, at Nordea løbende kan tilbagekøbe egne aktier som led i sin værdipapirhandel. Nordeas beholdning af egne aktier til det formål må ikke overstige 1 pct. af det samlede antal aktier. Udbytte Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på EUR 0,25 pr. aktie (EUR 0,20) svarende til en payout ratio på 43 pct. af årets resultat, hvilket er i tråd med Nordeas udbyttepolitik. De samlede foreslåede udbyttebetalinger udgør EUR mio. Nordea-aktien handles ex udbytte fra 26. marts Den foreslåede afstemningsdag for udbyttebetalingen er 30. marts, og udbyttebetalingen ventes at ske 8. april. Præstationsbaseret aflønning Præstationsbaseret aflønning i Nordea omfatter en variabel løndel og bonus. Medlemmer af Nordeas koncernledelse (Group Executive Management) modtager ikke præstationsbaseret aflønning for I andre områder har Nordea foretaget hensættelse til forskellige former for præstationsbaseret aflønning for Hensættelsen er blevet underkastet en gennemgang, således at den er i overensstemmelse med G20-landenes anbefalinger. Ligeledes vil over 50 ledere og væsentlige risikotagere udskyde udbetalingen af halvdelen af deres optjente præstationsbaserede løn i 2009 over tre år. Udbetaling af den udskudte præstationsbaserede løn sker i tre afdrag. Det beløb, der udbetales hvert år vil blive justeret (op eller ned) i overensstemmelse med Nordeas fremtidige resultatudvikling (dvs. Nordeas samlede afkast til aktionærerne beregnet i henhold til Thomson Reuters metode), hvilket er i tråd med G20-landenes anbefalinger. Nordeas betalingsforpligtelse i relation til den udskudte løn vil blive afdæk-

11 Nordea Årsregnskabsmeddelelse (53) ket ved hjælp af en aktieswapaftale med tredjemand. Den regnskabsmæssige effekt på Nordea vil derfor være meget begrænset. Nordea overholder allerede de fleste af de principper, der er udstukket. I 2004 blev Economic Profit introduceret som grundlag for bonusordninger. Economic Profit tager højde for markeds- og kreditrisici. Samtidig sker der udligning af enhedernes resultater. Siden 2006 er metoder til fuld dagsværdiregulering anvendt i resultatmålingen. Nordeas incitamentsordninger er opbygget, således at de ikke tilskynder til overdreven risikotagning, og de har bidraget til at fastholde bankens finansielle stabilitet og lønsomhed under den finansielle krise. For at fastholde Nordeas position som en førende europæisk bank, herunder på områder, der er direkte udsat for global konkurrence kapitalmarkedsområdet, investment banking og kapitalforvaltning kan aflønningsordningerne ikke afvige væsentligt fra den internationale markedsstandard. Nordea ønsker at betale konkurrencedygtige lønninger, men ikke at være markedsledende. De samlede indtægter i disse globalt konkurrenceprægede områder, som har afgørende betydning for Nordeas forretningsmodel, var ca. EUR 3 mia. i De bidrog således væsentligt til Nordeas samlede ordinære resultat. Nordea tilbyder kun præstationsbaserede lønninger i form af bonusordninger til udvalgte grupper af medarbejdere i særlige områder eller enheder inden for områderne Capital Markets Products, Savings Products & Asset Management, International Private Banking & Funds og Group Treasury. I andre områder eller enheder tilbydes en variabel løndel til udvalgte ledere, specialister og nøglemedarbejdere. De beregnede hensættelser til præstationsbaserede lønninger for 2009 var EUR 278 mio., hvoraf bonusordningerne i ovennævnte områder tegnede sig for EUR 212 mio. Den såkaldte payout ratio samlede medarbejderomkostninger inklusive fast løn og bonus som pct. af de samlede indtægter for de områder og enheder med bonusordninger blev reduceret til 16,4 pct. i 2009 mod 20,5 pct. i Nordea har således fortsat en payout ratio, der er ca. halvdelen af niveauet hos de fleste internationale konkurrenter. Hensættelser til præstationsbaserede lønninger i 4. kvartal udgjorde EUR 34 mio., hvilket er et fald fra EUR 70 mio. i 3. kvartal. Den variable løndel i andre områder eller enheder udgjorde EUR 66 mio. i Der er loft på størrelsen af disse lønninger, således at de normalt ikke kan overstige tre måneders fast løn, og de er ligeledes baseret på opfyldelsen af en række balanced scorecard-mål som fx kundetilfredshed, lederskab og risiko- og kreditstyring. I Sverige var omkostningerne til bonus og variabel løndel EUR 58 mio. inklusive omkostninger til social sikring. Det svarer til 21 pct. af koncernens samlede omkostninger til præstationsbaseret aflønning. For 2010 vil interne politikker og procedurer sikre, at den præstationsbaserede aflønning ikke bidrager til unødig risikotagning for Nordea eller kunderne. Desuden vil flere medarbejdere blive omfattet af reglerne om udskudt præstationsbaseret aflønning fra 2010 for at sikre, at Nordea fuldt ud overholder de nye lovgivningsmæssige krav. Præstationsbaseret aflønning inklusive omkostninger til social sikring EUR mio Bonus, bonusområder eller -enheder Variabel løndel, andre områder eller enheder Variabel løndel og bonus, i alt, koncernen Payout ratio, bonusområder eller enheder* 16,4% 20,5% Bonus ratio, bonusområder eller enheder** 6,2% 7,0% *) Fast løn og bonus i pct. af samlede indtægter. **) Bonus i pct. af samlede indtægter. Overskudsdeling og langsigtede incitamentsordninger I 2009 blev der hensat i alt ca. EUR 106 mio. til Nordeas almindelige overskudsdelingsordning for alle medarbejdere og den langsigtede incitamentsordning for ledende medarbejdere. For 2009 kan hver medarbejder modtage maksimalt EUR 3.200, hvoraf EUR er baseret på et foruddefineret niveau for det risikojusterede resultat. Yderligere EUR 600 er baseret på det relative niveau for kundetilfredshed, og yderligere EUR 600 på Nordeas relative resultat i forhold til gruppen af sammenlignelige nordiske banker målt på egenkapitalforrentning. Overskudsdelingsordningen i 2010 foreslås ændret således, at Nordeas relative resultat i forhold til gruppen af sammenlignelige nordiske banker i stedet for egenkapitalforretning måles på det samlede afkast til aktionærerne. Det mulige maksimale beløb for de tre parametre er uændret. Hvis alle resultatkriterierne opfyldes, vil omkostningerne til ordningerne maksimalt udgøre EUR 100 mio. Den ordinære generalforsamling i 2009 godkendte en langsigtet incitamentsordning for ca. 400 ledende medarbejdere og andre nøglepersoner i Nordea koncernen for 2009 (LTIP 2009). For at deltage i ordningen skulle deltagerne fastlåse Nordea-aktier, hvorved de afstemmer deres interesser og perspektiv med aktionærernes. De deltagende medarbejdere blev tildelt et antal retter til at erhverve såkaldte matching- og performance-aktier, som kan udnyttes tidligst to år efter tildelingen, under forudsætning af at medarbejderen fortsat er ansat, og for