Vitskøl Kloster, del af kulturmiljøet Vitskøl Kloster - Bjørnsholm

Transkript

1 Vitskøl Kloster, del af kulturmiljøet Vitskøl Kloster - Bjørnsholm Kulturmiljø nr. 76 Tema Forhistorisk tid, miljøer med religiøst præg, Emner Stenalderboplads. Kloster, hovedgård, tingsted Sted/topografi Området omkring det tidligere Vitskøl Kloster ligger i den vestligste del af Himmerland, i Overlade sogn, direkte ud til Bjørnsholm Bugt. Under den havstigning, som i stenalderen for år siden oversvømmede de kystnære egne, trængte havet langt ind i landet og dannede en fjordarm helt ind til øst for Vilsted. Fjorden havde rige forekomster af fisk, muslinger og fugle, som var livsgrundlaget for Ertebølle-folket. Klostret ligger tæt syd for udløbet af Bjørnsholm Å i det flade terræn, der består af marint forland dannet siden stenalderen, en såkaldt Litorina-flade. Det udpegede areal dækker området omkring Vitskøl Kloster samt en del af den gamle fjordarm, hvor der er mulighed for fund fra forhistorisk tid. 1002

2 Store dele af området er udlagt til kulturarvsarealer ( , , , ) Tid Forhistorie, middelalder Karakteristik Forhistorie En stamme af Ertebølle-folket boede ved stenalderhavets fjord i Bjørnsholm ådal. Lige nordøst for Vitskøl Kloster findes en kæmpestor køkkenmødding, 700 meter lang. Undersøgelser har vist, at gruppen - stammen - havde en hovedboplads og en række anneksbopladser, måske til specielle formål. Langs hele ådalens nordside fra Vitskøl til Vilsted findes en næsten ubrudt række af køkkenmøddinger: Danmarks længste køkkenmødding. På deres bopladser efterlod Ertebølle-folket store køkkenmøddinger af især østersskaller, selvom østers kun var en mindre del af kosten. (Se også kulturmiljøbeskrivelsen af Ertebølle nr. 124.) Vitskøl Kloster Vitskøl Kloster blev oprettet i 1158 af kong Valdemar den Store for munke af cistercienserordenen som kongens tak til Gud for, at han i sensommeren 1157 overlevede blodgildet i Roskilde, og den 23. oktober samme år besejrede kong Svend på Grathe Hede. Til klostrets oprettelse skænkede han af familiens gods landsbyen Withscuele med alt tilliggende. Cistercienserklostret Esrum på Sjælland blev moderkloster for Vitskøl, eftersom hovedparten af munkene i Vitskøl kom fra det nordsjællandske kloster. Vitskøl blev indviet til Jomfru Maria den 1. april 1158, og af klostrets danske navn dannede cistercienserne det latinske Vitæ schola, Livets Skole. Klostret blev snart uhyre godsrigt, og det fik betydelige økonomiske interesser i fiskeriet i Limfjorden. Christoffer den I (konge ) skænkede det retten til vrag og strandingsgods på dets forstrand (en ret, kongen normalt besad), og klostersamfundet var middelalderen igennem en væsentlig økonomisk institution i Limfjordsområdet. 1003

3 Bjørnsholm Bugten og det frie udsyn til klosterkomplekset. Her set fra syd. Ved reformationen i 1536 blev klostret kongemagtens ejendom og pantsattes i 1563 til Mogens Gyldenstjerne til Ågård. I 1573 overgik Vitskøl til privat eje og købtes af Bjørn Andersen til Stenalt, der gav stedet navnet Bjørnsholm. I dag bærer det tidligere kloster igen navnet Vitskøl. Klostrets kirke henligger i dag som en velbevaret og spændende ruin, der har gennemgået talrige restaureringer og arkæologiske undersøgelser. Af de øvrige middelalderlige klosterbygninger er der bevaret betydelige dele i det nuværende trefløjede og to stokværk høje anlæg. Det drejer sig om hele vestfløjen og store dele af østfløjen. Desuden indeholder nordfløjen mindre murrester af den nedrevne klosterkirke. Kirkeruinen Kirkeruinen vidner om et stort anlagt byggeri, der kunne være blevet landsdelens og en af landets største kirker. Kirken blev dog aldrig færdigbygget i sin tiltænkte størrelse og kom derfor til at bestå af et stort korparti, et tværskib med kapeller på østsiden og et meget kort skib på kun to fag. Kirkebyggeriet følger ellers cistercienserordenens byggeskik med en treskibet korskirke anbragt således, at den udgør klosterkompleksets nordfløj. Murresterne viser, at koret oprindelig var udformet som et højkor med lige gavl mod øst og derved helt som ordenens øvrige kirker i landet. Denne relativt enkle planløsning har forbillede i klosterkirken i Fontenay i Frankrig, en af ordenens hovedkirker. Korpartiet i Vitskøl udvides dog - måske endnu før færdiggørelsen - med en koromgang med i alt 9 halvrunde apsider og opnår derved en unik planløsning blandt landets klosterkirker. Denne planløsning er formentlig efter inspiration fra hovedklostret Citeaux i Frankrig. Kirken i Vitskøl blev begyndt opført på en rigt profileret sokkel af granit og derved i det materiale, der helt dominerer egnens romanske kirkebyggeri. Byggematerialet blev dog hurtigt skiftet ud med røde store teglsten, såkaldte munkesten. Kirken, som må være opført i tiden omkring 1200, vidner således om landsdelens måske ældste teglbyggeri. Kirkeruinens bevarede mur- og pillerester står i op til omkring mandshøjde og viser tydeligt kirkens udformning med det korte skib, korsarme med østkapeller og højkoret med koromgang. Et enkelt sted rager murværket dog højere op. I koromgangens østlige parti er der nemlig genopstillet en granitsøjle, der giver indtryk af omgangens oprindelige højde. Søjlen blev rekonstrueret i 1958 efter, at enkeltdelene var blevet fundet på stedet og 1004

4 på omegnens gårde. Den ene del af søjleskaftet blev dog fundet så langt væk som på Børglum Kloster i Vendsyssel. Klosterkirken fungerer til starten af 1600-tallet, hvor den efter en lang periode med forfald endeligt opgives. Vitskøl Kloster. Kirkeruinen med den rekonstruerede søjle. Klosterbygningerne Østfløjen er med sine 57 m en imponerende bygning. Udformningen har den fået i klostrets levetid, og de ældste dele går som kirken helt tilbage til den romanske periode. Siden har den gennemgået store ændringer særligt i 1700-tallet, hvor vestmuren og sydgavlen blev nedbrudt og genopført på de nederste rester. De middelalderlige murrester er som kirken opført af røde munkesten. I østfløjens nordgavl er en rundbuet dør, der har givet adgang til klosterkirkens søndre korsarm. Østfløjen har formentlig på traditionel vis indeholdt bl.a. et sakristi, klostrets bibliotek, kapitelsalen og munkenes sovesal (dormitorium). Vitskøl Kloster set fra sydvest. Vestfløjen er med en længde på ca. 47 m ligeledes en anselig bygning. Som klosteranlæggets mest velbevarede fløj bærer den endnu tydeligt præg af at være en middelalderlig bygning. Stilmæssigt er det en sengotisk bygning, hvis nærmere opførelsestidspunkt formentlig skal findes i 1400-tallet eller omkring Bygningen er opført af munkesten og har kamtakkede gavle prydet med rundbuede blændinger. I det indre har det nederste stokværk været over- 1005

5 hvælvet med lave ribbehvælvinger. Et enkelt rum med fire krydshvælv er endnu bevaret. Da gulvets niveau lå lavere end klostergården, har stokværket nærmest haft karakter af halvkælder og har da formentlig fungeret som forrådsrum. I vestmuren er der bevaret enkelte små fladbuede vinduer, der har givet halvkælderen en begrænset belysning. I vestfløjens øverste stokværk er der stort set intet bevaret af den middelalderlige indretning. Kun sparsomme rester af vinduerne viser, at disse ligeledes har været fladbuede, men betydeligt større end i det nederste stokværk. Arkæologiske undersøgelser foretaget i 1939 ved C.M. Smidt har påvist tilstedeværelsen af en nu forsvundet sydfløj, således at klostret har været lukket omkring en fratergård. Spor efter sydfløjen ses desuden i vestfløjens murværk. Mod nord har det korte kirkeskib ikke kunnet lukke fratergården helt. Det manglende stykke er blevet lukket ved at forlænge kirkens sydmur mod vest til forbindelse med vestfløjen. De samme undersøgelser viste desuden, at fratergården har haft en korsgang langs alle fire sider. I vestfløjens murværk ses endnu rester efter korsgangens hvælvinger. Nordfløjen er ikke en af klostrets bygninger. Den blev opført i 1668, længe efter klostrets endelige nedlæggelse i 1563, for at fungere som kirkefløj. Som nævnt indeholder bygningen dog rester af den middelalderlige klosterkirke. I nordmuren kan der findes rester af kirkens søndre sideskib. Foruden det firfløjede hovedanlæg har der indgået adskillige andre bygninger i driften af det store kloster. Et bygningssyn foretaget i 1573 beskriver disse som bindingsværksbygninger med tegltag. De indeholdt bl.a. bryggers, stegers, smedje og stald og har formentlig dannet endnu en lukket gård i sydlig forlængelse af hovedkomplekset. Udenfor lå ladegården med gæstestald og øksnehus. Nord for klostret ved Bjørnsholm Å lå to vandmøller. Bevaringstilstand Mange af resterne efter Ertebølle-folket er i dag overpløjet, bortgravet eller dækket af senere bebyggelse. Kirkeruinen. Kirkeruinen ved Vitskøl Kloster gennemgik i perioden en gennemgribende restaurering ved Skov- og Naturstyrelsen. Bevaringstilstanden må betragtes som god. De stående bygninger har si- 1006

6 den 1981 ligeledes gennemgået omfattende restaureringer. Bygningerne er i brug og undergår almindelig løbende vedligehold. Bevaringstilstanden er god. Særligt vestfløjen har bevaret sit oprindelige præg og giver et godt indtryk af det middelalderlige kloster. Sårbarhed og virkemidler Selvom de fleste spor fra forhistorisk tid er forsvundet er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle nye fund ved gravearbejder, idet området har været relativt tæt befolket. Det kunne være en oplagt mulighed at formidle områdets tidligere historie i forbindelse med Vildsted Sø projektet. Dele af området er dog også følsomt overfor kreaturnedslidning, naturgenopretning, skovrejsning, læhegnsplantning samt bygge- og anlægsaktivitet. Det trefløjede bygningskompleks med kirkeruinen og den nord for liggende kirkegård er tinglyst fredet, hvorfor der ikke må foretages jord- eller bygningsarbejder uden en forudgående tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. For alt jordarbejde på stedet gælder museumslovens generelle bestemmelser, at det vedkommende kulturhistoriske museum, Vesthimmerlands Museum i Aars, skal kontaktes forud for arbejdets begyndelse. Arealet omkring det tidligere kloster er udpeget som et arkæologisk kulturarvsareal af national betydning. Udpegningen er foretaget af Kulturarvsstyrelsen i forbindelse med en landsdækkende udpegning af kulturarvsarealer. Med klostret som en del af det internationale klostersamfund og middelalderens europæiske samfund i øvrigt er Vitskøl Kloster desuden en lokalitet af international betydning. Foruden klostrets mange forsvundne bygninger, der berøres i det ovenstående, rummer arealet adskillige andre potentielle arkæologiske oplysninger. Det drejer sig bl.a. om udnyttelse af vand i form af mølledrift, kanaler (evt. til renovation) og damme til fiskeopdræt. Desuden skal lokaliteten Teglhøj nævnes, der ligger ved Bjørnsholm Å umiddelbart nordvest for klostret. Det må forventes, at der i klostrets nærhed er blevet brændt tegl i flere omgange i klostrets mere end 400-årige levetid. Den nævnte høj rummer måske spor efter denne aktivitet og bør derfor som det øvrige klosterareal friholdes for ødelæggende jordarbejder. Det hvide klosteranlæg dominerer helt den flade kyststrækning ved Bjørnsholm Bugt. Særligt hvis man ankommer fra syd, ses klostret fra lang afstand, og der gives et indtryk af den afsondrethed, der har været medvirkende til klostrets placering her. Kun Børglum Kloster har en fremtoning i landskabet af samme karakter. Det ugenerede udsyn til Vitskøl Kloster bør derfor ikke skæmmes f.eks. i form af høje træer eller yderligere byggeri i klostrets nærhed herunder bl.a. vindmøller. Bonitering Cistercienserordenen anlagde i middelalderen i alt 10 klostre inden for landets nuværende grænser, hvoraf Vitskøl Kloster er den eneste repræsentant i Nordjyllands Amt. Lokaliteten er altså amtets eneste forskningsmulighed af et fuldt udbygget cistercienserkloster, der kendetegnes som middelalderens førende og nyskabende inden for bl.a. byggeteknik/arkitektur, landbrug/storgodsdrift, helbredende virksomhed/lægeurter og vandtekniske anlæg. Anlæggets videnskabelige værdi til forståelse af middelalderen kan derfor kun un- 1007

7 dervurderes. Klosteranlægget er repræsentativt i en europæisk middelaldersammenhæng som en del af et katolsk samfund, hvor især cistercienserordenen kendetegnes ved en streng struktur med ensartede klostre på tværs af landegrænser. Dog udviser kirken som nævnt en arkitektur, der næsten er unik. Som kulturhistorisk attraktion indtager klostret ligeledes en førerposition, både i henseende til pædagogisk værdi og diversitet. Her er allerede nævnt bygningernes egen værdi og beliggenhed i landskabet. Desuden spiller klosterhaven, der er oprettet i tilknytning til anlægget, sikkert en forholdsvis stor rolle. Klosterhaven giver bl.a. et indblik i og oplevelse af de mange lægeurter, der blev anvendt af datidens munke. Kontekst/sammenhænge Syd for området ved Ertebølle findes formidling af en af de andre køkkenmøddinger fra Ertebølletiden. Vitskøl Kloster var et af middelalderens rige, såkaldte herreklostre, der som lignende klostre har overlevet tiden efter middelalderen hovedsageligt som en herregård. Lignende miljøer i landsdelen skal findes blandt andre godsbaserede klostre som Børglum, Vrejlev, Hundslund (Dronninglund), Ø Kloster (Oksholm) og i mindre grad Sebber Kloster. Anvendt kildemateriale Andersen, L. Strunge: Vitskøl kirkeruin. Bevaringsarbejdet Danmarks Ruiner 13. Skov- og Naturstyrelsen Johannsen, H. & C.M. Smidt: Danmarks Arkitektur. Kirkens huse. København 1981, s Lorenzen, Vilh.: De danske Cistercienserklostres Bygningshistorie. De danske Klostres Bygningshistorie XI. København Nielsen, K.: Om Vitskøl kloster. Fra Himmerland og Kær Herred Aalborg 1980, s Trap, J.P.: Danmark. Femte Udgave. Ålborg Amt. Bind VI, 3. Gads Forlag 1961, s Beskrivelsen er udarbejdet af Aalborg historiske Museum. 1008