Laval-betænkningen:Knæfald for EF-Domstolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Laval-betænkningen:Knæfald for EF-Domstolen"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Laval-betænkningen:Knæfald for EF-Domstolen Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 01. september 2008 EF-Domstolens afgørelse i december 2007 i den såkaldte Laval- (eller Vaxholm) sag sendte chokbølger gennem den europæiske fagbevægelse. EURO-LO s generalsekretær John Monks betegnede dommene som en "licens til social dumping". I Danmark mente LO og DA indledningsvis, at dommen nok slet ikke berørte danske forhold. I løbet af foråret 2008 blev de alligevel enige med regeringen om at nedsætte et udvalg for at undersøge Laval-dommens konsekvenser, vurdere behovet for at tillempe gældende lovgivning og praksis, og komme med evt. forslag til løsninger. Udvalget blev døbt "Laval-udvalget" og formand blev Teaterchef Michael Christiansen. Tilpasning af dansk lovgivning Udvalgets indstilling - den såkaldte "Laval-betænkning" - kom d. 19. juni Udvalgets forslag er, at der foretages en ændring af den danske lovgivning om implementering af Udstationeringsdirektivet, således at fagbevægelsen på visse betingelser kan konflikte overfor virksomheder fra andre EU-lande. Betingelserne er, at det gøres klart over for de udenlandske virksomheder, hvad de skal betale i mindsteløn, hvilket skal ske ved at henvise til de overenskomster som er indgået af "de mest repræsentative parter" på det danske arbejdsmarked. Det bliver så op til Arbejdsretten i de konkrete sager at afgøre, om lovens betingelser er opfyldt. Laval-betænkningen rummer ingen indstillinger om ændringer i den EU-lovgivning, der har dannet grundlag for EF- Domstolens afgørelser i Vaxholm-sagen. Begrænsning af forhandlings- og konfliktretten I det følgende vil "Laval-betænkningen" af 19. juni blive gennemgået og vurderet. Konklusionen er, at den tilpasser dansk lovgivning til EF-Domstolens afgørelser. Det indebærer en begrænsning af forhandlings- og konfliktretten i forhold til virksomheder fra andre EU-lande. Det vil betyde en legalisering af et A og et B hold på det danske arbejdsmarked, og er derfor en begrænsning af den danske fagbevægelses muligheder for at bekæmpe social dumping. Betænkningen tilslører samtidig det reelle indhold og de meget vidtrækkende konsekvenser af EF-Domstolens afgørelser i Vaxholmsagen, såvel som i de andre sager om samme emne. Betænkningen forsøger at give et billede af, at det skulle være muligt at løse problemet gennem en tilpasning af den nationale lovgivning, i stedet for at søge løsningen dér, hvor den skal findes, nemlig gennem en ændring af EU s regler, så Domstolen fratages muligheden for at dømme, som den har gjort. Den politiske virkning af betænkningen, og det forhold at arbejdsmarkedets parter anbefaler den, giver regeringen et alibi for at undgå en konfrontation med EU i dette spørgsmål. Det handler ikke kun om konfliktretten For at kunne vurdere "Laval-betænkningen" må man se på det reelle indhold i Laval-dommen og på den samlede juridiske og politiske ramme, som denne dom indgår i. Så bliver det klart, at der ikke er tale om en "enlig svale" eller en enkelt "fejlfortolkning" fra EF-Domstolens side. Laval-dommen er blot en af i alt fire domme, afsagt inden for et halvt års tid, der alle slår det samme tema fast: Når der opstår en konflikt imellem faglige og sociale rettigheder på den ene side, og det indre markeds krav om kapitalens, arbejdskraftens og tjenesteydelsernes frie bevægelighed på den anden side, så må de faglige og sociale rettigheder vige, til fordel for markedets - og dermed kapitalens - friheder. Det gælder vel at mærke ikke kun, når vi taler om kollektive kampskridt. To af dommene (Rüffert- og Luxembourg) slår nemlig fast, at det gælder også når en offentlig myndighed (en tysk delstat og staten Luxembourg) forsøger at beskytte sig mod social dumping gennem lovgivning om løn- og 1 / 8

2 arbejdsvilkår. Domstolen har dermed ikke kun angrebet forhandlings- og konfliktretten, men i det hele taget den enkelte medlemsstats ret til at forsvare sig imod social dumping. I det følgende vil vi kort gennemgå de fire domme. Det drejer sig om: Viking-Line, Vaxholm (Laval), Rüffert og Luxembourg. Undervejs vil der blive henvist til relevante præmisser i de fire domme, f.eks. som følger (Laval 80). Viking-Line Den første dom blev afsagt d. 11. december 2007, i den såkaldte Viking-Line sag. EF-Domstolen tog ikke direkte stilling til, om det Finske Sømandsforbunds konflikt og ITF s sympatikonflikt mod Rederiet Viking-Line - der ville udflage til billigere lettisk overenskomst - var ulovlig. Dommen anerkendte kollektive forhandlinger og kampskridt som grundlæggende rettigheder, der skal respekteres af EU. Men den slog også fast, at disse rettigheder skal anvendes i overensstemmelse med EU-retten i øvrigt, herunder ikke mindst det indre markeds regler, og at det hører under EF- Domstolens kompetence, at afgøre om kollektive kampskridt er anvendt i overensstemmelse med EU-retten. Her afviste Domstolen fuldstændig den svenske og danske regerings påstand om, at spørgsmålet om kollektive kampskridt ligger helt uden for EU s kompetence. Dermed ændrede Domstolen med ét slag en afgørende forudsætning for svensk og dansk medlemskab, der jo altid har været, at EU ikke har kompetence til at blande sig i den kollektive forhandlings- og konfliktret. I Viking-Line sagen anerkendte domstolen, at kampen imod social dumping kan være en lovlig grund til at begrænse den frie bevægelighed, men den slog også fast, at det i givet fald skal kunne begrundes med henvisning til "tvingende almene hensyn" ("ordre public"). Dommen antydede, at selve Sømandsforbundets konflikt mod rederiet på det grundlag kunne være lovlig, men satte samtidig spørgsmålstegn ved lovligheden af ITF s sympatikonflikter. Sagen blev med disse principielle tilkendegivelser sendt tilbage til Sø- og Handelsretten i London. Men der kom aldrig en afklaring, da parterne indgik et - i øvrigt hemmeligt - forlig. Laval-dommen Syv dage efter Viking-Line dommen - den 18. december kom Laval dommen. Den byggede videre på præmisserne fra Viking-Line dommen, men nu var EF-Domstolen helt klar i mælet: De svenske bygningsarbejderes konflikt imod det lettiske firma Laval u Partneri for at sikre lige løn for lettiske og svenske bygningsarbejdere blev dømt ulovlig. Den var en ulovlig begrænsning af den fri bevægelighed af tjenesteydelser (EF-traktatens artikel 49) og i strid med direktivet om Udstationering af arbejdstagere. I den svenske og danske debat har man især hæftet sig ved Domstolens argument om, at det svenske aftalesystem ikke giver tilstrækkelig klarhed over, hvad den udenlandske tjenesteyder skal betale i løn, og at der i Sverige - ligesom i Danmark - ikke er lovgivning, som præciserer hvad mindstelønnen er. Disse argumenter er selvfølgelig katastrofale for fagbevægelsen i Sverige (og i Danmark), der indtil nu har viderebragt den opfattelse, at det kollektive aftalesystem var urørligt, og i øvrigt et tilstrækkeligt redskab til at gennemføre EU-Direktiver (i dette tilfælde Udstationeringsdirektivet). Domstolens andet hovedargument har ikke været genstand for den samme opmærksomhed fra fagbevægelsens ledere og jurister, selvom det i virkeligheden har endnu mere vidtrækkende konsekvenser. Laval-dommen foretager nemlig en fortolkning af Udstationeringsdirektivet og traktatens artikel 49, der siger, at udenlandske virksomheder i det hele taget ikke er forpligtet til at betale mere end mindstelønnen og de minimumskrav til ferie, barsel og arbejdstid, der henvises til i Udstationeringsdirektivet (Laval 70 og 80-81). 2 / 8

3 Domstolens synspunkt er, at når der i udstationeringsdirektivet er opregnet "en kerne af ufravigelige regler", og dette sæt af minimumskrav bliver overholdt, så er der ikke tale om social dumping - selvom det medfører, at udenlandske arbejdere aflønnes langt ringere end svenske arbejdere inden for den samme branche (Laval 108). Når der iflg. domstolen ikke er tale om social dumping, kan man derfor heller ikke henvise til "tvingende almene hensyn" som begrundelse for at iværksætte kollektive kampskridt, der begrænser tjenesteydelsernes frie bevægelighed (Laval 101). Hvad lønfastsættelse angår, så gør Lavaldommen det krystalklart, at der ikke kan stilles krav ud over den mindsteløn, som er nævnt i Direktivets artikel 3 stk. 1 c. Dommen siger klart at det "alene vedrører mindsteløn" og at man ikke kan bruge denne bestemmelse til at kræve et lønniveau som det de svenske fagforeninger krævede, et lønniveau "der ikke er udtryk for en mindsteløn". (Laval 70). "Byggnads" krav var, at Laval-firmaet tiltrådte overenskomsten, som indebar, at der derefter skulle indgås akkord-aftale, eller - hvis man ikke kunne blive enige om en sådan - skulle der betales den såkaldte "tilbagefaldsløn" som på det tidspunkt var kr. 109 SEK pr. time. Dermed slog Domstolen fast, at Udstationeringsdirektivet ikke er et "minimumsdirektiv" som medlemsstater og fagforeninger har ret til at "bygge oven på". Det er et "maksimumsdirektiv", som man ikke gennem kollektive kampskridt må forsøge at tvinge udenlandske tjenesteydere til at gå ud over. Dommen siger klart at Direktivet "udtrykkeligt fastlægger den grad af beskyttelse" man kan kræve af virksomheder fra andre EU-lande (Laval 80). Domstolen lægger heller ikke skjul på, hvorfor den når til denne fortolkning af direktivet. Hvis det var sådan, at man kunne tvinge udenlandske virksomheder til at betale mere favorable vilkår, "ville det berøve direktivet sin effektive virkning" (Laval 80). Grunden er, at det ville "gøre det mindre tiltrækkende og endog vanskeligere for disse virksomheder at udføre byggearbejder på svensk område og udgør af den grund en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser" (Laval 99). Med andre ord: Formålet med udstationeringsdirektivet er at øge konkurrencen på det indre marked. Det nødvendiggør, at udenlandske tjenesteydere kan få lov til at underbyde værtslandets løn- og arbejdsvilkår. Rüffert-dommen Denne tankegang blev gennemført konsekvent i den såkaldte "Rüffert-dom", der blev afsagt den 3. april Præmisser og argumenter er fra ord til andet de samme som i Laval-dommen. Men denne gang handler det ikke om konfliktret. Nu er det en offentlig myndighed - den tyske delstat Land Niedersachsen - der er på anklagebænken. "Forseelsen" består i, at den tyske delstats lovgivning siger, at alle virksomheder, der indgår kontrakt med den offentlige myndighed, skal overholde de kollektive overenskomster, der gælder inden for det pågældende geografiske område og branche. Iflg. Domstolen, så er det en ulovlig begrænsning af den frie bevægelighed for tjenesteydelser, hvis man stiller dette krav til virksomheder fra andre EU-lande - i dette tilfælde en polsk virksomhed. Begrundelsen er igen, at man ikke må stille krav til sådanne tjenesteydere, der går ud over minimumskravene i Udstationeringsdirektivet, og at der i Tyskland - på nationalt plan - ikke er en lovgivning om mindsteløn, hvorfor man ikke engang kan håndhæve det krav. Luxembourg-dommen At det ikke er nogen mulighed at lovgive sig ud af problemerne gennem henvisning til kollektive overenskomster blev klart i Luxembourg-sagen. Denne dom blev afsagt d. 19. Juni i øvrigt samme dag, som regeringens Laval-udvalg kom med sin betænkning. Sagen var rejst af EU-kommissionen, der mente at Staten Luxembourg med en social beskyttelseslov 3 / 8

4 fra 2002 havde indført en lang række ulovlige begrænsninger af den frie bevægelighed. Domstolen fulgte kommissionens indstilling i næsten alle forhold. Denne dom drager endnu mere vidtgående konklusioner med hensyn til, hvilke krav der kan stilles til virksomheder fra andre EUlande. Det er således ulovligt at stille krav om skriftlig arbejdskontrakt eller ansættelsesbevis. Dette krav er virksomheden i forvejen underlagt i sit hjemland. Det er ikke værtslandets opgave at stille dette krav, eller at sikre at det bliver overholdt. Hvis værtslandet også stiller dette krav, vil der være tale om en yderligere forpligtelse, der kan "afskrække" virksomheder fra en anden medlemsstat "fra at udøve deres ret til fri udveksling af tjenesteydelser" (Lux 41) Det er også ulovligt at kræve en automatisk justering af lønnen til udviklingen i leveomkostningerne, hvis der er tale om en generel "dyrtidsregulering", som den Luxembourgske. Det ville nok være lovligt, hvis det kun drejede sig om regulering af mindstelønnen, men Luxembourgs lovgivning taler om en generel justering af lønningerne som sådan, og det går ud over det minimum, der er beskrevet i Udstationeringsdirektivet. Det er også ulovligt at kræve de kollektive overenskomster der findes i Luxembourg overholdt af udenlandske tjenesteydere. Begrundelsen er her af formel art: De opfylder ikke Direktivets krav om, at sådanne overenskomster skal gælde for alle. Man må heller ikke stille krav til udenlandske virksomheder om at de - før arbejdet påbegyndes - udleverer oplysninger til Arbejdstilsynet om de ansatte, om arbejdsstedet, forsikringsforhold osv. Selvom den luxembourgske lov også på dette punkt er meget konkret med hensyn til hvilke oplysninger, det drejer sig om, så mener Domstolen, at det er "uklart" for den udenlandske virksomhed, og det kan "afskrække" virksomheden fra at "udøve sin ret" til fri bevægelighed (Lux 81). Det samme gælder Luxembourgs krav om, at udenlandske virksomheder skal være repræsenteret ved en "befuldmægtiget" med adresse i Luxembourg. Det er overflødigt, mener Domstolen, da der jo i forvejen er aftalt et system til udveksling af oplysninger mellem medlemslandene. Luxembourg-dommen skærper fortolkningen af Udstationeringsdirektivet. Direktivets minimumsbestemmelser om mindsteløn, ferie, barsel osv. betegnes som en "udtømmende opregning" af de krav, man kan stille til virksomheder fra andre EU-lande (Lux 26). Iflg. Domstolen har formålet med direktivet netop været at "begrænse medlemsstaternes beføjelser med hensyn til indgreb på lønområdet til fastsættelse af mindstelønnen" (Lux 47). Dommen skærper også kravene til hvad der kan betragtes som "tvingende almene hensyn". Denne bestemmelse i traktaten skal fortolkes "indskrænkende" (Lux 50), og kan i hvert fald ikke forstås som den "generelle henvisning" til forsvar mod social dumping, som Luxembourg anvender i sin lovgivning (Lux 53). Laval-udvalgets forslag Denne gennemgang af de fire domme burde gøre det klart, at der ikke findes nogen national løsning på problemet. Der er tale om meget klare afgørelser fra Domstolens side, som vil danne præcedens for utallige sager, hvor kollektive kampskridt eller national lovgivning, der skal forhindre social dumping, vil blive underkendt. Ikke desto mindre er det en sådan løsning, der anbefales i den såkaldte "Laval-betænkning". Her er ingen forslag til ændring af de EU-regler, der har dannet grundlag for domstolens afgørelser. Forslaget går i stedet ud på at tilpasse den danske lovgivning om udstationering af arbejdstagere fra andre EU-lande - den lovgivning, der "implementerer" Udstationeringsdirektivet i Danmark. 4 / 8

5 Lavalbetænkningen foreslår, at der indsættes en ny bestemmelse i denne lov, som sikrer, at der kan anvendes kollektive kampskridt over for udenlandske tjenesteydere for at sikre de udstationerede lønmodtagere "løn, svarende til, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde". Det er dog en betingelse, at der over for den udenlandske virksomhed forinden "er henvist til bestemmelser i de kollektive overenskomster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område". Allerede her bliver det klart, at der sker en begrænsning af forhandlings- og konfliktretten. Lovforslaget taler udelukkende om "løn" og ikke om alle de andre ansættelses- og arbejdsvilkår, der normalt fremgår af danske overenskomster, såsom betaling for ubekvemme arbejdstider (skiftehold, forskudt tid osv), ekstra feriebetaling, ekstra fri- og feriedage, pension osv. osv. Der må heller ikke henvises til overenskomsterne i deres helhed, men til "bestemmelser" i dem. Denne begrænsning af forhandlings- og konfliktretten bliver helt tydelig, når man ser bemærkningerne til lovforslaget, der præciserer, at det - i overensstemmelse med EF-Domstolens afgørelser - kun handler om "mindsteløn" (vi vender senere tilbage til den definition af begrebet "mindsteløn", som udvalget lægger op til.). I praksis lægger Laval-betænkningen op til, at arbejdsmarkedets parter skal udarbejde et særligt sæt overenskomster, som retter sig mod udenlandske virksomheder. Det skal nemlig "med den fornødne klarhed" fremgå hvilken løn der skal betales. Dette krav er der efterhånden ikke ret mange danske overenskomster, der kan leve op til, da løndannelsen i højere og højere grad foregår gennem lokal forhandling. Men hele denne stadigt vigtigere del af den danske overenskomstmodel sættes nu ud af kraft i forhold til virksomheder fra andre EU-lande: "Virksomhedsoverenskomster og lokale eller regionale aftaler vil en lønmodtagerorganisation således ikke kunne henvise til, da sådanne overenskomster og aftaler ikke nødvendigvis vil udgøre et retvisende grundlag for at fastlægge det lønniveau, der kan anvendes kollektive kampskridt for at opnå". (Betænkning s. 17). Svært at bevare alvoren Så langt er forslaget i overensstemmelse med Domstolens afgørelse. Men dermed er forslaget også en grundlæggende accept og legalisering af et A og et B hold på det danske arbejdsmarked, og at der i realiteten bliver tale om to sæt overenskomstkrav - den "fulde" overenskomst, som vi kan konflikte danske arbejdsgivere for at få, og den "skrabede" overenskomst, som vi kan kræve af udenlandske tjenesteydere. Betænkningen forsøger at tilsløre denne kendsgerning på flere måder, blandt andet ved at påstå, at det er "de samlede udgifter, der påhviler den danske arbejdsgiver i henhold til en kollektiv overenskomst" der kan lægges til grund for de lønkrav, der stilles til den udenlandske tjenesteyder (Betænkning s. 19). Det er jo netop blevet modsagt af betænkningens egen præcisering af, at vi kun taler om mindsteløn, og at hele den lokale løndannelse falder uden for de krav man kan stille. Det modsiges også af Betænkningens egen erkendelse af, at der ikke kan stilles krav om arbejdsmarkedspension og indbetalinger til uddannelsesfonde. Dette problem forsøger Betænkningen at komme uden om ved at påstå, at der - bortset fra de nævnte punkter - stort set ikke er nogen grænser for, hvad der kan indregnes i begrebet mindsteløn, når overenskomstparterne skal til at definere denne. Der er åbenbart ikke noget til hinder for, at man kan indregne akkord, resultatløn eller lignende, hvis de blot er beskrevet med "den fornødne klarhed". Det gælder åbenbart også almindelige overenskomstmæssige løntillæg, anciennitetstillæg, personlige tillæg, og kost og logi, ligesom Betænkningen giver udtryk for, at krav om ferie og barselsløn, der går ud over lovgivningens minimumskrav kan "indregnes" i mindstelønnen. 5 / 8

6 Det er svært at bevare alvoren, når man læser disse dele af betænkningen. Hvis det virkelig er muligt at stille alle disse krav til udenlandske tjenesteydere, hvorfor så hele denne øvelse? Hvorfor så ikke bare slå fast, at vi har samme adgang til at konflikte udenlandske, som danske virksomheder? Fordi Laval-betænkningens forfattere godt ved, at det ikke holder - hvad enhver kan forvisse sig om ved at læse Domstolens afgørelser i de nævnte sager. Som det er grundigt dokumenteret i gennemgangen af dommene ovenfor, så er det ikke domstolens opfattelse, at Udstationeringsdirektivet skal modvirke social dumping i den forstand, som vi opfatter det i Danmark - nemlig at der stilles nøjagtig de samme krav til udenlandske, som til danske virksomheder - tværtimod. Det er heller ikke domstolens opfattelse, at man kan lægge alle mulige andre løndele ind i begrebet mindsteløn, for så havde den ikke underkendt de svenske bygningsarbejderes krav på det punkt. Så havde Domstolen nøjedes med at underkende konflikten på det formelle punkt - nemlig at der ikke findes et system i Sverige til fastlæggelse af begrebet mindsteløn. De mest repræsentative overenskomster Laval-betænkningens henviser til Udstationeringsdirektivets bestemmelse om, at begrebet mindsteløn "defineres i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret". Det er åbenbart gået hen over hovedet på forfatterne, at EF-Domstolen har den opfattelse, at dén i den sidste ende afgør, om det sker i overenstemmelse med Traktaten og Direktivet, og at for eks. Luxembourg-dommen klart siger, at formålet med Direktivet er at begrænse medlemsstaternes beføjelser på dette område (Lux 47, se ovenfor) - hvad Domstolen da også har gjort i alle fire domme. Domstolen har faktisk også forholdt sig til den formelle løsning på problemet, som Lavalbetænkningen foreslår. Modellen er, at "mindstelønnen" skal fastlægges gennem en henvisning til "de kollektive aftaler, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det nationale område", som det hedder i Betænkningens forslag til lovændring (Betænkning s. 12). Det er en næsten ordret afskrift af Direktivets Art. 3 stk. 8. Men i Direktivet fortsætter sætningen med at gøre det klart, at der ikke må ske forskelsbehandling mellem udenlandske og danske virksomheder. De danske virksomheder på samme arbejdssted eller inden for samme sektor skal være underkastet nøjagtig de samme forpligtelser som de udenlandske. Det er blot en anden formulering af det grundlæggende EU-retlige princip om "erga omnes", og her har regeringen og arbejdsmarkedets parter allerede én gang erkendt (nemlig med lovgivningen om Arbejdstidsdirektivet), at dette krav kan de danske overenskomster ikke leve op til, af den simple grund, at de danske overenskomster ikke gælder for alle inden for en branche, men kun for de organisationer og virksomheder, der har indgået dem. Det vil altid være muligt at finde en dansk virksomhed inden for en given sektor, der ikke er omfattet af en overenskomst, og som derfor stilles bedre end en udenlandsk virksomhed inden for samme sektor, der bliver udsat for den skrabede "mindstelønsoverenskomst". Konsekvenser for det danske overenskomstsystem Konklusionen må derfor være, at Laval-betænkningens model ikke løser problemet. Den skaber tværtimod nye problemer. Den betyder, at vi får en begrænsning af forhandlings- og konfliktretten i forhold til virksomheder fra andre EU-lande. Den indebærer en legalisering af et A og et B hold på det danske arbejdsmarked. Den vil give anledning til nye sager, som før eller siden vil havne ved EF- Domstolen. Man kan selvfølgelig ønske Laval-betænkningens forfattere alt muligt held og lykke, men 6 / 8

7 det er helt usandsynligt, at EF-Domstolen skulle nå til anden konklusion end den har gjort i de fire andre sager. Hertil kommer de konsekvenser, som den foreslåede ordning vil få for det danske overenskomstsystem. Laval-betænkningens forslag forudsætter jo, at "de mest repræsentative" parter på det danske arbejdsmarked - dvs. de store overenskomstbærende organisationer - er i stand til at blive enige om en definition af "mindsteløn" og i det hele taget det sæt af overenskomstkrav, man mener at kunne præsentere de udenlandske virksomheder for. Det er i sig selv en tvivlsom øvelse. Hvis det virkelig skulle lykkes, vil de danske arbejdsgiverorganisationer før eller siden stille det uundgåelige spørgsmål: Hvorfor skal virksomheder fra andre EU-lande egentlig slippe billigere end danske? Hvis I som Forbund kan aftale ringere vilkår for udenlandske virksomheder, hvorfor så ikke for danske? Det er ufatteligt, at forbundsledelserne er gået med til en sådan ordning, der vil give de danske arbejdsgiverorganisationer kraftige argumenter for at kræve en generel sænkning af niveauet for løn- og arbejdsvilkår som sådan. Hertil kommer, at ordningen vil sætte sammenholdet i fagbevægelsen på en hård prøve. Ikke nok med, at man slår en streg over hele den lokale løndannelse og de lokale virksomhedsoverenskomster, og dermed sætter lokalafdelingers og arbejdspladsklubbers suverænitet ud af kraft. De mindre forbunds nationale overenskomster kan også meget nemt blive skubbet til side, hvis det ikke lykkes dem at komme med i den fine klub af "de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter". De politiske konsekvenser Alt dette var måske til at leve med, hvis Laval-udvalget åbent havde erkendt, at dets forslag kun er en nødløsning, indtil vi får ændret EU-retten, så Domstolen ikke kan dømme som den gør, og hvis Laval-betænkningen samtidig havde indeholdt en klar anbefaling til regeringen om at stille krav til EU om en sådan ændring af reglerne. Det ville have været endnu bedre, hvis udvalget også havde undersøgt de forskellige muligheder, der kunne være for dette, og var kommet med konkrete anbefalinger i lighed med det forslag til en social protokol, som EURO-LO har formuleret, og som langt hen ad vejen vil løse problemet. Men selvom udvalgets kommissorium faktisk rummede muligheden for at komme med initiativer i forhold til EU, så er Betænkningen tavs på dette punkt. Hermed bliver det klart, at Lavalbetænkningen først og fremmest har en politisk funktion. Den skal tjene som alibi for regeringen og for de kræfter i partier og fagbevægelse, der for enhver pris vil undgå en konfrontation med EU i dette spørgsmål. Det bliver den da også allerede brugt til. Både Statsministeren og Beskæftigelsesministeren har klart sagt, "at nu har vi ikke længere noget problem", og henvist til, at arbejdsmarkedets parter bakker op om udvalgets arbejde. Det samme gør Socialdemokraternes EU-ordfører Kim Mortensen, der til Dagbladet Arbejderen udtaler, at Laval-betænkningens forslag "vil sikre Danmark mod EUindblanding i en overskuelig fremtid". Kim Mortensen henviser også til at "Vi jo har LO-formandens ord for at problemet er løst for nuværende". Kim Mortensen hentyder her til at Harald Børsting har sagt, at Laval-betænkningen løser problemet "på den korte bane", men at der "på den lange bane" er brug for en løsning på EU-plan, hvor Harald Børsting har henvist til EURO-LO s forslag om en social protokol som en af mulighederne. Harald 7 / 8

8 Børsting indrømmer dermed indirekte, at Laval-betænkningen ikke løser problemet, men har - med sin opbakning til betænkningen - gjort det meget svært for sig selv og for fagbevægelsen i øvrigt at forfølge løsningen "på den lange bane". Ikke låg på Hvis medlemmerne af Laval-udvalget har forestillet sig, at de med deres betænkning kunne lægge låg på debatten, må de nok tro om igen. Da Betænkningen fremkom, sagde Formanden for Byggefagenes Samvirke i København Anders Olesen, at "det er et stort problem, at det ikke er lykkedes at sikre konfliktretten i fuldt omfang over for alle dele af overenskomsterne". Anders Olesen mener, at det understreger nødvendigheden af, at "alle kræfter - faglige som politiske - nu samles om at få skabt fuld opbakning til det forslag til en social klausul, som europæiske LO har udarbejdet". Der er da heller ingen tvivl om, at diskussionen vil blusse op igen, når Beskæftigelsesministeren i efteråret 2008 fremlægger det konkrete lovforslag på baggrund af Laval-betænkningen. Flere og flere fagforeninger vil stille det helt forståelige spørgsmål: Hvorfor er det nødvendigt med denne lovmæssige begrænsning af forhandlings- og konfliktretten? Det helt grundlæggende problem er dog, at fagbevægelsen allerede er begyndt at rette ind i forhold til EF-Domstolens afgørelser. På en konference i februar måned i år, afholdt af Fagligt Ansvar og LO Storbyerne, kunne en tillidsrepræsentant fra byggefagene berette, at man - efter råd fra LO - selv skærer ned på kravene over for de udenlandske virksomheder, af frygt for at få en ny sag ved EF- Domstolen! Hvis man fortsætter ad den sti, løser problemet sig af sig selv. Så er der i løbet af få år, ikke nogen dansk model at forsvare. Hvis den danske fagbevægelse vil gøre sig håb om at ændre på dette, så er det på høje tid. Løsningen ligger lige for. Man må øge presset på især de danske socialdemokrater, der har nøglen til et flertal i det danske folketing for EURO-LO s krav om en juridisk bindende social protokol. Man må styrke samarbejdet med de kræfter i den europæiske fagbevægelse, som vil samme vej, og opbygge et pres må regeringerne i flere medlemslande. Det er en stor opgave, men alternativet er en udhuling af løn- og arbejdsvilkår - nu med lovgivningen i ryggen! 8 / 8

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

Sidste chance for at redde konfliktretten

Sidste chance for at redde konfliktretten En artikel fra KRITISK DEBAT Sidste chance for at redde konfliktretten Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 01. april 2008 Vaxholm-sagen Vaxholm-sagen kaldes også Laval-sagen. Vaxholm efter den Stockholm-forstad,

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt NOTAT BESKÆFTIGELSESUDVALGET Centrale EU-domme med konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel Beskæftigelsesudvalget har anmodet om

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om regeringens mandat til forhandlingerne om revision af udstationeringsdirektivet

Forslag til folketingsbeslutning om regeringens mandat til forhandlingerne om revision af udstationeringsdirektivet 2015/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. april 2016 af Finn Sørensen (EL), Henning Hyllested (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag

Læs mere

Monti II er vingeskudt men problemet består

Monti II er vingeskudt men problemet består Finn Sørensen: Oplæg 18. juni 2012 på konference hos Alternativer til dagens EØS-aftale : Monti II er vingeskudt men problemet består En stor tak til arrangørerne for invitationen til at komme med et oplæg

Læs mere

Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler. Bo Tarp Vejdirektoratet

Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler. Bo Tarp Vejdirektoratet Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler Bo Tarp Vejdirektoratet SIDE 2 Vejdirektoratet udlicitering samarbejde med branchen (I) Vejdirektoratet er en 90/10 virksomhed,

Læs mere

Revision af Udstationeringsdirektivet

Revision af Udstationeringsdirektivet Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. april 2011 EU-dom fastslår,

Læs mere

EFTER VAXHOLM. Hvordan redder vi konfliktretten?

EFTER VAXHOLM. Hvordan redder vi konfliktretten? EFTER VAXHOLM Hvordan redder vi konfliktretten? Forord Store dele af den danske og europæiske fagbevægelse er stadig i chok oven på EF-Domstolens afgørelser i Vaxholm og Rüffert-sagerne. Og det med god

Læs mere

EU OG ARBEJDERRETTIGHEDER: DE ØKONOMISKE FRIHEDERS MAGT OVER FAGLIGE OG SOCIALE RETTIGHEDER. Rogalandskonferencen 20. Oktober 2018

EU OG ARBEJDERRETTIGHEDER: DE ØKONOMISKE FRIHEDERS MAGT OVER FAGLIGE OG SOCIALE RETTIGHEDER. Rogalandskonferencen 20. Oktober 2018 EU OG ARBEJDERRETTIGHEDER: DE ØKONOMISKE FRIHEDERS MAGT OVER FAGLIGE OG SOCIALE RETTIGHEDER Rogalandskonferencen 20. Oktober 2018 LIDT OM FINN SØRENSEN Medlem af Folketinget for Enhedslisten siden 2011

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

2008/1 TBL 36 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts Tillægsbetænkning. over. [af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

2008/1 TBL 36 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts Tillægsbetænkning. over. [af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 2008/1 TBL 36 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

VI SKAL SIKRE LØNMODTAGERNE EN FAIR FRI BEVÆGELIGHED I EU

VI SKAL SIKRE LØNMODTAGERNE EN FAIR FRI BEVÆGELIGHED I EU VI SKAL SIKRE LØNMODTAGERNE EN FAIR FRI BEVÆGELIGHED I EU BAT-kartellet BAT EU-bud folder 148,5x210 K3.indd 1 02/04/2019 13.03 BAT EU-bud folder 148,5x210 K3.indd 2 02/04/2019 13.03 I dag har en æske tændstikker

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 19.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt N O T A T Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING Skatteudvalget L 129 - Bilag 4 Offentlig REJSEARBEJDERE Side 1 af 5 Aabenraa Den 28-10-2004. Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2018 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen

Læs mere

2008/1 BTL 36 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 3. december Betænkning.

2008/1 BTL 36 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 3. december Betænkning. 2008/1 BTL 36 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 3. december 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Interessekonflikter med et internationalt aspekt

Interessekonflikter med et internationalt aspekt Dansk Forening for Arbejdsret Heldagsseminar den 8. maj 2015 Interessekonflikter med et internationalt aspekt Den danske model Helena Christensen Det arbejdsretlige system et aftalesystem Arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål C om udenlandske bussers kørsel i Danmark. Samrådsspørgsmål

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål C om udenlandske bussers kørsel i Danmark. Samrådsspørgsmål Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål C om udenlandske bussers kørsel i Danmark

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1) LBK nr 342 af 03/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-2570 Senere ændringer til forskriften LOV nr 175

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen 25.5.2018 A8-0319/51 Ændringsforslag 51 Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen Betænkning Elisabeth Morin-Chartier Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016)0128 - C8-0114/2016-2016/0070(COD))

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister 2008/1 LSF 83 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Erhvervsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmjn., Søfartsstyrelsen, sag nr. 200807699 Fremsat den 3. december

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 30.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra Rumæniens deputeretkammer om forslag til Europa- Parlamentets

Læs mere

Vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter

Vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter VEJ nr 9472 af 30/06/2014 Gældende Offentliggørelsesdato: 02-07-2014 Beskæftigelsesministeriet Den fulde tekst Vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter 1. Baggrund I forbindelse

Læs mere

9949/16 hsm/ams/hsm 1 DG B 3A

9949/16 hsm/ams/hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juni 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0070 (COD) 9949/16 RAPPORT fra: til: Tidl. dok. nr.: De Faste Repræsentanters Komité Rådet SOC 394 EMPL

Læs mere

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser EF-Tidende nr. L 018 af 21/01/1997 s. 0001-0006 EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter 2014/1 LSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T April 2012 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

VIKARLOVEN. Vikarlovens anvendelsesområde fremgår af 1:

VIKARLOVEN. Vikarlovens anvendelsesområde fremgår af 1: VIKARLOVEN Folketinget har den 31. maj 2013 vedtaget "Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.". Vikarloven træder i kraft den 1. juli 2013. Ansættelsesvilkårene for vikarer har

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 11.2.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0331/2010 af Ignacio Ruipérez Arregui, spansk statsborger, om flyveledernes situation i Spanien

Læs mere

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-513/12, Ayalti

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-513/12, Ayalti Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 74 Offentligt Dato: 18. februar 2013 Kontor: EU-ret Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2013-6140-0379 Dok.: 674475 Notat til Europaudvalget

Læs mere

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Tale 27. august 2015 J.nr. 15-2388779 Samrådsspørgsmål D Proces og Administration tco og hch - Tale til besvarelse

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 21.6.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det litauiske parlament om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kommissions definition af mindsteløn

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kommissions definition af mindsteløn Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet Laval-kommissionens diskurs Lovforslaget Kommissions definition af mindsteløn Proces-skema Betydning

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-150-1011

Læs mere

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark)

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Torsdagen den 18. augusti 2005 kl. 15:30 Föredrag Grænseoverskridende

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk BAGGRUND

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 26.4.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (0046/2012) Om: Begrundet udtalelse fra det tyske Forbundsråd om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 28.2.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0921/2012 af Sorin Stelian Torop, rumænsk statsborger, for fagforeningen for tjenestemænd ved

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 10. august 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 10. august 2018 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 10. august 2018 Sag 36/2018 A (advokat Peter Frederiksen) mod B (advokat Finn Roger Nielsen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 7. afdeling

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social dumping

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social dumping 2007/2 BSF 135 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. april 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 21.6.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Begrundet udtalelse fra Republikken Letlands Saeima om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

Punkt 1 Velkomst og EFFAT FDT sektorens politiske beretning (kl )

Punkt 1 Velkomst og EFFAT FDT sektorens politiske beretning (kl ) Generalforsamling EFFAT s FDT sektor 14. november 2017 Taleoplæg Ole Wehlast Punkt 1 Velkomst og EFFAT FDT sektorens politiske beretning (kl. 10.00 10.30) Kære kolleger, Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden Udenlandsk arbejdskraft i Danmark En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - \ BOGGRUPPEN Boggruppen.dk KAPITEL 1 - INDLEDNING 10 KAPITEL 2

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. NOTAT Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. 17. april 2013 J.nr. 2011-628 JAIC/AKL-SCH Forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Folketinget Det Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Henvendelse på

Læs mere

Ansættelseskontrakter

Ansættelseskontrakter Ansættelseskontrakter Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 2. januar 2014 af Byrial Bjørst Forfatter: Sofie Plesner Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som en vejledning, og kan

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 3. april 2008 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 3. april 2008 * DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 3. april 2008 *»Artikel 49 EF fri udveksling af tjenesteydelser restriktioner direktiv 96/71/EF udstationering af arbejdstagere som led i levering af tjenesteydelser fremgangsmåder

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at indgå, og den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at gennemføre

Den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at indgå, og den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at gennemføre Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 585 Offentligt J.nr. 13-0196787 Besvarelse af samrådsspørgsmål AZ Spørgsmål AZ: Vil ministeren sikre, at udformningen af de nye skatteregler

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 *

DOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 * DOM AF 30. 1. 1985 SAG 143/83 DOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 * I sag 143/83 Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved juridisk konsulent Johannes Føns Buhl, som befuldmægtiget, og med valgt adresse

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

Notat. Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune. Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler.

Notat. Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune. Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler. Notat Emne: Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler. Den 10. oktober 2013 Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret LØNMODTAGER HAVDE IKKE KRAV PÅ UDBETALING AF FEM IKKE-AFHOLDTE FERIEFRIDAGE FRA LØNMODTAGERNES GARANTIFOND En medarbejder kan ikke kræve ikke-afholdte feriefridage

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Herved bekendtgøres lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet,

Herved bekendtgøres lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, LBK nr 240 af 17/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2010-0004327 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social dumping

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social dumping 2008/1 BSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 23. maj 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. oktober 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

18. marts Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg

18. marts Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg 18. marts 2014 Aalborg Kommune Boulevarden 13 9100 Aalborg Høringssvar om brug af arbejds- og uddannelsesklausuler i Aalborg Kommune DI Aalborg takker for muligheden for at kommentere på kommunens udspil.

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Fjern de kønsbestemte lønforskelle.

Fjern de kønsbestemte lønforskelle. Fjern de kønsbestemte lønforskelle Oversigt Hvad er kønsbestemte lønforskelle? Hvorfor varer de kønsbestemte lønforskelle ved? Hvad har EU gjort? Hvorfor har det betydning? De kønsbestemte lønforskelle

Læs mere

Arbejdskraftens frie bevægelighed

Arbejdskraftens frie bevægelighed Arbejdskraftens frie bevægelighed rettigheder og rimelighed Disruptionrådets sekretariat Januar 2018 Arbejdskraftens frie bevægelighed Arbejdskraftens frie bevægelighed er en hjørnesten i EU-samarbejdet.

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere