Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?"

Transkript

1 Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske Diætister Kost og Ernæringsforbundet Fresenius Kabi Rapporten kan frit refereres og downloades 1

2 2. Forord Underernæring blandt kræftpatienter er et hyppigt problem 1. Ved nogle former for kræft oplever otte ud af ti patienter underernæring 2. Det er især patienter med hoved-hals-kræft, mave-tarmkræft, lungekræft eller kræft i bugspytkirtlen, som er særligt udsatte for underernæring 3. Kræftpatienter taber sig ofte tidligt i sygdomsforløbet. Udover at selve kræftsygdommen tærer på kroppen, kan bivirkninger fra kræftbehandlingen gøre det svært at spise nok. Kemoterapi og strålebehandling kan bl.a. give træthed, kvalme, smagsforstyrrelser og diarré. Desuden kan smerter og forbrændinger som følge af strålebehandling gøre det svært at spise og fordøje maden 4. Ved operationer vil kroppen typisk reagere ved at blive stresset og dermed yderligere have et forøget energibehov. 5 Bekymringer om sygdom og fremtid kan også gøre, at appetitten svigter. Et svært vægttab kan medføre, at behandlingen af kræftsygdommen, som fx kemoterapi, må udskydes eller i nogle tilfælde helt opgives, fordi patienten er for svag. 6 Det kan have alvorlige konsekvenser både for den enkelte patient og for samfundet. I Danmark er der mange gode ernæringsinitiativer i gang, og der er forskellige anbefalinger og retningslinjer, som sundhedsprofessionelle kan anvende i praksis for at forebygge underernæring. Alligevel mangler underernæring fokus - ikke mindst i relation til kræft. Siden 2012 har Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Kost og Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister og Fresenius Kabi arbejdet sammen om at skabe fokus på og forbedre kræftpatienters ernæringstilstand. Parterne tror på, at det er den tværfaglige indsats, der kan gøre en forskel i forebyggelsen af underernæring hos kræftpatienter. Nærværende rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt kræftsygeplejersker i Rapporten er udarbejdet af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister, Kost og Ernæringsforbundet og Fresenius Kabi i juni. Den kan frit refereres og downloades. For yderligere information kan der rettes henvendelse til Sofie Wendelboe, København, juni 2014 Hanne Nafei, Afdelingssygeplejerske, formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Sofie Wendelboe, Klinisk diætist, formand for Foreningen af Kliniske Diætister Mie Lauwersen, Klinisk diætist, Kost og Ernæringsforbundet Pia Heick, Product Manager, Fresenius Kabi 1 Tisdale MJ. Biology of cachexia. J Natl Cancer Inst 1997;89(23): Stratton R.J.;Elia M, Green CJ. Disease related malnutrition: An evidence based approach to treatment. CABI publishing; CAB international Dewys WD, Begg C, Lavin PT et al. Prognostic effect of weight loss prior to chemotherapy in cancer patients. Eastern Cooperative Oncology Group. Am J Med 1980;69(4): and Nitenberg G, Raynard B. Nutritional support of the cancer patient: issues and dilemmas. Crit Rev Oncl Hematol 2000;34(3): Nordoy T, Thoresen L, Kvikstad A, Svensen R. Treatment with nutrition and fluids in patients with non-curable cancer. Tidskr Nor Laegeforen 2006; 126 (5): , Kost Ernæring og Sundhed (2, 2013 side 11) (www.cancer.dk, Bell Møller, Pia Gronemann) 5 6 Sund i Syd, April

3 Indhold 2. Abstract Metoden Deltagere Undersøgelsens resultater Resultater omkring sygeplejerskernes holdning til ernæringsindsatsen Resultater omkring information om ernæringsterapi fra sygeplejerske til patient Resultater omkring ernæringsansvar og prioritering Ernæringsansvar Prioritering af ernæring Resultater omkring ernæringsindsatsen Baggrund Resultater omkring ernæringsscreening Resultater omkring ernæringsplaner og opfølgning Resultater omkring viden om ernæring Viden og indsigt ift. ernæring til kræftsyge efterlyses Resultater omkring udfordringer ved ernæringsterapi Resultater omkring udfordringer ved enteral ernæring (sondeernæring) Resultater omkring udfordringer ved parenteral ernæring (ernæring gennem drop) Resultater omkring sygeplejerskens vurdering af ernæringsindsatsen gennem enteral og parenteral ernæring Undersøgelsens resultater omkring muligheder for ernæringsindsats Overordnede konklusioner fra undersøgelsen Variationer i ernæringsindsatsen Mange udfordringer ved ernæringsterapi gennem sonde og drop Fælles ansvar og opdateret viden om ernæring efterlyses

4 3. Abstract I 2012 udarbejdede Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister og Kost og Ernæringsforbundet med støtte fra Fresenius Kabi en spørgeskemaundersøgelse for at afdække, hvordan kræftsygeplejersker håndterer ernæring til kræftpatienter. Undersøgelsen blev sendt til 773 kræftsygeplejersker. 264 kræftsygeplejersker responderede. Undersøgelsen viser, at sygeplejerskerne overordnet set er tilfredse med den nuværende ernæringsindsats til kræftpatienter og anerkender dens betydning. Fire ud af fem (80 %) er fx enige i, at velnærende patienter oplever mindre sygelighed og færre genindlæggelser. Til trods for dette viser resultaterne af undersøgelsen en variation i ernæringsindsatsen til kræftpatienter. Over halvdelen af sygeplejerskerne (64 %) er enige i, at de ernæringsscreener patienterne ved diagnosticering. Men når patienterne er indlagt, er det kun ca. 37 % af sygeplejerskerne, der screener patienterne regelmæssigt. Størstedelen af sygeplejerskerne ernæringsscreener først patienterne, når patienterne har lidt et tydeligt vægttab. Undersøgelsen viser ligeledes, at det er under halvdelen af alle ernæringsplaner, der bliver fulgt op på. Sygeplejerskerne mener, at de bærer den største del af ansvaret for ernæring til kræftpatienter. De ønsker ansvaret fordelt mellem læge, diætist, sosu-assistent, patient/pårørende og sygeplejerske. Resultaterne viser, at sygeplejerskerne er i tvivl om, hvordan de håndterer ernæring gennem sonde og drop, og de efterspørger bl.a. opdateret viden og tværfagligt samarbejde for at kunne optimere ernæringsindsatsen over for kræftpatienter. 4

5 4. Metoden I 2012 blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kræftsygeplejersker. Undersøgelsen blev sendt til 773 kræftsygeplejersker. 264 kræftsygeplejersker deltog i undersøgelsen, der samlet set indeholder besvarelser fra min. 222 kræftsygeplejersker, der alle er medlemmer af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker. Undersøgelsen blev gennemført for at afdække, hvordan kræftsygeplejersker håndterer ernæring til kræftpatienter. Dataindsamlingen blev foretaget som en spørgeskemaundersøgelse gennem et internetbaseret spørgeskema (CAWI Computer Aided Web Interview) af analyseinstituttet Userneeds på vegne af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister og Kost og Ernæringsforbundet og muliggjort gennem støtte af Fresenius Kabi. Data blev indsamlet fra den 18. oktober til den 29. oktober Deltagere 264 kræftsygeplejersker deltog i undersøgelsen og var repræsenteret fra hele Danmark med en hovedvægt af sygeplejersker fra Region Hovedstaden (40,1 %). Over halvdelen af sygeplejerskerne (57,9 %) var beskæftiget på onkologisk afdeling inkl. stråleterapi. 29,3 % var beskæftiget inden for andet herunder bl.a. hæmatologisk afdeling og onkologisk ambulatorium. De resterende sygeplejersker var fordelt på hospice (2,3 %), kirurgisk afdeling (5,6 %), palliativ afdeling (2,6 %) og hjemmepleje (2,3 %). 79 % af kræftsygeplejerskerne havde mere end seks års erfaring med pleje af kræftpatienter, og mere end hver femte kræftsygeplejerske (21,3 %) havde mere end 20 års erfaring med pleje af kræftpatienter. Brystkræft (48 %), lungekræft (45,5 %) og mave-tarm-kræft (48 %) var de diagnosegrupper, respondenterne arbejdede mest med. Herefter kom gynækologisk kræft (38,3 %) og kræft i blod- og lymfesystem (28,4 %). Sygeplejerskerne blev spurgt om deres arbejde med ernæring i hverdagen herunder rutiner relateret til ernæringsscreening, planlægning og opfølgning samt deres holdninger til ernæringens betydning ift. bl.a. behandlingsforløb. Der blev ligeledes stillet spørgsmål omkring udfordringer ved ernæringsterapi gennem sonde og drop, og til hvad en forbedret ernæringsindsats kræver. Undersøgelsen er foretaget for at vurdere, hvordan kræftsygeplejersker håndterer ernæring i praksis. Undersøgelsen tager ikke højde for den enkelte sygeplejerskes stamafsnit og individuelle aftaler omkring ansvarsfordeling i forhold til ernæringsindsatsten. Der tages forbehold for, at nogle sygeplejersker i deres hverdag kan have en kortere patientkontakt end andre, lige som længden af patientforløb varierer. 5

6 6. Undersøgelsens resultater 5.1 Resultater omkring sygeplejerskernes holdning til ernæringsindsatsen Ifølge undersøgelsen er sygeplejerskerne overordnet set tilfredse med den nuværende ernæringsindsats til kræftpatienter. Knap halvdelen (46,1 %) vurderer den som værende god, mens 7,8 % mener, at den er meget god. Sygeplejerskerne anerkender også ernæringsindsatsens vigtighed. Eksempelvis er knap 95 % af sygeplejerskerne enige eller meget enige i, at patienter, der er velnærede under behandlingen, har en bedre livskvalitet, og fire ud af fem (81,1 %) er enige eller meget enige i, at velnærede patienter oplever mindre sygelighed og færre genindlæggelser. Halvdelen af sygeplejerskerne (49,5 %) er overvejende enige i, at patienter, der er velnærede under behandlingsforløbet, har en længere behandlingsprognose, og 63,1 % mener, at patienter, der er velnærede, har en længere overlevelsesrate. Mere end halvdelen af sygeplejerskerne (59 %) er enige eller meget enige i, at patienter, som er velnærede under behandlingsforløbet, har færre bivirkninger af den medicinske behandling, og 79 % er enige eller meget enige i, at velnærede patienter i højere grad har oplevelsen af selv at kunne påvirke sygdomsforløbet. 7. Resultater omkring information om ernæringsterapi fra sygeplejerske til patient Størstedelen af sygeplejerskerne (83 %) siger, at de informerer patienten om vigtigheden af ernæring tidligt i forløbet. 72 % af sygeplejerskerne angiver, at de informerer patienten om muligheden for ernæringsdrikke. Hvis patienten ikke kan indtage tilstrækkelig ernæring oralt eller eksempelvis har problemer med at optage el. holde ernæringen i sig, har patienten mulighed for at få hjælp til ekstra ernæring gennem sonde eller drop hhv. kendt som enteral - og parenteral ernæring. I undersøgelsen angiver hver fjerde sygeplejerske (26,5 %), at hun oplyser patienten om muligheden for sondeernæring tidligt i forløbet. 1 ud af 10 (11 %) informerer patienten om muligheden for parenteral ernæring tidligt i forløbet. 7. Resultater omkring ernæringsansvar og prioritering 7.1 Ernæringsansvar Sygeplejerskerne oplever, at de tager størstedelen af ansvaret for ernæringsindsatsen til kræftpatienter. Sygeplejerskerne blev hver især bedt om at fordele 100 % på hhv. sygeplejersken, lægen, diætisten, sosu-assistenten, patienten/pårørende og andre ift., hvem der efter deres opfattelse tager ansvar for patientens ernæringstilstand i hverdagen. Gennemsnitsvægten for hver valgmulighed blev efterfølgende beregnet, og som det fremgår af figur 1, tildeles sygeplejerskerne det største ernæringsansvar med en gennemsnitsvægt på 41 %. 6

7 Figur 1: Ansvar for kræftpatientens ernæringstilstand Sygeplejerskerne blev ligeledes spurgt om, hvem der burde tage ansvaret for patientens ernæringstilstand. Sygeplejerskerne blev igen stillet over for en række valgmuligheder, hvoraf de havde mulighed for at angive tre svar. 70 % af sygeplejerskerne mener, at ansvaret for patientens ernæringstilstand bør være fælles for alle parter. 7.2 Prioritering af ernæring I undersøgelsen blev sygeplejerskerne stillet over for en række af opgaver herunder håndtering af bivirkninger, smerter, følelsesmæssige aspekter, medicinsk behandling, fysiske aspekter og ernæring. De blev bedt om at fordele 100 % på hver af opgaverne ud fra, hvordan den enkelte opgave vægtes i hverdagen. Håndtering af ernæring tildeles 15,5 %, hvilket placerer indsatsen i bunden af rækken. 8. Resultater omkring ernæringsindsatsen 8.1 Baggrund Screening for underernæring og udarbejdelse af ernæringsplan og opfølgning er en del af Den Danske Kvalitetsmodel. Den Danske Kvalitetsmodel er et aftalebaseret kvalitetssystem, der skal være med til at sikre kvaliteten på bl.a. offentlige og private sygehuse, i kommuner mv. Screeningsredskaberne i Den Danske Kvalitetsmodel ift. ernæring skal sikre, at patienter i særlig risiko for underernæring identificeres og vurderes, så de får en tilpasset ernæring, så komplikationer og forlænget helbredelse på grund af uhensigtsmæssig ernæring forebygges. Ernæring indgår som separate standarder i det generelle patientforløb i Den Danske kvalitetsmodel for sygehuse. I kommuner er der separate standarder for screening for underernæring samt udarbejdelse af ernæringsplaner inden for bl.a. områderne sygepleje og genoptræning. I undersøgelsen blev der spurgt ind til sygeplejerskernes anvendelse af screeningsredskaberne i deres arbejde med kræftpatienter. Resultaterne præsenteres i det følgende. 7

8 8.2 Resultater omkring ernæringsscreening 64 % af sygeplejerskerne er overvejende enige i, at de ernæringsscreener kræftpatienter ved diagnosticering, mens 15,7 % angiver, at de ikke ernæringsscreener kræftpatienter ved diagnosticering. Mere end hver tiende sygeplejerske (11,6 %) ved ikke, om hun/han ernæringsscreener kræftpatienterne ved diagnosticering. Når kræftpatienterne er indlagt, ernæringsscreener ca. hver tredje sygeplejerske (37 %) kræftpatienterne regelmæssigt, dvs. én gang om ugen under indlæggelse. Hver femte sygeplejerske (19,9 %) ernæringsscreener kræftpatienter regelmæssigt, dvs. én gang om ugen, når patienterne er i ambulant behandling. 75 % af sygeplejerskerne ernæringsscreener først patienterne, når patienterne har lidt et tydeligt vægttab. Det kan indikere, at de patienter, der ernæringsscreenes ved diagnosticering, allerede har lidt et tydeligt vægttab. 8.3 Resultater omkring ernæringsplaner og opfølgning Undersøgelsen viser, at ca. en ud af tre sygeplejersker (37,3 %) udarbejder ernæringsplaner for patienterne under behandlingsforløbet. Under halvdelen af sygeplejerskerne (45 %) følger op på den planlagte ernæringsindsats. Hver fjerde sygeplejerske (23,3 %) afviser (uenig i), at hun sørger for at vælge de rette ernæringsterapiprodukter ud fra køkkenets menu, ernæringsdrikke, sonde eller parenteral ernæring i hverdagen. Hver tiende ved ikke, om hun sørger for dette. 9. Resultater omkring viden om ernæring 73 % af sygeplejerskerne angiver, at de til en vis grad har nok viden til at tilbyde patienterne en optimal ernæringsindsats. Hver tiende sygeplejerske (13,5 %) svarer, at de i mindre grad har viden nok til at tilbyde patienterne en optimal ernæringsindsats. Sygeplejerskerne er overvejende enige i, at de konfererer med en læge, en diætist eller en kollega ved behov eller tvivl om ernæring 9.1 Viden og indsigt ift. ernæring til kræftsyge efterlyses Sygeplejerskerne blev spurgt om, hvad der mangler viden om for at kunne tilbyde patienterne en optimal ernæringsindsats. De blev stillet over for en række forslag (jf. figur 2), hvoraf de måtte udvælge op til fem svar. Som det fremgår i figur 2, er viden om udarbejdelse af ernæringsplaner, indsigt i kost og ernæringsråd til kræftsyge og indsigt i eksisterende dokumentation om fordele ved optimal ernæring de største mangler ift. at kunne tilbyde en optimal ernæringsindsats til patienterne. 8

9 Figur 2. Hvad mangler der viden mere viden om for at kunne tilbyde patienterne en optimal ernæringsindsats? 10. Resultater omkring udfordringer ved ernæringsterapi I undersøgelsen blev sygeplejerskerne spurgt, hvad de oplever som de største udfordringer ved hhv. enteral og parenteral ernæring, dvs. ernæring gennem hhv. sonde og drop. Sygeplejerskerne blev bedt om at fordele 100 % på en række forskellige udfordringer ift., hvor store de oplever de forskellige udfordringer. Gennemsnitsvægten på hver udfordring blev beregnet Resultater omkring udfordringer ved enteral ernæring (sondeernæring) Ved enteral ernæring viser resultaterne, at sygeliggørelse af patienten og tvivl omkring opstart af enteral ernæring er nogle af de største udfordringer ved enteral ernæring (figur 3). NB. Som det fremgår, har en høj andel af sygeplejerskerne til spørgsmålene omkring udfordringer ved enteral ernæring angivet andet. Dette kan indikere, at der ikke arbejdes med enteral ernæring, eller at udfordringerne ift. enteral ernæring strækker sig ud over de udfordringer, der blev angivet i undersøgelsen. En ud af fire sygeplejersker svarer eksempelvis, at den største udfordring er, at patienten er modvillig/siger nej under andet. 9

10 Figur 3. Udfordringer ved enteral ernæring 10.2 Resultater omkring udfordringer ved parenteral ernæring (ernæring gennem drop) I figur 4 ses de største udfordringer ved parenteral ernæring. Som det fremgår, er en modvillig læge og tvivl om opstart nogle af de største udfordringer på området. NB. En høj andel af sygeplejerskerne har til spørgsmålene omkring udfordringer ved parenteral ernæring angivet andet. Dette kan indikere, at udfordringerne ift. parenteral ernæring strækker sig ud over de udfordringer, der blev angivet i undersøgelsen, eller at der ikke arbejdes med parenteral ernæring. Således angives der under andet eksempler som: vi bruger det ikke, det er tidskrævende og patienten kan føle dig bundet af et dropsæt. 10

11 Figur 4. Udfordringer ved parenteral ernæring 10.3 Resultater omkring sygeplejerskens vurdering af ernæringsindsatsen gennem enteral og parenteral ernæring Sygeplejerskerne blev spurgt om deres vurdering af den nuværende ernæringsindsats med både enteral og parenteral ernæring. Knap hver tredje sygeplejerske (26,3 %) er tilfreds med indsatsen med enteral ernæring. Hver fjerde sygeplejerske synes, at indsatsen med parenteral ernæring er god nok. 11. Undersøgelsens resultater omkring muligheder for ernæringsindsats Sygeplejerskerne blev bedt om at angive i hvor høj grad, de har mulighed for at tilbyde patienterne en optimal ernæringsindsats. Hver fjerde sygeplejerske (24,9 %) svarer, at de i høj grad har mulighed for at yde en optimal ernæringsindsats. 57,1 % siger, at de til en vis grad har mulighed for at yde en optimal ernæringsindsats, mens hver tiende (12,4 %) angiver, at de i mindre grad har mulighed for at yde en optimal ernæringsindsats til patienterne. Sygeplejerskerne blev spurgt om, hvad de mangler for at kunne tilbyde en optimal ernæringsindsats. De fik opstillet en række af spørgsmål, hvor det var muligt at angive flere svar. Som det fremgår af figur 5 er: tid til samtale om ernæring med patient og pårørende, opdateret viden om ernæring til kræftsyge og tilbud om specialiseret og egnet kost på hospitalet, de tre største mangler hos sygeplejerskerne for at kunne yde en optimal ernæringsindsats. 11

12 Figur 5. Hvad mangler du for at kunne tilbyde patienterne en optimal ernæringsindsats? Sygeplejerskerne blev ligeledes spurgt om, hvad der konkret kunne forbedre ernæringsindsatsen. Her blev de ligeledes stillet over for en række valgmuligheder og fik mulighed for at angive flere svar. Som det fremgår af figur 6, er de væsentligste faktorer til en forbedret ernæringsindsats: mere viden blandt sygeplejersker, mere samarbejde med diætister og mere tværfagligt arbejde. Figur 6. Hvad kunne forbedre ernæringsindsatsen? 12

13 12. Overordnede konklusioner fra undersøgelsen 12.1 Variationer i ernæringsindsatsen Resultaterne af undersøgelsen viser en variation i ernæringsindsatsen. Over halvdelen af kræftsygeplejerskerne mener, at de ernæringsscreener patienterne ved diagnosticering. Når patienterne er indlagt, ernæringsscreener kun ca. 37 % af sygeplejerskerne patienterne regelmæssigt, dvs. én gang om ugen. Hovedparten af sygeplejerskerne (75 %) ernæringsscreener først patienterne, når de har lidt et tydeligt vægttab. Lignende variation gør sig gældende ift. ernæringsplaner. Hver tredje kræftsygeplejerske (37,3 %) angiver, at hun udarbejder ernæringsplaner, men mindre end halvdelen af kræftsygeplejerskerne (45 %) følger op på ernæringsplanerne. Hver fjerde sygeplejerske (23,3 %) afviser (uenig i), at hun/han sørger for at vælge de rette ernæringsterapiprodukter ud fra køkkenets menu, ernæringsdrikke, sonde eller parenteral ernæring i hverdagen Mange udfordringer ved ernæringsterapi gennem sonde og drop Sygeplejerskerne mener, at der er mange udfordringer forbundet med ernæring gennem sonde og drop. De største udfordringer er efter sygeplejerskernes opfattelse, at lægerne er modvillige, og patienterne føler sig sygeliggjort. Herudover hersker der tvivl om, hvornår behandlingen skal opstartes og afsluttes Fælles ansvar og opdateret viden om ernæring efterlyses Sygeplejerskerne oplever, at de bærer størstedelen af ansvaret for patienternes ernæringstilstand. Syv ud af ti mener dog, at det bør være et fælles ansvar for sygeplejersker, patienter, pårørende, læger og diætister. Sygeplejerskerne efterlyser tid til samtale med patienter og pårørende, tværfagligt samarbejde og mere viden for at kunne forbedre ernæringsindsatsen. 13

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016 KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske Diætister Kost & Ernæringsforbundet Fresenius Kabi Rapporten kan frit refereres

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger

Læs mere

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016 Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Ernæring til kræftpatienter. resumé fra 2 temadage for sygeplejersker Efteråret 2013. LÆS MERE PÅ kostogcancer.dk

Ernæring til kræftpatienter. resumé fra 2 temadage for sygeplejersker Efteråret 2013. LÆS MERE PÅ kostogcancer.dk Ernæring til kræftpatienter resumé fra 2 temadage for sygeplejersker Efteråret 2013 LÆS MERE PÅ kostogcancer.dk Kulhydrat Fedt Protein Sondeernæring/ parenteral ernæring Ernæring til kræftpatienter I et

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks

Læs mere

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt hjernetumorpatienter og pårørende

Spørgeskemaundersøgelse blandt hjernetumorpatienter og pårørende Spørgeskemaundersøgelse blandt hjernetumorpatienter og pårørende på vegne af HjernetumorForeningen og Initiativgruppen bag Hjernetumordagen v/ Charlotte Haslund læge og onkolog, Aalborg Sygehus Formål

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Klinisk Diætist Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 3 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 3: Danske kræftpatienters behandling i Kina - Kræftens Bekæmpelses initiativer i forhold til danske kræftpatienters behandling på kinesiske hospitaler April

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med København, den 17. august 2016 Til: NKR sekretariat, Sundhedsstyrelsen. Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012. NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund, Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Nyreambulatoriet, Viborg Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Klinisk lederskab i praksis

Klinisk lederskab i praksis Klinisk lederskab i praksis Oplæg til temadag for Kliniske vejledere og ledere OUH Udviklingssygeplejerske Kirurgisk Afdeling A Malene Kaas Larsen Disponering af oplægget - Præsentation af grundlæggende

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende

Læs mere

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt Mad og Motivation -et ernæringsprojekt Projektleder Lotte Vittinghus Stokbro, Rigshospitalet DSKE s efteruddannelsesdag, Fredag den 27. Februar 2009 Frederiksberg Hospital Mad og Motivation Patienterne

Læs mere

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Ernæringsscreening i ældreplejen m.m. 42952 Udviklet af: Birgitte Højlund Social

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

ERNÆRING til patienter med hoved/halskræft

ERNÆRING til patienter med hoved/halskræft ERNÆRING til patienter med hoved/halskræft..rejsen fra ydelse til nydelse.. Sygeplejerske Lise Kistrup Specialsygeplejerske i kræft Øre-næse-hals afdelingen, Aalborg Sygehus Baggrund I 2009 startede MORE

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Analyse af det akutte og ambulante område

Analyse af det akutte og ambulante område Analyse af det akutte og ambulante område 19. Januar 2017 Jeanette Jensen, jej@medcom.dk Kirsten Ravn Christiansen, krc@medcom.dk Indhold Kort om baggrund for analysen Præsentation af analysens indhold

Læs mere

Overgang fra kurativt til palliativt forløb

Overgang fra kurativt til palliativt forløb Overgang fra kurativt til palliativt forløb FSK Landskursus 2013 Hans von der Maase Klinikchef, professor Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Overgang fra kurativt til palliativt forløb fra - forløb hvor

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Lungemedicinsk Ambulatorium Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. 09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Is MORE enough? DSKE 2012

Is MORE enough? DSKE 2012 Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012 Projekt: MORE Et projekt

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere