Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?"

Transkript

1 Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske Diætister Kost og Ernæringsforbundet Fresenius Kabi Rapporten kan frit refereres og downloades 1

2 2. Forord Underernæring blandt kræftpatienter er et hyppigt problem 1. Ved nogle former for kræft oplever otte ud af ti patienter underernæring 2. Det er især patienter med hoved-hals-kræft, mave-tarmkræft, lungekræft eller kræft i bugspytkirtlen, som er særligt udsatte for underernæring 3. Kræftpatienter taber sig ofte tidligt i sygdomsforløbet. Udover at selve kræftsygdommen tærer på kroppen, kan bivirkninger fra kræftbehandlingen gøre det svært at spise nok. Kemoterapi og strålebehandling kan bl.a. give træthed, kvalme, smagsforstyrrelser og diarré. Desuden kan smerter og forbrændinger som følge af strålebehandling gøre det svært at spise og fordøje maden 4. Ved operationer vil kroppen typisk reagere ved at blive stresset og dermed yderligere have et forøget energibehov. 5 Bekymringer om sygdom og fremtid kan også gøre, at appetitten svigter. Et svært vægttab kan medføre, at behandlingen af kræftsygdommen, som fx kemoterapi, må udskydes eller i nogle tilfælde helt opgives, fordi patienten er for svag. 6 Det kan have alvorlige konsekvenser både for den enkelte patient og for samfundet. I Danmark er der mange gode ernæringsinitiativer i gang, og der er forskellige anbefalinger og retningslinjer, som sundhedsprofessionelle kan anvende i praksis for at forebygge underernæring. Alligevel mangler underernæring fokus - ikke mindst i relation til kræft. Siden 2012 har Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Kost og Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister og Fresenius Kabi arbejdet sammen om at skabe fokus på og forbedre kræftpatienters ernæringstilstand. Parterne tror på, at det er den tværfaglige indsats, der kan gøre en forskel i forebyggelsen af underernæring hos kræftpatienter. Nærværende rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt kræftsygeplejersker i Rapporten er udarbejdet af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister, Kost og Ernæringsforbundet og Fresenius Kabi i juni. Den kan frit refereres og downloades. For yderligere information kan der rettes henvendelse til Sofie Wendelboe, København, juni 2014 Hanne Nafei, Afdelingssygeplejerske, formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Sofie Wendelboe, Klinisk diætist, formand for Foreningen af Kliniske Diætister Mie Lauwersen, Klinisk diætist, Kost og Ernæringsforbundet Pia Heick, Product Manager, Fresenius Kabi 1 Tisdale MJ. Biology of cachexia. J Natl Cancer Inst 1997;89(23): Stratton R.J.;Elia M, Green CJ. Disease related malnutrition: An evidence based approach to treatment. CABI publishing; CAB international Dewys WD, Begg C, Lavin PT et al. Prognostic effect of weight loss prior to chemotherapy in cancer patients. Eastern Cooperative Oncology Group. Am J Med 1980;69(4): and Nitenberg G, Raynard B. Nutritional support of the cancer patient: issues and dilemmas. Crit Rev Oncl Hematol 2000;34(3): Nordoy T, Thoresen L, Kvikstad A, Svensen R. Treatment with nutrition and fluids in patients with non-curable cancer. Tidskr Nor Laegeforen 2006; 126 (5): , Kost Ernæring og Sundhed (2, 2013 side 11) (www.cancer.dk, Bell Møller, Pia Gronemann) 5 6 Sund i Syd, April

3 Indhold 2. Abstract Metoden Deltagere Undersøgelsens resultater Resultater omkring sygeplejerskernes holdning til ernæringsindsatsen Resultater omkring information om ernæringsterapi fra sygeplejerske til patient Resultater omkring ernæringsansvar og prioritering Ernæringsansvar Prioritering af ernæring Resultater omkring ernæringsindsatsen Baggrund Resultater omkring ernæringsscreening Resultater omkring ernæringsplaner og opfølgning Resultater omkring viden om ernæring Viden og indsigt ift. ernæring til kræftsyge efterlyses Resultater omkring udfordringer ved ernæringsterapi Resultater omkring udfordringer ved enteral ernæring (sondeernæring) Resultater omkring udfordringer ved parenteral ernæring (ernæring gennem drop) Resultater omkring sygeplejerskens vurdering af ernæringsindsatsen gennem enteral og parenteral ernæring Undersøgelsens resultater omkring muligheder for ernæringsindsats Overordnede konklusioner fra undersøgelsen Variationer i ernæringsindsatsen Mange udfordringer ved ernæringsterapi gennem sonde og drop Fælles ansvar og opdateret viden om ernæring efterlyses

4 3. Abstract I 2012 udarbejdede Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister og Kost og Ernæringsforbundet med støtte fra Fresenius Kabi en spørgeskemaundersøgelse for at afdække, hvordan kræftsygeplejersker håndterer ernæring til kræftpatienter. Undersøgelsen blev sendt til 773 kræftsygeplejersker. 264 kræftsygeplejersker responderede. Undersøgelsen viser, at sygeplejerskerne overordnet set er tilfredse med den nuværende ernæringsindsats til kræftpatienter og anerkender dens betydning. Fire ud af fem (80 %) er fx enige i, at velnærende patienter oplever mindre sygelighed og færre genindlæggelser. Til trods for dette viser resultaterne af undersøgelsen en variation i ernæringsindsatsen til kræftpatienter. Over halvdelen af sygeplejerskerne (64 %) er enige i, at de ernæringsscreener patienterne ved diagnosticering. Men når patienterne er indlagt, er det kun ca. 37 % af sygeplejerskerne, der screener patienterne regelmæssigt. Størstedelen af sygeplejerskerne ernæringsscreener først patienterne, når patienterne har lidt et tydeligt vægttab. Undersøgelsen viser ligeledes, at det er under halvdelen af alle ernæringsplaner, der bliver fulgt op på. Sygeplejerskerne mener, at de bærer den største del af ansvaret for ernæring til kræftpatienter. De ønsker ansvaret fordelt mellem læge, diætist, sosu-assistent, patient/pårørende og sygeplejerske. Resultaterne viser, at sygeplejerskerne er i tvivl om, hvordan de håndterer ernæring gennem sonde og drop, og de efterspørger bl.a. opdateret viden og tværfagligt samarbejde for at kunne optimere ernæringsindsatsen over for kræftpatienter. 4

5 4. Metoden I 2012 blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kræftsygeplejersker. Undersøgelsen blev sendt til 773 kræftsygeplejersker. 264 kræftsygeplejersker deltog i undersøgelsen, der samlet set indeholder besvarelser fra min. 222 kræftsygeplejersker, der alle er medlemmer af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker. Undersøgelsen blev gennemført for at afdække, hvordan kræftsygeplejersker håndterer ernæring til kræftpatienter. Dataindsamlingen blev foretaget som en spørgeskemaundersøgelse gennem et internetbaseret spørgeskema (CAWI Computer Aided Web Interview) af analyseinstituttet Userneeds på vegne af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister og Kost og Ernæringsforbundet og muliggjort gennem støtte af Fresenius Kabi. Data blev indsamlet fra den 18. oktober til den 29. oktober Deltagere 264 kræftsygeplejersker deltog i undersøgelsen og var repræsenteret fra hele Danmark med en hovedvægt af sygeplejersker fra Region Hovedstaden (40,1 %). Over halvdelen af sygeplejerskerne (57,9 %) var beskæftiget på onkologisk afdeling inkl. stråleterapi. 29,3 % var beskæftiget inden for andet herunder bl.a. hæmatologisk afdeling og onkologisk ambulatorium. De resterende sygeplejersker var fordelt på hospice (2,3 %), kirurgisk afdeling (5,6 %), palliativ afdeling (2,6 %) og hjemmepleje (2,3 %). 79 % af kræftsygeplejerskerne havde mere end seks års erfaring med pleje af kræftpatienter, og mere end hver femte kræftsygeplejerske (21,3 %) havde mere end 20 års erfaring med pleje af kræftpatienter. Brystkræft (48 %), lungekræft (45,5 %) og mave-tarm-kræft (48 %) var de diagnosegrupper, respondenterne arbejdede mest med. Herefter kom gynækologisk kræft (38,3 %) og kræft i blod- og lymfesystem (28,4 %). Sygeplejerskerne blev spurgt om deres arbejde med ernæring i hverdagen herunder rutiner relateret til ernæringsscreening, planlægning og opfølgning samt deres holdninger til ernæringens betydning ift. bl.a. behandlingsforløb. Der blev ligeledes stillet spørgsmål omkring udfordringer ved ernæringsterapi gennem sonde og drop, og til hvad en forbedret ernæringsindsats kræver. Undersøgelsen er foretaget for at vurdere, hvordan kræftsygeplejersker håndterer ernæring i praksis. Undersøgelsen tager ikke højde for den enkelte sygeplejerskes stamafsnit og individuelle aftaler omkring ansvarsfordeling i forhold til ernæringsindsatsten. Der tages forbehold for, at nogle sygeplejersker i deres hverdag kan have en kortere patientkontakt end andre, lige som længden af patientforløb varierer. 5

6 6. Undersøgelsens resultater 5.1 Resultater omkring sygeplejerskernes holdning til ernæringsindsatsen Ifølge undersøgelsen er sygeplejerskerne overordnet set tilfredse med den nuværende ernæringsindsats til kræftpatienter. Knap halvdelen (46,1 %) vurderer den som værende god, mens 7,8 % mener, at den er meget god. Sygeplejerskerne anerkender også ernæringsindsatsens vigtighed. Eksempelvis er knap 95 % af sygeplejerskerne enige eller meget enige i, at patienter, der er velnærede under behandlingen, har en bedre livskvalitet, og fire ud af fem (81,1 %) er enige eller meget enige i, at velnærede patienter oplever mindre sygelighed og færre genindlæggelser. Halvdelen af sygeplejerskerne (49,5 %) er overvejende enige i, at patienter, der er velnærede under behandlingsforløbet, har en længere behandlingsprognose, og 63,1 % mener, at patienter, der er velnærede, har en længere overlevelsesrate. Mere end halvdelen af sygeplejerskerne (59 %) er enige eller meget enige i, at patienter, som er velnærede under behandlingsforløbet, har færre bivirkninger af den medicinske behandling, og 79 % er enige eller meget enige i, at velnærede patienter i højere grad har oplevelsen af selv at kunne påvirke sygdomsforløbet. 7. Resultater omkring information om ernæringsterapi fra sygeplejerske til patient Størstedelen af sygeplejerskerne (83 %) siger, at de informerer patienten om vigtigheden af ernæring tidligt i forløbet. 72 % af sygeplejerskerne angiver, at de informerer patienten om muligheden for ernæringsdrikke. Hvis patienten ikke kan indtage tilstrækkelig ernæring oralt eller eksempelvis har problemer med at optage el. holde ernæringen i sig, har patienten mulighed for at få hjælp til ekstra ernæring gennem sonde eller drop hhv. kendt som enteral - og parenteral ernæring. I undersøgelsen angiver hver fjerde sygeplejerske (26,5 %), at hun oplyser patienten om muligheden for sondeernæring tidligt i forløbet. 1 ud af 10 (11 %) informerer patienten om muligheden for parenteral ernæring tidligt i forløbet. 7. Resultater omkring ernæringsansvar og prioritering 7.1 Ernæringsansvar Sygeplejerskerne oplever, at de tager størstedelen af ansvaret for ernæringsindsatsen til kræftpatienter. Sygeplejerskerne blev hver især bedt om at fordele 100 % på hhv. sygeplejersken, lægen, diætisten, sosu-assistenten, patienten/pårørende og andre ift., hvem der efter deres opfattelse tager ansvar for patientens ernæringstilstand i hverdagen. Gennemsnitsvægten for hver valgmulighed blev efterfølgende beregnet, og som det fremgår af figur 1, tildeles sygeplejerskerne det største ernæringsansvar med en gennemsnitsvægt på 41 %. 6

7 Figur 1: Ansvar for kræftpatientens ernæringstilstand Sygeplejerskerne blev ligeledes spurgt om, hvem der burde tage ansvaret for patientens ernæringstilstand. Sygeplejerskerne blev igen stillet over for en række valgmuligheder, hvoraf de havde mulighed for at angive tre svar. 70 % af sygeplejerskerne mener, at ansvaret for patientens ernæringstilstand bør være fælles for alle parter. 7.2 Prioritering af ernæring I undersøgelsen blev sygeplejerskerne stillet over for en række af opgaver herunder håndtering af bivirkninger, smerter, følelsesmæssige aspekter, medicinsk behandling, fysiske aspekter og ernæring. De blev bedt om at fordele 100 % på hver af opgaverne ud fra, hvordan den enkelte opgave vægtes i hverdagen. Håndtering af ernæring tildeles 15,5 %, hvilket placerer indsatsen i bunden af rækken. 8. Resultater omkring ernæringsindsatsen 8.1 Baggrund Screening for underernæring og udarbejdelse af ernæringsplan og opfølgning er en del af Den Danske Kvalitetsmodel. Den Danske Kvalitetsmodel er et aftalebaseret kvalitetssystem, der skal være med til at sikre kvaliteten på bl.a. offentlige og private sygehuse, i kommuner mv. Screeningsredskaberne i Den Danske Kvalitetsmodel ift. ernæring skal sikre, at patienter i særlig risiko for underernæring identificeres og vurderes, så de får en tilpasset ernæring, så komplikationer og forlænget helbredelse på grund af uhensigtsmæssig ernæring forebygges. Ernæring indgår som separate standarder i det generelle patientforløb i Den Danske kvalitetsmodel for sygehuse. I kommuner er der separate standarder for screening for underernæring samt udarbejdelse af ernæringsplaner inden for bl.a. områderne sygepleje og genoptræning. I undersøgelsen blev der spurgt ind til sygeplejerskernes anvendelse af screeningsredskaberne i deres arbejde med kræftpatienter. Resultaterne præsenteres i det følgende. 7

8 8.2 Resultater omkring ernæringsscreening 64 % af sygeplejerskerne er overvejende enige i, at de ernæringsscreener kræftpatienter ved diagnosticering, mens 15,7 % angiver, at de ikke ernæringsscreener kræftpatienter ved diagnosticering. Mere end hver tiende sygeplejerske (11,6 %) ved ikke, om hun/han ernæringsscreener kræftpatienterne ved diagnosticering. Når kræftpatienterne er indlagt, ernæringsscreener ca. hver tredje sygeplejerske (37 %) kræftpatienterne regelmæssigt, dvs. én gang om ugen under indlæggelse. Hver femte sygeplejerske (19,9 %) ernæringsscreener kræftpatienter regelmæssigt, dvs. én gang om ugen, når patienterne er i ambulant behandling. 75 % af sygeplejerskerne ernæringsscreener først patienterne, når patienterne har lidt et tydeligt vægttab. Det kan indikere, at de patienter, der ernæringsscreenes ved diagnosticering, allerede har lidt et tydeligt vægttab. 8.3 Resultater omkring ernæringsplaner og opfølgning Undersøgelsen viser, at ca. en ud af tre sygeplejersker (37,3 %) udarbejder ernæringsplaner for patienterne under behandlingsforløbet. Under halvdelen af sygeplejerskerne (45 %) følger op på den planlagte ernæringsindsats. Hver fjerde sygeplejerske (23,3 %) afviser (uenig i), at hun sørger for at vælge de rette ernæringsterapiprodukter ud fra køkkenets menu, ernæringsdrikke, sonde eller parenteral ernæring i hverdagen. Hver tiende ved ikke, om hun sørger for dette. 9. Resultater omkring viden om ernæring 73 % af sygeplejerskerne angiver, at de til en vis grad har nok viden til at tilbyde patienterne en optimal ernæringsindsats. Hver tiende sygeplejerske (13,5 %) svarer, at de i mindre grad har viden nok til at tilbyde patienterne en optimal ernæringsindsats. Sygeplejerskerne er overvejende enige i, at de konfererer med en læge, en diætist eller en kollega ved behov eller tvivl om ernæring 9.1 Viden og indsigt ift. ernæring til kræftsyge efterlyses Sygeplejerskerne blev spurgt om, hvad der mangler viden om for at kunne tilbyde patienterne en optimal ernæringsindsats. De blev stillet over for en række forslag (jf. figur 2), hvoraf de måtte udvælge op til fem svar. Som det fremgår i figur 2, er viden om udarbejdelse af ernæringsplaner, indsigt i kost og ernæringsråd til kræftsyge og indsigt i eksisterende dokumentation om fordele ved optimal ernæring de største mangler ift. at kunne tilbyde en optimal ernæringsindsats til patienterne. 8

9 Figur 2. Hvad mangler der viden mere viden om for at kunne tilbyde patienterne en optimal ernæringsindsats? 10. Resultater omkring udfordringer ved ernæringsterapi I undersøgelsen blev sygeplejerskerne spurgt, hvad de oplever som de største udfordringer ved hhv. enteral og parenteral ernæring, dvs. ernæring gennem hhv. sonde og drop. Sygeplejerskerne blev bedt om at fordele 100 % på en række forskellige udfordringer ift., hvor store de oplever de forskellige udfordringer. Gennemsnitsvægten på hver udfordring blev beregnet Resultater omkring udfordringer ved enteral ernæring (sondeernæring) Ved enteral ernæring viser resultaterne, at sygeliggørelse af patienten og tvivl omkring opstart af enteral ernæring er nogle af de største udfordringer ved enteral ernæring (figur 3). NB. Som det fremgår, har en høj andel af sygeplejerskerne til spørgsmålene omkring udfordringer ved enteral ernæring angivet andet. Dette kan indikere, at der ikke arbejdes med enteral ernæring, eller at udfordringerne ift. enteral ernæring strækker sig ud over de udfordringer, der blev angivet i undersøgelsen. En ud af fire sygeplejersker svarer eksempelvis, at den største udfordring er, at patienten er modvillig/siger nej under andet. 9

10 Figur 3. Udfordringer ved enteral ernæring 10.2 Resultater omkring udfordringer ved parenteral ernæring (ernæring gennem drop) I figur 4 ses de største udfordringer ved parenteral ernæring. Som det fremgår, er en modvillig læge og tvivl om opstart nogle af de største udfordringer på området. NB. En høj andel af sygeplejerskerne har til spørgsmålene omkring udfordringer ved parenteral ernæring angivet andet. Dette kan indikere, at udfordringerne ift. parenteral ernæring strækker sig ud over de udfordringer, der blev angivet i undersøgelsen, eller at der ikke arbejdes med parenteral ernæring. Således angives der under andet eksempler som: vi bruger det ikke, det er tidskrævende og patienten kan føle dig bundet af et dropsæt. 10

11 Figur 4. Udfordringer ved parenteral ernæring 10.3 Resultater omkring sygeplejerskens vurdering af ernæringsindsatsen gennem enteral og parenteral ernæring Sygeplejerskerne blev spurgt om deres vurdering af den nuværende ernæringsindsats med både enteral og parenteral ernæring. Knap hver tredje sygeplejerske (26,3 %) er tilfreds med indsatsen med enteral ernæring. Hver fjerde sygeplejerske synes, at indsatsen med parenteral ernæring er god nok. 11. Undersøgelsens resultater omkring muligheder for ernæringsindsats Sygeplejerskerne blev bedt om at angive i hvor høj grad, de har mulighed for at tilbyde patienterne en optimal ernæringsindsats. Hver fjerde sygeplejerske (24,9 %) svarer, at de i høj grad har mulighed for at yde en optimal ernæringsindsats. 57,1 % siger, at de til en vis grad har mulighed for at yde en optimal ernæringsindsats, mens hver tiende (12,4 %) angiver, at de i mindre grad har mulighed for at yde en optimal ernæringsindsats til patienterne. Sygeplejerskerne blev spurgt om, hvad de mangler for at kunne tilbyde en optimal ernæringsindsats. De fik opstillet en række af spørgsmål, hvor det var muligt at angive flere svar. Som det fremgår af figur 5 er: tid til samtale om ernæring med patient og pårørende, opdateret viden om ernæring til kræftsyge og tilbud om specialiseret og egnet kost på hospitalet, de tre største mangler hos sygeplejerskerne for at kunne yde en optimal ernæringsindsats. 11

12 Figur 5. Hvad mangler du for at kunne tilbyde patienterne en optimal ernæringsindsats? Sygeplejerskerne blev ligeledes spurgt om, hvad der konkret kunne forbedre ernæringsindsatsen. Her blev de ligeledes stillet over for en række valgmuligheder og fik mulighed for at angive flere svar. Som det fremgår af figur 6, er de væsentligste faktorer til en forbedret ernæringsindsats: mere viden blandt sygeplejersker, mere samarbejde med diætister og mere tværfagligt arbejde. Figur 6. Hvad kunne forbedre ernæringsindsatsen? 12

13 12. Overordnede konklusioner fra undersøgelsen 12.1 Variationer i ernæringsindsatsen Resultaterne af undersøgelsen viser en variation i ernæringsindsatsen. Over halvdelen af kræftsygeplejerskerne mener, at de ernæringsscreener patienterne ved diagnosticering. Når patienterne er indlagt, ernæringsscreener kun ca. 37 % af sygeplejerskerne patienterne regelmæssigt, dvs. én gang om ugen. Hovedparten af sygeplejerskerne (75 %) ernæringsscreener først patienterne, når de har lidt et tydeligt vægttab. Lignende variation gør sig gældende ift. ernæringsplaner. Hver tredje kræftsygeplejerske (37,3 %) angiver, at hun udarbejder ernæringsplaner, men mindre end halvdelen af kræftsygeplejerskerne (45 %) følger op på ernæringsplanerne. Hver fjerde sygeplejerske (23,3 %) afviser (uenig i), at hun/han sørger for at vælge de rette ernæringsterapiprodukter ud fra køkkenets menu, ernæringsdrikke, sonde eller parenteral ernæring i hverdagen Mange udfordringer ved ernæringsterapi gennem sonde og drop Sygeplejerskerne mener, at der er mange udfordringer forbundet med ernæring gennem sonde og drop. De største udfordringer er efter sygeplejerskernes opfattelse, at lægerne er modvillige, og patienterne føler sig sygeliggjort. Herudover hersker der tvivl om, hvornår behandlingen skal opstartes og afsluttes Fælles ansvar og opdateret viden om ernæring efterlyses Sygeplejerskerne oplever, at de bærer størstedelen af ansvaret for patienternes ernæringstilstand. Syv ud af ti mener dog, at det bør være et fælles ansvar for sygeplejersker, patienter, pårørende, læger og diætister. Sygeplejerskerne efterlyser tid til samtale med patienter og pårørende, tværfagligt samarbejde og mere viden for at kunne forbedre ernæringsindsatsen. 13

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Ernæring til kræftpatienter. resumé fra 2 temadage for sygeplejersker Efteråret 2013. LÆS MERE PÅ kostogcancer.dk

Ernæring til kræftpatienter. resumé fra 2 temadage for sygeplejersker Efteråret 2013. LÆS MERE PÅ kostogcancer.dk Ernæring til kræftpatienter resumé fra 2 temadage for sygeplejersker Efteråret 2013 LÆS MERE PÅ kostogcancer.dk Kulhydrat Fedt Protein Sondeernæring/ parenteral ernæring Ernæring til kræftpatienter I et

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring ENTERAL NUTRITION Vejledning i anvendelse af enteral ernæring Vejledning enteral ernæring Dette er en vejledning i anvendelse af enteral ernæring (sondeernæring eller enteral nutrition). Enteral ernæring

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Programoversigt Abstracts Posterudstilling

Programoversigt Abstracts Posterudstilling Velkommen til den årlige Dokumentationskonference. ved Dansk Sygeplejeselskab (DASYS). Dokumentationskonferencen 2012 Fra daglig praksis til kliniske indikatorer og retur Programoversigt Abstracts Posterudstilling

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Anbefalinger for fremtidens hospitalsforplejning

Anbefalinger for fremtidens hospitalsforplejning Anbefalinger for fremtidens hospitalsforplejning Anbefalingerne er udarbejdet af: Charlotte Ancker, Køkkenchef på Sygehus Lillebælt Anna Marie Østergaard Andersen, Køkkenchef i Fælleskøkkenet I/S Gitte

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Sundhed: Det handler også om mig

Sundhed: Det handler også om mig x x Sporets navn Mål og formål Sundhed: Det handler også om mig Formålet er at få dybere indsigt i de ting der handler om os selv og vores velbefindende, både i de små hverdagsting, men også i en overordnet

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Baselinemåling blandt patienter og personale i Finsencentret Spørgeskemaundersøgelser om patientcentrering og trivsel

Baselinemåling blandt patienter og personale i Finsencentret Spørgeskemaundersøgelser om patientcentrering og trivsel Baselinemåling blandt patienter og personale i Finsencentret Spørgeskemaundersøgelser om patientcentrering og trivsel Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Baselinemåling blandt patienter og personale

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker afholder: Landskursus PROGRAM. Dilemma i kræftsygeplejen. fra kurativ til palliativ pleje og behandling

Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker afholder: Landskursus PROGRAM. Dilemma i kræftsygeplejen. fra kurativ til palliativ pleje og behandling Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker afholder: Landskursus 2013 PROGRAM Dilemma i kræftsygeplejen fra kurativ til palliativ pleje og behandling Program for FSK Landskursus 2013 29.-30. oktober på Munkebjerg

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Kort om undersøgelsen

Kort om undersøgelsen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført fra 30. marts til 23. april 2012 af BP Research en analyseenhed under BEDRE PSYKIATRI. 352 pårørende har medvirket i den webbaserede undersøgelse. Respondenterne

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere