LEVEVILKÅR BLANDT FOLKEPENSIONISTER UDEN SUPPLERENDE INDKOMST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEVEVILKÅR BLANDT FOLKEPENSIONISTER UDEN SUPPLERENDE INDKOMST"

Transkript

1 LEVEVILKÅR BLANDT FOLKEPENSIONISTER UDEN SUPPLERENDE INDKOMST A F JACOB NIEL SEN A R ENDT / EIGIL BOLL H A NSEN / HEN NING OL SEN / M A RT IN R A SMUSSEN / JE A NET BENTZEN / BR I A N R IMDA L 03:15

2 LEVEVILK ÅR BLANDT FOLKEPENSIONISTER UDEN SUPPLERENDE INDKOMST A F JACOB NIEL SEN A R ENDT / EIGIL BOLL H A NSEN / HEN NING OL SEN / M A RT IN R A SMUSSEN / JE A NET BENTZEN / BR I A N R IMDA L K ØBE N H AV N S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 3 :15

3 F O R O R D Rapporten beskriver forskellige sider af pensionisters levevilkår, dels rent materielt-økonomiske forhold, dels helbredsmæssige forhold og sociale relationer. Analyserne skal ses i lyset af den løbende debat om pensionsforhold og den fremtidige, større andel ældre i befolkningen. I forhold til andre arbejder på området bidrager rapporten specielt med en særlig fokus på levevilkårene for pensionister uden supplerende indkomster, med inddragelse af helbredsmæssige forhold og sociale relationer og med sammenligning af disse forhold for pensionister med og uden supplerende indkomster. Rapportens empiriske materiale er en kombination af data fra spørgeskemaundersøgelser og fra registre. Rapporten er udarbejdet af AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet (SFI). Projektet, der ligger til grund for rapporten, har været gennemført af docent Eigil Boll Hansen, AKF, seniorforsker Henning Olsen, SFI, stud. soc. Brian Rimdal, AKF, forsker Martin Rasmussen, SFI, stud. polit. Jeanet Bentzen, SFI, forsker Jacob Nielsen Arendt, AKF, under ledelse af forskningsleder Ole Gregersen, SFI. Der har til projektet været knyttet en følgegruppe bestående af: fuldmægtig Torben Hede, Socialministeriet, specialkonsulent Anne Kirstine Høj, Det økonomiske Råd, forskningsleder Hans Hummelgaard, AKF, forskningschef Sven-Åge Westphalen, Institut for Ældre- og Pensionspolitik. 2 F O R O R D

4 Følgegruppen har bl.a. kommenteret udkast til manuskript. Anne Kristine Høj har desuden i en senere fase læst og kommenteret manuskriptet. Alle takkes for konstruktive bidrag. Ansvaret for den endelige rapport er dog alene forfatternes. Undersøgelsen er rekvireret af Socialministeriet, der også har finansieret den. København, august 2003 Jørgen Søndergaard F O R O R D 3

5 I N D HOL D F O RO R D 2 1 S A M M E N FAT N I N G 8 Kun folkepension og ATP 9 Indkomst og levevilkår 10 Undersøgelsens data og datakilder 15 Rapportens opbygning 16 2 L AV I N D KO M S T O G L E V E V I L K Å R 18 B L A N D T S K A N D I N AV I S K E F O L K E P E N S I O N I S T E R Folkepensionisters økonomi 20 Folkepensionisters levevilkår 30 Levevilkår blandt folkepensionister med 37 lave indkomster 4 I N D H O L D

6 3 K A R A K T E R I S T I K A F 44 F O L K E P E N S I O N I S T E R M E D O G U D E N S U P P L E R E N D E I N D KO M S T Indkomstbegreber og udvikling i indkomst 46 Folkepensionisters indkomst i Pensionisters og erhvervsaktives disponible 58 indkomst i 1999 Disponibel indkomst før og efter tilbagetrækning 60 fra arbejdsmarkedet Fremtidens pensionister: Opsparing og 65 pensionsordninger 4 P E N S I O N I S T E R S L E V E V I L K Å R 78 I B R E D F O R S TA N D Boligforhold 80 Sociale relationer 88 Helbred 94 5 B E T Y D N I N G E N A F I N D KO M S T F O R 98 F O L K E P E N S I O N I S T E R S L E V E V I L K Å R O G V E L B E F I N D E N D E Teori og tidligere empiri om ældres indkomst 99 og andre levevilkår Data og definitioner 103 Populationens levevilkår, velbefindende og indkomst 105 Sammenhæng mellem indkomst samt levevilkår 109 og velbefindende Diskussion 123 I N D H O L D 5

7 6 F O L K E P E N S I O N I S T E R S F O R B RU G 128 Om forbrugsundersøgelsen 129 Samlet forbrug, indkomst, formue og alder 132 Forbrugets sammensætning 137 Forbrug over tid P E N S I O N I S T E R S L E V E V I L K Å R 148 I S E K S E U - L A N D E De anvendte data og definitioner 149 Indkomster 154 Subjektiv vurdering af økonomien og forbrug 160 af specifikke goder Sociale relationer 167 Helbred 169 L I T T E R AT U R L I S T E 172 B I L AG 184 B I L AG S TA B E L L E R 198 SOCI A L FOR SK N I NGSI NS T I T U T T E TS 214 U D GI V E L SE R SI DE N I N D H O L D

8

9 S A M M E N FAT N I N G I 2001 bad Socialministeriet AKF og Socialforskningsinstituttet om at kortlægge forskellige aspekter af levevilkår i bred forstand blandt folkepensionister uden supplerende pensionsindtægter. Temaet skal dels ses i relation til debatten om pensionens størrelse, dels de mere langsigtede trends på pensionsområdet, herunder indførelsen af arbejdsmarkedspensioner og den deraf følgende mulighed for, at indkomstforskellene fra de erhvervsaktive år i højere grad vil blive reproduceret blandt fremtidens pensionister. Der er gennemført mange undersøgelser i Danmark af ældres levevilkår, men med mindre man går langt tilbage i tiden, har de ikke belyst forskelle i levevilkår mellem forskellige indkomstgrupper. I dag har vi således kun en meget begrænset viden om levevilkår i Danmark for folkepensionister med lav indkomst. Denne rapport har derfor til formål at belyse følgende problemstillinger: Hvad karakteriserer folkepensionister uden supplerende indkomst sammenlignet med andre folkepensionister? Hvordan er levevilkårene i bred forstand for folkepensionister uden supplerende indkomst sammenlignet med andre folkepensionister, og hvordan er variationen i levevilkår inden for gruppen af folkepensionister uden supplerende indtægter? 8 S A M M E N F A T N I N G

10 Hvilken betydning har de økonomiske vilkår i forhold til fx tidligere erhvervskarriere, uddannelsesbaggrund og husstandstype for folkepensionisternes sundhed, sociale relationer og aktiviteter samt for at være social stærk eller social svag i betydningen kontakt med familie og venner. Kun folkepension og ATP I 1999 var det i alt 24 pct. af de 67-årige og derover, som levede i en husstand stort set uden anden indkomst end folkepension (inkl. personlige tillæg) og ATP. Ældre uden supplerende indkomst er især enlige kvinder de ældste ældre i bykommuner og i hovedstadsområdet ældre, som det meste af livet har været faglært eller ufaglært arbejder Når andelen uden supperende indkomst er mindre i landkommuner, kan det forklares med, at en større andel bor i ejerbolig, og at lejeværdi af egen bolig tæller med i bruttoindkomsten. I hovedstadsområdet og bykommunerne er der til gengæld en større andel med en betydelig indkomst ud over folkepension og ATP. Lav indkomst kompenseres ikke i almindelighed gennem mulighed for at trække på en stor formue, idet der er en sammenhæng mellem indkomst og formue. Folkepensionister med lav indkomst har også lille formue, mens de høje formuer findes hos folkepensionister med høj indkomst. Andelen af folkepensionister, der kun har folkepension og ATP, vil falde yderligere i de kommende år som følge af, at en stigende andel af de erhvervsaktive indbetaler til en pensionsordning. Det økonomiske Råd (1998) har beregnet, at der i 2045 vil være ca. 9 pct. af alderspensionisterne, hvis eneste indkomst stammer fra sociale pensioner. Analyser i denne rapport viser, at mange i den erhvervsaktive alder også blandt lavindkomstgrupper betaler til en pensionsordning. Derfor vil de som pensionister få væsentlige udbetalinger. S A M M E N F A T N I N G 9

11 Pensionsordninger har formodentlig størst effekt for lavindkomstgrupper. Det betyder, at en udbygning af arbejdsmarkedspensionerne vil trække dem, der i den erhvervsaktive alder har lave lønninger opad i indkomstfordelingen, når de bliver pensionister. De, som ikke betaler til en pensionsordning, kan imidlertid have anden opsparing til deres pensionering, idet indbetalinger til en pensionsordning i en vis udstrækning erstatter anden opsparing. Indkomst og levevilkår Nedgang i disponibel indkomst En lav bruttoindkomst kompenseres til dels gennem lavere beskatning og en række tilskudsmuligheder, men der er naturligvis en sammenhæng mellem bruttoindkomst og disponibel indkomst. Folkepensionister med betydelig indkomst ud over folkepension og ATP har gennemgående større disponibel indkomst end dem uden supplerende indkomst. Mange folkepensionister uden supplerende indkomst har imidlertid større disponibel indkomst end dem med op til kr. i supplerende indkomst, ja endda end dem med kr. i supplerende indkomst, når der bl.a. indregnes en værdi af at bo i ejerbolig. Aftrapning af pensionstillæg, personlige tillæg og af boligydelse med stigende indkomst spiller imidlertid også ind på, at forskelle i bruttoindkomst ud over folkepension og ATP ikke giver sig udslag i tilsvarende forskelle i disponibel indkomst. Folkepensionister har gennemgående en lavere disponibel indkomst end erhvervsaktive i alderen år. Mens 75 pct. af enlige og samboende folkepensionister i 1999 havde en disponibel indkomst under kr., så var kun 41 pct. af de enlige erhvervsaktive og 15 pct. af de samboende erhvervsaktive. Indkomstuligheden er hverken større eller mindre for ældre end for yngre, og i Danmark er uligheden sammenlignet med andre lande i den lave ende. Det kan tilskrives, at en relativt stor andel af danske pensionisters indkomst stammer fra sociale pensioner, hvis størrelse er uafhængig af indkomsten som erhvervsaktiv. 10 S A M M E N F A T N I N G

12 Når de 71-åriges og 76-åriges indkomst sammenlignes med den indkomst, de havde i de sidste år på arbejdsmarkedet, finder vi: at omkring halvdelen i 1999 havde oplevet en nedgang i disponibel indkomst på mere end 20 pct. at 15 pct. har haft en betydelig nedgang på mere end 40 pct. i den disponible indkomst at der blandt pensionister uden supplerende indkomst er en større koncentration af personer med en væsentlig nedgang (20-27 pct. afhængig af alder) end blandt personer med en betydelig supplerende indkomst (7-13 pct.). Stor spredning i forbruget Folkepensionister med en lav indkomst har et lavere samlet forbrug end folkepensionister med høj indkomst. Forskelle i samlet forbrug er dog ikke proportional med forskelle i disponibel indkomst, og der er stor spredning i forbruget for pensionister med samme indkomst. Indkomstforskelle giver sig altså stærkere udslag i opsparingen, så pensionister med lav indkomst har mindre opsparing (eller større låntagning eller formueforbrug) end pensionister med høj indkomst. Forbrug finansieret af formue synes i det hele taget begrænset, selv om en stor formue øger forbruget. Det samlede forbrug synes at falde med alderen, idet forbruget ved en given indkomst er mindre for de ældste pensionister end for de yngste. Det er svært at finde en klar samvariation med indkomsten for udvalgte varegrupper, men pensionister med lav indkomst har især færre udgifter til fornøjelser som fx rejser, restaurationsbesøg, biograf og museer, mens udgifter til fx medicin ikke tynger specielt meget i budgettet. Ældres vurdering af deres økonomi En dansk undersøgelse (Leeson, 1999) har vist, at ældres vurdering af deres økonomiske forhold afhænger af, om de kun har folkepension og eventuelt ATP eller også har anden indkomst. Ældre, hvis indkomst kun er folkepension og ATP, vurderer gennemgående deres økonomiske situation dårligere end andre ældre. Et flertal vurderer dog i alle tilfælde deres økonomi som god eller meget god. Også i S A M M E N F A T N I N G 11

13 Norge er der ikke altid overensstemmelse mellem faktiske indkomstforhold og subjektive oplevelser heraf (Longva, 1993). I en undersøgelse konkluderes, at selv om høj livskvalitet ofte afhænger af gode levevilkår (inklusiv indkomst), er hovedtendensen, at levevilkår og livskvalitet er adskilte velfærdsdimensioner (Dahl & Vogt, 1996). Internationale sammenligninger skal fortolkes med varsomhed, men analyser i denne rapport viser, at selv om danske folkepensionister sammenlignet med fem andre lande har en indkomst, der ligger i midten, så er danske folkepensionister mest tilfredse med deres økonomi. Det kan eventuelt skyldes forskel i gratisydelser og tilskudsmuligheder. I det enkelte land er der dog en sammenhæng mellem indkomst og tilfredshed med økonomien, så øget indkomst giver øget sandsynlighed for tilfredshed med økonomien. I Danmark er det endvidere sådan, at tilfredshed med økonomien stiger med alderen ved given indkomst. Vi kan således konstatere en sammenhæng mellem indkomst og subjektiv vurdering af økonomien. Spørgsmålet er, hvordan det skal tolkes, at tilfredsheden med økonomien stiger med alderen for en given indkomst. Det kan skyldes, at kravene til at opretholde et bestemt forbrug bliver mindre, og/eller at der med alderen sker en vis tilpasning af forventninger til mulighederne, således at man med tiden affinder sig med en given indkomst og indretter sin tilværelse herefter. Forskelle i levevilkår og ophobning af dårlige vilkår Tidligere undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem indkomst og forskellige mål for andre levevilkår og en tendens til ophobning af dårlige vilkår mht. helbred, bolig og sociale kontakter blandt ældre med lave indkomster. Sådanne analyser ligger mere end 20 år tilbage i Danmark (Olsen, 1979), men også nyere undersøgelser i Norge har fundet en sådan ophobning, når det gælder enlige (Andersen, 1999). Hvordan er situationen i Danmark? Hvilke forskelle i levevilkår er der mellem ældre med lav indkomst og ældre med betydelig indkomst ud over folkepension og ATP? De fleste bor godt Stort set alle folkepensionister har toilet og bad i boligen, og boligen, som ældre med lav indkomst bor i, er gennemgående ikke ældre end den bolig, som ældre med høj indkomst bor i. 12 S A M M E N F A T N I N G

14 De seneste års markante forbedringer i boligstandarden i Danmark er således også kommet folkepensionisterne til gode. Ældre med lav indkomst bor gennemgående i en mindre bolig end ældre med en høj indkomst, men det er værd at bemærke, at boligstørrelsen varierer meget også blandt ældre uden supplerende indkomst til folkepensionen og ATP. Der er altså meget andet end pensionistindkomsten, der bestemmer boligstørrelsen. Folkepensionister, der bor i ejerbolig, er underrepræsenteret i gruppen uden supplerende indkomst og overrepræsenteret i gruppen med betydelige supplerende indkomster. Mens kun omkring en fjerdedel af ældre uden supplerende indkomst bor i en ejerbolig, bor mere end halvdelen i en ejerbolig allerede ved kr. i supplerende indkomst. Folkepensionister med indkomst ud over folkepension og ATP har højere boligudgifter, men nettoboligudgiften udgør stort set en konstant andel af forbruget uanset indkomstens størrelse. Ældre med høj indkomst overvejer oftere at flytte end ældre med lav indkomst. Flytteovervejelser kan tages til udtryk for, at der er opstået en betydelig forskel på den faktiske og den ønskede boligsituation. De faktiske muligheder for at flytte kan imidlertid også spille ind på, om man overvejer at flytte, og ældre med høj indkomst har måske bedre muligheder end personer med lav indkomst. Ringe indkomst dårligere helbred Ældre med indkomst ud over folkepension og ATP vurderer deres helbred som bedre end ældre uden supplerende indkomst, og de er i mindre udstrækning hæmmet af en række sygdomme. Niveauet for ældres helbred i Danmark sammenlignet med andre lande synes at ligge i den bedre ende, når det drejer sig om ældres egenvurdering af helbred, og i midten når det drejer sig om fravær af kronisk sygdom. Men der er en signifikant sammenhæng mellem ældres fysiske funktionsevne og fysiske aktivitetsniveau. Ældre med høj indkomst har bedre funktionsevne og dyrker oftere en fysisk aktivitet end ældre med lav S A M M E N F A T N I N G 13

15 indkomst. Det kan ikke afvises, at der er en kausal sammenhæng mellem indkomst og levevilkår, så øget indkomst har en direkte gavnlig effekt på funktionsevne og fysisk aktivitet. Det skal dog understreges, at det meget vel kan tænkes, at det er sammenhænge, som er skabt på et tidligt tidspunkt i livet. Det vises indirekte ved, at uddannelse og stilling det meste af livet har betydning for levevilkår ud over indkomstens betydning. Det er endvidere meget muligt, at sammenhængen er mindre tydelig blandt ældre over 80 år, hvor rent biologiske mekanismer formodentlig slår kraftigere igennem end socialt betingede faktorer. Dette har vi ikke haft mulighed for at påvise. Få ensomme Ældre med supplerende indkomst har flere venner og en større kontaktflade end ældre uden supplerende indkomst, når der ses på kontakter ud over kontakt med børnene. Ældre med supplerende indkomst oplever heller ikke så ofte at være alene, selv om de havde mest lyst til at være sammen med andre. Men social kontakt med familie og venner og deltagelse i aktiviteter sammen med andre udviser ingen sammenhæng med indkomst. Niveauet for ældres sociale kontakter i Danmark sammenlignet med andre lande er karakteriseret ved, at kun få har meget ringe kontakt med andre. Der er en sammenhæng mellem indkomst og udførelse af aktiviteter alene, ensomhed (at være uønsket alene) og psykisk velbefindende. For aktiviteter alene kan sammenhængen forklares ved, at højere uddannede læser mere og har en højere indkomst. For psykisk velbefindende findes en sammenhæng med indkomst, når der kontrolleres for, at enlige ældre og ældre i hovedstadsområdet i gennemsnit har en højere indkomst, men dårligere psykisk velbefindende. Endelig fandtes en sammenhæng mellem ensomhed og indkomst, som er negativ (jo højere indkomst des mindre risiko for ensomhed, når der kontrolleres for, om de ældre bor alene). Både dårligt psykisk velbefindende og ensomhed kan dog skyldes ringe funktionsevne, da alle de undersøgte levevilkår på nær aktiviteter sammen med andre udviser en sammenhæng med funktionsevnen. Alt i alt må det konkluderes, at også denne undersøgelse viser en tendens til en hyppigere forekomst af dårlige levevilkår blandt ældre 14 S A M M E N F A T N I N G

16 med lav indkomst: dårlig funktionsevne, lav fysisk aktivitet, få aktiviteter alene, ensomhed og dårligt psykisk velbefindende, selv om lav indkomst ikke kan fastslås til at være årsagen. Resultaterne af analyserne i denne rapport viser, at samværet med andre mennesker ikke synes påvirket af indkomsten. Det kan dog ikke udelukkes, at lav indkomst fører til en vis indskrænkning af livsudfoldelsen, og at vanskeligheder med at få økonomien til at hænge sammen har en negativ betydning for helbredet, hvilket kan hænge sammen med, at en dårlig økonomi kan medføre en vis form for stress. Det kan imidlertid heller ikke udelukkes, at da indkomst som pensionist er bestemt år tilbage gennem opsparing og medlemskab af en pensionsordning, kan en sammenhæng mellem nuværende indkomst og levevilkår fange sammenhænge skabt tidligere i livet. En øget indkomst blandt pensionister med lave indkomster vil naturligvis forbedre deres forbrugsmuligheder, øge deres opsparing og forbedre deres subjektive vurdering af deres økonomi. Det kan imidlertid ikke med sikkerhed fastslås, om en øget indkomst også vil forbedre andre levevilkår, eller om de er fastlagt gennem vilkår tidligere i livet. Undersøgelsens data og datakilder Analyserne baserer sig på flere forskellige datakilder, og resultaterne vedrører indkomst og levevilkår i sidste halvdel af 1990 erne, som var de år, der var tilgængelige data for ved projektets begyndelse. De analyserede forhold har dog næppe ændret sig dramatisk frem til begyndelsen af det 21. århundrede, selv om der formodentlig er sket et mindre fald i den andel af folkepensionisterne, der ikke har indkomst ud over den offentlige pension (inkl. ATP). Datakilder til undersøgelsen har været AKF s og SFI s ældredatabase, AKF s forløbsregister for sociale processer og boligforhold baseret på registre i Danmarks Statistik (herefter AKF s 10 pct.-register), forbrugsundersøgelsen og European Community Household Panel (ECHP). Der er brugt forskellige datakilder, fordi de hver især er velegnede til at belyse forskellige aspekter af ældres levevilkår. Ældredatabasen, som er en kombination af interview- og registerdata, er navnlig velegnet til at besvare spørgsmål, der angår boligforhold, S A M M E N F A T N I N G 15

17 sundhed mv., sociale relationer og aktiviteter samt socialt svage og socialt stærke folkepensionister. Der er set på årgange født i 1920 og En uddybning findes i kapitel 4. AKF s 10 pct.-register indeholder udelukkende registerdata, men omfatter bl.a. en stikprøve af hele ældrebefolkningen på 67 år og derover og har indkomstoplysninger længere tilbage i tiden end Ældredatabasen. Den er blevet brugt til bl.a. at give et overblik over indkomstforskelle mht. generelle karakteristika såsom køn, alder, husstand, bopæl og indkomst før tilbagetrækning. En uddybende beskrivelse er i kapitel 3. Forbrugsundersøgelsen har detaljerede oplysninger om husstandes forbrug, som ikke findes i de øvrige databaser og oplysninger om indkomst, formue og opsparing. Forbrugsundersøgelsen er beskrevet i kapitel 6. Databasen European Community Household Panel bruges til internationale sammenligninger. Det er en surveyundersøgelse med både person- og husstandsrelaterede spørgsmål. En mere udførlig beskrivelse er i kapitel 7. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget, så de enkelte kapitler belyser forskellige aspekter af folkepensionisters levevilkår. Kapitel 2 er dog en bred indgang til emnet, idet der her er en gennemgang af resultater fra forskning i og undersøgelser af folkepensionisters økonomi og levevilkår i de skandinaviske lande. I kapitel 3 gives en bred beskrivelse folkepensionisters indkomst. Der ses her på, hvordan bruttoindkomst ud over folkepension og ATP og disponibel indkomst varierer med køn, alder, husstandssammensætning og bopæl. Endvidere belyses sammenhæng mellem bruttoindkomst ud over folkepension og ATP og disponibel indkomst, og disponibel indkomst for pensionister sammenholdes med erhvervsaktives disponible indkomst. Endelig analyseres disponibel indkomst før og efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I kapitlet belyses også, hvordan folk over livsforløbet sparer op til alderdommen. 16 S A M M E N F A T N I N G

18 Udvalgte aspekter af levevilkår for folkepensionister uden indkomst ud over folkepension og ATP sammenlignes i kapitel 4 med levevilkår for folkepensionister med betydelige indkomster ud over folkepension og ATP. Det drejer sig om bolig, helbred og sociale kontakter. Beskrivelserne af sociale forhold og helbred i kapitel 4 kan læses som en slags indledning til kapitel 5 (men naturligvis også selvstændigt). I kapitel 5 analyseres mere indgående, hvilken betydning indkomstniveauet i sig selv har for forskellige aspekter af levevilkår, som i dette tilfælde er fysisk funktionsevne, dyrkelse af fysiske aktiviteter, dyrkelse af fritidsaktivitet alene, deltagelse i aktiviteter sammen med andre, omfanget af sociale kontakter, ensomhed og psykisk velbefindende. Folkepensionisters forbrug analyseres i kapitel 6, hvor vi især ser på, hvilken betydning indkomst og til dels formue har for det samlede forbrug og forbrugsmønstret blandt folkepensionister. I kapitel 7 sammenlignes økonomiske, sociale og helbredsmæssige forhold blandt alderspensionister i forskellige europæiske lande, og dermed sættes forholdene blandt danske pensionister i et bredere perspektiv. Danmark sammenlignes med Tyskland, Holland, England, Italien og Grækenland. Hvert kapitel indledes med et resumé af kapitlets hovedresultater. S A M M E N F A T N I N G 17

19 KA P I T E L 2 L AV I N DKOM S T O G L E V E V I L K Å R B L A N D T S K A N DI N AV I S K E F O L K E PE N S I O N I S T E R EN OV ER SIGT OV ER FOR SK NINGS - OG UDR EDNINGSTENDENSER Der findes en betydelig viden om danske og andre skandinaviske folkepensionisters økonomiske vilkår. I alle de skandinaviske lande er selve pensionen den væsentligste blandt normalt flere indkomstkilder, men i øvrigt er afhængigheden af folkepension stærkt vekslende, fx mht. køn, alder, civilstand og tidligere erhvervsmæssig beskæftigelse. Hertil kommer arbejdsmarkedspensioners voksende betydning blandt mange ældre. Indkomstforskellene er betydelige og kvindelige alderspensionister har lavere indkomster end mænd. Også den hidtil eksisterende viden om skandinaviske folkepensionisters ikke-økonomiske levevilkår er af betydeligt omfang. I hvert land gennemføres jævnligt undersøgelser, der kortlægger befolkningernes levevilkår, fx mht. helbred, boligforhold, sociale kontakter, fritidsaktiviteter og alment velbefindende, hvortil kommer særlige undersøgelser af ældres levevilkår. I Danmark er der gennemført undersøgelser af ældres levevilkår siden 1960 erne. Ikke mindst Socialforskningsinstituttet har en stabil tradition for den slags undersøgelser. Det er et gennemgående træk, at der ikke sættes fokus på levevilkår blandt ældre med lave indkomster. Også i Norge gennemføres undersøgelser, der belyser ældres levevilkår, men her har sigtet ofte været at kortlægge levevilkårene blandt mindstepensionister. Hvad endelig svensk forskning angår, er den mere beslægtet med dansk end med norsk, 18 L A V I N D K O M S T O G L E V E V I L K Å R

20 eftersom der sjældent sættes fokus på levevilkår blandt økonomisk vanskeligt stillede folkepensionister. Forskning, udredning mv. omhandlende levevilkår blandt skandinaviske folkepensionister med lave indkomster hører altså til undtagelserne. Et gennemgående træk i de undersøgelser, der er gennemført, synes at være, at der er fundet en ophobning af dårlige levevilkår blandt ældre med lav indkomst. Fraværet af kvalificeret nyere viden om levevilkårene blandt danske folkepensionister med lave indkomster understreger behovet for nærmere undersøgelse af, hvem disse folkepensionister er, hvordan deres levevilkår er, fx mht. helbred, boligforhold, sociale relationer, fritidsaktiviteter og alment velbefindende, hvilken rolle deres økonomiske situation spiller for levevilkårene, og hvordan disse folkepensionisters levevilkår adskiller sig fra andre pensionisters. Dette er fokuspunkter i rapportens følgende kapitler. I dette kapitel, der baseres på et litteraturstudie (Olsen, 2002), 1 sættes der fokus på forskning og udredning om levevilkår blandt danske, norske og svenske folkepensionister. Kapitlet skal dels give et overblik over, hvilken forskning der tidligere har været udført om levevilkår blandt pensionister med lav indkomst, dels hvad denne forskning har vist om levevilkårene. Opmærksomheden rettes først mod statistiske oversigter, udredninger mv. om folkepensionisters økonomi. Derefter forskydes fokus hen imod forskning og udredning om levevilkår i almindelighed blandt skandinaviske folkepensionister. Afsluttende gives i kapitlet en oversigt over forskningstendenser mv., hvad levevilkår blandt folkepensionister med lave indkomster angår. Pensionssystemerne i de tre lande er kort beskrevet i bilag Arbejdspapiret kan downloades fra: (arbejdspapirer). Litteraturen er søgt på Danbib, Bibsys og Libris ved anvendelse af relevante, trunkerede søgeord. Supplerende litteratur er søgt på Google, fx betænkninger, pressemeddelelser o.l. Den samlede litteraturliste er fremsendt til skandinaviske nøglepersoner og korrigeret. Nøglepersonerne er forskere ved Instituttet för Gerontologi (Jönköping), Institutionen för Socialt Arbete (Stockholm), Socialforskningsinstituttet og Statistisk Sentralbyrå (Oslo). L A V I N D K O M S T O G L E V E V I L K Å R 19

21 Folkepensionisters økonomi Hvad er den foreliggende viden om skandinaviske alderspensionisters økonomi? I hvert af de tre skandinaviske lande offentliggøres jævnligt statistiske oversigter og gennemføres udredningsopgaver mv. om alderspensionisters indkomster og andre økonomiske forhold. Der er således et righoldigt grundlag for en statistisk beskrivelse af alderspensionisters økonomiske forhold. 2 Størstedelen af forskningsog udredningslitteraturen koncentrerer sig om alderspensionisters økonomiske forhold i et af de skandinaviske lande, men undertiden har ærindet været komparativt. Trods betydelige forskelle i offentlige pensionsudgifter mv. og trods forskellige pensionssystemer synes forskellene i pensionisters disponible indkomster beskedne på tværs af landegrænser, når der som fx i en undersøgelse gennemført af Forsell (2000) sættes fokus på Danmark, Norge og Sverige. Heraf følger ikke, at andelen af alderspensionister med lave indkomster nødvendigvis er den samme. Medelberg et al. (1999) finder fx, at andelen med lav indkomst under 50 pct. af medianindkomsten blandt alle i begyndelsen af 1990 erne var større i Danmark end i Norge og Sverige. I en undersøgelse, hvor norske alderspensionister i alderen år bl.a. sammenlignes med danske, hollandske, tyske og britiske, findes, at de skandinaviske lande adskiller sig fra de øvrige ved mindre ulighed mht. disponibel indkomst: Etter de skandinaviske landene følger Tyskland og Canada med et forholdsvis moderat nivå på inntektsulikheten blant alderspensjonistene. Klart størst ulikhet finnes i USA fulgt av Storbritannia og Nederland. (Pedersen, 1998). Indkomstkilder Selv om danske folkepensionister har flere potentielle indkomstkilder, fx folkepension, arbejdsmarkedspension, individuel pension, opsparing i egen bolig mv. samt om end for fås vedkommende arbejdsindkomst, er folkepension, dvs. grundbeløb og pensionstillæg, den væsentligste kilde til indkomst for langt de fleste folkepensionister. 2. Ang. regler vedr. folke-/alderspension mv., se bilag 2.I 20 L A V I N D K O M S T O G L E V E V I L K Å R

22 Nogle pensionister er mere afhængige af folkepension end andre, og i en ældre undersøgelse peges på, at afhængighedsgraden blandt andet er bestemt af tidligere erhvervsmæssig beskæftigelse, idet navnlig arbejdere og lavere funktionærer dengang var karakteriseret ved en høj afhængighedsgrad (Olsen & Hansen, 1981). I begyndelsen af 1990 erne var folkepension den vigtigste indkomstkilde for hovedparten af pensionisterne. Kun et mindretal havde via opsparing sikret sig betydelige pensionsindkomster i alderdommen, hvoraf en væsentlig del var obligatoriske (Socialkommissionen, 1993). På den anden side havde blot 6 pct. af pensionisterne ingen indkomst ud over folkepension, ATP og boligydelse, mens over halvdelen havde supplerende indkomster under kr. Når erhvervsindkomst ekskluderes, udgjorde folkepension inkl. tillægsydelser i midten af 1990 erne ca. to tredjedele af folkepensionisternes samlede forsørgelsesgrundlag. Ikke mindst boligydelse er et vigtigt supplement, navnlig for enlige pensionister. Af den sidste tredjedel hidrørte lidt over halvdelen fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, mens lidt under halvdelen var afkast fra øvrige former for opsparing (Arbejdsministeriet et al., 1995). I 1994 udgjorde folkepensionen i gennemsnit ca. 57 pct. af folkepensionisternes samlede forsørgelsesgrundlag. Når boligydelse og personlige tillæg inkluderes, udgjorde offentlige overførselsindkomster omkring to tredjedele af forsørgelsesgrundlaget, mens ATP, tjenestemandspension, anden arbejdsmarkedspension mv. udgjorde op imod en femtedel. Resten var renteindtægter, afkast af egen bolig og øvrige former for indkomst (se fx: Arbejdsministeriet et al., 1995; Basballe, 1999). Folkepension har større indkomstmæssig betydning for enlige end for ægtepar og andre samlevende. Det skyldes bl.a., at enliges pension er større end ægtepars, og at ægtepars opsparing normalt overstiger enliges. Hertil kommer, at boligstøtte er af større betydning for enlige end for ægtepar. Danske folkepensionisters gennemsnitlige indkomst er forholdsvis stor svarende til ca pct. af den tidligere erhvervsindkomst. Det beror bl.a. på formueafkast og supplerende pensionsudbetalinger. Langt fra alle folkepensionister modtager dog supplerende pension. Kun de pct. bedst stillede pensionister de højeste indkomstgrupper har væsentlige supplerende pensionsordninger (se fx: Arbejdsministeriet et al., 1995; Økonomiministeriet, 1999). L A V I N D K O M S T O G L E V E V I L K Å R 21

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Folkepension, levekår og lavindkomst i Skandinavien

Folkepension, levekår og lavindkomst i Skandinavien Folkepension, levekår og lavindkomst i Skandinavien Et litteraturstudie om forsknings- og udredningstendenser Henning Olsen Socialpolitik & marginalisering Arbejdspapir 13:2002 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?

Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomiske vilkår Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Ældrepolitiske forhold: Økonomi, ansvar og kritik. Sammenfatning af resultater fra Socialministeriets evalueringsprogram

Ældrepolitiske forhold: Økonomi, ansvar og kritik. Sammenfatning af resultater fra Socialministeriets evalueringsprogram Ældrepolitiske forhold: Økonomi, ansvar og kritik Sammenfatning af resultater fra Socialministeriets evalueringsprogram TITEL ÆLDREPOLITISKE FORHOLD: ØKONOMI, ANSVAR OG KRITIK SAMMENFATNING AF RESULTATER

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere