LEVEVILKÅR BLANDT FOLKEPENSIONISTER UDEN SUPPLERENDE INDKOMST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEVEVILKÅR BLANDT FOLKEPENSIONISTER UDEN SUPPLERENDE INDKOMST"

Transkript

1 LEVEVILKÅR BLANDT FOLKEPENSIONISTER UDEN SUPPLERENDE INDKOMST A F JACOB NIEL SEN A R ENDT / EIGIL BOLL H A NSEN / HEN NING OL SEN / M A RT IN R A SMUSSEN / JE A NET BENTZEN / BR I A N R IMDA L 03:15

2 LEVEVILK ÅR BLANDT FOLKEPENSIONISTER UDEN SUPPLERENDE INDKOMST A F JACOB NIEL SEN A R ENDT / EIGIL BOLL H A NSEN / HEN NING OL SEN / M A RT IN R A SMUSSEN / JE A NET BENTZEN / BR I A N R IMDA L K ØBE N H AV N S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 3 :15

3 F O R O R D Rapporten beskriver forskellige sider af pensionisters levevilkår, dels rent materielt-økonomiske forhold, dels helbredsmæssige forhold og sociale relationer. Analyserne skal ses i lyset af den løbende debat om pensionsforhold og den fremtidige, større andel ældre i befolkningen. I forhold til andre arbejder på området bidrager rapporten specielt med en særlig fokus på levevilkårene for pensionister uden supplerende indkomster, med inddragelse af helbredsmæssige forhold og sociale relationer og med sammenligning af disse forhold for pensionister med og uden supplerende indkomster. Rapportens empiriske materiale er en kombination af data fra spørgeskemaundersøgelser og fra registre. Rapporten er udarbejdet af AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet (SFI). Projektet, der ligger til grund for rapporten, har været gennemført af docent Eigil Boll Hansen, AKF, seniorforsker Henning Olsen, SFI, stud. soc. Brian Rimdal, AKF, forsker Martin Rasmussen, SFI, stud. polit. Jeanet Bentzen, SFI, forsker Jacob Nielsen Arendt, AKF, under ledelse af forskningsleder Ole Gregersen, SFI. Der har til projektet været knyttet en følgegruppe bestående af: fuldmægtig Torben Hede, Socialministeriet, specialkonsulent Anne Kirstine Høj, Det økonomiske Råd, forskningsleder Hans Hummelgaard, AKF, forskningschef Sven-Åge Westphalen, Institut for Ældre- og Pensionspolitik. 2 F O R O R D

4 Følgegruppen har bl.a. kommenteret udkast til manuskript. Anne Kristine Høj har desuden i en senere fase læst og kommenteret manuskriptet. Alle takkes for konstruktive bidrag. Ansvaret for den endelige rapport er dog alene forfatternes. Undersøgelsen er rekvireret af Socialministeriet, der også har finansieret den. København, august 2003 Jørgen Søndergaard F O R O R D 3

5 I N D HOL D F O RO R D 2 1 S A M M E N FAT N I N G 8 Kun folkepension og ATP 9 Indkomst og levevilkår 10 Undersøgelsens data og datakilder 15 Rapportens opbygning 16 2 L AV I N D KO M S T O G L E V E V I L K Å R 18 B L A N D T S K A N D I N AV I S K E F O L K E P E N S I O N I S T E R Folkepensionisters økonomi 20 Folkepensionisters levevilkår 30 Levevilkår blandt folkepensionister med 37 lave indkomster 4 I N D H O L D

6 3 K A R A K T E R I S T I K A F 44 F O L K E P E N S I O N I S T E R M E D O G U D E N S U P P L E R E N D E I N D KO M S T Indkomstbegreber og udvikling i indkomst 46 Folkepensionisters indkomst i Pensionisters og erhvervsaktives disponible 58 indkomst i 1999 Disponibel indkomst før og efter tilbagetrækning 60 fra arbejdsmarkedet Fremtidens pensionister: Opsparing og 65 pensionsordninger 4 P E N S I O N I S T E R S L E V E V I L K Å R 78 I B R E D F O R S TA N D Boligforhold 80 Sociale relationer 88 Helbred 94 5 B E T Y D N I N G E N A F I N D KO M S T F O R 98 F O L K E P E N S I O N I S T E R S L E V E V I L K Å R O G V E L B E F I N D E N D E Teori og tidligere empiri om ældres indkomst 99 og andre levevilkår Data og definitioner 103 Populationens levevilkår, velbefindende og indkomst 105 Sammenhæng mellem indkomst samt levevilkår 109 og velbefindende Diskussion 123 I N D H O L D 5

7 6 F O L K E P E N S I O N I S T E R S F O R B RU G 128 Om forbrugsundersøgelsen 129 Samlet forbrug, indkomst, formue og alder 132 Forbrugets sammensætning 137 Forbrug over tid P E N S I O N I S T E R S L E V E V I L K Å R 148 I S E K S E U - L A N D E De anvendte data og definitioner 149 Indkomster 154 Subjektiv vurdering af økonomien og forbrug 160 af specifikke goder Sociale relationer 167 Helbred 169 L I T T E R AT U R L I S T E 172 B I L AG 184 B I L AG S TA B E L L E R 198 SOCI A L FOR SK N I NGSI NS T I T U T T E TS 214 U D GI V E L SE R SI DE N I N D H O L D

8

9 S A M M E N FAT N I N G I 2001 bad Socialministeriet AKF og Socialforskningsinstituttet om at kortlægge forskellige aspekter af levevilkår i bred forstand blandt folkepensionister uden supplerende pensionsindtægter. Temaet skal dels ses i relation til debatten om pensionens størrelse, dels de mere langsigtede trends på pensionsområdet, herunder indførelsen af arbejdsmarkedspensioner og den deraf følgende mulighed for, at indkomstforskellene fra de erhvervsaktive år i højere grad vil blive reproduceret blandt fremtidens pensionister. Der er gennemført mange undersøgelser i Danmark af ældres levevilkår, men med mindre man går langt tilbage i tiden, har de ikke belyst forskelle i levevilkår mellem forskellige indkomstgrupper. I dag har vi således kun en meget begrænset viden om levevilkår i Danmark for folkepensionister med lav indkomst. Denne rapport har derfor til formål at belyse følgende problemstillinger: Hvad karakteriserer folkepensionister uden supplerende indkomst sammenlignet med andre folkepensionister? Hvordan er levevilkårene i bred forstand for folkepensionister uden supplerende indkomst sammenlignet med andre folkepensionister, og hvordan er variationen i levevilkår inden for gruppen af folkepensionister uden supplerende indtægter? 8 S A M M E N F A T N I N G

10 Hvilken betydning har de økonomiske vilkår i forhold til fx tidligere erhvervskarriere, uddannelsesbaggrund og husstandstype for folkepensionisternes sundhed, sociale relationer og aktiviteter samt for at være social stærk eller social svag i betydningen kontakt med familie og venner. Kun folkepension og ATP I 1999 var det i alt 24 pct. af de 67-årige og derover, som levede i en husstand stort set uden anden indkomst end folkepension (inkl. personlige tillæg) og ATP. Ældre uden supplerende indkomst er især enlige kvinder de ældste ældre i bykommuner og i hovedstadsområdet ældre, som det meste af livet har været faglært eller ufaglært arbejder Når andelen uden supperende indkomst er mindre i landkommuner, kan det forklares med, at en større andel bor i ejerbolig, og at lejeværdi af egen bolig tæller med i bruttoindkomsten. I hovedstadsområdet og bykommunerne er der til gengæld en større andel med en betydelig indkomst ud over folkepension og ATP. Lav indkomst kompenseres ikke i almindelighed gennem mulighed for at trække på en stor formue, idet der er en sammenhæng mellem indkomst og formue. Folkepensionister med lav indkomst har også lille formue, mens de høje formuer findes hos folkepensionister med høj indkomst. Andelen af folkepensionister, der kun har folkepension og ATP, vil falde yderligere i de kommende år som følge af, at en stigende andel af de erhvervsaktive indbetaler til en pensionsordning. Det økonomiske Råd (1998) har beregnet, at der i 2045 vil være ca. 9 pct. af alderspensionisterne, hvis eneste indkomst stammer fra sociale pensioner. Analyser i denne rapport viser, at mange i den erhvervsaktive alder også blandt lavindkomstgrupper betaler til en pensionsordning. Derfor vil de som pensionister få væsentlige udbetalinger. S A M M E N F A T N I N G 9

11 Pensionsordninger har formodentlig størst effekt for lavindkomstgrupper. Det betyder, at en udbygning af arbejdsmarkedspensionerne vil trække dem, der i den erhvervsaktive alder har lave lønninger opad i indkomstfordelingen, når de bliver pensionister. De, som ikke betaler til en pensionsordning, kan imidlertid have anden opsparing til deres pensionering, idet indbetalinger til en pensionsordning i en vis udstrækning erstatter anden opsparing. Indkomst og levevilkår Nedgang i disponibel indkomst En lav bruttoindkomst kompenseres til dels gennem lavere beskatning og en række tilskudsmuligheder, men der er naturligvis en sammenhæng mellem bruttoindkomst og disponibel indkomst. Folkepensionister med betydelig indkomst ud over folkepension og ATP har gennemgående større disponibel indkomst end dem uden supplerende indkomst. Mange folkepensionister uden supplerende indkomst har imidlertid større disponibel indkomst end dem med op til kr. i supplerende indkomst, ja endda end dem med kr. i supplerende indkomst, når der bl.a. indregnes en værdi af at bo i ejerbolig. Aftrapning af pensionstillæg, personlige tillæg og af boligydelse med stigende indkomst spiller imidlertid også ind på, at forskelle i bruttoindkomst ud over folkepension og ATP ikke giver sig udslag i tilsvarende forskelle i disponibel indkomst. Folkepensionister har gennemgående en lavere disponibel indkomst end erhvervsaktive i alderen år. Mens 75 pct. af enlige og samboende folkepensionister i 1999 havde en disponibel indkomst under kr., så var kun 41 pct. af de enlige erhvervsaktive og 15 pct. af de samboende erhvervsaktive. Indkomstuligheden er hverken større eller mindre for ældre end for yngre, og i Danmark er uligheden sammenlignet med andre lande i den lave ende. Det kan tilskrives, at en relativt stor andel af danske pensionisters indkomst stammer fra sociale pensioner, hvis størrelse er uafhængig af indkomsten som erhvervsaktiv. 10 S A M M E N F A T N I N G

12 Når de 71-åriges og 76-åriges indkomst sammenlignes med den indkomst, de havde i de sidste år på arbejdsmarkedet, finder vi: at omkring halvdelen i 1999 havde oplevet en nedgang i disponibel indkomst på mere end 20 pct. at 15 pct. har haft en betydelig nedgang på mere end 40 pct. i den disponible indkomst at der blandt pensionister uden supplerende indkomst er en større koncentration af personer med en væsentlig nedgang (20-27 pct. afhængig af alder) end blandt personer med en betydelig supplerende indkomst (7-13 pct.). Stor spredning i forbruget Folkepensionister med en lav indkomst har et lavere samlet forbrug end folkepensionister med høj indkomst. Forskelle i samlet forbrug er dog ikke proportional med forskelle i disponibel indkomst, og der er stor spredning i forbruget for pensionister med samme indkomst. Indkomstforskelle giver sig altså stærkere udslag i opsparingen, så pensionister med lav indkomst har mindre opsparing (eller større låntagning eller formueforbrug) end pensionister med høj indkomst. Forbrug finansieret af formue synes i det hele taget begrænset, selv om en stor formue øger forbruget. Det samlede forbrug synes at falde med alderen, idet forbruget ved en given indkomst er mindre for de ældste pensionister end for de yngste. Det er svært at finde en klar samvariation med indkomsten for udvalgte varegrupper, men pensionister med lav indkomst har især færre udgifter til fornøjelser som fx rejser, restaurationsbesøg, biograf og museer, mens udgifter til fx medicin ikke tynger specielt meget i budgettet. Ældres vurdering af deres økonomi En dansk undersøgelse (Leeson, 1999) har vist, at ældres vurdering af deres økonomiske forhold afhænger af, om de kun har folkepension og eventuelt ATP eller også har anden indkomst. Ældre, hvis indkomst kun er folkepension og ATP, vurderer gennemgående deres økonomiske situation dårligere end andre ældre. Et flertal vurderer dog i alle tilfælde deres økonomi som god eller meget god. Også i S A M M E N F A T N I N G 11

13 Norge er der ikke altid overensstemmelse mellem faktiske indkomstforhold og subjektive oplevelser heraf (Longva, 1993). I en undersøgelse konkluderes, at selv om høj livskvalitet ofte afhænger af gode levevilkår (inklusiv indkomst), er hovedtendensen, at levevilkår og livskvalitet er adskilte velfærdsdimensioner (Dahl & Vogt, 1996). Internationale sammenligninger skal fortolkes med varsomhed, men analyser i denne rapport viser, at selv om danske folkepensionister sammenlignet med fem andre lande har en indkomst, der ligger i midten, så er danske folkepensionister mest tilfredse med deres økonomi. Det kan eventuelt skyldes forskel i gratisydelser og tilskudsmuligheder. I det enkelte land er der dog en sammenhæng mellem indkomst og tilfredshed med økonomien, så øget indkomst giver øget sandsynlighed for tilfredshed med økonomien. I Danmark er det endvidere sådan, at tilfredshed med økonomien stiger med alderen ved given indkomst. Vi kan således konstatere en sammenhæng mellem indkomst og subjektiv vurdering af økonomien. Spørgsmålet er, hvordan det skal tolkes, at tilfredsheden med økonomien stiger med alderen for en given indkomst. Det kan skyldes, at kravene til at opretholde et bestemt forbrug bliver mindre, og/eller at der med alderen sker en vis tilpasning af forventninger til mulighederne, således at man med tiden affinder sig med en given indkomst og indretter sin tilværelse herefter. Forskelle i levevilkår og ophobning af dårlige vilkår Tidligere undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem indkomst og forskellige mål for andre levevilkår og en tendens til ophobning af dårlige vilkår mht. helbred, bolig og sociale kontakter blandt ældre med lave indkomster. Sådanne analyser ligger mere end 20 år tilbage i Danmark (Olsen, 1979), men også nyere undersøgelser i Norge har fundet en sådan ophobning, når det gælder enlige (Andersen, 1999). Hvordan er situationen i Danmark? Hvilke forskelle i levevilkår er der mellem ældre med lav indkomst og ældre med betydelig indkomst ud over folkepension og ATP? De fleste bor godt Stort set alle folkepensionister har toilet og bad i boligen, og boligen, som ældre med lav indkomst bor i, er gennemgående ikke ældre end den bolig, som ældre med høj indkomst bor i. 12 S A M M E N F A T N I N G

14 De seneste års markante forbedringer i boligstandarden i Danmark er således også kommet folkepensionisterne til gode. Ældre med lav indkomst bor gennemgående i en mindre bolig end ældre med en høj indkomst, men det er værd at bemærke, at boligstørrelsen varierer meget også blandt ældre uden supplerende indkomst til folkepensionen og ATP. Der er altså meget andet end pensionistindkomsten, der bestemmer boligstørrelsen. Folkepensionister, der bor i ejerbolig, er underrepræsenteret i gruppen uden supplerende indkomst og overrepræsenteret i gruppen med betydelige supplerende indkomster. Mens kun omkring en fjerdedel af ældre uden supplerende indkomst bor i en ejerbolig, bor mere end halvdelen i en ejerbolig allerede ved kr. i supplerende indkomst. Folkepensionister med indkomst ud over folkepension og ATP har højere boligudgifter, men nettoboligudgiften udgør stort set en konstant andel af forbruget uanset indkomstens størrelse. Ældre med høj indkomst overvejer oftere at flytte end ældre med lav indkomst. Flytteovervejelser kan tages til udtryk for, at der er opstået en betydelig forskel på den faktiske og den ønskede boligsituation. De faktiske muligheder for at flytte kan imidlertid også spille ind på, om man overvejer at flytte, og ældre med høj indkomst har måske bedre muligheder end personer med lav indkomst. Ringe indkomst dårligere helbred Ældre med indkomst ud over folkepension og ATP vurderer deres helbred som bedre end ældre uden supplerende indkomst, og de er i mindre udstrækning hæmmet af en række sygdomme. Niveauet for ældres helbred i Danmark sammenlignet med andre lande synes at ligge i den bedre ende, når det drejer sig om ældres egenvurdering af helbred, og i midten når det drejer sig om fravær af kronisk sygdom. Men der er en signifikant sammenhæng mellem ældres fysiske funktionsevne og fysiske aktivitetsniveau. Ældre med høj indkomst har bedre funktionsevne og dyrker oftere en fysisk aktivitet end ældre med lav S A M M E N F A T N I N G 13

15 indkomst. Det kan ikke afvises, at der er en kausal sammenhæng mellem indkomst og levevilkår, så øget indkomst har en direkte gavnlig effekt på funktionsevne og fysisk aktivitet. Det skal dog understreges, at det meget vel kan tænkes, at det er sammenhænge, som er skabt på et tidligt tidspunkt i livet. Det vises indirekte ved, at uddannelse og stilling det meste af livet har betydning for levevilkår ud over indkomstens betydning. Det er endvidere meget muligt, at sammenhængen er mindre tydelig blandt ældre over 80 år, hvor rent biologiske mekanismer formodentlig slår kraftigere igennem end socialt betingede faktorer. Dette har vi ikke haft mulighed for at påvise. Få ensomme Ældre med supplerende indkomst har flere venner og en større kontaktflade end ældre uden supplerende indkomst, når der ses på kontakter ud over kontakt med børnene. Ældre med supplerende indkomst oplever heller ikke så ofte at være alene, selv om de havde mest lyst til at være sammen med andre. Men social kontakt med familie og venner og deltagelse i aktiviteter sammen med andre udviser ingen sammenhæng med indkomst. Niveauet for ældres sociale kontakter i Danmark sammenlignet med andre lande er karakteriseret ved, at kun få har meget ringe kontakt med andre. Der er en sammenhæng mellem indkomst og udførelse af aktiviteter alene, ensomhed (at være uønsket alene) og psykisk velbefindende. For aktiviteter alene kan sammenhængen forklares ved, at højere uddannede læser mere og har en højere indkomst. For psykisk velbefindende findes en sammenhæng med indkomst, når der kontrolleres for, at enlige ældre og ældre i hovedstadsområdet i gennemsnit har en højere indkomst, men dårligere psykisk velbefindende. Endelig fandtes en sammenhæng mellem ensomhed og indkomst, som er negativ (jo højere indkomst des mindre risiko for ensomhed, når der kontrolleres for, om de ældre bor alene). Både dårligt psykisk velbefindende og ensomhed kan dog skyldes ringe funktionsevne, da alle de undersøgte levevilkår på nær aktiviteter sammen med andre udviser en sammenhæng med funktionsevnen. Alt i alt må det konkluderes, at også denne undersøgelse viser en tendens til en hyppigere forekomst af dårlige levevilkår blandt ældre 14 S A M M E N F A T N I N G

16 med lav indkomst: dårlig funktionsevne, lav fysisk aktivitet, få aktiviteter alene, ensomhed og dårligt psykisk velbefindende, selv om lav indkomst ikke kan fastslås til at være årsagen. Resultaterne af analyserne i denne rapport viser, at samværet med andre mennesker ikke synes påvirket af indkomsten. Det kan dog ikke udelukkes, at lav indkomst fører til en vis indskrænkning af livsudfoldelsen, og at vanskeligheder med at få økonomien til at hænge sammen har en negativ betydning for helbredet, hvilket kan hænge sammen med, at en dårlig økonomi kan medføre en vis form for stress. Det kan imidlertid heller ikke udelukkes, at da indkomst som pensionist er bestemt år tilbage gennem opsparing og medlemskab af en pensionsordning, kan en sammenhæng mellem nuværende indkomst og levevilkår fange sammenhænge skabt tidligere i livet. En øget indkomst blandt pensionister med lave indkomster vil naturligvis forbedre deres forbrugsmuligheder, øge deres opsparing og forbedre deres subjektive vurdering af deres økonomi. Det kan imidlertid ikke med sikkerhed fastslås, om en øget indkomst også vil forbedre andre levevilkår, eller om de er fastlagt gennem vilkår tidligere i livet. Undersøgelsens data og datakilder Analyserne baserer sig på flere forskellige datakilder, og resultaterne vedrører indkomst og levevilkår i sidste halvdel af 1990 erne, som var de år, der var tilgængelige data for ved projektets begyndelse. De analyserede forhold har dog næppe ændret sig dramatisk frem til begyndelsen af det 21. århundrede, selv om der formodentlig er sket et mindre fald i den andel af folkepensionisterne, der ikke har indkomst ud over den offentlige pension (inkl. ATP). Datakilder til undersøgelsen har været AKF s og SFI s ældredatabase, AKF s forløbsregister for sociale processer og boligforhold baseret på registre i Danmarks Statistik (herefter AKF s 10 pct.-register), forbrugsundersøgelsen og European Community Household Panel (ECHP). Der er brugt forskellige datakilder, fordi de hver især er velegnede til at belyse forskellige aspekter af ældres levevilkår. Ældredatabasen, som er en kombination af interview- og registerdata, er navnlig velegnet til at besvare spørgsmål, der angår boligforhold, S A M M E N F A T N I N G 15

17 sundhed mv., sociale relationer og aktiviteter samt socialt svage og socialt stærke folkepensionister. Der er set på årgange født i 1920 og En uddybning findes i kapitel 4. AKF s 10 pct.-register indeholder udelukkende registerdata, men omfatter bl.a. en stikprøve af hele ældrebefolkningen på 67 år og derover og har indkomstoplysninger længere tilbage i tiden end Ældredatabasen. Den er blevet brugt til bl.a. at give et overblik over indkomstforskelle mht. generelle karakteristika såsom køn, alder, husstand, bopæl og indkomst før tilbagetrækning. En uddybende beskrivelse er i kapitel 3. Forbrugsundersøgelsen har detaljerede oplysninger om husstandes forbrug, som ikke findes i de øvrige databaser og oplysninger om indkomst, formue og opsparing. Forbrugsundersøgelsen er beskrevet i kapitel 6. Databasen European Community Household Panel bruges til internationale sammenligninger. Det er en surveyundersøgelse med både person- og husstandsrelaterede spørgsmål. En mere udførlig beskrivelse er i kapitel 7. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget, så de enkelte kapitler belyser forskellige aspekter af folkepensionisters levevilkår. Kapitel 2 er dog en bred indgang til emnet, idet der her er en gennemgang af resultater fra forskning i og undersøgelser af folkepensionisters økonomi og levevilkår i de skandinaviske lande. I kapitel 3 gives en bred beskrivelse folkepensionisters indkomst. Der ses her på, hvordan bruttoindkomst ud over folkepension og ATP og disponibel indkomst varierer med køn, alder, husstandssammensætning og bopæl. Endvidere belyses sammenhæng mellem bruttoindkomst ud over folkepension og ATP og disponibel indkomst, og disponibel indkomst for pensionister sammenholdes med erhvervsaktives disponible indkomst. Endelig analyseres disponibel indkomst før og efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I kapitlet belyses også, hvordan folk over livsforløbet sparer op til alderdommen. 16 S A M M E N F A T N I N G

18 Udvalgte aspekter af levevilkår for folkepensionister uden indkomst ud over folkepension og ATP sammenlignes i kapitel 4 med levevilkår for folkepensionister med betydelige indkomster ud over folkepension og ATP. Det drejer sig om bolig, helbred og sociale kontakter. Beskrivelserne af sociale forhold og helbred i kapitel 4 kan læses som en slags indledning til kapitel 5 (men naturligvis også selvstændigt). I kapitel 5 analyseres mere indgående, hvilken betydning indkomstniveauet i sig selv har for forskellige aspekter af levevilkår, som i dette tilfælde er fysisk funktionsevne, dyrkelse af fysiske aktiviteter, dyrkelse af fritidsaktivitet alene, deltagelse i aktiviteter sammen med andre, omfanget af sociale kontakter, ensomhed og psykisk velbefindende. Folkepensionisters forbrug analyseres i kapitel 6, hvor vi især ser på, hvilken betydning indkomst og til dels formue har for det samlede forbrug og forbrugsmønstret blandt folkepensionister. I kapitel 7 sammenlignes økonomiske, sociale og helbredsmæssige forhold blandt alderspensionister i forskellige europæiske lande, og dermed sættes forholdene blandt danske pensionister i et bredere perspektiv. Danmark sammenlignes med Tyskland, Holland, England, Italien og Grækenland. Hvert kapitel indledes med et resumé af kapitlets hovedresultater. S A M M E N F A T N I N G 17

19 KA P I T E L 2 L AV I N DKOM S T O G L E V E V I L K Å R B L A N D T S K A N DI N AV I S K E F O L K E PE N S I O N I S T E R EN OV ER SIGT OV ER FOR SK NINGS - OG UDR EDNINGSTENDENSER Der findes en betydelig viden om danske og andre skandinaviske folkepensionisters økonomiske vilkår. I alle de skandinaviske lande er selve pensionen den væsentligste blandt normalt flere indkomstkilder, men i øvrigt er afhængigheden af folkepension stærkt vekslende, fx mht. køn, alder, civilstand og tidligere erhvervsmæssig beskæftigelse. Hertil kommer arbejdsmarkedspensioners voksende betydning blandt mange ældre. Indkomstforskellene er betydelige og kvindelige alderspensionister har lavere indkomster end mænd. Også den hidtil eksisterende viden om skandinaviske folkepensionisters ikke-økonomiske levevilkår er af betydeligt omfang. I hvert land gennemføres jævnligt undersøgelser, der kortlægger befolkningernes levevilkår, fx mht. helbred, boligforhold, sociale kontakter, fritidsaktiviteter og alment velbefindende, hvortil kommer særlige undersøgelser af ældres levevilkår. I Danmark er der gennemført undersøgelser af ældres levevilkår siden 1960 erne. Ikke mindst Socialforskningsinstituttet har en stabil tradition for den slags undersøgelser. Det er et gennemgående træk, at der ikke sættes fokus på levevilkår blandt ældre med lave indkomster. Også i Norge gennemføres undersøgelser, der belyser ældres levevilkår, men her har sigtet ofte været at kortlægge levevilkårene blandt mindstepensionister. Hvad endelig svensk forskning angår, er den mere beslægtet med dansk end med norsk, 18 L A V I N D K O M S T O G L E V E V I L K Å R

20 eftersom der sjældent sættes fokus på levevilkår blandt økonomisk vanskeligt stillede folkepensionister. Forskning, udredning mv. omhandlende levevilkår blandt skandinaviske folkepensionister med lave indkomster hører altså til undtagelserne. Et gennemgående træk i de undersøgelser, der er gennemført, synes at være, at der er fundet en ophobning af dårlige levevilkår blandt ældre med lav indkomst. Fraværet af kvalificeret nyere viden om levevilkårene blandt danske folkepensionister med lave indkomster understreger behovet for nærmere undersøgelse af, hvem disse folkepensionister er, hvordan deres levevilkår er, fx mht. helbred, boligforhold, sociale relationer, fritidsaktiviteter og alment velbefindende, hvilken rolle deres økonomiske situation spiller for levevilkårene, og hvordan disse folkepensionisters levevilkår adskiller sig fra andre pensionisters. Dette er fokuspunkter i rapportens følgende kapitler. I dette kapitel, der baseres på et litteraturstudie (Olsen, 2002), 1 sættes der fokus på forskning og udredning om levevilkår blandt danske, norske og svenske folkepensionister. Kapitlet skal dels give et overblik over, hvilken forskning der tidligere har været udført om levevilkår blandt pensionister med lav indkomst, dels hvad denne forskning har vist om levevilkårene. Opmærksomheden rettes først mod statistiske oversigter, udredninger mv. om folkepensionisters økonomi. Derefter forskydes fokus hen imod forskning og udredning om levevilkår i almindelighed blandt skandinaviske folkepensionister. Afsluttende gives i kapitlet en oversigt over forskningstendenser mv., hvad levevilkår blandt folkepensionister med lave indkomster angår. Pensionssystemerne i de tre lande er kort beskrevet i bilag Arbejdspapiret kan downloades fra: (arbejdspapirer). Litteraturen er søgt på Danbib, Bibsys og Libris ved anvendelse af relevante, trunkerede søgeord. Supplerende litteratur er søgt på Google, fx betænkninger, pressemeddelelser o.l. Den samlede litteraturliste er fremsendt til skandinaviske nøglepersoner og korrigeret. Nøglepersonerne er forskere ved Instituttet för Gerontologi (Jönköping), Institutionen för Socialt Arbete (Stockholm), Socialforskningsinstituttet og Statistisk Sentralbyrå (Oslo). L A V I N D K O M S T O G L E V E V I L K Å R 19

21 Folkepensionisters økonomi Hvad er den foreliggende viden om skandinaviske alderspensionisters økonomi? I hvert af de tre skandinaviske lande offentliggøres jævnligt statistiske oversigter og gennemføres udredningsopgaver mv. om alderspensionisters indkomster og andre økonomiske forhold. Der er således et righoldigt grundlag for en statistisk beskrivelse af alderspensionisters økonomiske forhold. 2 Størstedelen af forskningsog udredningslitteraturen koncentrerer sig om alderspensionisters økonomiske forhold i et af de skandinaviske lande, men undertiden har ærindet været komparativt. Trods betydelige forskelle i offentlige pensionsudgifter mv. og trods forskellige pensionssystemer synes forskellene i pensionisters disponible indkomster beskedne på tværs af landegrænser, når der som fx i en undersøgelse gennemført af Forsell (2000) sættes fokus på Danmark, Norge og Sverige. Heraf følger ikke, at andelen af alderspensionister med lave indkomster nødvendigvis er den samme. Medelberg et al. (1999) finder fx, at andelen med lav indkomst under 50 pct. af medianindkomsten blandt alle i begyndelsen af 1990 erne var større i Danmark end i Norge og Sverige. I en undersøgelse, hvor norske alderspensionister i alderen år bl.a. sammenlignes med danske, hollandske, tyske og britiske, findes, at de skandinaviske lande adskiller sig fra de øvrige ved mindre ulighed mht. disponibel indkomst: Etter de skandinaviske landene følger Tyskland og Canada med et forholdsvis moderat nivå på inntektsulikheten blant alderspensjonistene. Klart størst ulikhet finnes i USA fulgt av Storbritannia og Nederland. (Pedersen, 1998). Indkomstkilder Selv om danske folkepensionister har flere potentielle indkomstkilder, fx folkepension, arbejdsmarkedspension, individuel pension, opsparing i egen bolig mv. samt om end for fås vedkommende arbejdsindkomst, er folkepension, dvs. grundbeløb og pensionstillæg, den væsentligste kilde til indkomst for langt de fleste folkepensionister. 2. Ang. regler vedr. folke-/alderspension mv., se bilag 2.I 20 L A V I N D K O M S T O G L E V E V I L K Å R

22 Nogle pensionister er mere afhængige af folkepension end andre, og i en ældre undersøgelse peges på, at afhængighedsgraden blandt andet er bestemt af tidligere erhvervsmæssig beskæftigelse, idet navnlig arbejdere og lavere funktionærer dengang var karakteriseret ved en høj afhængighedsgrad (Olsen & Hansen, 1981). I begyndelsen af 1990 erne var folkepension den vigtigste indkomstkilde for hovedparten af pensionisterne. Kun et mindretal havde via opsparing sikret sig betydelige pensionsindkomster i alderdommen, hvoraf en væsentlig del var obligatoriske (Socialkommissionen, 1993). På den anden side havde blot 6 pct. af pensionisterne ingen indkomst ud over folkepension, ATP og boligydelse, mens over halvdelen havde supplerende indkomster under kr. Når erhvervsindkomst ekskluderes, udgjorde folkepension inkl. tillægsydelser i midten af 1990 erne ca. to tredjedele af folkepensionisternes samlede forsørgelsesgrundlag. Ikke mindst boligydelse er et vigtigt supplement, navnlig for enlige pensionister. Af den sidste tredjedel hidrørte lidt over halvdelen fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, mens lidt under halvdelen var afkast fra øvrige former for opsparing (Arbejdsministeriet et al., 1995). I 1994 udgjorde folkepensionen i gennemsnit ca. 57 pct. af folkepensionisternes samlede forsørgelsesgrundlag. Når boligydelse og personlige tillæg inkluderes, udgjorde offentlige overførselsindkomster omkring to tredjedele af forsørgelsesgrundlaget, mens ATP, tjenestemandspension, anden arbejdsmarkedspension mv. udgjorde op imod en femtedel. Resten var renteindtægter, afkast af egen bolig og øvrige former for indkomst (se fx: Arbejdsministeriet et al., 1995; Basballe, 1999). Folkepension har større indkomstmæssig betydning for enlige end for ægtepar og andre samlevende. Det skyldes bl.a., at enliges pension er større end ægtepars, og at ægtepars opsparing normalt overstiger enliges. Hertil kommer, at boligstøtte er af større betydning for enlige end for ægtepar. Danske folkepensionisters gennemsnitlige indkomst er forholdsvis stor svarende til ca pct. af den tidligere erhvervsindkomst. Det beror bl.a. på formueafkast og supplerende pensionsudbetalinger. Langt fra alle folkepensionister modtager dog supplerende pension. Kun de pct. bedst stillede pensionister de højeste indkomstgrupper har væsentlige supplerende pensionsordninger (se fx: Arbejdsministeriet et al., 1995; Økonomiministeriet, 1999). L A V I N D K O M S T O G L E V E V I L K Å R 21

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009 Ældre Sagen Pensionsforhold Jobno. DK2009-373 22. maj 13. juni 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70 27

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Eigil Boll Hansen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen over tid og med stigende alder fra til Publikationen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Pensionisters levevilkår i seks EU-lande

Pensionisters levevilkår i seks EU-lande Pensionisters levevilkår i seks EU-lande Martin Rasmussen Social integration og marginalisering Arbejdspapir 1:2004 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Læs mere

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner INDKOMSTER 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Udgivet af Danmarks Statistik August 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris: 160,00 kr. inkl.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde*

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* 1. Indledning Som et led i finanslovsforliget for 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Ændringerne får virkning for personer, som fylder

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde 1 Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde Peter Guldager* Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Prismet Silkeborgvej 2 8000 Århus C tlf. 8948 6415, fax 8948 6197 E-mail GUL@ASB.DK

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning:

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013 Nr. 11 / Oktober 2013 Der har i en årrække været en konstant nedgang i andelen af PensionDanmark medlemmer, der får tilkendt førtidspension. Som forventet fortsatte tendensen i forbindelse med implementeringen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere