DAGSORDEN/REFERAT. Grundvandsrådet i Køge Kommune. Miljø. Knud Rudolf Hansen. FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark) Jan Jensen

Transkript

1 DAGSORDEN/REFERAT MØDE DEN 9. OKTOBER 2014 Grundvandsrådet i Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Miljø Deltagere Følgende personer er af deres organisationer udpeget som medlemmer af grundvandsrådet i Køge. Som formand for grundvandsrådet er valgt Poul Erik Jensen (V), næstformand for Teknik- og Miljøudvalget (TMU) i Køge. Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Fax Køge Kommune, TMU Køge Kommune, TMU Køge Vandråd Skovbo Vandsamarbejde HOFOR Energiforsyningen (Køge Vand) FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark) Landboforeningen Gefion Dansk Industri Danmarks Naturfredningsforening Dansk Brøndejerforening Dansk Skovforening Region Sjælland Poul Erik Jensen (V) Niels Rolskov (Ø) Jan Jensen Jørgen Morsing Knud Rudolf Hansen Helene Kring Jørgensen Jan Jensen Hans Henning Andersen Katrine Sonnichsen Henrik Petersen Ingrid Dyhr Frederiksen Søren Boas Stella Agger Kontakt: Carsten Christiansen Direkte tlf miljoe@koege.dk Desuden deltog Nis C. J. Schmidt fra Dow Agro-Sciences Danmark A/S Sted Køge Kommune, Rådhuset, Torvet 1, 4600 Køge. Torsdag d. 9. oktober 2014 kl , mødelokale Niels Juel. Man tager elevatoren, i gården i den gule bygning, til 1. sal. Parkering på P pladsen for gæster mod banen. Husk 2 timers parkering. Alternativt er der langtidsparkering på Colstrop grunden på den anden side af banen Afbud Energiforsyningen (Køge Vand) Referent Peter Hegel Side 1/5

2 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status ved Køge Kommune a. Grundvandskortlægning b. Indsatsplaner c. BNBO projekt d. OSD redegørelse ifbm. byudvikling 3. Indlæg om godkendelsesordninger ved Nis C. J. Schmidt, Dow Agro- Sciences Danmark A/S 4. Indlæg om pesticidanvendelse i moderne landbrug ved Hans Henning Andersen, Gefion 5. Godkendelsesordninger og sprøjtemiddel strategi a. Er regelret pesticidanvendelse uden risiko for grundvandet? b. Hvor er faldgruberne? c. Hvor er det vigtigt at sætte ind i forhold til beskyttelse af grundvandet? 6. Indlæg fra rådets medlemmer på kommende møder 7. Evt. Side 2/5

3 Referat 1. Velkomst ved Poul Erik Jensen 2. Status ved Køge Kommune af Carsten Christiansen. Grundvandsafgiften efter I øjeblikket opkræves der 67 øre/ m 3 drikkevand. På landsplan bliver dette til 185 mio. kr. hvoraf staten får 130 mio. kr. til grundvandskortlægning, mens kommunerne via DUT reguleringen får 55 mio. kr. til at udarbejde indsatsplaner. Det er endnu ikke afklaret hvad der skal ske med statens andel efter 2015, hvor kortlægningen skal være færdig. I 2014 har miljøministeriet udgivet rapporten Udvalgsrapport om grundvandskortlægning efter Carsten orienterede herefter hvad der rør sig i KL (Kommunernes Landsforening). KL er ved at udarbejde en liste over kommunenernes ønske efter kortlægningen er færdig. Listen omfatter bl.a. Evaluering af tolkningerne fra tidligere kortlægninger, således at ny viden inddrages. De grundvandsdannende områder udpeges som indsatsområder (IO) Ajourføring af OSD med indvindingsoplande Harmonisering af IO og FI (Følsomme Indvindingsoplande) Herefter orienterede Carsten om OSD redegørelsen i forbindelse med byudviklingen i OSD områder i Køge Nord samt Bjæverskov Vest. Den gamle udpegning af FI områder blev sat op mod et lertykkelseskort. Det konkrete eksempel viste at såfremt FI i området var udpeget efter de nye retningslinjer så havde næsten hele området ved været FI og ikke som nu kun en mindre del. Poul Erik Jensen: Hvad skal FI udpegninger bruges til. Carsten: FI skal bruges som udgangspunkt for indsatsplaner. Kommunerne kan selv lave uofficielle udpegninger, selv om opgaven ligger hos staten ifølge loven. Niels Rolskov: Bjæverskov vest er udlagt til forurenende industri. Kan det ændres. Carsten: Virksomheder er reguleret af miljøgodkendelser lige som landbruget pesticidordning. Herefter fulgte en præsentation af konklusionerne fra OSD redegørelsen. Poul Erik Jensen: Kommunen har ingen midler til at fjerne forureninger. Hvorfor er der ingen afgift på drikkevand ligesom OM havde det på benzin til oprydning efter gamle tankstationer. Side 3/5

4 Carsten: En af regionernes opgaver er oprydning af forureninger. Jan Jensen: Vandprisen er meget høj. Nye øremærket afgifter kan meget vel blive skruen uden ende. Knud Rudolf Hansen: Vandsamarbejder kunne være en løsning. For at prisen kan lægges på vandafgiften skel det være et krav fra kommunen af hensyn til forsyningssekretariatet fastsættelse af prisen på vand. Carsten orienterede om, at der på en konference havde været et indlæg om pesticid varslingssystemet. GEUS har udført en undersøgelse, der viser et fald i koncentrationerne af pesticider i de øverste dele af grundvandet. Det tolkes som effekten af godkendelsesordningerne for pesticider begynder at slå igennem. 3. Indlæg om godkendelsesordninger ved Nis C. J. Schmidt, Dow AgroSciences Danmark A/S Nis C. J. Schmidt fra Dow Agro-Sciences Danmark A/S fortalte om godkendelsesproceduren for sprøjtemidler, lige fra et produkt udvikles til det findes på markedet. Søren Boas: Hvad er de 3 vigtigste parametre ved fremstillingen af sprøjtemidler. Nis C. J. Schmidt: Primært giftigheden overfor mennesker, persistens (nedbrydes stoffet eller ej. Afskæringskriteriet i Danmark er 0,5 år) og så langtidseffekten (kan stoffet transporteres luftbårent) Knud Rudolf Hansen: Hvad med synenergien sammen med andre stoffer. Nis C. J. Schmidt: Godkendelsen inkluderer også undersøgelser om stoffet kan anvendes sammen med andre stoffer. Henrik Petersen: Er der forskel på stoffer, der udvikles til brug i I-lande og U-lande grundet de mere besværlige godkendelsesordninger i I-lande. Nis C. J. Schmidt: Der udvikles ikke til I-lande og U-lande separate Knud Rudolf Hansen: Nye bekæmpelsesmidler. Hvordan kan vi være sikre på at de kan detekteres i vandet. Nis C. J. Schmidt: En godkendelse af et stof inklusive nedbrydningsprodukter, skal indeholde analysemetoder til hvordan det kan måles i vand, jord mm. Hans Henning Andersen: Hvor mange stoffer kommer gennem nåleøjet. Nis C. J. Schmidt: Ca. 1 stof ud af Der laves ofte nye stoffer baseret på kendte stoffers egenskab. Ifølge pesticidforordningen nr fra 2009 godkender EU først aktivstofferne. Som noget nyt er der indsat et afskæringskriterie (stoffet skal nedbrydes hurtigere end 6. mdr). Når stoffet så er godkendt kommer det på en positiv liste, hvorfra det er op til de enkelte lande at godkende stofferne. De enkelte lande har stadig den endelige godkendelse. Side 4/5

5 Henrik Petersen: Hvad med de økologiske landmænd som får stofferne ind i produktionen med lufttransport. Nis C. J. Schmidt: Luftbåren spredning tages meget alvorligt. Der findes også stoffer til økologisk landbrug. 4. Indlæg om pesticidanvendelse i moderne landbrug ved Hans Henning Andersen, Gefion Hans Henning Andersen præsenterede hvordan moderne landbrug i dag anvender sprøjtemidler. Præsentation var med billedeksempler fra hans egen bedrift og viste hvert eneste trin i processen lige fra påfyldning af maskinen til sprøjtning af markerne. Maskinen er udstyret med et luftgab således at et evt. tilbageløb til vandforsyningen er forhindret. Der er mulighed for rensning af emballagen til sprøjtemidlerne, således at de kan bortskaffes som brændbart affald. Ved sprøjtningen anvendes et GPS system, der registrerer hvor der er sprøjtet. GPS systemet kan styre sprøjtningen fra de enkelte dyser, således at et område ikke sprøjtes 2 gange. Endelig er dyserne indrettet således at der sprøjtes med store dråber for at undgå luftbåren transport af aerosoler. En sensor måler afstanden fra bommen (28 meter bred). Bommen løftes og sænkes i takt med ujævnheder i terrænet så der altid sprøjtes så tæt på jorden som muligt. Endelig er tanken til sprøjten selvrensende så der ikke findes rester i tanken efter endt sprøjtning. 5. Godkendelsesordninger og sprøjtemiddel strategi Punktet udgik grundet det fremskredne tidspunkt. 6. Indlæg fra rådets medlemmer på kommende møder Jørgen Morsing vil på næste møde præsentere Skovbo Vandsamarbejde 7. Evt Næste møde er berammet til 18. december Side 5/5