Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002"

Transkript

1 Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner September 2002

2 Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra lokalafdelingernes perspektiv September 2002

3 Indhold Side 1. Indledning Resumé og hovedkonklusioner Et hurtigt vue over rapportens bærende konklusioner Den fremtidige organisering af LO s regionale og lokale niveau (kapitel 3) Lokalafdelingernes tilfredshed med LO-amterne og -sektionerne (kapitel 4) Hvorfor være medlem af et LO-amt? (kapitel 5) Dialog mellem lokalafdelingerne og LO-amterne (kapitel 6) LO-amternes opgaver i dag og i fremtiden (kapitel 7) Fokus på politisk indflydelse (kapitel 8) LO-amternes politiske prioriteringer i dag og i fremtiden (kapitel 9) LO-amternes økonomi (kapitel 10) Den fremtidige organisering af LO s regionale og lokale niveau LO-amternes og LO-sektionernes fremtid Holdningen blandt lokalafdelinger der ikke er medlemmer af et LOamt Sammenligning af lokalafdelinger på tværs af amter Sammenligning på tværs af forbund Obligatorisk medlemskab eller ej? Lokalafdelingernes tilfredshed med LO-amterne og -sektionerne Tilfredshed med LO-amterne Tilfredshed med LO-sektionerne Hvorfor være medlem af et LO-amt? Hvorfor tilvælge medlemskabet? Forskelle mellem amter Hvorfor fravælge medlemskabet? Kommunikation mellem lokalafdelingerne og LO-amterne LO-amtets placering i fagbevægelsens informationsstrømme Kontakt mellem lokalafdelinger og LO-amter Information LO-amternes fornemmelse for lokalafdelingernes behov og ønsker LO-amtets opgaver i dag og i fremtiden Fokus på politisk indflydelse...43

4 8.1. Hvor stor politisk indflydelse har LO-amterne? Er LO-amterne effektive til at opnå politisk indflydelse? Lokalafdelingernes muligheder for at få indflydelse på LO-amternes politik LO-amternes politiske prioriteringer i dag og i fremtiden Beskæftiger LO-amterne sig med politikområder der er relevante for lokalafdelingerne? Fokus på enkelte politikområder Forskelle mellem amter Forskelle mellem forbund LO-amternes økonomi LO-Danmarks økonomiske støtte til LO-amterne Kontingentmodeller Aflønning af LO-formand... 55

5 1. Indledning PLS RAMBØLL Management præsenterer i denne rapport resultaterne fra undersøgelsen af lokalafdelingernes syn på LO-amternes og LO-sektionernes virke. Undersøgelsen er gennemført for LO. Undersøgelsen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige lokalafdelinger under LO-forbund og beskæftiger sig først og fremmest med lokalafdelingernes holdninger til og vurderinger af LO-amternes og LO-sektionernes rolle i fremtidens fagbevægelse. Rapporten er den ene af to rapporter, der er udarbejdet i forbindelse med undersøgelsen af LO-amterne og LO-sektionerne. Den anden rapport, Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra LO-amternes perspektiv, gengiver resultaterne fra undersøgelsen blandt LO-amtsformændene. Opdelingen i de to delrapporter betyder, at det alene er lokalafdelingernes vurderinger og holdninger, der gengives i denne rapport, mens LO-amternes holdninger og vurderinger skal findes i den anden delrapport Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra LO-amternes perspektiv. 659 lokalafdelinger har deltaget i undersøgelsen ved at besvare et spørgeskema enten postalt, via Internettet eller per telefon. Det svarer til 76% af samtlige lokalafdelinger under LO-forbund. Med undtagelse af Dansk Artist Forbund er der blandt samtlige 20 forbund en svarprocent på 50% eller derover. For Dansk Frisørforbund, Dansk Funktionærforbund Serviceforbundet og Blik- og Rørarbejderforbundet er svarprocenten mellem 50 og 55%. For de resterende forbund er svarprocenten mellem 61% og 100%. For de i medlemstal seks største LO-forbund er svarprocenten som følger: HK 80%, SID 81%, Dansk Metal 64%, FOA 88%, KAD 88% og TIB 91%. I rapporten vil der løbende blive zoomet ind på enkelte forbund og enkelte LO-amter i bestræbelserne på at tegne et billede af regionale forskelle og forskelle mellem forbund på de spørgsmål undersøgelsen har taget op. Her skal det indledningsvist bemærkes, at der hvad forbund angår, primært vil blive set på de forbund, hvor 30 eller flere lokalafdelinger har besvaret spørgeskemaet. Det vil sige HK, SID, Dansk Metalarbejderforbund, FOA, KAD, TIB, Dansk El-forbund, NNF og Dansk Service og Funktionærforbund. Undersøgelse blandt lokalafdelinger 1

6 Rapporten er opdelt i følgende kapitler: I kapitel 2 gennemgås de overordnede konklusioner af undersøgelsen. I kapitel 3 sættes der fokus på den fremtidige organisering af LO s regionale og lokale niveau. Kapitel 4 gengiver lokalafdelingernes tilfredshed med LO-amter og -sektioner på en række områder. I kapitel 5 belyses, hvad der ligger til grund for, at lokalafdelingerne hhv. vælger eller fravælger at være medlem af et LO-amt. I kapitel 6 beskrives dialogen mellem lokalafdelingerne og LO s amter og sektioner. Kapitel 7 opridser, hvilke typer opgaver lokalafdelingerne mener LO-amter og LOsektioner bør opprioritere. I kapitel 8 ses på, hvordan det står til med LO-amternes politiske indflydelse. I kapitel 9 redegøres der for lokalafdelingernes vurderinger af, hvilke politikområder LO-amterne prioriterer i dag og hvilke områder LO-amterne bør prioritere i fremtiden. Endelig beskrives lokalafdelingernes syn på en række forhold i forbindelse med LOamters og -sektioners økonomi i kapitel Undersøgelse blandt lokalafdelinger

7 2. Resumé og hovedkonklusioner I dette kapitel vil undersøgelsens konklusioner blive beskrevet på to niveauer: Først gengives i kort form undersøgelsens bærende, overordnede konklusioner. Herefter gives et grundigere resume af konklusionerne inden for hvert af rapportens kapitler Et hurtigt vue over rapportens bærende konklusioner Lokalafdelingerne er stærkt splittede i deres vurderinger af, hvordan LO s regionale og lokale niveau overordnet set bør organiseres i fremtiden. Cirka hver fjerde ønsker den nuværende model med både LO-amter og -sektioner videreført, mens en lignende andel ønsker LO-sektionerne videreført og LO-amterne nedlagt. En noget mindre gruppe ønsker, at LO-amterne består, mens LO-sektionerne nedlægges. Samtidig hersker der en udbredt tilfredshed med LO-amternes og LO-sektionernes indsats. Og lokalafdelingerne ønsker i grove træk, at såvel LO-amter som LOsektioner fortsætter med at løse de opgaver og beskæftige sig med de politikområder, som tilfældet er i dag. Der er dog en vis tendens til, at lokalafdelingerne ønsker sig politisk og fagligt stærkere LO-amter og LO-sektioner, der i mindre grad er praktisk gris det har man forbundene til. Lokalafdelingerne skærer i grove træk LO-amter og LO-sektioner over samme kam: Man vurderer LO-amternes og LO-sektionernes indsats ens og forventningerne til, hvilke funktioner og roller de to niveauer bør spille i fremtiden, er svære at skelne fra hinanden. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at det i store træk er de samme forhold ved LO-amter og LO-sektioner, der motiverer nogle afdelinger til at blive medlemmer og holder andre afdelinger væk. Nærmere præcist er det traditionen, der betyder mest, når lokalafdelingerne begrunder, hvorfor de er medlemmer eller har valgt ikke at være det. God kemi mellem lokalafdeling og LO-amt og -sektion, rigtige politiske holdninger hos LO-amtet og -sektionen samt muligheden for at vise solidaritet gennem LO s regionale og lokale niveau er dog andre vigtige grunde til at være medlemmer. LO-amternes kommunikation kan karakteriseres som relativt centralistisk. Man kommunikerer til forbundene oftest om dette og hint i LO-Danmark. Derimod er der en ringe dialog mellem LO-amter og lokalafdelinger. Der er udbredt ønske om, at LO-Danmark fortsat yder økonomisk støtte til LOamterne og LO-sektionerne. Undersøgelsen viser, at der er relativt store regionale forskelle på, hvor godt LOamterne og -sektionerne fungerer, set med lokalafdelingernes briller. Dette mønster Undersøgelse blandt lokalafdelinger 3

8 går igen hvad enten der spørges til tilfredshed, kommunikation, politisk indflydelse eller noget fjerde. Det viser sig bl.a., at Roskilde hører til de dårligst fungerende LOamter, mens Nordjylland og Vestsjælland hører til de mest velfungerende. Derimod er der ingen nævneværdig systematik i, hvor store forbund lokalafdelingerne hører til, og hvad de ønsker af fremtidens regionale og lokale niveau i LO Den fremtidige organisering af LO s regionale og lokale niveau (kapitel 3) Som udgangspunkt hersker der stor uenighed blandt lokalafdelingerne om, hvordan LO s regionale og lokale niveau i fremtiden bør organiseres. De store linjer er, at: Omkring hver fjerde ønsker den nuværende struktur videreført, dvs. at både LO-amter og -sektioner fortsætter organiseret som i dag Omkring hver fjerde ønsker en model, der indebærer, at LO-amterne nedlægges, mens LO-sektionerne bevares. Blandt denne fjerdedel er der dog udbredt uenighed om, hvor store LO-sektionerne bør være, og hvor mange opgaver de bør løse Omkring hver fjerde ved ikke, hvilken model de ønsker eller kan ikke tilslutte sig en af modellerne Omkring en sjettedel ønsker en model der bygger på, at LO-sektionerne nedlægges, mens LO-amterne bevares. Langt hovedparten i denne gruppe mener desuden, at LO-amterne ved denne lejlighed bør overtage LO-sektionernes opgaver Et fåtal svarende til ca. hver tyvende afdeling ønsker både LO-sektioner og LO-amter nedlagt. Dette mudrede billede går med få undtagelser igen inden for alle amter. En af de markante undtagelser er Århus. Her er der i udbredt grad fælles fodslag blandt lokalafdelingerne i og med at 62% mener, at fremtidens organisering bør baseres på, at LO-amterne nedlægges mens LO-sektionerne videreføres. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem, hvor store forbund lokalafdelingerne tilhører, og hvilken organisering af LO s regionale og lokale niveau de ønsker for fremtiden. Inden for langt de fleste forbund er ideerne om at videreføre den nuværende organisering eller nedlægge LO-amterne og videreføre LO-sektionerne mest populære. Tanken om at nedlægge både LO-amter og LO-sektioner møder til gengæld meget ringe opbakning inden for samtlige forbund. Der er således grundlæggende splittelse på spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet bør eksistere LO-amter og LO-sektioner i fremtiden, hvor store disse enheder bør 4 Undersøgelse blandt lokalafdelinger

9 være, og hvor mange opgaver de bør varetage. En splittelse der vel at mærke går igen inden for langt de fleste amter og forbund. Splittelsen fortsætter på spørgsmålet om, hvorvidt lokalafdelingerne bør være obligatoriske medlemmer af LO-amterne. Her deler lokalafdelingerne sig i to nogenlunde lige store grupper. Og denne splittelse går vel at mærke igen inden for alle amter og hovedparten af forbund. De lokalafdelinger, der ikke er medlemmer af et LO-amt, er ikke overraskende massivt modstandere af at gøre medlemskab obligatorisk Lokalafdelingernes tilfredshed med LO-amterne og -sektionerne (kapitel 4) Lokalafdelingerne er gennemgående godt tilfredse med den indsats der ydes på LO s regionale og lokale niveau. Det gælder i forhold til LO-amterne og i endnu højere grad i forhold til LO-sektionerne. 66% af lokalafdelingerne er således samlet set tilfredse med LO-amternes indsats, mens hele 75% samlet set er tilfredse med LO-sektionernes indsats. Der er udbredt tilfredshed med samtlige aspekter af LO-amternes og LO-sektionernes indsats. Både for LO-amter og LO-sektioner gælder det dog, at lokalafdelingerne er mindst tilfredse med den administrative service, mens tilfredsheden er størst med pris, politisk rådgivning, politisk arbejde og politisk indflydelse. Der er udbredt tilfredshed med LO-sektionernes og LO-amternes indsats i stort set samtlige amter. Regionale ligheder er således større end regionale forskelle. Der er dog et vist mønster: For eksempel skiller Nordjylland sig ud som et superamt i den forstand, at lokalafdelingerne både er mere end gennemsnitligt tilfredse med LOsektioner og LO-amtet. I den anden grøft finder man først og fremmest Roskilde, men også delvist Sønderjylland. De udmærker sig ved, at lokalafdelingerne hører til de mest utilfredse i landet både når det gælder LO-amtet og LO-sektionerne. I en række tilfælde er der dog ingen nær sammenhæng mellem, hvor tilfredse lokalafdelingerne i et amt er med hhv. LO-amtet og LO-sektionen. Det ses først og fremmest i tilfældet Århus: Her hører lokalafdelingerne til de mest utilfredse, når det gælder LO-amtets indsats, samtidig med at de hører til de mest tilfredse, når det gælder LO-sektionernes arbejde. Der er heller ikke markante forskelle på tilfredshed med LO-sektionerne eller LOamterne, når der opdeles på forbunds-tilhørsforhold. Der er således ingen systematisk sammenhæng mellem forbundsstørrelse og tilfredshed. Ser man alene inden for de ni forbund, der har flest lokalafdelinger, er der inden for hvert forbund klare flertal af lokalafdelingerne som samlet set er tilfredse med såvel LO-amternes som LO-sektionernes indsats. Undersøgelse blandt lokalafdelinger 5

10 2.4. Hvorfor være medlem af et LO-amt? (kapitel 5) Det er i nogenlunde samme grad forhold ved LO-amterne som LO-sektionerne der gør, at lokalafdelingerne er medlemmer af LO-amtet. Man kan således ikke entydigt pege på et af de to led, der trækker læsset i forhold til at skabe interesse for medlemskab blandt lokalafdelingerne. Tværtimod. Der viser sig endvidere et ganske klart billede, når man ser på, hvorfor lokalafdelingerne er medlemmer af LO-amterne. I et stort flertal af lokalafdelingerne vejer historien tungt: Der er simpelthen en tradition for at være medlem, som spiller ind. Desuden nævner et markant flertal af lokalafdelingerne følgende grunde til at være medlem: God kemi med LO-sektionen/LO-amtet, muligheden for at vise solidaritet via medlemskab af LO-amtet/LO-sektionen og endelig, at LO-sektionen/LO-amtet har en politisk holdning, som lokalafdelingen kan stå inde for, som grunde til at være medlem. Samtidig er der dog et stort flertal af lokalafdelinger, der føler sig tvungne til at være medlem af LO-amtet, fordi det er en forudsætning for at være medlem af LOsektionen. I den anden grøft er det meget få af lokalafdelingerne der er medlemmer, fordi de har brug for LO-amtet eller LO-sektionens hjælp til praktiske opgaver eller rådgivning, eller fordi de ønsker adgang til de kurser som LO-amterne og -sektionerne arrangerer. Det er således i det store hele de samme træk ved LO-amter og LO-sektioner, som lokalafdelingerne angiver som grunde til at være medlemmer. Og det er de samme aspekter af LO-amters og LO-sektioners arbejde, som ikke vejer tungt, når lokalafdelingerne beslutter, om de vil være medlemmer. Det underbygger opfattelsen af, at mange lokalafdelinger retter de samme krav og forventninger til LO-amter og LOsektioner, og at de desuden har vanskeligt ved at skelne mellem, hvilke funktioner disse to niveauer i LO-strukturen udfylder. Sammenligner vi hvordan lokalafdelingerne har svaret fra amt til amt, er den overordnede konklusion, at de regionale ligheder er væsentlig større end de regionale forskelle. Det er med andre ord stort set de samme aspekter ved såvel LO-amter som LOsektioner der vejer tungt hhv. mindre tungt i langt de fleste amter. Der dog visse regionale forskelle i, hvor mange gode grunde, der findes til at være medlemmer af LOamtet. Ser vi først på træk ved LO-amtet som gør, at lokalafdelingerne er medlemmer, findes der flest gode grunde i Frederiksborg og på Bornholm, mens der findes færrest i Sønderjylland, Århus og Roskilde. Ser vi på træk ved LO-sektionerne, oplever lokalafdelingerne i Nordjylland og Vestsjælland flest gode grunde til at være medlem, mens lokalafdelingerne i Roskilde og Århus oplever færrest. Det viser sig, at dette regionale mønster stemmer nogenlunde overens med, hvor tilfredse lokalafdelingerne er, jævn- 6 Undersøgelse blandt lokalafdelinger

11 før kapitel 4: I de regioner, hvor der er størst tilfredshed med LO-amter eller LOsektioner, er der også flest gode grunde til at være medlem. Et mindretal på cirka 10 procent af lokalafdelingerne under LO-forbund har valgt ikke at være medlemmer af LO-amterne. Her viser der sig at være en række forskellige forhold både i relation til LO-sektioner og LO-amter der ligger til grund for dette valg. Det betyder kort fortalt, at det ikke er muligt at pege på enkelte grunde til, at nogle lokalafdelinger fravælger LO-amterne og LO-sektionerne. Snarere må det ses som et sammenfald af en række forhold ved såvel LO-amter som LO-sektioner, herunder, at: der slet og ret ikke er tradition for, at lokalafdelingen er medlem lokalafdelingen ikke mener, at prisen for at være medlem af LO-amtet eller LOsektionen står mål med udbyttet lokalafdelingen ikke har brug for LO-sektionens eller LO-amtets rådgivning lokalafdelingen ikke har brug for LO-sektionens eller LO-amtets assistance i forbindelse med praktiske eller administrative opgaver. Derimod viser det sig, at mangel på god kemi hverken i forhold til LO-sektionen eller LO-amtet sjældent er en væsentlig forklaring på, at lokalafdelingerne ikke er medlemmer. Det er som det også fremgår ovenfor i store træk de samme forhold i forbindelse med LO-sektioner og LO-amter, som lokalafdelingerne lægger vægt på som forklaring på, at de ikke er medlemmer. Endvidere viser det sig, at aspekter ved hhv. LOsektioner og LO-amter i store træk vejer lige tungt, når lokalafdelingerne angiver, hvorfor de ikke er medlemmer af et LO-amt. Med andre ord kan man altså ikke reducere de manglende medlemskaber til enten at have noget med LO-amterne eller LOsektionerne at gøre, da undersøgelsen klart viser, at der snarere er tale om et både og Dialog mellem lokalafdelingerne og LO-amterne (kapitel 6) Lokalafdelingerne ser først og fremmest LO-amterne som et organ, der overfører information oppe fra og ned i fagbevægelsen og ikke omvendt en opfattelse der går på tværs af amts- og forbunds-tilhørsforhold. LO-amterne beskrives således først og fremmest som organisationer, der overfører information fra LO-Danmark til lokalafdelingerne, mens de prioriterer væsentligt lavere at bære informationer den anden vej fra lokalafdelingerne og til LO-Danmark. Dette billede underbygges af, at der rent faktisk er relativt lidt løbende kontakt mellem LO-amterne og -sektioner og lokalafdelingerne ikke mindst hvis man sammenligner med den kontakt lokalafdelingerne har med deres forbund. Herunder benytter meget få lokalafdelinger LO-amternes eller -sektionernes hjemmesider til trods for, at de er Undersøgelse blandt lokalafdelinger 7

12 flittige gæster på deres forbunds hjemmesider og dermed ikke mangler evnen eller viljen til at benytte internettet. Ifølge lokalafdelingerne har LO-amterne altså relativt lidt kontakt med lokalafdelingerne og er i det hele taget mere optagede af at overføre informationer til end fra lokalafdelingerne. Denne konklusion skal ses sammenhæng med to af kapitlets øvrige resultater: At LO-amterne på en og samme tid: får ros for deres evne til at informere om deres arbejde og ris for deres føling med lokalafdelingernes ønsker og behov. Information fra LO-amtet og ud til lokalafdelingerne kan nemlig tilvejebringes via envejskommunikation. Det går fint i spænd med, at LO-amterne primært opfatter sig som talerør for LO-Danmark. Omvendt har LO-amterne en svag fornemmelse for lokalafdelingernes behov og ønsker, fordi det forudsætter tovejskommunikation at informationen går begge veje og dermed, at LO-amterne i højere grad er i dialog med end informerer lokalafdelingerne. Kapitlet har desuden vist, at der er væsentlige forskelle fra amt til amt, specielt når man ser på lokalafdelingernes vurdering af LO-amternes fornemmelse for deres ønsker og behov. I den ene grøft finder vi bl.a. Viborg, hvor op imod halvdelen af lokalafdelingerne mener, at deres LO-amt har denne forståelse, mens det i den anden grøft gælder for mindre end hver tiende lokalafdeling i Sønderjylland og Århus LO-amternes opgaver i dag og i fremtiden (kapitel 7) Lokalafdelingerne mener i vid udstrækning, at LO-amternes og LO-sektionernes prioritering af forskellige opgaver bør blive på det nuværende niveau. Og det til trods for, at hovedparten af lokalafdelingerne som det fremgår af kapitel 6 ikke vurderer, at LO-amtet har fornemmelse for afdelingens ønsker og behov. Samtidig er der dog en udbredt interesse for at styrke LO-amternes og LO-sektionernes faglige og politiske arbejde, mens der er begrænset interesse for LO-amternes og -sektionernes indsats for at assistere med administrative opgaver. Det stemmer i store træk over ens med, hvilke typer grunde lokalafdelingerne typisk nævner til, at de er medlemmer af LO-amterne (se kapitel 5). LO-amterne og LO-sektionerne som faglige og politiske aktører snarere end praktisk gris er det, der kort fortalt, efterlyses. Det eneste større brud med dette billede er, at lokalafdelingerne ikke ønsker kursusaktiviteten opprioriteret snarere tværtimod. Kursusaktivitet må jo som bekendt ses som en faglig udviklingsopgave. Det skal dog formentlig ses i sammenhæng med, at kurser oftest vil indebære, at LO-amter og -sektioner har direkte kontakt til medlemmerne, hvilket jævnfør interessentundersøgelsen fra 2001 er et omstridt punkt i mange forbund. 8 Undersøgelse blandt lokalafdelinger

13 Mønsteret i forhold til opgaveprioritering, som er skitseret ovenfor, går igen inden for hovedparten af amter og forbund. I forhold til forbund er det interessant at bemærke, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvilke typer opgaver eller i hvilket omfang lokalafdelingerne ønsker opgaver løst og størrelsen på de forbund de tilhører. FOA og HK s afdelinger ønsker noget oftere end gennemsnittet opgaver opprioriteret, mens TIB s lokalafdelinger noget oftere end gennemsnittet ønsker opgaver nedprioriteret. De resterende forbund med mange lokalafdelinger ligger tæt på landsgennemsnittet i forhold til ønsker om fremtidig opgaveprioritering Fokus på politisk indflydelse (kapitel 8) Lokalafdelingerne vurderer gennemgående, at LO-amterne er vigtige politiske meningsdannere på regionalt plan. Det kan ses som udtryk for, at LO-amterne tilskrives en betydelig politisk indflydelse. Der er dog markante forskelle fra amt til amt. Det er således kun meget få lokalafdelinger i Roskilde, der mener, at deres LO-amt er en vigtig politisk meningsdanner mod et flertal af lokalafdelinger i en række amter, herunder specielt Vestsjælland og Bornholm. På forbundsniveau er KAD-afdelingerne mest positive i deres vurderinger af LO-amternes politiske indflydelse, mens HKafdelingerne hører til de mest kritiske. Undersøgelsen viser desuden, at selvom lokalafdelingerne gennemgående vurderer, at LO-amterne er vigtige meningsdannere, er det en udbredt opfattelse, at LOamterne holder for mange politiske møder i forhold til, hvor stor indflydelse der kommer ud af det. Eller med andre ord: Det kan godt være, at LO-amterne har stor politisk indflydelse, men det er ikke nødvendigvis en effektiv måde, de opnår denne politiske indflydelse på. Omkring hver tredje lokalafdeling mener således, at der holdes for mange politiske møder i LO-amt-regi i forhold til den politiske indflydelse det fører til. Kun cirka hver fjerde afdeling er direkte uenig i denne påstand. Ikke overraskende er lokalafdelingerne i de amter og inden for de forbund, der er mest positive i deres vurdering af LO-amternes politiske indflydelse, også mest positive i vurderingen af mødeaktiviteten. Og vice verca. Endelig har kapitlet vist, at lokalafdelingerne gennemgående mener, at de har god indflydelse på de politiske beslutninger der træffes i LO-amtet. På trods af, at lokalafdelingerne mener LO-amterne kigger mere opad end nedad, oplever de altså at kunne få indflydelse. Her viser det sig dog igen, at det primært er blandt de amter og forbund, hvor man mener LO-amterne er effektive politiske meningsdannere, at man selv som lokalafdeling oplever at have stor indflydelse LO-amternes politiske prioriteringer i dag og i fremtiden (kapitel 9) Lokalafdelingerne er splittede på spørgsmålet om, hvorvidt LO-amterne beskæftiger sig med relevante politiske emner. Lidt mere end hver tredje mener det er tilfældet, Undersøgelse blandt lokalafdelinger 9

14 hver tredje mener hverken eller, mens hver fjerde lokalafdeling ikke mener det er tilfældet. Samtidig mener lokalafdelingerne, at LO-amternes nuværende prioritering af de fleste politikområder bør fortsætte i fremtiden. Det gælder blandt andet arbejdsmarkedspolitik, som fortsat bør have topprioritet, og ligestilling, internationalt arbejde og til dels organisationsudvikling, som fortsat bør prioriteres lavt. På trods af, at der er delte meninger om, hvorvidt LO-amterne i dag beskæftiger sig med relevante politiske områder, og til trods for at et flertal af lokalafdelingerne oplever, at LO-amterne ikke har fornemmelse for deres ønsker og behov (kapitel 6), ønsker de fleste altså status quo videreført, når det gælder om at prioritere politikområder. Det er dog værd at bemærke, at lokalafdelingerne mener, at LO-amterne bør prioritere specielt indsatsen over for unge, men også arbejdsmiljø højere end de gør i dag. Arbejdsmiljø mener lokalafdelingerne ligefrem skal være det politikområde efter arbejdsmarkedspolitik som LO-amterne bruger mest energi på i fremtiden. Indsatsen over for unge vil man gerne have opprioriteret fra at være et af de lavest prioriterede områder i dag til at være prioriteret lige under sværvægterne arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmiljø, erhvervspolitik og socialpolitik. Lokalafdelingerne mener, at der bør skaffes plads til mere fokus på arbejdsmiljø og ungeindsats ved at to af de pt. højt prioriterede områder, social- og erhvervspolitik, får mindre opmærksomhed, om end de stadig bør være blandt de toneangivende områder. Desuden er det intern uddannelse af fagbevægelsens medlemmer, som bør prioriteres lavt i fremtiden. Det er i grove træk de samme politiske prioriteringer lokalafdelinger inden for de forskellige amter ønsker af LO-amterne i fremtiden. Der er udbredt enighed om på tværs af amter at arbejdsmarkedspolitik skal prioriteres højt, ligesom der er udbredt enighed om, at velfærdspolitik, organisationsudvikling, ligestilling og internationalt samarbejde skal have lavere prioritet. Der er dog visse regionale forskelle, og det ikke mindst når det gælder ønsker til prioriteringen af uddannelsespolitik, skole-kontaktarbejde, indsatsen over for unge, socialpolitik og arbejdsmiljø. Opdeles lokalafdelinger på forbund viser det sig, at der stort set på tværs af forbund er enighed om, at arbejdsmarkedspolitik bør have topprioritet i fremtiden, at internationalt samarbejde og intern organisationsudvikling bør have lav prioritet, og at arbejdsmiljø og unge-indsatsen bør opprioriteres. På en række politikområder er der dog markante forskelle i, hvilke politikområder man ønsker prioriteret højt i fremtiden og det ikke mindst blandt de seks største forbund under LO. Det gælder først og fremmest erhvervspolitik, skole-kontaktarbejde, intern uddannelse, uddannelsespolitik, socialpolitik og velfærdspolitik. 10 Undersøgelse blandt lokalafdelinger

15 2.9. LO-amternes økonomi (kapitel 10) Mere end to ud af tre lokalafdelinger mener, at LO-Danmark i fremtiden bør yde en økonomisk støtte til LO-amterne, der er højere end i dag eller på samme niveau. Kun ganske få lokalafdelinger foreslår, at støtten fra LO-Danmark mindskes eller helt skæres væk. Den brede opbakning bag, at LO-Danmark fortsat yder økonomisk støtte, findes blandt lokalafdelinger inden for stort set alle forbund herunder samtlige af de seks største og alle amter. For langt hovedparten af lokalafdelingerne er det LO-amtet der opkræver kontingent, mens det er mindre udbredt, at LO-sektionen står for opkrævningen. Kun i enkelte tilfælde afregner lokalafdelingerne særskilt per medlem. Et klart flertal af lokalafdelinger foretrækker at fortsætte med den kontingentmodel, som de benytter i dag. Et stort flertal af lokalafdelinger mener, at LO-amterne bør have en fuldtidslønnet formand. Det gælder med få undtagelser for et flertal af lokalafdelinger inden for alle amter og alle forbund herunder samtlige af de seks største forbund. Undersøgelse blandt lokalafdelinger 11

16 12 Undersøgelse blandt lokalafdelinger

17 3. Den fremtidige organisering af LO s regionale og lokale niveau I dette kapitel vil lokalafdelingernes holdning til, hvorvidt der er brug for LO-sektioner og/eller LO-amter i fremtidens fagbevægelse blive beskrevet. Desuden skitseres lokalafdelingernes syn på, om de bør være obligatoriske medlemmer af LO-amterne eller ej. Kapitlet berører således to spørgsmål, der er helt grundlæggende for lokalafdelingernes vurdering af, hvordan fremtidens fagbevægelse bør organiseres LO-amternes og LO-sektionernes fremtid Lokalafdelingerne er blevet bedt om at angive, hvilken model de vil foretrække for den fremtidige organisering af LO s regionale og lokale niveau. Fordelingen af svarene fremgår af Figur 3.1. Figur 3.1: Hvilken af følgende modeller for LO s lokale og regionale organisering vil du foretrække i fremtiden? Procent. LO-amter og LO-sektioner fortsætter organiseret som i dag LO-sektioner nedlægges og LO-amter overtager deres opgaver LO-amter nedlægges. LO-sektioner, færre med samme opgaver LO-amter nedlægges. LO-sektioner, færre med flere opgaver Både LO-amter og LO-sektioner nedlægges LO-amter nedlægges. LO-sektioner samme antal og opgaver LO-amter nedlægges. LO-sektioner samme antal, flere opgaver LO-sektioner nedlægges. LO-amter, samme opgaver som i dag Ingen af disse modeller Ved ikke I alt besvarede Figuren viser først og fremmest et højest mudret billede. Der er ikke én model, som er i nærheden af at samle et flertal af lokalafdelinger bag sig tværtimod er besvarelserne spredt ud på en række forskellige svar. Mere præcist kan besvarelserne deles op i fem grupper, der går på tværs af figuren ovenfor. Første gruppe består af de lokalafdelinger, der ønsker at LO-amterne nedlægges, mens LO-sektionerne bevares i fremtiden. Gruppen dækker over 29% af afdelingerne. Undersøgelse blandt lokalafdelinger 13

18 De adskiller sig dog i deres syn på, hvordan LO-sektionerne bør indrettes, efter at LOamterne er nedlagt: LO-sektionernes størrelse: ca. 20% af afdelingerne ønsker, at LO-sektionerne lægges sammen til færre enheder, mens 8% ønsker, at LO-sektionerne fortsætter i deres nuværende antal. LO-sektionernes opgaver: 16% ønsker, at LO-sektionerne fortsætter med samme opgaver, mens 13% ønsker, at de skal have færre opgaver end i dag. Anden gruppe, som består af 26% af lokalafdelingerne, foretrækker, at LO-sektionerne og LO-amterne fortsætter som i dag. Det er den model, der foretrækkes af flest lokalafdelinger. Omvendt er det dog kun en anelse mere end hver fjerde lokalafdeling, der bakker op om modellen. Tredje gruppe består af 23% af lokalafdelingerne: De der ikke ved, hvilken model de vil foretrække, og de der foretrækker en anden model, end de der er spurgt til. Fjerde gruppe består af 16% af lokalafdelingerne, der har det til fælles, at de ønsker, at LO-sektionerne nedlægges, mens LO-amterne bevares i fremtiden. Langt de fleste af disse afdelinger 13% ønsker, at nedlæggelsen af LO-sektionerne kombineres med, at LO-amterne overtager LO-sektionernes opgaver. Kun 3% ønsker at nedlægge LO-sektionerne uden at tilføre LO-amterne nye opgaver. Femte gruppe består af en lille gruppe på 6% af lokalafdelingerne, som både mener LO-amter og LO-sektioner bør nedlægges. De store linjer i lokalafdelingernes ønsker til fremtidens LO er således, at: omkring hver fjerde ønsker den nuværende struktur videreført, omkring hver fjerde ønsker en model, der indebærer, at LO-amterne nedlægges, mens LO-sektionerne bevares, omkring hver fjerde ved ikke, hvilken model de ønsker eller kan ikke tilslutte sig en af modellerne. omkring en sjettedel ønsker en model der bygger på, at LO-sektionerne nedlægges, mens LO-amterne bevares og ca. hver tyvende afdeling ønsker både LO-sektioner og LO-amter nedlagt Holdningen blandt lokalafdelinger der ikke er medlemmer af et LO-amt Ikke overraskende har det stor betydning for, hvilken fremtidig model lokalafdelingerne ønsker, om de er medlemmer af et LO-amt eller ej. 39% af de lokalafdelinger, der ikke er medlem af et LO-amt, svarer ved ikke til spørgsmålet, hvilket antageligt afspejler en relativ lille viden og/eller et lavt engagement i LO s lokale og regionale niveau hos denne gruppe. Blandt de, der svarer, er der klart flest svarende til 23% af de afdelinger, der ikke er medlem af et LO-amt, der foretrækker, at både LO-amter og LO-sektioner nedlægges. Meget få af de lokalafdelinger, der ikke er medlem af et LO- 14 Undersøgelse blandt lokalafdelinger

19 amt, bakker op om nogle af de modeller for fremtidig organisering, der indebærer, at LO-sektionerne og/eller LO-amterne fortsætter med at eksistere Sammenligning af lokalafdelinger på tværs af amter Der er i sagens natur visse forskelle på, hvordan lokalafdelingerne forholder sig til LOamternes og LO-sektionernes fremtid fra amt til amt. Den overordnede konklusion er ikke desto mindre, at der også inden for de fleste amter er stor spredning i lokalafdelingernes syn på den fremtidige organisering af LO s regionale og lokale niveau. Vi kan således konkludere, at den store splittelse i opfattelsen af, hvordan fremtidens LO bør organiseres på regionalt og lokalt niveau går igen inden for hvert enkelt amt og dermed ikke udspringer af regionale forskelle.!, " # " #! Tabel 3.1: Lokalafdelingernes ønsker til fremtidens regionale og lokale organisering i LO fordelt på amter (opgjort i procent)! $ % & ')( *! + - %!./ 0 LO-Bornholms amt LO-Frederiksborg amt LO-Fyns amt LO-Nordjyllands amt LO-Ribe amt LO-Ringkøbing amt LO-Roskilde amt LO-Storkøbenhavn LO-Storstrøms amt LO-Sønderjyllands amt LO-Vejle amt LO-Vestsjællands amt LO-Viborg amt LO-Århus amt Antal besvarede i alt 571 (kun lokalafdelingerne, der er medlemmer af et LO-amt, er medtaget i denne figur). Den præcise opdeling af lokalafdelingernes besvarelser opgjort på amter gengives ikke her, men blandt nogle af de væsentlige forskelle kan dog nævnes, at: Nuværende organisering: Som det fremgår af Tabel 3.1, er bevarelse af den nuværende organisering, den model som vinder størst opbakning blandt lokalafdelingerne i 12 ud af 14 amter. Der er dog visse regionale forskelle: Storstrøm skiller sig ud ved, at 41% af lokalafdelingerne ønsker den nuværende organisering fortsat. I den anden grøft finder vi bl.a. Århus, Sønderjylland, Vi- Undersøgelse blandt lokalafdelinger 15

20 borg og Vejle, hvor kun omkring 20% af lokalafdelingerne er af denne opfattelse. LO-amterne nedlægges, mens LO-sektionerne bevares: Århus skiller sig markant ud ved, at 62% af lokalafdelingerne ønsker en fremtidig model for LO s organisering, der indebærer, at LO-amterne nedlægges, mens LO-sektionerne bevares i en eller anden form. 1 Desuden skiller Roskilde, Vejle og Nordjylland sig ud ved, at omkring 40% af lokalafdelingerne deler et sådant ønske til fremtidens LO. I den anden grøft udmærker lokalafdelingerne under Storkøbenhavn og Vestsjælland sig ved, at kun hhv. 11% og 13% af lokalafdelingerne ønsker en fremtidig organisering, der indebærer lukning af LO-amterne og opretholdelse af LO-sektionerne. LO-sektioner nedlægges, mens LO-amterne bevares:. Frederiksborg, Vejle, Viborg og Ringkøbing skiller sig ud ved, at omkring 25% af lokalafdelingerne ønsker en fremtidig model, der baserer sig på lukning af LO-sektionerne og bevarelse af LO-amterne. I den anden grøft finder man Århus, Nordjylland Roskilde og Fyn, hvor kun mellem 0% og 10% af lokalafdelingerne i amtet ønsker en fremtidig model, der indebærer, at LO-sektionerne nedlægges, mens LO-amtet videreføres Både LO-sektioner og LO-amter nedlægges: Frederiksborg, Ringkøbing og Nordjylland har ingen lokalafdelinger, der både ønsker LO-sektioner og LOamter nedlagt. I Sønderjylland og Århus er det derimod hhv. 15% og 10% af lokalafdelingerne, der er af denne opfattelse. Endelig bør det nævnes, at besvarelserne fra LO-Bornholm skiller sig ud ved at 31% svarer ved ikke, hvilket skal ses i lyset af, at der ikke er LO-sektioner på Bornholm Sammenligning på tværs af forbund I tabellen nedenfor er lokalafdelingerne delt op efter, hvilke forbund de tilhører. Kun de 9 forbund med mere end 30 lokalafdelinger er medtaget i tabellen. Tabellen viser, at også inden for de fleste forbund er der mange forskellige opfattelser af, hvordan LO s regionale og lokale niveau bør organiseres i fremtiden. Der kan dog drages følgende konklusioner af tabellen: Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem, hvor store forbund lokalafdelingerne tilhører, og hvilken organisering af LO s regionale og lokale niveau de ønsker for fremtiden. 1 Det skal bemærkes, at LO-Århus amt ved flere lejligheder har gjort opmærksom på, at der i LO-Århus amt er en politisk beslutning om, at amtet spiller en tilbagetrukken rolle i forhold til LO-sektionerne. En sådan aftale kan evt. være medvirkende til, at så mange lokalafdelinger ønsker LO-amtet nedlagt. 16 Undersøgelse blandt lokalafdelinger

Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra LO-amternes perspektiv. September 2002

Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra LO-amternes perspektiv. September 2002 Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra LO-amternes perspektiv September 2002 Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra LO-amternes perspektiv September 2002 Indhold Side

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

LO s fremtidige lokale og regionale struktur. LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør

LO s fremtidige lokale og regionale struktur. LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør LO s fremtidige lokale og regionale struktur LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør 1 Indledning Præsentation af kongresiruvodjhw til fremtidig lokal og regional struktur Fra september 2004

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 165 skolepraktikelever er i oktober blevet bedt om deres mening, hvoraf 118 har svaret. Hvilket giver en svarprocent på 71,5 %. Forklaring Der er i denne

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere