Metodiske og praktiske anvisninger

Transkript

1 Metodiske og praktiske anvisninger for korledere Af Hans Chr: Magaard 1. Metodiske anvisninger - Korlederens forberedelse.a. Vokal forberedelse 1. Syng hver enkelt stemme igennem - gerne med ledsagende taktering - først uden, siden med tekst. l partituret markeres samtidig vejrtrækninger/cæsurer og vanskelige melodiske og/eller rytmiske passager, herunder vanskelige begyndelses toner og intervaller. 2. Indkreds med blyanten intonationsmæssige og samklangsmæssige problemer samt særlige forhold vedrørende tekstudtale. 3. Forsyn gerne partituret med stikord og understregninger som støtte for den mundtlige instruktion af den videregående musikalske udformning (tekstlige betoningsforhold, frasering, akcentuering, dynamik etc.). 4. lnddel satsen i relevante afsnit til brug for indstuderingen. 5. Træn tonegivning på klaveret og med egen stemme (anvend gerne stemmegaffel) på samtlige relevante indsatssteder, altså ikke blot begyndelsestoner, men tillige f.eks. ved begyndelsen af ny tekstlinje (i salmeudsættelser), efter fermater, dobbeltstreger, gentagelsestegn, ved begyndelsen af nyt motiv i polyfone satser, kort sagt: alle steder, hvor man under instruktionen kan lade koret sætte ind. Følgende akkord: spilles på klaveret som noteret, i rækkefølgen: S - A -T - B. Akkorden synges af mandlig korleder: Sopr. o Alt ~. Bas :J:... og af kvindelig Q Q Q Q korleder: 4 Sop'. Alt Ten. Bo> Tonegivning i polyfone satser omfatter sjældent mere end den første og (evt.) den anden indsatstone. 6. Syng satsen igennem i "stemmer", dvs. følg en stemme, indtil den næste sætter ind (i polyfon sats), spring herefter til denne og fortsæt, indtil den tredje stemme sætter ind etc. 7. Samtidig trænes med fordel indsatsgivning, dirigeret med tydelig adresse til den/de stemmegruppe(r), den gælder.

2 b. Instrumental forberedelse (partiturspil) 8. Spil hver enkelt stemme igennem (bl.a. som selvkontrol af, at der er læsusunget rigtigt). Øv dette, indtil udførelsen er melodisk og rytmisk overbevisende. /- 9. Spil gerne en stemme, medens en anden synges. Gør denne øvelse i alle tænkelige kombinationer. Tempoet må gerne først være meget langsomt, men jævnt og fuldstændig rytmisk. 10. Spil i stemmepar. Blandet kor: f.eks. sopran i højre, alt i venstre hånd. Derefter tenor i højre (NB! rigtigt leje!), bas i venstre hånd. Træn også andre tænkelige kombinationer, f.eks. yderstemmer S+B, mellemstemmer A+T, samt S+T og A+B. Ligestemmig sats: f.eks. Sopran I i højre, Sopran II i venstre hånd! Sopran I i højre, Alt i venstre/ Sopran II i højre, Alt i venstre hånd. 11. ForSØg endelig også at spille samtlige stemmer, gerne først i et (for) langsomt, men jævnt tempo. c. Slagteknisk forberedelse (direktion) 12. Fastlæg slagskema, forberedelsesslag (i samtlige forekommende indsatssituationer, der tænkes anvendt under indstuderingen) samt afslag. 13. I satser med skiftende taktarter/slagskemaer noteres tydeligt (let aflæseligt, gerne med iøjnefaldende farve), hvor disse sker. 14. Diriger siden gentagne gange hele korsatsen igennem med aktiv indsatsgivning og tydelig frasering Det er vigtigt i forberedelsesfasen at forestille sig det tempo, man anser for ideelt. Sørg dog for at øve i forskellige tempi (hurtigere og langsommere), således at en tempomæssig justering undervejs i prøveforløbet lader sig gennemføre. Læg forberedelsen af f.eks. en 6/S-sats således til rette, at den kan dirigeres i såvel to som seks slag eller med anvendelse af "reduceret 6-slags figur". (se afsnittet om direktion side 89). 16. Træn også i at kunne dirigere 4/4-satser i "alla breve" og alla breve-satser i 4 slag. d. Tilrettelæggelse af korprøven 17. Satsens/satsernes sværhedsgrad og korets forudsætninger bør være grundlaget for en omhyggelig tilrettelæggelse af korprøven. Der kan herefter udarbejdes en skriftlig plan for prøveforløbet, gerne i stikordsform (især vigtig i den mindre rutinerede fase). Det er dog sjældent muligt at følge en sådan plan til punkt og prikke. Tidsfaktoren tvinger ofte tiljusteringer i den praktiske situation. Der kan opstå uventede vanskeligheder, eller forudsete problemer viser sig at være af mindre betydning og kan "slettes af listen". Prøvedispositionen bør således v~re præget af logisk og rationel progression, men tilrettelagt med stor smidighed. Problemer, som det i en mindre rutineret fase kan være vanskeligt at overskue, mindskes i takt med at den praktiske rutine udvikles. Ofte vil denne "prøveforløbets logik og rationelle opbygning" netop vise sig, når der udarbejdes en grundig gennemtænkt "opskrift".

3 di- -nectus, qui qul be T - Benedictus ve vectus, 4 slag nit, ne ne - di S Antonio Lotti Be S qui no - ml-ne Do ml - ni. Ho- nit In no - mi - ne T Do ml - ni. - ctus, qul ve - nit In no - ml ne Do - ml-ni. Ovenfor vises udsnit af et dirigentpartitur, forberedt med indsatser, afsnitsinddeling, markering af vanskelige intervaller etc. 2. Praktiske anvisninger - korlederens opgaver ved korprøven a. Præsentation af korsatsen 18. Giv tydeligt besked om, hvilken sats der skal arbejdes med (evt. titel på hefte, sidetal, etc.) 19. Indled gerne med en ganske kort mundtlig introduktion af satsen (komponist, "om værket", tekstlig baggrund, f.eks. oversættelse af fremmedsproget tekst). Vedr. tekstudtale anbefales det kun at give anvisninger vedr. det afsnit, der skal arbejdes med. 20. Oplys herefter klart og præcist koret om hvilket afsnit, der skal arbejdes med, sidetal, takttal (såfremt korsangernes noder er forsynet hermed). Oplys om, hvorvidt der skal synges med tekst eller ej (på mo, nu, no, ny eller lignende). Det er ikke tilstrækkeligt at bede koret om at nynne, sangerne skal vide, hvad der skal nynnes på. '

4 b. Indlæring 21. Vælg ikke et for langt afsnit. Hellere et kortere, som desto hurtigere vil fremtræde flerstemmigt. Samtidig afkortes ventetiden for de stemmer, der ikke arbejdes med. 22. Polyfone satser består som regel af kortere afsnit med hver sit - tekstligt begrundede - tema/motiv. Man bør forud for korprøven have foretaget en præcis opdeling i kortere afsnit, hvor det synes hensigtsmæssigt at begynde/slutte (i polyfone satser oftest med forskydninger af både start og slutning, se side 116). 23. Homofone satser falder som regel i tydelige fraser, oftest i overensstemmelse med f.eks. salmetekstens linjer. Husk i forbindelse med rep. tegn fn(første færd at vænne (både Jer selv og) koret til at gentage (ofte med ny tekst). 24. For såvel polyfone som homofone satser er det oftest en forael at indstudere med overlapning, dvs. at den eller de første toner i det nye endnu ikke indstuderede afsnit medtages under arbejdet med et forudgående afsnit, for at sikre en såvel melodisk som rytmisk sikker overgang mellem de enkelte afsnit. / 25. Giv koret et indtryk af tempo, tonalitet og harmonik ved at spille et par takter, en frase eller et afsnit af satsens begyndelse. Lad herefter straks korsangerne nynne med på stemmerne forfra ved en første præsentation på klaveret (glem ikke at fortælle, hvad der skal nynnes på!). Lad koret synge svagt, lyttende til klaveret. Det primære formål er naturligvis, at koret får et første indtryk af satsen. 26. Gå herefter i gang med at indstudere enkeltstemmer, gerne i skiftende, varierede kombinationer, f.eks. ligestemmig, homofon sats for tre stemmer: a. 1. stemme / 2. stemme (begge med klaver) /1.+2. stemme (først med, siden uden klaver, og så dirigeres satsen) /3. stemme / stemme (først med, derefter uden klaver) / stemme (også her gerne en gang med klaver, derefter uden). b. 1. stemme / 3. stemme / l stemme /2. stemme / stemme / l stemme. c. Hvis satsen har en meget kendt melodi: 2. stemme / stemme /3. stemme / stemme / stemme / stemme. 4 stemmig homofon sats for blandet kor: a. S/A (medklaver)/ S +A (først med, siden udenklaver)/t /B (medklaver)/t + B (først med, siden uden klaver) / S + A + T + B (først med, derefter uden klaver). b. Et indstuderingsmønster, der kan befordre korets opfattelse af satsens harmoniske struktur: S / B (med klaver) / S + B (først med, siden uden klaver) / A / T (med klaver) / A+T (først med, derefter uden klaver) / S + A + T + B (først med, derefter uden klaver). c. Hvis satsen har en meget kendt melodi: A / A + B / A / A+T / A+ T+B / S+A+ T+B. Såfremt satsen har en kendt melodi/tekst, er det oftest en fordel straks at medtage teksten (til vers 1). Såfremt satsen har en ukendt melodi, kan en indledende fælles gennemsyngning af melodien være et udgangspunkt, inden den stemme (oftest sopranen), der har melodien, bearbejdes alene. 27. Klaverspil bør ske efter personlige forudsætninger: først og fremmest enstemmigt, velklingende, rytmisk præcist og melodisk uden fejl. Dernæst tostemmigt (i alle tænkelige kombinationer). Kun, hvis forudsætningerne herfor er til stede: tre- eller firestemmigt. Hellere færre stemmer i sikker udførelse end flere stemmer vaklende og rytmisk usikkert. En homofon sats præsenteres dog som regel bedst i fuld tre- eller firestemmig udførelse.

5 28. Tonegivning sker enten på klaveret eller med egen stemme, og der tælles for (tydeligt/let hørbart). Korsangerne læser noder og kigger i begyndelsen ikke så meget på dirigenten. Tæl rytmefast! f.eks. de to eller tre slag forud for første node, således: a.,,2-3" ~'~un Et barn er født Bet - le - hem b.,,2-3" _---- Den - ne er da - gen som Her - ren har gjort c.,,3-4" ~~ --==S==u==-~==== Alt står i Guds fa - der - hånd d.,,4-5"t t~ eme-rig ge --sal ne -,,4-5-6" tun- - ste Gud R mig, Gud, en Him ~~ ~ ~~ j ~ j~ ~ 29. Når der dirigeres, kan impulsen i en overgangsfase evt. både tælles og dirigeres. Senere i forløbet skal der kun dirigeres (uden at tælle højt). 30. Syng ikke med på den eller de stemmer, der arbejdes med (man hører/korrigerer ikke nær så godt, hvis man gør det). Både at synge med og spil/e samtidig forekommer særdeles uhensigtsmæssigt. 31. Syng hellerefor, medens koret lytter (for at demonstrere klanglige, intonationsmæssige eller tekstlige problemer). 32. Klaverspil/et bør være passende neddæmpet, således at koret ikke "hænger" på et for kraftigt, styrende akkompagnement (brug evt. piano-pedal). 33. Kontrollen af, at der synges rigtigt sker bedst uden at spille med, men ved at lytte. Hermed sikres, at koret kan "stå alene" (uden klaver). 34. I polyfone satser øves med fordel med "stikord", dvs. man spiller det umiddelbart forudgående i en anden stemme (således at koret trænes i at finde begyndelsestonen i hvert nyt afsnit med stor sikkerhed). Øv gerne de enkelte ftaser mere end en gang. Sikkerheden kommer som regel først ved anden og tredje gennemsyngning. Undertiden kan det være en fordel at begynde med de to stemmer (en ad gangen), som imiterer hinanden i enklang eller i oktaven, siden tage den/de kvintbesvarende stemmer. I andre satser forekommer det mest logisk at indstudere stemmerne i deres kronologiske indsatsrækkefølge. 35. Man bør være helt sikker i slagskemaet, også i forberedelsesslag (impulser), afslag, etc., uanset hvor man ønsker koret skal synge fra og til.

6 c. Konsolidering 36. Først når alle stemmer synger rigtigt, kan man gå videre med et nyt afsnit. Eller - bedre: man kan vælge atforme et afsnit, at give det musikalsk udtryk: a. Klang: bed sangerne om at lytte til hinanden, "synge med Ørene", "ikke synge kraftigere end man kan høre naboen". b. Tekstbehandling: syng ikke længere uden tekst end højst nødvendigt (især børn opfatter oftest tekst og melodi som en helhed). Teksten motiverer indstudering af vejrtrækninger, cæsurer, frasering, betoning/afbetoning m.v. Der bør synges svagt på ubetonede stavelser, ikke mindst enklang. Udvælg karakteristiske ord (= vigtige ord i den tekstlige sammenhæng) og forsøg at forbedre udtalen (og hermed også klangen), hvad angår aktivitet og præcision i start- og slutkonsonanter samt ens (egal) farvning af vokalerne. 37. I konsolideringsfasen bør klaveret anvendes mindst muligt, medens koret langsomt vænnes til dirigentens slagtekniske ledelse af satsen ved at se på ham/hende. Samtidig må dirigenten være så godt hjemme i satsen, at han/hun kan have god øjenkontakt med koret (altså ikke have hovedet i noderne, men noderne i hovedet!) Nu sættes ind på områder som: 38. Rytmisk præcision: vær konsekvent og bryd gerne af, såsnart upræcision konstateres. Synges der videre, kan både korsangere og dirigent have glemt, hvor problemet egentlig var! Upræcision skyldes meget ofte manglende øjenkontakt. I dette problem er ofte indbygget en uhensigtsmæssig måde at holde nodematerialet på, således at dette ligger i skødet og derfor umuliggør visuel kontakt med dirigenten. Vær først og fremmest selv helt præcis i både klaverspil og i direktion, en uomgængelig forudsætning for at kræve præcision af andre! 39. Intonation (= renhed). For lav intonation skyldes ofte - at der synges for store nedadgående intervaller, både trinvis og i spring ("syng forsigtigt, når I går nedad"). Urenheden påpeges på stedet, hvor den konstateres. Højtonen og/eller treklangens toner bør fornemmes som støttepunkt(er), hvortil de øvrige toner drages op. Lille sekund og lille terts nedad skal fornemmes små nok. - at opadgående spring "krymper" ("spring op på tonen"). Pas også på opadgående store sekunder og store tertser. - at tonegentagelser har en tendens til at dale, idet de ofte synges for ukoncentreret. Vær ikke bange for at udvælge passager i enkeltstemmer til en gennemgang med henblik på et eller flere af de i punkt 36,37,38 og 39 nævnte problemer. De bør justeres et ad gangen og straks efterprøves med koret. ForSØg endvidere at afstemme udvalgte akkorder, f.eks. start- og afslutningsakkorder i de enkelte fraser (homofon sats). Sørg først og fremmest for, at enklang og oktav stemmer. Herefter er der basis for at kræve først kvinten, siden tertsen (dur eller mol) på plads. d. Generelt 40. Tonegivning (på klaver eller med egen stemme) er det sidste, der foregår, inden hænderne løftes til impuls. Altså: ingen mundtlige instruktioner efter tonegivning. 41. Tilpas det musikalske tempo til korets niveau. Oftest lønner det sig at sætte det en anelse roligere, end det færdige resultat byder. Undertiden lønner det sig at gennemarbejde særligt vanskelige passager i "slow motion", medens det i andre tilfælde kan være befordrende at arbejde - især med satser/ passager i lange nodeværdier - en anelse hurtigere end det færdige resultat byder.

7 42. Forsøg at modvirke et forceret/hektisk arbejdstempo. 43. Dirigentens holdning: undgå overflødige bevægelser i kroppen. Hold generelt hænderne i samme position, dvs. ikke stritte med fingrene eller foretage drejning af hånden under direktionen. V ær let fikseret, ikke fastlåst, ej heller slasket i håndleddet. 44. Diriger ikke for lavt (vanskeligt at se for koret) og ikke for højt (kan give spændinger i skuldre/nakke hos korsangerne og dermed påvirke korklangen negativt). 45. Indsatser til stemmer skal være præcise og med tydelig adresse (vær bevidst om, hvor de forskellige stemmegrupper er placeret). Man bør forud for korprøven træne i at henvende sig til den/de relevante stemmer på det rette tidspunkt. En indsats' tydelighed fremmes ved at lade den indsatsgivende hånd forlade det symmetriske slag og falde til ro, lidt før indsatsen, som så gives fra hvilepositionen. 46. Impuls og afslag bør altid gives med begge hænder. 47. Lad ved indsats(er) hændernes impuls ledsage af øjenkontakt med stemmegruppen/-grupperne. 48. Mundtlig instruktion: giv ikke for mange anvisninger ad gangen, begræns til få (eller et) beslægtede problemer, og følg det straks op ved at lade koret efterprøve og rette. Og giv så koret en tilbagemelding, der ikke efterlader tvivl om, hvorvidt problemet er løst tilfredsstillende eller ej. 49. Løs de tekniske problemer (melodisk eller rytmisk fejlsyngning, manglende præcision, mindre god intonation etc.) før den udtryksmæssige instruktion (dynamik etc.). Med udgangspunkt i teksten rettes fejlbetoning af stavelser, præcision i slut-konsonanter etc. så tidligt som muligt! 50. Glem aldrig at fortælle koret, hvorfor man ønsker en passage "om igen". "Større sikkerhed" er såmænd ofte tilstrækkelig motivation. 51. Kommentarer som "Er I sikre i stemmerne?", "Kan I det?" eller "Skal vi tage det en gang til?" virker ofte uhensigtsmæssige. 52. Korlederen bør være initiativtager og lede prøveforløbet. Gør det med fasthed, men ikke uden venlighed! 53. Forsøg at skabe et roligt, afspændt og behageligt, men dog koncentreret arbejdsklima! 54. Jo bedre dirigenten kan sit partitur, desto bedre kan hun/han se på koret. Og jo mere dirigenten ser på koret, desto mere vil korsangerne se på dirigenten, og dermed skabes den øjenkontakt, der er så uundværlig for smuk og overbevisende korsang.