BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 32 November årgang

Transkript

1 BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 32 November årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne og hvad pressen skriver om fængselsundervisning. INDHOLD FORMANDENS KOMMENTAR TIL TR-MØDET HVEM DER DET DER PJÆKKER? ARTIKEL SVAR FRA FOLKETINGETS RETSUDVALG OM BRUG AF PC/INTERNET OG UDGANG UDSAGN FRA TR-MØDET I NYBORG HÅRD LINJE VIRKER IKKE LIVSLANG LÆRING OGSÅ FOR DE FÆNGSLE- DE Side 1 af 9 flf@flf.dk 6. årgang / 2008 / Nr. 32

2 Formandens kommentar til TR-mødet i Nyborg Igen i år kunne jeg glæde mig over den store opbakning til mødet for lærernes tillidsrepræsentanter den 27. oktober på Cafe Rembrandt i Nyborg. Det store fremmøde er et udtryk for et behov og en glæde ved at samles. Et behov for at blive fagligt opdateret og udveksle erfaringer om stort og småt på tværs af fængselsskolerne og stemningen var god og hjertelig på trods af, at fremtiden på nuværende tidspunkt ikke tegner særligt lyst. Direktoratet har således i et brev til fængselsinspektørerne den 10. oktober og med 3 måneders varsel opsagt aftalen med Kriminalforsorgsforeningen om tillidsrepræsentantstruktur. Herudover er der lagt op til, at tillidsrepræsentantarbejde er det arbejde, der retter sig indad mod tjenestestedet, mens det arbejde, der retter sig udad, er organisationsarbejde. Der skelnes altså mellem tillidsrepræsentantarbejde og organisationsarbejde. Tillidsrepræsentanten indadtil må anvende den tid, der er nødvendig for hvervets forsvarlige udførelse, hvorimod tillidsrepræsentantens udadvendte arbejde er organisationsarbejde, hvilket der som udgangspunkt ikke gives frihed til. Der mangler stadig en afklaring af hvad er hvad. Jeg må mene, at det årlige møde med lærernes tillidsrepræsentanter i høj grad skal bidrage til opkvalificering og opdatering af tillidsrepræsentantens indadvendte arbejde. Vi kunne jo fremover kalde mødet for kursus, idet deltagelse i faglige kurser i henhold til cirkulære af 26. juni 1971 sker ved tjenestefrihed uden lønafkortning. Her står: Af organisationerne arrangeres i stigende grad kurser, hvori der foruden organisationsmæssige spørgsmål indgår faglige emner, der har uddannelsesmæssig værdi i forskellige relationer. Deltagelse i kursusvirksomhed af en sådan blandet karakter bør der ikke fortages afkortning i løn. Vi finder ud af det det er vi vant til vi er jo lærere!!! Det første punkt på dagsordenen er fast: Gensidig orientering. Per Trane optog og nedskrev tillidsrepræsentanternes orienteringspunkter. Klik ind på www. flf.dk og se min velkomsttale og læs orienteringspunkterne. I er velkomne til at kommentere, hvad der er blevet sagt og skrevet. Vi har altså en rigtig flot hjemmeside, hvilket Per fortjener stor ros for. Beskæftigelsesleder Benny Christensen fra Straffuldbyrdelseskontoret var inviteret til mødet i forbindelse med VOKC projektet ( tidligere kaldt Møgelkærmodellen ). Han orienterede om de seneste tiltag i forbindelse med dette projekt, men vi var også interesserede i at drøfte forskellige modeller for en vejlederuddannelse, hvor der skabes mulighed for at gennemføre dele af vejlederuddannelsen, der opkvalificere lærerne til at foretage en kompetent vejledning i forhold til vores specielle målgruppe, men samtidig skal den korte model give merit til de lærere, der ønsker at gennemføre hele vejlederuddannelsen, såfremt de måtte ønske dette. Der er allerede etableret et samarbejde med VIA University i Horsens med henblik på at udforme en sådan model. Det centrale emne på mødet var naturligvis de nye regler, som er gældende for alle overenskomst- og tjenestemandsansatte tillidsrepræsentanter. Vi havde inviteret Landsformand John Hatting, der gennemgik Personalestyrelsens fortolkninger af tillidsrepræsentantreglerne. Der udspandt sig en diskussion af forskellige modeller, idet hovedreglen er, at der på hvert tjenestested kan vælges 1 tillidsrepræsentant pr. medarbejdergruppe, hvis den pågældende repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Hvis der er færre end 5 åbnes der mulighed for at indgå et samarbejde med de andre organisationer på tjenestestedet ( HK og DS ), enten ved at de melder sig ind i Kriminalforsorgsforeningens lokalafdeling eller ved at vore lokale medlemmer melder sig ind i deres lokale klubber. Vi kan altså risikere at miste lokale medlemmer på denne bekostning, vi kan på den anden side også få tilført medlemmer. Vi skal dog stadig forhandle arbejdstid og Ny Løn uanset hvilken lokal klub, de tilhører, da de jo stadig er medlemmer af Kriminalforsorgsforeningen på landsplan. Jeg er tilhænger af den model, hvor der vælges én tillidsrepræsentant og dennes suppleant for den lokale afdeling af Kriminalforsorgsforeningen. Vi lader således ikke maskinmesteren, fuldmægtigen, beskæftigelseslederen, souschefen og behandlingskonsulenten i stikken, for hvem skal de så have som tillidsrepræsentant. Side 2 af 9 flf@flf.dk 6. årgang / 2008 / Nr. 32

3 Tillidsrepræsentantarbejdet bliver med denne model bredere og mere omfattende, men bestemt også mere givende, idet man således er forpligtiget til at også at erhverve sig indsigt i andre arbejdsområder. Tillidsrepræsentanten afløser med denne model lokalformanden, som jo ikke længere eksisterer. Alt i alt et godt møde på Café Rembrandt. Jeg er fuld af fortrøstning vi skal nok finde en model, der bevirker, at møderne kan bevares. Hvem er det, der pjækker? Vi citerer fra Information. Det høje sygefravær er politikeres og topchefers ansvar. De har ansvaret for de arbejdsvilkår, der gør pjæk til en nødvendig måde at beskytte sig på i forhold til arbejdspres, kontrol og dårlig behandling Mange offentlige virksomheder har alt for højt sygefravær. Det er dyrt, så selvfølgelig vil man gerne have gjort noget ved problemet. Derfor har regeringen netop udsendt en handlingsplan for nedbringelse af sygefravær. Spørgsmålet er, hvad årsagen til problemet egentlig er, og om det, man gør for at løse problemet, virker. Ud fra 20 års erfaring som konsulent for offentlige virksomheder vil jeg påstå, at højt sygefravær først og fremmest er ledelsens skyld - ikke medarbejdernes. Det er ikke for dårligt af medarbejderne, at de har for højt sygefravær. Det er for dårligt af ledelsen - først og fremmest topledelsen og det politiske niveau. Det er selvfølgelig nærliggende at se på medarbejderne som problemet. Det er jo dem, der melder sig syge, så det må vel være dem, der skal gøres noget ved. Det er dog ikke den mest intelligente konklusion. Det hjælper ikke at fokusere på medarbejderne, for de befinder sig nederst i hierarkiet, og en del af deres sygefravær skal ses som en reaktion på de forhold, de arbejder under. De forhold er politikere og topledelse ansvarlige for. Så det er dem, der skal gøre noget. Desværre skubber både politikere og topchefer problemet og ansvaret nedad i organisationen. Claus Hjort Frederiksen har netop udsendt regeringens handlingsplan for nedbringelse af sygefravær. Den handler mest om langtidssygefravær og udmærker sig ved, at der ikke skal gøres noget specifikt ved arbejdsforholdene. De eneste konkrete forslag i planen er at hive syge medarbejdere tilbage til arbejdspladsen efter otte ugers sygefravær. De skal fastholdes på arbejdspladsen, som det hedder. Lidt firkantet sagt skal de altså hurtigt tilbage til den arbejdsplads, der har gjort dem syge. Det er en god idé at gøre noget for at få langtidssyge på banen igen - men det er endnu bedre at gøre noget for, at medarbejderne ikke bliver så syge, at de er væk i lang tid. For dårlig ledelse Det handler om at gøre noget ved den del af sygefraværet, der skyldes forholdene på arbejdspladsen - blandt andet at der er for mange opgaver i forhold til personaleressourcer; for mange unødige administrative opgaver; for meget kontrol og styring og for dårlig ledelse. Det er alt sammen noget, de ansvarlige kan gøre noget ved, hvis de vil - men de foretrækker at se medarbejderne som problemet. En kommunaldirektør i en af landets store kommuner udtalte for nylig til kommunens personaleblad, at hvis en medarbejder ikke glæder sig til at komme på arbejde og hører i radioen, at der er kø på motorvejen, kan det være fristende at sygemelde sig. Jeg er bange for, at han er godt i gang med at skabe et endnu højere sygefravær med sådan en udtalelse. Hvis jeg var ansat i hans kommune, ville jeg øjeblikkeligt overveje at gøre, som han siger: Blive hjemme, når der er kø på motorvejen. Han foreslog også, at de lokale ledere kunne få coachhjælp til at gøre noget ved sygefraværet. Han synes åbenbart, at det er de lokale lederes problem og ikke hans eget. Tale pænt til folk Men det er ikke coachhjælp, der er brug for. Der er brug for, at han som topchef skaber bedre arbejdsvilkår på kommunens arbejdspladser - og i øvrigt lærer at tale pænt til folk. Han er desværre ikke enestående. Mange chefer har sådan en holdning. Det, han taler om, hedder faktisk pjæk. Pjæk er nemlig defineret som en sygemelding uden, at man er syg. Pjæk fylder meget i sygestatistikken, men er til gengæld svært at bevise. Man taler nemlig ikke om pjæk på arbejdspladsen, selvom alle ved, det finder sted, og næsten alle har prøvet at pjække. Pjæk er tabu-belagt. Pjæk er et fy-ord. Det er tarveligt at pjække. Pjæk er ikke engang nævnt i regeringens nye handlingsplan. Pjæk er virkeligheden Måske skulle man give ordet pjæk en ny betydning. Pjæk kunne f.eks. forstås som en reaktion på dårlige arbejdsforhold - som medarbejdernes forsøg på at løse deres egne problemer. Pjæk kunne ses som et udtryk for, at medarbejderne passer på sig selv, når nu de ansvarlige ledere ikke gør det. Pjæk kunne ses som en sikkerhedsventil, der lukker trykket ud, inden det virkelig giver problemer. Min pointe er, at hvis ledelsen passede bedre på medarbejderne, så behøvede de ikke gøre det selv. Side 3 af 9 flf@flf.dk 6. årgang / 2008 / Nr. 32

4 Pjæk er ikke bare udtryk for, at medarbejderne er dovne og uansvarlige, som før omtalte kommunaldirektør kom til at antyde. Pjæk er tegn på, at der er noget galt på arbejdspladsen - ikke nødvendigvis, at der er noget galt med medarbejderen. Der er ingen, der har lyst til at pjække, hvis de føler sig godt behandlet og føler, at de er vigtige for arbejdspladsen. Problemet er i høj grad arbejdspresset, som i en række fag er blevet alt for voldsomt de senere år. Det gælder f.eks. indenfor ældreplejen, sygehusene og pædagogisk arbejde. Arbejdspresset forstærkes af øgede krav om effektivitet og dokumentation (læs: kontrol). Egentlig er det ret enkelt. Hvis man pålægger mennesker at lave mere, end de kan overkomme, tildeler dem for få ressourcer, håner dem og ydermere kontrollerer dem i hoved og røv, så belaster man dem og ødelægger deres motivation, arbejdsglæde og helbred. Det kan da ikke være så svært at forstå. Det er ikke svært at nedbringe sygefraværet - men det gøres ikke ved at skubbe ansvaret nedad til dem, der ikke kan ændre på forholdene. Det gøres ikke ved at hive syge medarbejdere ind til samtaler, som regeringen foreslår. Det kan gøres ved, at de, der reelt sidder med ansvaret og magten, bruger deres energi på at skaffe medarbejderne rimelige arbejdsvilkår - at de værdsætter medarbejderne og husker at anerkende deres indsats. Det er næsten banalt, så der er ingen undskyldning for ikke at komme igang. Er det i øvrigt ikke en tanke værd, at sygefraværet er aller højest på netop de offentlige arbejdspladser, hvor man de seneste år har øget kontrollen, øget kravene om dokumentation og pålagt personalet endnu flere administrative opgaver? Politikere kappes om at komme i medierne med udtalelser om, hvor dyrt det er for samfundet, at der er et højt sygefravær. De gør ikke en pind ved det, så spørgsmålet er måske snarere: Hvad koster det samfundet at have den slags politikere? Hvem er det egentlig, der pjækker? Erik Parkvald er konsulent og har bl.a. lavet lederuddannelse gennem 20 år i nogle af landets største kommuner Svar fra Folketingets Retsudvalg Ministerens kommentarer udbedes til artikel i Børsen 19/9-08: "Riskær kan holde snor i firmaer fra cellen". Svar: I den artikel, der er henvist til i spørgsmålet, er det bl.a. anført, at Klaus Riskær Pedersen har fået tilladelse til internetadgang under sin afsoning. Det er endvidere anført, at den pågældende kan se frem til udgang hver tredje uge, så han kan holde snor i sine forskellige virksomheder. Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at den pågældende den 4. juni 2008 ved Østre Landsret blev idømt fængsel i 6 år for bedrageri, og at han påbegyndte afsoningen i Statsfængslet ved Sdr. Omme den 8. oktober Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Statsfængslet ved Sdr. Omme. For så vidt angår spørgsmålet om adgang til internet har fængslet oplyst, at Klaus Riskær Pedersen forud for afsoningens påbegyndelse anmodede om tilladelse til at få udleveret computer, men at man afslog at behandle ansøgningen, før han påbegyndte afsoningen, bl.a. under henvisning til, at fængslet ikke kunne foretage den nødvendige vurdering af misbrugsrisikoen i forhold til udlevering af computer. Da den omhandlede artikel blev bragt i Børsen, var der således endnu ikke taget stilling til den pågældendes nærmere afsoningsforhold. Efter straffuldbyrdelseslovens 36, stk. 4, har en indsat ikke ret til at medtage, besidde og råde over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i institutionen, medmindre dette er foreneligt med ordensog sikkerhedsmæssige hensyn. Det fremgår af 2 i bekendtgørelse nr. 736 af 25. juni 2007 om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande mv. og penge i kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen), at indsatte ikke må medtage, besidde eller råde over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr, men at der i de åbne fængsler konkret kan gives tilladelse til installering af egen (fastnet-)telefon på eget opholdsrum, medmindre ordens- og sikkerhedshensyn eller hensynet til beskyttelsen af den forurettede ved lovovertrædelsen i det enkelte tilfælde taler herimod. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens 2, at indsatte ikke må medtage, besidde eller råde over computer, telefax og modem, men at der i de åbne fængsler konkret kan gives tilladelse til, at indsatte får udleveret computer til opstilling i eget opholdsrum, hvis uddannelseseller arbejdsmæssige hensyn i det enkelte tilfælde taler derfor. Udlevering af egen computer skal efter den vejledning, der er knyttet til genstandsbekendtgørelsen, i givet fald betinges af, at personalet til enhver tid skal have mulighed for at gøre sig bekendt med, hvilke programmer mv. der er på computeren. Fængslet har oplyst, at den pågældende den 13. oktober 2008 har fået tilladelse til at få udleveret sin egen Side 4 af 9 flf@flf.dk 6. årgang / 2008 / Nr. 32

5 computer uden internet-adgang med henblik på uddannelse, idet han er optaget på et studium, hvor der er krav om udarbejdelse af opgaver mv. Fængslet har endvidere bemærket, at computeren ligeledes skal anvendes af den pågældende i forbindelse med hans ansættelse som konsulent for et privat firma. Fængslet har oplyst, at man ved afgørelsen har lagt vægt på, at udlevering af computer må antages at være formålstjenligt, og at risikoen for misbrug må anses for ringe. Fængslet har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvorvidt den pågældende vil kunne meddeles tilladelse til at benytte internet. Afgørelse heraf vil ske efter et konkret skøn vedrørende henholdsvis formålet og misbrugsrisikoen. For så vidt angår spørgsmålet om udgang til at holde snor i sine forskellige virksomheder fremgår det af straffuldbyrdelseslovens 46, at en indsat kan få tilladelse til udgang, når 1) udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personlige hensyn, 2) der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen, og 3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udgangstilladelsen. Det fremgår af 35 i bekendtgørelse nr af 13. september 2007 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen), at indsatte kan få udgang for at besøge bestemte nærstående personer. Udgang med henblik på besøg hos en nærstående person bør dog nægtes, hvis besøget ikke findes formålstjenligt. Det fremgår endvidere af udgangsbekendtgørelsens 36, at indsatte i åbne institutioner tidligst kan få udgang efter 30 dages ophold i institutionen. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens 44, at indsatte kan få udgang i form af frigang, når det findes formålstjenligt med henblik på beskæftigelse hos arbejdsgiver eller deltagelse i undervisning, navnlig i tilfælde, hvor der er behov for en arbejdstræning eller undervisning, som mest hensigtsmæssigt gives uden for institutionen. Hvis institutionen skønner, at der er behov for undtagelsesvis at give frigang med henblik på beskæftigelse i egen virksomhed, skal spørgsmålet forelægges Direktoratet for Kriminalforsorgen. Frigang til beskæftigelse skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden og kan ikke gives for længere tid end 3 måneder, medmindre særlige omstændigheder, herunder straffens længde, gør længere frigang påkrævet og formålstjenlig. Den pågældende har således endnu ikke tilladelse til udgang, hverken til at besøge sin familie eller til beskæftigelse i egen virksomhed. Det bemærkes i øvrigt, at tilladelse til udgang altid betinges af, at den indsatte ikke benytter udgangen på en måde, der klart strider mod retshåndhævelsen og det formål, der tilsigtes med udgangen, jf. udgangsbekendtgørelsens 11, nr. 1. Fængsel har succes med hurtig uddannelse DR, 12. jul Statsfængslet Møgelkær har haft gode erfaringer med at tilbyde indsatte en uddannelse fra den dag, de sætter foden i fængslet, skriver Berlingske Tidende. Typisk får indsatte først tilbud om uddannelse i den sidste tredjedel af afsoningen. Siden 1. januar 2007 har 500 fået vejledningssamtaler, der er venteliste til fængselsskolens undervisningstilbud, 150 har kompetencegivende uddannelsesbeviser og 12 tidligere indsatte, er kommet i fast arbejde. Erhvervsskoler med i projektet Det er status på Møgelkærmodellen, som er et samarbejde mellem lokale erhvervsskoler og det jyske fængsel. - Det har ikke krævet lovændringer. Det handler bare om at tænke mere fleksibelt, siger beskæftigelsesleder Benny Christensen, der forklarer, at de indsatte kan uddanne sig inden for stort set alle håndværksfag. Flere andre fængsler er nu i gang med at anvende lignende metoder - og engelske og norske fængsler viser også interesse. Side 5 af 9 flf@flf.dk 6. årgang / 2008 / Nr. 32

6 Udsagn fra TR mødet i Nyborg På mødet den fremkom der blandt deltagere følgende synspunkter Vi får ingen vikardækning. Vi har fået 8 pc er på hver afdeling, men nogle af dem skal bruges til computercafe så vi skal som skole af give op til 6 af dem. Det vil sige der er situationer hvor vi kun har to PC er til rådighed. Vi har ingen leder i skolen. Der er ingen aftale om vores arbejdstid. Vi møder ikke modstand fra ledelsen. Vi er 5 lærere der har delt opgaver mellem os. Det forlanges af os at vi er ansvarlige for elevernes brug af PC er men fængslet kan ikke forstå at vi ikke kan have dette ansvar. Hvorfor vil de ikke sørge for at vi kan lukke for uønskede hjemmesider på nettet? Vi lavede et projekt i sommers hvor indsatte sammen med en kunstner lavede træudskæring og lavede flotte figurer, der pryder vores fængsel. Dette var betalt af penge for deltagelse i et EU projekt. Vi afspadserer flextid. Vi skal have 28 timer VAT, men vi logger af VAT, hvis vi laver forberedelse på fængslet efter skoletid. Vi har for få lokaler. Vi har udvidet jævnligt de sidste 5 år. Der var mange projektaktiviteter i fængslet før hen betalt af Grundtvig midler, men nu hvor vi ikke har projekter mere kan vi se, at vi mangler disse aktiviteter. Vi har 27 timer i VAT Det går rigtig skidt for os. Skolens leder er ikke erstattet. De vil måske ansætte en in 2010 Det går også dårligt for os fordi ledelsen ikke respekterede vores overenskomst. De forlangte at vi skulle arbejde meget over de 750 u- timer som overenskomsten siger. De ignorerer vores overenskomst. Men pludselig lavede de alt om igen, og følger overenskomsten. Det virker som om noget har sat dem på plads. Fængslet påstod at VAT ikke kunne regne med decimaler. Derfor skulle vi have 30 timer, men efter nogen har irettesat dem er vi nu sat til 27,4 VAT bruges ikke til noget hos os. Det er blot en registrering af om vi har været på arbejde den dag Hos os er der mangel på lærerkræfter. Vi mangler en edb-lærer. Der er ingen lærer til specialundervisning på trods af at mange indsatte har brug for det. Vi har ingen nærmeste leder. Vi skal støtte en aktivitet som hele fængslets personalestab er efter for os for. Vi nægtede at udføre det, men inspektøren forlangte at vi forsatte, men inspektøren vil ikke bakke os op overfor det øvrige personale. Antallet af indsatte svinger meget, og meget er afhængigt at få pædagogiske ansatte, der flygter fra jobbet. Jeg er meget alene og mangler opbakning. Side 6 af 9 flf@flf.dk 6. årgang / 2008 / Nr. 32

7 HÅRDERE LIN- JE VIRKER IK- KE Vi citerer Fyens Stifttidende Siden 2002 har indsatte i danske fængsler måttet ruske tremmer i markant længere tid, før de kunne komme på udgang. Sideløbende får stadig flere afslag på prøveløsladelse. Men justitsministerens hårde linje over for fangerne gør dem ikke mindre kriminelle. Det siger flere fagfolk og eksperter. - De indsatte får sværere ved at vinde indpas i samfundet efter løsladelsen. Og jo bedre man kan indpasse sig, jo mindre er risikoen for, at man kommer ind i kriminalitet igen, siger Hans Jørgen Engbo, fængselsinspektør på Anstalten ved Herstedvester. Han bakkes op af professor Eva Smith, der er formand for Det Kriminalpræventive Råd. - Det væsentligste må være at få vendt kursen for de kriminelle, så de ryger ud af deres kriminalitet og bliver almindelige samfundsborgere, siger hun. De senere og færre udgange giver mindre mulighed for at tage kompetencegivende uddannelser uden for murene. Og det er ifølge fængselsinspektøren et stort problem: - Selvfølgelig kan vi beskæftige dem med noget fornuftigt, men det er begrænset, hvilke uddannelsestilbud, vi kan etablere i et fængsel. Derfor er vi afhængige af at kunne tilbyde frigang, så de indsatte kan gå i skole ude i samfundet. Men de muligheder er ifølge Hans Jørgen Engbo blevet stærkt begrænsede. Ifølge canadiske undersøgelser er det ellers et af de tiltag, der hjælper de indsatte mest til ikke at falde tilbage i kriminalitet, fortæller lektor Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske universitet. - Uddannelse er godt, for så kan de komme væk fra kriminaliteten og få sig et arbejde og et almindeligt liv. Og så kommer de ikke tilbage igen, siger lektoren, der har forsket i fængselsundervisning. Der går også længere tid, før fangerne kan besøge familien udenfor. Og det går ikke kun ud over den indsatte, fortæller Line Dahl Krabsen, bestyrelsesformand for foreningen SAVN for børn og pårørende til indsatte. - Børnene, der er de største tabere i den kamp. Det er synd for dem, for de er uskyldige, siger hun. Alle stramningerne er sket af hensyn til retsfølelsen og for at sende et signal. - Men ud fra et fornuftssynspunkt har de bestemt ikke været kloge. Det er i høj grad følelser, der styrer retspolitikken. Og følelserne har vundet her, siger Hans Jørgen Engbo, der bakkes op af Eva Smith. - Man er gået den forkerte vej. Al erfaring viser jo, at det ikke virker, siger hun. Livslang læring - også for de fængslede Vi citerer igen Information Al respekt for de troende, men religion gør ikke nogen klogere. Hvis vi for alvor går efter at få folk ud af fængslet klogere, end da de kom ind, så er det ikke flere imamer, der er brug for, men læring og oplysning Af Christine Sestoft og Agnethe Nordentoft Når vi i Danmark sender folk i fængsel, sker det i håbet om, at der kommer bedre mennesker ud efter endt ophold. Således bygger fængselsvæsnet i vores land først og fremmest på ideen om resocialisering. At få resocialiseret de fængslede handler ikke mindst om uddannelse, men det handler også om at give de indsatte selvindsigt og basal selvtillid. Det forudsætter en afklaring af, hvor det 'halter', og hvorfor det gik galt, så de kan få bedre greb om fremtiden. Og de indsatte er helt med på, hvad det handler om, viser ny forskning fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Rigtig mange indsatte vil således gerne uddanne sig på den ene eller anden måde og af den ene eller anden grund. Motivet kan være at få en uddannelse til brug i livet uden for murerne, men motivet kan også være, at man ønsker at fordrive tiden i spjældet med noget fornuftigt. At motivationen er der, betyder i teorien, at man er halvvejs. Men sådan ser det desværre ikke ud i realiteten, fremgår det af forskningsrapporten fra DPU. Mange indsattes studievaner er således "ikke optimale", men præget af dårlige erfaringer fra skolen og stor tvivl på egne evner. Det betyder, at de går til uddannelse med en manglende tro på, at uddannelse nytter. Forskning fra Rockwool Fonden viser, at de desværre har ret langt hen ad vejen, for kriminelle betaler en høj pris også efter endt afsoning. Indsatte skal have støtte Forskningen i fængselsundervisning peger på, at fra et undervisnings- og læringsperspektiv er der tale om, at mange indsatte er skrøbelige 'elever', der har brug for særlig og personlig støtte og opbakning til den læringsmæssige del af resocialiseringen. Side 7 af 9 flf@flf.dk 6. årgang / 2008 / Nr. 32

8 Den nye forskning fra både Rockwoolfonden og DPU tegner et klart billede af, at vi som samfund står overfor et problem, der bør gøres noget ved. Uanset at der iblandt de indsatte ganske sikkert er en del 'skiderikker', så må udgangspunktet være, at de indsatte også er en slags medborgere, hvis læringsbehov vi som samfund hverken har råd til eller kan være bekendt at ignorere. Lav tillid DPU's forskning dokumenterer, at 66,5 procent af de indsatte i danske fængsler ikke tror på, at de kan gennemføre en uddannelse, og 81,5 procent mener, at det ikke er vigtigt at forstå det, man skal lære. 67 procent af de indsatte tror ikke, at det, de lærer i den aktuelle uddannelse, er nyttigt. Det er skræmmende tal set med samfundsøkonomiske briller. Det siger noget om den massive usikkerhed, de indsatte oplever omkring det at kunne klare et læringsforløb, en uddannelse og ikke mindst en eksamen - det, der skulle medvirke til resocialiseringen. Skolefrustrationer Rapporten konstaterer, at rigtig mange indsatte i princippet er interesserede i at lære og uddanne sig under fængselsopholdet helt i tråd med ideen om resocialisering. Men noget tyder på, at mange indsatte lider af en eller anden form for skolefrustration eller uddannelsesambivalens. Når man hører om de indsattes læringsproblemer og deres forbehold over for fængselsundervisningen, lyder det, som om det kunne give god mening at få sat gang i en dialog og eventuelt et samarbejde mellem fængselsvæsnet og folkeoplysningen i Danmark. I den folkeoplysende verden har vi mange erfaringer med arbejdet med alternative undervisningsmetoder, rettet mod mere eller mindre skoletrætte medborgere, og gennem en årrække har vi derudover arbejdet med afklaring af realkompetencer, dvs. systematisk synliggørelse af de færdigheder og den viden, man opnår udenfor det formelle skolesystem. Brug for kompetencer Der sidder masser af velbegavede mennesker i fængsel, hvis kompetencer vi selvfølgelig har brug for. Så længe vi tror på, at resocialisering lader sig gøre, er det en skam ikke at forholde sig til dette. Under alle omstændigheder er det en skam, hvis undervisningen i fængslerne overskygges af spørgsmålet om flere eller færre imamer (Politiken 6. juli 2008). Alle former for dumhed - herunder radikalisering af muslimer - skal modvirkes gennem oplysning, læring og uddannelse, gennemført på måder, der virker stimulerende og motiverende på de indsatte og tager udstrakt hensyn til, at vi har med folk med rigtig mange dårlige oplevelser fra skolen i rygsækken. Mon ikke man kan bruge nogle af de undervisningskompetencer, vi har i folkeoplysningen, f.eks. i højskolerne, aftenskolerne, produktionsskolerne, efterskolerne og i alle de små folkeoplysende foreninger? I de andre nordiske lande har man i mange år samarbejdet med folkeoplysningen om fængselsundervisningen, og selvom kriterierne ikke er helt de samme i Danmark, er der nok en del inspiration at hente derfra. Vi i folkeoplysningen er i hvert fald klar til at dele ud af vores erfaringer med undervisning af 'det hele menneske'. Matematiknetværket Matematiknetværket holder møde i Herstedvester den 19. november Der er besøg af FVU konsulent fra Undervisningsministeriet Morten Pedersen. Side 8 af 9 flf@flf.dk 6. årgang / 2008 / Nr. 32

9 EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. COUNCIL OF EUROPE RECOMMENDATION REC(2006)2 ON THE EUROPEAN PRISON RULE Education 28.1 Every prison shall seek to provide all prisoners with access to educational programmes which are as comprehensive as possible and which meet their individual needs while taking into account their aspirations Priority shall be given to prisoners with literacy and numeracy needs and those who lack basic or vocational education Particular attention shall be paid to the education of young prisoners and those with special needs Education shall have no less a status than work within the prison regime and prisoners shall not be disadvantaged financially or otherwise by taking part in education Every institution shall have a library for the use of all prisoners, adequately stocked with a wide range of both recreational and educational resources, books and other media Wherever possible, the prison library should be organised in cooperation with community library services As far as practicable, the education of prisoners shall: a. be integrated with the educational and vocational training system of the country so that after their release they may continue their education and vocational training without difficulty; and b. take place under the auspices of external educational institutions. Side 9 af 9 flf@flf.dk 6. årgang / 2008 / Nr. 32