mediepædagogik mediekultur Ingen uden en Af Bernt Hubert, pædagogisk konsulent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "mediepædagogik mediekultur Ingen uden en Af Bernt Hubert, pædagogisk konsulent"

Transkript

1 Ingen mediepædagogik uden en mediekultur Af Bernt Hubert, pædagogisk konsulent Fra tid til anden beskriver aktualitetsmedierne små jubelscenarier fra vellykkede it- og medieprojekter, som er gennemført på skoler, gymnasier eller andre institutioner i vort uddannelsessystem. Armene har svært ved at komme ned og der bliver skabt et billede af, at det går helt fint med computeraktiviteterne i skolen. På konferencer og symposier formidles best practice fra digitale udviklings- og forskningsprojekter, der i form af forskningsbaseret aktionslæring eller casestudies er begunstiget med en økonomisk bevågenhed, som ikke tilnærmelsesvis ligner den hverdag, der udspiller sig på en gennemsnitlig dansk uddannelsesinstitution. Lærernes fagblad Folkeskolen fokuserer ofte på implementeringen af it og medier i skolen. Udgangspunktet er næsten altid små positive historier om en skoles eller et lærerteams håndtering af de nye medier og mediedidaktikkens placering i lærernes gennemgående læringsorientering. Billedet af den digitale dimension i skolen er på den baggrund imidlertid stærkt forvrænget og når vor tidligere undervisningsminister blev præsenteret for empirisk dokumenterede data, der modsagde billedet og lokaliserede en helt anden verden, hvor der er langt mellem de digitale guldkorn, kommenterede han det normalt med ordene: Det er ikke et billede, jeg kan genkende! Ikke et reelt didaktisk valg Selvfølgelig kunne Bertel Haarder ikke genkende skolernes hverdag. Når en undervisningsminister kommer på besøg, er det i en bestemt 61

2 Folkeskoleloven bygger på den forudsætning at it og medier lige som i bankerne er en integreret del af skolens faglige aktiviteter Bernt Hubert er master i ikt og pædagogisk konsulent på It-lab, Professionshøjskolen København 62 anledning og institutionen vil gøre sit yderste for at præsentere sig som en kompetent og innovativ orienteret skole. Havde han imidlertid beskæftiget sig mere indgående med de kritiske undersøgelser, der i løbet af de sidste 10 år er foretaget om it-integrationen i vort uddannelsessystem og læst de mange både nationale og internationale rapporter, der er udkommet om det samme, ville han være langt bedre orienteret om situationens faktiske tilstand. Nyhedsmedierne går som bekendt altid efter historien, den objektive virkelighed er for grå og uinteressant. Derfor berører medierne da også kun sjældent den absolut mest afgørende forudsætning for en vellykket mediepædagogisk implementering: at skolen har gennemført den organisatoriske og pædagogiske omstillingsproces, der etablerer den nødvendige digitale kultur og muliggør opbygningen af et kreativt miljø, som ikke decimerer integrationen af tidens kommunikations- og videndelingsteknologier til en hypotetisk mulighed, men gør anvendelsen af it og medier til et reelt didaktisk valg. Miljø og kompetencer Sagen er egentlig meget banal. Kan man forestille sig en modedesigner arbejde uden et modemiljø, kan man forestille sig en automekaniker arbejde uden et autoværksted eller et brandvæsen uden en brandstation? Krakilere vil helt sikkert kunne beskrive scenarier, hvor dette var muligt, men effektivt og motiverende vil hverken modeskaberen, mekanikeren eller brandmanden finde det. Når vi går i banken, hvad enten det er for at hæve penge eller sætte nogle ind, forventer vi, at bankmiljøet er på plads, at bankens personale er på højde med de teknologier, de er sat til at administrere samt at teknikken fungerer optimalt. Vi forventer at banken har sørget for, at personalet har de nødvendige kompetencer og kan håndtere computerne og vi vil bestemt blive meget overrasket, hvis vi som kunder må gå med uforrettet sag pga. manglende færdigheder eller teknisk nedbrud. Ingen it ingen bank, kulturen underbygger aktiviteterne. IT er påklistret Folkeskoleloven bygger på den forudsætning at it og medier lige som i bankerne er en integreret del af de skolens faglige aktiviteter. Men loven pålægger til gengæld ikke skolerne eller kommunerne at etablere den helt nødvendige mediekultur, det skabende miljø, der underbygger it og mediers anvendelse som dagligt værktøj. Anvendelsen af it og medier er derfor decimeret til et rekreativt parallelt frirum, hvor der gælder helt andre regler og normer end i den almindelige undervisning, hvilket professor emeritus Mogens Nielsen bl.a. kunne konkludere i sin evaluering på baggrund af gennemlæsning af mere end 200 ITMF rapporter ( It og medier i folkeskolen 2004). Rambøll har efterfølgende beskrevet den manglende effekt i it-anvendelsen i rapporten Elearning Nordic 2006 og Danmarks Evalueringsinstitut har senest i rapporten It i skolen 2009 konkluderet, at lærerne primært anvender it som et supplement til den almindelige undervisning. Konklusionen er, at it fortsat bliver brugt som noget påklistret,

3 Anvendelsen af it og medier er decimeret til et rekreativt parallelt frirum med andre regler og normer end i den almindelige undervisning noget ekstra man skal huske at have med, når et undervisningsforløb bliver planlagt. Udstyret antages at være tilfredsstillende En seriøs digital kultur er ikke forankret i folkeskolen. Alligevel forlanger loven, at lærere i folkeskolen integrerer it og medier i elevernes læring, uagtet at skolekulturen på ingen måde understøtter implementeringen af de nye medier, uagtet manglende kvalificeret support, uagtet manglen på nødvendige ressourcer og uagtet mangel på mediedidaktiske kompetencer. Da folkeskoleloven i 1993 forskriftsmæssigt indførte it-integration, havde få skoler den nødvendige mængde digitalt udstyr og software. Endnu færre skoler havde lærere med de nødvendige pædagogiske it-kompetencer. Ministeriet uddannede derfor en række regionale konsulenter, der skulle berolige kommuner og skoler og forsikre, at ministeriet ikke forventede it-integrationen ført ud i praksis sådan lige over night. Situationen i dag er noget anderledes, hvor statsstøttede investeringer og kommunale indsatser i flere omgange har været med til at skabe et udstyrsgrundlag, som må antages at være tilfredsstillende. Men kvantitet alene gør det ikke. Tilstedeværelsen af nok så mange computere underbygger ikke elevernes betjeningsmæssige færdigheder, begrebsdannelse og forståelse for mediernes betydning. Eller deres kritisk analytiske færdigheder. Indsatsen skal kvalificeres. Det ved vi godt når det fx drejer sig om læsning. Antallet af bøger på skolen er ikke afgørende, det er til gengæld den kultur, man opbygger omkring børnenes læring og læsefærdigheder. Analogien er til at få øje på, men svær for beslutningstagere i folkeskolen at forstå, når det handler om mediepædagogik. Det er også en langt mere besværlig og krævende proces, der skal sættes i gang, men der er ingen vej udenom. Ledere mangler en digital dimension Skoler skal udvikle den nødvendige it- og mediekultur, der gør anvendelsen af mobiltelefoner, mp3- og videooptagere, interaktive tavler, laptops og al anden kommunikationsteknologi til dagligdags digitale læremidler. Værktøj som kan aktiveres her og nu og ikke er fedtet ind i bookningsproblematikker, placerings- og supportproblemer. Det kræver en udviklings- og omstillingsproces, der indfører nye rutiner, ny pædagogisk praksis og nye organisatoriske strukturer. Meget få skoler har været gennem denne proces på trods af, at de kan bryste sig af mange års konstant udviklingsarbejde. Optikken har blot været rettet mod andre områder. Ofte smalle kausale indsatsområder, der ikke inkluderer en bredere skolekulturel tænkning eller en it- og mediedimension. Undersøger man derudover f.eks. lederuddannelser, der retter sig mod folkeskolen, vil man også hurtigt kunne orientere sig om en totalt fraværende digital dimension. En del ledere interesserer sig for at udvikle it-området, men alt for mange mangler den nødvendige viden og de basale færdigheder der gør dem til kompetente udviklere af det digitale område. Det er ikke tilstrækkeligt at forsøge at dække sig ind gennem lokale it-vejledere. Men hvordan er det så med alle disse udviklingsprojekter? Langt de fleste skoler ser sig selv i et udviklingsperspektiv og formulerer da også jævnligt nye indsatsområder og handleplaner. Skolerne udvikler konstant, men er præmisserne klare og etableres der medejerskab? Det er forfatterens påstand, at alle lærere: på et tidspunkt bliver konfronteret med eksternt ønske om ny udvikling har deltaget i udviklingsprojekter, de ikke har medejerskab til på et eller andet tidspunkt har oplevet at blive trætte af visionsdiffuse udviklingsprojekter 63

4 It bliver fortsat brugt som noget påklistret, noget ekstra man skal huske at have med har tvivlet på at udbyttet har været indsatsen værd har deltaget i udviklingsprojekter, hvis effekt i løbet af kort tid ikke har kunnet spores Hvorfor kommer der så lidt ud af alle disse initiativer? Hvad er det, der går galt? Når man nu brændende ønsker at udvikle, hvorfor så denne træghed og de ofte pauvre resultater? Udvikling styres fra oven Screener man udviklingsinitiativer i folkeskolen gennem de seneste år, må man konkludere at de i stadig højere grad genereres fra centralt hold. Ønsker om udvikling kommer i stigende grad fra kommunalbestyrelser, kulturchefer, skoleforvaltninger og måske skoleledere, der har været på udviklingskursus. Eller har deltaget i efteruddannelse under så skræmmende titel som fx Ledelse i en politisk styret organisation. Når udviklingsinitiativer er eksterne og kommer i form af top-down projekter, gælder det først og fremmest om at skabe engagement, motivation og medejerskab hos lærerne. Det glemmes ofte og lærere fremstår derfor tit bagstræberiske eller måske ligefrem ledelsesresistente, som Kommunernes Landsforening på et tidspunkt formulerede det. Lad det være slået fast, lærere vil udvikling. Men ikke udvikling ud i den blå luft. Ikke udvikling på baggrund af en udokumenteret ide, en skæv position, en personlig opfattelse, en abstraktion. Ikke udvikling for udviklingens egen skyld og ikke udvikling, hvis hovedformål er at synliggøre projektophavets format, indsigt, gode vilje og visioner. Mangler enighed om udgangspunktet Udvikling er grundlæggende et spørgsmål om at bringe en skole fra A til B. Målet B er normalt beskrevet i floromvundne visionære termer, som ligger i forlængelse af den udløsende abstraktion, dér vil vi hen, mens A, dér hvor vi kommer fra, er ubeskrevet, uaccentueret, fortrængt, glemt. Hvad er det reelle udgangspunkt? Hvad er den gennemgående læringstænkning? Hvilke forestillinger gør man sig om skolens funktion i samfundet? Hvordan tænker man om it og medier? Om computere? Om god undervisning og om dårlig? Hvad er de grundlæggende antagelser om skolens kultur? Hvad er omverdensforståelsen og interne værdisætning? Kort sagt: hvad er status? Som metafor på denne tænkning kan man forstille sig en køretur i bil. Er vi enige om at skulle til Silkeborg, er det ikke ligegyldigt hvilken by vi kommer fra. Det er afgørende, om vi er i Hjørring eller i Esbjerg. Den vej vi vælger er dybt afhængig af vort startsted. Vi kan ikke bruge kørevejledningen fra Esbjerg, når vi kommer fra Hjørring. Eller man kan lave en parallel til elevernes læring. Når lærere differentierer deres undervisning for at optimere elevernes læring er det også et udtryk for, at der tages udgangspunkt i elevernes faglige niveau og den enkelte elevs individuelle almene og personlige kompetencer. Elevens status. Alt andet ville være tåbeligt og skønne spildte kræfter. Både lærer og elever ville blive frustreret, eleven ville få fornemmelsen af, at der blev undervist hen over hovedet på vedkommende, mens læreren ville opleve, at eleven ikke tog imod. 64

5 Loven forlanger, at lærere integrerer it og medier i elevernes læring, uagtet at skolekulturen ikke understøtter de nye medier Skoler er forskellige At tage udgangspunkt i en dokumenteret kortlægning af skolens kulturelle status er en dimension som oftest bliver tilsidesat i udviklingsprojekter ud fra den opfattelse, at skolen er byen, som alle jo kender og at folkeskoler som udgangspunkt er ens. En skole er vel en skole! Ingen smålig skelen til lokale kulturelle karakteristika og reelle forskelle i skolemiljøerne. Folkeskolen er en standard, en ensartet størrelse overalt. Alle i dette land ved hvordan folkeskolen er, næsten alle har gået der! Men sådan er virkeligheden ikke, folkeskoler er endog meget forskellige og det samme udviklings- og omstillingsprojekt vil have meget forskellig effekt fra skole til skole afhængigt af i hvilken grad projektets udgangspunkt er i overensstemmelse med den lokalt forankrede skolekultur og -tradition. Tager man ikke lokale kulturelle forskelle i ed, men udvikler i forhold til en mytisk opfattelse af hvad en skole er, en mental model af et skolesystem, er risikoen for et fejlslagent udviklingsprojekt overhængende og effekten under alle omstændigheder ringe. Udviklingsprojektet forbliver en ineffektiv indkapslet og tidsbegrænset kampagne. Kampagner kan være gode nok, men fungerer kun i kampagneperioden og kort tid efter. Det man siger, gør man ikke Erkender man imidlertid, at nye it- og medieindsatser må tage udgangspunkt i en kortlægning af eksisterende lokale digitale kulturer, at en omstillingsproces starter med en dokumenteret status, dukker der imidlertid nye problematikker op. For hvordan undersøger man egentlig en lokal kultur? Man kan selvfølgelig gå ud og spørge lærerne, eleverne og skoleledelsen. Men ofte finder man blot ud af, at der er væsensforskel mellem det vi siger vi gør og det vi gør. Mange skoler har endda institutionaliseret det vi siger vi gør ved at hænge plakater med værdisæt og hensigtserklæringer op på skolen, mens man ved en række observationer hurtigt kan finde ud af at det vi gør er noget helt andet. Kulturen ligger gemt i det vi gør, ikke i det vi siger vi gør. Det vi gør er en konsekvens af lærernes personlige forestillingsverden, deres mentale modeller. Eller som Luhmann ville have sagt, i systemernes refleksivitet og selvforståelse. Det kræver naturligvis en vis styrke at konfrontere en skoles ansatte med en kulturel it-diagnose. For mange kræver det overvindelse at få sin it- og mediekulturelle adfærd reflekteret i andres analyser. Det kan være grænseoverskridende, men ikke desto mindre nødvendigt, for her gemmer sig det reelle udgangspunkt for en organisatorisk og pædagogisk omlægning af skolens praksis her sættes rammen eller grænsen for det øjeblikkelige udviklingspotentiale. Er man imidlertid nået dertil, at man har formuleret udgangspunktet (punkt A) i et samarbejde mellem alle skolens ansatte, ligger vejen for en omstillingsproces åben. En vej der bygger på overensstemmelse mellem skolens synlige formulerede værdiniveau og lærernes usynlige personlige og individuelle antagelser. På denne baggrund kan man opbygge en ægte vision om mediernes placering og didaktiske anvendelse i skolens hverdag. En mediekultur som lærerne har ægte ejerskab til og som derfor vil være omfattet af en dynamik, der gør det mulig også at inddrage elevernes fritidskompetencer i skolens formelle læringsmiljø. Mediekulturen mangler i uddannelserne Så længe skolerne eller kommunerne ikke har opbygget en it- og mediekultur, vil det være svært at få lærerne til at tage medieintegrationen og -pædagogikken alvorlig. Hvordan kan man lære at svømme uden vand i bassinet? Og vandet alene gør det jo ikke. Folkeskolerne er 65

6 Lederuddannelser, der retter sig mod folkeskolen, viser en totalt fraværende digital dimension imidlertid ikke de eneste uddannelsesinstitutioner hvor mediekulturen er fraværende. Det gælder næsten samtlige uddannelsesorganisationer i Danmark. Vi producerer under én promille nyuddannede med en videregående it-uddannelse, hvor OECD-gennemsnittet er på 0,29 procent, hvilket som udgangspunkt betyder en relativt beskeden arbejdsstyrke med videregående digitale kompetencer. På læreruddannelserne har kun 6 % af de lærerstuderende udviklet et mediedidaktisk beredskab, når man screener deres opgaver i almen didaktik. Undersøgelsen har strakt sig over 6 år og omfatter 10 seminarier og ca. 500 studerende. Det betyder at nye lærere som noget at det første i deres karriere må sendes på efter- og videreuddannelse for at kunne integrere moderne kommunikationsteknologi i undervisningen. ( Skolekultur og organisationsudvikling, 2008) Mediepædagogik kræver en mediekultur Erfarne lærere har heller ikke haft det nemt gennem en årrække, idet man fra ministeriets side ikke rigtig har vidst, hvilken status informationsteknologien skulle have i skolen, samtidig med at den hele tiden udviklede sig. It og medier har derfor kun uhyre langsomt fundet vej til grundskolen og vejen har ikke været stringent. Man kan ligefrem tale om at feltet lovgivningsmæssigt har muteret. I 70 erne hed det datalære, i 80 erne kaldte man det edb og gav det status som obligatorisk 6 emne. I 90 erne blev det til it som redskab for i dag at ende som et multimodalt medie, der i al sin kompleksitet kombinerer mange forskellige kommunikations- og udtryksformer. En status der har strakt sig fra fag, over obligatorisk emne til undervisningsmiddel for at ende som mediepædagogisk standardredskab, der kan integreres i alle former for læringsrum. En udvikling som samtidig kan være årsag til at lærere, der kun har en instrumentel tilgang til itog medier forvirres og har svært ved at se den pædagogiske legitimitet i de nye teknologier og derfor ikke ser dem som en helt nødvendig forudsætning for erfaringsudveksling, videndeling og kommunikation på tidens globale præmisser. Men tilbage står om man overhovedet kan forestille sig at kunne udvikle en skole uden at indtænke tidens kommunikationsteknologier? Kan man i 2010 tillade sig at drive undervisning uden digitale netbårne læremidler? Børn og unge færdes hjemmevant i deres fritid og bruger mere end 4 timer dagligt i en digital medieverden, som folkeskolen kun meget langsomt tager til sig. Enkelte skoler vægrer sig endda ved at anvende de moderne medier. Nogle forbyder sågar mobiltelefoner! Kan man overhovedet drive mediepædagogik uden en mediekultur? Næppe. Reference: Hubert, Bernt 2008: Skolekultur og organisationsudvikling i et it og medieperspektiv, Professionshøjskolen Københavns Forlag, itlab-itlaboratoriumformedieroglaering/ 66

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Nutidens digitale folkeskolen

Nutidens digitale folkeskolen Nutidens digitale folkeskolen Af Lars Grønlund Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Det handler om ledelse

Det handler om ledelse Det handler om ledelse Michael Rasmussen og Malte von Sehested I oplægget kigger vi på ledelsesudfordringen i forbindelse med it og undervisning. Vi vil dels se på de med generelle ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Evaluering it i fagene 2012-2013

Evaluering it i fagene 2012-2013 Evaluering it i fagene 2012-2013 Dansk I hvilken udstrækning har workshopforløbet i 2012/2013 givet dig redskaber til at bruge it i din daglige undervisning? 20 7 23 51 Dansk I hvilken grad har indholdet

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

København, 15. september 2010

København, 15. september 2010 København, 15. september 2010 PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Indledning Danmarks Lærerforening bakker op om forslaget til et nationalt partnerskab om folkeskolen. Forslaget ligger helt i tråd med vores ønske

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid 87 Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid Andreas Rasch-Christensen, VIA Kommentar foranlediget af Jan Sølberg, Jeppe Bundsgaard, Tomas Højgaard: Kompetencemål i praksis hvad

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Danmarks Læringsfestival Marts 2016

Danmarks Læringsfestival Marts 2016 It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede Ved forskningsleder Thomas Illum Hansen & projektleder Charlotte Krog Skott Danmarks Læringsfestival Marts 2016 I.

Læs mere

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles

Læs mere

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Rasmus Fink Lorentzen, Videnmedarbejder i 4:10, VIA University College, 4. Marts 2014 Udviklingsprojektet

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

IT i folkeskolen vision eller realitet

IT i folkeskolen vision eller realitet IT i folkeskolen vision eller realitet Videncenterleder hos Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen kommenterer her rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ingen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for

Læs mere

Nytænkning og udvikling

Nytænkning og udvikling Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg.

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg. Forord Dette oplæg er udarbejdet i forbindelse med forhandlingerne om den nye folkeskolereform, der påbegyndes den. Med fokus på et ønske om at lovgive om ro i klassen er nedenstående skrevet, som en række

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012

Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere