Høringssvar til Sundhedsstyrelsen om ny vejledning til behandling af transkønnede fra Transkønnedes Interesseorganisation (tidligere Transmedium).

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar til Sundhedsstyrelsen om ny vejledning til behandling af transkønnede fra Transkønnedes Interesseorganisation (tidligere Transmedium)."

Transkript

1 Høringssvar til Sundhedsstyrelsen om ny vejledning til behandling af transkønnede fra Transkønnedes Interesseorganisation (tidligere Transmedium). Grundlæggende ønsker vi, at transkønnede ikke længere skal høre til i psykiatrien. Diagnosen DF640 står til at blive flyttet til et ikke psykiatrisk afsnit. Udredning og behandling bør derfor ikke foregå på Sexologisk Klinik Rigshospitalet eller andre klinikker inden for psykiatrien. Hvis der skal foretages en psykologisk vurdering, før behandling kan igangsættes, skal denne kunne udføres af enhver praktiserende psykolog eller andet sundhedspersonale med erfaring indenfor kønsidentitetsproblematik. Hormonbehandling skal kunne opstartes hos enhver speciallæge i gynækologi eller endokrinologi. Gynækologiske operationer skal kunne foretages af en kirurg med speciale i gynækologi. Plastikkirurgi skal kunne foregå hos en kvalificeret plastikkirurg. Den nuværende vejledning, med krav om et multidisciplinært team, begrænser hvem der kan foretage udredning og behandling af transkønnede i en sådan grad, at der er uacceptabelt få behandlingsmuligheder. Dette krav har ført til, at der kun er ét behandlingssted i Danmark, hvilket er problematisk. Udredning, hormonbehandling og kirurgiske indgreb, der ikke er relateret til genitalierne, bør ikke være kategoriseret som højt specialiseret behandling. Vi foreslår, at den nye vejledning bliver et dokument, der løbende revurderes og omskrives, baseret på information indsamlet fra transkønnede patienter, baseret på forskning fra ind og udland, og i dialog med relevante interesseorganisationer. Vejledningen bør være baseret på sundhedsfaglig viden, og ikke på praksis der ikke er videnskabeligt funderet. Her følger en opremsning af en række problemer, som den nye vejledning bør adressere. Selvmedicinering Der er en stor gruppe transkønnede, som selvmedicinerer med ulovlige hormoner uden at blive fulgt af læger, hvilket kan være farligt for deres helbred. Disse skaffes fra venner og bekendte, det kriminelle miljø eller udenlandske websites. Selvmedicinering er et symptom på, at mulighederne for at få ordineret hormoner er for begrænsede i det nuværende system. For at undgå at så mange selvmedicinerer, skal adgang til hormoner gennem sundhedssystemet være nemmere. Ifølge rapporten LGBT sundhed Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner fra Statens Institut for Folkesundhed ( https://www.kk.dk/sites/default/files/lgbt sundhed%20(si folkesundhed)%20(2015).pdf ) har 18% af de adspurgte transpersoner selvmedicineret på et tidspunkt ideres liv. Da transkønnede i Danmark tidligere har haft nemmere adgang til hormonbehandling hos privatpraktiserende

2 gynækologer, er det sandsynligt, at procentdelen af nyudsprungne transkønnede (dvs. de, der har påbegyndt deres transition efter den nuværende vejledning er trådt i kraft), der tager ulovlige hormoner, er meget højere end 18%. Omfanget af selvmedicinering viser den desperation, der eksisterer blandt mange transkønnede, når de er villige til at tage de risici, som selvmedicineringen indebærer. Transkønnede patienter bør have ret til at få taget blodprøver, uanset hvordan de har skaffet deres hormoner. Dette bør kunne gøres af egen læge eller speciallæge. Transkønnede, der allerede tager hormoner, skal kunne fortsætte denne behandling lovligt, også selvom de ikke ønsker at blive udredt af en psykiater eller psykolog. Hvis en patient tager hormoner og tåler dem, bør dette være kriterium nok for at fortsætte behandlingen. Patienten vil i alle tilfælde tage hormonerne, så det er et spørgsmål om at reducere den potentielle fare, der er forbundet med at tage medicin, der ikke er ordineret af en læge. Denne fare vil kun blive reduceret, hvis den transkønnede har adgang til lægebehandling. Hvis en patient, der tidligere er afvist til behandling, henvender sig til behandlingstilbuddet med et ønske om at få overtaget sin ulovlige hormonbehandling, skal dette ske snarest, såfremt patienten trives i behandlingen. Derudover bør det undersøges, hvorfor patienten blev afvist i første omgang, da der er tale om en fejlvurdering i og med at patienten har glæde af hormonbehandlingen. Samme begrundelse skal fremover ikke kunne anvendes til at afvise andre patienter. Vi ønsker, at den nye vejledning eksplicit forholder sig til ovenstående patientgruppe. Lovlig hormonbehandling i udlandet I dag er det sådan, at en gruppe af danske transkønnede patienter er i lovlig hormonbehandling i udlandet. For at komme i hormonbehandling hos en udenlandsk læge, skal man have et såkaldt hormonbrev. Dette er en henvisning, der er beskrevet i WPATH s (World Professional Association for Transgender Health) Standards of Care ( https://amo_hub_content.s3.amazonaws.com/association140/files/standards%20of%20care, %20V7%20Full%20Book.pdf ), som dokumenterer, at patienten har fået vejledning, og har givet et informeret samtykke. Disse breve får danske transkønnede oftest fra amerikanske psykologer og psykiatere. Pga. de store afstande i USA har amerikanske transkønnede ofte meget langt til nærmeste kvalificerede behandler, og der er derfor flere psykologer/terapeuter og psykiatere, der vejleder transkønnede patienter vha. telemedicin. Kommunikationen foregår via chat, telefonsamtaler eller video telefoni. Disse behandlere følger Standards of Care, og derfor kan f.eks. en tysk eller engelsk gynækolog, der også følger Standards of Care, iværksætte en hormonbehandling, når en dansk patient har et hormonbrev, som er fremskaffet via en amerikansk psykolog/psykiater.

3 Danske gynækologer følger pga. Sundhedsstyrelsens nuværende vejledning ikke Standards of Care, så selvom de danske transkønnede altså kan få behandling i udlandet, kan deres behandling ikke fortsættes i Danmark, fordi det såkaldt højt specialiserede tilbud ikke anerkender hormonbrevene, og fordi privatpraktiserende gynækologer ikke må overtage en hormonbehandling startet i udlandet. Det er forbundet med en del omkostninger, for det første at skaffe et hormonbrev, for det andet at rejse frem og tilbage for at få konsultation og kunne købe hormonerne på et udenlandsk apotek. Derfor er denne måde at starte hormonbehandling forbeholdt transkønnede, der er forholdsvist ressourcestærke. En anden gruppe, der er i lovlig hormonbehandling i udlandet, er danskere, der rent faktisk bor i udlandet. Mange af disse patienter frygter at flytte tilbage til Danmark fordi de ikke ved om deres hormonbehandling kan fortsættes på lovlig vis her i landet, uden at de skal igennem en psykiatrisk udredning. Det er en hindring for individets frie bevægelighed. En tredje gruppe er de udenlandske transkønnede, der måtte ønske at bosætte sig i Danmark af forskellige grunde. Vi ønsker, at udenlandske WPATH breve bliver respekterede som adgangsgivende til behandling i Danmark. Vi ønsker, at det faktum, at en patient er i hormonbehandling og trives ved det, gør at patienten skal betragtes som transkønnet af det danske sundhedssystem (dvs. umiddelbart tildeles den nye diagnose), uden også at skulle vurderes af en psykolog/psykiater. Dette er spild af ressourcer og hverken til gavn for samfundet eller patienten. Kirurgi i udlandet Adgang til kirurgi i udlandet foregår på samme måde som beskrevet i afsnittet om lovlig hormonbehandling i udlandet. Man skaffer de fornødne WPATH breve og betaler selv for indgrebet. Problemer opstår, når den transkønnede kommer hjem til Danmark og ønsker yderligere kirurgi eller behandling, eller ikke selv har råd til re operationer, hvis der opstår komplikationer. Sådan som systemet fungerer nu, skal den transkønnede først godkendes til det indgreb, der allerede er foretaget. Hvis f.eks. en transmand er blevet top opereret i udlandet, og han ønsker at blive kastreret i Danmark, skal han udredes til top operation i Danmark, før han kan få tilladelse til kastration. Hvis en person er kastreret, men ønsker adgang til yderligere kirurgi (det kunne f.eks. være genital kirurgi), skal denne først godkendes til kastration i Danmark. Behandlere på Sexologisk Klinik har til flere patienter udtalt, at det betragtes som en slags snyd at få foretaget indgrebet, uden at de har givet tilladelse til det først (fordi udenlandske WPATH breve ikke godtages), og det skal de ikke belønnes for (dvs. at de stadig skal igennem den samme udredning som de der ikke har fået indgrebet ). Det er vigtigt, at patienter, der har søgt behandling i privat regi, ikke straffes for det. For det første bør den nye vejledning indskærpe, at behandling ikke er en belønning for god opførsel,

4 men noget patienten har brug for, krav på og ret til. Vejledningen bør tager hensyn til, at patienterne kommer til systemet fra meget forskellige steder. Man kunne nemt forestille sig at en mand, der har fået foretaget genital kirurgi og har brug for at få erstattet et testikel implantat, skal igennem flere års udredning, fordi han først skal godkendes til hormoner og top kirurgi, dernæst til kastration, dernæst til genital kirurgi. Dette giver ingen mening og er et urimeligt spild af ressourcer. Vi ønsker et system, hvor udredning bortfalder, så snart indgreb er foretaget. Vi har forståelse for, at SST er bundet af Sundhedslovens paragraf 115, som siger, at for at få tilladelse til kastration, skal en patient have et vedholdende ønske derom og kunne overskue konsekvenserne, og at det derfor er vigtigt, at der er dokumentation for, at disse kriterier er opfyldt. Men når kastrationen er sket, er der ingen grund til at sende den transkønnede ind i et forløb, der har til formål at dokumentere et vedholdende ønske. Man må antage, at ønsket har været vedholdende nok, når indgrebet er foretaget. Krænkelser af transkønnedes ret til privatliv Læger har som udgangspunkt altid tavshedspligt, når de taler med en patient. Vi ønsker, at læger tilknyttet behandlingstilbuddet ikke krænker denne ret. Vi har oplevet, at der som en del af de materialer, man får tilsendt før man starter forløbet, er en samtykkeerklæring til at dele informationer med andre læger. Det må aldrig være en forudsætning for behandling, at patienten giver sådan et samtykke. Derfor må det ikke, som det er på nuværende tidspunkt, være en standarddel af forløbet, at patientens udtalelser skal vurderes af andre læger end de, patienten selv har talt med. Ens forløb må ikke blive påvirket negativt af, at man ikke ønsker at give behandleren adgang til at indhente oplysninger om sit helbred hos andre sundhedsinstitutioner. Der er en begrundet frygt i transmiljøet om, at stort set enhver oplysning vil kunne blive brugt som grund til at nægte adgang til behandling. Når der bedes om samtykke til at kunne indhente data om patienten, skal det fremgå klart, hvad formålet er med at indhente oplysninger fra de enkelte instanser, og hvad disse oplysninger vil blive brugt til. Behandleren skal dokumentere behovet for oplysninger i hvert enkelt tilfælde. Hvis patienten nægter at give tilladelse, må behandleren vurdere patienten uden at have adgang til oplysningerne. Det må ikke påvirke den transkønnedes forløb negativt, hvis denne ikke ønsker at opgive sin ret til tavshedspligt hos læger og andre behandlere. Det bør fremgår af de nye retningslinjer, at information om patientens sexliv skal kun indhentes i meget særlige tilfælde, og at det ikke må være en del af en standardforløb. Hvis patienten får en opfattelse af, at der ikke gives adgang til behandling, uden at der bliver udleveret meget personlige detaljer om dennes sexliv, er der tale om et overgreb på patienten, og dette er fuldstændig uacceptabelt. Lande må ikke indsamle og registrere informationer om borgernes seksuelle orientering (ifølge artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention). Det følger deraf, at der ikke må indsamles information om transkønnedes seksuelle orientering eller andre detaljer om deres sexliv, herunder hvad de tænder på seksuelt, hvordan de dyrker sex,

5 og hvem de dyrker sex med. Der må heller ikke indsamles information om transkønnedes familiemedlemmers seksuelle orientering, og transkønnede må ikke tvinges til at udlevere den type information. Ønsker man at vide, hvordan den transkønnede har det med sin krop, kan man spørge åbent ind til det, eller spørge til, hvilke tanker der ligger bag ønsket om, at kroppen skal være anderledes. Pårørendesamtaler skal afskaffes helt for myndige transkønnede. At bede et voksent menneske om at stille med vedkommendes forældre til en samtale er umyndiggørende og irrelevant. Pårørende kan tilbydes et psykoterapeutisk forløb, hvis de ønsker det, men den behandler, der rådgiver og vejleder pårørende, må ikke være den samme, som den, der udreder eller har den transkønnede i terapi. Information må ikke udveksles mellem disse behandlere. En forsker bør indhente et skriftligt samtykke fra en patient, hvis dennes journal skal indgå i registerforskning. Selve diagnosen er for nogle transkønnede meget privat og ikke noget, de ønsker, at andet sundhedspersonale bliver informeret om. Vi ønsker derfor, at det ikke står noget sted, som andre læger og sundhedspersonale har adgang til, at en borger er transkønnet. Brugertilfredshedsundersøgelse Som det er nu, er det kun i børnetilbuddet på Bispebjerg Hospital, at transkønnede børn og unge får mulighed for at deltage i en brugertilfredshedsundersøgelse efter 2. samtale. Vi ønsker, at alle transkønnede patienter skal tilbydes at deltage i en anonym brugertilfredshedsundersøgelse med jævne mellemrum, ikke bare efter 2. samtale, men flere gange i deres forløb. Vi ønsker, at Sundhedstyrelsen eller en anden offentlig myndighed både skal gennemgå de data, der bliver indsamlet og reagere på dem. Læger, der gentagne gange får negative evalueringer, skal fratages ansvaret for transkønnedes behandling. Læger, der får positive evalueringer, skal gives mere ansvar og opfordres til at vejlede andre læger, så de kan blive bedre til deres job. Hvis det fremkommer af undersøgelsen, at læger har foretaget sig noget ulovligt, skal disse meldes til politiet og andre relevante myndigheder. Hormondosis Vi er bekendt med flere tilfælde, hvor patienter, der går på gynækologisk ambulatorium på Rigshospitalet, konsekvent underdoseres med hormoner, således at patienternes hormonniveauer ikke ligger indenfor referenceintervallerne for deres køn. Patienter bliver fejlinformeret om konsekvenserne af behandling, bl.a. bliver transkvinder fortalt, at de ikke kan få rejsning, med mindre de holder sig til lave doser af hormoner og hormonblokkere, også selvom patienter, som har været i behandling over flere år, fortæller, at dette ikke er tilfældet. Konsekvensen af undermedicinering er de samme som for ciskønnede med lavt indhold af

6 kønshormoner i blodet, dvs. depression, tab af knoglemasse, forringet livskvalitet m.m. Derfor bør transkønnede patienter ikke underdoseres, men skal behandles sådan, at de er psykisk tilpasse og samtidig ikke er overdoserede. I den nye vejledning skal det derfor præciseres, at man skal opnå et hormonniveau indenfor referenceintervallerne for det pågældende køn. Hvis en transperson ønsker at eksperimentere med sin hormondosis, skal denne støttes i dette, såfremt hormonniveauet i blodet efter justeringen er i referenceintervallet for dennes køn. Adgang til klage Patientklagenævnet skal ikke være inhabilt i sager, der vedrører sexologisk klinik. Det, at der indsendes klager, bør ikke påvirke den transkønnedes sag og bør ikke forsinke dennes forløb. Fordi transkønnedes forløb tidligere har været meget lange, bør vi have udvidet det tidsrum, hvor vi har ret til at klage over behandlingen, i forhold til andre patientgrupper. Mange transkønnede tør ikke klage, før de er helt færdigopererede af frygt for, at en klage vil påvirke muligheden for at få adgang til operationer. Og et operationsforløb kan tage mange år, ud over den tid der bliver brugt på udredningen. Dokumentation af udredning Patienter skal informeres skriftligt om, at de gerne må optage samtalerne med behandleren. Patienten skal også oplyses om, at denne har ret til at have en bisidder med til alle samtaler. Behandlerne må ikke forhindre patienterne i at benytte sig af disse rettigheder. Stop vurdering af patienternes udseende Det er praksis i psykiatrien at nedskrive en vurdering af patientens udseende. Vi mener, at det er i orden, at man vurderer, om patienten ser sund og rask ud, men det er ikke acceptabelt forholde sig til patientens kønsudtryk. Hvis der registreres detaljer om patientens udseende, skal det have relevans i forhold til en mistanke om u eller underbehandlede psykiatriske eller somatiske sygdomstilstande. Det at være transkønnet er i sig selv ikke nok til sådan en vurdering, da det fremover ikke er en psykiatrisk diagnose, og patientens udseende må ikke bruges som målestok for patientens kønsidentitet. Behandlerne må ikke kræve at se billeder fra patientens barndom, og barndom skal i det hele taget ikke indgå i vurderingen, med mindre der er særlig grund til det, eller at det er noget, patienten selv ønsker at tale om. Ret til selv at vælge behandler Patienter skal selv kunne vælge deres behandler/ hvem de er i udredning hos. Hvis en patient er utilfreds med en behandler, skal patienten straks have mulighed for at kunne skifte til en anden. Dette skal ikke medføre unødig forsinkelse af forløbet. Vi forstår, at der er et begrænset

7 antal behandlere, og at der kan opstå flaskehalse, hvis der er behandlere, transkønnede ikke ønsker at gå hos. Men det må være op til den transkønnede selv, om man ønsker at acceptere ventetid, og evt. at udredningsgarantien ikke kan overholdes, for at komme til en bestemt behandler. Kriterier for adgang til behandling Vi er bekendt med, at patienters adgang til kirurgi kan blive forsinket, fordi lægen forlanger, at patienten skal tabe sig (have et bestemt BMI, Body Mass Index). BMI siger intet om en patients helbred (det siger noget om befolkningsgruppers sundhedsstilstand), så der bør selvfølgelig ikke være nogle behandlinger, der ikke gives adgang til, med mindre patienten har et BMI i et bestemt interval. Om en patient fysisk kan tåle et kirurgisk indgreb må vurderes ud fra patientens individuelle sundhedstilstand, ikke ud fra BMI. Vi er klar over at fedtprocent til gengæld har indflydelse på kvaliteten af resultatet af flere typer af operationer, men hvis patienten er indforstået med dette, kan indgrebet udføres uanset dennes vægt og fedtprocent. Disse indgreb er ikke kosmetiske, men nødvendige. Hvis danske kirurger ikke er kvalificerede til at operere på f.eks. kraftigt overvægtige patienter, skal disse patienter henvises til højt specialiseret behandling i udlandet. Patienter kan ikke kræves at have en bestemt måde at udtrykke deres køn på, for at disse gives adgang til behandling. Der må ikke stilles krav til påklædning, brug af make up og smykker. Patientens kønsudtryk må ikke noteres i en journal. Behandleren må ikke forhindre eller forsinke behandling grundet patientens udseende eller kønnede adfærd. Man må ikke kræve, at patienten skifter navn eller juridisk køn for at få adgang til behandling. Det skal være muligt, for patienten at påbegynde medicinsk transition, før vedkommende springer ud for omverdenen. Man må ikke kræve, at patientens sociale forhold opfylder bestemte kriterier. Vi er klar over, at transitionens success påvirkes af, hvordan det omgivende samfund og nære relationer modtager den transkønnede. I forhold til dette bør behandlere udelukkende forholde sig vejledende og støttende og må ikke forhindre adgang til behandling, hvis de optimale sociale forhold ikke er tilstede. Vi er bekendt med tilfælde, hvor patienter, der har f.eks. autismespektrumdiagnoser, er blevet forment adgang til behandling pga. disse diagnoser. WPATH er meget klar på dette punkt: hvis patientens andre helbredsmæssige problemer er velkontrollerede, må disse aldrig være en grund til, at patienten ikke får adgang til behandling. Vi ved, at transkønnede hyppigt har problemer med depression, angst og PTSD. Vi ved, at autismespektrumdiagnoser forekommer hyppigere blandt transkønnede end blandt resten af befolkningen se evt. Journal of Autism and Developmental Disorders Autism Spectrum Disorders in Gender Dysphoric Children and Adolescents ( https://link.springer.com/article/ /s ). Tilstedeværelsen af denne type problemer bør ses som en mulig konsekvens af, at personen er transkønnet, og ikke som en kontraindikation for behandling. Hvis en patient er skizofren eller har et andet alvorligt problem med virkelighedsopfattelsen, skal dette blot være velkontrolleret, før patienten kan starte i behandling, ligesom der står i Standards of Care.

8 Patienter, som bliver afvist, skal have mulighed for at få en second opinion fra en anden, uvildig læge. Afvisningen skal være skriftlig og velbegrundet. Sker der ændringer i patientens forhold, f.eks. hvis patienten skaffer ulovlige hormoner og trives ved behandlingen med disse, eller hvis patienten selv betaler for kirurgi i udlandet og er glad for resultatet, eller hvis patienten har en alvorlig psykisk lidelse der er kommet under kontrol, skal sagen tages op igen. Tydeliggørelse af kriterier for behandling Vi vil gerne have, at vejledningen eller et dokument, der supplerer vejledningen, præciserer de nøjagtige kriterier for adgang til de enkelte faser i behandlingen. Dette vil være i overensstemmelse med Sundhedsloven, der omfatter kravene til sundhedsvæsenet og herunder et gennemsigtigt sundhedsvæsen (paragraf 2 stk. 6). F.eks.: Hvad er kriterierne for at få tilbudt hjælpemidler (f.eks. binders, packers, parykker, brystindlæg)? Hvilke kriterier skal en patient opfylde for at komme i hormonbehandling? Hvilke kriterier er der for, at en patient får tilbudt hormonblokkere? Er der et krav om et bestemt antal samtaler? Er der krav om, at flere læger har sagt god for behandlingen, eller kan en enkelt læge gøre det? Hvad kontraindikerer behandling? Hvis en patient nægter at tale om sin fortid, sociale forhold eller sexualitet, er dette så grund nok til at nægte patienten behandling? Hvad er kriterierne for topkirurgi til mænd? Er disse anderledes end kriterierne for topkirurgi til kvinder? Hvad er kriterierne for kastration? Er der forskel på kravene til kastration for mænd og kvinder? Hvad er kriterierne for genital kirurgi? Er der forskel på kriterierne for at få foretaget vaginoplastik, metoidioplastik og phalloplastik? Har kvinder adgang til genitalkirurgi i udlandet, og under hvilke omstændigheder vil Sundhedsstyrelsen give tilladelse til dette? Under hvilke omstændigheder har mænd adgang til genitalkirurgi i udlandet? Stilles der krav til mænd om at vagina og livmoder/æggestokke skal fjernes, for at der tilbydes metoidioplastik eller phalloplastik? Kan kvinder få fjernet testikler, uden at der laves en vaginoplastik? Hvad er kriterierne for FFS (Facial Feminisation Surgery)? Hvad er kriterierne for at få tilbudt hårfjernelse? Hvad er kriterierne for at få tilbudt hårimplantater? Hvad er kriterierne for at få tilbudt trachial shaving? I hvilke tilfælde kan der tilbydes medicinsk tatovering? Hvad er kriterierne for at få tilbudt stemmetræning?

9 Vi ønsker, at Sundhedsstyrelsen tager specifikt stilling til alle disse forskellige situationer, så det er helt tydeligt for alle, både patienter og behandlere, hvilke retningslinier der gælder. Tydelige retningslinjer er en forudsætning for borgeres retssikkerhed. Ved afslag på en ønsket behandling, skal der gives vejledning i muligheden for at klage over afgørelsen, en klage, der skal afgøres af en uvildig instans. Vi ønsker, at afvisninger for enkelte behandlinger skal være videnskabeligt velbegrundede. Vores egen holdning er, at alle former for behandling skal tilbydes, hvis patienten ønsker dem og er istand til at forstå konsekvenserne af behandlingen. Altså en informeret samtykke model. Vi ønsker også, at såfremt patienten ønsker det, skal der gives tilskud til behandling i udlandet, svarende til hvad samme behandling ville koste i Danmark. Hvis Sundhedsstyrelsen mener, at der er behandlinger, transkønnede ikke skal have tilskud til, skal det være muligt at få tilladelse til disse behandlinger i privat regi i Danmark. Patienter skal have enslydende og korrekte informationer om disse kriterier ved starten af deres forløb. Disse informationer skal gives proaktivt, og ikke kun hvis patienten spørger. Informationen skal gives skriftligt. Fertilitetsbehandling Transkønnede skal have adgang til fertilitetsbehandling, hvis dette ønskes. Transkønnede skal have ret til at deponere sæd eller æg før hormonbehandling påbegyndes. Personer, der har en livmoder, skal have mulighed for at stoppe behandling med hormoner i en periode, hvis de ønsker at blive gravide, uden at dette påvirker deres videre forløb eller deres adgang til indgreb. Patienter skal informeres grundigt om muligheder for fertilitetsbehandling før behandling med hormoner påbegyndes, og tilbydes en henvisning til fertilitetsafdelingen/sædbank. Oplysningen om, at kvinder bliver sterile af hormonbehandlingen, må ikke bruges som et forsøg på at tale personen fra at påbegynde behandlingen. Kvalifikation af kirurger Vi ønsker, at i tilfælde af komplicerede, højt specialiserede operationer, skal den ledende kirurg have foretaget minimum 50 operationer af samme slags. Disse kan evt. være i forbindelse med et uddannelsesforløb i udlandet under supervision af en kirurg, der er erfaren på området. Kirurgen skal også vedligeholde sine kompetencer. Vi har erfaret, at danske transkønnede bliver opereret af kirurger, der har foretaget meget få genitale rekonstruktioner. Dette bør stoppe. Der findes mange dygtige og højt kvalificerede kirurger i udlandet, der foretager hundredvis af operationer om året. Vi ved, at den absolut vigtigste faktor for, om transkønnede er tilfredse med at have gennemgået kønsmodificerende indgreb, er operationernes kvalitet. Se evt. Archives of Sexual Behavior Factors Associated with Satisfaction or Regret Following

10 Male to Female Sex Reassignment Surgery ( https://link.springer.com/article/ /a: ) Transkønnede skal tilbydes terapi Som det er nu, bliver transkønnede ikke tilbudt terapi i forbindelse med deres beslutningsprocess omkring transition og i forbindelse med konsekvenserne af transitionen. Patienten bør tilbydes, men ikke påtvinges, et støttende psykoterapeutisk forløb (individuel eller i grupper) under udredningsforløbet. Det er vigtigt, at den pågældende psykolog ikke inddrages i en beslutning om, hvorvidt patienten skal have adgang til behandling eller ikke. Transkønnede bør kunne gå til en kvalificeret psykolog i deres nærområde. Transkønnede patienter bør opfordres til og støttes i at opsøge andre transkønnede. Der skal informeres om, hvor man kan finde information om at være transkønnet, der er produceret af transkønnede, som har erfaring med den pågældende behandling. Børn og unge For børn og unge er der det særlige forhold, at de ikke er medicinsk myndige, før de er 15 år gamle og derfor ikke er i stand til at give et informeret samtykke til behandling. For disse børn er det enormt vigtigt for deres fremtidige velbefindende, at deres pubertet bliver kunstigt forsinket, indtil de er medicinsk myndige, så man forhindrer at deres kroppe udsættes for irreversible ændringer. I den nuværende vejledning kan børn først komme på hormonblokkere, fra de er 12 år gamle. For mange er dette for sent, puberteten er allerede gået i gang. Derfor bør behandling med blokkere sættes igang ved Tanner stadie 2, lige meget hvilken alder dette indtræffer i. Vi ønsker, at det nedre alderskrav fjernes i den nye vejledning. Det er en generel problemstilling, at der indhentes rigtig mange oplysninger, som er private og følsomme, men ikke har sammenhæng med at være transkønnet. Dette gælder især for børn, hvor de behandlende instanser på nuværende tidspunkt b.la. ønsker tilladelse til at indhente oplysninger hos børn og unges skole, foretager IQ tests og mange andre psykologiske tests (nogle af dem, der netop er afskaffet i forbindelse med behandling af voksne). Det er vanskeligt at se sammenhængen mellem resultatet af en IQ test og at være transkønnet, eller sammenhængen med, hvordan et barn klarer sig i skolen og at være transkønnet. Vi forstår, at man ønsker at være sikker på, at børn og unge kan forstå konsekvenserne af deres ønske om hormoner, men dette burde kunne undersøges gennem en samtale. Hvis det undersøges gennem en intelligenstest, kan den så dumpes? Og vil en lav score på IQ kunne give afslag på hormoner? Hvad med transkønnede, der er mentalt retarderede? Skal de ikke have adgang til behandling? Den psykologiske udredning af børn og unge foretages nu på Bispebjerg Hospital af Børne ungepsykiatrien i Region Hovedstaden og Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. Det betyder, at børn, unge og deres forældre skal have kontakt med to instanser, der begge siger, at "vi vil gerne lære dig at kende". Dette medfører også, at børn/unge og deres forældre skal give en del

11 oplysninger flere gange og til flere forskellige behandlere. Det indebærer desuden, at der skal udfyldes ensartede skemaer til SK og Bispebjerg, ligesom der skal gives tilladelse til, at SK og Bispebjerg må udveksle oplysninger. Selvom man giver denne tilladelse, så kan Bispebjerg alligevel ikke få alle oplysninger fra SK (Bispebjerg oplyser, at det skyldes, at SK er i kategorien "højt specialiseret", mens Bispebjerg kun er i kategorien "specialiseret"). Det er problematisk, at der indhentes mange oplysninger om den enkelte, som ikke har direkte sammenhæng med at være transkønnet. Det er oplysninger, som efterfølgende kan anvendes til forskning, som den enkelte ikke har indflydelse på (f.eks. registerforskning). Bispebjerg tilbyder rådgivning og vejledning og skal samtidig give en anbefaling til SK om påbegyndelse af hormonbehandling. Derved har Bispebjerg en dobbeltrolle, hvor det ikke er gennemskueligt, hvordan de oplysninger, som Bispebjerg modtager fra børn, unge og forældre i forbindelse med vejledning og rådgivning, anvendes i forhold til anbefalingen til SK. Det er en uheldig sammenblanding af to forskellige roller. Vi ønsker, at der er et terapeutisk tilbud til børn og unge. Det er vigtigt, at den instans, der står for støtte, vejledning og terapi af børn, skal være adskilt fra den instans, som står for udredningen. Udredning af børn skal udelukkende handle om at vurdere, om barnet kan forstå konsekvenserne af behandlingen. F.eks. skal barnet kunne forstå, at når man tager hormonblokkere kommer man ikke i puberteten som ens jævnaldrende. Barnet skal også kunne forstå, at når man kommer i puberteten, så vil der ske ændringer i kroppen, der ikke kan ændres tilbage, og at det sker, uanset hvilken pubertet man gennemgår. Vi ønsker, at der bliver sat særlig fokus på de transkønnede børn og unge, der har forældre, som ikke støtter dem. Disse børn og unge er særligt udsatte, og det må være muligt at hjælpe dem. Vi minder om, at det ikke kun er voksne, der selvmedicinerer. Børn og unge, der selvmedicinerer, skal naturligvis, på lige fod med voksne, have mulighed for at få taget blodprøver hos egen læge, og at få overtaget deres behandling af kvalificerede gynækologer og/eller endokrinologer. Konklusion Der er i de sidste par år sket meget store forandringer i samfundets holdning til transkønnede. Både fra politisk side og generelt er man blevet opmærksom på, hvor urimeligt transkønnede er blevet behandlet i mange år. Amnesty International udgav en rapport i marts 2016, hvor der stod klart, at transpersoner diskrimineres inden for den danske sundhedssystem. Vi har længe været en glemt patientgruppe, der ikke har ret til at bestemme over vores egne kroppe. På grund af den begrænsede adgang til behandling i Danmark, er mange blevet tvunget ud i kriminalitet for at skaffe livsnødvendig medicin, og mange har været tvunget til at tage til udlandet for at kunne få de operationer, de havde brug for.

12 Vi har vundet flere sejre. Først fik vi selv lov til at bestemme vores juridiske køn. Det var en stor sejr. Men en endnu større sejr har vi vundet i år. Vi skal ikke længere kategoriseres i en psykiatrisk diagnose. Mange af os troede ikke, at vi ville se denne dag komme. At samfundet anerkender, at vores ønske om at leve, som dem vi er: mænd, kvinder eller ikke binære, at dette ikke er et sygt ønske, og ikke er udtryk for, at der er noget galt med os, blot fordi vi er transkønnede. Men vi har brug for jer, der tager beslutninger på sundhedsområdet nu. Vi er nemlig ikke færdige med denne kamp. For den er ikke vundet før både vejledningen og behandlingen reflekterer denne holdningsændring. Vi håber på, at vi får en ny vejledning, som tilgodeser de transkønnedes interesser, vores ve og vel, vores tarv, og som kan sætte en ny, international standard for behandling af transpersoner. Vi håber, at I finder modet til at ændre systemet radikalt. Vi håber, at I kæmper for os og kæmper med os, ikke mod os. Vores liv er i jeres hænder. På vegne af Transkønnedes Interesseorganisation. Niels Jansen Medunderskrivere:

Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk

Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens udkast af 2. juni 2014 til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Læs mere

Behandlingsteam. Transseksualitet

Behandlingsteam. Transseksualitet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 189 Bilag 3 Offentligt Sexologisk Klinik Behandling i Danmark af personer med transseksuelle symptomer. Annamaria Giraldi, Overlæge, Ph.d Jørgen Bech-Jessen,

Læs mere

Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling

Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling Oktober 2014 Kære behandlere! Behandling af transkønnede har længe været et område med lav prioritet i Danmark. Det har ført til mangel på viden, monopolisering

Læs mere

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange

Læs mere

Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte

Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk LGBT Danmarks udkast til: Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse

Læs mere

Vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons

Vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 471 Offentligt Vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons Den gamle vejledning Vejledning

Læs mere

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede Dato 2. juni 2014 Sagsnr. 5-1010-230/1 jevb jevb@sst.dk UDKAST - Høringsversion Vejledning om udredning og behandling af transkønnede Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge

Læs mere

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER!

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! Den 3. marts 2013. RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! TRANSPOLITIK Kendskabet til transkønnede er mangelfuldt og bygger ofte på forældede, fordomsfulde og fejlagtige opfattelser og holdninger. Det betyder,

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

København den 18. august 2016

København den 18. august 2016 Input fra LGBT Ungdom, Amnesty International Danmark og Transpolitisk Forum og støttet af Transkønnedes interesseorganisation - til brug for ny vejledning for behandling af transkønnede. København den

Læs mere

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! TRANSPOLITIK

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! TRANSPOLITIK RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! TRANSPOLITIK Forholdene for transpersoner er i positiv forandring i disse år. Desværre er kendskabet til transforhold stadig mangelfuldt. Det betyder, at transpersoner som

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 322 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 322 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 322 Offentligt Kommentarer til Sundhedsstyrelsen behandlingsvejledning for transkønnede Fra Transpolitisk forum og Amnesty International. Introduktion

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Sexologisk Klinik PC København Transkønnede/transseksuelle i Danmark

Sexologisk Klinik PC København Transkønnede/transseksuelle i Danmark Transkønnede/transseksuelle i Danmark Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 B 7 Bilag 8 Offentligt Annamaria Giraldi, Professor, Overlæge, Ph.d Eva Grahn, Psykolog Hvad er transseksualitet? Transseksualitet

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede VEJ nr 10353 af 19/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-230/1

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008 Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Høringssvaret er udformet af Nico Miskow Friborg og Kris Vinther. For mere information kontakt

Høringssvaret er udformet af Nico Miskow Friborg og Kris Vinther. For mere information kontakt Høringssvar fra Rådgivning for transpersoner udarbejdet i forbindelse med Sundhedsstyrelsens udkast til en revideret vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Læs mere

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Klik for at redigere i master Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd april 2015 Æstetik eller behandling? Offentlig plastikkirurgi Offentlig betalt plastikkirurgi skyldes altid

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister 2013/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-14841 Fremsat den 30. april 2014 af økonomi- og

Læs mere

Juridisk kønsskifte og kønskorrigerende behandling

Juridisk kønsskifte og kønskorrigerende behandling Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 189 Bilag 3 Offentligt Juridisk kønsskifte og kønskorrigerende behandling 1 af 21 Disposition Kønskorrektion Transkønnede og psykiatrien Informeret samtykke

Læs mere

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Klik for at redigere i master Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Maj 2014 Æstetik eller behandling? Offentlig plastikkirurgi Offentlig betalt plastikkirurgi skyldes altid

Læs mere

Klage over service Sundhedsfaglig klage Erstatning Utilsigtede hændelser. Patientkontoret i Region Nordjylland kan hjælpe dig.

Klage over service Sundhedsfaglig klage Erstatning Utilsigtede hændelser. Patientkontoret i Region Nordjylland kan hjælpe dig. Få hjælp til at... Klage over behandling, forløb eller service på hospital eller hos praktiserende sundhedspersoner, søge erstatning eller rapportere utilsigtede hændelser. Klage over service Sundhedsfaglig

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Hvad er seksualitet (WHO s def.)

Hvad er seksualitet (WHO s def.) Dagens program 1. Hvad er seksualitet 2. Definition af seksuel sundhed 3. Den bio-psyko-sociale model 4. Fra diagnose til hverdag 5. Fordele ved intimitet og sex 6. Den seksuelle onde cirkel 7. PLISSIT

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede Verdens bedste? Overhovedet ikke! Danmark 9. plads Mange tror, Danmark ligger helt oppe i toppen, når det gælder

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning vedrørende sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning vedrørende sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold. HØRINGSNOTAT Sagsnummer 4-1010-127/5 Sagsbehandlers initialer cdhe Enhedeub@sst.dk Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold Tlf: 7222 7400 har udarbejdet en ny vejledning vedrørende

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi

Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi Kommunalt lægeligt udvalg 5. December 2013 Sundhedsaftalen Henvisning og samarbejd mellem kommune og praktiserende læge Praktiserende læge bør henvise: svære

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Patientrettigheder Dine rettigheder som patient Denne vejledning orienterer om dine rettigheder som patient på Steno Diabetes Center. Du kan søge information om love og vejledninger, som sikrer dig disse

Læs mere

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer? INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 17.00 arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark Høringen har til formål at belyse en række

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital Patientrettigheder Januar 2011 Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Frederikssund er et nærhospital i Region Hovedstaden. I denne pjece kan du læse om dine rettigheder som

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden

Læs mere

Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet En afdeling kan efter rådgivning fra et af SST nedsat ekspertpanel (second

Læs mere

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til tandlæger. Hvad betyder reglerne for dig?

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til tandlæger. Hvad betyder reglerne for dig? Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til tandlæger Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Patientrettigheder et informationsproblem?

Patientrettigheder et informationsproblem? Patientrettigheder et informationsproblem? Professor, dr. jur. Mette Hartlev Dias 1 Patientrettigheder Ret til behandling Herunder information om ventetid, ret til frit sygehusvalg m.v. Selvbestemmelsesret

Læs mere

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger. Hvad betyder reglerne for dig?

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger. Hvad betyder reglerne for dig? Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Nyttige adresser og hjemmesider: Patientkontoret, Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 10 (hverdage kl. 9-12) patientkontor@rn.dk www.patientrettigheder.rn.dk Kørselskontoret,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Publikationen vedrører anmeldte og afgjorte sager fra Region Hovedstaden i

Publikationen vedrører anmeldte og afgjorte sager fra Region Hovedstaden i INDHOLD Om tallene 2 Anmeldte sager 4 Anerkendelser 6 Offentlige hospitaler 8 Private hospitaler 10 Typer af afgørelser 12 Fordeling efter dækningsområder 14 Fordeling efter erstatningsposter 15 OM TALLENE

Læs mere

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Information og samtykkeerklæring

Information og samtykkeerklæring Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 16. november Sag nr. Emne: bilag

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 16. november Sag nr. Emne: bilag REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 16. november 2010 Sag nr. Emne: bilag Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Regionsrådet Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler.

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler. Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 57 19 Fax 48 20 57 77 Web www.regionhovedstaden.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 3. december 2010

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

2012/1 BTB 116 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 30. maj 2013. Betænkning.

2012/1 BTB 116 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 30. maj 2013. Betænkning. 2012/1 BTB 116 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 30. maj 2013 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken 0 1 Hjælp til navigation i det offentlige system via Sundhedsdoktor Danica Sundhedsrådgivning sikrer, at sundhedssikringskunder kan få rådgivning ved afslag

Læs mere

Mine rettigheder som patient

Mine rettigheder som patient Patientinformation Mine rettigheder som patient Kvalitet Døgnet Rundt Mine rettigheder som patient 1. Ret til information Som patient har du krav på at få alt at vide om din sygdom og behandling. Du skal

Læs mere