Ifølge reklamelovens 1 må kommuner og regioner anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering 2 for andre, medmindre andet er bestemt i an-

Transkript

1 Juridisk Kontor Retningslinjer for Odense Kommunes anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C Tlf Fax bysekr.bmf@odense.dk 1 Indledning Nærværende retningslinjer handler om Odense Kommunes udnyttelse af mulighederne i lov nr. 490 af 7. juni 2006 om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre (reklameloven). Formålet med reklameloven er at give kommunerne og regionerne bedre adgang til supplerende finansiering af de opgaver, som kommunerne og regionerne varetager, når dette sker under hensyntagen til den neutralitet og saglighed, der bør gælde for opgavevaretagelsen. DATO 11. april 2007 REF. KELP JOURNAL NR. 2006/ I det følgende beskrives først lovens indhold, dernæst beskrives de eksisterende regler for reklamering i Odense Kommune og herefter beskrives de retningslinjer, som Odense Kommune vil efterleve i forbindelse med reklamering for andre. Retningslinjerne er godkendt af Byrådet den.. 2 Reklamelovens indhold Reklamelovens indhold i hovedtræk Ifølge reklamelovens 1 må kommuner og regioner anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering 2 for andre, medmindre andet er bestemt i an- 1 Indholdet i dette afsnit er i nogen grad gengivelse af bemærkningerne til forslaget til reklameloven. 2 Ifølge lovens forarbejder forstås der følgende ved reklamering: Enhver form for kommunikation til en ubestemt flerhed af personer med det formål at gøre opmærksom på et produkt eller en tjenesteydelse for at få folk til at købe det pågældende produkt eller den pågældende tjenesteydelse. Enhver form for reklame for et produkt eller en ydelse er således omfattet. 1/10

2 den lovgivning. Sidstnævnte indebærer, at loven viger for anden lovgivning, herunder kommunalfuldmagtsreglerne (se nærmere herom i afsnit 2.2). Af reklamelovens 2 fremgår, at kommunernes og regionernes anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre skal være i overensstemmelse med markedsføringsloven og anden lovgivning (se nærmere herom i afsnit 2.4). Endelig fremgår det af reklamelovens 3, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal opkræve markedsprisen for de reklameaftaler, der indgås efter loven (se nærmere herom i afsnit 2.7). Loven finder også anvendelse på kommunale fællesskaber, jf. 60 i kommunestyrelsesloven. Loven gælder derimod ikke institutioner og selskaber m.v., der er organiseret på privatretligt grundlag, eksempelvis aktieselskaber ejet 100 % af Odense Kommune og selvejende institutioner, som Odense Kommune har driftsoverenskomst med 3. I det følgende beskrives lovens indhold nærmere. 2.2 Reklamering efter kommunalfuldmagtsreglerne Som nævnt i afsnit 2.1 viger reklameloven for anden lovgivning, herunder kommunalfuldmagtsreglerne. Ifølge kommunalfuldmagtsreglerne har kommuner allerede adgang til at sælge reklameplads i form af bandereklamer på idrætsanlæg, og denne adgang berøres derfor ikke af loven. Ligeledes berøres kommuners adgang til at modtage gaver til brug for varetagelse af kommunale opgaver ikke af loven. Kommuner kan i forbindelse med sidstnævnte endvidere informere om, hvem kommunen har modtaget gaven fra. Der kan f.eks. være tale om, at en privat virksomhed betaler for et legestativ i en børnehave mod opsætning af et messingskilt med oplysning om, hvem der har sponsoreret legestativet. Såfremt informationen har karakter af generel markedsføring af sponsorens navn eller produkter, er forholdet dog ikke længere omfattet af kommunalfuldmagtsreglerne, men skal bedømmes efter reklameloven. 2.3 Hvor og på hvad må der reklameres ifølge reklameloven Reklameloven giver mulighed for at kommuner kan anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. Fast ejendom og løsøre omfatter alle fysiske aktiver såsom bygninger (indvendigt og udvendigt), grunde, køretø- 3 Som det fremgår af afsnit 4 skal selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med, dog forpligtes til at overholde loven og retningslinjerne. 2/10

3 jer, inventar, hjælpemidler, kontorudstyr, IT-udstyr, beklædning, informationsbreve m.v. Loven gælder som nævnt for kommuners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. Anvendelse af den faste ejendom og løsøre forudsætter, at kommunen har privatretlig adkomst til at anvende disse til reklamering. Dette er bl.a. tilfælde i følgende eksempler: Anlægget ejes af kommunen, og der foreligger ikke begrænsninger i kommunens anvendelse af anlægget. Anlægget drives af private på kommunens vegne, og det er aftalt, at kommunen har adgang til at sælge reklameplads på anlægget. Anlægget ejes privat, men drives af kommunen. Anvendelse af fast ejendom eller løsøre til reklamering omfatter opsætning af reklamer på aktivet samt eksempelvis reklamering i form af, at en privat virksomhed køber rettigheden til at benævne et kommunalt idrætsanlæg med virksomhedens navn. Loven omfatter også tilfælde, hvor kommuner i forbindelse med aftalen om reklamering modtager fast ejendom eller løsøre mod, at disse anvendes til brug for reklamering. Loven vedrører ikke reklamering ved brug af fast ejendom og løsøre, som andre end kommuner har rådighed over. Dette gælder, uanset om den, der anvender aktivet i henhold til lovgivningen, kun må anvende aktivet til reklamering efter tilladelse fra Byrådet. Loven finder endvidere ikke anvendelse på elektroniske medier som eksempelvis hjemmesider og intranet. Loven finder desuden ikke anvendelse på opsætning af reklamer på arealer, der hører til en offentlig vej 4, idet dette spørgsmål er reguleret i lov om offentlige veje. 5 Lov om offentlig veje indeholder hjemmel til at kommunalbestyrelsen som vejmyndighed kan opkræve betaling for udstedelse af tilladelse til opsætning af reklamer på det areal, der hører til en offentlig vej, herunder reklamer på f.eks. buslæskure og informationstavler. 4 Et areal hører til en offentlig vej, såfremt arealet er en del af vejens matrikel. 5 For reklameskilte langs veje, kan forholdene endvidere være reguleret af bestemmelser i vejreglerne om sikkerhedszoner (der gælder en sikkerhedszone for faste genstande på 6 7 m. fra veje, hvor der må køres 80 km/t.), og af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, eksempelvis naturbeskyttelseslovens kap. 3 om friluftsreklamer. 3/10

4 2.4 Hvordan og for hvad må der reklameres ifølge reklameloven Det fremgår af reklameloven, at reklameringen skal være i overensstemmelse med markedsføringsloven og anden lovgivning. Endvidere fremgår det af bemærkningerne til loven, at der ved valg af reklameringen skal tages hensyn til den neutralitet og saglighed, som bør gælde for kommuners opgavevaretagelse Markedsføringsloven Markedsføringsloven stiller generelt krav om, at markedsføring skal overholde god skik, jf. lovens 1, ligesom markedsføringen ikke må overtræde lovens generelle forbud mod vildledning og utilbørlige fremgangsmåder samt lovens specialforbud. Ifølge markedsføringslovens 8, stk. 1, skal markedsføring rettet mod børn og unge være udformet med særlige hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Tilsynet med overholdelse af markedsføringsloven varetages af Forbrugerombudsmanden. Af lovens bemærkninger fremgår det, at såfremt Forbrugerombudsmanden har tilkendegivet, at en bestemt reklamering er i strid med markedsføringsloven, må kommunerne ikke anvende den pågældende reklamering. I relation til markedsføringsloven foreligger der bl.a. følgende retningslinjer/tilkendegivelser, som også skal overholdes: Vejledning om børn, unge og markedsføring. Vejledning om skjult reklame. Retningslinjer om kønsdiskriminerende reklamer. Regelsæt for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer. For yderligere oplysninger om markedsføringsloven henvises til Forbrugerombudsmandens hjemmeside Øvrig lovgivning Øvrig lovgivning, som kommunerne skal iagttage, kan være lovgivning, der indeholder forbud mod reklamering af bestemt indhold, angivelse af, at reklamering skal ske på bestem måde, samt lovgivning med krav om tilladelse til reklamering. 4/10

5 Eksempelvis skal følgende overholdes: Lov om forbud mod tobaksreklamer. Lov om etnisk ligebehandling. Byggeloven (se nærmere herom i afsnit 3) Lov om bygningsfredning. Færdselsloven Naturbeskyttelsesloven (fx forbud mod reklameskilte i det åbne land samt på terræn og på bygningsfacader indenfor fredningen af Odense Ådal). Offentligretlig grundsætning om saglighed i forvaltningen. Grundsætningen om saglighed i forvaltningen indebærer bl.a., at der i forbindelse med indgåelse af aftaler om anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre ikke må varetages usaglige hensyn. Dette indebærer eksempelvis, at man ikke må betinge indgåelse af en aftale om f.eks. levering af mad til ældre i kommunen af, at leverandøren køber reklameplads på kommunens idrætsanlæg. 2.5 Hvem må der reklameres for ifølge reklameloven Reklameloven vedrører alene reklamering for andre. Kommunens adgang til at gøre opmærksom på kommunens navn og eksistens, eksempelvis ved markedsføring, branding og indgåelse af sponsoraftaler med sportsklubber på markedsvilkår, berøres således ikke af loven. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 om hvordan og for hvad der må reklameres. 2.6 Hvem må varetage opgaven ifølge reklameloven Reklameloven opstiller ikke begrænsninger med hensyn til håndteringen af opgaven. Kommunerne kan således vælge, om indgåelse af aftaler om reklamering skal varetages af tredjemand 6, eller om man vil benytte egne ansatte. Indgåelse af aftale med tredjemand om håndtering af reklamering fritager ikke kommunen fra forpligtelsen til at sikre, at reklameringen overholder lovgivningen. 6 De udbudsretlige regler skal naturligvis overholdes, såfremt opgaven ønskes varetaget af tredjemand. 5/10

6 2.7 Prisfastsætning og anvendelse af indtægter ved reklamesalg Som nævnt i afsnit 2.1 fremgår det af reklameloven, at kommunen skal opkræve markedsprisen for de reklameaftaler der indgås. Markedsprisen er i lovens bemærkninger defineret som den højst opnåelige pris i handel og vandel. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at kommunen skal udfolde rimelige bestræbelser med henblik på fastsættelse af markedsprisen. Vurderingen af hvad der er markedsprisen vil ofte bero på et skøn, og der tilkommer derfor kommunen en vis margin i fastsættelsen af markedsprisen. Reklameloven opstiller ikke begrænsninger med hensyn til, hvorledes indtægterne ved salg af reklameplads på kommunens faste ejendom og løsøre skal anvendes. Kommunen kan således frit disponere over disse midler med henblik på varetagelse af kommunens opgaver. 3 Gældende regler for reklamering i Odense Kommune Efter byggelovens 6D kan kommunen regulere anvendelsen af udendørsskiltning ved forbud og påbud med henblik på at undgå skiltning, der er til ulempe eller virker skæmmende i forhold til omgivelserne. Endvidere kan kommunen i forbindelse med gennemførelse af lokalplaner indsætte bestemmelser, der forbyder eller begrænser skiltning, herunder reklameskilte mv. Miljø- og Teknikudvalget har den 26. november 2002 udmøntet ovenstående regler i et sæt retningslinjer med henblik på håndtering af ansøgningssager mv. Retningslinjerne har følgende ordlyd: Retningslinjer for skilte og reklamer i det offentlige rum Retningslinjerne er udtryk for udvalgets holdning og kan ikke tilsidesætte gældende lov, lokalplanbestemmelser eller lignende. Retningslinjerne har alene vejledende karakter og vil ikke være bindende for den enkelte grundejer. a. Al skiltning skal tilpasses de konkrete by- og bygningsmæssige forhold. b. Egenskiltningen må i rimeligt omfang opsættes på egen del af facade eller i terræn på egen grund. c. Reklameskiltning må i rimeligt omfang opsættes på egen del af facade eller i terræn på egen grund. 6/10

7 d. Kommerciel reklameskiltning må i princippet ikke opsættes. Kommerciel reklameskiltning kan dog opsættes midlertidigt i forbindelse med byggepladser, særlige arrangementer og begivenheder af almen interesse i højst 3 uger ad gangen og maksimalt 15 uger om året. Kommerciel reklameskiltning kan dog opsættes permanent på særligt egnede steder. Der skal lægges vægt på, at reklameskiltningen ikke virker skæmmende for omgivelserne. Gavlreklamer kan dog males på brandgavle eller på arkitektonisk ubearbejdede gavle, såfremt det drejer sig om en kunstnerisk udformning af hele gavlfladen, hvor det kommercielle budskab er begrænset og indgår naturligt i helheden. e. Bannerskiltning eller lignende skiltning på kommunalt areal (vej, gade eller plads) må kun finde sted kortvarigt i forbindelse med særlige arrangementer og begivenheder af almen interesse. Opsætningen må kun ske efter vejmyndighedens anvisning og må i princippet tidligst finde sted 1 uge før arrangementet. Odense Kommune har endvidere gennemført lokalplan nr om skilte og facader. Lokalplanen, der omfatter bymidten, indebærer et totalforbud mod generelle reklamer. Det vil sige reklamer for produkter mv., der ikke har tilknytning til den adresse, hvorfra der reklameres. Reklamer på løsøre, eksempelvis billboards, reklamestandere mv., må som udgangspunkt ikke opstilles, men kan dog tillades efter en konkret vurdering. Odense Kommune har efter 1999 konsekvent indført restriktive skiltebestemmelser i nye lokalplaner. I ældre lokalplaner og byplanvedtægter er indholdet ofte blot, at skiltning kræver kommunens godkendelse. I det omfang Odense Kommune ønsker at reklamere for andre, vil de regler, kommunen opstiller for private, også skulle efterleves af Odense Kommune. Såfremt By- og Kulturforvaltningen ændrer ovenstående regler eller retningslinjer, vil de nye regler eller retningslinjer også skulle efterleves af Odense Kommune. By- og Kulturforvaltningen har indgået aftale med AFA JCDecaux A/S vedr. bl.a. buslæskærme, buslæskure, informationstavler og bysøjler. Aftalen indebærer bl.a. at det omhandlede gadeinventar benyttes til reklamering for andre og at kommunen også kan benytte noget af gadeinventaret til generel information om kommunen. 7/10

8 Af aftalen med AFA JCDecaux A/S fremgår bl.a. følgende: Da opstilling, rengøring og vedligeholdelse af det i nærværende aftale omhandlende gadeinventar finansieres via reklameindtægter, er det af afgørende betydning, at den kommercielle baggrund for reklamepladserne fortsat vil være til stede i hele kontraktperioden. dvs. frem 31. januar I erkendelse heraf forpligter Odense Kommune sig til ikke at give tilladelse til anden reklame inden for en rimelig afstand, efter kommunens skøn, fra inventar opstillet af AFA JCDecaux as. Dette gælder naturligvis ikke for skiltning af sædvanlig art, som f.eks. skiltning private butiksejere kan have i forbindelse med deres butikker eller virksomheders og forretningers egen skiltning i tilknytning til virksomheden eller forretningens adresse (facadeskilte). 4 Odense Kommunes retningslinjer for reklamering Af bemærkningerne til reklameloven fremgår det, at Byrådet kan opstille andre lovlige betingelser for kommunens anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, end de betingelser, der er indeholdt i loven. I overensstemmelse hermed fastsættes følgende retningslinjer for Odense Kommunes anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. Selvejende institutioner, som har driftsoverenskomst med kommunen, skal ved fornyelse af aftaleforholdet forpligtes til at efterleve retningslinjerne. 4.1 Hvordan og for hvad må der reklameres Ud over reklamelovens regler (der er beskrevet i afsnit 2) gælder følgende for anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre: Kommunens overordnede politikker, f.eks. sundhedspolitikken, kommunikationsstrategien og designmanualen skal overholdes. Der må ikke reklameres for o politiske partier, o politiske bevægelser, o valgte medlemmer eller opstilede kandidater til politiske forsamlinger, o arbejdsgiverorganisationer, o fagforeninger og o religiøse bevægelser 8/10

9 Der må ikke opsættes reklamer, der kan virke anstødelige (f.eks. reklamer, der indeholder pornografi eller anstødelige udtryk). Der må ikke opsættes reklamer af polemisk art, eksempelvis reklamer der indeholder angreb på enkeltpersoner. 4.2 Hvor og på hvad må der reklameres Som nævnt i afsnit 2.1 giver reklameloven mulighed for at anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. De objekter, der kan anvendes til reklamering er talrige, og der kan derfor ikke opstilles en udtømmende liste, over hvilke ejendomme og løsøre der kan anvendes til reklamering. I bilag 1 gives der dog eksempler på mulige reklameobjekter. Som nævnt i afsnit 3 har Odense Kommune allerede opstillet regler for udendørs reklamering. Disse regler vil også skulle overholdes af Odense Kommune i det omfang de bibeholdes. Herudover gælder der følgende begrænsninger i, hvad der kan anvendes til brug for reklamering for andre: Salg af reklameplads er generelt begrænset til den udvendige del af bygninger. I samme omfang som hidtil skal det dog være muligt for foreninger m.v. at reklamere i kommunens haller og lokaler 7. De ansattes 8 beklædning må ikke anvendes til brug for reklamering for andre, såfremt den ansatte har sin gang i borgerens hjem, eller møder borgeren i en sårbar situation, eksempelvis som følge af ulykke, sygdom eller sociale forhold. Redningskøretøjer må ikke anvendes til brug for reklamering for andre. 4.3 Organisering Det overlades til fagudvalgene/forvaltningerne at tage stilling til, hvorvidt man vil gøre brug af muligheden for at reklamere for andre. Fagudvalgene/forvaltningerne afgør således selv, om man eksempelvis vil gøre brug af 7 De eksisterende reklameaftaler (pr. februar 2007) er beskrevet i bilag 2. 8 Ansatte er enhver, der står i ansættelsesforhold til kommunen, uanset ansættelsesformens grundlag og karakter og arbejdstidens længde. 9/10

10 reklamefinansierede busser eller benytte forvaltningens køretøjer til at reklamere for andre. Det overlades ligeledes til fagudvalgene/forvaltningerne at vurdere, hvorledes indtægter fra forvaltningernes udnyttelse af mulighederne for at reklamere for andre skal anvendes. Inden en forvaltning eller selvejende institution, som har driftsoverenskomst med kommunen, indgår aftale om reklamering skal forvaltningen eller institutionen: Sikre at retningslinjerne i afsnit 4.1 og 4.2 overholdes. Inddrage kommunens skiltefirma/reklamebureau 9 og Kommunikation med henblik på at få klarlagt håndteringen af opgaven og med henblik på at sikre, at reklamens udseende og placering er i overensstemmelse med kommunens overordnede politikker. 10 Opnå By- og Kulturforvaltningens (Byggesags) godkendelse af udendørs reklamepladser. Byggesag påser i denne forbindelse, at gældende love, planer og retningslinjer vedr. selve placeringen af reklamen er overholdt. I forbindelse med behandlingen af sagen sikrer Byggesag, at eventuelt relevante parter og myndigheder høres. (Byggesag skal ikke godkende reklamer på køretøjer). 11 Såfremt en forvaltning påtænker at indgå aftale om reklamering på flere reklameobjekter (eksempelvis på forvaltningens biler), skal forvaltningen endvidere orientere de øvrige forvaltninger om sin overvejelse med henblik på at give de øvrige forvaltninger mulighed for at indgå i en reklameaftale, idet reklameindtægten forventeligt forøges, såfremt reklameringens omfang (volumen) øges. 9 Det forventes, at opgaverne vedr. salg af reklamepladser, herunder håndtering af praktiske forhold som eksempelvis op og nedtagning af reklamer, udbydes til tredjemand (et skiltefirma/reklamebureau), således at forvaltningerne eller institutionerne og Kommunikation har en fast samarbejdspartner, såfremt forvaltningerne eller institutionerne ønsker at udnytte mulighederne for reklamering. 10 Det forventes, at det i aftalen med skiltefirmaet/reklamebureauet vil være muligt for Odense Kommune at undtage enkelte objekter fra aftalen, således at eksempelvis en institution selv vil kunne indgå aftale om en reklamefinansieret bus. 11 Såfremt nogle af kommunens eksisterende regler for udendørs reklamering er til hinder for reklamering på det påtænkte sted, skal sagen forelægges By- og Kulturudvalget med henblik på en afklaring af, hvorvidt By- og Kulturudvalget ønsker at ændre de pågældende regler. 10/10