FORÆLDRENES LANDSFORENING

Transkript

1 FORÆLDRENES LANDSFORENING Generalforsamling 2012

2 Indholdsfortegnelse: Dagsorden Liste over FOLAs bestyrelse, suppleanter og kritiske revisorer Generalforsamlingens forretningsorden Bestyrelsens skriftlige beretning Forslag til fremtidigt arbejde Budgetforslag 2012 (revideret), 2013, 2014 Regnskab 2010 og

3 Dagsorden/program for generalforsamling d. 24. marts 2012 Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, 5000 Odense C. Kl velkomst Valg af dirigent Valg af referent Formalia, herunder godkendelse af generalforsamlingens forretningsorden Bestyrelsens beretning Kl frokost Debat om bestyrelsens beretning Fremtidigt arbejde samt debat Regnskab 2010 og regnskab 2011 Indkomne forslag (ingen) Budgetter (2012, 2013, 2014) Kl kaffe og brød Valg af bestyrelse Valg af bestyrelsessuppleanter Valg af kritiske revisorer Eventuelt Generalforsamlingen afsluttes kl

4 FOLA Foreningens bestyrelse: Lars Klingenberg, formand Dorthe Boe Danbjørg, næstformand og kasserer Jakob Lindahl Helle Nielsen Diane Vangsgaard Eriksen Kritiske revisorer: Sven Arne Steffensen Henning Pedersen 4

5 Generalforsamlingens forretningsorden 2012 A. Åbningsprocedure Et bestyrelsesmedlem åbner generalforsamlingen, giver praktiske oplysninger m.m., leder valget af dirigent, hvorefter denne overtager mødeledelsen. Valg af referent Konstatering af lovlig indvarsling Dirigenten fremlægger forretningsordenen til godkendelse Dirigenten fremlægger dagsordenen til godkendelse. B. Forhandlingsprocedure. Kun valgte delegerede har stemmeret jfr. vedtægterne 4 stk.9. Dagsordenens punkter behandles i den angivne rækkefølge. Afvigelser herfra kan kun finde sted med generalforsamlingens samtykke. Punkter som ikke er anført på dagsordenen kan ikke behandles. Ingen kan tage ordet uden dirigentens samtykke. Ordet gives i den begærede rækkefølge - dog kan dirigenten bryde rækkefølgen for at give en taler ordet for en kort bemærkning af oplysende eller korrigerende art. Forslagsstillere til forslag og ændringsforslag har ret til en afsluttende bemærkning. Forslag af enhver art skal afleveres skriftligt og underskrevet til dirigenten Ethvert tvivlsspørgsmål i forhold til denne forretningsorden afgøres af generalforsamlingen. Såfremt der stilles forslag om ny dirigent sætter formanden straks dette til afstemning. 5

6 Afstemninger afgøres ved simpelt flertal. Ved stemmelighed falder de stillede forslag. I tilfælde af flere forslag om samme emne sættes det mest vidtgående forslag til afstemning først. I tilfælde af ændringsforslag til stillede forslag, sættes ændringsforslaget til afstemning først. Ved personvalg skal der foretages skriftlig afstemning, såfremt det kræves af mindst en delegeret. Fraværende kan kun vælges såfremt der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra den pågældende. Bestyrelsen er ansvarlig for at meddelelser og udtalelser vedtaget på generalforsamlingen, bliver udsendt til offentligheden. 6

7 Bestyrelsens skriftlige beretning Minimumsnormeringer og folketingsvalg. Der har endnu engang været fokus på normeringerne i vores daginstitutioner i de forgangne år. SFI Det nationale Forskningscenter for velfærds forskningsoversigt fra 2009 Børnehavens betydning for børns udvikling er tydelig i sine konklusioner: Børn, der går i børnehaver med uddannet personale og gode normeringer, bliver mere intelligente og mere skoleparate og Der er i særdeleshed dokumentation for, at børn fra belastede familier klarer sig bedre, hvis deres pasning har været af høj kvalitet. De bliver fx mindre kriminelle, får en højere uddannelse, får højere indtjening og har et bedre helbred. Der er altså store samfundsøkonomiske gevinster ved at investere i børnepasning af høj kvalitet. I kølvandet på SFI s forskningsresultater kom Ole Henrik Hansens (cand.pæd. og phd.studerende) feltundersøgelser, som pointerede at i nogle vuggestuer fik børnene kun 3 minutters voksenkontakt i timen, mens der i de bedste vuggestuer var 21 minutters kontakt pr. time og at årsagen bl.a. skal findes i strukturen og planlægning af hverdagen, hvilket selvfølgelig føjer en ekstra dimension på normeringsdebatten. Med udgangspunkt i forskningen, der påpeger en klar sammenhæng mellem kvalitetsinstitutioner og børns trivsel og udvikling, har vi fortsat og intensiveret vores fokus på ønsket om nationale standarder for personalenormeringen i vores daginstitutioner. Der er blevet arbejdet målrettet på en minimumsnormering med: minimum 1 ansat til 3 vuggestuebørn/dagplejebørn, minimum 1 ansat til 5 børnehavebørn, minimum 1 ansat til 10 fritidshjems/sfo-børn minimum 1 ansat til 15 klubbørn Vi har udsendt et stort antal pressemeddelelser, som taler for folketingets pligt til at påtage sig et ansvar for de mindste, vi har givet talrige interviews og kommentarer til pressen omkring vores krav til minimumsnormeringer. Vi har afholdt en meget vellykket og velbesøgt konference med overskriften Har vi nået en grænse hvor er den danske daginstitutionsmodel på vej hen? hvor fokus ligeså var på minimumsnormeringer. Forældre, pædagoger, politikere, forvaltningsfolk og organisationsfolk drøftede udviklingen på et klemt daginstitutionsområde i en fyldt fællessal på Christiansborg, hvor forældre, forskere, daværende socialminister samt oppositionen gav deres bud på fremtidens daginstitution og på muligheden for nationale 7

8 minimumsstandarder. Ingen tvivl om at konferencen ramte et højaktuelt emne den blev overtegnet i løbet af 2 dage og mere end 150 gik forgæves. Vi overvejer fortsat om succesen skal gentages for at holde fokus på området. Konferencen blev startskuddet til en løbende kampagne om minimumsnormeringer. Kulminationen blev folketingsvalget i september Vi kæmpede en sej kamp for at komme igennem mediemuren i en valgkamp, hvor fokus i høj grad var på den skrantende samfundsøkonomi og hvor det var yderst vanskeligt, at trænge igennem med budskaber om forbedringer for de mindste. Glæden var stor, da minimumsnormeringer blev en del af den nyvalgte regerings grundlag, hvilket indikerer at et flertal i Folketinget tilsyneladende har forstået vigtigheden af, at netop de mindste prioriteres højt og at bedre normeringer er en forudsætning for øget kvalitet. Vi håber at denne bevidsthed om nødvendigheden af minimumsnormeringer er starten på en epoke, hvor investeringer i børn og unge ikke kun betragtes som en samfundsmæssig byrde, men at investeringerne også betragtes som en integreret del af løsningen på de samfundsøkonomiske udfordringer. Vi er overbeviste om, at en investering på daginstitutionsområdet dels vil give et afkast i form af mere velfungerende børn og unge og dels i form af faldende udgifter og udfordringer på specialområdet. At minimumsnormeringer nævnes i regeringsgrundlaget og at der er afsat 500 mio. kr. på finansloven betyder ikke at målet er nået. De 500 mio. kr., som udmøntes i 2013, ser vi som det første skridt mod minimumsnormeringer, men det er vigtigt at understrege, at beløbet på ingen måde kan stå alene og at det ikke er en bevilling der kan dække det akutte behov for ekstra personaleressourcer. Samtidig er det vigtigt, at de 500 mio. øremærkes til personaleforbedringer, så de netop anvendes til ansættelse af flere pædagoger og ikke til at dække eventuelle huller i det kommunale budget. Formuleringen i regeringsgrundlaget Regeringen vil drøfte veje hertil med kommunerne kan være en væsentlig knast, da Kommunernes Landsforening ikke just har tradition for at ønske nationale standarder og ofte betegner disse tiltag som begrænsende for det kommunale selvstyre. Så vi har fortsat fokus på minimumsnormeringer og vi vil fortsat holde politikerne fast på deres løfter. Vi har tilbudt vores aktive medvirken i drøftelserne af udmøntningen af minimumsnormeringer og har i den forbindelse været til møder med Børne- og undervisningsminister Christine Antorini samt med et flertal af ordførerne på børneområdet ligesom emnet har været drøftet på møde med Jane Findahl, KLs Børne- og kulturudvalgsformand. Vi fortsætter løbende med møder med politikerne. Sammen med minimumsnormeringer vil det være naturligt, at have fokus på ledelse, struktur og tilrettelæggelse af det daglige arbejde som har stor betydning for kvaliteten 8

9 og graden af voksenkontakt. Bl.a. bør der ses på om daginstitutionsstrukturen og de eksisterende ledelseskompetencer fremmer og understøtter et godt og udviklende børneliv og om der er organisatoriske tiltag, som alene kan frigøre ressourcer til det direkte arbejde med børnene. Kommunale budgetter. De kommunale budgetter var hårde ved daginstitutionsområdet i såvel 2010 som I langt den overvejende del af kommunerne betød det besparelser på området. Forringelserne ramte bredt med procentvise grønthøsterbesparelser, men også Tidligere børnehavestart Tidligere SFO-start Lukning af institutioner Nedlæggelse af klubtilbud Reduktion i andelen af uddannet personale Indførelse af områdeledelse Forringelser på støttepædagogområdet 100% forældrebetalte madordninger i vuggestuer Kortere åbningstid Forhøjet forældrebetaling (specielt SFO) Flere lukkedage og lukkeuger var en del af besparelserne. Besparelserne skete ikke uden protester fra forældrene, hvor København, Århus, Nyborg, Holstebro, Egedal, Hillerød, Albertslund, Randers og Guldborgsund mønstrede organiserede forældreprotester mod forringelserne. Baggrunden for kommunernes økonomi i 2011 en var økonomiaftale med 0-vækst. 0-vækst betyder dog ikke blot status quo, men forringelserne på en række kerneområdet og på daginstitutionsområdet er den tunge post lønninger. Der har i løbet af de forgangne år været fokus på udgifterne på specialområdet. Derfor var det vores opfordring at man styrkede omsorg, udvikling og trivsel på daginstitutionsområdet i et forsøg på at inkludere flere og dermed opnå: flere skoleparate børn mindre behov for specialtilbud og ekstra støtte i de almene daginstitutioner færre specialundervisningskrævende skoleelever bedre arbejdsstyrke og dermed samfundsøkonomi på sigt mindre stigmatisering af svage børn og børn fra specialområdet og frem for alt: gladere børn og mere velfungerende og selvhjulpne voksne. frem for at slanke området yderligere via 0-væksten. 9

10 Fritidshjem og SFO Siden de første SFO er så dagens lys i starten af 80 erne er udviklingen gået stærkt, således viser tal fra Danmarks Statistik pr. 1. oktober 2009, at der var børn i SFO, børn i fritidshjem og børn på 6 år og derover i integreret institution. En lang række kommuner har gennem de seneste år har omlagt deres fritidstilbud til SFO. I fritidshjemmene, som hører under dagtilbudsloven, har vi først og fremmest en formålsparagraf, som fritidshjemmet arbejder inden for rammerne af: 45. Børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Stk. 4. Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. (citat Dagtilbudsloven), mens der tilsvarende på SFO-området ikke stilles nationale lovkrav til indholdet, men udelukkende stilles krav om kommunale mål- og indholdsbeskrivelser. Ydermere er der store forskelle på forældreindflydelsen, hvor forældre med børn i fritidshjem har ret til at få oprettet en forældrebestyrelse, så er forældreindflydelsen i SFO en henvist til skolebestyrelsen. For skolebestyrelsen, som har ansvaret for hele skolen, vil SFO en naturligt blive betragtet som en lille del af den samlede skole og dermed andrage sig en tilsvarende opmærksomhed. Der er ingen logik i at forældre i SFO en ikke skal have den samme rettighed til direkte indflydelse og ansvar i SFO en. Generelt er det vigtigt at der er fokus på fritidspædagogikken og at fritiden har en værdi i sig selv samt at den vægtes lige så højt som skolen. Hertil kommer at der er loft på forældrebetalingen i fritidshjemmet, mens forældre med børn i SFO kan risikere at skulle betale 100%. Undersøgelser viser endnu engang, at kommunerne bruger det manglende loft på forældrebetalingen til at sætte forældrebetalingen i vejret. Og i flere kommuner har prisen på en SFO-plads oversteget prisen på en børnehaveplads. Aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 2012 nedlagde reelt fritidshjem og klubber under dagtilbudsloven og overførte dem lovgivningsmæssigt til folkeskoleloven samt ungdomsskoleloven. Også de integrerede institutioner blev berørt, da aftalen omfattede alle børn i skolealderen. Den nye regering valgte imidlertid, efter indsigelser fra bl.a. forældre og ansatte, ikke at udmønte den del af 10

11 økonomiaftalen, hvilket betyder at fritidshjem og klubber efter dagtilbudsloven overlever og at kommunerne fortsat selv kan afgøre om der tilbydes fritidsordninger under den ene eller den anden lovgivning. Det er vores klare holdning, at målet ikke er nået med den kommunale ret til bevarelse af fritidshjemmene, men at folketinget må give børnene i SFO de samme lovgivningsmæssige vilkår, som eksisterer på fritidshjemsområdet den eksisterende forskel er ikke rimelig specielt ikke, når valget mellem fritidshjem og SFO ikke eksisterer. Madordninger. Madordningerne har levet en omtumlet tilværelse fra tvungen forældrebetalt madordning over skiftende startdatoer til frivillige forældrebetalte ordninger, som vælges fra eller til minimum hvert 2. år i forældrebestyrelsen eller ved afstemning blandt forældrene. Desværre har den frivillige madordning inspireret flere kommuner til at fravige traditionen om at vuggestuemaden er en integreret del af vuggestuens ydelse med det resultat, at en lang række kommuner har valgt at skille vuggestuemaden ud og gjort den frivillig og 100% forældrefinansieret. I vores optik er et sundt måltid mad ikke et daggammelt plastic-indpakket catering-mad, - i den sammenligning er de medbragte madpakker langt mere attraktive og mere inspirerende for vores børn. Ideen med et sundt måltid mad i daginstitutionen skulle jo netop være, at børnene skulle opleve glæden ved at spise veltilberedt mad, at aktiviteten kunne bruges pædagogisk og ikke mindst at gode og sunde spisevaner skulle forbygge det stigende problem med fedme og livsstilssygdomme. Det er ikke nok, at maden er ernæringsmæssigt i orden, hvis kvaliteten af maden og hele organiseringen af frokostordningen i praksis ikke eller i alt for ringe omfang er med til at give børnene bedre kostvaner. I stedet for at droppe de obligatoriske madordninger havde vi gerne set, at ordningen var blevet forbedret. At der fulgte øget central finansiering med, så kvaliteten af maden som minimum var blevet højere end de medbragte madpakker, at samtlige institutioner, hvor det var praktisk og fysisk muligt, havde fået mulighed for at producere varieret mad i institutionen og at den forældrefinansierede del var blevet genovervejet. Børns sundhed er selvfølgelig et forældreansvar, men det er også et fælles samfundsanliggende og en meget vigtig del af det forebyggende sundhedsarbejde. For børn såvel som samfund er investeringen i kvalitets madordninger en rigtig god, målrettet og langsigtet investering. De sundhedsmæssige problemer og de underlødige madpakker har typisk har en social slagside og det er netop den gruppe børn, der ville have fået den største gavn af en national madordning. 11

12 Disse overvejelser er baggrunden for, at vi deltager aktivt i kampagnen Børnemadsvalg 2012, som er et samarbejde mellem FOA, BUPL, Københavns Madhus, Kost- og ernæringsforbundet og Forældrenes Landsforening. Det er udgangspunktet for initiativet, at vi ønsker madordninger af høj kvalitet. Skal institutionernes madordninger være et godt alternativ til forældrenes egne madpakker, skal det være velsmagende og sund mad, og der skal lægges vægt på at gøre det fælles måltid til en naturlig og væsentlig del af institutionernes hverdag. Initiativet finder de fælles måltider, hvor alle børn får den samme gode mad, vigtige, fordi de er med til at sørge for, at alle børn i daginstitution får den mad, de har behov for, og dermed bidrage til større lighed i børns sundhed og trivsel grundlægge gode kostvaner ved at servere stor alsidighed og variation, i både råvarer og menuer inspirere børn til at smage, fordi de andre børn gør det skabe liv, nysgerrighed og glæde om bordet sprede duften af dejlig mad i institutionen, der vækker appetit give børnene kendskab til råvarer og indsigt i madlavning. Lukkedage og lukkeuger. De problematiske lukkedage og lukkeuger har grebet om sig og vi oplever nu kommuner, som har op til 25 lukkedage (og uger) årligt. På den baggrund indtog problematikken en central plads i forhandlingerne mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi. Ifølge aftalen om kommunernes økonomi for 2009 og 2010 må der udelukkende holdes lukkedage på dage, hvor fremmødet af børn i institutionen er lavt altså på dage, hvor der generelt er få børn med pasningsbehov. I økonomiaftalen for 2010 blev det præciseret, at kommunerne skal fastsætte kriterier for lavt fremmøde. Det betyder reelt at kommunerne skal fastsætte en grænse, enten gældende for hele kommunen eller for specifikke institutioner, for hvor lavt fremmødet skal være, før der må holdes en lukkedag på institutionen. Ligeså skal kommunerne i god tid inden afholdelse af lukkedage, informere forældrene om lukkedagene ligesom der skal informeres om alternativ pasning, som kommunen ifg. lovgivningen er forpligtet til at tilbyde. Det pointeres i aftalen mellem regeringen og KL, at kommunerne også har pligt til at informere om hvor den alternative pasning finder sted. Beslutningen om fastsættelse af lukkedage kan træffes i løbet af året, dvs. de behøver ikke at ligge fast fx ved årets start. Reglerne om at lukkedagene skal holde sig inden for de fastsatte kriterier gælder også for pædagogiske dage, hvor institutionen lukkes. Kommunerne fik ved økonomiaftalen i 2010 en samlet kompensation på 65 mio. kr., som var 12

13 tiltænkt at dække udgifterne ved afskaffelse af løsrevne lukkedage. Lukkedage defineres som almindelige hverdage, hvor et dagtilbud holder helt eller delvist lukket. Almindelige hverdage er alle dage undtagen lørdage, søndage og helligedage samt d. 5. juni og d. 24. december. Lukkedagene fastlægges på forskellig måde fra kommune til kommune. I nogle kommuner fastlægges samtlige lukkedage centralt, mens beslutningen om placeringen af samtlige lukkedage eller nogle lukkedage lægges ud til forældrebestyrelsen. Uanset om beslutningen om placeringen af lukkedagene besluttes i byrådet, forvaltningen eller i den enkelte institution (forældrebestyrelsen), så skal de fastsatte regler overholdes. Det er vigtigt at holde fokus på de problemer, som lukkedagene skaber for såvel børn, forældre som samfund. Derfor rettede vi i samarbejde med en række forældrenævn i fællesskab en henvendelse til daværende Socialminister Benedikte Kiær omkring lukkedage og lukkeuger. Lukkedagene begrænser familiernes fleksibilitet i hverdagen, mulighederne for at holde ferie sammen, lige som det giver kraftige begrænsninger i fleksibiliteten og produktiviteten på et arbejdsmarked, som stadig kræver større fleksibilitet af sine medarbejdere. Kommunernes hovedargument for indførelse af lukkedage er af rent økonomisk karakter og lukkedage fremføres ofte som en besparelse, der ikke i samme grad som andre besparelser går ud over kvaliteten i daginstitutionen. Men der må sættes et stort spørgsmålstegn ved den reelle besparelse, da de ansatte under alle omstændigheder skal have løn i ferien og løndelen er den største udgiftspost. Langt de fleste steder betyder lukkedagene blot, at besparelsen fordeles over hele året, hvilket medfører, at der generelt bliver færre ansatte i forhold til antallet af børn, mens den direkte besparelse affødt af lukkedagene synes at være yderst begrænset, specielt når den sammenholdes med gener for forældre, børn, erhvervsliv og samfund. Vi vil ufortrødent fortsætte arbejdet på at lukkedage og lukkeuger afskaffes helt. Områdeinstitutioner og områdeledelse forældreindflydelsen under pres. En lang række kommuner har de seneste år lavet betydelige strukturændringer på daginstitutionsområdet og omlagt traditionelle daginstitutioner til områdeinstitutioner, klyngeinstitutioner eller distriktsinstitutioner, som så modsvares af områdebestyrelser, klyngebestyrelser og distriktsbestyrelser. Det bærende argument for strukturændringerne har været besparelser, men ingen hidtidige evalueringer af de eksisterende ordninger dokumenterer at der har været tale om økonomisk gevinst i forbindelse med strukturændringerne. Oplevelsen synes i højere grad at være, at de nye strukturer indfører endnu et fordyrende bureaukratisk administrativt niveau. Vi har en årelang tradition for forældreindflydelse i netop dén institution, hvor ens barn i mange 13

14 tilfælde tilbringer flertallet af sine vågne timer. En indflydelse og et samarbejde som i høj grad er brobygger mellem barnets to verdener: hjem og daginstitution. Den indflydelse og det samarbejde presses voldsomt når stribevis af kommuner indfører områdeledelse og fjerner forældrenes indflydelse i den enkelte institution. Tendensen harmonerer rigtig dårligt med dagtilbudslovens ord om, at dagtilbuddet i samarbejde med forældrene skal støtte børns udvikling. På samme måde harmonerer det dårligt med de generelle politiske bestræbelser på at skabe større brugerindflydelse og brugerengagement. Udviklingen er yderst bekymrende og der er stor risiko for, at forældrene mister interessen for at engagere sig i deres børns daginstitutionsliv. Interessen og engagementet hænger uløseligt sammen med, at samarbejdet og dialogen foregår netop dér hvor Sofie eller Jakob tilbringer dagen. Når forældreindflydelsen flyttes til et område med mange institutioner forsvinder ejerskabet og nærheden og interessen og engagementet falder. Fortsat fokus på forældrenævnene og deres arbejde. På trods af udsigter til nationale standarder for normeringer, så er det stadig kendetegnende for daginstitutionsområdet, at der er forbavsende få rammer fastlagt via lovgivning. Eventuelle bestemmelser på områder som normering, pladsforhold inde og ude, støjniveau m.v. fastlægges i den enkelte kommune, hvilket betyder at prioriteringer i den enkelte kommune og dennes budgetmæssige muligheder og prioriteringer sætter rammerne for daginstitutionsområdet. Derfor er det fortsat vigtigt, at vi har fokus på etablering af nye forældrenævn sammenslutninger af forældrebestyrelser på kommunalt plan - og at vi arbejder på at bevare og opkvalificere de eksisterende. Det er vigtigt at forældrene er medspillere og får indflydelse, når kommunens børne- og ungepolitik fastlægges ligesom det er vigtigt, at forældrebestyrelserne har et forum for udveksling af erfaring. Forældrenes demokratiske rettigheder til indflydelse i daginstitutionen er udhulet via muligheden for områdebestyrelser. Muligheden for områdebestyrelser frem for forældrebestyrelser ved samtlige (fysiske) institutioner medfører et endnu større behov for lokale forældrenævn, fordi forældre er ikke længere er sikret en lovhjemlet ret til indflydelse via en forældrebestyrelse i den institution, hvor deres barn fysisk befinder sig. Forældrenævnene kan bl.a. være med til at sikre, at der etableres forældrebestyrelser ved samtlige institutioner (der hvor ens barn fysisk befinder sig) ligesom de kan være med til at sikre et minimum af forældreindflydelse. Vi har ydet økonomisk støtte til konkrete aktiviteter i nystartede forældrenævn og vi har i høj 14

15 grad været opsøgende i forhold til at tilbyde hjælp og støtte til opstart af nye forældenævn og til nystartede forældrenævn. Det arbejde vil vi fortsætte i fremtiden. Samarbejde med andre organisationer. På alle områder har vi et velfungerende samarbejde med personalets faglige organisationer BUPL og FOA, som vi i løbet af perioden har samarbejdet med omkring konkrete opgaver. Også samarbejdet med vores søsterorganisation Skole og Forældre, der organiserer skolebestyrelser, er fortsat. Vi har atter valgt at deltage aktivt i samarbejdet omkring Børnenes Grundlovsdag. Initiativet så dagens lys i 1996, hvor en række organisationer med det fælles mål: at sætte fokus på børns rettigheder i samfundet, indledte et samarbejde. Børnenes Grundlovsdag fejres hvert år først i juni med et centralt arrangement i København og med en række lokale arrangementer, store som små, rundt om i landet. Samarbejdet består af 3F, ASF Dansk Folkehjælp, BUPL, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, DUI-LEG og VIRKE, FOA - Fag og arbejde, Foreningen Grønlandske Børn, Frie Børnehaver og Fritidshjem, LOKK, Red Barnet ungdom, Ungdommens Røde samt Forældrenes Landsforening. Børnenes Grundlovsdag arbejder for at opfylde og realisere de grundlæggende tanker om børns rettigheder således som de formuleres i FNs børnekonvention. Barnet har både ret og krav på at blive respekteret som et selvstændigt individ med deraf følgende personlig integritet, ligesom det har ret til den tryghed, der ligger i at kunne knytte sig tæt til voksne, der er ansvarlige for barnets opvækst. Det bør, i et højt udviklet og rigt samfund som Danmark, medføre at børn har ret til: Selv at udtrykke deres behov Indflydelse/medbestemmelse på deres egen opvækst Et sundt og udviklende psykisk og fysisk arbejdsmiljø i daginstitution og skole Omsorgsfulde og kærlige voksne, som påtager sig ansvaret for deres barndom og opvækst Beskyttelse mod at skulle påtage sig ansvaret for egen situation eller for de voksne Fællesskab med jævnaldrende og voksne, integration i familie og samfund Vi er aktive i DCUM - Dansk Center for Undervisningsmiljø, som er et videnscenter om undervisningsmiljø på uddannelsessteder og børnemiljø i dagtilbud og vi har plads i EVA s (Danmarks Evalueringsinstitut) repræsentantskab. 15

16 Foredragsaftener og kurser Som vanligt har også 2010 og 2011 budt på en række foredragsaftener rundt om i landet. Foredragsaftenerne fordeles geografisk, således at flest mulige har fysisk mulighed for at deltage. Ideen med foredragsaftenerne er primært, at de skal henvende sig til forældre, forældrebestyrelsesmedlemmer, men også til ansatte ved daginstitutioner. Mange bruger aftenerne til inspiration i forældrebestyrelsesarbejdet og i rigtig mange ansatte bruger aftenerne til inspiration til det daglige arbejde med børnene. Emnerne har været: Børn og Skæld Ud, Daginstitutionens betydning for børns udvikling, Den gode barndom kvalitet i hjem og institution, Pæne piger og dumme drenge om hjerne og hjerte hos de 0-10 årige, Skal vi være venner? om inklusion, Kvalitet i vores daginstitutioner, Blandt venner om børn og venskaber. Oplægsholdere har været Ann Elisabeth Knudsen, Pernille Hviid, Grethe Kragh- Müller, Lola Jensen, Tine Basse Fisker, Ole Henrik Hansen, Per Schultz Jørgensen og Erik Sigsgaard. Foredragsaftenerne er velbesøgte, og vi bestræber os på at holde et prisniveau, som gør det muligt for en daginstitution at sende en større gruppe af sted eller for en forælder selv at betale for deltagelsen. En del af foredragsaftenerne afholdes i fællesskab med de lokale forældrenævn. Flere kommuner har gennem de sidste år benyttet sig af vores tilbud om at afholde kurser for såvel nyvalgte som erfarne forældrebestyrelsesmedlemmer. Men vi vil meget gerne ud med vores budskaber til langt flere forældrebestyrelser og vil derfor søge eksterne midler til afholdelse af forældrebestyrelseskurser. FOLA s arbejde (internt). Bestyrelsen har haft et rigtigt godt samarbejde og et meget højt aktivitetsniveau på trods af få bestyrelsesmedlemmer i de forgange år. Vi forsøger at holde antallet af bestyrelsesmøder på et minimum, og forsøger i stedet at have drøftelser og taget beslutninger pr. mail. At vi har benyttet internettet har i høj grad betydet, at arbejdet ikke har været så tidskrævende, som når bestyrelsesmedlemmer fra flere egne af landet skal mødes. Lars Klingenberg, formand Dorthe Boe Danbjørg, næstformand og kasserer Helle Nielsen Jakob Lindahl Genopstiller til bestyrelsen. 16

17 Kontakten til vores medlemmer forsøger vi hele tiden at forbedre af i form af kontinuerlige medlemsudsendelser og tilbud om diverse arrangementer. Vi har fortsat mange henvendelser fra forældre, som ønsker råd og vejledning i større eller mindre sager. Sagerne er af meget forskellig karakter fra problemer omkring enkelte børn, rettigheder i forbindelse med dagtilbud til samarbejdet i forældrebestyrelserne. Vores kontakt til pressen har været inde i en særdeles positiv udvikling. Interessen fra pressen har absolut været stigende. Ikke kun vores egne pressemeddelelser har været genstand for talrige udtalelser i pressen, men journalister henvender sig også i høj grad primært til formanden for udtalelser om aktuelle emner på området. Kontakten til pressen er vigtig, da pressen er et godt og anvendeligt middel til synlighed og dermed til påvirkning af børnepolitikken. Økonomi. Som det har været tilfældet gennem de seneste år, så har også 2010 og 2011 været stabile økonomiske perioder. Vi har forøget vores indtægt. Indtægtsniveauet er dog stadig forholdsvis lavt, derfor er det er vores intention at arbejde målrettet på at forøge indtægten bl.a. via medlemshverning og øget kursus kursusvirksomhed. Både i 2010 og 2011 har vi modtaget støtte fra Tips og lotto og som tidligere år har vi modtaget økonomisk støtte fra BUPL. FOA og BUPL har bidraget med direkte støtte til vores konference om minimumsnormeringer og på den måde gjort det muligt for os at afholde konferencen og invitere vores forældrenævn til at deltage gratis. 17

18 Forslag til fremtidigt arbejde Forældrenes Landforening som organisation. Kvalitet herunder normeringer/minimumsnormeringer Dagplejen Områdeinstitutioner og områdeledelse SFO og fritidshjem Forældresamarbejde Forældredemokrati Forældrenævn 18