Indholdsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan"

Transkript

1 2015 Indholdsplan

2 Indholdsfortegnelse Side 3: Side 5: Side 7: Det grundlæggende præciseret ud fra efterskolelovens formål Det grundlæggende præciseret ud fra skolens formål Anderledes uger Intro uge Lejrskole uge Musisk/kreativ uge Projekuge Matematikuge Udenlandstur Påskeugen Skriftlige - og mundtlige prøveperiode Sidste uge Side 10: Side 15: Side 16: Side 31: Side 31 : Side31: Linjefag Billedkunst Idrætslinje Boldlinjen Musik Outdoor Teater Livslinjen Kursusfag Skolefag Anderledes 10 Højskoleklassen Dansk Fortælletime Fysik og Kemi Idræt Historie Kristendomskundskab Matematik Projektopgave Samfundsfag Sprog Uddannelsvejledning Det kreative og innovative element Beslutningskompetence vedr. undervisning Hverdagen bl.a. Praktiske opgaver. Familielærerens funktion Noget om køkken, spisesal og måltider Lærertilsyn - dagsrytme [2]

3 Det grundlæggende - præciseret ud fra efterskolelovens formål Efterskolelovens formål 1. Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Folkelig oplysning Fællesskab Vi må som enkeltindivider se os selv som en del af et fællesskab, man har ansvaret for. Fællesskabet må se den enkelte som noget unikt. Fællesskabet kan ikke tænkes uden unikke, selvstændige enkeltindivider, der tager ansvar for netop det fælles. Af ånd. Et folkeligt fællesskab af unikke enkeltindivider forudsætter en tro på, at mennesket er af ånd, dvs., at den enkelte er fri. Vi kan sige ja eller nej. Vi kan sige det vil jeg, eller det vil jeg ikke. Vi er ikke frie til at vælge, hvad der sker med os, men vi er frie til at vælge, hvordan vi reagerer på dét, der sker med os. Vi må lære den enkelte, konstant at forsøge at handle, og lære at prøve igen, når handlingen ikke lykkes. Vi har som mennesker ikke almagt og kan derfor ikke forvente det absolutte resultat. Vi er underlagt en virkelighed af mislykkede forsøg, men det må ikke forhindre os i konstant at handle, for des bedre vi bliver til at handle, des mere får vi ud af vores frihed Almen dannelse Almen dannelse er at perspektivere sine egne oplevelser. Vi skal se sammenhænge. TID: Vi er sat ind i en historisk sammenhæng, der forpligter i det aktuelle og i det fremtidige. STED: Vi tænker globalt, men handler lokalt. De historiske, kulturelle og økologiske sammenhænge giver en forståelsesramme for ansvaret overfor naturen og næsten. Vi lever internationalt en multi-kulturel sammenhæng, derfor skal vi lære at forstå egen kultur for at forstå andres. Forståelse af egen kultur er en bevidstgørelsesproces i en erkendelse af at påtage sig, hvad vi er, for derved at kunne handle frit. 1. Vi er først og fremmest mennesker 2. Vi er af ånd 3. Vi er danske 4. Vi er en del af det fællesskab, som hedder Unge Hjem Efterskolen i Århus Den hele menneskelige udvikling Vi må ikke have nok i at påføre eleverne leksikal viden, med henblik på flotte målelige resultater. Vi må betragte os som værende en del af, men også katalysatorer i en demokratisk proces, der omfatter helheden og betragter eleverne og os selv som hele mennesker. Det betyder, at snakken på godnat-runden, aftensangen, morgensangen, sangtimen, fortællingen om egne oplevelser har lige vægt og lige værdighed med den lille og store tabel, de tyske modalverber, det moderne gennembruds folk, surfing på internettet og ansvaret for den omgivende natur. [3]

4 Modning De elever, vi arbejder med, befinder sig midt i en modningsproces, hvor den enkelte konstant befinder sig spændt op mellem visionen om den totale frihed til absolut forandring af alt og total centrering om egen utilstrækkelighed og hang til selvdestruktion. I den proces må vi gå ind med varsomhed og respekt for det unikke, men med mod til at sige fra og sige til. Med mod til at leve med og leve mod. Bakke eleven op og bakke ud, når der er brug for det. Almen opdragelse Vi må have mod til at give et tilstrækkeligt frit rum, så der er plads til prøvelse af egne og andres mulighed, men vi må også have mod til at sætte rammer, så respekten for den enkeltes særegenhed fastholdes og beskyttes, sammen med ansvaret for fællesskabet. Almen uddannelse Det almene er kommenteret ovenfor. Her skal kun tilføjes, at der til uddannelse også knytter sig det faglige. Respekten for faget må udvikles, ikke for at isolere det enkelte fag og dets unikke udvikling, men for at se faget, dets udvikling og muligheder som bidrag til løsning af specifikke og almene problemer og som bidrag til den almene udvikling. Man kunne sammenhængende om ovenstående sige, at det primære er at arbejde på at få et godt liv for sig selv, men også for samfundet som sådan, så samfundet baseres på frihed, retfærdighed og hjælp. Til dette formål er vi overbeviste om, at demokrati er den bedste styreform. Der må derfor ske en opdragelse, inddragelse, til den demokratiske proces. Vekselvirkningen Om dannelsen, den menneskelige udvikling, modningen, opdragelsen og undervisningen, er det vigtigt at påpege vekselvirkningen. Eleverne skal ikke påføres vores dannelse, men vi skal give mulighed for modning. De skal nok opdrages og undervises af os, men opdragelse og undervisning betyder ikke, at vi skal fylde på dem, hvad vi ved, og bagefter kontrollere, om de er fyldte på den rigtige måde. Vi kan ikke vælge det gode liv for dem, men vi kan møde dem med dét, vi ved og fortælle om den sandhed, vi aner. Dét skal vi gøre. Mødet og muligheden er vores ansvar. Dette møde og den givne mulighed må være af så høj kvalitet som muligt. Den læring, der kommer ud af mødet, må tage hensyn til den enkelte elevs særlige forudsætninger, behov og udviklingsmuligheder, men principielt er ansvaret for selve læringen elevernes eget ansvar. At muligheden for kvalitativ læring på højt niveau finder sted, er lærerens ansvar. Eleverne må have reel mulighed for at deltage i og have indflydelse på form og indhold, men vi må altid fastholde, at vi vil møde eleven med en sag - én sandhed. Sandheden ligger som grund for eksistensen og er som sådan udenfor den dynamiske proces. Den er selve forudsætningen, som der kun kan fortælles om. Folkeskolens afsluttende prøver Fundamentet for disse prøver er Fællesmål, som fastlægges i de vedtagne Fællesmål, som Unge Hjem Efterskolen i Århus s centrale områder. Undervisningen og indholdets centrale områder skal således mindst stå mål med Folkeskolens. Den af os fastlagte metodik er også prøvernes grundlæggende metodik. Tilbage står nogle formelle krav, stillet af undervisningsministeriet, om stoflig alsidighed, visse stoflige specifikationer og begrænsninger samt rent formelle krav vedrørende selve afviklingen af prøverne. Prøverne skal afspejle hverdagen, fastlagt af UHE i Fællesmål - ikke omvendt. Vi skal gøre opmærksom på, at i 9. klasse er historie og kristendomskundskab prøvefrie fag. [4]

5 Det grundlæggende - præciseret ud fra skolens formål. Skolens formål Stk. 5) Institutionens formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Unge Hjem, Efterskolen i Århus er oprettet af Unge Hjem - en folkekirkelig bevægelse og drives på et kristent grundlag. Vi ønsker at møde eleverne med det kristne evangelium og at inspirere til en ligeværdig og åben samtale om tro og liv. Ud fra den danske efterskoles tradition for livsoplysning og folkeoplysning ønsker vi at skabe grobund for livsmod og livslyst for derigennem at styrke elevernes bevidsthed om eget ståsted og handlingskompetence i et komplekst og foranderligt samfund. Vi vægter både faglighed og kreativitet, fornuft og oplevelse for dermed at anspore til stillingtagen og handling. Gennem undervisning og samvær ønsker vi at give plads for den hele menneskelige udvikling og almene dannelse. Det kristne Det specifikke ved skolens formål er det kristne. Det udtrykkes ved, at undervisning, opdragelse og oplysning skal ske på et kristent grundlag. Dette specificeres ud i bevægelsens formål, hvor de centrale ord er forkyndelse og tro, men også fordomsfri samtale, værn mod ensretning og fastholdelse på ansvar. Respekten for det unikke og det særegne, forenet med kravet om at påtage sig ansvar for fællesskabet, konkretiseret i samfundet med troen på demokratiet som styreform. Dette fastholdes og uddybes i skolens formål, men det skal altså ske på kristent grundlag. Dvs. at vi skal forkynde troen på, at Gud blev menneske som en konkret historisk begivenhed. Det evige meldte sig som en konkret person i historien. Gud blev menneske, så vi netop kan være, hvad vi skal være: Mennesker og intet andet. Forkyndelsen I troen fastholder vi, at vores eksistens (vores liv) grundes på sandheden. Det er ikke omvendt: Vores eksistens (vores liv) skal ikke begrunde sandheden - skal ikke begrunde Guds eksistens. Derfor skal vi ikke med vores undervisning, opdragelse og oplysning føre bevis for noget som helst evigt gyldigt, men vi skal grunde vores undervisning, opdragelse og oplysning på troen på det evigt gyldige. Dette kan kun forkyndes i erkendelsen at vi overfor det evigt gyldige er lige. Her har vi fælles vilkår, er fælles om troen, men også om tvivlen. Dette fællesskab er og skal være en nødvendighed for os, fordi det er givne livsvilkår. I troen på og forkyndelsen af ordet om sandheden, troen, håbet og kærligheden, ligger også visheden om, at vilkårene er indgivet af Helligånden og ikke er noget, vi selv kan indblæse eller konstruere. Metodik Fortælling er en central metode, fordi fortælling er beretningerne om vore drømme, håb og visioner (det poetiske), men også beretningen om, hvordan vi førte drømmene, håbet og visionen ud i livet (det historiske). Fortælling er beretningen om det givne, om friheden til at handle overfor det givne, om pligten til at handle, selvom handling ikke altid lykkes. [5]

6 Samtale - er det konkrete møde i ord, hvor man er fælles om viden, uvidenhed, ansvar og udvikling. Den ægte samtale forudsætter ligeværdighed: At den frihed du fordrer, giver du også. Oplevelse - er troen på sansningen, som metode til at forstå fænomenet i sin totalitet. Oplevelse er at give sig sine sanser og følelser i vold i accept for det unikke og for den enkeltes frihed. Faren er manipulationen og forførelse, som sker når respekten og friheden undertrykkes. Fornuften er ikke overordnet sansningen og følelsen. Fornuften er modvægten mod fantasteriet og det, der fastholder sansningen på fænomenet. Procesorienteret undervisning Det afgørende er ikke resultatet, men processen. Vi må derfor hele tiden gå ind i processen, ikke som noget skemalagt, men som en dynamisk proces. Et resultat er en nødvendighed for processens gyldighed. Projektorienteret undervisning En del af den procesorienterede undervisning, er projektorienteret undervisning: Hvor det faglige ikke mister sin værdi i det fælles (projektet), men ses som et nødvendigt bidrag til problemløsningen. Den faglige metode Den faglige metode er underlagt følgende proces: Indlevelse i faget og fagets problemstillinger. Analyse af problematikkerne. Vurdering af fagets muligheder og metode til løsning af problemet. Fremstilling af løsningsforslag med argumentation for fagets metode i den fremstillede løsning. [6]

7 Anderledes uger En del uger er anderledes - skemaet er brudt op - og lærere og elever arbejder i fællesskab på projekter af en uges varighed Følgende er formål og indholdsbeskrivelser for disse uger. Introuge et med indkøringsugerne er, at eleverne lærer at kende hinanden lærerne og det øvrige personale skolen skolens hverdag skolens regler skolens omegn Det er ligeledes formålet, at eleverne bliver trygge ved deres nye og anderledes tilværelse. Indhold Indholdet i introduktionsfasen er meget samvær i familien, gruppepsykologiske øvelser, musisk- kreative aktiviteter, idræt, praktiske opgaver samt fortælletimer og nogen klassedelt undervisning. Lejrskoleuge et med lejrskoleugen er, at elever og lærere sammen oplever naturen, og at de sammen oplever et socialt- og et arbejdsfællesskab i andre rammer samt andre sammenhænge end de daglige. Indhold I lejrskoleugen arbejdes udenfor skolens eget område med emner, der primært gør brug af naturen og foregår i naturen. Der arbejdes med aktiviteter som kræver samarbejde, og som både fysisk og socialt er udfordrende for den enkelte elev. Musik/kreativ uge At give eleverne en oplevelse udover hverdagens almindelighed. At lade eleverne opleve, at vi sammen kan fortælle en historie. At eleverne lærer at arbejde med kreative udtryk. At eleverne kærer at samarbejde om en større opgave. At eleverne lærer at arbejde med livstydning. [7]

8 Det centrale i M/K-ugen M-K-ugen og forestillingen må aldrig primært blive underholdning for underholdningens skyld. Det er ikke en show-forestilling, hvor vi viser, hvor dygtige vi er. Det er først og fremmest et teatermæssigt udtryk (på det niveau, vi nu kan gøre det) for vores grundholdning, ideologisk og pædagogisk. Det betyder, at det primære er at give eleverne en oplevelse af, at de sammen kan fortælle en historie, uden at nogle er vandbærere og andre stjerner, men det betyder også at M-K-uger er forsøg på et kollektivt, kunstrisk udtryk, hvor kunsten bruges til at udtrykke vores livstydning. Noget sådant er selvfølgelig problematisk, når det gøres kollektivt og er kun muligt, hvis vi konstant beskæftiger os med livstydningen, som vi gør i morgensange, aftensange, bibeltimer, timer og samtaler imellem os og med eleverne. Selvfølgelig skal M-K-ugen være en forestilling der er poetisk, sjov og glad, men hvis det er det primære formå, er det ikke M-K-ugen, der har formål at være en del af elevernes læring. Tidsplan - opbygning 1. Idégrundlag skal fastlægges i lærerrådet senest ved skoleårets start. Idégrundlaget skal, hvis det er muligt, tage hensyn til, hvad der rører sig i elev- flokken. 2. Synopse udarbejdes i august/september måned og godkendes af lærerrådet. 3. Manus, der kan bruges som spilgrundlag udarbejdet i september-oktober måned. 4. Eleverne præsenteres for spilgrundlag i november måned. 5. Gruppeopdeling m.v. sker i november måned. 6. Opbygning af spil sker i de 10 dage op til 1. søndag i advent. 7. Forestillingens premiere er lørdag før første søndag i advent. Projektuge Se Projektopgave under Skolefag Matematikuge Under udarbejdelse Udenlandstur et med udenlandsturen er, at eleverne ved selvsyn får indblik i, og forståelse for et andet lands kulturelle, historiske, geografiske og politiske forhold. Samt at eleverne aktivt får arbejdet med de sproglige kundskaber. Indhold Turen indeholder 3 faser: 1. Forberedelse - hvor eleverne bliver bekendt med landets historiske udvikling og nuværende forhold. 2. Afvikling - hvor eleverne besøger virksomheder, kulturelle, historiske og politiske institutioner. 3. Efterbearbejdelsesfasen - hvor eleverne sammen med lærerne bearbejder indtrykkene og oplevelserne fra turen. [8]

9 Påskeugen At arbejde med påskens fortællinger, både den jødiske historiske baggrund og den kristne påske- begivenhed med død og opstandelse. At arbejde med vigtige kristne begreber og symboler i hele forløbet fra indtoget i Jerusalem til opstandelsesmorgenen. At arbejde med påskens verdslige traditioner og folketro. Indhold Påskens budskab belyses bl.a. gennem Bibelen, film og international litteratur, som baggrund for diskussion, samtale og musisk- kreative udtryksformer. Påskeugens forløb afrundes med fælles morgenmåltid og værksteds-gudtjeneste på skolen med de forskellige elementer fra ugens forløb. Skriftlige prøver Alle elever, uanset hold og niveau, deltager i skriftlige prøver. (undtaget herfra er elever i skolens anderledes 10. klasse, der går til en ungdomsprøve; læs om denne prøve på skolens hjemmeside og under afsnittet om anderledes 10.) Mundtlige prøver Alle elever, der af en eller anden grund ikke deltager i mundtlig prøve, deltager i et alternativt undervisningsprogram et med det alternative undervisningsprogram er, at stille eleverne overfor personer, holdninger og problemstillinger, der kan blive deres egne, når de forlader efterskolemiljøet. Samt at eleverne gennem løsning af praktiske opgaver, oplever selvværd. Indhold I det alternative program indgår lærere og elever som deltagere og tilhørere i foredrag og debatter, samt virksomheds- og institutionsbesøg. Lærere og elever indgår på lige fod i løsning af praktiske opgaver vedr. vedligeholdelse af skolen og dens omgivelser. Sidste uge et med sidste uge er, at elever og lærere igennem ikke-boglige aktiviteter oplever fællesskabet og den enkeltes ansvar og indflydelse i gruppen. Eksempelvis arbejdes der med aktiviteter og projekter af musisk, dramatisk, kreativ og praktisk karakterer. Skoleåret afsluttes med disse aktiviteter, og for eleverne er disse udfoldelser samtidig afslappende og frigjorte, da ingen censor men kun deres egen dømmekraft danner grundlag for deres vurdering. Indhold [9]

10 Sidste uge indeholder aktiviteter og projekter af musisk, dramatisk, kreativ og praktisk karakter. Herudover revyarbejde, danseforestilling, arbejde m. lyd/billedserie, billedværkstedsaktiviteter, idræt m.v. [10]

11 Linjefag Billedkunst At eleverne udvikler deres evne for og lyst til at give udtryk for oplevelser og forestillinger. At eleverne tilegner sig færdigheder inden for faget, der kan være af værdi for dem, også i deres fritid. At eleverne udvider deres forståelse af billedmæssige udtryksformer og dermed deres mulighed for selvstændigt at vurdere dem. Centrale områder Teoretisk og praktisk arbejdes der med teknikprøver, eksperimenter og hele arbejdsforløb inden for kunstens hovedområder: Tegning Maleri Skulptur Design Det centrale i kreativ værksted er at meddele sig og udtrykke sig i forskellige billedformer og samtidigt inddrages kunsten i form af billedsamtale på klassen, eller ved galleri- og museumsbesøg, som demonstationsmateriale til at udvikle den æstetisk dannelse og elevens forhold til eget udtryk. Indenfor fagets kundskaber og færdigheder arbejdes med: Billedets indhold Skildringsformer Værktøj og teknik Formsprog Billedanalyse Formidlings- og præsentationsudtryk. Eleverne skal have mulighed for, at fordybe sig i et eller flere store emner, temaer og forløb og have tid til at forarbejde dem. Der arbejdes både individuelt og i grupper, såvel ud fra individuelle, som fælles temaer. Idrætslinje et med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætsoplevelser opnår fisiske færdigheder samt social forståelse, således at deres kropslige og almene udvikling fremmes. at eleverne oplever glæden ved og betydningen af fysisk udfoldelse i forpligtende samspil med andre. at forbedre elevernes koordinationsevne, styrke og tekniske færdigheder indenfor idrætsfaget. [11]

12 Centrale områder Idrætsundervisningen bygger på en mangfoldighed af bevægelsesaktiviteter som sammen med teoretiske og musiske aspekter skal give eleverne erfaringer med sammenhænge mellem krop og kultur. Udgangspunktet for undervisningen er, at eleven møder op med en åben og nysgerrig tilgang til faget, således at elevens egne færdigheder og kundskaber er grundlaget for fordybelse indenfor såvel kendte som ukendte områder. Vi vil komme til at arbejde indenfor følgende områder: Boldspil (f.eks.) Fodbold Håndbold Volleyball Basketball Slagboldspil (feks.) Badminton Tennis Bordtennis Gymnastik (f.eks.) Springgymnastik Rytmisk gymnastik/ekspressiv dans Akrobatik GøgI Atletik (feks.) Løb Orienteringsløb / cykel Triatlon Atletikaktiviteter Grundtræning Styrketræning Kondition Udholdenhed Koordination Bevægelighedstræning Teori Fysiologi/anatomi Idrætspsykologi Idrætshistorie Idrætsmassage Afspænding Kropsbevidsthed Skadeforebyggelse Idræt ud af huset Idrætsstævner Alternative idrætsformer Svømning Brydning UNO (udfordring - natur - oplevelse) - aktiviteter Musiklinje At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. At styrke elevernes musikalitet, kreativitet og egne instrumentale og sangmæssige udtryksmuligheder. At øge og skærpe elevernes bevidsthed omkring forskellige musikalske udtryksformer, stilarter og genrer både akustisk og elektrisk. At skærpe elevernes bevidsthed omkring deres egen stemmes brug og pleje. [12]

13 At styrke elevernes kendskab til de forskellige musikhistoriske perioder - såvel indenfor den rytmiske som den klassiske musik. At vække elevernes interesse i forbindelse med musikpsykologi/ -sociologi!eget musikforbrug, musik, filmmusik, musikvideoer, manipulerende musik. At søge at få eleverne til at forstå, at musik er en mulighed, et tilbud på linie med andre kunstneriske udtryksformer, der dels giver mulighed for megen personlig udfoldelse, dels kan bibringe mennesker mange gode oplevelser ved at lytte til musik på en aktiv og medlevende måde. Centrale områder Sammenspil både akustisk og elektrisk i skolens musiklokale - herunder instrumentalundervisning, nodelære, becifringslære, stillære, genrekendskab, akkord - og rytmelære, sangteknik, mikrofonteknik. Korsang - én - og flerstemmigt - herunder vokalteknik, stemmepleje. Musikhistorieundervisning - både de klassiske og rytmiske perioder. Aktiv lytten. Lytte til musik på en aktiv måde - så forståelse for musikkens elementer og virkemidler øges. Analyser af filmmusik og musikvideoer, så musikkens psykologiske virke- midler erkendes (herunder ligeledes analyser af musik og arbejde med sammenhængen mellem musik og billeder). Teoriundervisning på flere niveauer. Nodelære, rytmer, skalaopbygning, kvintcirklen, akkordlære, jazzharmonik, udvidede akkorder Outdoor At eleverne gennem fysisk aktivitet i naturen tilegner sig indsigt i egen mulighed og begrænsning. At eleverne i udelivets lege, konkurrencer og aktivitet i øvrigt, opnår fortrolighed med både at færdes hensynsfuldt i naturen og iagttage naturens mangfoldighed. Centrale områder Undervisningen vil tage udgangspunkt i elevernes egne færdigheder og kundskaber, og herudfra behandle emner indenfor følgende områder: Friluftsliv, f.eks. orientering overnatning udendørs lege og aktiviteter i naturen. Undervisningen vil veksle mellem oplevelser og ophold i naturen og idrætshal [13]

14 Teaterlinje Målet er at eleven oplever og tager del i, den kreative proces i faget Teater. At de selvstændigt og sammen med andre kan udfolde skabende og eksperimenterende virksomhed og at de kan erhverve sig praktiske færdigheder og teoretisk forudsætninger i faget. At eleven udvikler en større selvsikkerhed og kropsbevidsthed gennem forskellige teateraktiviteter samt styrker den enkeltes evne til at yde en koncentreret indsats. Centrale områder I faget drama vil vi gennem året arbejde med forskellige udtryksformer: stemrneøvelser mimeøvelser bevægelse, kropsbeherskelse og dans den fri improvisation samarbejds- og tillidsøvelser små udskrevne spil sort teater gøgl og stunt analyser på enkelte film Ud over dette vil eleven i løbet af året komme til at se flere forestillinger på de etablerede scener. Disse forestillinger tilstræbes at have forskellig karakter og vil foregå på både etablerede amatør scener samt de professionelle scener. Form Der vil blive gjort brug af gæstelærer udefra til gøgl og akrobatik og undervisningen vil nogle gange i løbet af året blive flyttet til andre tidspunkter end de skemalagte i forbindelse med teaterbesøg samt når holdet laver egen produktioner. Undervisningen vil være tematisk tilrettelagt, sigtende på en afsluttende forestilling på skolen. Fotolinje et med fotolinjen er, at eleverne lærer håndværket bag det gode fotografi. Lærer at beherske kameraet med alle dets funktioner og lærer at udtrykke sig gennem fotoet. Centrale områder. Undervisningen tilrettelægges så eleven får et grudigt kendskab til kameraets funktioner, så eleven bliver i stand til at beherske kameraet rent teknisk. Undervisningen indeholder en række forskellige opgaver, så eleven prøver at udtrykke sig med billedet som medie indenfor en række forskellige områder. Områder der arbejdes med er f.eks. portræt, landskabsfotografi, reklamefoto, fotojournalistik, det iscenesatte fotografi, lyslægning. Væsentligt i undervisningen er, at eleven udvikler et sprog omkring bedømmelse af billeder og fotos og kan forholde sig kritisk til fotoet som genre. [14]

15 B-linjefag et med undervisningen er - at eleverne får mulighed for valg af forskellige fag i årets løb, for derved at give dem forskellige oplevelser, og måske chancen for at prøve noget nyt. - at eleverne på tværs af klasser og årgange oplever glæden ved at være fælles med andre om at få et hold til at fungere, hvad enten det handler om fodbold, filosofi, eller et helt tredje projekt. Centrale kundskaber og færdigheder Kursusfagene er en mangfoldighed af tilbud, varierende fra kendte til mindre kendte tilbud. Fagene er alle på sin vis musisk/kreative, idet en filosofisk diskussion eller bygning af et vind- skjul kræver noget andet af eleverne end det, de er vant til fra den mere boglige undervisning. Kursusfagene er på 2 x 20 timer og kan være følgende : Fodbold Tegne-male-keramik Design / syning / strik Kor Etik og filosofi Værksted Film / medie Volleyball Musik og bevægelse Sammenspil Begynderguitar Foto Økologi og miljø Forslag fra eleverne [15]

16 SKOLEFAG For 9. klasse /FSA samt FS10 henvises også, som nævnt i indledningen, til Folkeskolens Fælles Mål Anderledes højskoleklassen Anderledes 10. er blevet til som et forsøgs- og udviklingsarbejde med anderledes prøveformer, der i skoleåret 1997/98 blev gennemført i samarbejde med Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerhøjskole. Målet var at skabe en prøveform, der afspejlede den daglige undervisning. Siden 1998 har vi på baggrund af ovennævnte udviklingsarbejde videreudviklet Anderledes 10. både hvad angår den daglige undervisning og prøveformerne. Anderledes 10. er en klasse, der arbejder projektorienteret og tværfagligt og bl.a. har som formål: At gøre eleverne mere selvstændige og modne. At udvide elevernes horisont i tid og rum. At fremme elevernes muligheder for at opleve, vurdere, tage kvalificeret stilling og handle på baggrund deraf. At give eleverne nogle arbejdsvaner, som kan bruges i deres fortsatte uddannelse på eksempelvis gymnasium, HF, teknisk skole mv. At øge elevernes viden og højne deres abstraktionsniveau. I Anderledes 10. garanteres undervisning indenfor fagområderne dansk, matematik og engelsk svarende til 10. klasses niveau. Undervisningen struktureres efter en tematiseret årsplan vekslende mellem temaperioder, projektperioder og værkstedsperioder: I hver temaperiode undervises tværfagligt efter en specifikt formuleret periodebeskrivelse med konkrete faglige målsætninger eksempelvis politik, filosofi, samfundsforståelse, etik, religionsforståelse, teater, tekst-, billede- og filmanalyse (dansk/engelsk), kunstforståelse, anvendt matematik og naturfag mv. Typisk afsluttes en temaperiode med en projektperiode med fokus på elevernes selvstændige fordybelse, læring og formidling. Elevernes projekter afsluttes med en fremlæggelse og vurderes af en vejleder, der udfærdiger en detaljeret projektudtalelse. I værkstedsperioderne arbejdes med specifikke faglige værktøjer til brug i tema- og projektperioderne eksempelvis grammatik (dansk/engelsk), trigonometri, matematiske funktioner, videoredigering, argumentationsteori mv. Endvidere foregår to uger af disse værkstedsperioder i samarbejde med teknisk skole, hvor eleverne får kursus i InDesign og Photoshop. Eleverne i Anderledes 10. går ikke til folkeskolens afgangsprøver, men til Anderledes prøve. Denne prøve forløber som et fire-ugers projekt, som vurderes af alle lærere samt eksterne censorer, der i samarbejde udfærdiger en detaljeret projektudtalelse. Klassen er karakterfri og arbejder i stedet med en løbende evaluering. Også vejledningsarbejdet er den del heraf. Der er således ingen aktuelle karakterer på FTU. Vi FTU-vurderer den enkelte elev efter samme kriterier som alle andre elever vurderes. [16]

17 10. Sprog 10.Sprog er en 10. årgang, hvor man er tilknyttet en stamklasse med prøvefagene dansk, matematik, engelsk, tysk - samt fællesfagene idræt, kristendom og samfundsfag. Derudover har man hver uge profilfagstimer i sprog. Vi vil også arbejde med profilfagene i hele dage ved f.eks. projekter og ekskursioner. : at gøre dig mere selvstændig gennem fordybelse i sproglige emner og tilegnelse af sproglige kompetencer. at give dig overblik og arbejdsvaner, som kan bruges på Gymnasiet, HHX og HF. at arbejde med afsæt i sprogforståelse gennem temaer der berører kommunikative, geografiske og kulturelle forhold at du danner din egen mening om bl.a. globalisering, mulitkulturelle problemer og sproglig identitet. Centrale områder: Sprog og kultur Arbejde med det multikulturelle Århus Ekskursion til Slesvig og opleve grænselandet med dets historie og dialekter Undersøge det sproglige i musikken Arbejde med litteraturtendenser på tværs af sproggrænser Arbejde med historiske begivenheder af betydning for sproglig identitet Sprog og kommunikation Arbejde med formidling af et budskab Den gode Tale og betydningen af kropssproget Undersøge mediernes udtryk og manipulation Drøfte, benytte og undersøge de moderne kommunikationsplatforme f.eks. reklamer, Blog-skrivning, Facebook Arbejde med sprogets opbygning og udvikling 10. Sprog afsluttes med FS10 prøver efter Folkeskolelovens bestemmelser. 10. Samfund-Idræt 10.Classic er en 10. årgang, hvor man er tilknyttet en stamklasse med prøvefagene dansk, matematik, engelsk, samt fællesfagene idræt, kristendom og samfundsfag. Derudover har man hver uge profilfagstimer i samfund & idræt. Vi vil også arbejde med profilfagene i hele dage ved f.eks. projekter og ekskursioner. : et med undervisningen i profilfaget samfund er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. [17]

18 et med undervisningen i profilfaget idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Centrale områder: Samfund Demokrati, politik og samfund Danmark og verden Etik og kultur Aktuelle samfundsmæssige temaer Medier og nyheder Ungdomssociologi Ungdomspsykologi Livsstil, livsholdninger og det moderne menneske Besøge samfundsrelevante instanser og virksomheder Idræt Forskellige grene indenfor idræt Spiludvikling. Udvikle egne spil og sportsgrene Livsstil, krop og sundhed Mad & motion Idrætspsykologi Konditionstræning Konsekvenser af præstationsfremmende midler Traditioner, leg og sjov Politik og idræt Idræts- og kulturarrangementer 10. Science 10. Science er en 10. klasse, hvor man er tilknyttet en stamklasse med prøvefagene dansk, matematik, engelsk, tysk - samt fællesfagene idræt, kristendom og samfundsfag. Derudover har man hver uge profilfagstimer i science. Vi vil også arbejde med profilfagene i hele dage ved f.eks. projekter og ekskursioner. 10. Science vil primært tage sit udgangspunkt i den fælles fysik/kemi og matematikundervisning, men også inddrage andre naturvidenskabelige områder. : at du tilegner dig viden og indsigt om fysiske, kemiske og matematiske forhold, med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, du selv er en del af. at give dig overblik og arbejdsvaner, som kan bruges på Gymnasiet, HHX og HF. [18]

19 at stimulere og videreudvikle din interesse og nysgerrighed overfor naturfænomener, naturvidenskab, teknik og matematik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære at du får mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vores kultur og vort verdensbillede at du kan forholde dig vurderende til den naturvidenskabelige metode og anvendelse, med henblik på at øve indflydelse i et demokratisk fællesskab Centrale områder: Fysik/kemi Fagets arbejds- og betragtningsmåder Stoffer og fænomener omkring os Det naturvidenskabelige verdensbillede Liv og miljø Teknologi Ekskursioner til relevante produktions- og forskningsenheder. Matematik Matematikundervisningens grundlag Færdigheder og faglige redskaber Problemløsning og arbejdsmetoder 10. Science afsluttes med FS10 prøver efter Folkeskolelovens bestemmelser. Dansk et med undervisningen er, at eleverne, bl.a. gennem litterære oplevelser, styrker deres muligheder for at indgå i et mangesidet sprogligt fællesskab. Undervisningen skal fremme elevernes muligheder for at opleve, vurdere, tage stilling og handle. Den skal sigte imod, at de får et middel til erkendelse af deres egen og andres situation, så eleverne kan se deres personlige og kulturelle identitet i en etisk, æstetisk og historisk forståelse og sammenhæng. Desuden bestræbes på, at de får et middel til at erhverve viden, at de får en støtte for begrebsdannelsen og at de får redskaber for oplevelse, kontakt og kommunikation. Eleverne skal opnå færdigheder i at se, lyne, tale, læse og skrive sproget, så de bliver i stand til at opfatte og udtrykke sig sikkert, personligt og alsidigt i samspil med andre. Centrale områder Danskundervisningens grundlæggende færdigheder er at se, lytte, tale, skrive og læse. Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at forstå, udtrykke sig ved hjælp af, eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer. Undervisningen omfatter kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold og mellem sprog og litteratur og om kommunikation. Eleverne skal udvikle en åben, analytisk og sammenlignende indstilling til deres egen tids og andre perioders [19]

20 udtryksformer. Hermed styrkes deres bevidsthed og forståelse om egen plads i tilværelsen, med udgangspunkt i dansk kultur og litteratur historie. Arbejdet med litteratur omfatter såvel umiddelbar oplevelse som færdigheder i fortolkninger. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at blive præsenteret for norsk og svensk litteratur. Fortælletime Det er formålet med undervisningen, at eleverne gennem fortælling/foredrag oplæres i at lytte. Det er ligeledes formålet gennem de oplevelser en fortælling/et foredrag kan give eleverne, at støtte begrebsdannelse, deres fornemmelse af fortiden som grundlag for valg i nutiden med konsekvenser for fremtiden. Indhold Kristendom, Danmarks- Europas- og verdenshistorie, litteratur, samfundsorientering, uddannelses- og erhvervsorientering. Hovedvægten lægges på lærerens fortælling. Kommunikationen er primært envejs. Der lægges vægt på elevernes oplevelser gennem lytning samt gennem dialog at tydeliggøre historiske temaer og problemstillinger. Fysik og Kemi et med undervisningen er, at eleverne opnår fysisk og kemisk viden og indsigt, samt kendskab til relevante økologiske sammenhænge. Endvidere skal eleverne opnå forståelse af naturvidenskab og teknologi som en del af vor hverdag, vor kultur og vort verdensbillede. Der lægges således vægt på fysik- og kemi-undervisningens almendannende karakter. Undervisningen skal stimulere elevernes interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik, samt give dem forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal give eleverne kendskab til grundlæggende fysiske og kemiske begreber og lovmæssigheder indsigt i naturvidenskabens arbejdsmetoder og dens anvendelse i hverdagen forståelse for fysisk, kemisk og økologisk tankegang. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kan vurdere og tage stilling til naturvidenskabelige og teknologiske problemer af betydning for den enkelte og samfundet, samt medvirke til at eleverne kan tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Centrale områder Med udgangspunkt i elevernes hverdag og samfundsrelaterede emner vil undervisningen behandle udvalgte emner indenfor følgende kundskabs- og færdighedsområder: Fagets arbejdsmetoder og betragtningsområder er f.eks. eksperimentets betydning for teoridannelsen apparaturkendskab tid og rum Stoffer og fænomener omkring os f. eks. lys kemien omkring os Det naturvidenskabelige verdensbillede f. eks. astronomi livets opståen radio-aktivitet atomfysik Liv og miljø f.eks. fødevareproduktion og landbrug [20]

21 økologi og miljø kost og ernæring sio1ogisanser Teknologi f.eks. energikilder elektronik elektricitetsproduktion Undervisningen vil veksle mellem teorigennemgang, demonstrationsforsøg, elevforsøg, film, video og ekskursioner. Idræt et med faget at give eleverne mulighed for at holde sig i god fysisk form at give klassen mulighed for samvær og oplevelser ud over de boglige timer at give den enkelte elev oplevelsen af velvære ved at udfolde sig fysisk Indhold Idrætstimerne kan tilrettelægges efter klassens og lærerens individuelle muligheder og ønsker. Feks. traveture, løbeture, boldspil (ude og inde), lege, svømning, skøjteløb, bowling, etc. Ugentlig timetal: 1. Kristendomskundskab, faget er obligatorisk, men prøvefri for 9.klasse et med undervisningen er, at eleverne erhverver viden om kristendommen og dens baggrund som reel mulighed for livsgrundlag. Det tilstræbes, at eleverne får forståelse af kristne grundbegreber, og derigennem et bredere grundlag for at erkende og tage stilling til religiøse og etiske livsspørgsmål, og dermed bedre forståelse for at leve i et pluralistisk samfund. Centrale områder Det religiøse sprog Tro og viden Myter og symboler kristne ritualer og liturgi Kristne grundbegreber Dogmatik Kirkehistorie Udvalgte tekster og temaer i GT og NT Kildekritik Etiske spørgsmål Gives der en kristen etik? [21]

22 Historie Faget er obligatorisk. Fagets indhold, tilrettelæggelse og omfang: 1. Gennemgang af årsplanen med tre hovedtemaer Danskhed, Frihed er det bedste guld og Det onde og introduktion til skoleårets projektopgave med udgangspunkt i siderne 6 17 fra bogen Hit med historien, Grundbog til 9. klasse, Gyldendals Forlag. 2. Klasselæsning af siderne 19 til 31 over temaet danskhed med dertil knyttede opgaver fra ressourcebogen til 9. klasse: Hvem er hvem?, Hvornår var det nu, det var? og Sang til Danmark, hvorved en ny udgave/ et nyt vers til I Danmark er jeg født skulle skrives. Arbejdsformerne til opgavebesvarelserne var henholdsvis individuel og gruppearbejde. 3. Gennemgang på klassen af de ovenfor nævnte opgavetyper. 4. I forbindelse med opgaven Styrkelse af det danske sammenhold diskuteres på klassen nationalstatens betydning, forskellen mellem nationalfølelse og nationalisme og diskussion af det nationale sammenhold, som det udmøntede sig i forbindelse med treårskrigen , modstandsviljen under den tyske besættelse samt de nationale suverænitetsafgivelserne ved folkeafstemningerne til EU. 5. Klasselæsning af siderne 31 til 36 og individuel løsning af opgaven Tip en 12èr med efterfølgende fælles gennemgang af elevernes besvarelser. 6. Ved forevisning af filmflader fra serien Herre over liv og død forevist på DR 2 gives eleverne en indføring i, hvem den internationale videnskab i 20`erne og 30èrne definerede som undermålere og lavere stående kulturfolk. Og en videreudvikling af disse videnskabelige bekendtgørelser betød en radikalisering af racepolitikken i Nazityskland, hvor fænomener som eutanasi og Lebensbornbørn blev virkelighed. 7. Med udgangspunkt i opgaven Undermålere arbejder eleverne i grupper med de dertil knyttede spørgsmål. Grupperne fremlægger deres svar. 8. Klasselæsning af siderne og individuel løsning af faktavidensopgaverne Hvornår var det nu, det var? og Hvad er det/ Hvem er det? Herefter gennemgang af besvarelserne. 9. Diskussion på klassen af Danmarks rolle i de internationale strømninger sådan som opgaverne Kulturpåvirkninger og Ungdomskultur udtrykker sig i spørgsmålene. 10. [22]

23 I forbindelse med temaet Frihed er det bedste guld forevises fra You Tube filmene Submission og Der ewige Jude som introduktion og inspiration til en diskussion om, hvad ytringsfrihed er, og hvordan frihedsbegrebet bliver misbrugt i et totalitært system som Det tredie Rige, og hvordan det bliver forsvaret i et demokratisk samfund som det hollandske. I sammenhæng hermed arbejder eleverne i grupper med besvarelser af opgaverne Propaganda eller oplysning? og Grænser for ytringsfriheden efter først at have læst siderne Fremlæggelse af gruppebesvarelserne fra forrige times forberedelse samt eventuelt også hjemmearbejde Individuel løsning af Kryds og tværs med udgangspunkt i indholdet på siderne Læsning på klassen af siderne og derefter gruppearbejde og senere diskussion over besvarelserne i spørgsmålene Hvilke rettigheder? 13. Afslutning på temaet Frihed er det bedste guld med individuel løsning af faktavidensopgaven Gemte bogstaver og efterfølgende gennemgang af elevernes besvarelser. 14. Med en introduktion af og begyndende forevisning af serien Herre over liv og død, fra DR 2, der er opbygget på baggrund af historisk filmmateriale og optagne filmscener efter Hitlers livslæge Karl Brandts dagbog, hvori der fremstår en klarhed omkring, hvad nazisterne postulerede som ariebegrebet og en understregning af, hvad den nazistiske livsanskuelse og racepolitik betød: udryddelse af alle svage mennesker og en slavetilværelse for alle andre, som racemæssigt var problematiske Videre forevisning af filmserien Klasselæsning af siderne og efterfølgende individuelt arbejde og løsning af en faktavidensopgave Kryds og tværs. Herefter gennemgås på klassen elevernes besvarelser. Eleverne arbejder i grupper med de overordnede temaer Folkedrab og Weimarrepublikken og Danmark og besvarer de dertil knyttede spørgsmål. Sluttelig bliver hver elev bedt om at skrive et brev, hvor han/hun skal forestille sig at være en ung tysker, der bor i Tyskland i 30èrne. I brevet skal fortælles om, hvordan det er at leve i Tyskland, efter nazisterne har overtaget magten Oplæsning af elevernes breve og en sammenligning af dem. Derefter en vurdering af det realistiske i brevene. Individuel læsning af siderne og herefter løsning af faktavidensopgaven Tip en 13èr Med udgangspunkt i materiale fra internettet gennemgås opbygningen af den totalitære stats magtinstrumenter begyndende med SA over SS til paraplyorganisationens top udmøntet i Reichsicherheitshauptamt fra I konsekvens af Nazitysklands angreb på Polen den 1. september 1939, blev en militærafdeling af SS etableret i november 1939: Waffen SS. Filmen Waffen SS fra serien World War II Classics vises for eleverne. [23]

24 Videre forevisning af filmen Waffen SS Læsning på klassen af siderne Derefter arbejdes der i grupper med spørgsmålene Liv frem for alt? Hvem kan blive bødler? og Hvem er de skyldige? 27. Fremlæggelse af gruppesvarene fra forrige timer og kommentarer dertil. 28. Individuel besvarelse af paratvidensopgaven med udgangspunkt i indholdet på siderne Fremlæggelse af elevernes svar. Evaluering. Fortælletimerne: I skoleåret er der i hver uge, hvor klasseundervisningen har været gældende, mandag, tirsdag og onsdag fra været fortælletime på skemaet. Finn Jors bog, : Ideerne som skabte Europa, har været grundlag for fortællingen til eleverne. Derudover har underviserne under overskriften: Mands mindefortællinger fortalt om episoder og hændelsesforløb fra deres eget livsforløb, som har givet eleverne et indblik i politiske, sociale og eksistentielle problemstillinger og derved givet dem en vinkel på det efterkrigsforløb, hvor velstand, velfærd, atomtrussel, internationalisering, globalisering, privatisering, arbejdsløshed, sækularisering, nyreligiøsitet, ny-nationalfølelse og multikultur har vundet indpas i den danske hverdag. Gengivelse, analyse og fortolkninger af historiske begivenheder er sket som en implikation i undervisningen på klassebasis. De tre overordnede temaer Danskhed, Frihed er det bedste guld og Det onde, som der er arbejdet med, har i forbindelse med det første tema efterladt viden hos eleverne om, at danskhed ikke er et entydigt begreb, men er blevet fortolket og defineret forskelligt betinget af, hvem afsenderen har været og hvilke indfødskriterier, der er blevet benyttet. Med henvisning til propagandafilmen Der ewige Jude, den islamkritiske film Submission af Theo van Gogh, Trilles provokerende sang om sexuelle lyster Øjet som eksempler på forskelligartede materialer, der hver især havde deres dagsordener for forsvar eller provokationer i ytringfrihedens navn, blev der lagt op til en afklaring af, hvordan Grundloven forholder sig til frihedsbegrebet. De ovenovernævnte temaer arbejder så rigeligt med Danmarks historiske relationer til omverdenen. Det nationale tilhørsforhold blev skærpet i Danmark under påvirkning af nationalstaternes etableringer, ( eks. Belgien 1830 ), og de nu mere og mere bevidste nationale mindretal i Europa, som i Hertugdømmerne førte til en større afklaring af, hvem der var dansk- og hvem der var tysksindede, blev markant. Sluttelig eksploderede modsætningerne i treårskrigen og krigen mod Prøjsen Østrig i 1864, da Ejderpolitikken blev fastholdt. Dansk isolationspolitik i mellemkrigstiden blev et vigtigt emne i Norden set i lyset af den tiltagende aggressive tyske udenrigspolitik. ( Staunings såkaldte lænkehundstale i Lund i 1936 ). I forbindelse med kommunismens sammenbrud i Østeuropa spillede Danmark en vigtig rolle for at få specielt de baltiske lande integreret i Europa, ( læs: EU og Nato ). Dannelsesaspektet i undervisningen, at eleverne skal se sammenhænge, at et forløb er en videreudvikling eller reaktion på et tidligere forløb, at livet i nuet er betinget af gårdsdagens hændelser for i morgen, indebærer også en historisk kronologi. [24]

25 De tre temaer, som grundbogen er bygget på, har så absolut givet mulighed for overblik og fordybelse. Matematik et med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen, og undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Centrale områder Ud fra analyse af data og informationer skal eleverne kunne formulere og løse problemer ved brug af matematikken. De skal kunne benytte ræsonnementer og give faglige begrundelser for de fundne løsninger. På grundlag heraf skal de kunne vurdere og tage stilling til de betragtede problemer i den sammenhæng, hvori de indgår. De faglige områder er flg. Tal og algebra Funktioner kombinatorik og sandsynlighed statistik geometri Centrale områder Eleverne skal opnå færdighed i: at anvende tal at beskrive størrelser ved måling og beregning at bruge grafiske fremstillinger at arbejde med geometri i plan og rum at benytte variabler og formler at anvende og vurdere statistik at forholde sig til sandsynligheder at vurdere matematikkens måle veje princippers muligheder og begrænsninger Projektopgave At eleverne lærer at afgrænse og gennemføre en opgave ved at lave et praktisk og/eller teoretisk projekt. At eleverne lærer at søge materiale og vælge udtryksformer, som er egnede til at afdække og illustrere deres opgave At eleverne lærer at fremlægge et stof ved at præsentere deres projekt mundtligt overfor elever og lærere. Projektopgaven skal give eleverne mulighed for at lave et selvstændigt arbejde, hvor de selv vælger opgavens udformning, udtryk, indhold og sværhedsgrad. Indhold [25]

26 Arbejdet med projektopgaven kan inddeles i en række faser: Emnevalg - det fælles emne Projekt-formulering - den enkelte opgave Projektugen - opgaven løses Fremlæggelse - projektet præsenteres Vurdering - den skriftlige helhedsvurdering Faserne indeholder forskellige lærer- og elev-roller/-krav, som vil blive beskrevet i det følgende. Eleverne arbejder med noget, de brænder for, noget som vedkommer dem. Vægten ligger på elevernes selvstændige arbejde, deres egne præstationer fremfor lærerstyring af undervisning. Emnevalg - det fælles emne Det fælles emne skal skabe et fælles projektmiljø og et fælles perspektiv på elevernes forskellige opgaver. Enheden vi laver projektuge i er danskklassen. Projektugen er ikke specielt danskfaglig eller specielt dansklærerens ansvar. Danskklassen er enheden, hvor eleverne kender hinanden, og enheden har en passende størrelse. Idémylder fra elever EmnevaIg i lærerråd Præsentation af emnet for eleverne Det fælles kan fraviges med risiko for, at 1) det fælles projektmiljø tabes 2) eleverne hovedsageligt ønsker at samarbejde i den gruppe, som har det mest populære emne eller chance for, at 3) enkelte grupper når fagligt dybt ned i et mere snævert emne. Projekt-formulering - den enkelte opgave Elevernes mest frustrerede del af projektet. Hvad vil jeg lave? - Hvordan vil jeg lave det? - Hvordan finder jeg materiale om det? Der findes slet ingen dumme spørgsmål i denne fase, hverken fra eleven til sig selv eller lærer, eller fra lærer til eleven. For at markere alvoren i denne fase varer den 2 uger. I hver af disse uger er der 1 time, hvor lærere og klassen mødes og snakker status på elevernes arbejde med projekt-formuleringen. Vejlederrolle Især de uselvstændige elever har brug for hjælp i denne fase. I samtalen med dem kan det være en hjælp at starte med at klargøre deres egne evner deres egne evner for dem. De kan med fordel vælge værktøj, udtryk, arbejdsform; som de mestrer før de vælger projektets problem/indhold. Disse elever kan af tryghed vælge det almindeligste skoleudtryk, nemlig den skriftlige opgave; hvilket ikke nødvendigvis er det mest hensigtsmæssige for dem. Nogle elever skal hjælpes til at lave et godt og reelt projekt, andre elever skal overveje at lave noget kreativt. Valget af et ikke skriftligt udtryk kæver mere argumentation end den traditionelle skriftlige rapport. Krav til elever Projektet skal kunne realiseres indenfor de givne rammer. Projekt og udtryk skal hænge sammen og være meningsfuldt. Projektformuleringen skal SENEST godkendes mandag morgen i projektugen! Projektugen - opgaven løses I selve projektugen arbejder eleverne intenst med deres projekter. Værkstederne er åbne og flyder. Dette foregår de fire første dage i ugen - mandag til torsdag. Opgaverne skal være færdige og afleveres fredag morgen når fremlæggelserne starter. [26]

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan 01-01-2012

Indholdsplan 01-01-2012 2012 Indholdsplan 01-01-2012 Indholdsfortegnelse Side 3: Side 5: Side 7: Det grundlæggende præciseret ud fra efterskolelovens formål Det grundlæggende præciseret ud fra skolens formål Anderledes uger Intro

Læs mere

Indholdsplan

Indholdsplan 2016 Indholdsplan 01-06-2016 Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Det grundlæggende Anderledes uger Intro uge Lejrskole uge Musisk/kreativ uge Projektuge Matematikuge Udenlandstur Påskeugen Skriftlige -

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Indholdsplaner for matematik 2017/18

Indholdsplaner for matematik 2017/18 Indholdsplaner for matematik 2017/18 MATEMATIK I A-KLASSEN: Formål: Formålet med matematik i A klassen er at eleverne bliver i stad til at anvende matematik i sammenhæng, der vedrøre dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Indholdsplan Musik og teater

Indholdsplan Musik og teater Linjens formål: at eleven uanset forudsætninger og evner oplever musik og teater som et vedkommende og skabende fællesskab. at eleverne erkender værdien af samarbejde. at eleven bidrager til egen og andres

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Indholdsplan Musik og teater

Indholdsplan Musik og teater Linjens formål: at eleven uanset forudsætninger og evner oplever musik og teater som et vedkommende og skabende fællesskab. at eleverne erkender værdien af samarbejde. at eleven bidrager til egen og andres

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Århus Akademi optagelse på hf 2007 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema

Århus Akademi optagelse på hf 2007 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Århus Akademi optagelse på hf 2007 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Indhold: 2: Forord 3: Samfundsfag B psykologi C 5: Matematik B fysik C 7: Musik B mediefag C 8: Spansk B 10: Hf-eksamen uden

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge!

7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Østskolen 7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Linier på Østskolen I den nye folkeskolereform, som Østskolen er i fuld gang med at implementere, satses der på at fastholde og udvikle folkeskolens

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Indhold: 2: Forord 3: Samfundsfag B Psykologi C 4: Matematik B Fysik C 5: Musik B Mediefag C 6: Billedkunst B Design C 7: Spansk

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE Nordskolen Nordskolen og Sydskolen LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE

ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE 2016-2017. At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst

Læs mere

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal

Læs mere

Indholdsplan Musik og teater

Indholdsplan Musik og teater Linjens formål: at eleven uanset forudsætninger og evner oplever musik og teater som et vedkommende og skabende fællesskab. at eleverne erkender værdien af samarbejde. at eleven bidrager til egen og andres

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole 10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole Udvikling med tradition Demokrati, ledelse og samfund Brobygning til ungdomsuddannelser Internationalt islæt Idræt, natur og friluftsliv Stærk faglighed Brenderup

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,

Læs mere

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 3.klasse i dansk Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk

Læs mere

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG 4 LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG GILBJERGSKOLEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Musik og teater

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Musik og teater Linjens formål: at eleven uanset forudsætninger og evner oplever musik og teater som et vedkommende og skabende fællesskab. at eleverne erkender værdien af samarbejde. at eleven bidrager til egen og andres

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Tonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang

Tonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang Tonede linjer Hjerting Skole - 8. og 9. årgang 1 Tonede linjer 8. og 9. årgang SÅDAN GØR DU! I kataloget finder du de 7 toninger, som Hjerting skole udbyder for 8. og 9. årgang i skoleåret 2018/19. - Du

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere