Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Torsdag den 19. juni 2014 Start kl.: 11:30 Slut kl.: 14:00 Medlemmer: Jan Petersen (A) Hans Erik Husum (V) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Ø) John Saaby Jensen (A) Søren Mogensen (A) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Erhvervsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo april 2014 for erhvervsudvalget Orientering om spørgsmål/beregninger - udvidelses- og/eller reduktionsforslag - budget 2015 på erhvervsudvalgets område Evaluering af det første halvår af erhvervsudvalgets arbejde Orientering om turismefokuseret erhvervsservice Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan for Bønnerup Havn Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken Evaluering KreaFabrikken Evaluering af samarbejdsaftale med Djurs Wind Power Ansøgning om medfinansiering af turistservice projekt for handelsstandsforeninger Beslutning om udpegning af medlem til VækstNorddjurs Orientering om Central Denmark EU kontors årsrapport Orientering om udvikling af Bønnerup Havn Orientering om genanvendelse og genindvind Arbejdsplan Meddelelser...31 Bilagsoversigt...32 Norddjurs Kommune

3 Erhvervsudvalget Dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget S00 13/22465 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalgets møde indledes med dialog med arbejdsmarkedsudvalget. Dagsorden for mødet er: 1. Introduktion til arbejdsmarkedsudvalgets område i korte træk hovedopgaver v. formanden for udvalget. 2. Partnerskabsaftaler vedrørende uddannelse og praktikpladser v. arbejdsmarkedsudvalget. 3. Socialøkonomiske virksomheder v. arbejdsmarkedsudvalget. 4. Forslag til Beskæftigelsesplan 2015 fra arbejdsmarkedsudvalget v. arbejdsmarkedsudvalget. 5. Erhvervsudvalgets handlingsplan under udarbejdelse v. erhvervsudvalget. 6. Eventuelt. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 1

4 Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo april 2014 for erhvervsudvalget S00 14/2820 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo april viser, at der ikke forventes afvigelse, når der ses bort fra de overførte midler. For de overførte driftsmidler på 0,5 mio. kr. forventes et forbrug på 0,3 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelse i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift Det forventede forbrug på overførte midler på 0,3 mio. kr. skyldes hovedsagelig udgifter til igangværende projekter under turisme og erhverv. Opmærksomhedspunkter: 2

5 Erhvervsudvalget Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Forholdet vil udelukkende have budgetmæssig konsekvens for servicerammen, men ikke for kassebeholdningen. Ved gennemførelse af projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 7,7 7,7 0,0 Overførte driftsmidler 0,5 0,3-0,2 Drift i alt 8,2 7,9-0,2 Anlæg 3,0 3,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for april måned 2014 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben EU bilag april 2014 budgetopfølgning.pdf 75800/14 2 Åben Anlæg ult april 2014(1).pdf 75811/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 3

6 Erhvervsudvalget Orientering om spørgsmål/beregninger - udvidelses- og/eller reduktionsforslag - budget 2015 på erhvervsudvalgets område S00 14/30 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlemmerne og fagudvalgene har i perioden fra den april 2014 haft mulighed for at stille spørgsmål med henblik på at få lavet beregninger af forslag/spørgsmål og udvidelses- og/eller reduktionsforslag. Jf. budgetprocedure skal udvalgene orienteres om status på beregningerne henover foråret Udviklingsdirektøren vil derfor på mødet orientere om status på de forslag, som vedrører erhvervsudvalgets område. Erhvervsudvalget vil på mødet i juni få endnu en status på beregningerne vedrørende udvalgets eget område. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen på temamøderne den 24. juni 2014 og den 14. august 2014 få en status på beregninger. På mødet medio august (uge 34) skal erhvervsudvalget behandle de politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning. 4

7 Erhvervsudvalget Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 5

8 Erhvervsudvalget Evaluering af det første halvår af erhvervsudvalgets arbejde S00 13/22465 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På erhvervsudvalgets arbejdsplan fremgår det, at udvalget skal evaluere arbejdet i udvalget efter det første halvår. dagsordenspunkter til udvalget: Relevans og fremtidige ønsker de overordnede temaer for møderne: Relevans og fremtidige ønsker erhvervsudvalgets økonomi eventuelt Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. 6

9 Erhvervsudvalget Orientering om turismefokuseret erhvervsservice A00 13/22593 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune deltager i projektet Det professionelle turisterhverv, som er et regionalt turismeudviklingsprojekt, som sætter fokus på kompetenceudvikling af turisterhverv i Region Midtjylland. Midtjysk Turisme har en samlet bevilling på 40 mio. kr. til at gennemføre konkrete projekter i regionen i samarbejde med de midtjyske turismeaktører. Forvaltningen gennemfører projektet Turismefokuseret Erhvervsservice i regi af Det professionelle turisterhverv. Projektets overordnede formål er at fremme samarbejdet mellem turismeerhvervet og erhvervsservicesystemet i Region Midtjylland. Projektet gennemføres i Norddjurs Kommune som et samarbejde mellem forvaltningen, STARTVÆKST Norddjurs og Destination Djursland om at skabe to stærke feriemål i hhv. museerne på Gl. Estrup ved Auning og Dronningens Ferieby i Grenaa. Målet med turismeindsatsen er at øge antallet af turister i Norddjurs Kommune ved at de to feriemål udarbejder oplevelsespakker bygget op i samarbejde med minimum yderligere 10 turismepartnere i Norddjurs. Status for arbejdet med Dronningens Ferieby: Dronningens Ferieby udbyder overnatning for bevægelseshæmmede og deres familier og ønsker at koble en oplevelsespakke på overnatningen i samarbejde med turismeaktører, som udbyder oplevelser for bevægelseshæmmede. Forvaltningen har derfor kortlagt udbydere af oplevelser og potentielle oplevelser for bevægelseshæmmede. Destination Djursland og Dronningens Ferieby har på baggrund af kortlægningen udarbejdet et spørgeskema til samtlige medlemmer af Scleroseforeningen, som skal afdække hvilke oplevelser, som bevægelseshæmmede ønsker, når de er på ferie. Denne kortlægning skal bruges til at identificere turismepartnere til en oplevelsespakke mellem overnatningsstedet Dronningens Ferieby og oplevelses-aktører for bevægelseshæmmede i Norddjurs Kommune. 7

10 Erhvervsudvalget Det er planen, at oplevelsespakken skal markedsføre Norddjurs Kommune som det oplagte sted at tage på ferie for bevægelseshæmmede. Dronningens Ferieby håber især at kunne tiltrække flere svenske og norske turister til, da de i dag især har danske, tyske og hollandske overnattende gæster. Samarbejdspartnerne forestiller sig f.eks. at lave en action oplevelsespakke for bevægelseshæmmede med gokart ved Auning og hurtiggående gummibåde (RIB-både) fra Kyst- og Fjordcentret ved Voer. Implementering af en sådan oplevelsespakke er planlagt til at starte i forår/sommer Status for arbejdet med Gl. Estrup Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup ønsker at udarbejde en oplevelsespakke omkring deres udstilling om 1864 Uden øl og mad er helten ingen ting i anledning af 150-året for krigen i Dansk Landbrugsmuseum skal stå for de kulturelle og historiske oplevelser omkring 1864, mens turismepartnere skal bygge ovenpå disse oplevelser med kulinariske oplevelser og overnatningsmuligheder. Forvaltningen, STARTVÆKST Norddjurs, Destination Djursland og Dansk Landbrugsmuseum har sammen identificeret og inddraget en række turismeaktører i Norddjurs Kommune samt Fregatten Jylland i Syddjurs Kommune, som har en udstilling om Samarbejdspartnerne har udarbejdet et program for en 1-dags og 2-dags tur for grupper op til hhv. 20 og 50 personer, hvor man som gruppe besøger både Gl. Estrup og Fregatten Jylland med guidede ture og kanonsalut på Fregatten Jylland. Dette bliver kombineret med bl.a. overnatning og en 1864-middag på 2-dagsturen på hhv. Strandcafeen i Bønnerup, Gjerrild Kro eller Kystvejens Hotel alt efter selskabets størrelse og ønsker. Arbejdstitlen for oplevelsespakken er Smag og Oplev 1864 og vil blive lanceret i efteråret 2014 ifm. DRs nye serie Oplevelsespakken forventes at kunne tiltrække foreninger til Norddjurs Kommune og udnytte det kapacitetsoverskud de forskellige turismeaktører har fra efteråret 2014 til foråret

11 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Projektet er fuldt ud finansieret af EU s socialfond. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben _v1_Turismefokuseret Erhvervsservice - status 27. maj 72565/ pdf 2 Åben Smag og oplev 1864 (Foreløbigt program).pdf 72676/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 9

12 Erhvervsudvalget Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan for Bønnerup Havn A08 14/5459 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Som en del af arbejdet med at udvikle Bønnerup Havn, ses der på mulighederne for en sammenlægning af Fonden Bønnerup Lystbådehavn og Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn. De to fondes bestyrelser har nedsat en styregruppe, der skal arbejde videre med en eventuel sammenlægningsproces. Styregruppen består af Lars Pedersen og Charles Jensen fra Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn, og Mona Søjberg, Per Pedersen og Martin Heltborg fra Fonden Bønnerup Lystbådehavn samt kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt. Som en del af processen med en eventuel sammenlægning af Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn og Fonden Bønnerup Lystbådehavn har styregruppen besluttet, at få vurderet de fremtidige investeringsbehov på havnen og udarbejdet en plan, der kan prioriteres ud fra. Rådgivende ingeniørfirma A1 Consult AS har givet vedlagte tilbud på udførelse af en tilstandsvurdering samt en 5 års vedligeholdelsesplan og det foreslås, at tilbuddet accepteres for igangsætning af arbejdet hurtigst muligt, og at udgiften afholdes af Udviklingspuljen. Det bemærkes, at det vedlagte tilbud indeholder rådgiverens timepriser. Disse er slettet af fortrolighedshensyn. Økonomiske konsekvenser Omkostningen på 0,09 mio. ekskl. moms til betaling af rådgiver afholdes af udviklingspuljen. Det kan oplyses, at erhvervsudviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb den 19. juli 2014 udgør 0,525 mio. kr. Til dette møde i erhvervsudvalget er der en sag angående medfinansiering af turistservice projekt for handelsstandsforeninger, hvortil der er indstillet finansieret 0,042 mio. kr. fra udviklingspuljen. Udmøntning fra puljen til driften inden for eget udvalg, resulterer i en budgetomplacering og har ingen konsekvenser for servicerammen. 10

13 Erhvervsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der gennemføres en tilstandsvurdering til 0,09 mio. kr. med forslag til en 5 års vedligeholdelsesplan for Bønnerup Havn, 2. omkostningerne afholdes af udviklingspuljen. Bilag: 1 Åben Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan rettet - bilag KUU pdf 80122/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 11

14 Erhvervsudvalget Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken P22 13/8051 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har vedtaget Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Erhvervspolitikken har fire hovedområder: 1. One Stop erhvervsservice den udvidede model grundlæggende god service til alle virksomheder og sammenhæng til erhvervsfremmesystemet. 2. Arbejdsmarkedsindsatsen. 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder. 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne. Forvaltningen gør opmærksom på, at Norddjurs Kommune tidligere - ud over projekter, som kun gennemføres i Norddjurs Kommune - har valgt at deltage og medfinansiere i en række tværkommunale erhvervsudviklingsprojekter som partner. Det gælder især indsatser, som udbydes af vækstforum eller Væksthus Midtjylland, og hvor det er muligt at geare de kommunale midler med regionale midler. Sagen er vedlagt en redegørelse for indsatser, som er i gang og skal afsluttes, og tidligere tiltag på erhvervsområdet til orientering. Forvaltningen gør opmærksom på, at den vedlagte oversigt baserer sig på kultur- og udviklingsudvalgets tidligere beslutninger om erhvervspolitikken og udmøntningen af denne. Disse er ikke statistiske, og med etableringen af erhvervsudvalget har udvalget mulighed for at give ny retning eller pege på andre indsatser for erhvervspolitikken og udmøntningen heraf. Økonomiske konsekvenser 12

15 Erhvervsudvalget Ingen. Igangsættelse af nye aktiviteter skal finansieres eller medfinansieres af erhvervsudvalgets udviklingspulje eller om muligt inden for eksisterende indsatser. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. erhvervsudvalget drøfter, hvilke indsatsområder, der særligt skal prioriteres. 2. erhvervsudvalget i forlængelse heraf drøfter, om der er behov for at revidere erhvervspolitikken. Bilag: 1 Åben Oversigt over erhvervs initiativer og projekter 2014 med økonomi 45331/14 1.docx 2 Åben Erhvervspolitik /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Udsat. Beslutning i Erhvervsudvalget den Udsat. Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget besluttede, at forvaltningen på erhvervsudvalgets møde i juni måned redegør for hovedindsatserne i den nuværende handlingsplan. Efter sommerferien afholder erhvervsudvalget et eftermiddags/aften-temamøde om den kommende handlingsplan. Handlingsplanen udarbejdes på baggrund af dette møde og forelægges erhvervsudvalget. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 13

16 Erhvervsudvalget Evaluering KreaFabrikken G00 13/12625 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har i samarbejde med Favrskov Kommune i perioden november 2013 til april 2014 gennemført en Fokuseret Erhvervsservice indsats kaldet KreaFabrikken. Norddjurs Kommune har været initiativtager til indsatsen. KreaFabrikken er finansieret af EU s Socialfond og Region Midtjylland med 0,1 mio. kr. samt Favrskov Kommune og Norddjurs Kommune med hver 0,05 mio. kr. Fokuseret erhvervsservice er et regionalt vækstinitiativ, der understøtter udvalgte brancher, som spiller en særlig rolle i den lokale erhvervsudvikling. Den fokuserede erhvervsservice har været særligt relevant i forhold til Havets Muligheder, men også på andre områder har Norddjurs med fordel benytte sig af ordningen. I KreaFabrikken har kreative iværksættere fra mange brancher arbejdet med co-creation (samskabelse at udnytte den enkelte virksomheds kompetencer i samspil med andre virksomheders med henblik på at skabe nyt) og nye samarbejdsformer. Målet er at realisere de erhvervsudviklingsmuligheder, som følger med Aarhus som Den Europæiske Kulturhovedstad i Erfaringer fra tidligere kulturhovedstadsprojekter viser, at kulturhovedstads-satsningen har haft både økonomiske, turistmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle effekter, ikke kun for den by, som formelt er udpeget som kulturhovedstad, men også for den region, kulturhovedstaden er beliggende i. En langsigtet, målrettet og fokuseret satsning kan således være løftestang for lokale udviklingsinitiativer og sikre en væsentlig styrkelse lokalt og regionalt. Norddjurs Kommune har samarbejdet med Favrskov Kommune om den fokuserede erhvervsserviceindsats indenfor kreative erhverv for at få en kritisk masse til indsatsen. 14

17 Erhvervsudvalget Forløbet er gennemført af konsulentvirksomhederne Karlbak og Tvendehave efter udbud, og som bilag er rapport indeholdende en kort gennemgang og evaluering af forløbet samt anbefalinger til den videre indsats. Forløbet har haft 25 deltagere fra 23 virksomheder primært fra Norddjurs og Favrskov kommuner, men også enkelte virksomheder fra Randers, Syddjurs og Aarhus kommuner. På aktivitetssiden er der gennemført en række workshops, hvoraf nogle har været kompetencegivende indenfor produktudvikling, innovation og co-creation, mens andre har været inspirerende og motiverende i forhold til at åbne op for utraditionelle samarbejdskonstellationer. Et væsentligt resultat er, at der i netværket er etableret et stærkt samarbejdsnetværk, der kan give nye muligheder for forretningsudvikling. Dette bevirker, at man ved afslutningen af projektet, arbejder helt konkret med nye produkter og services. Et eksempel er et catering firma og en keramiker, der arbejder sammen om udviklingen af en suppekande. Flere eksempler kan læses i evalueringsrapporten. Norddjurs Kommune kan anvende erfaringerne fra projektet i forhold til kommende aktiviteter og projekter i regi af Aarhus som kulturhovedstad Det er forvaltningens vurdering, at projektet har skabt gode, konkrete resultater, som styrker samarbejdsrelationen mellem virksomheder på tværs af brancher. Samtidig har projektet fungeret som et modelprojekt, der har givet nye erfaringer i forhold til at kunne arbejde med erhvervsudvikling i forhold til Kulturby Erhvervs- og Vækstministeriet og KL fremhæver KreaFabrikken som case i God praksis i den lokale vækst- og erhvervspolitik i Danmark - Et inspirations katalog til kommunerne i arbejdet med at udvikle og forbedre erhvervsfremmeindsatsen, som kan ses på: _og_erhvervspolitik.pdf 15

18 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Projektet er gennemført inden for bevillingsrammen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at afrapporteringen af projektet KreaFabrikken tages til efterretning. Bilag: 1 Åben KreaFabrikken, evalueringsrapport-2.pdf 59923/14 2 Åben God_praksis_i_den_lokale_v-kst-_og_erhvervspolitik.PDF 69562/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 16

19 Erhvervsudvalget Evaluering af samarbejdsaftale med Djurs Wind Power A00 10/1130 Åben sag Sagsgang: EU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 21. februar 2012 at anvende 0,42 mio. kr. til et to-årigt samarbejde med Djurs Wind Power, og at samarbejdet evalueres halvårligt med henblik på en vurdering af, om investering og effekt står i rimeligt mål med hinanden. Samarbejdsaftalen er vedlagt. Direktør Lene Skovsgaard, Djurs Wind Power deltager indledningsvist med henblik på dialog om samarbejdsaftalen. Med vedtagelsen af budget 2014 og overslagsårene godkendte kommunalbestyrelsen, at aftalen med Djurs Wind Power forlænges ud over den 30. juni 2014 til udgangen af Aftalen styres af en samarbejdsaftale med konkrete måltal. I forbindelse med budgetvedtagelsen blev det besluttet, at aftalen med Djurs Wind Power tilføres midler til administrativ bistand, sådan at direktøren for Djurs Wind Power aflastes fra disse opgaver. 0,1 mio. kr. er afsat til dette formål. Opgaverne honoreres således med i alt 0,52 mio. kr. årligt i 2014 og i Formålet med at indgå aftale med DWP er at udnytte de muligheder, der er skabt i forbindelse med etableringen af Anholt Havvindmøllepark til at skabe nye arbejdspladser i eksisterende virksomheder og til at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser til Grenaa. Midlerne anvendes til at finansiere direktøren for Djurs Wind Power halvtids til at varetage opgaverne i forbindelse med at tiltrække nye virksomheder til primært havnearealerne og industriområdet nord for Grenaa samt 0,10 mio. til administrativ hjælp til foreningen. Der er fra juni 2013 til juni 2014 kontaktet og besøgt 74 virksomheder lokal såvel som uden for Norddjurs Kommune, registreret og henvist 7 virksomheder til forvaltningen. Der er 17

20 Erhvervsudvalget etableret 10 nye arbejdspladser gennem én ny virksomhedsetablering og ikke registreret vækst i afledte eksisterende virksomheder. Opsummeret er der ved etableringen af Anholt Havmøllepark etableret 70 nye varige arbejdspladser grundet etableringen af Dong Energi A/S driftskontor og serviceafdeling. Djurs Wind Power vurderer, at eksisterende virksomheder har ansat 330 medarbejdere grundet etableringen af mølleparken. Bilag, evalueringsnotat fra Djurs Wind Power Djurs Wind Power deltager som virksomhedsnetværk ved en lang række aktiviteter og messer, hvor partnerskaber og samarbejde er essentielle for at kunne byde ind på nye opgaver. Der er i forhold til de oprindelige måltal foretaget en kontraktændring, sådan at måltallene i forhold til tiltrækning af virksomheder, dækker over såvel første besøg som genbesøg, da dialogen med virksomheder kræver en proces med flere på hinanden følgende møder. Forhandling samt dialog med virksomheder er en del af arbejdet og honoreres efter aftalen. Økonomiske konsekvenser Aftalen honoreres med 0,52 mio. kr. årligt, og aftalen løber til og med Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at evalueringen drøftes. Bilag: 1 Åben Underskrevet aftale.pdf 20/14 2 Åben Juni 2014 Status fra DWP 77548/14 18

21 Erhvervsudvalget Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 19

22 Erhvervsudvalget Ansøgning om medfinansiering af turistservice projekt for handelsstandsforeninger A00 14/9689 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Destination Djursland gennemfører i samarbejde med Norddjurs og Syddjurs kommuner et demonstrationsprojekt under EU-socialfondsprojektet Det Professionelle Turisterhverv, der handler om udvikling af gæsteservice i detailhandlen på Djursland. Ansøgningen blev godkendt af Erhvervsstyrelsen i 2012 og vedlægges som bilag. I regi af demonstrationsprojektet er der iværksat en række tiltag, som skal sikre udvikling og et kvalitetsløft i serviceringen af turisterne på Djursland. Baggrunden for projektet er, at tiden er løbet fra den klassiske turistbureaustruktur og bevæger sig imod en mere fleksibel og kundetilpasset struktur. Turistservicen skal foregå, hvor gæsterne kommer, på alle tidspunkter af døgnet og med flere nye kompetencer, nye medier og teknologier som grundlag for servicen. Indsatsen skal afdække potentialet for samarbejdet om gæsteservice, fastlægge nye samarbejdsmetoder, udvikling af koncepter for vidensdeling m.m. Indsatsen forventes ligeledes at understøtte den generelle udvikling af handlen på Djursland og derved understøtte et aktivt handelsliv til gavn for turister og borgere. I samarbejde med udvalgte handelstandsforeninger i Rønde, Ebeltoft, Grenaa og Auning iværksættes i 2014 en udviklingsindsats med fokus på kompetenceudvikling af detailhandlens medarbejdere. Indsatsen igangsættes med gennemførelse af undersøgelser i de enkelte byer baseret på mystery-shopping metoden. Metoden er baseret på en række prøve- og testkøb og anvendes til opfølgning på træning og uddannelse samt kommunikation af standarder for salg og service. Resultaterne af undersøgelserne skal danne grundlag for et udviklingsforløb, som Destination Djursland gennemfører sammen med repræsentanter fra handelsstandsforeninger. Finansiering af indsatsen er afhængig af en kommunal medfinansiering fra henholdsvis Norddjurs og Syddjurs Kommuner og deles ligeligt herimellem. 20

23 Erhvervsudvalget Projektet evalueres ved en måling blandt butikkerne om tilfredshed med oplæg til samarbejde, vidensniveau m.m. i sensommeren Økonomiske konsekvenser Projektet er finansieret i forbindelse med det fælles turismeprojekt Det professionelle turisterhverv, som Destination Djursland er projektejer på i forbindelse med implementeringen af turismestrategien for Djursland. Finansieringen er en kombination af kontant medfinansiering og medarbejder timer: Privat medfinansiering: fra hver handelsstandsforening tilknyttes én person til en arbejdsgruppe, der sammen deltager i et lærings- og udviklingsforløb. Hver person medfinansierer med min. 20 timer (standardsats 106 kr./timen). Medfinansiering fra Destination Djursland: det vurderes at Destination Djursland afsætter ca. 230 timer til denne specifikke indsats. Norddjurs Kommunes medfinansiering til projektet er et kontant tilskud på 0,042 mio. kr. Det kommunale tilskud kan opgøres således: Ydelser Beløb i kr. Konsulentydelse Medarbejder timer 230 a 106 kr. ca Total Norddjurs Kommunes andel 50% Det kan oplyses, at erhvervsudviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb den 19. juni 2014 udgør 0,525 mio. kr. Til dette møde i erhvervsudvalget er der en sag angående Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan for Bønnerup Havn, hvortil der er indstillet finansieret 0,09 mio. kr. af erhvervsudviklingspuljen. Udmøntning fra puljen til driften inden for eget udvalg, resulterer i en budgetomplacering og har ingen konsekvenser for servicerammen. 21

24 Erhvervsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der bevilges medfinansiering på 0,042 mio. kr. til aktiviteter i projektet Det professionelle turisterhverv i 2014 af erhvervsudvalgets udviklingspulje. Bilag: 1 Åben Udbud - Shop-in-shop pdf 74269/14 2 Åben Det professionelle turisterhverv.pdf 74267/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 22

25 Erhvervsudvalget Beslutning om udpegning af medlem til VækstNorddjurs A00 14/477 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På baggrund af erhvervsudvalgets beslutning fra mødet onsdag den 21. maj 2014 om, at forvaltningen stiller forslag om lokal iværksætter til Vækst Norddjurs, foreslår forvaltningen at iværksætteren Birgitte Christiansen udpeges til Vækst Norddjurs. Birgitte Christiansen har siden 1. april 2014 drevet virksomheden BirBond Consult fra et kontor på Kystvejens Erhvervscenter i Grenaa. Hun har 30 års erhvervserfaring og 20 års ledererfaring fra især nystartede virksomheder, men har inden opstart af egen virksomhed arbejdet i en årrække for KPMG Net Source. Derudover er Birgitte Christiansen bl.a. opstarter af og netværksleder i netværket: På kant med ledelse i Vandkantsdanmark. Til orientering afventer forvaltningen stadig udpegning fra Dansk Industri og Dansk Transport og Logistik, som forvaltningen er i dialog med. Dansk Industri har pr 3. juni 2014 meldt tilbage, at de vil være helt sikre på at finde den rigtige repræsentant til Vækst Norddjurs, hvorfor det har taget den tid, det har, at udpege en repræsentant. De forventer dog at kunne udpege inden sommerferien. Til orientering er det aftalt med borgmester og kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune, at Vækst Norddjurs kommer på besøg den 25. september 2014 fra kl til Denne studietur vil også være det første møde for Vækst Norddjurs. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at Birgitte Christiansen udpeges som medlem til VækstNorddjurs som repræsentant for iværksættere. 23

26 Erhvervsudvalget Bilag: 1 Åben Udpegede medlemmer til VækstNorddjurs ( ).pdf 76167/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 24

27 Erhvervsudvalget Orientering om Central Denmark EU kontors årsrapport A00 14/9344 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Region Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles har i 2013 løst opgaver for 127 midtjyske virksomheder og organisationer. Mange af dem har fået del i EU-midler. Norddjurs kommune har sammen med regionens 19 kommuner og Region Midtjylland ejerskab af Central Denmarks EU kontor i Bruxelles. Kontoret har blandt andet medvirket til at hjembringe 61 mio. kr. til midtjyske virksomheder og organisationer i Kontoret har medvirket i så forskellige projekter som EU-støtte til etablering af den midtjyske letbane, Aarhus som Kultur Hovedstad 2017 samt fundraising til mindre og mellemstore virksomheder. I Norddjurs bliver virksomheder informeret om europæiske muligheder ved henvisning til EU-kontoret fra Start Vækst Norddjurs, på informationsmøder og i nyhedsmail. I indeværende år har der været 2 partnere fra Norddjurs med i ansøgninger til EU, og der har været afholdt 7 individuelle møder med virksomheder. Den geografiske fordeling over EUansøgninger kan ses i bilag. Midtjyllands EU-kontor blev etableret som en forening bestående af de 19 midtjyske kommuner samt Region Midtjylland den 1. januar 2007 og har 7 faste medarbejdere årligt. Kontoret er placeret tæt på EUs hovedkvarter i Bruxelles og deler bygning med Norddanmarks EU-kontor og et finsk repræsentationskontor. Kontoret har et årligt budget på 5,4 mio. kr. Årsrapport 2013 fra Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles er netop udgivet og er i år i elektronisk format, som der fås adgang til i dette link: 25

28 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommune medfinansierer Central Denmark EU Office gennem de afsatte midler på erhvervsudvalgets driftsbudget, som er 3 kr. pr. indbygger, og i 2014 udgør 0,119 mio. kr. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben ifacilitator - Samlet geografisk oversigt - ifacilitator.ppt 71153/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 26

29 Erhvervsudvalget Orientering om udvikling af Bønnerup Havn Ø00 14/2205 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget besluttede på sit møde den 12. marts 2014 at iværksætte en analyse af eksisterende planers bæredygtighed i forhold til udvikling af Bønnerup Havn. Herudover har kommunaldirektøren nedsat en styregruppe, som udarbejder forslag til en sammenlægning af fondene, som ejer henholdsvis Bønnerup Havn og Bønnerup Lystbådehavn. Dette arbejde skal resultere i en fusion af fondene, et samlet budget og en investeringsplan Firmaet Bascon er engageret til at foretage analysen, og de foreløbige resultater baserer sig på dialog med forvaltningen samt interview med potentielle lokale investorer og interessenter på Bønnerup Havn. De foreløbige resultater er delt op i kort- og langsigtede mål. Forvaltningen giver en status på mødet. Økonomiske konsekvenser På nuværende tidspunkt ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget godkendte forslaget til kortsigtede handlinger med midlertidige p-pladser, vandsportsfaciliteter og øvrige faciliteter på havnen. 27

30 Erhvervsudvalget Orientering om genanvendelse og genindvind Ø39 14/4154 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Genanvendelse og genindvind er et nyt indsatsområde, hvor Norddjurs Kommune i samarbejde med erhvervslivet skal afdække kompetencer og igangsætte konkrete aktiviteter til udviklingen af et klyngesamarbejde centreret omkring de erhvervsmæssige potentialer, som findes i genanvendelse og genindvinding. På erhvervsudvalgsmødet den 12. marts 2014 hos Reno Djurs, blev der på baggrund af Regeringens offentliggjorte ressourcestrategi Danmark uden affald besluttet, at Norddjurs Kommune skulle arbejde videre med denne indsats fokuseret omkring en spirende klynge. Forvaltningen har således i forlængelse af erhvervsudvalgets beslutning, igangsat en kortlægning af de nationale og regionale indsatser og strategier, som findes på genanvendelse og genindvinding. Dette er igangsat med henblik på at have en stærk palet af erhvervstilbud til de virksomheder, som er interesseret i et sådan klyngesamarbejde. Ligeledes vil en kortlægning af de nationale og regionale indsatser sikre, at de rigtige tilbud findes til virksomheder i Norddjurs Kommune. Efterfølgende har forvaltningen afholdt et afklarende møde med centrale partnere omkring initiativet. Ved mødet deltog Grenaa Havn, Djurs Wind Power og Reno Djurs udover Norddjurs Kommune. Formålet med mødet var en mere konkret gennemgang af Regeringens ressourcestrategi, hvoraf de centrale beslutningspunkter blev følgende: Husholdningsaffald er på nuværende tidspunkt ikke et attraktivt erhvervsområde Fokus skal holdes på industri-, bygge- og anlægsaffald. Djurs Wind Power arbejder videre med muligheden for tiltrækning af virksomheder, som arbejder med genanvendelse og genindvinding. 28

31 Erhvervsudvalget Reno Djurs I/S fortsætter deres strategiske arbejde, fokuseret omkring regeringens ressourcestrategi. Forvaltningen kortlægger de lokale virksomheders interesser, muligheder og udfordringer, i forhold til at indgå i et klyngesamarbejde omkring genanvendelse og genindvinding. På baggrund af forvaltningens kortlægning, skal det sikres, at de ønsker erhvervslivet måtte have, bliver matchet af indsatser i erhvervsfremmesystemet. På mødet blev det besluttet, at forvaltningen skal sikre, at den regionale vækst- og udviklingsstrategis indsatsområder inkluderer de konkrete initiativer om et spirende klyngesamarbejde i Norddjurs omkring genanvendelse og genindvinding. Forvaltningen gør opmærksom på, at erhvervsudvalget blev orienteret om den regionale vækst- og udviklingsstrategi den 21. maj Økonomiske konsekvenser Ingen. Eventuelt senere igangsættelse af konkrete klyngeinitiativer med kommunal medfinansiering vil skulle forelægges erhvervsudvalget. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 29

32 Erhvervsudvalget Arbejdsplan A00 14/356 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for erhvervsudvalget i Af arbejdsplanen fremgår erhvervsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til og som skal behandles i Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan EU /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 30

33 Erhvervsudvalget Meddelelser A00 14/360 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Fra erhvervsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Økonomiske konsekvenser Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 31

34 Erhvervsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning pr. ultimo april 2014 for erhvervsudvalget 1. EU bilag april 2014 budgetopfølgning.pdf (75800/14) 2. Anlæg ult april 2014(1).pdf (75811/14) 5. Orientering om turismefokuseret erhvervsservice _v1_Turismefokuseret Erhvervsservice - status 27. maj 2014.pdf (72565/14) 2. Smag og oplev 1864 (Foreløbigt program).pdf (72676/14) 6. Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan for Bønnerup Havn 1. Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan rettet - bilag KUU pdf (80122/14) 7. Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken 1. Oversigt over erhvervs initiativer og projekter 2014 med økonomi 1.docx (45331/14) 2. Erhvervspolitik (59160/14) 8. Evaluering KreaFabrikken 1. KreaFabrikken, evalueringsrapport-2.pdf (59923/14) 2. God_praksis_i_den_lokale_v-kst-_og_erhvervspolitik.PDF (69562/14) 9. Evaluering af samarbejdsaftale med Djurs Wind Power 1. Underskrevet aftale.pdf (20/14) 2. Juni 2014 Status fra DWP (77548/14) 10. Ansøgning om medfinansiering af turistservice projekt for handelsstandsforeninger 1. Udbud - Shop-in-shop pdf (74269/14) 2. Det professionelle turisterhverv.pdf (74267/14) 11. Beslutning om udpegning af medlem til VækstNorddjurs 1. Udpegede medlemmer til VækstNorddjurs ( ).pdf (76167/14) 12. Orientering om Central Denmark EU kontors årsrapport ifacilitator - Samlet geografisk oversigt - ifacilitator.ppt (71153/14) 15. Arbejdsplan Arbejdsplan EU (74667/14) 32

35 Erhvervsudvalget Underskriftsside Jan Petersen (A) Hans Erik Husum (V) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Ø) John Saaby Jensen (A) Søren Mogensen (A) 33

36 Bilag: 2.1. EU bilag april 2014 budgetopfølgning.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 75800/14

37 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo april 2014 for erhvervsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 7,7 7,7 0,0 Overførte driftsmidler 0,5 0,3-0,2 Drift i alt 8,2 7,9-0,2 Anlæg 3,0 3,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 6,5 1,2 7,7 Anlæg 0,0 3,0 3,0 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift 0,5 0,3 0,2 Drift Budgetopfølgningen for april måned viser på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 7.9 mio. kr. Det korrigerede budget incl. overførsler fra 2013 udgør 8,2 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 0,2 mio. kr., der forventes overført til 2015.

38 (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2014 Forbrug ultimo april 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Turisme 3,7 2,4 3,7 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 3,4 1,6 3,4 0,0 Erhvervsudviklingspulje 0,6 0,0 0,6 0,0 I alt 7,7 4,0 7,7 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsudviklingspulje I alt Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,1 0,1 0,3 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,5 0,3 0,2 Turisme På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 2,4 mio. kr., svarende til 61,5 % af det korrigerede budget til turisme incl. overførsler fra 2013, som udgør 0,2 mio. kr. Årsagen til det relativt store forbrug skyldes, at en række tilskud for 2014 bogføres og udbetales først i regnskabsåret. Erhvervsservice og iværksætteri På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 1,6 mio. kr., svarende til 43,2 % af det korrigerede budget til erhvervsservice- og iværksætteri incl. overførsler fra 2013, som udgør 0,3 mio. kr. Dette forhold skyldes hovedsagelig at tilskuddet til Væksthus Midtjylland, Operatør lokal erhvervsservice, Midtjyllands EU-kontor samt tilskuddet til Business region Aarhus udbetales og dermed bogføres primo året. Erhvervsudviklingspulje Puljen størrelse er aftalt til at udgøre 1,0 mio. kr., og er fremkommet ved en tilsvarende nedsættelse af kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje. Reelt set udgør puljen i ,220 mio. kr., da kultur- og udviklingsudvalget den 25. november 2013 udmøntede 0,220 mio. kr. til projekt erhvervsserviceindsats om Havets Ressourcer, som er aftalt henhørende under erhvervsudvalget. Herudover har erhvervsudvalget udmøntet 0,45 mio. kr., hvorfor puljen på nuværende tidspunkt udgør 0,55 mio. kr.

39 Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Forholdet vil udelukkende have budgetmæssig konsekvens for servicerammen, men ikke for kassebeholdningen. Ved gennemførelse af projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Anlæg (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget 2014 Forbrug ultimo april 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse* Erhvervsområdet 3,0 2,0 3,0 0,0 I alt 3,0 2,0 3,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsområdet Erhvervsområdet har på nuværende tidspunkt tilknyttet anlægsprojekterne Kattegatcentret - renovering med et budget i 2014 på 1,0 mio. kr. og Viden Djurs Mad til mennesker med et budget på 2,0 mio. kr. Der er godkendt anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb til projekt Mad til mennesker og der er en sag på vej vedrørende anlægsbevilling til Kattegatcentret. I sagen vedrørende Kattegatcentret indgår endvidere yderligere anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til igangsætning af ekstra anlæg i Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

40 Bilag: 2.2. Anlæg ult april 2014(1).pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 75811/14

41 Anlægsbudget ult. april 2014 excl. ældrebolighandlingsplan (1.000 kr.) Forventet regnskab 2014 Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2014 Afvigelse i alt* ØKU Anlæg Arealerhvervelser Byggemodning, pulje Flytning af mole i Bønnerup Handicaprådets tilgængelighedspulje Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Implementering af ESDH Indtægter jordforsyning boligformål IT-administration IT-pulje Renovering adm.bygn. arbejdsmiljørelater Åbyen - etape Borgervenlig selvbetjening Hvedevænget, nørager etape Erhvervsområde Hesselvang Salg af diverse bygninger og arealer Slidlagsarbejder diverse byggemodninger Fuglsang/hessel, vejanlæg ØKU Anlæg Sum BU - Anlæg Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Daginstitution i Allingåbro Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole Forbedringer Djurslandsskolen It-dagtilbudsområdet It-folkeskolen Legestuen i Grenaa Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Renovering af Frihedslyst Udvidelse af juniorklubordningen Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ny daginstitution (Kattegatskolen) Dræn af legeplads Tandplejen - nyt it system Indretning af tandklinik - Søndre skole Indplacering af vuggestuepladser i en daginstitution i Grenaa (udgift fremrykket fra 2015 til 2014) BU - Anlæg Sum KUU - Anlæg Multihus ved Nørre Djurs Hallen Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ny boldbane v. Auning idræts- og kunturc Områdefornyelse Grenaa - medfinansiering P-plads ved Grenaa Idrætscenter Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Ungdomsunivers, Arresten Ørsted Rideklub Velfærdsfaciliteter Djursland Rideklub Naturpark Randers Porten til Naturpark Randers Fjord Ungdomsunivers GD-NP Josiassensvej Banestien Allingåbro-Ryomgaard Renovering Grenaa Idrætscenter KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Asfaltbelægninger Belysningsplan + investering i LED-lys Bygningsrenoveringspulje Cykelpendler pladser Cykelsti Auning -Ø. Alling -Tårup

42 Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2014 Afvigelse i alt* MTU - Anlæg Cykelsti pulje Div. belægninger 2014-fortove, vejvedlig Dokning Grenaa-Anholtfærgen Energiinvesteringspulje Hjælpemiddeldepotet - nyt tag Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Indsats tomme boliger Indsats tomme boliger Kabellægning Klimahandlingsplan Kommunale legepladser Letbane - forlængelse til Grenaa Havn Nordkystvejen - ny belægning Omfartsvej nord for Grenaa Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Revision af vandløbsregulativer mv Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Trafikafvikling ny daginst. Kattegatskol Turiststi vest for Fjellerup Vejføring i Glesborg Energimærkning Bygninger Kattegatskolen - tilgængelighed Kyst og strandpulje Asfaltarbejder ekstra pulje Elektronisk byggesagsarkiv Kabellægning Kabellægning af gadelys Stiprojekt Allingåbro-Ørsted Landsbyfornyelse MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret Etablering af nyt storkøkken VPU - Anlæg Sum EU - Anlæg Kattegatcentret - renovering Uddannelsen "Mad til mennesker" EU - Anlæg Sum Hovedtotal * -=mindreforbrug/merindtægt, +=merforbrug/mindreindtægt

43 Bilag: _v1_Turismefokuseret Erhvervsservice - status 27. maj 2014.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 72565/14

44 Turismefokuseret Erhvervsservice Projektets baggrund Den turismefokuserede erhvervsserviceindsats udbydes i regi af "Det professionelle turisterhverv", som er et regionalt turismeudviklingsprojekt med en samlet bevilling på ca. 34. mio. kr.. Projektet, som løber frem til 2015, er medfinansieret af EUs Socialfond og er derfor underlagt en række EU-regler. På Djursland gennemføres projektet i regi af Stærke Feriesteder Øst med Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Destination Djursland som operatører. Sammen har kommunerne og Destination Djursland lavet strategien "Vækst gennem oplevelser", som fungerer som det strategiske udgangspunkt for vækst i turismen for Norddjurs Kommune. Både Norddjurs og Syddjurs har igangsat og gennemført en række turismeprojekter sammen med Destination Djursland. Djursland skal have feriesteder i verdensklasse! Norddjurs Kommune vil udvikle 2 stærke feriesteder i verdensklasse i kommunen. Med fokus på potentialet for vækst omkring Dronningens Ferieby i Grenaa samt Dansk Landbrugsmuseum og Herregårdsmuseet på Gammel Estrup ved Auning er Norddjurs Erhverv, STARTVÆKST Norddjurs og Destination Djursland gået sammen om at facilitere skabelsen af turismepartnerskaber omkring de to feriesteder og andre turistaktører i kommunen. Målet er at få 10 turismepartnere ind i projektet tilsammen for de to destinationer. Dronningens Ferieby Grenaa Ift. projektet er der afholdt et dialogmøde mellem Dronningens Ferieby i Grenaa, STARTVÆKST Norddjurs og Destination Djursland og Norddjurs Erhverv. Mødet handlede om hvilke ønsker Dronningens Ferieby har for udvikling af oplevelsestilbud for feriebyen samt afklaring af kapacitet på forskellige tidspunkter af året ift. udvidelse af turistsæsonen. Mødet resulterede i, at alle parter blev enige om, at der et godt grundlag for at udvide oplevelsestilbuddene ift. overnatning i Dronningens Ferieby ved at lave en oplevelsespakke sammen med udbydere af oplevelser i Norddjurs Kommune, såfremt udbyderne enten faciliterede bevægelseshæmmede eller kunne overbevises om at investere i faciliteter for bevægelseshæmmede. Eksempelvis har svømmehallen i Grenaa ikke en handicap-lift. Herefter udarbejdede Destination Djursland og Dronningens Ferieby et spørgeskema til samtlige medlemmer af Scleroseforeningen om hvilke oplevelser, de var interesserede i, når de var på ferie. Svarmulighederne ift. mulige oplevelser blev udarbejdet ift. identificerede eksisterende oplevelsesmuligheder for bevægelseshæmmede i Norddjurs Kommune, som Norddjurs Erhverv havde fundet frem til. Sidste frist for besvarelse af spørgeskemaet var onsdag d. 28. maj. Per tirsdag d. 27. maj

45 havde man modtaget 167 besvarelser. På baggrund af disse besvarelser vil Norddjurs Erhverv tage kontakt til relevante udbydere af oplevelser i Norddjurs Kommune, som svarer til de potentielle gæsters ønsker. Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup Efter et samlet introduktionsmøde til projektet mellem Dansk Landbrugsmuseum og Herregårdsmuseet, STARTVÆKST Norddjurs, Destination Djursland og Norddjurs Erhverv foreslog Dansk Landbrugsmuseum at lave en oplevelsespakke omkring 1864, da det er 2014 er 150-året for krigen i Dansk Landbrugsmuseum har fra marts 2014 til foråret 2015 en større udstilling omkring krigen i 1864 kaldet Uden øl og mad er Helten ingenting. Til et opfølgende møde blev vi enige om, at man kunne tilføje mad og overnatning til et besøg på udstillingen om 1864 med et samlet 1864-tema. Herigennem blev Fregatten Jylland i Ebeltoft involveret, da begge museer har udstillinger om 1864 og er geografisk tæt placeret ift. at de to andre museer i Danmark, som har 1864-udstillinger ift. 150-året ligger i Sønderjylland ved Dybbøl og Dannevirke. Norddjurs Erhverv påtog sig opgaven at afsøge overnatningsmuligheder i Norddjurs, som kunne dateres til 1864 eller før ift. en mulig oplevelsespakke med overnatning På næste møde mellem Væksthus Midtjylland, Fregatten Jylland, Dansk Landbrugsmuseum og Norddjurs Erhverv brainstormede gruppen, hvordan en oplevelsespakke, hvor man besøgte begge museer skulle sammensættes. Det blev besluttet, at man kunne udbyde både en 1-dags og 2-dages tur ud fra den præmis, at man knap kunne nå at få det hele med fra hvert museum på en 1-dags-tur, men at man kunne få appetit til mere derigennem, mens 2-dagsturen kunne involvere en række yderligere turismepartnere i kommunen og vise mere af kommunen frem for de besøgende. Uanset om det var 1-dags eller 2-dagsturen blev det besluttet, at man skulle tilknytte et busselsskab til oplevelsespakken, hvor beslutningen fra Dansk Landbrugsmuseums og Fregatten Jyllands side faldt på Nørager Taxi og Turistbusser. Ift. 2-dagsturen var det nødvendigt at have både aftensmad og overnatning i pakken. Norddjurs Erhverv har afsøgt mulige overnatningsmuligheder, som kunne dateres til 1864 eller før. Udbuddet var forsvindende lille og de eneste steder, man kunne sige, at udbuddet passede til kriterierne var der for lidt kapacitet ift., hvad Dansk Landbrugsmuseum og Fregatten Jylland ville bruge tid på. Gjerrild kro var her det eneste sted i kommunen hvor forsamlingen mente, at der var en forholdsvis stor kapacitet samtidig med at kroen er dateret til Tanken var at både overnatning og en 3-retters 1864-menu kunne foregå på kroen. Herefter blev Nørager Taxi og Gjerrild kro indkaldt til et opfølgende møde med Dansk Landbrugsmuseum, Fregatten Jylland, Destination Djursland, STARTVÆKST Midtjylland og Norddjurs Erhverv. På dette møde meddelte Gjerrild Kro at de maksimalt kunne tage grupper op til 20 personer. Det blev derfor besluttet, at man kontaktede Kystvejens Hotel- og Konferencecenter i Grenaa. Dermed ville man med 2-dags turen udbyde oplevelsespakken både til grupper op til 20 personer og derover. Dette svarede til Nørager Taxi og Turists udvalg af busser som hhv. gik op til 19 personer for en minibus og 54 for en turistbus. Herefter lavede forsamlingen et udkast til program for både 1-dags og 2-dags-turen. Det blev besluttet, at der skulle være kaffe og kage om eftermiddagen på første dag af 2-dags-turen, og at ligegyldigt om slutdestinationen på førstedagen var Gjerrild kro eller Kystvejens Hotel, kunne man lave dette stop på vejen fra Dansk Landbrugsmuseum i Bønnerup. Den Blå Kutter blev foreslået som stedet til kaffe og kage. Ift. kapacitet og sæsonudvidelse blev forsamlingen enige om at udbyde pakken fra efteråret 2014 til foråret 2015, hermed ville Dansk Landbrugsmuseum udvide udstillingen om 1864 fra at slutte i december 2014 til foråret Forsamlingen blev bedt om at regne et tilbud ud per person ift. en samlet pris på pakken, mens Norddjurs Erhverv kontaktede Kystvejens Hotel og Den Blå Kutter i Bønnerup. Den Blå kutter meldte tilbage, at man ikke kunne holde åbent i det ønskede tidsrum. I stedet kontaktede Norddjurs Erhverv den nyåbnede Strandcafeen i Bønnerup, som var meget interesserede i et samarbejde.

46 Norddjurs Erhverv færdiggjorde et program og udregnede en pris for pakken ud fra de enkelte turismepartnere i projektets tilbagemeldinger. Dansk Landbrugsmuseum meldte tilbage, at Den Gamle Stald på Gl. Estrup ville stå for frokosten på 1-dagsturen og førstedagen af 2-dagsturen. Herefter mødtes Norddjurs Erhverv og STARTVÆKST Norddjurs med hhv. Kystvejens Hotel og Strandcafeen i Bønnerup. Kystvejens Hotel kunne meddele, at man var meget interesseret i at lave en 3-retters 1864 menu og tilbyde overnatning til favorable priser, dog var man 70% booket i efteråret. Strandcafeen kunne meddele, at man var meget interesseret i at lave en 1864 kaffe og kage-menu, men at man også var interesseret i at lave 3-retters 1864 menu. De påtog sig at tage kontakt til hhv. vandrerhjem og Dayz Resort i Bønnerup for at lave et tilbud på overnatning og 3-retters menu, som iflg. dem kunne matche Kystvejens Hotels tilbud. De blev informeret om, at det ikke var hverken eller om det var Kystvejens Hotel eller Days Resort og Strandcafeen, som indgik i oplevelsespakken, men at oplevelsespakken dermed havde en vis fleksibilitet ift. interesserede både ift. hvad man foretrak men også ift. f.eks. Kystvejens førnævnte manglende kapacitet i efteråret pga. konferencer. Strandcafeen anerkendte dette og vil vende tilbage med et tilbud fra Dayz Resort og sig selv om kaffe og kage, 3-retters menu og overnatning. Kystvejens Hotel vender tilbage til Norddjurs Erhverv med tidspunkter, hvor de ikke kan være med i oplevelsespakken pga. manglende kapacitet. Norddjurs Erhverv samler de sidste tråde ift. priser og program, som Destination Djursland vil bruge til at lave en flyer, som kan sendes ud til foreninger, som kunne være potentielle kunder. Arbejdstitlen for oplevelsespakken er Smag og Oplev 1864 og vil blive lanceret i efteråret 2014 ifm. DRs nye serie 1864 ift. at kunne komme med på bølgen. Dansk Landbrugsmuseum og Fregatten Jylland har dermed fået følgeskab af følgende turismepartnere i projektet: Den Gamle Stald (Gl. Estrup), Kystvejens Hotel (Grenaa), Strandcafeen (Bønnerup), Gjerrild Kro (Gjerrild), Nørager Taxi og Turistbusser (Nørager), Dayz Resort (Bønnerup), eller med andre ord 6 turismepartnere udover museerne. Hermed mangles der 4 partnere ift. måltallet på 10 turismepartnere, men disse forventes uden problem at kunne findes ift. projektets del med Dronningens Ferieby, hvor der er identificeret minimum 5 oplagte turismepartnere på nuværende tidspunkt, men forventes udvidet efter tilbagemelding på besvarelser.

47 Bilag: 5.2. Smag og oplev 1864 (Foreløbigt program).pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 72676/14

48 Program Smag og Oplev 1864 (Arbejdstitel) 1-dags tur: Aktivitet: Tidspunkt: Sted: Opsamling og kørsel? Fra (afhænger af, hvor gruppen kommer fra) til Dansk Landbrugsmuseum Guidet tour i udstillingen om Dansk Landbrugsmuseum Fri til at se sig om Dansk Landbrugsmuseum 1864 Frokost og fri til at se sig om Den Gamle Stald, Dansk Landbrugsmuseum, udstillinger, haver, marker og dyr Kørsel Fra Dansk Landbrugsmuseum til Fregatten Jylland Guidet tour på Fregatten Jylland Fregatten Jylland 1864 kaffe og kage stilles frem, Fregatten Jylland kanonaffyring Fri til at se sig om Fregatten Jylland Returkørsel 17.00? Fra Fregatten Jylland til (afhænger af, hvor gruppen skal hen)

49 2-dags tur: Aktivitet: Tidspunkt: Sted: Dag 1 Opsamling og kørsel? Fra (afhænger af, hvor gruppen kommer fra) til Dansk Landbrugsmuseum Guidet tour i udstillingen om Dansk Landbrugsmuseum 1864 frokost og fri til at se sig om Den Gamle Stald, Dansk Landbrugsmuseum, udstillinger, haver, marker og dyr Kørsel Fra Dansk Landbrugsmuseum til Strandcafeen Bønnerup 1864 kaffe og kage buffet på strandcafeen Bønnerup, samt fri til at se sig om på Bønnerup Havn Kørsel / fri til at se sig på Bønnerup Havn Strandcafeen Bønnerup og Bønnerup Havn Fra Strandcafeen Bønnerup til Gjerrild Kro / Kystvejens Hotel og Konferencecenter (alt efter selskabets størrelse) eller blive på Strandcafeen og overnatte på Dayz Indkvartering og buffer i programmet ift. samling og kørsel Dayz / Gjerrild Kro / Kystvejens Hotel og Konferencecenter Aftensmad 3 retter 1864 menu Gjerrild kro / Kystvejens Hotel og Konferencecenter Fri til hygge, se sig om Bønnerup / Gjerrild / Grenaa Aktivitet: Tid: Sted: Dag 2 Morgenmad og udtjekning Dayz / Gjerrild kro / Kystvejens Hotel og Konferencecenter Kørsel Fra Dayz - Gjerrild kro / Kystvejens Hotel og Konferencecenter til Fregatten Jylland Guidet tour på Fregatten Jylland Fregatten Jylland Kanonaffyring Fregatten Jylland 1864 frokost og mulighed for at sig Fregatten Jylland og Ebeltoft omkring på Fregatten Jylland og i Ebeltoft by Kørsel ? Fra Fregatten Jylland til (afhænger af, hvor gruppen skal hen)

50 Bilag: 6.1. Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan rettet - bilag KUU pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 80122/14

51 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Att.: Kommunaldirektør Jesper Kaas TILBUD Bønnerup Havn Tilstandsvurdering og 5 års vedligeholdelsesplan Dato Sag. nr KUNDE Navn: Norddjurs Kommune Adresse: Torvet Grenaa Att.: Kommunaldirektør Jesper Kaas YDELSESBESKRIVELSE Teknisk assistance til udarbejdelse af en tilstandsvurdering og en 5 års vedligeholdelsesplan for Bønnerup Havn. Opgaven indeholder følgende delopgaver: 1) Tilstandsvurdering af følgende strækninger angivet på plantegning nedenfor. Der udføre tilstandsvurdering af alle de rødmarkerede strækninger/ konstruktioner

52 a. De 4 inderste molehoveder inkl. adgangsvej til det nordligste af de 4 molehoveder. b. Kajstrækninger ved tidligere- og nuværende industrihavn, inkl. vurdering af restlevetid af spunsvægge. c. Betonbro og stenkiste ved tidligere- og nuværende industrihavn. d. Betonvej ud til Østmolen. Tilstandsvurderingen udføres ved visuel besigtigelse og gennemgang af havnens konstruktioner med henblik på vurdering af den generelle tilstand, restlevetid og forslag til reparationsarbejder. 2) Alle kajstrækninger gennemses med dykker for at få et overordnet overblik over havnens tilstand. Der udføres tykkelsesmålinger af stålspunsvæggene i 6-10 udvalgte stationeringer (3 niveauer á 3 målinger dvs. 9 målinger i hver stationering). Der er afsat 1 lang dykkerdag med dykker, hvis der er behov for en ekstra dykkerdag udføres dette arbejde i regning. 3) Vedligeholdelsesplan for de kommende 5 år. Dette vil give et overblik over de løbende vedligeholdelsesomkostninger til hjælp for den årlige budgetlægning. BYGHERREN LEVERER 1) Beskrivelse af havnens konstruktioner, herunder konstruktionsmaterialer (træ-, beton- eller stålkonstruktioner), tidligere skader og udbedringer, samt evt. byggeår. Leverancer i det omfang de forefindes: 2) Tegninger, plan og tværsnit af kajstrækninger 3) Eksisterende geotekniske boringer 4) Nivellement og pejlinger af havnen 5) Tidligere udførte tilstandsvurderinger, tykkelsesmålinger, dykkerundersøgelser mm. 6) Båd til rådighed for eftersyn fra vandsiden hvis det er muligt Alle bygherreleverancer ønskes fremsendt hurtigst muligt og inden gennemgangen af havnen. Ved gennemgangen på havnen, vil evt. uafklarede spørgsmål blive gennemgået. SAGSORGANISATION: Sagsansvarlig: Projektleder: Ulrik Max Jørgensen (UJ) Emil Simonsen (ES) TIDSPLAN: Arbejdet udføres efter nærmere aftale med bygherren. Afrapporteringen afsluttes ca. 3-4 uger efter afsluttende inspektion. 2

53 HONORAR OG UDLÆG: Ydelser Total Kr. ekskl. moms 1. Tilstandsvurdering, visuel gennemgang, registrering og rapportskrivning 2. Dykkerhold med udstyr* (1 dag) Vedligeholdelsesplan Ansøgning af EU tilskud Afventer flere detaljer Total kr. ekskl. moms** *Dykker udføres i regning. Det opstillede budget indeholder er inkl. alt udstyr, gennemgang og registrering med video og tykkelsesmålinger. A1 Consult deltager i gennemsynet som dykker nr. 3 (lovpligtig). Der er afsat en dykkerdag, hvilket er vurderet som tilstrækkeligt dvs. der udføres det arbejde der er muligt, evt. forlænges arbejdsdagen mod betaling. **Udlæg for kørsel, dykker CD og sammensætning af rapportmapper afregnes ud over det faste honorar. Supplerende møder udføres i regning. A1 Consult står til rådighed for yderligere uddybning af tilbuddet. Møder, præsentationer mm. er ikke indeholdt og forslås udført i regning. Følgende timersatser anvendes for regningsarbejder:. AFTALEGRUNDLAG: Grundlag: Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand, ABR 89, med de tilføjelser og ændringer, som fremgår af nærværende aftale. Ansvar: A1 Consults samlede økonomiske ansvar er begrænset til honorarets størrelse. ØVRIGE OPLYSNINGER: Tegning 100P er vedlagt. 3

54 UNDERSKRIFT: A1 Consult A/S Ulrik Max Jørgensen, Indehaver, Senioringeniør 4

55 Bilag: 7.1. Oversigt over erhvervs initiativer og projekter 2014 med økonomi 1.docx Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 45331/14

56 Oversigt over erhvervs initiativer/projekter i Norddjurs Kommune 2014 Jvf Erhvervspolitikkens indsatsområder Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 One Stop erhvervsservice den udvidede model: Iværksætteri: Danmarks største inspirationsevent for iværksætteri og Norddjurs Iværk&Vækst Iværksætterprisen forretningsudvikling, herunder også Iværksætterprisen, som er en integreret del af det årlige arrangement. Business Region Aarhus er Kommune og Business Region I gang Finansieres gennem BRA sponsor og aktiv partner i dette projekt. Aarhus (BRA) Nye iværksættere Velkomstbrev, telefonopringning og tilbud om besøg til alle nye cvr oprettede. Introduktion af erhvervs-fremmesystemet til nye virksomheder. Norddjurs kommune I drift Administration Erhvervsservice (I alt fra budget) Iværksætterindsatsen under StartVækst Norddjurs Basale vejledninger om opstart og drift af virksomhed, hjemmeside StartVækst-norddjurs.dk, nyhedsbrev, temamøder og kampagner. Specialiseret vejledning til iværksættere med vækstpotentiale. Der aftales årlige resultats mål med Væksthus Midtjylland for iværksætterindsats i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune og StartVækst Norddjurs I drift Delaktivitet StartVækst Norddjurs (I alt fra budget) Iværksættercafé Iværksættercafé for iværksættere og unge virksomheder. Private rådgivere giver gratis rådgivning indenfor opstart, drift og virksomhedsudvikling, skat, jura, finansiering, forsikring, salg og markedsføring Norddjurs kommune I drift Administration Erhvervsservice (I alt fra budget) Power til iværksættere Lokalt arrangement som del af den landsdækkende iværksætter-uge. Gennemføres i samarbejde med erhvervsskolerne. Norddjurs Kommune I drift Administration Erhvervsservice (I alt fra 1

57 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 budget) Games "R" Us er et specialiseret forretningsudviklingsforløb for kr. Games R Us spiliværksættere i Norddjurs Kommune. Gennem ét år og 9 workshops sætter 35 spiliværksættere fokus på det forretningsmæssige aspekt af deres spilprojekter med det formål at professionalisere deres tilgang til Norddjurs kommune I gang 50% finansieret af VHM 50% finansieret virksomhedsudvikling. af Norddjurs KreaFabrikken er et udviklingsforløb for iværksættere, freelancere og kr. unge kreative virksomheder i Norddjurs og Favrskov Kommuner. 50% finansieret KreaFabrikken Nøgleordene er co-creation, værdikædeinnovation og Kulturhovedstad 2017 hvor deltagerne får styrket deres innovationsevne, samarbejdsrelationer og udsyn mod kundernes behov i 2017, hvor Norddjurs Kommune Netop afsluttet af VHM 25% finansieret af Norddjurs Kulturhovedstaden Aarhus forventer at tiltrække enorm 25% finansieret opmærksomhed omkring Østjylland. af Favrskov Indeholdt i drift Afdækning af Iværksættermuligheder Kortlægning og synliggørelse af muligheder for kontor og produktionsfælleskaber med særlige iværksættervilkår. Norddjurs Kommune I gang af erhvervsområ det. Hjemmeside opdateres løbende. Markedsføring Der udsendes nytårsbrev til ca. 600 virksomheder i Norddjurs Kommune og udsendes velkomstbreve til nye virksomheder i Norddjurs Kommune hvert kvartal. Der udsendes løbende elektronisk nyhedsbrev til ca modtagere. Der er udarbejdet skabelon til annoncer, som Norddjurs Kommune indrykker løbende i relevante medier. Norddjurs kommune I gang Delaktivitet StartVækst Norddjurs (I alt fra budget) Der er udarbejdet produktblade på alle regionale tilbud i regi af 2

58 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Væksthus Midtjylland, ligesom der er udarbejdet produktblade på tilbuddene fra STARTVÆKST Norddjurs ,- 50% finansieret under projekt Kommissorium for arbejde med Erhvervsskrift Udarbejdelse af erhvervsskrift med case historier fra erhvervsområdet Norddjurs Kommune I gang markedsføring i Norddjurs rest finansieret af administration af erhvervsområ det Samarbejde: StartVækst Norddjurs Operatør på lokal basal erhvervsservice. VHM og Norddjurs I gang ,- Fra budget Væksthus Midtjylland Specialiseret erhvervsservice. VHM I gang ,- Bloktilskud 3

59 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Aarhus, Silkeborg, Herning og Ikast- Brande har en særlig styrkeposition og derfor samarbejde inden for vindenergi. En kortlægning af den danske vindklynge viser bl.a., at langt de fleste virksomheder i den danske vindenergiklynge er placeret i vores kommuner, og 87 % af den danske omsætning inden for vindenergi stammer fra disse virksomheder, som beskæftiger mere end medarbejdere. Det Kommunale Vindklynge samarbejde Norddjurs kommune har deltaget sammen med de øvrige 5 kommuner og Region Midtjylland og Vindmølleindustrien om et program, der skal bidrage til udvikling og omstilling i vindmølleindustrien. Projektet er udført i samarbejde med Invest in Denmark og afsluttes 31. maj Aarhus Kommune og Norddjurs I gang kommune Indeholdt i drift af erhvervsområ det Der arbejdes på en videreførelse af projektet. Aktuelt: Det kommunale Vindklynge samarbejdet er sponsorer på Vindmølleindustriens årskonferencer frem mod 2015 såfremt årsmødet finder sted i en af de 6 pågældende kommuner. I 2014 holdes årskonferencen i Herning hvorfor Norddjurs kommune profileres som sponsor på konferencen. Business Region Aarhus, som består af Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Hedensted, Randers og Aarhus Kommuner, samarbejder om erhvervsudvikling. Samarbejdet omfatter erhvervsrelaterede projekter og aktiviteter, som Business Region Aarhus er i fælles interesse og drives bedre i fællesskab end hver for sig. Herved opnås større kritisk masse og synergi i form af bedre ressourceudnyttelse, større effekt og bedre adgang til I gang, se Aarhus Kommune særskilt tabel ,- Fast i budget medfinansiering. Strategi har specielt fokus på velfærdsteknologi, cleantech og energi, IT og fødevarer. En række udfordringer på tværs af områderne som at fremme antallet af produktionsarbejdspladser, 4

60 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 samarbejde mellem kultur og erhverv og iværksætteri arbejdes ligeledes med i regi af Business Region Aarhus. Business Region Aarhus er organiseret ved en politisk styregruppe bestående af borgmestrene, en administrativ styregruppe bestående af kommunaldirektørerne samt et sekretariat. Central Denmark er Norddjurs Kommune, de øvrige 18 kommuner i Regionen og Region Midtjyllands fælles EU-kontor i Bruxelles. Her arbejdes for at sikre virksomheder, borgere og institutioner størst muligt udbytte af det europæiske samarbejde. Central Denmark Central Denmarks, kommunale netværksgruppe afholder løbende møder med vidensdeling blandt de kommunale kontaktpersoner. Der arbejdes mod et mere konkret samarbejde om deltagelse i større projekter og samarbejde fx med Kina, EU-Kina-projektmuligheder, Kulturopa, EXPLORE o. lign. Dialog, partnerskaber og netværk: Central Denmark I gang 90,000,- Fra budget VækstNorddjurs Dialogforum under etablering Norddjurs Kommune Kommiss orium udarbejdet ,- årligt fra Erhvervsudvik ligspuljen Havets Muligheder - partnerskaber Projekt Havets Muligheder er et kompetanceudviklingsprojekt hvor 100 virksomheder fra 2012 har været igennem udviklingsforløb, workshops, studieturer og temamøder med fokus på at realiserer forretningsmuligheder omkring havets ressourcer. Norddjurs Kommune I gang ,-kr 50% finansieret af VHM 50% finansieret af Norddjurs Dialog og Erhvervsvenlighed Analyse af erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune og afdækning af forbedringsmuligheder for dialog med virksomheder Norddjurs Kommune I gang ,-kr 5

61 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Arbejdsmarkedsindsatsen: Jobcenter Jobcenter Norddjurs tilbyder service overfor virksomheder som mangler arbejdskraft, beskæftigelsesrettede tilbud til forsikrede og ikkeforsikrede ledige og arbejdsfastholdelse og job med specielle Norddjurs Kommune I gang Finansieret af Jobcentret vilkår. Finansieret gennem Business Region Brobygning mellem studerende og virksomheder Et samarbejde med Studenterhuset om at skabe kontakt imellem studerende og virksomheder i Business Region Aarhus, der skal være med til at fastholde/tiltrække de studerende og dermed kommende arbejdskraft. I Norddjurs kommune er igangsat en udvidet indsats mod produktionsvirksomheder. Norddjurs kommune og Studenterhuset i Aarhus I drift Aarhus med ekstra tilkøb overfor produktionsvirk somheder i Norddjurs ,-kr fra Erhvervsudvik lingspuljen Udvikling af fælles velkomstpakke til nye borgere, studerende og Fælles velkomstpakke (internationalt) arbejdskraft i området, som skal være med til at understøtte og lette modtagelsen og integrationen af udenlandske Aarhus Kommune I drift Finansieret gennem BRA studerende og arbejdskraft. International Community Samarbejde med og støtte til International Community, som fokuserer på tiltag, der kan lette virksomhederne i modtagelsen og fastholdelsen af international arbejdskraft. International Community I drift Finansieret gennem Region Midt og BRA 6

62 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Særlige erhvervsmæssige fokusområder: Energi og miljø: Norddjurs Kommune har indgået aftale med DJURS Wind Power om at tiltrække nye virksomheder og projekter for at udnytte mulighederne, der er skabt i forbindelse med etableringen af Anholt Samarbejde med Djurs Wind power Havvindmøllepark. Målet for samarbejdet skal realiseres i forhold til årlige resultatmål. Metoden er konkret gennem desk-research i forhold Norddjurs Kommune I gang Årligt kr. til potentielle virksomheder inden for de brancher, der er målgruppen: Energi og miljøbranchen og fremstilling, samt opsøgende arbejde over for potentielle virksomheder for tilflytning til Grenaa. Energinetværk, Djurs Vind Power og VidenDjurs Opstart af energinetværk med fokus på energirenovering. Der er indgået aftale med Djurs Wind Power om forløb for 15 virksomheder der skal kompetenceudvikles mod opgaver indenfor energirenovering. Norddjurs kommune I gang kr. Under projekt Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien er lancerede en etableringsløsning for etablering i Hamborg og nu også til Finansieret England og Frankrig. gennem Muligheder ved kommende off-shore projekter. 8 virksomheder har benyttet muligheden for etablering i Hamborg dog endnu ingen fra Norddjurs. Indsatsen er et led i strategien om at hjælpe danske vindvirksomheder Vindindustrien I drift projekt: Udvikling og omstilling i til bedre forretningsvilkår internationalt. Vindindustrien er operatør på Vindmølle projektet og arbejder i tæt samarbejde med en række internationale industrien partnere. Indeholdt i drift Genanvendelse Afdækning af forretningsmuligheder indenfor genanvendelse og recycling. Norddjurs kommune I gang af erhvervsområd et Turisme 7

63 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Norddjurs Kommune samarbejde med Syddjurs Kommune om turisme udvikling, service overfor turister og markedsføring af Djursland på turisme området. Samarbejdet foregår i regi af Destination Djursland. I samarbejdet er udarbejdet en strategi for turismen og en Destination Djursland turismepolitisk handlingsplan, hvor den fremadrettede turismeindsats beskrives. Der sættes fokus på udnyttelse af turismens produktionsapparat ud over højsæsonen og på kvalitetsforbedringer og professionalisering gennem tilførsel af ny viden og etablering af nye samarbejdsrelationer. Norddjurs kommune og Destination Djursland I drift Årligt tilskud ,- I Norddjurs Kommune har vi særlig fokus på at understøtte turismeudviklingen gennem forbedret adgang til naturen og at udvikle kystbyernes potentialer for udvikling af turisme med udgangspunkt i Grenaa Sydhavn, Bønnerup og Fjellerup. Norddjurs Kommune Djurs Wind Globe Udstilling om Anholt Havvindmøllepark. Der er et arbejde i gang med at finde en ny lokalisering til turistsæsonen Destination Djursland Siemens Wind Power, Dong I gang Økonomi for 2014 endnu ikke afklaret Energy og A2Sea Delaktivitet Under projekt Havets Muligheder er der afholdt ,-kr Havets Muligheder-Anholt kompetenceudviklingsforløb for helårs-erhvervsdrivende på Anholt. Forløbene har haft oplevelsesøkonomisk forretningsudvikling og Norddjurs Kommune Netop afsluttet 50% finansieret af VHM samarbejde som fokus. 50% finansieret af Norddjurs 8

64 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Delaktivitet Under projekt Havets muligheder, Fremstilling er der afholdt ,-kr Havets muligheder- Fremstilling workshop forløb og opfølgning med produktudvikling indenfor wellness produkter til turisme erhvervet. Norddjurs kommune Afsluttet 50% finansieret af VHM 50% finansieret af Norddjurs Havets Muligheder-Turisme Under projekt Havets Muligheder, Turisme er afholdt 2 workshopforløb og opfølgning i samarbejde med bl.a. Videnscenter for turisme og Destination Djursland og DTI. Forløbet har taget udgangspunkt i Kyst- og Fjordcentret og iværksætteri langs Kysten samt mersalg i partnerskaber. Norddjurs kommune Netop afsluttet Delaktivitet ,-kr 50% finansieret af VHM 50% finansieret af Norddjurs Delaktivitet Havets Muligheder- Gæsteservice Under projekt Havets muligheder, Gæsteservice er der afholdt kompetenceudviklingsforløb for medlemmer af Auning Handelsstandsforening i salg og gæsteservice. Norddjurs Kommune Netop Afsluttet ,-kr 50% finansieret af VHM 50% finansieret af Norddjurs Delaktivitet Havets Muligheder-Mersalg Under projekt Havets Muligheder, Mersalg er der fra 2012 afholdt 9 forløb for iværksættere og unge virksomheder med fokus på mersalg og kvalitet i gæsteservice. Norddjurs Kommune Netop afsluttet ,-kr 50% finansieret af VHM 50% finansieret af Norddjurs Regional erhvervsservice indsats En regional Erhvervsservice-indsatsen, som kører direkte under Midtjysk Turisme er igangsat for at få flere turismevirksomheder til at bruge erhvervsservice. I Norddjurs kommune sidestilles turismevirksomheder med det øvrige erhverv hvor alle virksomheder får erhvervsservice gennem Midtjysk Turisme og Norddjurs kommune I gang Indeholdt i drift af erhvervsområ det 9

65 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 StartVækst Norddjurs. Indsatsen giver mulighed for 10 vejledningerne udført af Norddjurs Kommune, StartVækst Norddjurs og Destinations Djursland i fællesskab. Eventudvikling Bønnerup Samarbejdsaftale med Bønnerup Sejlklubben om tiltrækning af stævner det kommende år som en turisme- og brandingindsats for Bønnerup Havn. Bønnerup Sejlklub Endnu ikke igangsat ,- Bevilliget fra Erhvervsudvi klingspuljen ,-kr Bæredygtighedsanalyse Bønnerup Havn Erhvervsudviklingspuljen afsættes et rammebeløb på 0,2 mio. kr. til finansiering af bæredygtighedsanalyse, Norddjurs Kommune I gang Bevilliget fra Erhvervsud viklingspuljen ,- Fjellerup turistinfo Renovering af turistinformation ved Fjellerup Strand. Fjellerup Turistforening I gang Bevilliget fra Erhvervsudvi klingspuljen Projektøkonomi Finansieret ved ,- fra Oplevelsespladser Etablering af en række aktiviteter og oplevelser ved Bønnerup 0,5 mio. kr. til Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland er finansieret af udviklingspuljen for 2013 Destination Djursland og Norddjurs I gang Norddjurs i ,-kr fra Syddjurs Regionale midler og Grøn Vækst midler 10

66 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Projekt økonomi , ,- Platform-Bønnerup Etablering af flytbar platform i havnebassinet i Bønnerup Norddjurs Kommune I gang finansieret af LAG Djursland. Rest finansiereng Norddjurs men endnu ikke ansøgt. Transport Mobilitetsplan Afdækning og udvikling af Djurslands sammenhængskraft Norddjurs og Syddjurs Under opstart Indeholdt i drift af sekretariatet Letbanesekretariat Letbanesamarbejdet arbejder med at udvikle og udbygge letbanen i Aarhusområdet. Midttrafik I drift årligt Budget Teknik og miljø Projektøkonomi Cykellandsbyen Trustrup Forsøgsprojekt omkring elcykler i landsbyerne Trustrup-Lyngby med fokus på borgerinddragelse, mobilitet, sundhed, oplevelser og turisme. Norddjurs Kommune Under opstart , ,- finansieret af Landdistriktspul 11

67 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 jen Rest finansiering Norddjurs, ansøgt som delt ml. kultur og udviklingspulje n og erhvervsudvikli ngspuljen. Fødevarer: Østjyllands spisekammer Østjyllands Spisekammer er et projekt under GrønVækst der med udgangspunkt i Gammel Estrup, Dansk Landbrugsmuseum, og Food Organisation of Denmark, især har fokus på de mindre fødevarevirksomheder i Østjylland og tilbyde en række netværks-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter og skal styrke virksomhedernes kompetencer i forhold til salg og markedsføring. Det samlede budget er på knap 8,5 millioner kroner, og de deltagende kommuner er Norddjurs, Syddjurs, Randers, Horsens, Samsø og Aarhus samt Business Region Aarhus. Aktuelt: Der er udarbejdet materiale om den lokale madkultur og lokale sorter af planter og arter til brug for virksomhederne. Virksomhederne serviceres med historier, viden, produktudvikling og afsætning bl.a. på baggrund af en ny anvendelse af korn baseret på en gammel sort og nye anvendelse af gedemælk baseret på gamle opskrifter. Norddjurs Kommune og Gl. Estrup landbrugsmuse um I gang Finansieret gennem Business Region Aarhus med ekstra tilkøb overfor virksomheder og netværk i Norddjurs. 2013: ,- 2014: ,- 2015: ,- I samarbejde med fødevarenetværket Smag Djursland igangsættes udviklingsforløb. Netværksaktiviteter er under planlæggelse i forbindelse med Landbrugsmessen i maj, hvor der udvikle nye retter 12

68 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 og fødevareprodukter med udgangspunkt i moderne men lokale historiske materiale og opskrifter. Norddjurs Kommune har i 2012 igangsat en fokuseret erhvervsservice omkring Havets ressourcer. Den fokuserede indsats er et regionalt vækstinitiativ, der understøtter udvalgte brancher, som spiller en særlig rolle i den lokale erhvervsudvikling og har omfattet tilbud, målrettet iværksættere og virksomheder som eksempelvis vejledninger, salgsforløb, idé- og produktudvikling, kapital og fundraising og den strategiske planlægning på et globaliseret marked. Der har været afholdt vejledninger, kompetenceudviklingsforløb, temamøder og workshops. Indsatsen har været rettet mod dels iværksættere under 3 år, spin- Delaktivitet out iværksætteri ud fra etablerede virksomheder og en særskilt Anholt ,-kr Havets Muligheder- fødevarer indsats. Aktiviteterne har i været generelle virksomhedsnære I gang 50% finansieret af VHM aktiviteter omkring projektet og de nye forretningsmuligheder. Vi 50% finansieret vurderer at ca. 1/3 af deltagerne arbejder videre med udviklingstiltag i af Norddjurs regi af andre ordninger fx videnkuponordninger, specialiseret vejledning i Væksthus Midtjylland, innovationstjek ved Teknologisk Institut, LAG ansøgninger o. lign. I alt 14 kompetenceudviklingsforløb i grupper har været igangsat. Indsatsen er forlænget til og med juni Følgende aktiviteter har været gennemført under fødevare-sporet: 2 workshopforløb og opfølgning gennem Kompetenceudviklingsworkshops med sigte på deltagelse i FOOD Festival september 2014 for de deltagende virksomheder. 13

69 Fokuserede temamøder med henblik på dannelse af forpligtende partnerskaber og konsortier. Disse møder er blevet holdt løbende og igangsat så snart de deltagende virksomheder er konkrete på at realisere deres vækstplaner. Mad til mennesker Etablering af ungdomsuddannelse inden for fødevare-området Mad til mennesker under Viden Djurs. Viden Djurs I gang ,- Anlægsmidler Særlige erhvervsmæssige fokusområder: Grenaa Havn: Forretningsmuligheder Grønland Analyse af potentiale i forhold til Grønland og nye markeder indenfor råstoffer Grenaa Havn Analyse iværksat ,- Finansieret af Norddjurs Havets Hus: Delaktivitet Konference: Havets Muligheder Fremtidens vækst Under projekt Havets Muligheder afholdes strategikonference med deltagelse af iværksættere og virksomheder og Havets Hus/Kattegatcentret for at fremme samarbejdet og realisere det erhvervsmæssige potentiale. Norddjurs kommune I drift ,-kr 50% finansieret af VHM 50% finansieret af Norddjurs Landdistrikternes ressourcer: Norddjurs Kommune har deltaget i Region Midtjyllands projekt Vokseværket, Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter i daglig tale kaldet Vokseværket. Projektet startede i 2010 og er afsluttet i Grundet de gode resultater er Norddjurs Kommune dog fortsat indsatsen i De overordnede formål med projektet er at sikre arbejdspladser i Norddjurs Kommune Endnu ikke igangsat i 2014 Projektudgift ,- Finansiering endnu ikke ansøgt landdistrikterne, identificere flere potentielle vækstiværksættere og 14

70 virksomheder, at styrke udviklingen i den enkelte virksomhed, at skabe større opmærksomhed om muligheder for hjælp og vejledning. Indsatsen har fokus på at identificere og opsøge iværksættere i landdistrikterne og introducere muligheder i erhvervsfremmesystemet ,- Samarbejde med foreninger i St. Sjørup, Bønnerup og Gjerrild om Hvoraf Fremtidens landsbyturisme formidling af kulturhistorien. Indsamling af historisk materiale og digital platform for formidling. Norddjurs kommune I gang ,- er finansieret af Finansieret af midler fra KUU landdistrikts puljen Kreative Erhverv Norddjurs, Favrskov, Skanderborg, Odder, Samsø og Syddjurs Kommuner indgår sammen i Kulturring Østjylland. I kulturaftalen indgået mellem kulturministeren og Kulturring Østjylland arbejdes med flere spor, hvoraf et af disse er Kreative Erhverv. Projektets formål er at understøtte udviklingen af kreative miljøer og udviklingskræfter, der findes i Kulturring Østjylland. Med kulturregionens mange kunstnere, designere og andre kreative er der potentiale for udvikling af miljøer baseret på krydsfeltet mellem kunst/kultur og erhverv/iværksætteri. Syddjurs Kommune Tids- og handlep lan for er under udarbejde lse. Delaktivitet af Kulturring Østjylland I alt årligt ,- 15

71 Oversigt over initiativer/projekter i Business Region Aarhus Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Videreudvikling af gunstige rammebetingelser Byudvikling og infrastruktur Oprettelse af et fælles forum for plancheferne fra de enkelte Kommissor Overordnede målsætninger kommuner med henblik på 1-2 årlige møder (eller efter behov) for Skanderborg ium under for byudviklingen og drøftelse af anliggender af fælles interesse/karakter. Der skal skabes Kommune udarbejdel infrastrukturplanlægningen større sammenhæng mellem den overordnede planlægning af se byudviklingen og infrastrukturplanlægningen. - Menneskelige ressourcer Samarbejde med og støtte til International Community, som fokuserer Tiltrækning og fastholdelse på tiltag, der kan lette virksomhederne i modtagelsen og fastholdelsen af arbejdskraft af international arbejdskraft. Aarhus Kommune I gang kr. Brobygning mellem Et samarbejde med Studenterhuset om at skabe kontakt imellem Studenterhuset I gang kr. 16

72 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 studerende og virksomheder Fælles velkomstpakke studerende og virksomheder i Business Region Aarhus, der skal være med til at fastholde/tiltrække de studerende og dermed kommende arbejdskraft. Udvikling af fælles velkomstpakke til nye borgere, studerende og (internationalt) arbejdskraft i området, som skal være med til at understøtte og lette modtagelsen og integrationen af udenlandske studerende og arbejdskraft. Aarhus Aarhus Kommune I drift - 17

73 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Brancheindsatser (IT, fødevarer, velfærdsteknologi, cleantech, flexpuljen) Velfærdsteknologi: Velfærdsinnovation - OPI Cleantech og energi: Vandsatsning Produktionsarbejdspladser: Arbejdskraft/uddannelse Finansiering For at effektivisere og øge produktiviteten i bl.a. plejesektoren er det nødvendigt at udvikle nye hjælpemidler og arbejdsgange. Dette åbner muligheder for innovative virksomheder, som kan imødekomme disse krav og udvikle løsninger. Der er i denne forbindelse igangsat 5 delprojekter: - Implementeringsprojekter inkl. fælles udbud samt udviklings-/opiprojekter - Test- og demonstrationsaktiviteter i samspil med erhvervslivet - Udvikling og samarbejde omkring testfaciliteter/living labs - Profilering og markedsføring, fx via konferencer/udstillinger, web, pressemeddelelser osv. - Fælles kompetenceudvikling Business Region Aarhus arbejder for øget samarbejde mellem aktørerne på vandområdet, blandt andet gennem støtte til initiativet VAND: Fra global udfordring til regional vækst med Ferskvandscenteret i Silkeborg som operatør og til det vindende konsortium for etablering af et nationalt vandtestcenter. Business Region Aarhus vil fremadrettet indgå i samarbejde med disse og andre indenfor cleantech og energi, når det er relevant, og når en business case indikerer, at det vil være formålstjenligt. - Partnerskabsaftaler mellem uddannelse og erhverv - Servicetjek af behov for efteruddannelse - Øget synlighed af virksomheder i folkeskolen - Styrke muligheder for videreuddannelse af erhvervsfagligt uddannede - Finansiering, rettet mod industrivirksomhederne - Finansiering, rettet mod revisorer og banker Skanderborg og Aarhus Kommune I gang Silkeborg kommune og Ferskvandscentr et i Silkeborg Business Region Aarhus, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Væksthuset kr. I gang - I gang kr. 18

74 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Eksport - Let adgang for virksomheder til ny eller mere eksport - Fremtidens industrivirksomheder Forretningsudvikling - Videndeling (Supply Chain) - Vækst- og udviklingsgruppe Start-ups - Fokuseret erhvervsservice til starts-ups - Konceptudvikling på inkubatormiljøer - Ny model for offentligt privat innovationssamarbejde - Model for offentligt indkøb og udbud OPI - Oprustning af velfærdsteknologisk samarbejde i Business Region Aarhus - Igangsætning af konkrete samarbejdsprojekter på velfærdsteknologi, klima og it/smart. - Generel kampagne Branding Vi vil jer - Bygge- og anlægserhvervene: der undersøges, hvorvidt der er grundlag for udvikling af klyngeaktiviteter og en klyngeorganisering. I Randers arbejdes der på, at fremstillingsvirksomheder skal forbedre Industry Smart Center Randers (ISCR) deres konkurrenceevne, bl.a. ved deltagelse i konkrete, målrettede aktiviteter. Business Region Aarhus vil arbejde for at udbrede relevante erfaringer fra ISCR til resten af Business Region Aarhus- Randers Kommune og ISCR I gang området. Fødevarer: Food Organisation of Denmark (FOOD) og Dansk Landbrugsmuseum Østjyllands spisekammer Gl. Estrup tilbyder gennem dette projekt en række netværks-, udviklings- og demonstrationsprojekter for de mindre og mellemstore Norddjurs Kommune I gang kr. fødevarevirksomheder i Østjylland. IT: Pt. Ingen igangværende projekter/initiativer. - Flexpulje: 19

75 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Danmarks største inspirationsevent for iværksætteri og Iværk&Vækst 2014 forretningsudvikling, herunder også Iværksætterprisen, som er en - Iværksætterprisen integreret del af det årlige arrangement. Business Region Aarhus er sponsor og aktiv partner i dette projekt. Støtte virksomheder i at få struktur på eksportarbejdet og dermed Vækstgruppe: skubbe til væksten i virksomhederne. Projektet ønsker samtidigt at Eksportpotentielle inspirere samt tilbyde professionel rådgivning og viden til virksomheder eksportvirksomheder, der aktivt ønsker at forbedre deres eksportkompetencer og salgsresultater. Fælles velkomst- og turistinformation til gæster i Business Region Digital turistinformation Aarhus-området ved hjælp af digitale velkomststandere og en mobil app. Pilotprojekt der har til formål at styrke tiltrækningen af CAPNOVA udviklingsmidler, såkaldt soft funding, til virksomheder inden for Business Region Aarhus område. En festival for hele Danmark med centrum i Aarhus. Festivalen vil Internet Week Denmark fokusere på internettets innovation og vækst. Ugen skal skabe større 2014 fokus på de muligheder, som internettet tilbyder og som kan være med til at skabe arbejdspladser og udvikling i Business Region Aarhus. Projekter på trapperne / på idéplan / Flexpuljen Fødevare event Initiativ under udarbejdelse i samarbejde mellem Erhverv Silkeborg, Aarhus Kommune, Erhverv Skanderborg og Danish Food Cluster Innovationsdag: En innovationsdag, der skal skabe idéer til fælles projekter for Kommunernes produktions-, håndværks- og servicevirksomheder i Business Region erhvervsservice Aarhus i forhold til kulturhovedstad Aarhus Kommune I gang kr. International Community og Erhverv kr. Skanderborg Aarhus Kommune I drift - Aarhus Kommune I gang 0 kr. 1 Aarhus Kommune I gang kr. Erhverv Silkeborg - Afventer klarhed Favrskov omkring Erhvervsråd 2017 økonomi 1 Business Region Aarhus finansierede 50% projektet i 2013; kr , Aarhus Kommune tilsvarende i

76 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 14 Markedsføring Øge kendskabet til Business Region Aarhus-samarbejdet Business Region Aarhus arbejder løbende på at øge det generelle kendskab til samarbejdet. Dette sker bl.a. igennem løbende udvikling af powerpoint præsentationsmateriale om Business Region Aarhus, markedsføring gennem fælles projekter, pressedækning af aktiviteter samt videreudvikling af hjemmesiden. Aarhus Kommune I gang kr. 2 2 Markedsføring (inkl. hjemmeside/licens) 21

77 Bilag: 7.2. Erhvervspolitik Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 59160/14

78 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune

79 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Det giver Norddjurs Kommune nogle særlige muligheder, som vi skal udnytte. Formålet med erhvervspolitikken er at udstikke kursen for den kommunale erhvervsudviklingsindsats, der kan bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og indkomster til Norddjurs Kommune samt bidrage til, at Norddjurs Kommune har et godt erhvervsklima. Udviklingen kommer ikke af sig selv i Norddjurs, men der er mange gode kræfter, der i forening kan medvirke til, at vi får større effekt af at være en del af et vækstcenter. Norddjurs Kommune spiller en særlig rolle i det samarbejde, der skal være med virksomheder og erhvervsorganisationer for at skabe ny erhvervsudvikling i kommunen. Vi kan være med til at koordinere og kitte sammen, hvor det er nødvendigt. Norddjurs Kommune har ansvaret for at skabe gode rammer og fysisk plads for erhvervsudvikling. Vi har også påtaget os ansvaret for at få det bedst mulige ud af erhvervsfremmesystemet i vores område, ved at Norddjurs Kommune styrer løsningen af opgaverne på erhvervsområdet og igangsætter de initiativer, der bidrager til erhvervsudvikling i Norddjurs. Kommunens arbejdsmarkedsindsats skal også medvirke til at skabe de bedste vækstvilkår i kraft af at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke med tidsvarende kompetencer. Vi er derfor langt med at tænke helhed i den måde, vi leverer erhvervsservice og erhvervsfremme, og vi skal benytte den mulighed til at blive endnu bedre, så Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed er i top. Med erhvervspolitikken åbner vi derfor døren til samarbejde og dialog samt ikke mindst til handling på erhvervsområdet, så Norddjurs Kommune i dag og i fremtiden er en dynamisk erhvervskommune med produktions- og håndværksvirksomheder, handels-, turisme- og servicevirksomheder og landbrug. Jan Petersen Borgmester 1

80 Indledning Visionen for erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune er at være blandt den bedste fjerdedel på målinger over erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Målet er, at der er en høj tilfredshed med Norddjurs Kommune, og at virksomheder opfatter Norddjurs Kommune som en dialogsøgende, løsningsorienteret og fleksibel leverandør af rammer og erhvervsfremme for virksomheders etablering, drift og udvikling. Erhvervspolitikken følges op af treårige handlingsplaner med konkrete mål. Det skal måles, om vi får nye virksomheder til Norddjurs, om iværksætteriet blomstrer og vækster, om der skabes nye arbejdspladser i Norddjurs, og om virksomhederne er tilfredse med den kommunale information, markedsføring og service. Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune Vi skal være opmærksomme på: - at mulighederne ved nærheden til vækstcentret i Aarhus skal udnyttes, fordi det giver adgang til højtuddannet arbejdskraft, vidensinstitutioner og virksomheder i vækst - at der er en svagere nedgang i antallet af arbejdspladser end i de omkringliggende kommuner og dermed tegn på sunde, omstillingsparate og loyale virksomheder i Norddjurs - at der er flere arbejdspladser i små virksomheder i Norddjurs end i resten af landet og dermed er de en vigtig del af erhvervsstrukturen - at der tilbydes et udvalg af ungdomsuddannelser i Norddjurs Kommune, og desuden er der et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner i de nærliggende kommuner - at der er erhvervsudviklingspotentialer i Grenaa på grund af byens beliggenhed ved den blå motorvej, en aktiv erhvervshavn og et udbud af erhvervsarealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav - at turisme, fødevarer og energi/miljø er erhvervsmæssige styrker i Norddjurs med turisme og energi/miljø som de stærkeste områder - at produktions- og håndværksvirksomhederne er vigtige for erhvervsudviklingen og beskæftigelsen specielt med metalindustrien.. 2

81 Erhvervspolitikkens hovedindsatser Erhvervspolitikken har fire hovedområder: 1. One Stop erhvervsservice den udvidede model grundlæggende god service til alle virksomheder og sammenhæng til erhvervsfremmesystemet 2. Arbejdsmarkedsindsatsen 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne 1. One Stop erhvervsservice - den udvidede model Norddjurs Kommune skal skabe rammerne for et attraktivt erhvervsklima. Det skal være attraktivt at etablere, udvikle og drive virksomhed i Norddjurs Kommune. Det betyder, at Norddjurs Kommune i sin fysiske planlægning skal skabe plads til etablering og udvikling af virksomheder. Norddjurs Kommune i sin myndighedsbehandling og kommunale erhvervsservice skal være løsningsorienteret. Norddjurs Kommune skal levere kompetent og sammenhængende erhvervsservice ved at give vejledning til virksomheder og iværksættere under etablering, drift og udvikling. Norddjurs Kommune har en særlig mulighed for at skabe den bedste erhvervsservice i Danmark til gavn for hele kommunens erhvervsliv, Norddjurs Kommune leverer selv både den kommunale erhvervsservice og erhvervsfremme. Opgaverne i erhvervsfremmesystemet er i mange kommuner udliciteret til erhvervsråd og foreninger, der er forpligtet over for en medlemskreds, og dermed ikke i samme omfang kan levere erhvervsfremme til alle uanset medlemskab eller ej. I den første erhvervspolitik Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune er sporet til one stop erhvervsservice allerede lagt, men det er muligt at forbedre og forfine sammenhængene i det totale erhvervsservicekoncept, så virksomheder og iværksættere oplever, at det kun er nødvendigt at ringe på et telefonnummer for at få hele erhvervsservice-pakken. Den helhedsorienterede tilgang til erhvervsservice og erhvervsfremme giver god muligheder for at udvikle en erhvervsservice, hvor der tages hånd om virksomheder og iværksættere fra A til Z. 3

82 Fysisk planlægning og mobilitet Den fysiske planlægning sætter rammerne for virksomheders muligheder for at etablere sig i Norddjurs Kommune. Derfor skal der altid være tilstrækkeligt og attraktivt erhvervsareal til rådighed. Norddjurs Kommunes to hovedbyer, Grenaa og Auning, har de væsentligste muligheder for udvikling på grund af beliggenhed og størrelse, men også i de mindre byer er der muligheder for at etablere virksomheder i mindre målestok. Der skal være en god og sammenhængende infrastruktur: Det gælder vejnettet, både internt i kommunen og imellem Norddjurs og omverdenen, det gælder forbindelser med fly, færger og tog samt den fremtidige letbaneforbindelse mellem Grenaa og Aarhus, og det gælder også den digitale infrastruktur, der muliggør, at virksomheder og iværksættere i Norddjurs kan være i kontakt med kunder og leverandører worldwide. Den digitale infrastruktur skal løbende forbedres, og Norddjurs Kommune har derfor udformet en politik, der gør det nemmere for leverandører af mobiltelefoni at opstille master. Bredbåndsforbindelser er ligeledes af afgørende betydning for hastigheden på internetforbindelser, og Norddjurs Kommune vil se på muligheder for at forbedre bredbåndsforbindelser i kommunen. I de kommende år kobles Grenaa tættere sammen med det østjyske vækstområde med etableringen af letbaneforbindelse til Aarhus. Derfor arbejder Norddjurs Kommune med at sikre hastighedsopgradering af banestrækningen, så transporten mellem Grenaa og Aarhus bliver hurtigere og med højere frekvens sideløbende med, at strækningen elektrificeres. Med etablering af en nordlig omfartsvej ved Grenaa kan Grenaa Havn sikres en god vejbetjening, der giver tung transport optimale vilkår. Kommunal erhvervsservice Den traditionelle kommunale erhvervsservice består af opgaver i forhold til fysisk planlægning, byggesagsbehandling og miljøgodkendelser. Gode rammer for erhvervsudvikling handler også om at have en sammenhængende og fleksibel offentlig service. Sagsbehandlingen skal være gennemskuelig og løsningsorienteret. Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet med at udvikle den kommunale erhvervsservice i tæt dialog med erhvervslivet. Vejledning af virksomheder og iværksættere 4

83 Der skal være kompetent vejledning til iværksættere og virksomheder om virksomhedsopstart og rådgivningsmuligheder. Opgaven løses i samarbejde med Væksthus Midtjylland. Det sikrer høj kvalitet i vejledningen samt et opdateret overblik over mulighederne for mere specialiseret rådgivning i de øvrige erhvervsudviklingsindsatser, som Væksthus Midtjylland er operatør på. Samarbejdet med Væksthus Midtjylland er et eksempel på, at Norddjurs Kommune er meget opmærksom på at gøre brug af de ressourcer, der er tilgængelige på regionalt eller nationalt niveau. Det er en fornuftig arbejdsdeling og giver den bedste service for virksomheder og iværksættere. På den måde er der også flere kræfter til udvikling. Iværksætteri Børn og unge skal motiveres til iværksætteri allerede i folkeskolen. Analyser viser, at børn og unge kan stimuleres til at tænke i iværksætteri, hvis det er en naturlig del af undervisningen i uddannelsessystemet. Norddjurs Kommune vil derfor arbejde for, at folkeskolen har iværksætteri som en integreret del af undervisningen i de ældste klasser. Samarbejde Udviklingskræfterne og løsningerne kan meget vel befinde sig uden for kommunen, når det gælder erhvervspolitiske satsninger. Opmærksomheden på mulighederne for at trække regionale og nationale ressourcer til er vigtig. Det gælder ikke mindst i forhold til mere langsigtede udviklingsopgaver og -muligheder. På den måde rækker vores egne ressourcer længere. Dialog, partnerskaber og netværk Hele indsatsen med til stadighed at sikre gode rammer for erhvervsudvikling i Norddjurs handler om at kende erhvervslivets behov og ønsker. Det skal sikres, at alle parter i erhvervsudviklingen kan komme til orde gennem en åben dialog. Erhvervspanelets arbejde skal fortsat prioriteres og udvikles, og der kan blive behov for at understøtte udviklingen af netværk mellem virksomheder og andre parter i relation til nye områder, der går på tværs af eller ikke dækkes af eksisterende organiseringer i kommunen. 2. Arbejdsmarkedsindsatsen Adgangen til arbejdskraft er et af de vigtigste vækstvilkår for virksomhederne i Norddjurs Kommune. Det drejer sig om at sikre, at arbejdsstyrken er velkvalificeret, tilstrækkelig stor og mobil til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. 5

84 Det er derfor en stor fælles opgave, at der sker en bred og alsidig opkvalificering af hele arbejdsstyrken i Norddjurs. Det er ligeledes væsentligt, at den ledige arbejdskraft i Norddjurs Kommune kan matches med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov. I Norddjurs Kommune indgår jobcentret i dialog med både virksomheder, uddannelsessteder, faglige organisationer, a-kasser m.fl. for hele tiden at have en opdateret viden om arbejdskraften og evt. flaskehalsproblemer. Også Det Lokale Beskæftigelsesråd er en vigtig dialogpartner, når det gælder om at sikre, at der er tilgængelig arbejdskraft, når virksomhederne har brug for det. 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder Norddjurs Kommune har mange virksomheder inden for bygge/anlæg, metalindustri og den grafiske branche. Disse virksomheder er et vigtigt fundament i erhvervsstrukturen, og Norddjurs Kommune skal løbende arbejde for, at der er gode rammebetingelser for disse erhverv. Det er vigtigt for Norddjurs Kommune at sørge for gode rammebetingelser for erhvervslivet generelt gennem dialog og servicering af virksomhederne. Denne del af erhvervsarbejdet skal der løbende holdes fokus på, men herudover er det vigtigt at have øje for fremtidens erhverv med vækstpotentialer. Fremfor at arbejde brancheorienteret arbejder de fleste kommuner med udvikling af ressourceområder eller erhvervsmæssige styrker. Erhvervsmæssige styrker samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent, støtteerhverv, via forarbejdning til salg. En fokuseret indsats i forhold til de erhvervsmæssige styrker kan bidrage til, at udviklingen kan komme en så stor del af erhvervslivet som muligt til gode. Udviklingen af erhvervsmæssige styrker betyder, at den enkelte virksomhed bliver stærkere. Samarbejdet med andre virksomheder på tværs af brancher kan danne baggrund for nye produkter, styrkelse af eksisterende produkter og muligheder for at styrke eksempelvis eksportmuligheder. Norddjurs Kommune er specialiseret inden for fire områder, der har potentialer for yderligere vækst. Det gælder miljø/energi, turisme, transport og fødevarer. Norddjurs har derfor et fortrin, men det kræver en særlig indsats eller omstilling for at bevare denne position. De fire områder repræsenterer derfor fremtidige muligheder. Det betyder, at Norddjurs Kommune kan bidrage til at skabe erhvervsmæssig vækst ved at understøtte og igangsætte projekter, som bidrager til at styrke de fire områder: energi/miljø, fødevarer, turisme og transport. Energi og miljø 6

85 Energi- og miljøområdet bidrager bredt i forhold til turismeområdet, detailhandlen i byerne, landbruget, transportområdet, underleverandører inden for fremstillingsindustrien osv. Den erhvervsmæssige spin-off fra det store anlægsprojekt med etablering af Anholt Havvindmøllepark er et eksempel på, hvordan der kan skabes konkrete resultater ved at arbejde med erhvervsfremme inden for energi og miljøområdet. Anlægsarbejdet har dannet basis for kompetenceudvikling og samarbejde mellem lokale virksomheder fra hotellet over smedevirksomheden til elinstallatøren og byggefirma. På tværs af disse brancher har man organiseret sig i et netværk og dygtiggjort sig i forhold til at være underleverandører til vindmøllebranchen. Netværket ser nu på nye områder under energiog miljøtemaet. Turisme Turisme udgør et andet erhvervsmæssigt fokusområde. Turisme har i en årrække været vigtig for Norddjurs, og udviklingen de senere år har yderligere styrket turismen som et interessant erhvervsudviklingsområde. Udviklingen af turismen foregår i samarbejde med Syddjurs Kommune og med udgangspunkt i den fælles turismeorganisation, Destination Djursland. I dette samarbejde er turismestrategien for Djursland Vækst gennem oplevelser blevet til. Der er uudnyttede potentialer i turismeerhvervet, og Norddjurs skal derfor have særligt fokus på, hvordan en fortsat udvikling af turismeområdet understøttes i de kommende år. Transport Norddjurs har en styrkeposition inden for transport, som skal fastholdes og udbygges. Den største del af beskæftigelsen ligger i serviceerhvervene knyttet til transportområdet, men det er inden for fremstillingserhvervene i tilknytning til transportområdet, at Norddjurs for alvor skiller sig ud i forhold til resten af regionen og landet. Fødevarer Fødevareområdet er samlet set Norddjurs Kommunes største erhverv. I området indgår landbrugsproduktion. Næsten hver fjerde beskæftigede i den private sektor henter sin indtægt her. Styrkepositionen skyldes specialiseringen i støtteerhvervene og ikke i primær produktion af fødevarer. Fødevareområdet er både i Norddjurs og i resten af landet under omstilling med reduceret beskæftigelse til følge. Norddjurs skal have fokus på, hvordan den stærke specialisering kan udnyttes, både som grundlag for andre erhverv og som grundlag for fortsat udvikling af fødevareområdet. 7

86 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne Grenaa Havn Grenaa Havn er en aktiv erhvervshavn, der er under konstant udvikling. De seneste års havneudvidelse og -uddybning har givet nye muligheder, som bl.a. gav Grenaa Havn en fordel ved etablering af Anholt Havvindmøllepark. Her var plads til både montering og udskibning af elementer til havvindmøllerne. Den positive trend er blevet fulgt op af arbejdet med en masterplan for Grenaa Havn, der peger på de fremtidige forretningsmuligheder som energi- og miljøhavn. Planen har betydet, at erhvervsområdet nord for Grenaa er blevet udvidet og tilrettelagt, så der er plads til nye store industrier med særlige krav til beliggenhed. Omfartsvejen nord for Grenaa forventes etableret, så adgangen til Grenaa Havn forbedres i de kommende år. På havnen opereres der med at sikre, at der fortsat kan ske erhvervsmæssig udvikling. Det betyder, at der på Grenaa havn i modsætning til andre danske havne ikke etableres boliger. Den seneste havneudvidelse har betydet, at der tydeligere tegner sig et billede af en aktiv erhvervshavn i den nordlige del af havnen og en sydhavn med rekreative funktioner, der støder op til lystbådehavn, sommerhusområde, plantage og strand sydpå. Funktionsdelingen af havnen i et nordligt og sydligt område levner mulighed for den fremtidige erhvervsudvikling og bevarelse af og etablering af nye arbejdspladser inden for både turisme og industri. Grenaa Havn er med sine ca arbejdspladser i forskellige virksomheder, det største samlede erhvervsmæssige aktiv i den østlige del af Norddjurs. Norddjurs Kommune vil arbejde for udviklingen af Grenaa Havn som erhvervshavn gennem planlægning, adskillelsen af boliger fra havneområdet og erhvervsudviklingstiltag. Havets Hus Havets Hus er under planlægning i forbindelse med Kattegatcentret som oplevelses-, forsknings- og erhvervscenter for havets ressourcer. For tiden udbygges oplevelsesdimensionen i Kattegatcentret 8

87 med lærings- og oplevelseszoner som en start på projektet. Der planlægges etablering af forskningsmiljø i samarbejde med Aarhus Universitet, som forventes at kunne medvirke til etablering af nye virksomheder baseret på ny viden om havets ressourcer. I forbindelse med Kattegatcentret er forskningscentret Algecenter Danmark etableret. Centret giver mulighed for at arbejdet videre med erhvervsfremme på miljø- og energiområdet på tværs af brancher. Centret kan i fremtiden medvirke til en storskala-produktion af tang og alger til havs, som biomasse til energiproduktion, ingrediens i fødevareproduktion eller fødevarer. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at Havets Hus kan realiseres i sit fulde koncept. Landdistrikternes ressourcer Landdistrikternes erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange små virksomheder og en del enkeltmandsvirksomheder samt ledig bygningsmasse. Norddjurs Kommune skal gennem sine indsatser for iværksættere og mikro-virksomheder på landet understøtte netværk og samarbejde mellem denne type virksomheder. Det vil betyde, at mange små virksomheder tilsammen danner større netværksvirksomheder. Disse samarbejder ad hoc om opgaver, hvor deres kompetencer supplerer hinanden og danner baggrund for, at små virksomheder sammen kan løse større opgaver. De mange mindre landejendomme giver eksempelvis muligheder for, at børnefamilier kan skabe rammer for såvel et godt familieliv som erhvervsmæssig aktivitet i mindre skala. Det rummer nye muligheder for at skabe fornyet liv i kommunen og et nyt lag af iværksættere og små virksomheder, der lokaliserer sig i området. Disse nye borgere og virksomheder kan rumme helt nye muligheder for at få tilført ressourcer til Norddjurs Kommune. 9

88 Bilag: 8.1. KreaFabrikken, evalueringsrapport-2.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 59923/14

89 1 Evalueringsrapport, april 2014 KreaFabrikken finansieres af EU s Socialfond og Region Midtjylland via programmet STARTmidt Acelerator.

90 2 3 Introduktion KreaFabrikken er et udviklingsforløb for mindre virksomheder, som fra november 2013 til marts 2014 har sat fokus på innovation og co-creation. Forløbet er udbudt af Erhvervsafdelingen i Norddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Favrskov Erhvervsråd og gennemført af konsulentvirksomhederne Karlbak og Tvendehave. Denne rapport indeholder en kort gennemgang og evaluering af forløbet samt anbefalinger til den videre indsats. Margrete Bak, Karlbak Nikolaj Sørensen, Tvendehave Aarhus, april 2014

91 4 5 BAGGRUND FORLØBET Erhvervsafdelingen i Norddjurs kommune og Erhvervsrådet i Favrskov og Favrskov kommune søgte sammen midler til at gennemføre et inspirationsforløb for kreative virksomheder fra de to kommuner. Forløbet skulle give unge iværksættervirksomheder så gunstige forhold som muligt ved hjælp af netværk, udviklingsforløb, kompetenceudvikling med videre. Forløbets formål var: At øge konkurrenceevnen gennem kompetenceudvikling og konkret udvikling af nye kulturelle produkter, der implementeres i forløbet. At inspirere deltagerne til at indgå i værdikædeinnovation. De præcise aktivitetsmål og produktivitetsmål gennemgås sidst i rapporten. Efter en budrunde fik konsulentfirmaet Karlbak opgaven, der blev diskuteret igennem af repræsentanter for begge kommuner samt erhvervsrådet i Favrskov Kommune sammen med Karlbak på et møde i september Rekruttering foregik med tekster fra Karlbak, der blev lagt op på udbydernes websites, og i begge kommuner blev relevante virksomheder direkte opfordret til at melde sig. Karlbak fik mulighed for også at opfordre virksomheder fra målgruppen fra nabokommunerne. Et informationsmøde blev afholdt i Tirstrup Lufthavn den 6. november 2013, hvor de første deltagere tilmeldte sig. I løbet af november måned blev holdet sat. Holdet bestod af 25 deltagere fra 23 virksomheder primært fra Norddjurs og Favrskov kommune, men også enkelte virksomheder fra Randers, Syddjurs og Aarhus kommune blev indskrevet. Opstartsmøde 6. november 2013 KreaFabrik #1 15. januar, 2014 KreaFabrik #2 5. februar, 2014 Studietur 26. februar, 2014 KreaFabrik #3 19. marts, 2014 Hver aktivitet blev afholdt på en ny adresse. Dels pga. den geografiske spredning og dels fordi det skulle fastholde en stemning af sammen at være i ukendt land. Indhold og sigte med hver aktivitet beskrives herunder. 1. Co-creation: Hvorfor og hvordan? Første workshop blev afholdt i Kulturhuset Sløjfen i Hadsten under overskriften co-creation. Deltagerne havde på forhånd fået til opgave at spørge tre samarbejdspartnere om deres ønsker til hvordan samarbejdet kunne se ud om tre år. Hensigten var ikke alene at skærpe blikket for sit eget potentiale, men også for hvor værdifuldt det er at indhente udsagn fra sine eksisterende samarbejdspartnere. Samtidig handlede dagen om at opbygge tillid og relationer blandt deltagerne. På forhånd var alle blevet bedt om at medbringe en ting, som kunne sige noget om virksomhedens ydelser på en måde, som var til at huske. Deltagerne blev herefter sat sammen i mindre grupper og fungerede som hinandens sparringspartnere og spørgere ift. at indfange virksomhedens vigtigste styrker. I løbet af dagen gennemgik vi cases og argumenter for at inddrage eksterne samarbejdspartnere i sin udviklingsproces samt nogle enkle redskaber til at sætte sådan en proces i gang. 2. Værdikædeinnovation: På samme side af bordet Anden workshop blev afholdt i Fælleshuset på Bønnerup Havn, som meget beredvilligt blev udlånt til lejligheden. Temaet var værdikædeinnovation, og målet var at få deltagerne til at forstå sig som del af en værdikæde. I stedet for at tænke aftagere og leverandører som modparter i forhandlingsprocesser, skal de tænkes ind i udviklingsprocessen. Man skal sætte sig på samme side af bordet.vilkårene for Bønnerup Havn fungerede som et oplæg til dagen. De traditionelle erhverv på havnen har

92 6 7 oplevet nedgang, mens turismeerhvervene er steget. Deltagerne blev sat til at udvikle idéer til hvordan denne virkelighed kan omsættes til projekter og forretningsmodeller, og de kvitterede med en lang liste af idéer, der efterfølgende blev givet videre til Norddjurs Kommune. Deltagerne blev bedt om at beskrive deres egen værdikæde og de relationer de har til de øvrige led. Herefter skulle de bygge værdikæden om ved at bytte position eller tilføje nye led, og afsøge forretningsmuligheder i denne nye værdikæde. 3. Studietur: Events som anledning til innovation KreaFabrikken bød også på et længere arrangement afholdt i Aarhus. Vi besøgte Kulturproduktionscentret Godsbanen og mødte Sekretariatet for Aarhus 2017 for at få en forståelse af hvordan mindre virksomheder kan skrive sig ind i de meget store projekter og begivenheder. Herefter besøgte vi Active Institute, hvor konsulent Peter Boesen med projektet EVINN (Eventbaseret Innovation) kunne fortælle om, hvad der sker, når virksomheder lader events være anledning til innovationsprocesser. Dagen sluttede i Karlbaks kontormiljø Tredjesal, hvor innovationsrådgiver Sussi Bianco fortalte om opbygning af partnerskaber. Her opsummerede vi dagens indtryk i en workshop, hvor deltagerne udviklede nye eventkoncepter for hhv. Bønnerup Havn, Rebildfesten og Northside Festival. 4. Sidste møde: Omsæt indtryk til handling Forløbets sidste workshop-dag blev afviklet på Herregårdsmuseet Gammel Estrup. Her gennemgik vi hele det forudgående forløb og diskuterede løbende værktøjer og problematikker. Målet med dagen var at give deltagerne det bedst mulige afsæt til handling, og derfor havde vi besøg af René Povlsen fra fødevaresamarbejder Molbordet på Djursland, som fortalte om udfordringerne og gevinsterne ved at opbygge nye rammer for samarbejde. Dagen sluttede med en idéworkshop samt gennemgang af de mange idéer, som deltagerne allerede havde fået og handlet på undervejs i KreaFabrikken.

93 8 9

94 10 11 EVALUERING 1: DELTAGEREVALUERING Deltagerne i den afsluttende workshop på Gammel Estrup blev Skriv to ting, som kunne forbedres til en anden gang bedt om at udfylde et kort evalueringsskema. Skemaet havde t Præsentation af deltagere også til 2. møde, ligesom første gang Nemmere at huske hvem folk er, når man ser dem tre punkter, og vi anfører her deltagernes svar i uredigeret form: igen t I starten var det svært at vide, hvad det hele betød/skulle Tre ord, som beskriver hvad du har fået ud af forløbet blive til t Inspiration, relationer, energi t Indlæggelse af gåture i Bønnerup og Gl. Estrup t Kontakter, noget at tænke over, gode råd og FANTASTISK t Vi kunne godt have haft forberedelsesarbejde mellem hver MAD workshop/studietur t Nyt kreativt mindset, netværk, konkrete ideer og inspiration t Lovlig meget proces, og lidt forceret samarbejd-nu t Åbenhed, nysgerrighed om samarbejde, nye opgaver stemning, hellere mere plenum t Inspiration, netværk t Introen var for svævende. Svært at finde ud af, hvad der t Kontakt, kendskab, afprøvede tanker skulle foregå t Samarbejde, noget med i rygsækken, at tænke co-creation, t Nogle af begreberne/temaerne kan godt virke lidt kaste ideer op i luften og gribe dem sammen udflydende/ukonkrete, men hvordan det kan gøre bedre t Netværk, nye områder at arbejde inden for, øjenåbner ved jeg ikke lige t Energi, inspiration, tro på tingene t Lidt bedre til at lukke samtaler, hvor der er få aktive t Nye ideer, tænker hurtigere i tankegangen co-creation, t Jeg synes transporten til Bønnerup Strand var i overkanten, energi-boost selvom det var en fantastisk perle! t Inspiration, motivation, inspiration til flere samarbejder t Det er svært at pege på noget, men måske lidt mere tid

95 12 13 EVALUERING 2: NYE SAMARBEJDER Har du øvrige tanker eller idéer, vil vi meget gerne høre dem. t Synd, der har været en del frafald og fravær t Det har været RIGTIGT spændende og inspirerende. Tak! t Eventbaseret innovation er meget inspirerende t Måske kunne forløbet afsluttes med at søsætte den bedste idé t Så gerne ideen videreført i to grupper, én for hver kommune, for at gøre det nemmere at mødes. Så kunne man samle de to grupper ved lidt sjældnere lejligheder. t Det har været top-dollar det hele. Øv, at der er nogle der falder fra, men det er jo ikke jeres skyld. Tak for denne gang. t Hvor har det været fedt! Ved den afsluttende workshop gennemgik vi de samarbejdsprojekter, som deltagerne enten havde igangsat eller bare handlet på under forløbet. t t t t t t t t t t Illustrator og spiludvikler mødes om et nyt spil Cateringfirma går sammen med keramiker om udvikling af suppekande Nyt samarbejde om korrekturlæsning Fotograf og handskemager samarbejder om at udvikle ny specialhandske for fotografer Udvikling af spøgelsesspil baseret på augmented reality Udvikling af nye undervisningstilbud til kendt målgruppe Levering af it-hardware Samarbejde om nye websites Håndslag om fælles innovationsforløb Udvikling af DIY-regnskabskursus.

96 14 15 EVALUERING 3: KONSULENTEVALUERING Vores egen evaluering er baseret på vores iagttagelser af deltagerne og deres aktivitet, på samtaler med deltagerne samt på deltagernes egen evaluering. Pointerne forholder sig både til de givne rammer for forløbet og til de valg vi har truffet under tilrettelæggelsen af aktiviteterne: 1. KreaFabrikken har haft en åben struktur og en udforskende dagsorden. Nogle deltagere har haft svært ved se et konkret formål ved forløbets begyndelse. Det har betydet fravalg og frafald, hvilket vi kun kan beklage. 2. KreaFabrikken har været omrejsende i sin struktur. Geografiske afstande kan have skræmt deltagere væk fra enkle aktiviteter - til gengæld har formatet fremmet fokus og intensitet i fællesskabet og medvirket særdeles positivt til deltagernes udbytte. 3. Flere deltagere har måttet melde afbud pga. pludselig travlhed i virksomheden. Til gengæld har kun én deltager meldt sig helt ud pga. manglende udbytte. Vedkommende valgte heldigvis efterfølgende at deltage på studieturen. 4. De tre workshop-dage har været afholdt i tidsrummet til Tidspunktet blev valgt ved at spørge deltagerne ved informationsmødet. For nogle har tidspunktet været problematisk, men formiddags- eller aftenarrangementer vil at være en egentlig forhindring for flere, vurderer vi. 5. Deltagerne har været inviteret til frokost en halv time før hver workshops begyndelse. De to sidste gange blev maden leveret af en af deltagernes virksomhed, Skafferiet. Den økonomiske og tidsmæssige investering i gode måltid har været særdeles frugtbar. 6. I forløbet har vi haft fokus på mennesker og ikke kommuner, brancher eller virksomhedsstørrelse. Deltagerne har dermed haft vidt forskellige udfordringer og arbejdsvilkår, og denne diversitet har været inspirerende og udbytterig. 7. At afholde forløbet i regi af to kommuner - og at give plads til deltagere uden for disse kommuner - har muliggjort nye kontakter og netværk, som ellers havde været usandsynlige. 8. Forløbet har været tilrettelagt efter en Grib chancen-tænkning. Vi har for eksempel inddraget Skafferiets mad, Gitte Jensens keramik og oplægsholdere som Sussi Bianco og René Povlsen med kort varsel. Denne uformelle og åbensindede tilgang har smittet af på deltagerne. 9. Den gensidige tillid og interesse blandt deltagerne er vokset støt under forløbet. Investeringen i fælles oplevelser og tid til uformel dialog har været vellykket, og dermed har forløbet også skabt et fint grundlag for videre samarbejder. 10. Det var et stort held for forløbet, at Erhverv Norddjurs deltog med en medarbejder i René Meyer, som dels har været en aktiv og positiv kraft undervejs og dels har fremmet et billede af kommunerne som interesserede i deltagerne og deres udbytte. 11. En kernegruppe på ca. 15 deltagere opstod hurtigt. Blandt denne gruppe kunne vi iagttage fælles fokus og et højt niveau af energi og begejstring. Dette er særdeles tilfredsstillende. 12. Listen over projekter som ved forløbets afslutning var igangsat se ovenfor var overraskende lang. Her indkluderer vi også projekter, hvor en deltager blot havde henvendt sig til en anden med tilbud om samarbejde.

97 16 17 AKTIVITETSMÅL PRODUKTIVITETSMÅL 1. Der involveres minimum 25 kreative iværksættere og unge virksomheder i virksomhedsspecifikke forretningsudviklingsforløb fordelt på de 2 kommuner. 2. Der gennemføres 4 netværksforløb med fokus på værdikædeinnovation Konklusion: Projektets aktivitetsmål er opfyldt. 1. En større deltagelse i nationale og internationale oplevelsesøkonomiske projekter 2. Der beskrives 5 cases, hvor der er skabt forretningsmæssig fornyelse, øget sammenhængskraft og ledelsesmæssig kompetence og værdi 3. Der udvikles 25 kreative talenter, der kan være generatorer for forretningsmæssig vækstskabelse 4. Værdikædeinnovation i de 4 netværk skaber en øget produktmæssig sammenhængskraft mellem aktører og på tværs af produkt og oplevelsestyper Konklusion: Produktivitetsmålene er kun delvist opfyldt. Se gennemgang herunder: Ad 2 (5 cases): Virksomhederne SkySolution og tanjas.dk har indledt et samarbejde om kursusvirksomhed, hvor virksomhederne deler henholdsvis kunder og kompetence. Virksomhederne Ericius, Qvi og Mette Kirstine Bak Illustration har startet et lokalt innovationsfællesskab på tværs af brancher Skafferiet og keramiker Gitte Jensen er sammen ved at udvikle en særlig kande til servering af suppe. Handskemageren og Semiosis samler p.t. viden til at udvikle og markedsføre en specialhandske for fotografer Lionfish Studio og illustrator Mette Kirstine Bak udvikler sammen på et nyt spil. Ad 4: Værdikædeinnovationen er nu forstået og aktiveret i virksomhedernes udgangspunkt, men skal stadig næres og eksemplificeres flere gange for at blive til almindelig praksis hos virksomhederne. Ad 1: Ingen af deltagerne har i april 2014 fundet mulighed for at deltage i større nationale eller internationale projekter. Dette vil kræve længere modningstid, tættere samarbejder mellem flere virksomheder og evt. også fortsat støtte fra kommuner og erhvervsråd. Ad 3: Ud af 25 startende deltagere vurderer konsulenterne at der er skabt 15 generatorer for forretningsmæssig vækst, men at de alle har brug for mere viden, flere redskaber og flere anledninger til at realisere ideer.

98 18 19 ANBEFALINGER På baggrund af det korte udviklingsforløb kan konsulentgruppen give følgende anbefalinger til de to kommuner. Anbefalingerne formuleres uden kendskab til kommunerne øvrige planer og prioriteringer og må derfor forstås i dette lys. Konsulenterne anbefaler: t t t t At bygge videre på kernegruppen. Ud af de 25 deltagere i KreaFabrikken har der dannet sig en kernegruppe på ca. 15 virksomhederne, som ved aktiv deltagelse har vist evne og lyst både til innovation og samarbejde. Denne gruppe kan inspireres med yderligere viden og redskaber til at indfri de produktivitetsmål om deltagelse i nationale eller internationale projekter. At indbygge en anerkendelse for utraditionelle samarbejder både mellem virksomhederne i KreaFabrikken og i deres samarbejder med organisationer, frivillige og offentlige aktører. Der kunne f.eks. uddeles en pris for kreativt samarbejde i 2015 eller Det behøver ikke være en permanent pris, men én der leder direkte op til kulturhovedstadet 2017 t t t At lade Kreafabrikanterne møde øvrige netværk og offentlige aktører i de to kommuner, så netværket ikke lukker, men tværtimod åbner sig for inspiration og samarbejde. Vi er bekendt med, at dette allerede søges gennemført medio juni 2014 At bygge videre på den første viden, som deltagerne har fået om eventbaseret innovation, og at dele den med øvrige aktører i de to kommuner. Her kan henvises til en anvendelig håndbog fra Active Institute, eventsamarbejde, hvor især side 11 er interessant Fortsat at invitere studerende, der har startet virksomhed til at deltage i dette netværk. Der kan med fordel tages udgangspunkt i det stærke miljø omkring 3D College i Grenaa Fortsat at skabe innovationsfællesskaber på tværs af brancher og kommunegrænser Fortsat at bruge lokale udfordringer som anledning til innovation blandt nye virksomheder.

99 20 Kontaktoplysninger: Margrete Bak, Karlbak Tlf: Nikolaj Sørensen, Tvendehave Tlf:

100 Bilag: 8.2. God_praksis_i_den_lokale_v-kst-_og_erhvervspolitik.PDF Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 69562/14

101 Erhvervs- og Vækstministeriet og KL God praksis i den lokale vækst- og erhvervspolitik i Danmark Et inspirationskatalog til kommunerne i arbej- det med at udvikle og forbedre erhvervs- fremmeindsatsen

102 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING BASAL ERHVERVSSERVICE... 6 Case 1. Fælles iværksætterrådgivning i Trekantområdet, Horsens og Hedensted... 7 Case 2. Aalborg Kommunes virksomhedskontakt og vejledning... 9 Case 3: Køge Erhvervsservice samlet i knudepunkt for iværksættere Case 4: Opsøgende arbejde og grundig sparring med vækstlaget i Herning og Ikast- Brande FOKUSERET ERHVERVSSERVICE Case 5: Concept Mariagerfjord (kompetent kapital til iværksættere) Case 6: Ledernetværk i Middelfart Case 7: Projekt Vækstakademiker under Københavns Erhvervsservice Case 8: Lydens by Case 9: Fyns Maritime Klynge Case 10: Animation og nye medier i Viborg Kommune Case 11: Fokuseret erhvervsservice på Norddjurs ERHVERVSUDVIKLING Case 12: Vejle Kommunes innovationsenhed i Spinderihallerne Case 13: Silkeborg Valley Case 14: Netværk for internationalisering i Lyngby- Taarbæk Vidensby Case 15: Fødevaresatsning i Vejen Kommune Case 16: Industry Smart Center Randers Case 17: Esbjerg Erhvervsudvikling mikrovirksomheder i offshore sektoren Case 18: Symbiosecenter i Kalundborg

103 1. INDLEDNING Kommunerne har siden kommunalreformen igangsat en lang række erhvervspolitiske initiativer. Pe- rioden siden 2007 har været kendetegnet ved en støt stigende fokus i kommunerne på at skabe bed- re lokale rammebetingelser for iværksætteri og vækst. Alene i perioden er antallet af bru- gere af lokale erhvervsservice steget med ca. 30 procent, mens kommunernes udgifter til lokal er- hvervsfremme i samme periode er steget med ca. 60 procent. Den lokale erhvervspolitiske indsats bygger i mange kommuner på solide analyser af virksomhedsbe- hov og vækstmuligheder. Samtidig baserer indsatsen sig på erhvervspolitiske strategier, der ofte er udviklet i tæt dialog med virksomheder, videninstitutioner, m.fl. Resultatet er en lang række af initiativer og virkemidler. Nogle virkemidler er helt nye og tager måske afsæt i særlige lokale styrker. Andre baserer sig på inspiration fra andre kommuner i ind- og udland eller trækker måske på tidligere erfaringer i den pågældende kommune. Samtidig har mange kommuner også arbejdet med at styrke og effektivisere eksisterende virkemidler i de senere år. Det gælder ikke mindst inden for den basale erhvervsservice, hvor flere kommuner fx har arbejdet med nye måder at organisere indsatsen på (fx i form af flere kollektive forløb, lettere indgange til kommunen, etc.). Eller med at skabe større sammenhæng til andre lokale erhvervs- fremmetilbud og til den specialiserede erhvervsservice i Væksthusene. Hertil kommer, at flere kommuner arbejder sammen om erhvervsfremmeindsatsen. Ca. ti procent af kommunerne har samlet erhvervsserviceindsatsen i fælles enheder, der betjener iværksættere og virksomheder i alle de deltagende kommuner. Andre samarbejder om specifikke aktiviteter og pro- jekter ud fra en ambition om at sikre kritisk masse i indsatsen eller at udnytte synergimuligheder. Formålet med denne publikation er at forsøge at skabe et overblik og beskrive nogle af de mest inte- ressante initiativer og aktiviteter. Det er gjort ud fra det perspektiv, at kommunerne kan lære af hin- anden. Og at det netop i en tid med øget fokus på det erhvervspolitiske område er vigtigt, at kom- munerne trækker på hinandens erfaringer. Hvor er god praksis? Det er desværre relativt få lokale erhvervsfremmeinitiativer, der er evalueret frem til i dag. Derfor er det også vanskeligt at udpege de mest effektfulde initiativer, eller at stille forskellige virkemidler op over for hinanden i et forsøg på at identificere de mest virkningsfulde. Hertil kommer, at den lokale erhvervsspecialisering er forskellig fra kommune til kommune. Hvad der virker et sted, er ikke nødvendig den bedste løsning et andet sted. Trods disse udfordringer forsøger denne publikation at beskrive en række af de mest interessante og perspektivrige eksempler på god praksis i kommunerne. Vi har udvalgt en række initiativer og aktiviteter, som vi mener kan være til inspiration for andre kommuner. Nogle af initiativerne kan mere eller mindre kopieres i andre kommuner. Andre vil kræve lokale justeringer. Endelig er der en række eksempler på lokale initiativer, der tager afsæt i særlige lokale styrker eller særtræk. For de sidstnævnte er det primært tilgangen og organisationsformerne, som andre kommuner kan lade sig inspirere af. 3

104 Eksemplerne er udvalgt i dialog med en række kommuner og samarbejdspartnere for kommunerne (fx Væksthuse, Dansk ErhvervsFremme og REG LAB). Herudover baserer udvælgelsen sig på IRIS Groups eget kendskab til den lokale erhvervsfremme, som vi har opbygget gennem en lang række opgaver for kommuner, regioner, m.fl. Tre typer af virkemidler på erhvervsfremmeområdet Den lokale erhvervspolitik handler grundlæggende om at gøre det attraktivt at etablere, drive og udvikle virksomheder i et område. Dermed griber mange politikområder ind i det lokale erhvervspoli- tiske strategiarbejde fx infrastruktur og tilgængelighed, beskæftigelsespolitik, uddannelsespolitik, kulturpolitik, pasnings- og skoletilbud, indkøbsmuligheder mv. Det betyder også, at de fleste forvalt- ninger har aktier i at skabe gode rammebetingelser. Det betyder også, at en række kommuner eksperimenterer med nye måder at organisere erhvervs- politikken på. Eksempelvis har flere kommuner valgt at trække koordineringen af erhvervspolitikken ud af fagforvaltningerne og ind i en tværgående stabsfunktion. Denne casesamling fokuserer dog alene på de services og aktiviteter, som udbydes af lokale er- hvervsfremmeaktører (enten i forvaltningen eller via eksterne operatører), og som retter sig direkte mod iværksættere og virksomheder. Kommunernes erhvervsfremmeindsats kan inddeles i tre typer af virkemidler 1 ; Den basale erhvervsservice, der typisk er åben for alle virksomheder, og hvor mål og indhold typisk varierer meget lidt på tværs af brancher og kommuner. Fokuseret erhvervsservice, hvor forløb og vejledning typisk går lidt dybere end i den basale erhvervsservice, og som fokuserer på bestemte målgrupper eller erhverv, der har stor betyd- ning for vækst og beskæftigelse i den enkelte kommune. Erhvervsudvikling, der er bredere projekter inden for områder, der lige som fokuseret er- hvervsservice har stor prioritet i den lokale erhvervspolitik. Erhvervsudviklingsprojekter ind- drager typisk en række virksomheder og iværksættere, men modsat fokuseret erhvervsser- vice er vejledning af enkeltvirksomheder ikke et hovedfokusområde. I praksis er der naturligvis nogle gråzoner mellem de tre kategorier blandt andet indeholder nogle projekter både elementer af fokuseret erhvervsservice og erhvervsudvikling. Men langt de fleste aktiviteter i den lokale erhvervsfremmeindsats kan let placeres i en af de tre kategorier. 1 De enkelte områder uddybes i løbet af publikationen. Ud over de tre områder finansierer kommunerne også den specialiserede erhvervsservice i Væksthusene, der retter sig mod iværksættere og virksomheder med stort vækstpotentiale. En del af Væksthusenes brugere henvises fra de lokale erhvervskontorer. 4

105 Figur 1.1. Tre typer af virkemidler i den lokale erhvervsfremme Udspringer af lokale erhvervspolitikker, fx fokus på særlige styr- kepositioner eller lokale udfordringer. Kilde: IRIS Group Om casebeskrivelserne De enkelte cases er typisk bygget op på den måde, at de indledningsvist beskriver baggrunden for aktiviteten fx i form af rationalet, bagvedliggende analyser og sammenhæng til den lokale er- hvervspolitiske strategi. Derefter uddybes aktivitetens mål, målgrupper, indhold, ydelser og organisering. Hvor der er data for resultater og aktivitetsniveau, er dette også angivet i denne faktuelle beskrivelse af de enkelte initia- tiver. Endelig indeholder de fleste cases en afslutning, hvor vi uddyber andre interessante perspektiver, fx hvordan der samarbejdes med andre kommuner om aktiviteten. Kataloget er udarbejdet som led i en analyse for Erhvervs- og Vækstministeriet og Kommunernes Landsforening af den samlede kommunale erhvervsfremmeindsats. Der er også udarbejdet en lands- dækkende spørgeskemaundersøgelse og en sammenfattende rapport, der giver en samlet oversigt over økonomi, aktiviteter, ydelser og antal brugere i den lokale erhvervsfremme. Casene baserer sig på en interview med tovholderne for de enkelte aktiviteter gennemført i januar For en række af casene er der endvidere gennemført supplerende interview med en virksom- hed for at belyse aktiviteten ud fra et brugerperspektiv. 5

106 2. BASAL ERHVERVSSERVICE Den basale erhvervsservice er erhvervsfremmesystemets fundament. Det er gennem den basale erhvervsservice, at nye virksomheder hjælpes i gang i form af en grundlæggende introduktion til virk- somhedsstart, udarbejdelse af forretningsplaner, skat, moms, virksomhedsjura, finansiering, etable- ringsformer, mv. Den basale erhvervsservice kan også omfatte vejledning og arrangementer for etab- lerede virksomheder om fx eksport, håndtering af offentlige kunder, it, mv. Herudover fungerer den basale erhvervsservice som mange virksomheders indgang til andre er- hvervsfremmeydelser. Det kan være projekter i kommunen, Væksthusets ydelser, regionale projekter eller nationale programmer. Den basale erhvervsservice består typisk af tre grundlæggende elementer; 1. Personlig vejledning af erfarne, uvildige generalister på det lokale erhvervskontor. Vejlederne har typisk baggrund som iværksættere eller virksomhedsledere og har en bred indsigt inden for virksomhedsudvikling. I de større enheder er medarbejderne ofte specialiserede inden for henholdsvis iværksættere og etablerede virksomheder. 2. Tilknytning af private rådgivere og eksperter, der kan rådgivere iværksættere om specifikke problemstillinger inden for fx skat, markedsføring og virksomhedsjura. 3. En hjemmeside med en række grundlæggende informationer om at drive virksomhed i om- rådet, vejledninger, skabeloner, oversigter over kurser og arrangementer, mv. Forskelle i ressourcer betyder naturligvis store forskelle med hensyn til, hvor mange arrangementer der udbydes, hvor opsøgende enhederne er, og hvor lang tid der kan bruges på den enkelte virksom- hed. Men herudover varierer det grundlæggende formål og indhold i den basale erhvervsservice meget lidt mellem kommunerne (dog har nogle kommuner primært har fokus på iværksættere). Det betyder også, at kommunerne primært kan lade sig inspirere af hinanden på følgende områder; 1. Indsatsens organisering, herunder metoder til at opnå større effektivitet i vejledningen. 2. Metoder til at komme i dialog med virksomhederne, herunder teknikker til at sætte sig ind i virksomhedernes udfordringer og behov. 3. Opstilling af mål for den opsøgende/vejledende indsats. 4. Lokalisering af lokal erhvervsservice, herunder samling af erhvervsservice og andre erhvervs- fremmeaktiviteter i særlige miljøer med stor lokal synlighed. 5. Medarbejderkompetencer og medarbejdernes viden om erhvervsfremmesystemet. Vi har samlet fire eksempler på basal erhvervsservice, der samlet dækker, hvad der kan betegnes som god praksis på de fem områder. Case 1 er særlig relevant i forhold til punkt 1, mens case 2 dækker punkt 2-3. Case 3 er særlig rele- vant i forhold til punkt 4. Endelig er case 4 et eksempel på god praksis inden for det sidste punkt. 6

107 Case 1. Fælles iværksætterrådgivning i Trekantområdet, Horsens og Hedensted Indledning I Østjylland har otte erhvervskontorer (Billund, Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle) slået sig sammen om et fælles koncept for iværksætterrådgivning. Samtidig har er- hvervskontorerne allieret sig med Vejle Handelsskole, der har udviklet et uddannelsestilbud til iværk- sættere, der tilbydes i forlængelse af de fælles informationsmøder, som udgør fundamentet i rådgiv- ningen. Initiativet kom fra Vejle Kommunes erhvervskontor i Erhvervskontoret oplevede, at 1-1 vejled- ningen af iværksættere meget ofte handlede om de samme temaer og problemstillinger. De hen- vendte sig derfor til deres kollegaer i nabokommunerne, der kunne nikke genkendende til problema- tikken. Der var enighed om, at en stor del af vejledningen med fordel kunne samles i fælles informationsmø- der for iværksættere, og at der på den måde kunne frigøres tid til andre aktiviteter. Samtidig fik kommunerne i dialog med Vejle Handelsskoles kursusafdeling (Campus Vejle) den idé, at opbygningen af kompetencer i start og drift af egen virksomheder kunne samles i et målrettet ud- dannelsestilbud. Konceptet Den indledende iværksættervejledning udbydes som fælles informationsmøder af 2,5 times varighed. Møderne afholdes 30 gange årligt, og værtsskabet går på skift mellem de otte erhvervskontorer. Møderne er åbne for alle iværksættere. De enkelte erhvervskontorer henviser typisk iværksætterne til næste informationsmøde uanset i hvilken kommune det foregår. Møderne giver information om relevante værktøjer til at komme i gang (fx forretningsplaner), finan- siering, registrering og godkendelser, skat, jura og forsikring. Hertil kommer information om relevan- te tilbud og muligheder i området, herunder inkubationsmiljøer, netværk og mentorordninger 2. Som afslutning på mødet introduceres deltagerne til den fælles iværksætteruddannelse Uddannel- seshjulet. Samtidig udfylder deltagerne et skema med eventuelle individuelle ønsker til videre vej- ledning og uddannelse. Uddannelseshjulet Uddannelseshjulet er et modulopbygget kursustilbud til alle iværksættere i de otte kommuner, der udbydes af Campus Vejle. Det overordnede formål er at lære kursisterne at drive egen virksomhed. Kurset tager afsæt i delta- gernes egen forretningsplan. Før den endelige tilmelding gennemgås den enkelte iværksætters situa- tion, herunder stærke og svage sider (individuel kompetencevurdering), og på den baggrund sam- mensættes et struktureret forløb. 2 Herudover giver De selvstændiges A- kasse, DANA, en introduktion til regler og muligheder i dagpengesyste- met. 7

108 Uddannelseshjulet omfatter samlet seks moduler økonomi og regnskab, salg og markedsføring, it samt sprog og kommunikation. Den enkelte deltager i et eller flere moduler efter behov, og typisk varer et forløb seks kursusaftener. Figur 2.1. Uddannelseshjulet Kilde: Campus Vejle Underviserne har typisk en iværksætter- eller virksomhedsbaggrund samt naturligvis undervisnings- kompetence. En af kursusaftenerne er en dedikeret rådgiveraften, hvor kursisterne kan få rådgivning af eksperter inden for virksomhedsrådgivning, skat, forsikring og virksomhedsjura. Modellens fordel i forhold til den traditionelle iværksættervejledning er endvidere, at undervisningen foregår i små hold. Det giver mulighed for at bruge forløbet til fx salgstræning over for ligesindede. Endelig giver kurset god mulighed for at opbygge et netværk til andre iværksættere med tilsvarende udfordringer. De forskellige dele af uddannelsen matcher eksisterende AMU- moduler, og uddannelsen kan derfor udbydes som et AMU- forløb. Prisen er pt. 510 kr. for seks aftener dog kr. for personer med en videregående uddannelse, jf. AMU- lovgivningen. Aktivitetsniveau og resultater I 2013 deltog i alt 460 personer i de fælles informationsmøder for iværksættere. Der deltog i alt 150 iværksættere i uddannelseshjulet. Der er ikke lavet en evaluering eller effektvurdering af resultaterne for de deltagende iværksættere og iværksætterspirer. Men oplevelsen på erhvervskontorerne er, at samarbejdet har frigjort tid til mere dybdegående sparring med de iværksættere, der har særlige individuelle behov. Samtidig er det vurderingen, at Uddannelseshjulet har været en succes i forhold til at opbygge kritiske kompe- tencer i opstartsfasen for mange iværksættere. 8

109 Case 2. Aalborg Kommunes virksomhedskontakt og vejledning Indledning Aalborg Kommune har over aktive CVR- numre i kommunen. Erfaringen viser, at virksomhe- derne er meget forskellige og har vidt forskellige behov, ønsker og potentialer for udvikling og vækst. Kommunen har truffet en beslutning om, at erhvervsserviceindsatsen primært skal fokusere på iværksættere og virksomheder med eksport og/eller vækstpotentiale. Det drejer sig om vurderings- mæssigt ca virksomheder, der indgår i Aalborg Kommunes virksomhedsportefølje 3. For at give denne målgruppe den bedst mulige, behovsdrevne erhvervsservice og for at maximere effekterne af indsatsen er virksomhedskontakten organiseret efter et såkaldt tragtprincip, jf. ne- denstående figur. Figur 2.2. Virksomhedstragten i Aalborg Kommune Kilde: Aalborg Kommune Figuren illustrerer, at der er tre niveauer i virksomhedskontakten, som hver har forskellige mål, mål- grupper og aktiviteter. Der er mange virksomheder i toppen af tragten, mens bunden af tragten be- står af udvalgte grupper af virksomheder, der har specielle behov og særlige potentialer. Erhvervsaf- delingens involvering og ressourceforbrug stiger, desto længere man bevæger sig ned i tragten. 3 Fx indgår detailhandel og liberale erhverv ikke i porteføljen. 9

110 Boks 2.1. Organisering af erhvervsservice i Aalborg Kommune Der er etableret en erhvervsafdeling på i dag 44 mand, der organisatorisk er placeret i Borgmesterens forvaltning. Afdelingen er en kombineret drifts- og en projektenhed, hvor sidstnævnte driver en række projekter finansieret af kommunale midler (enten fra Aalborg Erhvervsråd eller Aalborg Samarbejdet), EU- midler eller udviklingsmidler fra det regionale Vækstforum. Erhvervsserviceindsatsen varetages af et konsulentkorps på seks- otte personer. De tre af konsulenterne arbejder alene med generel erhvervsservice, men har specialkompetencer inden for henholdsvis handel, industri samt digitale/kreative erhverv. De øvrige konsulenter varetager kommunens klyngefokuserede indsats inden for henholdsvis IKT, energi, sundhed samt Grønland/det arktiske område - de udfører samtidig generel erhvervsservice inden for de pågældende områder. Der er opstillet tre servicemål for kommunens erhvervsservice. Servicemålene omfatter ikke blot Erhvervsafdelingens ydelser, men alle forvaltninger som leverer service til virksomheder: Aalborg Kommune giver relevant viden til virksomhederne Aalborg Kommune lyttet til og handler på virksomhedernes behov Aalborg Kommune hjælper virksomhederne til vækst. Der bliver løbende fulgt op på målene blandt andet i en nedsat gruppe, der går på tværs af kommunens forvaltninger. Erhvervsafdelingen leder denne gruppe og proces. Den opsøgende indsats og tilgang i vejledningsindsatsen Konsulentkorpset gennemfører årligt ca. 400 opsøgende besøg blandt virksomheder i målgruppen. Målet er, at de ca prioriterede virksomheder skal tilbydes en generel, vejledende samtale ca. hvert tredje år (herudover er der kontakt til virksomhederne på forskellig vis gennem netværk, ar- rangementer eller via diverse kommunikationstiltag). Ambitionen med samtalen er at opnå en grundlæggende forståelse for virksomheden, dens nuvæ- rende tilstand, fremtidige udfordringer og potentiale. Herudover kan samtalen også bruges til at identificere områder, hvor virksomhederne umiddelbart har behov for rådgivning eller deltagelse i erhvervsfremmeforløb. Samtidig er målet med samtalen, at virksomheden får kendskab til erhvervs- afdelingen herunder de kompetencer og services, der stilles til rådighed. Alle virksomheder registreres efterfølgende i et CRM- system, hvor virksomhederne beskrives ud fra fremtidigt vækstpotentiale, forudsætninger, vilje til at realisere potentialet, betydning (størrelse, antal medarbejdere, etc.) og deres afledte betydning for andre virksomheder i kommunen. Det sker på baggrund af samtalen, der fokuserer på følgende parametre; Historisk udvikling Forretningskoncept Forretningsproces Produkt (skalerbarhed, etc.) Internationalisering Ledelse og strategi Finansiering. 10

111 Andet niveau i virksomhedstragten er forbeholdt virksomheder med et betydeligt potentiale 4. Her er ambitionen at fortsætte dialogen gennem yderligere møder med fokus på at hjælpe virksomhe- derne med at løse bestemte problematikker eller udfordringer. Kernen i indsatsen er, at konsulen- terne reagerer på virksomhedens behov og tilbyder eller henviser til relevante værktøjer og aktører herunder både kommunens egne projektaktiviteter samt regionale og nationale programmer, viden- institutioner, mv. Relationerne til denne del af målgruppen er ofte af længerevarende karakter. Fx ved at virksomhe- derne henvender sig igen, når de træder ind i nye faser af deres udvikling. Der er knyttet en fast medarbejder til virksomhederne i form af en slags key account funktion (idet en del af de potentielle vækstvirksomheder dog henvises til videre vejledning i Væksthuset). En stor del af den videre, målrettede indsats varetages i regi af de klynge- og netværksinitiativer, som afdelingen koordinerer (nederste del af tragten), og som blandt andet er medfinansieret af Vækstfo- rum Nordjylland. Men der kan også være andre områder, hvor der kan være grobund for en målret- tet indsats i form af individuelle forløb eller tematiserede netværk. Sådanne udviklingsforløb etab- leres på ad hoc basis (efter behov) og indebærer typisk tilknytning af eksterne rådgivere. Samspil med andre kommuner Inden for de fire prioriterede klyngesatsninger IKT, energi og sundhedsteknologi og det arktiske tilbyder erhvervsafdelingen erhvervsservice til alle virksomheder i Nordjylland. I udviklingen af klyn- geaktiviteter skeles der altså ikke til kommunegrænser. Her tages udgangspunkt i, at der er tale om regionale klyngeaktiviteter, som tilbydes alle virksomheder i Nordjylland (og i nogle tilfælde også virksomheder uden for det nordjyske område). Der er i blandt de nordjyske kommuner en tradition for, at de enkelte erhvervskontorer kan tilbyde erhvervsservice til virksomheder i andre kommuner, hvis de har specialkompetencer inden for det pågældende erhvervsområde. 4 De øvrige porteføljevirksomheder vejledes, hvis de henvender sig med behov for bistand. Men her er indsat- sen således mere reaktiv. 11

112 Case 3: Køge Erhvervsservice samlet i knudepunkt for iværksættere Indledning Køge Kommune besluttede i 2011 at styrke det basale erhvervsservicetilbud til kommunens iværk- sættere og mindre virksomheder. Baggrunden var blandt andet, at analyser af de lokale erhvervsvil- kår havde vist, at kommunens iværksættere skabte markant færre nye job end iværksættere i en række af nabokommunerne. Kommunens årlige bevilling til lokal erhvervsservice blev øget med godt 2 mio. kr. med henblik på at etablere en ny og stærkere lokal erhvervsserviceenhed og sikre, at en større andel af kommunens iværksættere får tilbud om vejledning og uvildig sparring. Der blev ansat to erhvervsservicekonsulenter til at supplere kommunens erhvervschef i den opsø- gende indsats over for iværksættere og virksomheder. Samlokalisering giver synlighed og kritisk masse Den nye enhed blev fysisk placeret i lokaler i Den hvide by, der er betegnelsen for den tidligere Codan Gummis hvidkalkede fabriksbygninger, der i dag er omdannet til et dynamisk industriområde, som huser et stort antal små og mellemstore virksomheder. Kommunen indgik samtidig et samarbejde med Væksthus Sjælland om etableringen af en såkaldt vækstfabrik på samme etage som den nye erhvervsserviceenhed. Vækstfabrikken er et tilbud til vækstorienterede iværksættere om kontorpladser i et inspirerende miljø og med adgang til sparring fra Væksthuset. Derudover driver foreningen Køge Bugt Erhvervscenter et kontorhotel på adressen. Lokalerne danner blandt andet også ramme for de iværksætterkurser, som Køge Erhvervsservice løbende udbyder i samarbejde med private rådgivere. Den fysiske samlokalisering med Vækstfabrikken og kontorhotellet Køge Bugt Erhvervscenter i Den hvide by har været vigtig både for at skabe synlighed om den nye erhvervsserviceenhed i mål- gruppen og for at udvikle et dynamisk fysisk miljø, hvor iværksættere, erhvervsservice- konsulenter og etablerede SMVer har deres daglige gang. Foto: Køge Erhvervsservice 12

113 Mål for indsatsen I de første år har hovedfokus for Køge Erhvervsservice været på at udvikle et professionelt erhvervs- servicetilbud til kommunens iværksættere, mens erhvervsserviceindsatsen over for etablerede virk- somheder har været af mere begrænset omfang. Ambitionen med den styrkede erhvervsservice er, at iværksættere i Køge frem mod 2015 samlet opnår en jobskabelse, der ligger over landsgennemsnittet for nye virksomheder. I den årlige resultatkontrakt er der fastlagt en række operationelle mål for indsatsen. I aftalen for 2014 er der opstillet følgende mål: Minimum vejledninger af lokale iværksættere. Minimum 20 vejledninger af etablerede virksomheder i kommunen. En tilfredshedsgrad blandt brugerne på minimum 80 procent. Minimum 40 iværksættere skal deltage i iværksætterkurser, som udbydes af Køge Erhvervs- service (i samarbejde med private rådgivere). Tilfredshedsgraden blandt kursusdeltagerne skal være på 100 procent. Derudover gennemføres en egentlig effektmåling af indsatsen i 2015, når der foreligger et tilstrække- ligt datagrundlag, som gør det muligt at måle på jobskabelsen blandt iværksættere, der har benyttet Køge erhvervsservice. Fleksible ydelser med brugernes behov i centrum Der er stor variation i udfordringer og behov blandt brugerne af lokale erhvervsservice. Køge Er- hvervsservice har som mål at tilbyde en professionel og relevant service, uanset om virksomhedens behov er hjælp til dialogen med kommune, sparring om forretningsudvikling eller hjælp til at finde relevante tilbud i erhvervsfremmesystemet. Erhvervsservicechefen fungerer som virksomhedernes indgang til kommunen, mens konsulenterne primært har fokus på opgaven med at yde 1-1 sparring og vejledning. Køge Erhvervsservice har været i tæt samspil med Væksthuset om udvikling af metoder og tilgange i vejledningsindsatsen. Alle kommunens konsulenter er bl.a. certificerede i brugen af Væksthjulet. Konsulenterne har også ansvar for at organisere og afvikle iværksætterkurser, der er et centralt ele- ment i at sikre flere robuste iværksættervirksomheder og øget jobskabelse i kommunen. Iværksætterkurserne består af i alt syv moduler, som tilsammen vedrører alle væsentlige aspekter om etablering og udvikling af en ny virksomhed. 13

114 Boks 2.2. Fleksible, modulopbyggede iværksætterkurser skal sikre øget jobskabelse Der udbydes halvårligt kursustilbud til kommunens iværksættere. Forløbet består af i alt syv moduler: 1. Fundamentet for virksomheden og rollen som iværksætter. 2. Iværksætterens behov og fokus på forretningsmodellen. 3. Produkter, kunder og markedsposition. 4. Salg og markedsføring. 5. Regnskab, budgettering og forretningsplan. 6. Virksomhedsformer, SKAT og moms. 7. Netværk og 1-1 sparring med eksterne kompetencer (rådgivere). Modulerne gennemføres i tæt samarbejde med en kreds af private rådgivere, der fungerer som un- dervisere og giver individuel sparring undervejs i kurset. Undervisningen foregår på hverdagsaftener i tidsrummet fra Det er op til den enkelte iværksætter, om man vil følge hele eller udvalg- te dele af kurset. Bredt samarbejde Køge Erhvervsservice arbejder målrettet med at skabe stærke samarbejdsrelationer til en bred vifte af erhvervsfremmeaktører. Blandt andet er der etableret et advisory board bestående af en række lokale virksomhedsledere, som rådgiver omkring udviklingen af de lokale erhvervsservicetilbud. Der- udover har Køge Erhvervsservice indgået samarbejdsaftaler med en række nøgleaktører som bl.a. Væksthuset, RUC og den lokale forening af liberale erhvervsdrivende i Køge (FLEK), som repræsente- rer en række virksomhedsrådgivere, revisorer, advokater mv. Samarbejdsaftalerne fastlægger rammerne for blandt andet gensidig henvisning af virksomheder, synliggørelse af hinandens tilbud over for målgruppen, muligheder for at trække på hinandens råd- givning etc. Der arbejdes blandt andet også på at indgå samarbejde med FLEK om at trække på deres medlemmer som mentorer for udvalgte lokale iværksættere. Endelig har Køge Kommune indgået et samarbejde med Ringsted Kommune om fælles rekruttering til og udbud af iværksætterkurserne. Kurserne udbydes på skift i de to kommuner, og virksomheder kan selv bestemme, om de ønsker at tage kurserne i Ringsted eller Køge. 14

115 Case 4: Erhvervsrådet i Herning & Ikast- Brande - opsøgende arbejde og målrettet sparring Indledning Erhvervsrådet i Herning og Ikast- Brande er operatør på erhvervsserviceindsatsen for Herning og Ikast- Brande kommuner. Erhvervsrådet er en privat, medlemsbaseret forening med godt 600 med- lemsvirksomheder inden for en bred vifte af brancher. Erhvervsrådet udbyder både basal og fokuseret erhvervsservice og er derudover operatør på en ræk- ke erhvervsudviklingsprojekter blandt andet vedrørende tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft. Erhvervsrådet og de to kommuner indgår en årlig resultatkontrakt om udbuddet af basal erhvervs- service. I 2014 skal Erhvervsrådet som minimum yde vejledning til 175 iværksættere og 230 etablerede virk- somheder i de to kommuner tilsammen. Kommunerne yder en årlig grundbevilling til den basale erhvervsserviceindsats svarende til omkring 4 årsværk. Den opsøgende indsats Det basale erhvervsservicetilbud er åbent for alle iværksættere og virksomheder i de to kommuner. Erhvervsrådets medlemsorganisering og de mange åbne informations- og netværksarrangementer, som Erhvervsrådet afholder, spiller en vigtig rolle i forhold til at udbrede kendskabet til de lokale erhvervsservicetilbud. Som en del af udmøntningen af den lokale erhvervspolitik prioriterer de to kommuner i den årlige resultatkontrakt udvalgte erhvervsområder, hvor de ønsker Erhvervsrådet skal gøre en særlig opsø- gende indsats. For 2014 er det besluttet, at der skal gøres en særlig opsøgende indsats over for: Produktionsvirksomheder. Serviceerhverv knyttet til industri. IT Bygge & anlæg (i forhold til byggeri af supersygehuset). Erhvervsrådet har netop gennemført en analyse af udvalgte ikke- brugere blandt andet med hen- blik at styrke det opsøgende arbejde og indholdet af de udbudte ydelser. Ambitionen er at målrette en større del af erhvervsserviceindsatsen til virksomheder, som har potentiale for vækst og ambitio- ner om at skabe nye job i kommunen. Erhvervsrådet har derfor fokus på at udvikle stærkere metoder til at identificere og screene virksom- heder med vækstpotentiale. I forhold til iværksætterne arbejdes der bl.a. med metoder til at identi- ficere potentielle vækstiværksættere blandt de nystartede virksomheder i kommunerne. Det er målet, at tilbuddet om 1-1 vejledning i stigende grad bliver forbeholdt iværksættere og virk- somheder med stort vækstpotentiale, mens sparring med iværksættere med mindre komplekse ud- fordringer foregår via kollektive forløb i form af generelle kurser om etablering og opstart (se også case 1). 15

116 Konsulentkompetencer Det stiller ifølge Erhvervsrådet høje krav til konsulenternes erfaring og kompetencer at udføre basal erhvervsservice på højt niveau. Konsulenterne skal kunne udfordre virksomhederne på deres egen forretning, identificere kritiske vækstudfordringer samt henvise til løsninger, der matcher den enkel- te virksomheds behov og forudsætninger. En af de særlige styrker ved den basale erhvervsservice i Herning og Ikast- Brande Erhvervsråd er, at det netop råder over et erfarent konsulentkorps, som har stærke kompetencer inden for en bred vifte af facetter knyttet til konsulentrollen. Boks 2.3. Konsulentkompetencer i Erhvervsrådet Herning og Ikast- Brande Erhvervsrådet Herning og Ikast- Brande er organiseret i en erhvervsserviceafdeling og en projektafdeling. Blandt de fire konsulenter, der varetager udbuddet af basal erhvervsservice, er der en intern specialisering, hvor nogle konsulenter har fokus på iværksættere, mens andre har fokus på erhvervsservice til etablerede virksomheder. De fire konsulenter har i store træk samme stærke kompetenceprofil, i form af: 1. Topledererfaring fra en privat virksomhed - enten som leder af egen virksomhed eller erfaring på direktionsniveau fra anden virksomhed. 2. Stor integritet og indgående kendskab til det lokale erhvervsliv. 3. Stærke generalistkompetencer vedrørende virksomheders drift og udvikling. 4. Stærke kompetencer i forhold til at motivere og coache virksomhedsledere. 5. Stærke relationelle kompetencer evner i forhold til at skabe fortrolighed og indgå i nye netværk. 6. Certificeret i brugen af Væksthjulet og har derudover indgående kendskab til lignende udviklings- værktøjer (fx Business Model Canvas). 7. Bred indsigt i erhvervsfremmesystemet. Konsulenternes erfaring og integritet betyder ifølge Erhvervsrådet, at de kan møde virksomhederne i øjenhøjde og formår at udfordre også etablerede virksomhederne på deres strategi. Samtidig er de specialister i erhvervsfremmesystemet og i at finde de løsninger og tilbud, der tilfører brugerne størst værdi. Konsulentkorpset tilstræber at holde ugentlige videndelingsmøder, hvor der bl.a. drøftes nye er- hvervspolitiske tiltag med relevans for brugerne. Møderne bruges også til at få og give sparring mel- lem konsulenterne om mulige løsninger på udvalgte udfordringer blandt de virksomheder, som har modtaget vejledning og sparring. Konsulenternes viden om nye erhvervsfremmetilbud og netværket til øvrige aktører i erhvervsfrem- mesystemet vedligeholdes og udbygges løbende. Det sker bl.a. gennem regelmæssige møder med centrale aktører som bl.a. Væksthuset, Vækstfonden, Eksportrådet, Danida samt lokale- og regionale uddannelsesinstitutioner. Målet er at holde konsulenterne opdaterede om nye erhvervsfremmetil- bud og opbygge viden om områdets uddannelsesinstitutioners specialisering og særlige profil. 16

117 Samarbejde med andre kommuner Samarbejdet mellem Herning og Ikast- Brande kommuner om udbuddet af lokal erhvervsservice sikrer en vis grad af volumen i erhvervsserviceindsatsen. Det er ifølge Erhvervsrådet centralt i forhold til at skabe et miljø med kritisk masse, som både gavner konsulentfagligheden og er effektiv i forhold til at skabe synlighed og et velfungerende samspil med aktørerne i andre dele af erhvervsfremmesyste- met. Foto: C. C. Contractor 17

118 3. FOKUSERET ERHVERVSSERVICE Den fokuserede erhvervsservice vedrører lige som den basale erhvervsservice typisk 1-1 vejled- ning/sparring men den virksomhedsrettede indsats kan dog også organiseres i form af fx netværk (se fx case 6 neden for). Lige som i den basale erhvervsservice er den fokuserede erhvervsservice primære mål at bidrage til at løse konkrete udfordringer og behov blandt de deltagende virksomhe- der. Forskellen er, at fokuseret erhvervsservice er målrettet bestemte typer af iværksættere eller virk- somheder (fx en bestemt brancher eller klynge), samt at forløbet ofte går dybere eller indeholder en bredere vifte af tilbud, end hvad man har mulighed for i den basale erhvervsservice. Den fokuserede erhvervsservice er målrettet virksomheder med særlige behov, og som samtidig spil- ler en særlig rolle for områdets fremtidige vækst og udvikling. Indsatsen tager typisk afsæt i priorite- rede områder i den lokale erhvervspolitiske strategi. I mange kommuner har aktiviteter inden for fokuseret erhvervsservice sit eget budget. Der er også typisk dedikeret bestemte medarbejdere i den lokale erhvervsservice til opgaven (fx med baggrund inden for de erhverv, der er i fokus). Figur 3.1 giver nogle eksempler på ydelser inden for fokuseret erhvervsservice, opdelt på iværksættere og virksomheder. Figur 3.1. Fokuseret erhvervsservice eksempler på ydelser Mentorordninger Netværksopbygning Skræddersyede kompetenceudviklingsforløb Kompetent og risikovillig opstartskapital Serviceydelser for særlige iværksættergrupper Sparring og netværk vedr. forretningsudvikling i SMVer Sparring vedr. innovation og design Matchmaking med videnskilder Skræddersyede kompetenceudviklingsforløb Ejerskifte og virksomhedsoverdragelse Kilde: IRIS Group Iværksættere Nye og etablerede virksomheder Finansiering af aktiviteter inden for fokuseret erhvervsservice kan komme fra kommunen selv, regio- nale projektmidler og/eller EU. Hertil kommer, at der til en del aktiviteter er knyttet en betydelig egenfinansiering. Et andet kendetegn for den fokuserede erhvervsservice er, at aktiviteterne ofte er baseret på udnyt- telse og inddragelse af særlige lokale ressourcer og kompetencer. Det skyldes, at aktiviteterne netop tager udgangspunkt i lokale specialiseringer og lokal historik, hvor fx lokale uddannelsesinstitutioner og erfarne erhvervsfolk kan spille en stor rolle for, at ydelserne har stor værdi for målgruppen. Derfor er effekterne af fokuseret erhvervsservice ofte også afhængig af, om den enkelte kommune formår at engagere lokale ressourcer i indsatsen. Figur 3.2 illustrerer tankegangen bag organisering af fokuseret erhvervsservice. Ydelserne udbydes til målgruppen af et lokalt erhvervskontor eller af en anden ekstern operatør. Samtidig trækker ydelser og indsats på en vifte lokale ressourcer, der fx kan indgå i styregrupper, som mentorer, som formidle- re af kapital, som specialiserede rådgivere, der kan trækkes på undervejs, etc. 18

119 Figur 3.2. Organisering af fokuseret erhvervsservice Kilde: IRIS Group Da fokuseret erhvervsservice ofte tager afsæt i lokale styrker, kompetencer og videnmiljøer, er man- ge af de nuværende aktiviteter ikke direkte overførbare fra kommune til kommune. Der findes dog også flere eksempler på fokuseret erhvervsservice, der adresserer udfordringer og behov, som findes i mange kommuner. Og som derfor enten direkte kan kopieres eller gennemfø- res med få lokale tilpasninger. Case 5-7 neden for er eksempler på dette. På det generelle plan kan kommunerne især lade sig inspirere af hinanden på følgende områder; Intelligent policydesign. God praksis handler blandt andet om at udvikle nye tilgange til at bruge lokale ressourcer til at løse konkrete vækstudfordringer (case 5 og case 7 er gode ek- sempler herpå). Skræddersyede og fleksible koncepter. God fokuseret erhvervsservice handler ofte om at sammensætte en række sammenhængende ydelser med afsæt i analyser af målgruppens behov (se case 8, 9 og 10). Hertil kommer en evne til at videreudvikle og tilpasse ydelsen, så den fortsat er attraktiv for målgruppen (se case 6). Kritisk masse. Det er vigtigt at sikre, at der er brugere nok til at udvikle et initiativ med til- strækkelig gennemslagskraft, hurtig erfaringsopbygning og fx muligheder for at samle virk- somhederne i grupper med ensartede behov (case 8 og 9 er gode eksempler). Høj kompetence i udbydende organisation. Fokuseret erhvervsservice på højt niveau kræver ofte specialiserede kompetencer hos operatøren (se fx case 8). Mobilisering af lokale ressourcer. Vedrører tilgange til at mobilisere de relevante lokale res- sourcer omkring et initiativ, og om hvordan finansieringen kan skrues sammen (case 5 og ca- se 10 er eksempler). Samlet repræsenterer de nedenstående cases en bred vifte af eksempler på fokuseret erhvervsser- vice. 19

120 Case 5: Concept Mariagerfjord (kompetent kapital til iværksættere) Indledning Mariagerfjord Kommune er et område præget af en stærk iværksætterkultur. Der er gennem årene etableret en række nye, innovative virksomheder. Eksempelvis inden for brintteknologi og brænd- selsceller, hvor kommunen huser en betydelig klynge, et innovativt inkubationsmiljø i videncentret Cemtec, og hvor det også er lykkedes at tiltrække spin- out virksomheder fra Aalborg Universitet. En af de væsentligste udfordringer i forhold til at etablere og udvikle innovative virksomheder er adgang til finansiering. Blandt andet fordi bankerne har svært ved at foretage en faglig vurdering af de enkelte projekters potentiale. Men naturligvis også, fordi der er en betydelig risiko forbundet med at starte fx teknologibaserede virksomheder. Mariagerfjord Erhvervsråd har målrettet satset på lette iværksætteres finansieringsudfordringer og samtidig skabe koncepter for kloge penge, der forbedrer innovative iværksætteres vækstbetingel- ser og samtidig nedbringer pengeinstitutters og investorers risici. Konceptets indhold Concept Mariagerfjord har eksisteret siden 2003 (tidligere Concept Hadsund). Konceptet giver iværk- sættere med vækstpotentiale adgang til en kombination af lånekapital og sparring fra erfarne er- hvervsfolk. Konceptet er udviklet i et tæt samarbejde mellem Erhvervsrådet, områdets banker og erfarne forretningsfolk, der ønsker at bidrage til områdets udvikling. Konceptet indebærer, at der kun bevilges lån, hvis et pengeinstitut og konceptets styregruppe (sam- mensat af erhvervsfolk) er enige om projektets perspektiver samt de involverede personers evne til at bære idéen igennem. Det sikrer på den ene side pengeinstitutterne en ekstern faglig vurdering af projektet fra personer med forstand på marked og forretningsudvikling. Samtidig gives projekterne bedre overlevelses- og vækstbetingelser, fordi erfarne erhvervsfolk involverer sig i udvikling af for- retningsplanen og som sparringspartnere for virksomhederne. Der kan bevilges lån på op til kr. til vækstiværksættere og til perspektivrige aktiviteter i om- rådets SMVer. Tilflyttende virksomheder kan bevilges lån på op til e mio. kr. Renten er variabel, men på et lavt niveau (de seneste to år under tre procent i de første tre år af lånets løbetid), og lånet ydes som et syvårigt lån med tre års afdragsfrihed (efter den afdragsfrie periode stiger renten med 1,5 procent). Det overordnede kriterium er, at projekterne skal kunne skabe minimum ti nye arbejds- pladser inden for tre år. Boks Fakta om Concept Mariagerfjord Lån og sparring under Concept Mariagerfjord bevilges efter følgende procedure. Iværksætteren/virksomheden henvender sig til Erhvervsrådet eller en af de tre deltagende banker. Virksomheden vælger en driftsbank, der indstiller sagen til Erhvervsrådet mhp. på forelæggelse for styregruppen. Låntager modtager indledende sparring/feedback i form af et såkaldt 20/20/20 møde i styregruppen: 20 minutters præsentation, 20 minutters dialog samt 20 minutters sparring og rådgivning for at kvalificere forretningsplanen. Der tilknyttes et antal sparringspartnere fra styregruppen, der yder intensiv og gratis sparring. 20

121 Det indledende forløb afsluttes med et nyt møde i styregruppen, hvor det endelige bud på forretningsplan præsenteres af låntager. Styregruppen indstiller herefter virksomheden til det valgte pengeinstitut til et go eller no go. Efter indgåelse af låneaftaler udpeger styregruppen en fast sparringspartner til virksomheden, evt. i form af et bestyrelsesmedlem. Concept Mariagerfjords styregruppe består af otte forskellige erhvervsfolk. Styregruppens medlemmer træder ofte ind som sparringspartnere, men her trækkes også på Erhvervsrådets brede netværk og de mange erhvervsfolk, der er engagerede i områdets udvikling, og som gerne vil bidrage som frivillige sparringspartnere. Deltagende pengeinstitutter er Spar Nord, Sparekassen Hobro og Østjydsk Bank. Tidligere indgik hele seks pengeinstitutter i initiativet (men med en betydeligt lavere låneramme og en højere rentesats). Mariagerfjord Erhvervsråd fungerer som sekretariat for konceptet. Konceptet er blevet justeret et par gange. Blandt andet er lånegrænsen blevet hævet, lige som bevillingskompetencen tidligere var uddelegeret til styregruppen. Tidligere blev lånet endvidere delt mellem de deltagende banker, mens det i dag ydes af én af de tre banker, der deltager i konceptet. I en række tilfælde suppleres lånet med andre finansieringskilder. Det kan være den Nordjyske Lånefond eller indskud fra innovationsmiljøer. En væsentlig pointe er, at styregruppen gennem sin kritiske vurdering er med til at blåstemple perspektivrige projekter og samtidig også over for andre finansieringskilder nedbringer risikoen gennem den aktive involvering i projektet. Der er frem til i dag bevilget lån til ca. 20 innovative iværksættervirksomheder. Ca. 3/4 eksisterer stadigvæk, og de fleste har indfriet lånet. Den største af de deltagende virksomheder har i dag 40 ansatte. Business Angel Netværk Mariagerfjord Erhvervsråd arbejder pt. også på at etablere et business angel netværk. Ambitionen er at engagere en række af områdets kapitalstærke borgere/erhvervsfolk i et professionelt netværk, der kan formidle kompetent kapital til perspektivrige virksomheder og forretningsprojekter. Målet er, at netværket skal foretage investeringer på mindst 1 mio. kr., og det vil derfor blandt kunne gennemføre supplerende investeringer eller opfølgningsinvesteringer i forhold til Concept Mariager- fjord lånene. Ambitionen er en model, hvor iværksættere og virksomheder, der henvender sig, kan få sparring i forhold til at udvikle business profil på 1-2 sider. Profilen distribueres til netværket af business an- gels, der herefter får mulighed for at deltage i et møde med virksomheden (en slags springboard) 5, hvor de kan spørge ind til virksomhed og projekt samt give feedback på videreudvikling af pro- fil/forretningsplan. Et revideret prospekt sendes derefter ud til interesserede investorer i netværket med den rette bag- grund og kompetence i forhold til virksomhed og projekt. 5 Tanken er endvidere, at medlemmer fra styregruppen for Concept Mariagerfjord også kan deltage i disse møder efter behov. 21

122 Lars Kristensen fra Cogetil var en af de første, der modtog conceptlån under Concept Mariagerfjord, da han startede som selvstændig i Det lavtforrentede lån på kr. var centralt i forhold til at skabe et godt vækstgrundlag i virksomhe- den. Lånet blev blandt andet brugt til at opbygge et solidt varelager. Samtidig har deltagelsen i Concept Mariagerfjord ifølge direktøren været med til at professionalisere virk- somheden, fordi den løbende rapportering om udviklingen i virksomhedens drift har medvirket til at skabe overblik og bedre økonomistyring. Cogetil er siden 2008 vokset til en virksomhed med ni ansatte og en årlig omsætning på 18 mio. kr. Virksom- heden har oplevet vækst i alle år siden Kilde: Direktør Lars Kristensen, Cogetil 22

123 Case 6: Ledernetværk i Middelfart Indledning Middelfart Kommune er en stærk erhvervskommune med en mangfoldig erhvervsstruktur. Erhverv som byggevarer, medico, traditionel industri og handel står stærkt i kommunen, der ud over en del udenlandsk ejede virksomheder huser et stort antal ejerledede SMVer. Middelfart Erhvervscenter har siden 2006 haft succes med at drive og udbyde et netværkskoncept til sine medlemmer. Baggrunden var en oplevelse af, at mange af områdets ejerledede virksomheder fremhævede den samme type af udfordringer i Erhvervscentrets 1-1 vejledning. Man vurderede, at mindre ledernetværk kunne være et effektivt middel til at adressere disse udfordringer og samtidig bidrage til at opbygge tættere relationer mellem områdets virksomheder. Erhvervscentret udbyder i dag netværk inden for ledelse, salg/marketing, HR og kompetenceudvik- ling. Konceptet opleves af Erhvervscentret som en stor succes, hvilket afspejler sig i, at der både er et meget lille frafald og en stigende tilslutning til netværkene. Succesen baserer sig på fem forhold; 1. Screening. For at deltage i netværkene skal deltagere igennem en screening i Erhvervscen- tret. Det sikres her, at kommende deltagere både vil afse den nødvendige tid og er indstillede på at lægge sine udfordringer åbent frem i et netværksforum. Et netværk etableres, når seks virksomheder har sagt ja til at indgå i et netværk med hinanden, og herefter skal alle med- lemmer godkende kommende aspiranter. 2. Dedikerede medarbejder(e). Netværkene drives af en medarbejder på Erhvervscentret, der har netværkene som en centralt arbejdsområde (i forhold til rådgivning af virksomheder), og som har et stort engagement i at facilitere netværkene og drive processerne. 3. Eksklusivitet. Netværkene har en begrænset størrelse (typisk omkring 12 virksomheder) og er dermed også lukkede fora, hvor deltagerne udvikler en gensidig tillid og fortrolighed. 4. På tværs af brancher. Det prioriteres, at virksomhederne kommer fra forskellige brancheom- råder. Det giver blandt andet større åbenhed og indsigt i, at andre typer af virksomheder slås med de samme udfordringer. 5. Fornyelse. Netværkskonceptet udvikles i takt med, at virksomhederne opbygger større ind- byrdes fortrolighed. Fornyelsen er også med til at fastholde engagement og interesse. Middelfart Erhvervscenters netværkskoncept Netværkene etableres efter en fast model, hvor deltagerne mødes en gang hver anden måned. Mø- derne afholdes på skift hos deltagerne. Modellen er, at den første del af møderne fokuserer på værtsvirksomheden, mens anden del mere bredt sætter fokus på aktuelle problemstillinger hos de øvrige deltagere. Der afsluttes med et eksternt oplæg. Typisk vil det efter 1-2 år være relevant, at netværk går ind i en fase 2.0 for at sikre fortsat engage- ment og samtidig udnytte den stigende grad af fortrolighed, der skabes mellem deltagerne. Se ek- sempel i nedenstående boks, der også illustrerer, at ledernetværkets fokus gradvist har flyttet sig fra aktuelle driftsudfordringer til mere strategiske udfordringer. 23

124 Boks 3.2. Erhvervscentrets ledernetværk Ledernetværket kørte i et par år efter følgende, faste model; Netværksmøderne blev afholdt hver anden måned i tidsrummet kl Den første time fokuserede på værtsvirksomheden typisk i form af en rundvisning, en kort PowerPoint præsentation samt fremlæggelse af en konkret udfordring, som de øvrige deltagere gav sparring på. I den anden time blev gennemført en bordrunde, hvor de enkelte deltagere fremlagde deres største aktuelle udfordring. De øvrige medlemmer gav kort feedback også med henblik at identificere medlemmer, som det var relevant at fortsætte dialogen med. Den sidste time var reserveret til et eksternt oplæg, der blev aftalt fra gang til gang med afsæt i aktuelle problemstillinger blandt netværkets virksomheder. Netværket har nu bevæget sig ind i en fase 2.0, hvor der lægges større vægt på tematiske arrangementer, herunder af lidt længere varighed end i fase 1.0. Der er blandt andet afholdt workshops, hvor de enkelte virksomhed inden for et givent tema har fået inspiration fra en konsulent, og hvor de arbejder med, hvordan de kan udvikle egen virksomhed. Der er fx afholdt en innovationsworkshop med deltagelse af en innovationskonsulent, og hvor de enkelte deltagere kunne vælge mellem to spor: 1) Udvikling af nye produkter til eksisterende kunder og 2) Eksport. Der planlægges pt. et heldags bestyrelsesforum, hvor tre virksomheder får mulighed for at fremlægge en konkret forretningsplan, og hvor de øvrige medlemmer gruppevist skal agere bestyrelse og give feedback. Et element i fase 2.0 har endvidere været en udvidelse af ledernetværket, så det nu kan udgøre op til 25 medlemmer. Udvidelsen er mulig, fordi deltagerne har opbygget stor fortrolighed. Det giver mulighed for gradvist at øge netværkets størrelse. Status er, at ca. 40 medlemmer deltager i Erhvervscentrets netværk, mens yderligere 15 virksomhe- der står på venteliste. Et nyt netværk kan startes, når der er seks virksomheder registreret inden for et specifikt tema. Den årlige pris for at deltage i et netværk er kr. Der er etableret et advisory board, der fungerer som Erhvervscentrets sparringspartner omkring ud- viklingen af netværkskonceptet. Direktør Kim Pedersen, Pettinaroli, har deltaget i Erhvervscenterets ledernetværk, siden det blev etableret. Kim Pedersen deltager i flere netværk, men oplever, at værdien er ekstra stor i Erhvervscenterets ledernet- værk, fordi det er lokalt. Det skaber større engagement, nærvær og en fortrolighed, der er svær at opnå i landsdækkende netværk. En stor del af succes en hænger ifølge Kim Pedersen sammen med tovholderens evne til at spotte centrale emner og temaer, som optager virksomhederne. Ifølge Kim Pedersen bruger virksomhederne hinanden meget mellem møder i forhold til at sparre om aktuelle problemstillinger, som også har været taget op på møderne. Det kan fx være temaer som aflønning, bonusordninger, tiltrækning af videnarbejdere og seniorpolitik. Som leder af en lille virksomhed med 20 ansatte har jeg ikke tid til lange lederuddannelser. Jeg bruger net- værket til hele tiden at holde mig opdateret på ledelsesområdet. Jeg har brugt input fra netværket som inspi- ration på en lang række felter inden for både den strategiske og operationelle ledelse af virksomheden." Kim Pedersen, direktør Pettinaroli 24

125 Case 7: Projekt Vækstakademiker under Københavns Erhvervsservice Indledning Københavns Erhvervsservice (KES) fungerer for virksomhederne som én, samlet indgang til Køben- havns Kommune. KES har en bred portefølje af opgaver, der strækker sig fra tilladelser, over iværk- sætterrådgivning til facilitering af dialogseminarer mellem erhvervslivet og kommunens politikere. Endelig gennemfører KES målrettede erhvervsfremmeinitiativer. En af de særlige indsatser er Pro- jekt Vækstakademiker, hvis hovedformål er at hjælpe små og mellemstore virksomheder til vækst via ansættelsen af en akademiker. Baggrunden for projektet er; At kommunen vokser med indbyggere om måneden. Det stiller store krav til erhvervs- udvikling og jobskabelse. Målet i erhvervsstrategien er derfor frem mod 2020 at skabe nye private jobs og øge produktiviteten med fire procent. At kommunen huser små og mellemstore virksomheder, hvoraf mange har et stort vækstpotentiale, som det kræver nye kompetencer og ekstra arbejdskraft at realisere. At flere analyser har vist, at akademikere kan bidrage til at øge væksten i SMVer. At København har en overledighed blandt de mange akademikere, der er bosat i kommunen. Om Vækstakademiker Vækstakademikerprojektet sammenkobler disse udfordringer, så en høj akademikerledighed omde- fineres til at være en ressource, der kan anvendes som middel til målet om højere vækst. Det sker ved en opsøgende vækstrådgivning rettet mod SMVer i kombination med en SMV- rettet kompeten- ceudvikling af akademikerne. Boks 3.3. Fakta om projekt Vækstakademiker Projektet består af to hovedindsatser: 1) Opsøgende vækstrådgivning: I projektet ringer KES erhvervsrådgivere opsøgende til kommunens SMVer med tilbud om et møde på virk- somheden om dens vækstmuligheder. Otte ud af ti takker ja. Møderne gennemføres alene med ejeren eller topchefen i virksomheden som ofte er én og samme person. Dialogen på mødet tager afsæt i værktøjet vækstdrive, som på en enkel måde muliggør identifikationen af de områder, hvor virksomheden især har behov for forandringer, hvis den skal vækste. Det typiske billede er, at virksomheden ikke selv råder over de ressourcer, som kræves for at understøtte den ønskede forandring. Her introduceres virksomheden så til mulighederne for at få de nødvendige res- sourcer via relevante innovationsordninger, herunder videnpilotordningen, der over et år giver et samlet løntilskud på kr. til at ansætte en akademiker. De færreste virksomheder kender disse muligheder på forhånd, men mange vil gerne have hjælp til at gøre brug af dem. Ud over at rådgive om ordningerne formidler KES derfor også i nogle situationer kontakt til relevante potentielle kandidater, som KES har fået kendskab til i projektets kompetenceudviklingsdel (matchningsservice). 25

126 2) Smv- rettet kompetenceudvikling af ledige akademikere: Sideløbende med den virksomhedsopsøgende indsats giver KES (i samarbejde med en ekstern ekspert) ledi- ge akademikere et 4- ugers kursus i vækstkompetencer, ligeledes med afsæt i vækstdrive. Formålet er; At skabe konkret forståelse hos akademikerne af, hvordan SMVer typisk er opbygget og fungerer. At udstyre akademikerne med konkrete analyseredskaber, der tillader dem at identificere vækstmu- ligheder i virksomheden og siden bistå med at implementere nødvendige forandringer. At udvikle akademikernes personlige og mentale kompetencer, så de er rustet til jobsøgning i SMVe- re. Efter de fire uger slipper KES vækstakademikerne igen, hvorefter de ledige med de nyerhvervede værktøjer personligt opsøger SMVere. Projektet har siden 2012 undervist 16 hold á 20 akademikere og rådgivet ca. 300 virksomheder. Der er allo- keret ca. 2½ årsværk (fordelt på en projektleder og tre erhvervsrådgivere) samt ekstern ekspertbistand. Omtrent halvdelen af de besøgte virksomheder vælger at ansætte en akademiker. Blandt de ledige, som deltager i kompetenceudviklingsforløbet, er beskæftigelsesandelen efter seks måneder ca. 80 procent. Projektets succes vurderes at skyldes; Det erhvervspolitiske sigte, hvor man tager konkret udgangspunkt i virksomhedens individu- elle udfordringer og behov; ikke i kommunens eller den lediges behov for beskæftigelse. Opsøgende service, hvor dialogen foregår på virksomheden. Erhvervskonsulenter med joberfaring fra den private sektor. Et klart, sammenhængende koncept, der både afklarer de væsentligste udviklingsbehov hos virksomheden og giver den ledige akademiker nogle konkrete værktøjer, som målrettet kan tilbydes virksomhederne i den uopfordrede jobsøgning Et tæt samarbejde mellem de to forvaltninger, der har ansvaret for henholdsvis erhvervsser- vice (Teknik- og Miljøforvaltningen) og beskæftigelsesindsatsen (Beskæftigelses- og integra- tionsforvaltningen). Augenblick Film har specialiseret sig i online videoproduktion, markedsføring og strategisk udviklingsarbej- de. Virksomheden har 15 års erfaring med professionel videoproduktion. Der er fire ansatte. I en travl, mindre virksomhed er fokus især rettet mod at levere kvalitet til tiden i de opgaver, der løses for kunderne. I det daglige er det svært at finde tid til at løse strategiske udviklingsopgaver og strømline ar- bejdsprocesserne, selv når virksomheden har det som en prioritet. Det var baggrunden for, at Augenblick Film i 2013 ansatte en cand.mag i litteraturvidenskab og kulturformid- ling som projektchef, der forinden havde gennemgået de fire ugers vækstakademiker kompetenceudvikling. Det var KES, der formidlede kontakten til Augenblick Film, som KES forinden også havde ydet opsøgende vækstrådgivning. Med sit nye, eksterne blik på virksomheden har akademikeren bl.a. bidraget til at strømline produktporte- føljen og udvikle den løbende kommunikationsrådgivning. I dag koordinerer og planlægger han projekterne og rådgiver nogle af virksomhedens største kunder. Kilde: Projektchef Jonathan Nielsen, Augenblick Film 26

127 Case 8: Lydens by Indledning Skru op for væksten er sloganet bag Struer Kommunes satsning på lyd som fokusområde i er- hvervspolitikken. Lyd har en særlig betydning for kommunen. I næsten 90 år har Bang & Olufsen ikke bare været de- signikon og synonym med akustisk perfektion. Den har også været med til at forme egnens og byens liv. Ikke kun som arbejdsplads for tusindvis af borgere. Men også som katalysator for områdets iden- titet og fokus på teknologi og design. Samtidig har Danmark en unik position, når det kommer til lyd. Næsten hvert andet høreapparat er dansk, og inden for højtalere og elektroniske komponenter til lydindustrien står danske virksomheder også stærkt. Struer Kommune har en stærk position på området og husede ud over Bang & Olufsen blandt andet udviklingsafdelingen Ericsson Diax, der imidlertid lukkede i 2010, da Ericsson samlede en ræk- ke udviklingsaktiviteter i Schweiz. Ericssons tidligere lokaler i Struer fungerer nu som udviklings- og innovationspark for teknologivirk- somheder, hvoraf en del arbejder med lyd. Bang & Olufsen har dannet grundlag for etableringen af en række nye virksomheder. Dels i form af virksomheder, der leverer komponenter og services til lyd- og elektronikindustrien. Dels i form spin- out virksomheder stiftet af tidligere ansatte, der har udviklet idéer til nye produkter, som Bang & Olufsen ikke selv har ønsket at arbejde videre med. Ambitionen bag projektet Lydens by er at fastholde, videreudvikle og forny områdets særlige DNA inden for lyd. Det skal ske gennem tre såkaldte lydspor; 1. Erhverv, hvor ambitionen er at gøre Struer til Danmarks bedste sted for virksomheder, der arbejder med lyd. 2. Velfærdsinnovation, der blandt andet handler om at udvikle nye produkter i et samspil mel- lem offentlige institutioner og virksomheder (rettet mod personer med forskellige former for funktionsnedsættelse, hvor lyd er et vigtigt hjælpemiddel). 3. Kultur og turisme, der handler om at udvikle kultur- og naturoplevelser med fokus på lyd (lydinstallationer i byens rum, lydeksperimenterende udstillinger, koncerter, etc.) Center for Kompetenceudvikling erhvervsrådgivning inden for lyd Hovedelementet i erhvervssporet er en ny enhed (Center for Kompetenceudvikling) i Struer Business Park, der tilbyder fokuseret erhvervsservice til iværksættere og vækstvirksomheder, som har udvik- ling eller produktion inden for; Lyd i forbrugerelektronik. Professionel og Public Address lyd. Lyd i velfærdsløsninger til hjemmebrug, institutioner og sygehuse. 27

128 Ambitionen er at skabe Danmarks bedste rammer for udvikling af virksomheder og forretningsområ- der, der har lyd som primær eller vigtig sekundær forretningsdriver. Den fokuserede erhvervsservice udbydes af et specialiseret team, der dækker relevante kompeten- cer i forhold til forretningsudvikling inden for lyd. Samtidig er der til indsatsen knyttet en række eks- terne videnleverandører i form af et innovationsnetværk og erfarne forretningsfolk. Den fokuserede erhvervsservice omfatter en kombination af individuel sparring samt en række mere specifikke ydelser, som tilbydes afhængigt af den enkelte virksomheds behov. Boks 3.3. Om Center for Kompetenceudvikling i Struer Center for Kompetenceudvikling er lokaliseret i BusinessPark Struer og blev sat i drift ultimo Den fokuserede erhvervsservice udbydes af et team bestående af tre konsulenter (alle med en fortid i Bang & Olufsen) med specialkompetencer inden for; Teknologi og kompetenceudvikling inden for lyd og elektronik Koncept- og produktudvikling inden for professionel audio, multimediesystemer, mv. Kapitalformidling og netværksarbejde. Erhvervsserviceindsatsen er bygget op om en individuel del (sparring, behovsanalyse og individuel handlingsplan) samt en vifte af mere specialiserede tilbud, der kan dække forskellige lydvirksomheders behov. Der bliver til brug for den individuelle sparring og behovsanalyse udviklet et særligt Sound- Business- Check værktøj, der fokuserer på de faktorer, der er centrale for at bringe lydprodukter og lydkoncepter på markedet. Der er indgået en samarbejdsaftale med innovationsnetværket Dansk Lyd, der blandt arbejder med lydprojekter og brobygning mellem virksomheder og videninstitutioner. Dansk Lyd skal blandt andet bidrage til matchmakingdelen og som undervisere i tilbuddene om kompetenceudvikling (hvor tanken er at matche lydvirksomheder med ensartede kompetenceudviklingsbehov i målrettede forløb). Herudover er der etableret et mentorkorps af erfarne ledere og specialister, der kan tilknyttes unge lydvirksomheder. Center for Kompetenceudvikling skal samtidig træne virksomhederne i at udnytte mentorer. Peter Lyngdorf (stifter af HIFI- klubben) er et eksempel på en person, der indgår i mentorkorpset. Center for Kompetenceudvikling er foreløbig baseret på en et- årig bevilling på 1,6 mio. kr. Halvdelen af beløbet kommer fra Struer Kommune, mens den anden halvdel kommer fra det midtjyske delpro- gram om Fokuseret Erhvervsservice (under programmet STARTmidt Accelerator). 28

129 Opgaven har været i udbud, således at Struer Kommune har kunnet specificere hvilke kompetencer, der skulle til for at løfte opgaven. Herudover specificerede udbuddet også krav til konkrete ydelser og til etablering af blandt andet mentorkorpset. Samspil med andre kommuner Alle virksomheder i landet har adgang til centerets ydelser. Udgangspunktet er, at Region Midtjylland samlet står stærkt inden for lydområdet, og at det er vigtigt, at der en kritisk masse af iværksættere og unge virksomheder med vækstpotentiale i centerets brugerkreds. Kommunens ambition er dog også, at indsatsen kan være med til at tiltrække flere lydvirksomheder til området, herunder til Struer Business Park. Centeret har identificeret 200 relevante virksomheder i Danmark, og målet er, at mindst 40 virksom- heder skal gøre brug af centerets tilbud om længerevarende forløb (kompetenceudvikling, mentorer, matchmaking, etc.). Der er endnu ikke taget stilling, hvordan kommunen skal arbejde med viderefør- sel af initiativet efter den foreløbige bevillings udløb. 29

130 Case 9: Fyns Maritime Klynge Indledning Udvikling Fyn er operatør på erhvervsfremmeopgaver for en række fynske kommuner og er ejet af Assens, Faaborg- Midtfyn, Nyborg, Svendborg og Odense kommuner 6. Erhvervsfremmeindsatsen finansieres dels via et kommunalt driftstilskud, dels via projektmidler fra Vækstforum Syddanmark. Udvikling Fyn har gennem de senere år været operatør på en fokuseret indsats rettet mod Fyns Mari- time Klynge. Baggrunden var en henvendelse fra erhvervslivet i Svendborg og Svendborg Kommune, som gennem et stykke tid havde arbejdet med at kortlægge virksomheder med maritime kompeten- cer i lokalområdet, blandt andet i samarbejde med Syddansk Universitet. Analysearbejdet dokumen- terede en betydelig koncentration af virksomheder inden for det maritime område blandt alle fynske kommuner. Kommunerne bag Udvikling Fyn besluttede at iværksætte en fælles, fokuseret indsats for at styrke samarbejdet virksomhederne imellem om fælles forretningsudvikling. Målet var at skabe nye ar- bejdspladser og øget vækst i lokalområdet. I alt er 75 virksomheder med maritime kompetencer aktive i klyngesamarbejdet, der også tæller en række videnmiljøer, herunder Syddansk Universitet, Svendborg Internationale Maritime Academy (SIMAC), Innovationshøjskolen Ryslinge og Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC). Tilgange og indhold i den fokuserede klyngeindsats Første skridt i indsatsen bestod i at lave en dybdegående kortlægning af de maritime virksomheders værdikæder, indkredse toneangivende virksomheder i klyngen samt afdække hvilke behov og for- ventninger, virksomhederne havde i forhold til en fokuseret klyngeindsats. Analysen identificerede mere end 200 virksomheder med maritime kompetencer på Fyn. Den doku- menterede samtidig en betydelig efterspørgsel fra erhvervslivet side i forhold til 1) at få bistand til at arbejde mere struktureret med forretningsudvikling og 2) at etablere netværk til andre virksomhe- der. Udvikling Fyns særlige klyngeindsats består af tre hovedelementer jf. nedenstående boks. 6 Nordfyn, Langeland og Kerteminde kommuner tilknyttet som associerede medlemmer, hvilket giver mulighed for at købe udvalgte ydelser. 30

131 Boks 3.5. Hovedelementer i den fokuserede indsats over for Fyns Maritime Klynge Den målrettede indsats over for Fyns maritime klynge består af følgende tre hovedelementer: Tilbud om 1-1 sparring og vejledning særligt målrettet virksomheder på det maritime område. Fokus er bl.a. på strategi- og forretningsudvikling, nye innovationssamarbejder og internationalisering. Kollektive forløb med fokus på forretningsudvikling og etablering af konkrete udviklingssamarbejder mellem virksomheder i klyngen og relevante videnmiljøer. Indsatsen er organiseret i en række tematiserede udvik- lingsgrupper inden for blandt andet offshore, maritim support og rådgivning, konstruktion og materialer. Særlige kompetenceudviklingsforløb målrettet ledere og medarbejdere i maritime virksomheder. Der er udviklet et modulopbygget kursusforløb med følgende fokus: Nytænkning af forretningsmodellen - fokus på idéskabelse og forretningsudvikling. Nye vækstpartnere, hvor fokus er på identifikation af nye kundeemner, mødet med nye kunder og udvikling af virksomhedens salgspitch. Internationalisering med fokus på eksportnetværk og eksportfremstød på udvalgte udenlandske eksportmarkeder. Kurserne gennemføres i et tæt samarbejde med Ryslinge Innovationshøjskole og trækker på en bred vifte af ressourcepersoner herunder både virksomhedsledere fra toneangivende maritime virksomheder samt forskere og eksperter fra bl.a. Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Kurserne består af i alt fire mo- duler med fokus på strategi, forretningsudvikling, værdikædesamarbejder samt internationalisering med særligt fokus på bl.a. Norge, Tyskland og Brasilien. Der er afsat i alt 3 årsværk i Udvikling Fyn til at varetage indsatsen, heraf to konsulenter og en admi- nistrativ medarbejder. Der er rekrutteret en projektleder med betydelig faglig og teknisk indsigt i det maritime område, som selv tidligere har været leder af en maritim produktionsvirksomhed, og som har stort kendskab til aktørerne på området. Den individuelle sparring med de maritime virksomheder fokuserer dels at afdække virksomhedsspe- cifikke udfordringer, dels på tværgående udviklingsbehov. I dag deltager ca. 50 virksomheder aktivt i de tematiserede udviklingsgrupper, hvor de sammen drøfter fælles udfordringer, definerer fælles udviklingsopgaver og danner nye, forretningsorienterede samarbejdsrelationer. Ud over de fokuserede tilbud om sparring, vejledning og kompetenceudvikling rummer klyngeindsat- sen også en række bredere erhvervsfremmetiltag, hvor fokus er på at udvikle stærkere rammer for klyngens udvikling. Som et konkret eksempel kan det nævnes, at der er udviklet en ny kandidatuddannelse i maritime teknologier ved ingeniøruddannelsen på Syddansk Universitet, som starter undervisning i september Et andet eksempel er, at der er etableret fire såkaldte flyver- pladser i industriparken på Lindø. Her kan virksomheder i den maritime klynge frit anvende kontorplads i klyngens kontor, hvis de fx har møder med kunder eller samarbejdspartnere blandt virksomheder i industriparken. 31

132 Samarbejde med andre kommuner og nationale aktører Det tætte samarbejde mellem de fem fynske kommuner i regi af Udvikling Fyn har været en vigtig forudsætning for at iværksætte en effektiv indsats. Værdikæderne mellem de maritime virksomhe- der går på tværs af de fynske kommuner, og det har været en styrke at have en tværkommunal er- hvervsfremmeoperatør, hvor indsatsen kunne forankres. Det store antal deltagende virksomheder har været en stor fordel i forhold til at motivere og tiltræk- ke ressourcer uden for området til klyngen. Det gælder både i forhold til dialogen og samarbejdet med Aalborg Universitet, men også i forhold til at udvikle klyngesamarbejdet sammen med nationale aktører som fx Offshore Center Danmark og den nationale indsats for udviklingen af Det blå Dan- mark. 32

133 Case 10: Animation og nye medier i Viborg Kommune Indledning Viborg Kommune huser Danmarks førende uddannelsesmiljø inden for animation og nye medier. De første grundsten blev lagt for mere end 25 år siden med etableringen en række uddannelsestilbud inden for blandt andet videoproduktion. Det har siden udviklet sig til et dynamisk uddannelsesmiljø, der er blandt internationalt førende forankret ved VIA University College. The Animation workshop er i dag omdrejningspunkt for en række forskellige uddannelser og en ræk- ke iværksættervirksomheder, som til sammen udgør et internationalt hotspot, der formår at tiltræk- ke sig opmærksomhed fra førende animationsvirksomheder, når de skal rekruttere nye medarbejde- re. Figur 3.3. The Animation Workshop i Viborg Kommune Kilde: Mange af de studerende, som uddannes i animation i Viborg, bliver traditionelt enten rekrutteret af udenlandske virksomheder eller flytter til Århus eller København for at arbejde. Viborg Kommune har derfor gennem en årrække arbejdet for sikre en øget erhvervsmæssig nyttiggørelse af den viden, som findes inden for animationsområdet i kommunen. Det handler blandt andet om at udvikle bedre tilbud målrettet de studerende, som foretrækker at blive i miljøet omkring Animation Workshop og starte egen virksomhed i Viborg. 33

134 Arsenalet et inkubationsmiljø for iværksættere med fokus på animation Viborg Kommune etablerede i 2011 et iværksætterhus i Arsenalet, der er den gamle hovedbygning på det tidligere kaserneområde. Området er i dag et sammenhængende campusområde, hvor blandt andet UC VIA og The Animation Workshop er lokaliseret. Dagligt har over 500 studerende, lærere og ansatte i de mange små virksomheder deres daglige gang på campusområdet. Ideen har været at skabe et kreativt miljø for nystartede animationsvirksomheder, hvor der ud over kontorplads tæt på ligesindede også er adgang til sparring og mulighed for trække på den viden og ekspertise, som findes i uddannelsesmiljøet The Animation Workshop. Viborg Kommune stiller bygningerne gratis til rådighed og har etableret en erhvervsdrivende fond, som har ansvar for at udvikle og drive iværksætterhuset. Der er ansat en direktør, en projektleder og en administrativ medarbejder, som dels varetager den daglige drift, dels udvikler og udbyder relevante services. Arsenalet åbnede i januar 2012, hvor de første syv virksomheder flyttede ind. Siden åbningen har der været støt fremgang i antallet af lejere. Arsenalet huser i dag 34 virksomheder med tilsammen 85 medarbejdere. Boks 3.6. Fakta om tilbuddene i Arsenalet Ud over kontorarbejdspladser udbydes følgende services til lejerne i Arsenalet: Adgang til løbende sparring om udvikling og drift af virksomhed (med den daglige leder af Arsenalet, der har en merkantil baggrund og betydelig erfaring i forretningsudvikling). Adgang til et ti- ugers kursus særligt målrettet iværksættere inden for animation. Kurset har både fokus på grundlæggende forhold vedr. drift af egen virksomhed og mere specifikke udfordringer knyttet til animati- onsområdet - fx faldgruber knyttet til internationale netværkssamarbejder, rollen som underleverandør og særlige juridiske forhold vedr. samarbejde i netværk, rettigheder mv. Lejere i Arsenalet har særligt gunstige muligheder for at trække på de ressourcer, som findes i The Animation Workshop. Ofte arrangeres seminarer og forløb, hvor virksomheder i Arsenalet kan dele viden og sparre med udenlandske gæstelærere og eksperter, der kommer til Viborg som oplægsholdere og undervisere ved The Animation Workshop. Blandt de virksomheder, der har været lejere i Arsenalet i de første to år, er 95 procent stadig aktive og 87 procent af virksomhederne er fortsat lokaliseret i Viborg. En af de virksomheder, der har haft stor gavn af de tilbud, som tilbydes iværksættere i Arsenalet er Mark Film, der er en visuel rådgivningsvirksomhed, som løser opgaver vedrørende visuel kommuni- kation for en lang række virksomheder som fx ISS, B&O, Grundfos m.fl. Vi hører til blandt de mere etablerede virksomheder i Arsenalet, men selvom vi har været i markedet i en år- række, har vi stadig utrolig god gavn af at være i dette dynamiske miljø. Når der er travlt med forretningen, er det ofte en udfordring at afse tid til at samle viden og ny inspiration. Så er det en meget stor fordel at være lokaliseret i et kreativt miljø, hvor der løbende kommer inspirerende oplægsholdere og eksperter i huset. Ofte kan bare det at mødes med de andre virksomheder og iværksættere over frokosten være en vigtig kilde til inspiration og ny viden for os. Anders Nejsum, Direktør Mark Film 34

135 Case 11: Fokuseret erhvervsservice på Norddjurs Indledning Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune er blandt andet kendetegnet ved en høj andel af virksom- heder inden for traditionelle erhverv som energi, fødevarer, transport, metalindustri og turisme. Et vigtigt indsatsområde i kommunens erhvervspolitik handler om klyngeudvikling og om at skabe gode rammer for udvikling, omstilling og vækst blandt de mange små og mellemstore virksomheder inden for disse traditionelle erhverv. Samtidig er der også fokus på at styrke udviklingen af nye virksomhe- der inden nye erhvervsområder, som kan bidrage til at udbygge kommunens erhvervsmæssige fun- dament. Et af de centrale virkemidler er en række kollektive udviklingsforløb målrettet kommunens udvik- lingsparate virksomheder. De deltagende virksomheder rekrutteres ofte på tværs af forskellige bran- cher. Udviklingsforløbene er typisk bygget op om et overordnet tema, som udgør en fælles referen- ceramme for virksomhedernes udviklingsarbejde og er med til at binde de deltagende virksomheder sammen. Forløbene består typisk af en kombination af sparring og fælles workshops, hvor der arbejdes med at udvikle og designe nye forretningsmodeller eller udvikle nye forretningsområder sammen med om- stillingsparate virksomheder fra andre brancher. Formålet er dels at give deltagerne inspiration, ny viden og stærkere kompetencer til forretningsud- vikling og dels at fremme samarbejder mellem virksomheder i kommunen. Design af udviklingsforløb for Norddjurs innovative vækstlag Der gennemføres typisk 3-5 udviklingsforløb årligt i Norddjurs Kommune. Der er eksempelvis gen- nemført forløb med temaer som fx: Energirenovering for bygebranchen Havets muligheder. Innovation i fremstillingsvirksomheder. Games R Us for unge spilvirksomheder. KreaFabrikken. Et af de seneste skud på stammen er KreaFabrikken. Det er et udviklingsforløb, som samler kreati- ve, udviklingsorienterede virksomheder inden for en vifte af brancher. I alt deltager 25 mindre virk- somheder i forløbet. Nøgleordene er co- creation og værdikædeinnovation. Som noget nyt udbydes KreaFabrikken i et samarbejde mellem Norddjurs og Favrskov kommuner i fællesskab. De to kommuner råder hver over halvdelen af pladserne og er ansvarlige for at udvælge og screene de bedst egnede deltagere fra ansøgergruppen. Målet for screeningen er at sammensæt- te en deltagerkreds med stor mangfoldighed, som både formår at udfordre hinanden og også har et betydeligt potentiale for at samarbejde om at udnytte forretningsmuligheder i fællesskab. 35

136 En privat rådgivningsvirksomhed med stor erfaring i forretningsudvikling og kreative processer står for design og gennemførelse af kurset. Der lægges meget stor vægt på at sammensætte et hold, hvor deltagerne kan få størst mulig nytte af hinanden. Rådgiveren har eksempelvis mulighed for at uddele 2-3 kursuspladser som wildcards til virksomheder med en særlig profil eller kompetencer, som vurderes at være vigtige for dynamikken og innovationskraften blandt kursusdeltagerne. Boks 3.7. Elementerne i KreaFabrikken Kreafabrikken er et tilbud målrettet iværksættere med ambitioner og ønske om at udvikle deres virksomhed sammen med andre. Det samlede udviklingsforløb består af i alt fire workshops: Workshop 1: Co- creation introduktion til begrebet, konkrete eksempler og praktiske øvelser sammen med de andre deltagere Workshop 2: Innovation i værdikæder teori, cases og konkrete øvelser blandt kursusdeltagerne. Workshop 3: Heldagsstudietur besøg blandt virksomheder, hvor co- creation er en integreret del af forretningsmodellen. Workshop 4: Forankring og videreførelse fokus på at konkretisere og forankre konkrete forret- ningsideer og nye samarbejder blandt deltagerne. En workshop varer typisk fire timer, mens studieturen er en hel dag. I alt er der tale om et forløb på 20 ti- mer. Det er gratis for virksomhederne at deltage. Dog er kursisterne forpligtet til at bruge betydelige res- sourcer på at arbejde med ide- og forretningsudvikling mellem de enkelte workshops. Det grundlæggende rationale for at udbyde kollektive udviklingsforløb er, at mange af kommunens virksomheder og iværksættere ofte har travlt med at drive deres virksomhed og ofte glemmer at fokusere på virksomhedens udvikling og fornyelse. De kollektive udviklingsforløb er med til at skabe en struktureret ramme, hvor virksomhederne af- sætter tid til at overveje nye udviklingsmuligheder af deres forretning. Samtidig får virksomhederne en indføring i nye metoder og redskaber til forretningsudvikling samt mulighed for at idéudvikle og danne nye netværk sammen med andre virksomheder. Det at være i et særligt programforløb, hvor der er afsat tid af til at arbejde med forretningsudvikling, er af- gørende for, at der sker noget. Samtidig er det meget inspirerede at arbejde med forretningsudvikling sammen med nogle personer, som tænker helt anderledes end en selv. De spørgsmål, vi arbejder med, kan jo angribes fra mange vinkler fx hvad er det for nye typer opgaver du kunne løse for dine eksisterende kunder. Rune Breinholt Andersen, Art director, Bahnhof Reklame- og Webbureau 36

137 4. ERHVERVSUDVIKLING Indsatsområdet Erhvervsudvikling er en samlebetegnelse for mange forskellige typer af projekter og aktiviteter, der sigter på at styrke et områdes erhvervsmæssige rammebetingelser. Erhvervsudvik- ling adskiller sig fra erhvervsservice på den måde, at vejledning og sparring med enkeltvirksomheder om udfordringer, behov og potentialer ikke er et hovedfokus i de konkrete erhvervsfremmeydelser. Aktiviteter inden for erhvervsudvikling udspringer lige som fokuseret erhvervsservice normalt af lokale erhvervsudviklingsstrategier. Nogle aktiviteter retter sig bredt mod at styrke vækstgrundlaget i mange erhverv (fx tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og styrkelse af iværksætterkulturen). Andre aktiviteter har et snævrere sigte rettet mod erhverv med stor betydning i det pågældende lokalom- råde. Herudover er offentlig- privat innovation eller intelligent offentlig efterspørgsel et område, der er i stærkt stigende fokus. En række kommuner arbejder med at sammentænke ambitioner om innovati- on og udvikling på forskellige forvaltningsområder med erhvervspolitiske mål. Det betyder, at der rundt omkring i kommunerne gennemføres en række samarbejdsprojekter med erhvervslivet om at udvikle nye produkter og koncepter til fx ældre, børn og unge, energisektoren, byrummet, mv. Er- hvervsudvikling på dette område omhandler en lang række forhold fra idéudvikling, over projekt- samarbejde i et triple helix perspektiv, til afprøvning, test og markedsmodning af nye koncepter. Det er ikke muligt at give en udtømmende liste over temaer inden for erhvervsudvikling Men neden- stående oversigt giver en række eksempler igen fordelt på iværksættere og virksomheder. Figur 4.1. Erhvervsudvikling eksempler på aktivitetstyper Styrkelse af iværksætterkulturen Iværksætteri i uddannelserne Inkubatorer/udviklingsparker Intelligent offentlig efterspørgsel Fremme af innovationssamarbejde Tiltrækning/servicering af udenlandsk arbejds- kraft Fremme af netværk om forretningsudvikling Klyngeudvikling (netværksdannelse, branding, fælles kompetenceudvikling, kompetencekort- lægning, etc.) Kilde: IRIS Group Iværksættere Nye og etablerede virksomheder Når det gælder inspiration og læring på tværs af kommuner, er der mange lighedspunkter med foku- seret erhvervsservice. Nogle aktiviteter adresserer vækstudfordringer, som kendes i mange kommu- ner, mens andre aktiviteter tager afsæt i særlige lokale udfordringer eller styrker. Derfor er det ikke mindst i organiseringen, måden at kortlægge udfordringer på, policydesign samt i metoder til at mo- bilisere aktører og virksomheder, at kommunerne kan lære af hinanden. Hertil kommer, at organiseringen af den erhvervspolitiske indsats internt i kommunen er et vigtigt fokusområde. I mange kommuner er ambitionen at koble den traditionelle erhvervsfremmeindsats med offentlig innovation samt at inddrage flere forvaltningsområder i arbejdet med at skabe stærke 37

138 lokale erhvervsvilkår. I den sammenhæng er det af stor betydning, hvor og hvordan ansvaret for er- hvervspolitikken forankres i forvaltningen. Samlet kan kommunerne især lade sig inspirere af hinanden på følgende områder; Organisering af erhvervs- og innovationspolitik. Det er for mange kommuner vigtigt at byg- ge bro mellem erhvervsfremme, offentlig innovation og relevante fagforvaltninger i udviklin- gen af erhvervspolitikken. Endvidere handler god organisering af erhvervspolitik om modeller til at inddrage erhvervslivet i både den generelle strategiudvikling og i løsningen af konkrete innovationsopgaver (case 12 er et nytænkende eksempel på god praksis). Mobilisering af virksomheder om klyngeudvikling. En række erhvervsudviklingsprojekter handler om at synliggøre, udvikle og skabe synergi i lokale erhverv med stor betydning for den lokale økonomi. Det kan kun lade sig gøre, hvis det lykkes at engagere toneangivende virksomheder i en fælles indsats om at udvikle de ydelser og aktiviteter, der kan styrke klyn- gen (case 13 og case 16 er eksempler på god praksis). Faktabaseret beslutningsgrundlag og intelligent policydesign. Det er centralt, at nye initiati- ver baserer sig på solide analyser af behov og synergimuligheder i de erhverv, der er centrale for et områdes vækst og udvikling. God erhvervsudvikling handler således om at organisere en effektiv dialog med målgruppen og om at skabe et stærkt faktabaseret grundlag for, hvad der skal til for at skabe vækst i en klynge, en sektor eller i et lokalområdet under ét (case er gode eksempler herpå). Politikudvikling gennem netværk. Det løbende arbejde med at styrke de lokale rammebetin- gelser kan med fordel organiseres i netværk. Det vil sige netværk, hvor engagerede virksom- heder, myndigheder, videninstitutioner, boligselskaber m.fl. jævnligt kan mødes og drøf- te/udvikle forslag til forbedringer i rammebetingelserne på bestemte områder fx tiltræk- ning af international arbejdskraft, velfærdsinnovation, iværksætteri, mv. God praksis handler om at gøre netværkene åbne for aktører med stort engagement/interesse og samtidig drive dem på en måde, hvor ejerskab og engagement fastholdes, og hvor der er let vej til de politi- ske beslutningstagere (case 14 er et fint eksempel på dette). Lokale fyrtårne - kommunen som bindeled mellem virksomheder og relevante erhvervs- fremmeaktører og videninstitutioner. Lokal erhvervsudvikling handler blandt andet om at skabe særlige kompetencemiljøer og attraktive erhvervsvilkår inden for områder, hvor der lokalt er eller kan udvikles en styrkeposition. Kommunens eller operatørens opgave er her of- te at være facilitator og bindeled til relevante aktører (i og uden for kommunen), der kan bi- drage til at skabe et unikt kompetencemiljø, der kan danne grundlag for at tiltrække og ud- vikle virksomheder (case 12, case 15 og case 16 er eksempler på god praksis). 38

139 Case 12: Vejle Kommunes innovationsenhed i Spinderihallerne Indledning Spinderihallerne i Vejle er et af Danmarks største udviklings- og innovationsmiljøer. Her mødes krea- tive mikrovirksomheder, etablerede virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører på kryds og tværs for at skabe innovation og forretningsudvikling i en kvm tidligere industribygning. Udviklingen startede i 2004, hvor Spinderihallerne på Vejle Kommunes initiativ blev omdannet til et inkubationsmiljø, der er målrettet iværksættere inden for kreative erhverv (design, kommunikation, kunst, grafikere, it, virksomhedskonsulenter, mv.). Der bor i dag 60 kreative mikrovirksomheder i miljøet. Foto: Spinderihallerne Vejle kommune blev hurtigt opmærksom på, at Spinderihallerne ikke blot kunne danne ramme om at udvikle en kreativ klynge i området. Miljøet og de kreative virksomheder kunne også være en stærk ressource i indsatsen for at skabe innovation inden for kommunens egne forvaltningsområder. I 2007 flyttede kommunens nuværende innovationsteam til bygningen, der ligger ca. 500 m fra Vejle Råd- hus. Vejle Kommunes innovationsteam brobygger mellem offentlig innovation og erhvervs- udvikling Kommunens innovationsteam er en organisatorisk nyskabelse i Danmark. Den fungerer som et bin- deled mellem erhvervsudvikling, udvikling af kommunens kreative klynge og offentlig innovation i Vejle. Den har således tre forskellige, men sammenhængende hovedopgaver; At fungere som rådgiver og sparringspartner for de kreative iværksættere i Spinderihallerne, og som matchmaker mellem kreative virksomheder og etablerede virksomheder. At være idéudvikler og facilitator for offentlige- private innovationsprojekter med deltagelse af kommuner, kreative virksomheder, andre virksomheder og forskere. At fungere som kommunens egen innovationsafdeling, der skal hjælpe de forskellige forvalt- ninger med idéudvikling og med at udvikle innovative løsninger på konkrete udfordringer. 39

140 Placeringen i Spinderhallerne og den tætte relation til den kreative klynge betyder, at Innovations- teamet let kan identificere kreative virksomheder, der fx kan bidrage til udvikle nye velfærdsløs- ninger. Kreative virksomheder indgår i langt de fleste af de udviklingsprojekter, som enheden facilite- rer. Spinderihallernes funktion som kreativt knudepunkt er styrket gennem etablering af en række facili- teter. Der er etableret et kreativt laboratorium, der blandt andet bruges til idé- og konceptudvikling for offentlige- private innovationsprojekter. Der er også etableret et prototypeværksted for virksom- heder, der ønsker sparring til produktudvikling og at indgå i et produktudviklingsforløb med designe- re, der er tilknyttet prototypeværkstedet. Bygningen rummer desuden møde- og konferencefacilite- ter, udstillingsarealer og en cafe. Spinderihallerne har samtidig udviklet sig til et af knudepunkterne i Vækstforum Syddanmarks sats- ninger på design og velfærdsteknologi. Innovationsteamet er i dag tovholder og projektleder på en række projekter, som er finansieret af Vækstforum og EU s regionalfonde. De igangværende projek- ter vedrører blandt andet grøn teknologi, produkter til børn og unge samt fremtidens folkeskole. Spinderihallerne har således opbygget et stort netværk til en lang række kommuner, forskere, viden- institutioner, kulturinstitutioner, industrivirksomheder, mv. Det er innovationsteamets store netværk og viden om at arbejde i krydsfeltet mellem offentlig inno- vation og erhvervsudvikling, der gør, at Spinderihallerne har fået denne centrale rolle i regionen. Boks 4.1. Eksempel: Leg og læring Kids n Tweens Lifestyle Projektet Leg og læring Kids n Tweens Lifestyle er etableret for at give virksomheder fra Region Syd- danmark, der arbejder med børn og unge, nøglen til at forstå og nå børn i alderen 3-12 år. Innovationstea- met i Spinderihallerne fungerer som projektleder. Der er etableret tre forskellige laboratorier, der på hver deres måde arbejder med børn og unges livsstil og konsekvenser heraf for produkter og koncepter rettet mod denne målgruppe. Laboratorierne har følgende fokusområder; Turisme og oplevelser (fx turistattraktioner rettet mod børn) Krop og bevægelse (fx anvendelse af teknologi i indretning af rum til gymnastik, sport, etc.) Arkitektur og design (fx anvendelse af designmetoder i udvikling af produkter til børn). I laboratorierne arbejder virksomhederne sammen med hinanden samt med børne- og kulturinstitutioner og forskere. Deltagerne deler viden og indsigt om målgruppen og udveksler idéer til tilbud og oplevelser for børn og unge. Herudover gennemføres udviklingsprojekter, hvor virksomheder arbejder med at udvikle konkrete produkter eller koncepter til børn og unge ofte med inddragelse af kreative mikrovirksomheder fra Spinderihallerne. Innovationsenhedens opgave har blandt andet været; At kortlægge hvilke virksomheder i regionen, der fremstiller eller arbejder med produkter og ser- vices til børn. At kortlægge og formidle viden om børn til de deltagende virksomheder. At sikre videndeling mellem virksomheder, forskere og offentlige aktører gennem seminarer, net- værk og udviklingsprojekter. At udvikle og sammensætte aktiviteter, hvor fx nye idéer til produkter og koncepter kan testes på målgruppen. Projektet har deltagelse af en række videnmiljøer fra Syddansk Universitet, UC Lillebælt og Aarhus Universi- tet og Arkitektskolen i Aarhus. Det samlede budget er 32 mio. kr. 40

141 Innovationsteamet består pt. af 15 personer; En fast gruppe på fem personer, der ledes af en innovationschef, der selv har baggrund som iværksætter inden for designområdet. De øvrige medarbejdere har blandt andet spidskom- petencer inden for HR, projektledelse og forretningsudvikling. En gruppe på 10 projektansatte personer, der er finansieret af forskellige projektbevillinger fra Vækstforum Syddanmark. Enheden er organisatorisk indplaceret som en stabsfunktion under kommunaldirektøren. Innovationsteamet har et tæt samarbejde med de forskellige forvaltninger, der trækker på enheden som ressource i forbindelse med udviklingsprojekter. Der er i innovationsteamet ansat en konsulent, der har som sin primære opgave at samarbejde og være i dialog med forvaltningerne. Konsulenten bruger en stor del af sin tid på at være opsøgende i forvaltningerne og på at drøfte projektidéer. Aftales en konkret opgave fx i form af sparring, projektfacilitering eller en workshop køber den enkelte forvaltning sig til innovationsteamets ressourcer på konsulentlignende vilkår. Som et nyt tiltag har Vejle Kommune endvidere etableret et innovationsudvalg. Udvalget kommer til at bestå af seks politikere (med ansvar for en række centrale udvalg under de enkelte forvaltninger) og seks erhvervsfolk, mens innovationsteamet skal fungere som sekretariat og Spinderihallerne som ramme for udvalgets møder og virke. Udvalget får blandt andet til opgave at bidrage til revisionen af kommunens erhvervsstrategi. Samti- dig skal udvalget være drivkraft i at udvikle idéer til offentlige- private innovationsprojekter, der tager afsæt i behov og udfordringer i Vejle Kommune. Det vil sige projekter, der både skaber bedre vel- færdsløsninger, byudvikling og privat innovation. Samspil med andre kommuner Spinderihallerne har et tæt samarbejde med andre kommuner. For det første gennemføres de fleste af de regionale projekter, hvor Innovationsteamet er operatør, i samarbejde med andre syddanske kommuner. Eksempelvis er Spinderihallerne projektleder på et projekt om energieffektivitet og bæ- redygtig energi, hvor også Svendborg og Sønderborg kommuner deltager sammen med blandt andet Syddansk Universitet, Erhvervsakademi Lillebælt og Green Tech centret i Vejle. Herudover bruger Innovationsteamet sit netværk til at invitere andre kommuner og aktører med, når kommunen og Spinderihallerne selv udvikler nye idéer til offentlige- private innovationsprojekter. Eksempelvis har Spinderihallerne taget initiativ til projektet FabLab, der er en udløber af et af spore- ne i Kids n Tweens Projektet. FabLab handler om at anvende ny teknologi (fx 3D- printere, laserskæ- rere, programmeringsværktøjer) i folkeskolen til idé- og produktudvikling og er finansieret af Indu- striens Fond. Projektet har deltagelse af Vejle og Silkeborg kommuner samt en række videninstitutio- ner. Endelig tilbyder Spinderihallerne vejledning og sparring til kreative virksomheder i hele den syddan- ske region 7. 7 Denne funktion er et eksempel på fokuseret erhvervsservice. 41

142 Case 13: Silkeborg Valley Indledning Måske har I et it- miljø i Silkeborg, men det er ikke synligt!. Sådan var udmeldingen fra fremtidsfor- sker Marianne Levinsen (Fremforsk), da hun i august 2011 holdt oplæg for Silkeborg Kommune, Sil- keborgs uddannelsesinstitutioner og it- branche. Dette blev startskuddet til et nyt initiativ til øget vækst og beskæftigelse i den lokale it- klynge. For rekruttering af medarbejdere og tiltrækning af nye virksomheder til ethvert miljø kræver synlig- hed, og det viste sig snart, at Silkeborgs it- miljø ikke alene var usynligt for fremtidsforskeren og po- tentiel ny arbejdskraft. Det var også usynligt for virksomhederne selv, der oftest ikke kendte til hin- anden. En kommunal kortlægning af erhvervsmæssige styrkepositioner havde ellers vist, at kommunen hu- sede en statistisk overvægt af it- virksomheder, og at it- området i forhold til andre erhverv dannede flest af Silkeborgs nye virksomheder. Da kommunens erhvervspolitik for samtidigt havde sat som mål at skabe nye job inden udløbet af 2020, blev en stimulering af kommunens it- klynge et særligt indsatsområde. Klyngens manglende synlighed for sig selv og for omverdenen vidnede dog om, at der skulle sættes særlige initiativer i gang, hvis der skulle kunne tales om en egentlig it- virksomhedsklynge. Og hvis virksomhederne skulle kunne udnytte potentialet ved deres geografiske nærhed. Om Silkeborg Valley Som svar på denne udfordring har Silkeborg Kommune sammen med fire it- virksomheder udviklet et nyt koncept i form af et kompetenceudviklende netværk af it virksomheder. Netværket gør det nem- mere for den enkelte virksomhed at lære andre it- virksomheder at kende, at dele viden og kompe- tencer samt etablere nye partnerskaber om fx: Fælles produktudvikling. Deling af kunder og ressourcer. Øget samhandel. Netværket kaldes Silkeborg Valley med en klar reference til det verdensberømte amerikanske it- miljø Silicon Valley. Navnet skal signalere et krav om den ideudveksling og partnerskabskultur, som er karakteristisk for den amerikanske inspirator. Initiativet er etableret i midten af 2012 og er organisatorisk forankret i ErhvervSilkeborg, som står for driften af netværket. Netværket har en bestyrelse bestående af Erhvervsrådet, Silkeborg Kommune og tre private virksomheder. Indsatsen faciliteres af et hold på tre personer fra ErhvervSilkeborg og Silkeborg Kommunes afdeling for Analyse og Udvikling. Alle har omfattende erfaring med erhvervsudvikling og procesledelse. Hol- det inddrager desuden eksterne videnleverandører til seminarer og workshops. De private virksom- heder i netværkets bestyrelse står for arrangementernes it relevante vinkling. 42

143 Netværkets hovedformål er at skabe stærke relationer imellem områdets it- virksomheder. Indsatsen består i en række ydelser, som skal styrke klyngens branding og øge virksomhedernes interesse og evne til partnerskabsdannelse gennem: Tematiserede netværksmøder, kurser og workshops (eksempelvis blev Innovation Lab i Aar- hus hyret til at føre medlemmerne gennem en øvelse, der skulle fremme evnen til at slippe ejerskab over eget projekt og udvikle videre på andres). Uformelle sparringsmøder. Fælles hjemmeside. Kompetencekortlægning: Hjemmesidesøgefunktion på virksomhedernes kompetencer. Kommunal branding af Silkeborg Valley (fx gennem samarbejde med Invest In Denmark om tiltrækning af udenlandske virksomheder og investeringer). Ambitionen bag Silkeborg Valley er at skabe 400 nye it arbejdspladser inden Netværket rummer i dag 33 ud af en målgruppe på 60 af områdets 200 IT virksomheder. I 2014 skal tallet stige til 40. En anden målsætning er at få etableret it relaterede uddannelsestilbud i Silkeborg, så virksomheder- ne har let ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Kommunen arbejder således både på at sikre udlagt undervisning fra universiteterne og at få en helt ny datamatikeruddannelse på det lokale Er- hvervsakademi. Boks 4.2. Silkeborg Valley - Resultater og forbedringsområder Silkeborg Valley skal først ved udgangen af 2014 evalueres på sine resultater, der skønnes at være: nye partnerskaber mellem virksomheder, der ikke kendte hinanden før. Store virksomheder køber opgaver hos de små virksomheder. Små og uprøvede virksomheder kan byde på store ordrer med etablerede virksomheder. Flere eksempler på virksomheder, der er flyttet til Silkeborg på grund af Silkeborg Valley. Uddannelsesinstitutioner henvender sig til netværket med ønske om virksomhedssamarbejde. To af netværkets samarbejdende virksomheder er indstillet til Digitaliseringsprisen for et samudviklet it system til registrering af servicering af ventilationssystemer i kommunerne. Planlagte forbedringspunkter: Rekrutteringen skal styrkes. Kompetencekortlægning skal bruges aktivt af bestyrelsen til matchmaking af virksomheder. Silkeborg Valley finansieres foreløbigt af årlige medlemskontingenter på mellem kroner plus moms pr. virksomhed. Silkeborg Kommune støtter derudover initiativet med projektmidler på op til kroner årligt som del af kommunens et- årige erhvervshandleplaner. Projektlederteamet fra ErhvervSIlkeborg og kommunen lægger tilsammen 1/3 årsværk i initiativet, som dækkes af kommunal driftsfinansiering. Hertil kommer ekstra bevillinger på ca kroner om året til deltagelse i større nationale og lokale projekter såsom show case festivalen Internet Week Denmark og App- udviklingseventen Appy Days som afholdes i Silkeborg. Silkeborg Kommune støtter desuden Silkeborg Valley gennem offentlig efterspørgsel. Medlemmerne opfordres til at byde, når kommunens forskellige forvaltninger foretager udbud på it- området. Er 43

144 ordrens størrelse under udbuds- og annonceringsgrænsen bestræber kommunen sig endvidere på at vælge et netværksmedlem som leverandør. Når vi to nu gør det op, bliver det tydeligt, hvor meget jeg personligt har fået ud af Silkeborg Valley. Nye samarbejdspartnere, muligheden for i fællesskab at byde på to store opgaver, start af endnu en virksomhed, øget omsætning og en indstilling til Digitaliseringsprisen. Steen Olsen, Direktør i SoAlive. Samspil med andre kommuner Alle virksomheder er i princippet velkomne som medlemmer i Silkeborg Valley. Kommunen er en del af Business Region Aarhus, og der samarbejdes desuden om videndeling og netværksarrangementer med eksempelvis Aarhus it- by på Katrinebjerg. Foto: ErhvervSilkeborg 44

145 Case 14: Netværk for internationalisering i Lyngby- Taarbæk Vidensby Indledning Lyngby- Taarbæk Vidensby er navnet på et langsigtet, ambitiøst projekt, der er blevet til i et samar- bejde på tværs af erhvervsliv, videninstitutioner, kommune og den almene boligsektor i Lyngby- Taarbæk. Ambitionen er at skabe en moderne videns- og universitetsby i international klasse samt at styrke synergi og samarbejde mellem de forskellige sektorer. Vidensbyens særkende er et usædvanligt stærkt triple helix samarbejde på tværs af traditionelle skel. Indsatsen er forankret i en fælles forening stiftet i 2012 af kommunen, DTU, de almene boligsel- skaber i Lyngby og en række private virksomheder. Vidensbyen tæller i dag knapt 60 medlemmer, der betaler et årligt kontingent på op til kr. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af fire repræsentanter for byrådet, fire virksomhedsrepræsentanter, to repræsentanter for videninsti- tutionerne samt en person fra den almene boligsektor. Afsættet var et fælles strategiarbejde under titlen Lyngby- Taarbæk Vidensby, der tog udgangs- punkt i kommunens stærke specialisering inden for forskning og uddannelse, videnbaserede erhverv, højtuddannet arbejdskraft og handel. Den fælles vision er at gøre Lyngby- Taarbæk til; En af Nordeuropas førende videns- og universitetsbyer En førende uddannelsesby med høj kvalitet, bredt udbud og et højt uddannelsesniveau. Et internationalt orienteret knudepunkt for arbejdskraft, kultur og handel. Et område kendetegnet ved bæredygtig vækst, velfærd og byudvikling. Sekretariatet for Vidensbyen er lokaliseret i forskerparken Scion DTU i Lyngby og fungerer som et både lokalt og regionalt knudepunkt for by- og erhvervsudvikling. Sekretsriatet er et fælles omdrej- ningspunkt og en platform for en lang række projekter inden for offentlig og privat innovation, iværk- sætteri, byudvikling, tiltrækning af arbejdskraft, internationalisering, mv. Herudover er der indgået en aftale med Væksthus Hovedstadsregionen om en satellitplads hos Vidensby- sekretariatet. Foto: Lyngby- Taarbæk Kommune 45

146 Vidensbynetværket Med udgangspunkt i den fælles strategi er der foreløbigt nedsat syv såkaldte Vidensbynetværk. Netværkene har til formål at mobilisere de lokale kræfter samt at udvikle og gennemføre konkrete idéer. De fungerer således som et vigtigt fundament for at føre strategiens visioner ud i livet. De syv netværk fokuserer på internationalisering, byudvikling og handel, iværksætteri, klima og grøn teknologi, velfærdsinnovation, kommunikation samt mindre virksomheder. Netværkene drives efter følgende koncept; Alle medlemmer kan deltage. Samtidig er det et krav, at alle netværk skal omfatte både virk- somheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder og således tage afsæt i Vidensby- ens triple helix koncept. Tovholderfunktionen varetages af et af medlemmerne og kan således komme fra kommu- nen, en virksomhed eller en videninstitution. Møderne afholdes på skift hos netværksmed- lemmerne. Netværkene mødes 4-6 gange årligt og giver en gang om året en status til bestyrelsen med fokus på, 1) idéer, 2) resultater, 3) eventuelle udfordringer i netværkets arbejde. Typisk har netværkene etableret undergrupper om specifikke temaer. I internationaliserings- netværket er der fx nedsat undergrupper om henholdsvis boliger, social- og kulturtilbud samt skole og dagtilbud. Netværkene fungerer ikke blot som en ramme for at udvikle og prioritere konkrete forslag til initiati- ver. Netværkene har også været et centralt element i, at virksomheder, kommune og videninstitutio- ner har opbygget større viden om hinanden. Samtidig fungerer de som ramme for en række samar- bejder om at føre de konkrete idéer ud i livet. Vidensbyprojektet og netværkene har således skabt en lang række relationer og konstellationer af aktører, der samarbejder om alt fra internationale spor i skolesystemet, over renoveringsprojekter til iværksætteri i undervisningen. Internationalisering og tiltrækning af international arbejdskraft Udgangspunktet for netværket om internationalisering var, at både videninstitutioner og erhvervsliv i stigende grad har behov for international arbejdskraft. Der forventes over de kommende år en me- get markant stigning i antallet af internationale videnarbejdere og studerende i Lyngby- Taarbæk. Med dette udgangspunkt har ambitionen været at skabe de bedst mulige rammer for at tiltrække og fastholde udenlandske medarbejdere, forskere og studerende. Arbejdet har taget udgangspunkt i, at ambitionen om at være et internationalt knudepunkt for arbejdskraft kræver en værdikæde af tilbud inden for boliger, social- og kulturtilbud samt skole- og dagtilbud rettet mod udenlandsk ar- bejdskraft. Ikke mindst boligsituationen er en udfordring i kommunen som ramme og basis for, at internationale familier kan bo i byen. Der er foreløbigt taget følgende initiativer med afsæt i netværkets arbejde; 46

147 DTU og Lyngby- Taarbæk Kommune har indgået et samarbejde om at etablere kollegier, ung- doms- og forskerboliger i byen. Der er indgået et samarbejde med den almene boligsektor om at udvikle et fleksibelt bolig- koncept for forskere, PhD- studerende og andre, der tiltrækkes til området (det vil sige, at en hvis andel af lejemålene reserveres til fleksibel boligudlejning til denne målgruppe). I forbindelse med udbud af byggeprojekter (fx byggeriet af Microsofts nye domicil i midtby- en) prioriteres etablering af nye boliger og byliv. Der er etableret en engelsksproget gruppe i en af byens børnehaver og flere er undervejs. Der arbejdes for at starte et internationalt spor på en af kommunens private skoler. Der er indgået en konkret aftale med International House Copenhagen (one- stop- shop for in- ternational arbejdskraft, der flytter eller overvejer at flytte til København), som udbyder en brugervenlig og fokuseret borgerservice til udenlandske borgere og familier, der flytter til Lyngby- Taarbæk. Der arbejdes på initiativer, der skal integrere udenlandske familier mere i foreningslivet. Der arbejdes på at etablere en mentorordning, der blandt andet skal hjælpe udenlandske studerende og ægtefælles med at finde job i området. Hertil kommer en række engelsksprogede arrangementer, foredrag, rundvisninger og velkomst- møder. Samarbejde med andre kommuner Der samarbejdes også med andre kommuner i regionen om aktiviteter og projekter rettet mod at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft og internationale studerende. Det sker fx inden for rammerne af de EU- finansierede projekter Copenhagen Talent Bridge samt ESS og MAX IV som vækstmotor i Hovedstadsregionen. Hertil kommer, at kommunen deltager i et større samarbejde med Copenhagen Capacity og 14 andre kommuner (under projektet SPI proaktiv investeringsfremme) om at tiltrække udenlandske virk- somheder inden for områder, hvor regionen har stærke klynger. 47

148 Case 15: Fødevaresatsning i Vejen Kommune Indledning Vejen Kommune har de seneste tre år gjort en målrettet indsats for at synliggøre og videreudvikle kommunens position som, hvad de kalder Danmarks centrum for fødevareproduktion. Fødevaresatsningen blev sat i gang i På det tidspunkt stod Danish Crown over for at beslutte, hvor virksomheden skulle lokalisere et nyt, topmoderne kreaturslagteri en samlet investering på 700 mio. kr. med forventet nye arbejdspladser. Danish Crown havde rettet henvendelse til ni forskellige kommuner for at høre hvilke lokale ramme- vilkår, kommunerne kunne tilbyde og for at få kommunernes bud på, hvorfor Danish Crown skulle placere den store investering i netop deres område. Vejen Kommune besluttede at give opgaven højeste prioritet. Der blev etableret en projektorganisa- tion i forvaltningen med borgmester og kommunaldirektøren for bordenden og nedsat en ekstern sparringsgruppe med topledere fra fødevareerhvervet, der bidrog med input vedrørende kommu- nens styrker til brug for udarbejdelsen af præsentationsmateriale. Kommunen indgik samarbejde med et reklamebureau om at udvikle et professionelt prospekt, der præsenterede de mange fordele, fødevarevirksomheder kan trække på i Vejen kommune. Intern i forvaltningen blev nedsat tværgående arbejdsgrupper med medarbejdere fra planlægning, miljø og erhvervsafdelingen. De fik ansvar for at bidrage til en gennemarbejdet præsentation af Ve- jen Kommunes styrker og muligheder i forhold til fødevareerhvervet og Danish Crown. Indsatsen bar frugt og resulterede i, at Danish Crown i 2012 påbegyndte etableringen af det nye slag- teri i Vejen Kommune. Byggeriet er stort set færdigt og de første 50 administrative medarbejdere er flyttet ind ved årsskiftet 2013/14. Processen med at udvikle et prospekt til Danish Crown blev startskuddet til en langsigtet, strategisk satsning på at fremme Vejen Kommune som Danmarks nye centrum for fødevareproduktion. Hovedelementerne i Vejen Kommunes fødevaresatsning Vejen kommune har i kølvandet på arbejdet med Danish Crown prospektet besluttet at gøre en foku- seret, strategisk satsning for at videreudvikle fødevareerhvervet i kommunen. Vejen kommune er blandt andet kendetegnet ved, at 1/4 af kommunens arbejdspladser er inden for fødevareområdet. Samtidig er der en stor koncentration af virksomheder inden for fødevareproduk- tion. Ambitionen med fødevaresatsningen er yderligere at udvikle og styrke rammerne for fremti- dens fødevareproduktion. 48

149 Figur 4.1. Vejen Kommunes fødevaresatsning Erhvervsvenlig+kommune+ Styrkeposi1on+omkring+fødevareproduk1on++ fødevareerhvervet'' Koncentra2on'af'fødevareproducerende' virksomheder' En'central'logis2sk'placering'' Erhvervsvenlig'kommune'med' stærke'kompetencer'i' myndighedsopgaver'relateret'2l' fødevareerhvervet' Frem1dens+kompetencer++ Kommunen'som'facilitator'af' nye'samarbejder'omkring' frem2dens'kompetencebehov'i' fødevareerhvervet' Nye+innova1ve+samarbejder+ Kommunen'som'katalysator'for' nye'innova2onssamarbejder' mellem'erhvervet'og' videnins2tu2oner' Kilde: IRIS Group Fødevaresatsningen indeholder tre centrale indsatsområder: 1) Markedsføring af Vejen Kommunens særlige ekspertise i at håndtere myndighedsopgaver relateret til fødevareproduktion. Fødevarevirksomheder i kommunen kan forvente en kompetent og effektiv sagsbehandling - både når det gælder planlægning for og tilsyn med fødevareproducerede virksom- heder. Kommunens har stor erfaring på området og en ambition om at være de bedste, når det gæl- der at kombinere rollen som kontrollerende myndighed og som troværdig og effektiv samarbejds- partner (fx sparring og rådgivning om, hvordan virksomhederne mest effektivt kan overholde gæl- dende regler og retningslinjer). 2) Fremtidens medarbejderkompetencer inden for fødevareproduktion. Flere af kommunens tonean- givende fødevarevirksomheder har udtrykt bekymring for adgangen til arbejdskraft med kompeten- cer, som matcher fremtidens fødevareproduktion. Vejen kommunen har derfor påtaget sig en facili- tatorrolle i forhold til at bringe virksomheder og relevante uddannelsesinstitutioner sammen om udvikling af efter- og videreuddannelsestilbud i lokalområdet. Erhvervsafdeling har faciliteret et samarbejde om at skabe et kompetenceudviklingsforløb om frem- tidens industrislagter. Danish Crown, Vejen Business College og Slagteriskolen i Roskilde samarbejder således om at udvikle skræddersyede kursustilbud, der tilfører slagteriarbejdere nye kompetencer, som kræves i det nye, topmoderne slagteri. Tilsvarende har Vejen kommune faciliteret et samarbejde mellem virksomheden Eurofin Steins Labo- ratorium og den lokale erhvervsskole om udvikling af efter- og videreuddannelsestilbud for fremti- dens laboratorieteknikere. 49

150 Baggrunden er, at Eurofin har besluttet at samle og udvide sine aktiviteter i Vejen Kommune og udvi- de med mere end 100 medarbejdere. De har blandt andet behov for et stort antal nye medarbejdere med kompetencer inden for produktionsovervågning. En del af behovet kan dækkes ved at opkvalifi- cere ufaglærte via et kortere, skræddersyet efteruddannelsesforløb, som virksomheden nu samar- bejder med den lokale erhvervsskole om at udvikle. 3) Videnbaseret innovation i fødevareerhvervet. Det tredje ben i indsatsen handler om at facilitere nye vidensamarbejder mellem lokale virksomheder og relevante samarbejdspartnere om produktud- vikling og innovation. Flere af kommunens virksomheder udtrykker behov for sparring og bistand til at indgå i nye samarbejder om produktudvikling med relevante videninstitutioner. Kommunens op- gave er at være behjælpelig med at identificere relevante samarbejdspartnere og facilitere samar- bejdet i opstartsfasen. Vi har oplevet kommunen som en meget kompetent og professionel samarbejdspartner i den udviklings- om omstillingsproces, som vores virksomhed gennemgår i disse år. Kommunen stiller ikke kun krav, men lægger faktisk mange ressourcer i samarbejde om at skabe gode løsninger. Det gælder både i forhold til, at vi kan overholde retningslinjerne i kommuneplanen, men også vedrørende vores konkrete udfordringer med at re- kruttere et større antal nye medarbejdere med tekniske kompetencer til produktionen. Her er kommunens rolle som facilitator af et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne en betydelig hjælp. Svend Aage Linde, Managing Director (Food), Eurofins NSC Denmark A/S 50

151 Case 16: Industry Smart Center Randers Indledning Randers Kommune har siden marts 2012 haft et stærkt erhvervspolitisk fokus på nye og innovative partnerskaber mellem kommunen, erhvervslivet, videninstitutioner og borgerne som en vej til vækst i den gamle produktionsby. Det nye fokus er et opgør med tidligere tiders generelle erhvervspolitik, der var rettet mod forbed- ring af overordnede rammebetingelser for iværksætteri og mod basal erhvervsservice. I dag arbejder kommunen med fire specifikke vækstlokomotiver, der skal trække væksten i Randers. Et af den aktuelle erhvervspolitiks fire lokomotiver er projektet Industry Smart Center Randers (ISCR), som har til formål at hjælpe byens trængte produktionsbranche til nye højder gennem samarbejde og partnerskab. Randers er kendt som hjemsted for en stor mængde produktionsvirksomheder, der har været vant til faste ordrer fra eksempelvis den lokale togfabrik Bombardier og store koncerner som Vestas. Togfa- brikken har imidlertid oplevet stor økonomisk modgang, flere store kunder er lukkede, mens andre som Vestas går i retning af at bruge færre underleverandører. Dette betyder i praksis færre ordrer, og underleverandørerne i Randers har erkendt, at de må lære at samarbejde, hvis de ikke skal miste omsætning og arbejdspladser som enkeltvirksomhed og som lokalegn. Industry Smart Center Randers ISCR er et erhvervsudviklingsprojekt, som: Hjælper produktionsvirksomheder ind i samarbejder og partnerskaber, der kan styrke forret- ningsudviklingen. Involverer vidensinstitutioner og erhvervsfremmesystemet i virksomhedernes udvikling. Sætter fokus på fremtidens produktionsindustri i Danmark. Center- projektet opstod på privat initiativ og er i dag et samarbejde mellem 25 produktions- virksomheder, Randers Kommune (Afdeling for Erhverv og Udvikling), Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Tradium, Vækstforum Midtjylland og Væksthus Midtjylland. Centret er finansieret af Fornyelsesfonden med et budget på ca. 13 millioner med en medfinansie- ringssats på ca. 50 procent fordelt på Kommunen, Vækstforum Midtjylland og virksomhederne. Pro- jektet har været i drift fra 2011 og løber frem til udgangen af ISCR er forankret i Kommunens afdeling for Erhverv og Udvikling. Afdelingen har ansat to projektle- dere med stor erfaring inden for kommunal erhvervsfremme og fra den private sektor. En projektle- der står for den daglige drift og strategiarbejdet, mens den anden arbejder i felten i form af nær og opsøgende kontakt med virksomhederne. 51

152 En af centrets første aktiviteter har været at interviewe centrets 25 tilknyttede virksomheder om deres mest presserende udfordringer. Disse knytter sig typisk til forretningsstrategi, salg, kapitalad- gang og effektivitet/produktionsforbedring. ISCR s ydelser skræddersyes til udfordringerne og tæller blandt andet seminarer med eksterne salgs- coaches, forberedelse af virksomheder til investormøder, og kurser i LEAN med fokus på produkti- onsprocesser. ISCR arrangerer desuden faglige og sociale netværksarrangementer og virksomhedsbesøg for at ska- be tillid mellem virksomheder og give dem anledning til at udveksle ideer til fælles projekter og sam- arbejde. En stor del af projektledelsens rolle har således været at engagere virksomhederne i projek- tet og i hinanden, så de i højere grad ser på andre virksomheder som kolleger og ressourcer end som konkurrenter. Universiteterne bidrager blandt andet med viden om værdikædeudvikling og løsning af produktions- tekniske udfordringer. Boks 4.3. Industry Smart Center Randers: Differentierede ydelses- og engagementsniveauer ISCR s aktiviteter består af kollektive tilbud til de deltagende virksomheder, da dette er en betingelse i Forny- elsesfondens støttepraksis. Virksomhederne kan benytte sig af tilbuddene på tre forskellige engagementsniveauer alt efter hvor moden, den enkelte virksomhed er til forandring: 1. Løs og uforpligtende deltagelse i konferencer og seminarer. 2. Delvist forpligtende netværksforløb hvor projektledelsen aktivt parrer virksomheder med potentiale for samarbejde. 3. Meget forpligtende og intensive uddannelsesforløb hvor hele mandskaber i virksomhederne trænes i eksempelvis LEAN. Det er projektledelsens vigtigste opgave at fornemme, hvornår virksomhederne er modne til at rykke fra ni- veau 1 til niveau 2 og 3. ISCR er opstået på virksomhedsinitiativ. Idéen opstod, da en virksomhedsleder efterlyste et sparringsnetværk for produktionsvirksomheder med ensartede udfordringer. ISCR skaber med de forskellige engagements- niveauer, matchmaking og den nære virksomhedskontakt, hvad der i projektet betegnes som en anti- protektionistisk lokalkultur, der bygger på åbenhed og tillid mellem virksomhederne. Der er igangsat følgeforskning på initiativet, så dets effekter kan kortlægges. De foreløbige undersø- gelser peger på en generel tilfredshed blandt de 25 virksomheder, om end de fleste effekter først forventes at indtræde om flere år. Der peges allerede nu på resultater i form af effektiviserede pro- duktioner (hurtigere omstillingstider), som tillader virksomhederne at konkurrere med virksomheder fra lande som Kina og Polen på pris og kvalitet. Der peges desuden på samspilseffekter, hvor virksomhederne i dag samarbejder om at holde ordrer og arbejdskraft i nærområdet. Man henviser opgaver til hinanden, man handler hos hinanden og byder på ordrer i fællesskab. Selv medarbejderes jobskifte til andre lokale virksomheder ses nu som et middel til gunstig videndeling frem for som et ressourcetab. Hvor virksomhederne oplever effektiviseringsresultater, er gevinsterne for kommunen i høj grad en viden om, at erhvervsfremmeprojekter fremover skal drives som partnerskaber med private virk- 52

153 somheder. Virksomhedernes initiativ og engagement har konkret betydet, at det er virksomhederne selv, der er med til at forme projektets indhold, ligesom de bidrager til rekruttering af nye virksom- heder. Resultatet er en større kontaktflade til virksomheder og et stærkt brugerdefineret og der- med relevant erhvervsfremmeinitiativ. Samspil med andre kommuner Projektet er finansieret af Fornyelsesfondens program for Omstilling i hårdt ramte områder. Pro- grammet dikterer, at ISCR kun kan yde støtte til lokalområdets virksomheder. Projektfinansieringen udløber imidlertid ved årets udgang, og kommunen arbejder på en finanseringsstrategi for et bliven- de ISCR version 2.0. Strategien er endnu ikke færdig, men det står klart, at Kommunen vil stå for en større del af finansie- ringen. Dermed åbnes der for, at virksomheder fra hele landet kan deltage i centrets aktiviteter. Kommunen og Væksthus Midtjylland dyrker allerede nu udefrakommende virksomheders interesse, da deres deltagelse kun vil styrke initiativet. 53

154 Case 17: Esbjerg Erhvervsudvikling mikrovirksomheder i offshore sektoren Indledning Esbjergområdet rummer en stærk erhvervsklynge inden for offshore industrien. Klyngen omfatter 250 virksomheder med ansatte inden for olie-, gas- og vindindustrien. Hvert niende job er i energibranchen, Esbjerg er udskibningshavn for tre ud af fire danske vindmøller, og der udbydes i området mange videregående uddannelser målrettet offshore og energiteknik. Med afsæt i disse styrker markedsfører Esbjerg sig som Danmarks EnergiMetropol. Markedsføringsindsatsen og kommunens erhvervsservice er lagt ud til Esbjerg Erhvervsudvikling (EEU), som har knapt betalende medlemmer. EEU har til formål at fremme erhvervsudviklingen i Esbjerg Kommune og fungerer som det overordnede bindeled mellem kommunen og erhvervslivet samt andre interessenter i områdets erhvervsmæssige udvikling, herunder uddannelsesinstitutioner. MIOS Mikrovirksomheder i offshore sektoren Det nationale innovationsnetværk Offshoreenergy.dk er også lokaliseret i Esbjerg og har et tæt sam- arbejde med EEU på udvalgte områder. Eksempelvis i projektet MIOS - Mikrovirksomheder i offshore sektoren, hvor Offshoreenergy.dk er leadpartner og operatør. De øvrige partnere er EEU og Er- hvervsakademi SydVest. Initiativet er finansieret af en bevilling på ca. 0,7 mio. kr. fra Esbjerg Kom- munes Vækstpulje. Tilskuddet matches af et bidrag (arbejdstimer) af tilsvarende værdi fra de delta- gende virksomheder. Offshoreindustriens vækst giver plads til flere underleverandører med specialviden og leverandører inden for nicheområder. Men erfaringen er, at virksomhederne tøver eller har svært ved at få fodfæ- ste, fordi der er en række indtrængningsbarrierer. Det skyldes blandt andet, at offshoreindustrien er en reguleret industri med høje kvalitets- og certificeringskrav. Der anvendes ofte en branchespecifik terminologi, hvorfor man skal kunne sproget for at være underleverandør. Det er baggrunden for MIOS initiativet. Med afsæt en barriereanalyse får op til 75 virksomheder et opkvalificeringsforløb baseret på analyser af virksomhedens styrker og svagheder samt tilbud om relevante kurser og netværk, der samlet skal øge virksomhedens chancer for at komme ind på regio- nens voksende offshore marked. 54

155 Figur 4.2. Indtrængningsbarrierer i offshoreindustrien Kilde: Esbjerg Erhvervsudvikling MIOS primære målgruppe er virksomheder med mindre end ti ansatte og med en årsomsætning under 15 mio. kr. Branchemæssigt er der stor variation, da offshore industrien trækker på en lang række forskellige typer af underleverancer inden for industri, håndværk og rådgivning. Initiativet har deltagende virksomheder fra såvel Esbjergområdet som det øvrige Danmark. Succeskri- teriet er, at 25 af de deltagende virksomheder hjælpes til at få en kommerciel tilknytning til Esbjergs offshore industri. Projektet løber fra medio 2013 til medio Til start arrangementet deltog 100 virksomheder. Udover at engagere og kompetenceudvikle virksomhederne udvikler projektet også en håndbog for mikrovirksomheder i offshore industrien. MI Montage A/S er en stålvirksomhed med 18 medarbejdere beliggende i Esbjerg. Med kompetencer i certi- fikatsvejsning er virksomheden blandt andet leverandør til levnedsmiddelindustrien, hvor virksomheden løser service- og vedligeholdelsesopgaver. Det er baggrunden for interessen i MIOS, som man læste om i lokalavisen. Projektchef Gitte Sørensen oplever nytte i form af; Kompetenceudvikling: I alt 12 hele kursusdage (oktober maj 2014). Eksempelvis et grundkur- sus i olie- og gasindustrien, bustur rundt til havnens virksomheder (potentielle kunder) og en række spørg eksperten - arrangementer, hvor bl.a. Offshoreenergy.dk og Force har delt ud af deres viden. Etablering af netværk med de øvrige deltagere, som er meget forskellige. Ud over produktionsvirk- somheder spænder kredsen fra rådgivende ingeniører over revision til vikarbureauer. Forslag til potentielle kunder: Hver deltagende virksomhed får individuelt en liste med 5-6 virksom- heder i offshoreindustrien, som projektdeltageren har potentiale til at blive underleverandør for. Projektet har endnu ikke givet afkast til MI Montage A/S i form af nye ordrer, men forventningen er, at det vil kunne ske fremover i kraft af det netværk og de kontakter, som virksomheden etablerer i projektet. Kilde: Interview med Projektchef Gitte Sørensen, MI Montage 55

156 Case 18: Symbiosecenter i Kalundborg Indledning Kalundborg Kommunes erhvervsudviklingsstrategi har fokus på at styrke og udvikle kommunes stær- ke position som grøn industrikommune i vækst. Kommunen huser en af Sjællands største industri- koncentrationer, herunder en række af landets største energi- og procesvirksomheder. Siden starten af 1960 erne har industrivirksomheder i kommunen samarbejdet om at udnytte hinan- dens restprodukter. I dag indgår en lang række af kommunens virksomheder i en industriel symbiose, hvor virksomheder har skabt et unikt system, hvor ressourcer tilvejebringes og spildstrømme deles og udnyttes til gavn for både miljøet og virksomhedernes bundlinje. De restfraktioner, der handles, kan være støv, gas, slam eller andet, som fysisk kan transporteres fra en virksomhed til en anden. Kalundborg Symbiosen blev grundlagt i starten af 1960 erne og er grad- vist blevet udbygget til at omfatte flere virksomheder. Som led i kommunens erhvervsudviklingsstrategi blev det i 2011 besluttet at etablere et særligt Sym- biose Center med ansvar for at vejlede og rådgive virksomheder om effektiv anvendelse af restpro- dukter og for at facilitere dannelsen af nye symbiosesamarbejder mellem virksomheder. Figur 4.3. Symbiosecenter i Kalundborg Kilde: Kalundborg Symbiosis Om Kalundborg Symbiose Center Kalundborg Kommune og de lokale virksomheder, der indgår i Symbiosen, har opbygget stor viden og erfaring i at samarbejde om en mere effektiv ressourceudnyttelse gennem de 50 år, Symbiosesamar- bejdet har eksisteret. Målet med Symbiosecenter Kalundborg er at udbrede disse erfaringerne til nye områder og flere virksomheder til gavn for både den økonomiske vækst og for miljøet. De væsentligste opgaver for Kalundborg Symbiosecenter er; 56

157 Opsøgende dialog med virksomheder med henblik på at sætte fokus på anvendelsesmulig- heder for og gevinsten ved en mere effektiv brug af restprodukter. Bistå i etableringen nye, forretningsbaserede netværk mellem virksomheder om en mere ef- fektiv af udnyttelse af hinandens ressourcer og spildprodukter. Derudover varetager Symbiosecenteret også opgaver i forhold til at vejlede andre kommuner og besøgende fra udlandet, som ønsker at lære af erfaringerne med Kalundborg Symbiosen. Der er udviklet et særligt kursuskoncept målrettet grupper af virksomheder, kommuner m.fl., som ønsker hjælp til at etablere samarbejder om bedre ressourceudnyttelse. Kurserne samler relevante virksomheder, medarbejdere fra teknik og miljøforvaltningen i kommunen m.fl. om en fælles dialog, hvor virksomhedernes produktion og restprodukter kortlægges og mulige aftagere identificeres med henblik på at skabe nye forretningsbaserede netværk om udnyttelse af spildprodukter. Kalundborg Kommune er initiativtager til Symbiosecentret, men centret er etableret i et samarbejde med Odsherred og Holbæk kommuner, som ønskede mulighed for at drage nytte af centerets særlige ekspertise. Endvidere er initiativet støttet af Vækstforum Sjælland med midler fra EU s regionalfond med henblik på, at Symbiosecenteret kan udbyde sine ydelser til virksomheder og kommuner på resten af Sjælland. Symbiosecenter er lokaliseret i et selvstændigt hus, hvor også kommunens udviklingsafdeling har til huse. I alt har 12 medarbejdere deres daglige gang i huset, hvoraf tre årsværk er dedikeret til opga- ver relateret til Symbiosecenteret. De faste medarbejdere i Symbiosecenteret er alle erfarne erhvervsservicekonsulenter, der har indgå- ende erfaring i at gå i dialog og sparre med virksomheder. Derudover er der tilknyttet en ekstern konsulent med en ingeniørfaglig baggrund, som kan bistå i den mere tekniske kortlægning af rest- produkter og deres mulige anvendelsesområder. Medarbejderne i Symbiosecenteret indgår i et tæt samarbejde med kommunens Teknik- og miljøfor- valtning, som ofte også har et meget indgående kendskab til de restprodukter, områdets produkti- onsvirksomheder frembringer og ofte kan være behjælpelig med at indkredse relevante virksomhe- der, der kunne tænkes at være mulige aftagere. I 2013 gennemførte Symbiosecenteret 70 virksomhedsbesøg med henblik på at kortlægge affalds- og restprodukter. Blandt disse blev der udarbejdet handlingsplaner for i alt 11 konkrete symbiosesam- arbejder, hvoraf seks har modtaget tilskud fra Erhvervsstyrelsens særlige program for Grøn industri- symbiose. Samarbejde med andre kommuner Symbiosecentrets ydelser retter sig først og fremmest mod produktionsvirksomheder af en vis stør- relse. Samarbejde med Odsherred og Holbæk kommuner samt midlerne fra EU s regionalfond har været vigtige i forhold til, at Symbiosecenteret kan servicere virksomheder på hele Sjælland og der- med udnytte og videreudvikle den særlige spidskompetence, der udviklet og opbygget i Kalundborg. 57

158 Bilag: 9.1. Underskrevet aftale.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 20/14

159

160

161

162 Bilag: 9.2. Juni 2014 Status fra DWP Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 77548/14

163 STATUSNOTAT, JUNI Indledning Dette notat er udarbejdet på baggrund af samarbejdsaftalen Tiltrækning af arbejdspladser til Norddjurs Kommune mellem DJURS Wind Power og Norddjurs Kommune. Samarbejdsaftalen blev igangsat 1. februar 2012 med udløb 31. januar Aftalen blev suspenderet i perioden fra den 1. oktober 2012 til 28. februar 2013 og havde dermed i første omgang udløb pr. 30. juni I forbindelse med budget 2014 blev aftalen forlænget og udvidet således den nuværende aftale afsluttes den 31. december Aftalen Formålet med samarbejdsaftalen er at udnytte mulighederne, der skabt i forbindelse med etableringen af Anholt Havvindmøllepark til at skabe nye arbejdspladser i eksisterende virksomheder og til at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser til Grenaa. 2.1 Målgruppe Målgruppen for aftalen er: Fremstillingsvirksomheder Virksomheder med behov for havnenær beliggenhed Servicevirksomheder Virksomheder som kan understøtte Grenaa Havns udvikling som energi-og miljøhavn. 2.2 Opgaver DJURS Wind Power forpligter sig til, ved: - opsøgende virksomhed-, - messedeltagelse, - daglig kontakt med netværkets nuværende samarbejdspartnere, - at skabe kontakt til virksomheder og afdække mulighederne for at nye virksomheder vil lokalisere sig i primært Grenaa. Afdækning af mulighederne for at nye virksomheder vil lokalisere sig i primært Grenaa skal indeholde afdækning af: lokaler erhvervsarealer beliggenhedskrav, herunder miljøgodkendelser og infrastrukturforbindelser realiseringsmuligheden.

164 3. RESULTATER Aftalen er indgået med konkrete måltal i henhold til de beskrevne opgaver. I den faktiske udførelse knytter der sig imidlertid en række aktiviteter som indirekte fokuserer på aftalens fastlagte mål. Disse indirekte aktiviteter understøtter de fastlagte mål og medvirker dermed til målopfyldelse, om end de ikke eksplicit er udtrykt som mål. 3.1 Aktiviteter ud over konkrete måltal I relation til de gennemførte aktiviteter, beskrevet i midtvejsnotatet fra juni 2013 og notat august 2013, er følgende aktiviteter, som rækker ud over de i aftalen mellem Norddjurs Kommune og DJURS Wind Power gennemført i 2014: 11 virksomheder har deltaget i 6 måneders fremstød mod det norske marked for olie/gas og som afsluttes med 2 dages markedsbesøg maj Aktiviteten videreføres med henblik på egentlig etablering i Finnmark-regionen. 7 virksomheder deltager på Wind Energi/Hamborg september 2014, Nordens største messe for vind. Øvrige virksomheder i Norddjurs Kommune tilbydes følgetur til Wind Energimessen. 8 virksomheder har etableret sig med fælles kontor på Rømø Havn, med fokus på de tysk havvindmøller i Nordsøen, hvoraf der p.t. er indgået ordrer for ca. kr. 1,5 mio. Der er aktiv dialog med 2 virksomheder om etablering i Norddjurs Kommune. 1 virksomhed er etableret. Der har været besøg for Blekinge Offshore og der planlægges genbesøg til efteråret, mhp. aktiv deltagelse i opstilling af havmøllepark på 2.500MW. Etablering af indledende samarbejde med State of Green, mhp. overvejelser om muligt partnerskab evt. i samarbejde med Norddjurs Kommune. State of Green tilrettelægger udenlandske delegationsbesøg og markedsfører Danmarks grønne teknologi/kompetencer her indenfor. Besøgprogram udsendt til danske ambassader i samarbejder med UM, mhp. delegationsbesøg. Indledende drøftelser med de afrikanske ambassadører mhp. delegationsbesøg. Indledende drøftelser mhp. identifikation af business angels/investorgrupper Planlægning af kompetenceudviklingsforløb mhp. fokus på forretningsudvikling og professionelle bestyrelser for DWP-virksomheder og andre i Norddjurs. Indledende drøftelser med Viden Djurs om etablering af vindmølleuddannelse, evt. efteruddannelse for branchen. Indledende drøftelser om etablering af finansieringsselskab med henblik på at styrke rammevilkårerne for etablering og tiltrækning af virksomheder. 2

165 3.2 Status iht. aftale mellem Norddjurs Kommune og DJURS Wind Power I perioden fra juni 2013 til juni 2014 er den overordnede status at der er aktivitet på alle områder. I forhold til målgruppen har alle kategorier af virksomheder været kontaktet, dog fordelt med klar overvægt af fremstillingsvirksomheder og/eller virksomheder som kan understøtte Grenaa Havns udvikling som energi- og miljøhavn og virksomheder som har behov for havnenær beliggenhed. Måltal fordeler sig som følger: Okt Juni 2013 Maj 2014 Måltal Kontaktede virksomheder, som er hjemhørende udenfor Norddjurs Kommune, incl. genbesøg: Henviste og registrerede virksomheder til Norddjurs Kommune: Arbejdspladser som etableres gennem nye virksomheders lokalisering: Afledte arbejdspladser hos eksisterende virksomheder: Fremtidig fokus Med baggrund i de opnåede erfaringer, synes det at være en særlig udfordring at sikre tilgang af nye virksomheder/nye arbejdspladser. Nye arbejdspladser tilgår efter omfattende sonderinger, mange møder og en strategisk sammenfald mellem en virksomheds aktuelle udfordringer, det givne tidspunkt for virksomhedsbesøget og slutteligt de afgørende ud udfordringer og omkostninger som i øvrigt er forbundet med flytning, herunder finansiering af en sådan aktivitet. Deraf følger at et samlet koncept, incl. finansieringsmuligheder er et afgørende succesparameter. Vindmølleindustriens samarbejde med Hamborg er et eksempel, som nævnt i midtvejsevalueringen august Virksomheder der etablerer sig i Hamborg, tilbydes: - Gratis husleje i 6 måneder - Gratis virtuelle kontorfaciliteter i 6 måneder - Hjælp til oprettelse af bankkonti, registrering hos myndigheder - Adgang til netværk i Hamborg Det kan konstateres at rigtig mange virksomheder er flyttet til Hamborg og i den sammenhæng har benyttet sig af konceptet. Kunne det, i tæt sammenhæng med attraktive finansieringsmuligheder, etableres, ville tiltrækning af virksomheder til Norddjurs Kommune kunne styrkes i tillæg til de stærke kompetencer som området i øvrigt mønstrer. Det faktum skal naturligvis ikke afstå fra omfattende markedsføring af Norddjurs Kommune som attraktiv erhvervskommune. 3