Videnssamfundet det er sund fornuft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videnssamfundet det er sund fornuft"

Transkript

1 Esther Oluffa Pedersen Videnssamfundet det er sund fornuft Denne artikel analyserer ophavet til det meget ombruste slogan fra tanke til faktura i Danmarks Erhvervsråds rapport Vidensamfundet en begrebsafklaring fra 2003 og i skyggerapporten udformet af CO-industri og Dansk Industri (DI) i notatet Fra forskning til faktura fra sommeren Med baggrund i disse rapporter og i regeringens efterfølgende udspil til en omstrukturering af de danske universiteter vil jeg belyse, hvorledes strategiske udspil fra erhvervsinteressenter bliver konkret politik. Nærværende eksempel viser, hvordan CO-industris og DIs agenda på universitetsområdet meget direkte og i løbet af meget kort tid har opnået at blive udmøntet som dansk lov. Sigtet med artiklen er (1) at give en kritisk kommentar til den definition af viden, som ligger til grund for sloganet fra tanke til faktura. Rapporterne analyseres for at belyse den ideologiske baggrund, der ligger bag de strategisk-politiske styringstiltag over for universiteterne, som regeringen i tæt parløb med Dansk Industri har gennemført i starten af det nye årtusinde; (2) at vise, hvordan viden anvendes til en styrkelse af statens position, idet staten ved hjælp af viden fra forskellige discipliner grundlægger og opretholder særlige kategorier, som vi alle mere eller mindre reflekteret anvender til forståelse af den samfundsmæssige virkelighed. Omdrejningspunktet for mine analyser er den franske sociolog Pierre Bourdieus begreb om sund fornuft. Sund fornuft Bourdieu udvikler det kritiske begreb sund fornuft i forbindelse med sine undersøgelser af statens opståen og rolle i de moderne samfund. I Bourdieus analyse af staten ligger der en antagelse om, at staten repræsenterer de dominerendes synspunkt over og imod de dominerede at staten således gennem sin konstituering sørger for at gøre de praksisser, der tilgodeser dem, der opretholder og repræsenterer staten, til de universelt gyldige praksisser. Dette beskriver han ved at hævde, at et af de mægtigste magtmidler som Staten [er] i besiddelse af er magten til at producere og gennemsætte (især gennem skolen) de forståelseskategorier som vi umiddelbart anvender om alt i verden, og altså også når vi taler om Staten selv (Bourdieu 1997, 97). Hvis staten i sin opkomst tillige har præget vores forståelseskategorier, kan det synes umuligt at komme bag om disse. Men ikke desto mindre er det dette, som kan forsøges, hvis man tager Bourdieus kritiske begreb om sund fornuft i brug. Sund fornuft er ifølge Bourdieu udtryk for den umiddelbare 1

2 orden og mening, som præger vores forståelser af os selv, den sociale verden og vores plads deri. Selve denne orden udgør en slags konsensus omkring hele dette sæt af forhold som alle finder selvindlysende, og som er konstituerende for den sunde fornuft (Bourdieu 1997, 125). Den sunde fornufts karakter af at være umiddelbart selvindlysende gør, at vi sjældent spørger bagom denne til dens oprindelse, mens en kritisk analyse kan afdække, at den sunde fornuft er indstiftet og indprentet af staten igennem de rammer den udstikker for agenternes praktik (Bourdieu 1997, 125). Således åbner Bourdieu med sit kritiske begreb om sund fornuft op for, at vi gennem en kritisk og distanceret omgang med det, der til enhver tid i ethvert samfund er blevet til det umiddelbare den sunde fornuft, som vi alle er enige om kan ændre vores før-refleksive accept til en refleksiv omgang med den vilkårlige kulturelle orden [som staten har givet] udseende af at være [en] fuldstændig naturlig orden (Bourdieu 1997, 101). Et af Bourdieus eksempler på denne sunde fornufts magt er ændringer i retstavningen (se Bourdieu 1997, 100). I dansk kontekst er der sikkert mange, der husker den ophedede diskussion af staveformen af mayonnaise eller majonæse. Retstavning er ifølge Bourdieu et af de mest åbenlyse eksempler på en vilkårlig orden, der af staten gennem skole- og uddannelsessystemerne bliver indstiftet som en naturlig. Sindsbevægelsen over forandringer i stavemåder peger hen på, at den stavemåde, som i fordums dage blev kodificeret af staten, er blevet naturaliseret til ligeledes at fremstå som den autentiske stavemåde. Med eksemplet mayonnaise er det overtagelsen af et fransk ord og dettes stavemåde, der fremstår som en autentisk staveform i modsætning til fordanskningen af ordet til majonæse med Æ. Eksemplet med retstavning er interessant i forhold til en diskussion af videnssamfundet i den forstand, at det peger hen på forholdet mellem dem, der allerede behersker den af staten anerkendte staveform i forhold til dem, der står udenfor denne og igen med majonæse-eksemplet rent faktisk har svært ved at stave ordet. Staveformen med Æ er set i forhold til den almene danske ortografi en lettere staveform, men ligeledes en staveform, der indirekte peger på en manglende sproglig dannelse i og med, at den angiver manglende fremmedsprogkundskaber. Beherskelsen af den rigtige staveform faktisk har betydning for mulighederne for at deltage uhindret i eksempelvis det universitære miljø. Det kan hævdes, at alle har lige muligheder for at tilegne sig den danske retstavning. Men eksemplet med mayonnaise viser, at man med særlige fremmedsprogskundskaber ligeledes har bedre chancer for at kunne stave ordet rigtigt. Disse opnår skolebørnene, som ret beset er dem, der skal tilegne sig retstavningen, alt andet lige bedre, hvis deres forældre allerede besidder sådanne; hvis de altså kommer fra den del af samfundet, som allerede handler i overensstemmelse 2

3 med den herskende orden. Når staten ændrer retstavningen til fordel for en lettere staveform, er det et eksempel på en folkeliggørelse og dermed et forsøg på inklusion, der dog opleves som en forfladigelse af de mennesker, der behersker den gamle form og kender baggrunden for, hvorfor mayonnaise er den korrekte fordi franske staveform. Diskussioner af retstavning kan således ses som en interessekamp mellem de dominerende, der mestrer den gamle form, og de øvrige, der gives en åbning til lettere at kunne blive kompetente sprogbrugere i skrivepraksissen. I sammenhæng med diskussionen af videnssamfundet er det overordentligt interessant at bemærke, at dette begreb altså videnssamfundet endnu ikke har fået en kodificeret staveform. Slår man op i diverse ordbøger og internetsøgemaskiner, findes ordet stavet med henholdsvis et eller to s er. Selve begrebet er så ung en konstruktion, at Dansk Sprognævn endnu ikke har besluttet sig for, om videnssamfundet, som er et sammensat ord, behøver binde-s eller ikke. Den manglende fastlæggelse af en officiel og dermed korrekt staveform giver mig belæg for at påstå, at vi i definitionen og brugen af begrebet videnssamfund kan iagttage, hvordan staten og øvrige interessenter arbejder for at danne og præge de forståelseskategorier, som vi alle sammen forstår virkeligheden igennem. Om det er lykkedes staten at skabe en fastlagt forståelse af Danmark som et videnssamfund i og med sloganet fra tanke til faktura, vil jeg her lade være op til læseren selv at bedømme. Viden som økonomisk kategori Danmarks Erhvervsråds Vidensamfundet en begrebsafklaring gennemfører meget klart, hvad titlen proklamerer, nemlig en begrebsafklaring. I denne sammenhæng er det af interesse at se på, hvad denne begrebsafklaring kommer frem til. Rapporten er skrevet uden angivelse af, hvem forfatterne er. Denne anonymisering af rapportens tilblivelse giver den retorisk præg af at være en fremlæggelse af objektiv og indiskutabel viden. Der skrives i rapporten: Notatet bygger på en grundig research og analyse af dansk og international økonomisk litteratur [ ]. Notatet konkluderer, at: Vidensamfundet er en økonomi, hvor viden er den største enkeltbidragyder til frembringelsen af værdi. [ ] Viden må ses i sammenhæng med Kunnen og Kompetence. Viden er informationer og indsigt, som kan kodificeres i form af patenter, artikler, manualer, programmer mv. Kunnen er de færdigheder, erfaringer og intuitioner, som skal til for at omsætte Viden til produkter eller ydelser, som har en værdi. Kompetence er forudsætningen for Kunnen i form af 3

4 de formelle og uformelle kvalifikationer, som personer, eller grupper af personer i en bestemt organisatorisk sammenhæng, har erhvervet sig. (Danmarks Erhvervsråd 2003, 1). Det første, der springer i øjnene, når man læser ovenstående, er den klare kobling mellem videnssamfundsbegrebet og økonomi. Dette burde ikke undre, da Erhvervsrådet rangerer under Erhvervsministeriet og således må tænkes at være interesseret i videnssamfundet, for så vidt dette har et økonomisk aspekt. Man kan ane, hvorledes regeringens slogan for den store reformering af hele uddannelsessektoren, om at forskningen skal gå fra tanke til faktura, spiller med i baggrunden. Denne tankegang, at viden er noget, der kan omsættes økonomisk, er tydelig, når viden betegnes som informationer og indsigt, som kan kodificeres i form af patenter, artikler, manualer, programmer mv. Enhver tale om viden uafhængig af en direkte anvendelseskontekst er forsvunden som dug for solen. Videnssamfundet er simpelthen en økonomi. Man bør tillige hæfte sig ved, at det fremhæves, at notatet bygger på en grundig research og analyse af dansk og international økonomisk litteratur. Notatet henviser til samfundsvidenskaben i form af økonomisk videnskab som garant for, at den viden, der her fremlægges, er underbygget og objektiv viden. Med referencer igennem hele rapporten til videnskabelige kilder fremstilles rapportens påstande som klare og nødvendige konsekvenser af en objektiv, videnskabelig viden og netop ikke som forsøg på strategisk og politisk styring af dansk vidensproduktion. For at kunne stille radikale og kritiske spørgsmål til den virkelighed, som rapporten fremlægger, er det derfor nødvendigt at kæmpe sig bag om det umiddelbart objektive grundlag, som en henvisning til objektiv økonomisk videnskab udgør. Som udgangspunkt for en kritisk spørgen til Danmarks Erhvervsråds definition af videnssamfundet skal det bemærkes, hvilken rolle den økonomiske videnskab ifølge Bourdieu spiller for staten: Den sociale efterspørgsel efter viden om den sociale verden er den væsentligste forudsætning for at socialvidenskaberne kan udvikle sig frem mod en status som videnskab [ ]. Lige siden de opstod, har socialvidenskaberne spillet en integrerende rolle i arbejdet med at konstruere en fremstilling af Staten, et arbejde som er en del af selve Statens realitet. (Bourdieu 1997, ). 4

5 Med denne forståelse af socialvidenskaberne som virksomme i udarbejdelsen af statens selvfremstilling in mente kan referencerne til den økonomiske litteratur, som findes i rapporten, belyses kritisk. En sådan kritisk belysning stiller ikke deres umiddelbare videnskabelighed til debat, men den viser, hvorledes den videnskabelige litteratur spiller en væsentlig rolle i skabelsen af de forståelseskategorier, som vi alle uden at bemærke endsige tænke over det antager som velbegrundede og objektive, altså med andre ord som det, staten har haft held til at tilrettelægge og sætte i system som sund fornuft i bourdieusk forstand. Det er for det første værd at bemærke, at rapporten omtaler økonomisk litteratur, mens flere af referencerne de facto er til sociologisk litteratur. At de anerkendte og prominente internationale forskere som Berkeley-sociologen Manuel Castell og Harvard-soiologen Daniel Bell bliver fremhævet som ophavsmænd til økonomiske værker, udgør en maskering af den mere bløde sociologiske videnskab under dække af den hårdere og matematificerede økonomiske videnskab. Økonomi i modsætning til sociologi er både kendetegnet ved at omhandle værdiproduktionen direkte qua dens fokus på det pekuniære system og ved generelt at blive anset for at være mere objektiv, fordi den arbejder med matematiske modeller. Det er ikke op til mig her at vurdere, hvorvidt disse sociologers arbejder faktisk er konforme i forhold til Danmarks Erhvervsråds økonomiske definitioner af videnssamsfundet. Derimod ønsker jeg at henlede opmærksomheden på den måde, hvorpå deres undersøgelser af den sociale virkelighed inddrages direkte og i affirmativ form i notatet. Danmarks Erhvervsråd søger og opnår gennem reference til Castell og Bell at skabe en ramme for deres undersøgelse, der forlener objektivitet til notatets påstande, sådan at det ikke blot fremstår som en gruppe interessenters holdningstilkendegivelse, men som en analyse med videnskabeligt belæg. Således opnår Bourdieus noget vilde påstand om, at socialvidenskaben spiller en integrerende rolle i konstruktionen af staten, her en konkret bekræftelse. Fra tanke til faktura Mange inden for universitetsmiljøerne er enige om, at sloganet fra tanke til faktura er en direkte underminering af universitetet, som vi kender det. Sloganet er en umiddelbar forlængelse af definitionen af videnssamfundet som et økonomisk begreb. Hvis videnssamfundet, sådan som Erhvervsrådet fremhæver, betyder, at viden [er] uinteressant, hvis den ikke omsættes til kommerciel værdi (Danmarks Erhversråd 2003, 10), så indebærer videnssamfundet en omfortolkning af begrebet viden. Man kan med Bourdieu sige, at når denne omfortolkning er kommet i stand, så skyldes det forskellige interessegruppers kamp om retten til at definere den 5

6 sunde fornuft, som staten udtrykker. Staten er ikke en fast størrelse, tværtimod er den konstrueret og bliver til stadighed konstrueret. Staten er således ikke en selvstændig agent, men det Bourdieu kalder en bank der handler med symbolsk kapital (Bourdieu 1997, 121). Hvem, der sætter den symbolske kapital ind i statens autoritetssystem og bestemmer, hvordan den symbolske kapital skal forstås, kan således forandre sig over tid. Det er netop dette, vi ser et levende eksempel på med den økonomiske definition af videnssamfundet. Sloganet fra tanke til faktura er en omskrivning af CO-industri og DIs notat: Fra forskning til faktura fra Statens forskningspolitik er i høj grad præget af de forslag, som CO-industri og DI gav i deres notat, ligesom ordlyden af sloganet er overtaget næsten ordret. CO-industri og DI anbefalede i sommeren 2001: universiteterne skal overgå til at være selvejende institutioner med uafhængige bestyrelser større satsning på privatoffentlig forskning samt øget støtte til godkendte teknologiske serviceinstitutter omstrukturering af Forskningsrådene sammenlægning af universiteterne I løbet af de syv år, der er gået, er disse forslag, som CO-industri og DI fremlagde, alle blevet gennemført. Hvordan kunne det ske? Viden og demokrati en begrundelsesstrategi Med udgangspunkt i Bourdieus analyse af relationerne mellem de grupper, der eksisterer omkring staten og deres indbyrdes magtforhold, kan vi identificere en forskydning i magtbalancen. Ser vi på etableringen af nationalstaten i det 19. århundrede, så har universitetet historisk spillet en stærk rolle som en institution, der var med til at definere den nationale karakter, og de universitetsansatte professorerne har traditionelt formået at sætte sig igennem som vægtige repræsentanter for staten og for den nationale selvopfattelse. Men med etableringen af videnssamfundet som en økonomisk kategori er universiteternes og især faggrupper som humanioras rolle som dem, der sætter dagsordenen for, hvad der gælder som det umiddelbart korrekte (som den bourdieuske sunde fornuft) blevet skrøbelig. Netop dette, at universiteterne ikke mere er grundpiller i statens institutioner, men er blevet omdannet til selvejende institutioner med uafhængige bestyrelser og med et ønske om, at universitetet selv begynder at tjene penge viser, hvordan den rolle, som universiteterne traditionelt har haft inden for staten, er ved at forandre sig. Gruppen af universitetsansatte har mindre og mindre indflydelse på statens konstruktion af den symbolske 6

7 kapital. Det er i mindre grad tilfældet, at de universitetsansatte, eksperterne i specialiseret faglig viden, eller som Anders Fogh Rasmussen har kaldt denne gruppe, smagsdommerne, er dem, der har adgang til at fylde statens bank med symbolsk kapital. Dermed er denne gruppe presset på fyndigheden af sin udlægning af den sunde fornuft. Sættes dette på spidsen, så kan man hævde, at de universitetsansatte, som i en længere historisk periode har været en integreret del af statens grundlag og således har nydt godt af at være med til at definere den sunde fornuft, er truet på deres position i nærheden af staten. Det er kun de vidensformer, der kan etablere et positivt spin-off med erhvervslivet, hvis udøvere er sikret, at de til stadighed kan spille rollen som et vigtigt grundlag for staten, for borgerne og for velfærden. Derimod er de kritiske og de kulturbevarende vidensformer samt den basale grundforskning ikke med i det økonomiske ideal for videnssamfundet. Disse discipliners udøvere er blevet presset ud i en defensiv yderposition i forhold til muligheden for at præge statens udlægning af den sunde fornuft. Straks skal det dog indskydes, at dette er et fortegnet billede af virkeligheden i Danmark. Vi har for nylig set, hvordan humanistisk viden er blevet brugt konkret til at konstruere danskernes bevidsthed om det danske i og med kanonudvalgenes netop afsluttede arbejde. Kanonarbejdet er et eksempel på, hvordan staten går direkte ind og håndplukker forskere til at fremstille en mere eller mindre vilkårlig orden og rækkefølge af særligt danske litterære værker, særlig dansk arkitektur, billedkunst, design osv., som sidenhen vil kunne blive refereret til som den naturlige rangordning af den danske litteratur, af den danske arkitektur, billedkunst, design osv. Gruppen af kanoner, herunder demokratikanonen, skal indgå i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser, ligesom de spiller en større og større rolle i den danske stats uddannelse af potentielle danske statsborgere i danskundervisningen for udlændinge. I dette eksempel viser brugen af humanvidenskabernes viden sig på linje med den funktion, som Bourdieu tilskrev socialvidenskaberne, nemlig at spille en integrerende rolle i arbejdet med at konstruere staten og statens præferencer. Dette aspekt, som underspilles komplet af erhvervslivets interessegrupper i diskussionen af forskningens rolle i videnssamfundet, viser, hvordan staten i sin bestræbelse på at fremstille sig selv som magtens midte anvender en bredere strategi til skabelsen af vores samtids forståelseskategorier end CO-industris og DIs økonomiske perspektiv. Set ud fra et snævert profit- og nytteoptimerende perspektiv, som COindustri og DI anlægger, fremstår human- og samfundsvidenskaberne som dyre og betydningsløse discipliner. Ved hjælp af en statistik, der viser at også de almindelige danskere er enige i denne antagelse, lader CO-industri og DI deres modvilje mod humanistisk og samfundsvidenskabelig viden fremstå som en folkelig forankret holdning. 7

8 Det fremgår, at statistikken er en opgørelse over befolkningens interesse i forskellige områder inden for forskning. Lad mig gentage kommentaren til statistikken: Ikke overraskende er der størst interesse for forskning i sundhed. Der er dog også en pæn interesse for forskning i teknik og videnskab, derimod er interessen for samfundsfag og humaniora lav (CO-industri og Dansk Industri 2001, 9). Statikken fungerer som en slags indirekte appel til den danske befolknings sunde fornuft, der må kunne indse, at det hverken er humaniora eller samfundsfag, der bedst tjener samfundets interesser, men derimod forskning i sundhed, teknik og (natur)videnskab, som på hver sin måde beriger fællesskabet med konkrete goder. Notatet søger dermed at give sin prioritering af forskningen en indirekte demokratisk begrundelse: Befolkningen interesserer sig alligevel ikke for humaniora og samfundsvidenskab, hvorfor skal staten så bruge skatteborgernes penge på at finansiere denne? Det er simpelthen mest naturligt, at den forskning, der skal styrkes, er den teknisk-naturvidenskabelige, som tillige er den forskning, der er direkte anvendelig for erhvervslivet. Hvem skal sætte dagsordnen for videnssamfundet? Et interessant træk ved den optrappende konflikt mellem traditionel universitetsforskning og den forskning, der er direkte anvendelig for erhvervslivet, er, at erhvervsinteresserne med betegnelsen videnssamfund har fundet et utroligt stærkt symbolsk våben i kampen for at vinde definitionen af 8

9 den sunde fornuft. For ordet videnssamfund er et på alle måder positivt klingende ord. Det at være vidende står i modsætning til at være uvidende og hvem vil ikke være vidende? Et vidende samfund har en medklang af et demokratisk samfund, hvor alle i samfundet er vidende og således også i stand til at gebærde sig i samfundet. Det kan tillige vække stolthed blandt statens borgere at være medlem af videnssamfundet. Ordet viden(s)samfund har således en stærkt integrerende virkning. Hvis samfundet er gennemtrængt af viden, så er det ikke en lille elite, der besidder viden, mens resten af befolkningen lever i uvidenhed. Derfor er diskussion af videnssamfundet også vedvarende koblet op på en diskussion af uddannelse og læring. CO-industri og DI fremhæver: [ ] lande med høje videnniveauer er også lande, hvor borgerne har en høj velstand og velfærd [ ]. Forskningens betydning for vores velstand er ikke alene betinget af, at der fremkommer gode forskningsresultater. Resultaterne bæres af mennesker, så kvaliteterne af de kandidater, der uddannes på universiteterne og som senere ansættes i virksomheder og på institutter, er afgørende. (CO-industri og Dansk Industri 2001, 10). Afrunding I Danmarks Erhvervsråds notat kommer en lignende pointe frem, blot er fokus rykket fra erhvervslivets behov for forskning til de krav, der stilles internt i erhvervslivet til anvendelsen af forskning og viden: I vidensamfundet er det nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, at beskæftige sig med læring inden for den enkelte virksomheds vægge [ ]. Virksomhedens evne til at samarbejde med andre organisationer, for eksempel andre virksomheder og vidensinstitutioner, er afgørende for virksomhedernes organisationsudvikling, hastigheden af innovationer og pris og kvalitet af produkter og serviceydelser. (Danmarks Erhvervsråd 2003, 13). Identifikationen af viden, uddannelse og læring med den viden som erhvervslivet har behov for, er endnu ikke den universelle forståelse af viden, uddannelse og læring. Den modsiges af tendensen med kanonudvalg, der skal fastlægge de vigtigste danske kulturværker, og som er en fremhævning 9

10 af vigtigheden af humanistisk- og samfundsvidenskabelig forskning i skabelsen af statsligt legitimerede forståelseskategorier. Denne form for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning er kendetegnet ved ikke at være kritisk; den stiller ingen spørgsmål til den herskende orden. Tværtimod er den direkte dikteret af statens interesser. I denne form for forskning bliver humaniora og samfundsvidenskaberne bragt i anvendelse af staten. De er således med til at underbygge den forestilling om videnssamfundet, der er på vej til at blive herskende. Derfor bør dem, der repræsenterer et andet syn på, hvad viden indebærer, og hvad idealerne for et videnssamfund bør være, meget snart hæve røsten og give et stærkt alternativ til denne forståelse, hvis ikke videnssamfundet som et økonomisk begreb og som et nationalt projekt i form af kanonerne skal ende med at blive den nye sunde fornuft. Litteraturliste Bourdieu, Pierre: ([1991] 1997) I Statens ånd, in: Af praktiske grunde, København, CO-industri og Dansk Industri: (2001) Fra forskning til faktura. Rapporten kan downloades på adressen Danmarks Erhversråd: (2003) Vidensamfundet en begrebsafklaring. Rapporten kan downloades på adressen 10

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Innovation i og af skolen

Innovation i og af skolen Innovation i og af skolen Af Jan Grønnebæk, lektor, i samtale med Marianne Thrane, pæd. konsulent Innovationsbegrebet er i en offentlig sammenhæng i hvert fald i Danmark, en forholdsvis ny foreteelse.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil Rådgivning Grafisk hjælp Print og offset Efterbehandling Pakning og forsendelse Produktion i profil Hvidovre Kopi A/S Hvidovre Kopi A/S blev grundlagt i 1986. Startede som et traditionelt kopicenter. Er

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere