Videnssamfundet det er sund fornuft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videnssamfundet det er sund fornuft"

Transkript

1 Esther Oluffa Pedersen Videnssamfundet det er sund fornuft Denne artikel analyserer ophavet til det meget ombruste slogan fra tanke til faktura i Danmarks Erhvervsråds rapport Vidensamfundet en begrebsafklaring fra 2003 og i skyggerapporten udformet af CO-industri og Dansk Industri (DI) i notatet Fra forskning til faktura fra sommeren Med baggrund i disse rapporter og i regeringens efterfølgende udspil til en omstrukturering af de danske universiteter vil jeg belyse, hvorledes strategiske udspil fra erhvervsinteressenter bliver konkret politik. Nærværende eksempel viser, hvordan CO-industris og DIs agenda på universitetsområdet meget direkte og i løbet af meget kort tid har opnået at blive udmøntet som dansk lov. Sigtet med artiklen er (1) at give en kritisk kommentar til den definition af viden, som ligger til grund for sloganet fra tanke til faktura. Rapporterne analyseres for at belyse den ideologiske baggrund, der ligger bag de strategisk-politiske styringstiltag over for universiteterne, som regeringen i tæt parløb med Dansk Industri har gennemført i starten af det nye årtusinde; (2) at vise, hvordan viden anvendes til en styrkelse af statens position, idet staten ved hjælp af viden fra forskellige discipliner grundlægger og opretholder særlige kategorier, som vi alle mere eller mindre reflekteret anvender til forståelse af den samfundsmæssige virkelighed. Omdrejningspunktet for mine analyser er den franske sociolog Pierre Bourdieus begreb om sund fornuft. Sund fornuft Bourdieu udvikler det kritiske begreb sund fornuft i forbindelse med sine undersøgelser af statens opståen og rolle i de moderne samfund. I Bourdieus analyse af staten ligger der en antagelse om, at staten repræsenterer de dominerendes synspunkt over og imod de dominerede at staten således gennem sin konstituering sørger for at gøre de praksisser, der tilgodeser dem, der opretholder og repræsenterer staten, til de universelt gyldige praksisser. Dette beskriver han ved at hævde, at et af de mægtigste magtmidler som Staten [er] i besiddelse af er magten til at producere og gennemsætte (især gennem skolen) de forståelseskategorier som vi umiddelbart anvender om alt i verden, og altså også når vi taler om Staten selv (Bourdieu 1997, 97). Hvis staten i sin opkomst tillige har præget vores forståelseskategorier, kan det synes umuligt at komme bag om disse. Men ikke desto mindre er det dette, som kan forsøges, hvis man tager Bourdieus kritiske begreb om sund fornuft i brug. Sund fornuft er ifølge Bourdieu udtryk for den umiddelbare 1

2 orden og mening, som præger vores forståelser af os selv, den sociale verden og vores plads deri. Selve denne orden udgør en slags konsensus omkring hele dette sæt af forhold som alle finder selvindlysende, og som er konstituerende for den sunde fornuft (Bourdieu 1997, 125). Den sunde fornufts karakter af at være umiddelbart selvindlysende gør, at vi sjældent spørger bagom denne til dens oprindelse, mens en kritisk analyse kan afdække, at den sunde fornuft er indstiftet og indprentet af staten igennem de rammer den udstikker for agenternes praktik (Bourdieu 1997, 125). Således åbner Bourdieu med sit kritiske begreb om sund fornuft op for, at vi gennem en kritisk og distanceret omgang med det, der til enhver tid i ethvert samfund er blevet til det umiddelbare den sunde fornuft, som vi alle er enige om kan ændre vores før-refleksive accept til en refleksiv omgang med den vilkårlige kulturelle orden [som staten har givet] udseende af at være [en] fuldstændig naturlig orden (Bourdieu 1997, 101). Et af Bourdieus eksempler på denne sunde fornufts magt er ændringer i retstavningen (se Bourdieu 1997, 100). I dansk kontekst er der sikkert mange, der husker den ophedede diskussion af staveformen af mayonnaise eller majonæse. Retstavning er ifølge Bourdieu et af de mest åbenlyse eksempler på en vilkårlig orden, der af staten gennem skole- og uddannelsessystemerne bliver indstiftet som en naturlig. Sindsbevægelsen over forandringer i stavemåder peger hen på, at den stavemåde, som i fordums dage blev kodificeret af staten, er blevet naturaliseret til ligeledes at fremstå som den autentiske stavemåde. Med eksemplet mayonnaise er det overtagelsen af et fransk ord og dettes stavemåde, der fremstår som en autentisk staveform i modsætning til fordanskningen af ordet til majonæse med Æ. Eksemplet med retstavning er interessant i forhold til en diskussion af videnssamfundet i den forstand, at det peger hen på forholdet mellem dem, der allerede behersker den af staten anerkendte staveform i forhold til dem, der står udenfor denne og igen med majonæse-eksemplet rent faktisk har svært ved at stave ordet. Staveformen med Æ er set i forhold til den almene danske ortografi en lettere staveform, men ligeledes en staveform, der indirekte peger på en manglende sproglig dannelse i og med, at den angiver manglende fremmedsprogkundskaber. Beherskelsen af den rigtige staveform faktisk har betydning for mulighederne for at deltage uhindret i eksempelvis det universitære miljø. Det kan hævdes, at alle har lige muligheder for at tilegne sig den danske retstavning. Men eksemplet med mayonnaise viser, at man med særlige fremmedsprogskundskaber ligeledes har bedre chancer for at kunne stave ordet rigtigt. Disse opnår skolebørnene, som ret beset er dem, der skal tilegne sig retstavningen, alt andet lige bedre, hvis deres forældre allerede besidder sådanne; hvis de altså kommer fra den del af samfundet, som allerede handler i overensstemmelse 2

3 med den herskende orden. Når staten ændrer retstavningen til fordel for en lettere staveform, er det et eksempel på en folkeliggørelse og dermed et forsøg på inklusion, der dog opleves som en forfladigelse af de mennesker, der behersker den gamle form og kender baggrunden for, hvorfor mayonnaise er den korrekte fordi franske staveform. Diskussioner af retstavning kan således ses som en interessekamp mellem de dominerende, der mestrer den gamle form, og de øvrige, der gives en åbning til lettere at kunne blive kompetente sprogbrugere i skrivepraksissen. I sammenhæng med diskussionen af videnssamfundet er det overordentligt interessant at bemærke, at dette begreb altså videnssamfundet endnu ikke har fået en kodificeret staveform. Slår man op i diverse ordbøger og internetsøgemaskiner, findes ordet stavet med henholdsvis et eller to s er. Selve begrebet er så ung en konstruktion, at Dansk Sprognævn endnu ikke har besluttet sig for, om videnssamfundet, som er et sammensat ord, behøver binde-s eller ikke. Den manglende fastlæggelse af en officiel og dermed korrekt staveform giver mig belæg for at påstå, at vi i definitionen og brugen af begrebet videnssamfund kan iagttage, hvordan staten og øvrige interessenter arbejder for at danne og præge de forståelseskategorier, som vi alle sammen forstår virkeligheden igennem. Om det er lykkedes staten at skabe en fastlagt forståelse af Danmark som et videnssamfund i og med sloganet fra tanke til faktura, vil jeg her lade være op til læseren selv at bedømme. Viden som økonomisk kategori Danmarks Erhvervsråds Vidensamfundet en begrebsafklaring gennemfører meget klart, hvad titlen proklamerer, nemlig en begrebsafklaring. I denne sammenhæng er det af interesse at se på, hvad denne begrebsafklaring kommer frem til. Rapporten er skrevet uden angivelse af, hvem forfatterne er. Denne anonymisering af rapportens tilblivelse giver den retorisk præg af at være en fremlæggelse af objektiv og indiskutabel viden. Der skrives i rapporten: Notatet bygger på en grundig research og analyse af dansk og international økonomisk litteratur [ ]. Notatet konkluderer, at: Vidensamfundet er en økonomi, hvor viden er den største enkeltbidragyder til frembringelsen af værdi. [ ] Viden må ses i sammenhæng med Kunnen og Kompetence. Viden er informationer og indsigt, som kan kodificeres i form af patenter, artikler, manualer, programmer mv. Kunnen er de færdigheder, erfaringer og intuitioner, som skal til for at omsætte Viden til produkter eller ydelser, som har en værdi. Kompetence er forudsætningen for Kunnen i form af 3

4 de formelle og uformelle kvalifikationer, som personer, eller grupper af personer i en bestemt organisatorisk sammenhæng, har erhvervet sig. (Danmarks Erhvervsråd 2003, 1). Det første, der springer i øjnene, når man læser ovenstående, er den klare kobling mellem videnssamfundsbegrebet og økonomi. Dette burde ikke undre, da Erhvervsrådet rangerer under Erhvervsministeriet og således må tænkes at være interesseret i videnssamfundet, for så vidt dette har et økonomisk aspekt. Man kan ane, hvorledes regeringens slogan for den store reformering af hele uddannelsessektoren, om at forskningen skal gå fra tanke til faktura, spiller med i baggrunden. Denne tankegang, at viden er noget, der kan omsættes økonomisk, er tydelig, når viden betegnes som informationer og indsigt, som kan kodificeres i form af patenter, artikler, manualer, programmer mv. Enhver tale om viden uafhængig af en direkte anvendelseskontekst er forsvunden som dug for solen. Videnssamfundet er simpelthen en økonomi. Man bør tillige hæfte sig ved, at det fremhæves, at notatet bygger på en grundig research og analyse af dansk og international økonomisk litteratur. Notatet henviser til samfundsvidenskaben i form af økonomisk videnskab som garant for, at den viden, der her fremlægges, er underbygget og objektiv viden. Med referencer igennem hele rapporten til videnskabelige kilder fremstilles rapportens påstande som klare og nødvendige konsekvenser af en objektiv, videnskabelig viden og netop ikke som forsøg på strategisk og politisk styring af dansk vidensproduktion. For at kunne stille radikale og kritiske spørgsmål til den virkelighed, som rapporten fremlægger, er det derfor nødvendigt at kæmpe sig bag om det umiddelbart objektive grundlag, som en henvisning til objektiv økonomisk videnskab udgør. Som udgangspunkt for en kritisk spørgen til Danmarks Erhvervsråds definition af videnssamfundet skal det bemærkes, hvilken rolle den økonomiske videnskab ifølge Bourdieu spiller for staten: Den sociale efterspørgsel efter viden om den sociale verden er den væsentligste forudsætning for at socialvidenskaberne kan udvikle sig frem mod en status som videnskab [ ]. Lige siden de opstod, har socialvidenskaberne spillet en integrerende rolle i arbejdet med at konstruere en fremstilling af Staten, et arbejde som er en del af selve Statens realitet. (Bourdieu 1997, ). 4

5 Med denne forståelse af socialvidenskaberne som virksomme i udarbejdelsen af statens selvfremstilling in mente kan referencerne til den økonomiske litteratur, som findes i rapporten, belyses kritisk. En sådan kritisk belysning stiller ikke deres umiddelbare videnskabelighed til debat, men den viser, hvorledes den videnskabelige litteratur spiller en væsentlig rolle i skabelsen af de forståelseskategorier, som vi alle uden at bemærke endsige tænke over det antager som velbegrundede og objektive, altså med andre ord som det, staten har haft held til at tilrettelægge og sætte i system som sund fornuft i bourdieusk forstand. Det er for det første værd at bemærke, at rapporten omtaler økonomisk litteratur, mens flere af referencerne de facto er til sociologisk litteratur. At de anerkendte og prominente internationale forskere som Berkeley-sociologen Manuel Castell og Harvard-soiologen Daniel Bell bliver fremhævet som ophavsmænd til økonomiske værker, udgør en maskering af den mere bløde sociologiske videnskab under dække af den hårdere og matematificerede økonomiske videnskab. Økonomi i modsætning til sociologi er både kendetegnet ved at omhandle værdiproduktionen direkte qua dens fokus på det pekuniære system og ved generelt at blive anset for at være mere objektiv, fordi den arbejder med matematiske modeller. Det er ikke op til mig her at vurdere, hvorvidt disse sociologers arbejder faktisk er konforme i forhold til Danmarks Erhvervsråds økonomiske definitioner af videnssamsfundet. Derimod ønsker jeg at henlede opmærksomheden på den måde, hvorpå deres undersøgelser af den sociale virkelighed inddrages direkte og i affirmativ form i notatet. Danmarks Erhvervsråd søger og opnår gennem reference til Castell og Bell at skabe en ramme for deres undersøgelse, der forlener objektivitet til notatets påstande, sådan at det ikke blot fremstår som en gruppe interessenters holdningstilkendegivelse, men som en analyse med videnskabeligt belæg. Således opnår Bourdieus noget vilde påstand om, at socialvidenskaben spiller en integrerende rolle i konstruktionen af staten, her en konkret bekræftelse. Fra tanke til faktura Mange inden for universitetsmiljøerne er enige om, at sloganet fra tanke til faktura er en direkte underminering af universitetet, som vi kender det. Sloganet er en umiddelbar forlængelse af definitionen af videnssamfundet som et økonomisk begreb. Hvis videnssamfundet, sådan som Erhvervsrådet fremhæver, betyder, at viden [er] uinteressant, hvis den ikke omsættes til kommerciel værdi (Danmarks Erhversråd 2003, 10), så indebærer videnssamfundet en omfortolkning af begrebet viden. Man kan med Bourdieu sige, at når denne omfortolkning er kommet i stand, så skyldes det forskellige interessegruppers kamp om retten til at definere den 5

6 sunde fornuft, som staten udtrykker. Staten er ikke en fast størrelse, tværtimod er den konstrueret og bliver til stadighed konstrueret. Staten er således ikke en selvstændig agent, men det Bourdieu kalder en bank der handler med symbolsk kapital (Bourdieu 1997, 121). Hvem, der sætter den symbolske kapital ind i statens autoritetssystem og bestemmer, hvordan den symbolske kapital skal forstås, kan således forandre sig over tid. Det er netop dette, vi ser et levende eksempel på med den økonomiske definition af videnssamfundet. Sloganet fra tanke til faktura er en omskrivning af CO-industri og DIs notat: Fra forskning til faktura fra Statens forskningspolitik er i høj grad præget af de forslag, som CO-industri og DI gav i deres notat, ligesom ordlyden af sloganet er overtaget næsten ordret. CO-industri og DI anbefalede i sommeren 2001: universiteterne skal overgå til at være selvejende institutioner med uafhængige bestyrelser større satsning på privatoffentlig forskning samt øget støtte til godkendte teknologiske serviceinstitutter omstrukturering af Forskningsrådene sammenlægning af universiteterne I løbet af de syv år, der er gået, er disse forslag, som CO-industri og DI fremlagde, alle blevet gennemført. Hvordan kunne det ske? Viden og demokrati en begrundelsesstrategi Med udgangspunkt i Bourdieus analyse af relationerne mellem de grupper, der eksisterer omkring staten og deres indbyrdes magtforhold, kan vi identificere en forskydning i magtbalancen. Ser vi på etableringen af nationalstaten i det 19. århundrede, så har universitetet historisk spillet en stærk rolle som en institution, der var med til at definere den nationale karakter, og de universitetsansatte professorerne har traditionelt formået at sætte sig igennem som vægtige repræsentanter for staten og for den nationale selvopfattelse. Men med etableringen af videnssamfundet som en økonomisk kategori er universiteternes og især faggrupper som humanioras rolle som dem, der sætter dagsordenen for, hvad der gælder som det umiddelbart korrekte (som den bourdieuske sunde fornuft) blevet skrøbelig. Netop dette, at universiteterne ikke mere er grundpiller i statens institutioner, men er blevet omdannet til selvejende institutioner med uafhængige bestyrelser og med et ønske om, at universitetet selv begynder at tjene penge viser, hvordan den rolle, som universiteterne traditionelt har haft inden for staten, er ved at forandre sig. Gruppen af universitetsansatte har mindre og mindre indflydelse på statens konstruktion af den symbolske 6

7 kapital. Det er i mindre grad tilfældet, at de universitetsansatte, eksperterne i specialiseret faglig viden, eller som Anders Fogh Rasmussen har kaldt denne gruppe, smagsdommerne, er dem, der har adgang til at fylde statens bank med symbolsk kapital. Dermed er denne gruppe presset på fyndigheden af sin udlægning af den sunde fornuft. Sættes dette på spidsen, så kan man hævde, at de universitetsansatte, som i en længere historisk periode har været en integreret del af statens grundlag og således har nydt godt af at være med til at definere den sunde fornuft, er truet på deres position i nærheden af staten. Det er kun de vidensformer, der kan etablere et positivt spin-off med erhvervslivet, hvis udøvere er sikret, at de til stadighed kan spille rollen som et vigtigt grundlag for staten, for borgerne og for velfærden. Derimod er de kritiske og de kulturbevarende vidensformer samt den basale grundforskning ikke med i det økonomiske ideal for videnssamfundet. Disse discipliners udøvere er blevet presset ud i en defensiv yderposition i forhold til muligheden for at præge statens udlægning af den sunde fornuft. Straks skal det dog indskydes, at dette er et fortegnet billede af virkeligheden i Danmark. Vi har for nylig set, hvordan humanistisk viden er blevet brugt konkret til at konstruere danskernes bevidsthed om det danske i og med kanonudvalgenes netop afsluttede arbejde. Kanonarbejdet er et eksempel på, hvordan staten går direkte ind og håndplukker forskere til at fremstille en mere eller mindre vilkårlig orden og rækkefølge af særligt danske litterære værker, særlig dansk arkitektur, billedkunst, design osv., som sidenhen vil kunne blive refereret til som den naturlige rangordning af den danske litteratur, af den danske arkitektur, billedkunst, design osv. Gruppen af kanoner, herunder demokratikanonen, skal indgå i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser, ligesom de spiller en større og større rolle i den danske stats uddannelse af potentielle danske statsborgere i danskundervisningen for udlændinge. I dette eksempel viser brugen af humanvidenskabernes viden sig på linje med den funktion, som Bourdieu tilskrev socialvidenskaberne, nemlig at spille en integrerende rolle i arbejdet med at konstruere staten og statens præferencer. Dette aspekt, som underspilles komplet af erhvervslivets interessegrupper i diskussionen af forskningens rolle i videnssamfundet, viser, hvordan staten i sin bestræbelse på at fremstille sig selv som magtens midte anvender en bredere strategi til skabelsen af vores samtids forståelseskategorier end CO-industris og DIs økonomiske perspektiv. Set ud fra et snævert profit- og nytteoptimerende perspektiv, som COindustri og DI anlægger, fremstår human- og samfundsvidenskaberne som dyre og betydningsløse discipliner. Ved hjælp af en statistik, der viser at også de almindelige danskere er enige i denne antagelse, lader CO-industri og DI deres modvilje mod humanistisk og samfundsvidenskabelig viden fremstå som en folkelig forankret holdning. 7

8 Det fremgår, at statistikken er en opgørelse over befolkningens interesse i forskellige områder inden for forskning. Lad mig gentage kommentaren til statistikken: Ikke overraskende er der størst interesse for forskning i sundhed. Der er dog også en pæn interesse for forskning i teknik og videnskab, derimod er interessen for samfundsfag og humaniora lav (CO-industri og Dansk Industri 2001, 9). Statikken fungerer som en slags indirekte appel til den danske befolknings sunde fornuft, der må kunne indse, at det hverken er humaniora eller samfundsfag, der bedst tjener samfundets interesser, men derimod forskning i sundhed, teknik og (natur)videnskab, som på hver sin måde beriger fællesskabet med konkrete goder. Notatet søger dermed at give sin prioritering af forskningen en indirekte demokratisk begrundelse: Befolkningen interesserer sig alligevel ikke for humaniora og samfundsvidenskab, hvorfor skal staten så bruge skatteborgernes penge på at finansiere denne? Det er simpelthen mest naturligt, at den forskning, der skal styrkes, er den teknisk-naturvidenskabelige, som tillige er den forskning, der er direkte anvendelig for erhvervslivet. Hvem skal sætte dagsordnen for videnssamfundet? Et interessant træk ved den optrappende konflikt mellem traditionel universitetsforskning og den forskning, der er direkte anvendelig for erhvervslivet, er, at erhvervsinteresserne med betegnelsen videnssamfund har fundet et utroligt stærkt symbolsk våben i kampen for at vinde definitionen af 8

9 den sunde fornuft. For ordet videnssamfund er et på alle måder positivt klingende ord. Det at være vidende står i modsætning til at være uvidende og hvem vil ikke være vidende? Et vidende samfund har en medklang af et demokratisk samfund, hvor alle i samfundet er vidende og således også i stand til at gebærde sig i samfundet. Det kan tillige vække stolthed blandt statens borgere at være medlem af videnssamfundet. Ordet viden(s)samfund har således en stærkt integrerende virkning. Hvis samfundet er gennemtrængt af viden, så er det ikke en lille elite, der besidder viden, mens resten af befolkningen lever i uvidenhed. Derfor er diskussion af videnssamfundet også vedvarende koblet op på en diskussion af uddannelse og læring. CO-industri og DI fremhæver: [ ] lande med høje videnniveauer er også lande, hvor borgerne har en høj velstand og velfærd [ ]. Forskningens betydning for vores velstand er ikke alene betinget af, at der fremkommer gode forskningsresultater. Resultaterne bæres af mennesker, så kvaliteterne af de kandidater, der uddannes på universiteterne og som senere ansættes i virksomheder og på institutter, er afgørende. (CO-industri og Dansk Industri 2001, 10). Afrunding I Danmarks Erhvervsråds notat kommer en lignende pointe frem, blot er fokus rykket fra erhvervslivets behov for forskning til de krav, der stilles internt i erhvervslivet til anvendelsen af forskning og viden: I vidensamfundet er det nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, at beskæftige sig med læring inden for den enkelte virksomheds vægge [ ]. Virksomhedens evne til at samarbejde med andre organisationer, for eksempel andre virksomheder og vidensinstitutioner, er afgørende for virksomhedernes organisationsudvikling, hastigheden af innovationer og pris og kvalitet af produkter og serviceydelser. (Danmarks Erhvervsråd 2003, 13). Identifikationen af viden, uddannelse og læring med den viden som erhvervslivet har behov for, er endnu ikke den universelle forståelse af viden, uddannelse og læring. Den modsiges af tendensen med kanonudvalg, der skal fastlægge de vigtigste danske kulturværker, og som er en fremhævning 9

10 af vigtigheden af humanistisk- og samfundsvidenskabelig forskning i skabelsen af statsligt legitimerede forståelseskategorier. Denne form for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning er kendetegnet ved ikke at være kritisk; den stiller ingen spørgsmål til den herskende orden. Tværtimod er den direkte dikteret af statens interesser. I denne form for forskning bliver humaniora og samfundsvidenskaberne bragt i anvendelse af staten. De er således med til at underbygge den forestilling om videnssamfundet, der er på vej til at blive herskende. Derfor bør dem, der repræsenterer et andet syn på, hvad viden indebærer, og hvad idealerne for et videnssamfund bør være, meget snart hæve røsten og give et stærkt alternativ til denne forståelse, hvis ikke videnssamfundet som et økonomisk begreb og som et nationalt projekt i form af kanonerne skal ende med at blive den nye sunde fornuft. Litteraturliste Bourdieu, Pierre: ([1991] 1997) I Statens ånd, in: Af praktiske grunde, København, CO-industri og Dansk Industri: (2001) Fra forskning til faktura. Rapporten kan downloades på adressen Danmarks Erhversråd: (2003) Vidensamfundet en begrebsafklaring. Rapporten kan downloades på adressen 10

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere