Nye regler om foder og fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye regler om foder og fødevarer"

Transkript

1 Nye regler om foder og fødevarer Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode Den 1. januar 2006 indføres nye regler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Branchekoden er en vejledning om, hvordan du kan leve op til de nye regler.

2 Indhold Vejledning om god produktionspraksis en branchekode Nye regler for foder og fødevarer Branchekode for god produktionspraksis Forklaring til de enkelte punkter i branchekoden 1. Dyrkning af afgrøder 2. Indkøb og opbevaring af foder 3. Udfodring, intern transport og udstyr 4. Skadedyrsbekæmpelse 5. Såsæd, kemikalier, medicin og affaldshåndtering 6. Døde dyr 7. Generel smittebeskyttelse 8. Uddannelse 9. Medicinering 10. Rene slagtedyr 11. Analyser og kontrol GRAFISK DESIGN: NINA GRUT MDD FOTOS: JENS TØNNESEN/DANSK LANDBRUGS MEDIER TRYK: COLOR PRINT A/S ISBN EAN OPLAG: EKSEMPLARER DECEMBER

3 Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode Fra den 1. januar 2006 indfører EU nye regler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Selvom reglerne stiller nye administrative krav til den enkelte landmand, har de danske myndigheder ikke ønsket at udmønte dem i en dansk vejledning. Det er Dansk Landbrugs opfattelse, at de nye krav er unødigt bureaukratiske, men da reglerne skal overholdes, har vi anset det for nødvendigt at udarbejde denne vejledning for at gøre det nemmere for dig at opfylde kravene. produktionen i hele kæden fra foderet til de færdige fødevarer sporbarheden af både foder og fødevarer registreringer mv., der dokumenterer, at kravene til produktion og sporbarhed er overholdt. Målet er at producere sikre foderstoffer og fødevarer. De nye regler præciserer, at det som producent er dit ansvar at sørge for det. Selv om EU-reglerne er nye, vil de fleste landmænd i forvejen opfylde en stor del af kravene. Principperne for de nye regler vil ligeledes være velkendte, da de minder om principperne i andre kvalitetsprogrammer som Arlagården, Code Of Practice, Hedegaard foods jord til bord koncept, Kvalitetsstyring i Kyllingeproduktionen, Dansk-IP m.fl. EU-kravene er formuleret meget bredt, og derfor kan der være flere måder at gribe tingene an på afhængig af forholdene på din egen bedrift. Én mulighed er at bruge denne Vejledning for god produktionspraksis også kaldet en branchekode, som landbrugets organisationer har udarbejdet. Branchekoden kan forhåbentlig hjælpe dig til at leve op til de nye EU-krav om god produktionspraksis på din bedrift. Det står dig dog frit for at vælge andre løsninger, men det er under alle omstændigheder dit ansvar, at du overholder lovgivningen. Hvis du vælger at benytte organisationernes branchekode, skal du læse den, udfylde skemaet ved afkrydsning, skrive det under og bruge det samt i øvrigt opbevare materialet. Når myndighederne kommer på kontrolbesøg, vil de gennemføre deres kontrol med udgangspunkt i det udfyldte skema. Branchekoden er anerkendt af Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen. Med venlig hilsen Dansk Landbrug og Dansk Landbrugsrådgivning 3

4 NYE REGLER Nye regler for foder og fødevarer Hvem gælder reglerne for? De nye regler gælder for alle landmænd og andre, der arbejder med foderstoffer og fødevarer. Fødevarer er med undtagelse af foder og non-food stort set alle de produkter, der kommer fra et landbrug, et gartneri eller et akvakulturbrug. Det er dyr, mælk, æg og afgrøder, og det er uanset, om du sælger til slagteri, mejeri, pakkeri og grovvarefirma, eller om du sælger direkte til private. Derfor er stort set alle danske landbrug omfattet af de nye regler, både planteavlere og husdyrproducenter, herunder akvakulturbrug, rideskoler, hestepensioner mm. Du er dog undtaget fra de nye regler, hvis du kun producerer foder: Til dyr, der bruges i egen husholdning, f.eks. foder til et lille hønse- eller fårehold Til dyr, der ikke bruges til fødevarer, f.eks. mink eller hunde/katte Til heste, hvis alle heste i din besætning er mærket med mikrochips med henblik på udelukkelse fra levering til konsum. eller hvis du: Producerer små mængder foder under 5 tons som f.eks. korn eller hø, der sælges lokalt dvs. inden for 20 km. Hvad er god produktionspraksis? God produktionspraksis er retningslinier for, hvordan man kan leve op til den nye lovgivning ved at tilrettelægge produktionen på en måde, så produkterne bliver sikre, og den ikke er til fare for menneskers og dyrs sundhed eller miljøet. God produktionspraksis kaldes også for GMP, der er forkortelsen for den internationale betegnelse Good Manufacturing Practice. Retningslinierne for god produktionspraksis (GMP) består af tre dele: denne generelle beskrivelse et skema med de krav, du skal opfylde en række uddybende forklaringer til skemaet. Skemaet indeholder de processer, som kan forekomme på forskellige landbrug. Det betyder, at nogle af processerne ikke findes i din produktion. Derfor skal du sætte kryds i skemaets første kolonne ud for de processer, som findes på din bedrift, og du skal løbende sørge for, at de processer er i orden. Du skal skrive skemaet under og gemme det. Når myndighederne kommer på kontrolbesøg, vil de gennemføre deres kontrol med udgangspunkt i det udfyldte skema. Kontrolmyndighederne vil fortsat påse, at foderstoflovgivningen i øvrigt er overholdt. Det anbefales, at du går bedriften igennem med skemaet i hånden, for at se om du lever op til kravene. 4

5 NYE REGLER Hvis du anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer i foderet, gælder der skærpede krav til foderproduktionen. Så skal du ud over reglerne for GMP også følge de såkaldte HACCP-principper med brug af kritiske kontrolpunkter. Ifølge HACCP-principperne skal du udpege kritiske kontrolpunkter, hvor der skal vises særlig opmærksomhed. Hvis du alene bruger de såkaldte mineralske foderblandinger, skal du kun følge reglerne for GMP. Hvis du anvender en forblanding, skal det fremgå af indlægssedlen eller fakturaen, at det er en forblanding. Eksempler på brug af rene tilsætningsstoffer er f.eks. brug af aminosyrer eller zink i ren bestand. Hvornår er GMP ikke nok? Landbrugets organisationer har lavet en særskilt vejledning til producenter, som anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer i foderet. Den kan findes på Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside eller rekvireres hos din lokale rådgiver. Hvis du forarbejder nogle produkter yderligere eller sælger direkte fra landbruget, så skal du være opmærksom på, at der kan være yderligere lovgivning, som skal overholdes på hygiejneområdet. Det gælder eksempelvis ved: Vask af grønsager Honningslyngning Slagtning af høns på bedriften Hjorteopdræt Stalddørssalg Gårdbutikker. Hvis du blander og efterfølgende sælger færdige foderblandinger fra et landbrug, skal du følge reglerne for foderstofvirksomheder, jf. Plantedirektoratets hjemmeside. Denne branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen er en beskrivelse af, hvordan lovgivningen på området kan overholdes. Andre branchekoder eller kvalitetsprogrammer forudsætter, at lovgivningen overholdes, så denne branchekode er et supplement hertil. Det er f.eks. i forhold til Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger, Arlagården, Code Of Practice, Hedegaard foods jord til bord koncept, Kvalitetsstyring i Kyllingeproduktionen og Dansk-IP. Det vil derfor være en god ide, at opbevare denne nye branchekode sammen med materialet herfra. Hvordan er sammenhængen til andre branchekoder og kvalitetsprogrammer? Er du økologisk producent, gælder branchekoden også, men du skal fortsat være opmærksom på de særlige krav til økologisk produktion. 5

6 NYE REGLER Hvordan registreres din bedrift? Alle bedrifter, der er omfattet af hygiejnereglerne skal registreres i Plantedirektoratet. For langt de fleste skete det i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling og for nogles vedkommende ved den fælles husdyrindberetning. Hvis du benytter forblandinger eller selv anvender rene tilsætningsstoffer, skal du indberette det til Plantedirektoratet. Ansøgningsskema hertil kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside Hvis du ikke anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer, kan du afvente den indberetning om foderanvendelsen, som forventes at være en del af den fælles husdyrindberetning i Hvis du har ændringer til din indberetning om foderanvendelse, skal du meddele det til Plantedirektoratet. Det kan ske via CHR (gå ind via eller på et indberetningsskema, som vil være at findes på Plantedirektoratets hjemmeside, eller evt. ved et brev. Ændringer kunne vedrøre, om du benytter forblandinger eller iblander rene tilsætningsstoffer i foderet eller ej. Hvad skal dokumenteres? Forordningerne stiller i nogle tilfælde krav om, at du dokumenterer, at du følger reglerne. Dokumentationskravene i forhold til god produktionspraksis (GMP) fremgår bl.a. af skemaet side 8. På bedriften skal du opbevare: Sprøjtejournal Optegnelser om anvendelse af genetisk modificerede frø Tilbageholdelsessedler og optegnelser over anvendelse af lægemidler Salmonelladelresultater og -månedsopgørelse fra slagteri (zoonoseregistret) Breve med analyseresultater af foder eller husdyrsygdomme, som kan have betydning for fødevaresikkerheden Eventuelle breve fra Fødevareregionen vedrørende offentligt tilsyn Kommunens eller private firmaers udleverede dokumentation for skadedyrsbekæmpelse. Desuden skal du i løbet af få dage kunne fremskaffe: Fakturaer på køb og salg af foder Oplysninger om sundhedsanmærkninger fra slagteri. Dokumentationen kan både være på papir og i elektronisk form, og den bør foreligge overskueligt af hensyn til brugbarheden ved kontrol eller øvrig anvendelse. Hvor finder du lovgivningen? De nye EU-regler findes i: Fødevareforordningen (178/2002) Foderhygiejneforordningen (183/2005) Fødevarehygiejneforordningen (852/2004, bilag 4) Foderhygiejneforordningen kan læses på Plantedirektoratets hjemmeside. Fødevareforordningen og fødevarehygiejneforordningen kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside 6

7 NYE REGLER Hvis der kommer nye regler på området, skal branchekoden tilrettes. Landbrugets organisationer vil orientere om eventuelle nye regler på Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside hvor branchekoden som helhed også vil kunne findes. De aktuelle bekendtgørelser kan altid findes på > retsinformation > søgning. Det er dit ansvar, at du hele tiden tager højde for eventuel ny lovgivning. Hvordan opdateres branchekoden? Hvis du har spørgsmål til de nye regler eller til denne vejledning for god produktionspraksis, kan du rette henvendelse til dit lokale rådgivningscenter. Hvor kan du få svar på dine spørgsmål? Relevante hjemmesider: Dansk Landbrugsrådgivning Plantedirektoratet Fødevarestyrelsen 7

8 SKEMA Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen For uddybende anbefalinger samt henvisninger til bekendtgørelser mv., se side 12. Skemaopdeling: Proces: Beskriver de arbejdsgange eller områder i landbrugsproduktionen, der har betydning for fodersikkerhed eller fødevaresikkerhed. Sikringspunkt: Beskriver de handlinger/tiltag, der skal sikres eller kontrolleres. Håndtering og dokumentation: Kort forklaring på, hvordan sikringspunktet anbefales håndteret samt den lovpligtige dokumentation. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til side 12. Sæt kryds i 1. kolonne ud for de processer, som forekommer på din bedrift. Nr. Proces Sikringspunkter Håndtering og dokumentation 1.0 Dyrkning af afgrøder, Kontroller, om tidsfristerne for Anvend sprøjtejournal herunder afgræsning. sprøjtning overholdes og det rigtige som dokumentation. sprøjtemiddel benyttes inden sprøjtning, høst og evt. afgræsning. Dyrkning af genetisk Oplys Plantedirektoratet om dyrkning af Før journal og informer køber. modificerede afgrøder. genetisk modificerede afgrøder. Søg om godkendelse til dyrkning af genetisk modificerede afgrøder. Uddan medarbejdere til dyrkning. 1.1 Udbringning af slam. Anvend spildevandsslam, som beskrevet Før gødningsregnskab. i lovgivningen. 1.2 Udbringning af Udbring ikke husdyrgødning på arealer, Overhold den anbefalede tidshusdyrgødning. som umiddelbart efter skal høstes/ frist for høst/afgræsning. afgræsses. Før gødningsregnskab. Rengør gyllevogne udvendigt inden udkørsel på anden bedrift. 1.3 Høst, herunder Kontroller, at høstudstyr er rent. Rengør om nødvendigt ensilering. udstyret før ibrugtagning. 1.4 Intern transport af Kontroller, at udstyr og faciliteter til afgrøde. intern transport er rent. 2.0 Indkøb af foder. Køb kun foder fra registrerede eller godkendte virksomheder/landbrug. 8

9 SKEMA Nr. Proces Sikringspunkter Håndtering og dokumentation 2.1 Varemodtagelse og Kontroller foder ved modtagelse. Sammenlign varen med følgeudlevering. Mærk tydeligt silo eller tank. seddel/indlægsseddel/faktura. Kontroller, at foderet kommer i den Vær opmærksom på lugt, rette silo, tank eller planlager. temperatur og friskhed. Gem faktura og evt. følgeseddel/indlægsseddel. 2.2 Forarbejdning af Adskil foder og fødevarer fra råvarer, lagring og forurenende stoffer, f.eks. gødning, konservering af foder. bekæmpelsesmidler og rengøringsmidler. Adskil foder med indhold af lægemidler eller tilsætningsstoffer fra andet foder. Undgå skimmeldannelse. Tørring eller køling kan foretages for at undgå skimmeldannelse. Vær opmærksom på temperatur og fugtighed især i starten af lagerperioden. 2.2 Planlager. Hold lagre rene. Markstakke eller Afdæk foder i markstakke eller planlager Følg god ensileringspraksis. planlager (ensilage). omhyggeligt for at undgå forurening og Sikre at løst liggende foder iltning. ikke fremmer varmedannelse. Gastæt silo. Undgå skimmeldannelse ved iltning. Forhindre ilttilførsel. Kontroller løbende tryk i siloen. Rengør siloen ved tømning. Sækkevarer. Undgå skimmeldannelse. Opbevar sækkevarer tørt. Undgå beskadigelse af emballage. Silo eller tank. Undgå skimmeldannelse. Hold silo eller tank ren. Undgå forkert vare i silo. Mærk tydeligt silo eller tank. 2.3 Blanding af foder. Anvend de rigtige råvarer og mineral- Kontroller vejesystem. blandinger. Kontroller indtag. Doser korrekt i blanderen. Kontroller restmængder. Sikre, at restmængden ikke overstiger Renhold blandetank og den planlagte mængde. råvareindtag. Renhold blanderen og råvareindtaget. Adskil foder med indhold af lægemidler eller tilsætningsstoffer fra andet foder. 2.4 Vand til drikkebrug Anvend vand af god kvalitet i tilstræk- Tøm og rens regelmæssigt og vådfodring. kelige mængder. vandkar og vandkopper for Før tilsyn med vandkar, vandkopper foderrester, gødning og urin. og vandnipler. 2.5 Vand til rengøring. Anvend vand af god kvalitet. 9

10 SKEMA Nr. Proces Sikringspunkter Håndtering og dokumentation 2.6 Vand til vanding af Anvend vand af drikkevandskvalitet. spiselige gartneriafgrøder. 3.0 Udtagning fra foder- Kontroller, at foderet ikke er blevet Kontroller ved udtagning for lager og udfodring. fordærvet. begyndende varmedannelse Kasser fordærvet foder. og råd i ensilagen. Sikre, at foderet ikke forurenes med Renhold transportudstyr. jord, gødning eller andre uønskede Hold transportvejene i god stoffer ved udtagning og udfodring. stand. Rens ved hver udfodring overgange på foderbord og tilstødende indgange til foderbord, krybber mv. Drøvtyggere og heste Svin og fjerkræ 3.0 Udfodring. Kontroller, at foder til forskellige Kontroller rørføring og dyregrupper ikke sammenblandes. silopåfyldning. 3.1 Foderautomater, Kontroller regelmæssigt for forurening Rengør overgange for dyrene foderbord/krybbe. af automater og foderbord for at sikre med vand. gode hygiejniske forhold omkring Fej og rengør foderbord. dyrenes ædeplads. Rengør krybber, skåle og automater. 3.2 Bygninger, anlæg og Kontroller regelmæssigt for lækager, Hold bygninger, anlæg og udstyr. skader mv. udstyr rene og i god stand/ ved lige. 4.0 Forebyggelse og Sikre foderlagre og besætning bedst Observer jævnligt for tegn på bekæmpelse af muligt mod skadedyr. forekomst af skadedyr. skadedyr. Før tilsyn med giftkasser omkring bygninger og inde i bygninger. Hold orden i og omkring bygninger. Opbevar dokumentation for skadedyrsbekæmpelse. 5.0 Opbevaring af såsæd, Opbevar såsæd, kemikalier og medicin Opbevar indkøb såvel som kemikalier og medicin. forsvarligt. rester/affald på et lovligt indrettet sted. 5.1 Farligt affald og Opbevar farligt affald og emballage Hold emballage og medicinemballage. forsvarligt ved modtagelse/transport rester adskilt fra foder, og anvendelse. fødevarer og dyr. Opbevar affaldet på forsvarlig måde, indtil bortskaffelsen kan finde sted. 10

11 SKEMA Nr. Proces Sikringspunkter Håndtering og dokumentation 6.0 Døde dyr. Opbevar døde dyr isoleret fra foder, føde- Rekvirer umiddelbar varer og levende dyr indtil afhentning. afhentning til destruktion. 7.0 Generel Fastlæg og indfør adgangsregler til Følg overvågningsprogrammer. smittebeskyttelse. besætningen. Følg adgangsregler. Vær opmærksom på forekomst af Tilkald dyrlæge ved mistanke smitsomme husdyrsygdomme. om de anmeldepligtige smitsomme husdyrsygdomme. Vær opmærksom på sygdomsforekomst hos personale. Før journal over forekomst af sygdomme med mulig indflydelse på sikkerheden af animalsk produktion. 8.0 Uddannelse. Sikre mod fejl i håndtering af foder, Instruer den ansvarlige for kemikalier, medicin mv. opgaven i de opgaver, der Sikre mod fejl i forbindelse med pålægges. dyrkning, transport og opbevaring af Sikre faglige færdigheder ved afgrøder. nyansættelse og nye opgaver. Sikre god personalehygiejne. Følg produktspecifikke anvisninger vedrørende sundhedsrisici. 9.0 Medicinering. Kontroller færdigvaresiloer og transport- Følg dyrlægens anvisning. system for at sikre, at den rigtige dyre- Følg dyrlægeforskrifter/ gruppe får den rette foderblanding. almen registrering iht. medici- Adskil foder med indhold af lægemidler nallovgivningen. Registrer eller tilsætningsstoffer til en bestemt behandlede dyr samt udfør dyregruppe fra andet foder. evt. krævet mærkning. Overhold tilbageholdelsesfrist. Nyt personale skal gennemgå Sørg for, at personalet har modtaget medicinhåndteringskursus. instruktion i medicinering Rene slagtedyr. Hold dyrene passende rene. Vurder dyrenes renhed ved levering. Rengør om nødvendigt Analyser og kontrol. Følg op på analyse- og kontrolresultater, Registrer analyse- og kontrolder kan have betydning for fødevare- og resultater og iværksæt evenfodersikkerheden. tuelle nødvendige afhjælpende foranstaltninger på basis heraf. Som den ansvarlige for bedriften ønsker jeg at følge Branchekode for god produktionspraksis og har vurderet, at bedriften er omfattet af de afkrydsede processer. Underskrevet den Ansvarlig for bedriften 11

12 FORKLARING TIL SKEMA Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen Forklaring til de enkelte punkter i skemaet/branchekoden Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning Krav: Afgrøderne skal sikres mod farlig forurening og giftige stoffer. Producenten sørger for, at afgrøden bliver produceret under de betingelser, der gælder på den enkelte ejendom mht. økologisk eller konventionel drift. Det sikres, at sprøjtefrister og behandlingsfrister overholdes. For at sikre at grænseværdier ikke overskrides, kan det i nogle tilfælde medføre, at høsttidspunktet skal udskydes. Dokumentation skal foreligge i form af sprøjtejournal. Sprøjtejournalen skal indeholde nedenstående oplysninger og skal føres løbende af ejeren eller brugeren af arealet og senest 7 dage efter anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtejournalen skal opbevares i mindst 5 år. Minimumskrav til oplysninger i sprøjtejournalen: Markens/arealets identifikation Markens/arealets størrelse i ha (angives med 1 decimal) eller for væksthus i m 2 Afgrøde/kultur Anvendt middel, dosering pr. ha (landbrug/gartneri/planteskole) eller for væksthus pr. m 2 Dato for anvendelsen Ejers/brugers navn. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 492 af 7. juni 1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget Dyrkning af genetisk modificerede afgrøder Krav: Der skal foreligge en godkendelse af dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, og Plantedirektoratet skal oplyses om dyrkningen. Ved dyrkning af gensplejsede afgrøder skal Plantedirektoratets retningslinier følges. Plantedirektoratet offentliggør, hvor der bliver dyrket genetisk modificerede afgrøder. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2005 om dyrkning mv. af genetisk modificerede afgrøder 12

13 FORKLARING TIL SKEMA 1.1 Udbringning af slam Krav: Der må ikke ske forurening af afgrøder med tungmetaller og smitstoffer. For mængden af slam skal der i lighed med brug af husdyrgødning føres gødningsregnskab. Desuden skal følgende iagttages vedrørende spildevandsslam: Ikke behandlet slam må ikke anvendes til jordbrugsformål Hygiejniseret slam må anvendes forud for alle afgrøder, medmindre der er stillet andre krav (DQC, Arlagården m.fl.) Stabiliseret og komposteret slam må ikke anvendes til fortærbare afgrøder som f.eks. grøntsager, kartofler, græs og majs til foder eller sukkerroer senere end 1 år forud. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Bilag Udbringning af husdyrgødning Krav: For at hindre smittespredning må der ikke ske gødningsforurening af foder og fødevarer. For mængden af husdyrgødning føres gødningsregnskab. Undgå smittespredning. De veterinære anbefalinger om udbringning af gylle til græsmarker er følgende: Gylle bør ikke anvendes på græs til afgræsning og staldfodring, men til slætafgrøder (ensilage, hø eller grønpiller) Hvis man undtagelsesvis skal anvende gylle til græs til afgræsning og staldfodring, bør det ske snarest efter 1. februar Hvis gylle anvendes til græs til afgræsning og staldfodring, bør afgræsning/ afslåning tidligst påbegyndes 30 dage efter udbringning af lagret gylle og tidligst 60 dage efter udbringning af ikke-lagret gylle Ved lagret gylle forstås gylle, som er opbevaret uden frisk tilledning i mindst 60 dage i sommerperioden og mindst 90 dage i efterårs- og vinterperioden Nedfældning af gylle reducerer ikke risikoen for smittespredning væsentligt i forhold til slangeudlægning Under gylleudbringning skal man så vidt mulig undgå at køre, hvor der allerede er udbragt gylle. Det spreder smitte. 13

14 FORKLARING TIL SKEMA 1.3 Høst (ensilering) Krav: Afgrøden høstes, uden at den forurenes med uønskede stoffer f.eks. gødning. Afgrøden høstes og samles på en hensigtsmæssig måde, så risiko for forurening fra jord, gødningsrester mv. minimeres herunder at eventuelt vildt på marken er afdrevet før høst. Opbevaring af afgrøden både ude og inde bør ske på et fast underlag. Der skal være fokus på kritiske punkter i maskinkæden. Det vil sige skårlægning, rivning, snitning samt transport og indlægning i silo eller stak. Transportvejene til og omkring ensileringsstedet skal holdes frie for gødningsrester. Også under fugtige betingelser bør man sikre, at der ikke kommer sand og jord i afgrøden. Kun godkendte ensileringsstoffer må benyttes. Se pjece: Ensilering et håndværk. Landbrugsforlaget, Landscentret, Skejby 1.4 Intern transport (planteavl) Krav: Produkter må ikke forurenes med jord, gødning og andre uønskede stoffer. Det kontrolleres, om udstyr og faciliteter til intern transport er rent, inden det tages i brug. Afsnit 2. Indkøb og opbevaring af foder 2.0 Indkøb af foder Krav: Der må kun foretages indkøb fra godkendte eller registrerede virksomheder / landbrug. Enhver form for indkøb af foder må kun ske fra godkendte eller registrerede virksomheder/landbrug. Alle landbrug, som har indsendt ansøgning om enkeltbetalingsordning i 2005, er automatisk registreret i Plantedirektoratet. Ved valg af ny leverandør eller i tvivlstilfælde sikres, at leverandøren er registreret eller godkendt. Det er muligt at se en liste over registrerede virksomheder, men pt. ikke landbrug, på Plantedirektoratets hjemmeside: > virksomheder > foder > virksomhedsliste 14

15 FORKLARING TIL SKEMA Ved indkøb skal man forholde sig kritisk til udbuddet af stoffer. Visse stoffer kan være til fare for mennesker og dyrs sundhed og miljøet, selvom de kan købes i fri handel. 2.1 Varemodtagelse og udlevering Krav: Varen er sporbar. For at sikre fuld sporbarhed er det nødvendigt at kunne dokumentere, hvor alt foder kommer fra. Som dokumentation gemmes faktura fra foderleverandøren i 5 år. Selv om fakturaer i perioder opbevares hos økonomikonsulent/revisor, kan den fremskaffes på anmodning fra myndigheder, og foderleverandøren skal altid kunne redegøre for, hvorfra foderpartiet stammer. Det skal, uanset om foderet købes fra en foderstofforretning eller en landmand, sikres: At foderet kan spores tilbage til leverandøren (leverandørnummer, batch/ partinummer). Sikre eksempelvis en skriftlig faktura med batchnummer At de modtagne foderstoffer er den korrekte vare og af den bestilte kvalitet At mineralske foderblandinger, tilskudsfoder og færdigfoder er i overensstemmelse med indlægssedler og/eller følgesedler At siloer er tydeligt mærkede, så foder leveres i den rigtige silo At temperaturen i varen vurderes og ikke ligger væsentlig over omgivelsestemperaturen At der ved køb af korn, proteinråvarer og grovfoder direkte fra andre landmænd, anvendes faktura som dokumentation, og at det sikres, at varen er af sund kvalitet At egenproducerede råvarer som korn, proteinråvarer og grovfoder vurderes inden brug. 2.2 Forarbejdning af råvarer, lagring og konservering af foder Krav: Der må ikke ske farlig forurening med gødning, pesticider og rengøringsmidler. Undgå skimmeldannelse. Det skal sikres: At foderet ikke forurenes med gødningsstoffer, pesticider og andre uønskede stoffer At foder med indhold af lægemidler holdes adskilt fra andet foder At foder med indhold af fodertilsætningsstoffer som kun må gives til en bestemt dyreart eller aldersgruppe, skal holdes adskilt fra andet foder At foderet ikke forurenes via skadedyr At opbevaringsfaciliteter er tilstrækkeligt rene og rengøres regelmæssigt At råvarer/foderblandinger ikke kommes i forkerte siloer At der ikke sker råd og mugdannelse At der ikke sker forurening fra hunde- og kattefoder mv. indeholdende animalske proteiner (kød-/benmel). Hunde- og kattefoder må ikke opbevares på foderlageret. Fiskemelsprodukter må ikke anvendes til drøvtyggere og skal opbevares adskilt fra varer i kvægproduktionen. 15

16 FORKLARING TIL SKEMA Der skal være gode tilkørselsforhold til siloanlægget og planlageret. Foderet skal opbevares tørt, og det skal så vidt muligt forhindres, at foderet forurenes med hunde- og katteekskrementer. Fodersiloer skal være rene inden påfyldning. 2.3 Blanding af foder Krav: Råvarer, tilskudsfoder og mineralsk foder og eventuelle forblandinger eller tilsætningsstoffer skal doseres korrekt i blanderen. Ved blanding af foder skal det sikres: At de rigtige råvarer anvendes At råvarerne tages ind i en hensigtsmæssig rækkefølge At råvarerne doseres korrekt At der ikke sker fejlagtig dosering af tilsætningsstoffer At restmængden reduceres mest muligt At blande- og forsyningsveje er renholdte At råvarer, tilskudsfoder og mineralsk foder og eventuelle forblandinger eller tilsætningsstoffer er opblandet ensartet At der tages særlige hensyn ved blanding af foder med indhold af fodertilsætningsstoffer eller lægemidler, som ikke er beregnet til alle dyr. Det er vigtigt at undgå forurening af de efterfølgende foderblandinger. For at sikre korrekt blanding af foderet skal anlægget kontrolleres med jævne mellemrum. Specielt er det vigtigt at sikre, at anlæggets vejeceller vejer foderet korrekt. Det skal ved ibrugtagning af et nyt anlæg sikres, at de forskellige forsyningsveje af råvarer (snegle, påslag, redlere mm.) er korrekt monteret, så der ikke forekommer utilsigtet sammenblanding af råvarer. Vejledning i blanding af tørfoder og vådfoder kan findes på Landsudvalget for Svins hjemmeside under INFO SVIN: Tørfoder: > foder > foderfremstilling og opbevaring > blanding af tørfoder Vådfoder: > foder > foderfremstilling og opbevaring > blanding af vådfoder og > foder > foderfremstilling og opbevaring > vådfoder (checkliste): notat Vand til drikkebrug og vådfodring Krav: Dyrene tildeles vand af god kvalitet. Dyrene skal have adgang til rigeligt vand af god kvalitet. 16

17 FORKLARING TIL SKEMA Kar, kopper og drikkenipler renses jævnligt. Det sikres, at der er vand af god kvalitet i marken ved afgræsning helst ledningsvand. 2.5 Vand til rengøring af malkeanlæg Krav: Til rengøring anvendes vand af tilstrækkelig god kvalitet Hvis der benyttes vand fra egen boring eller fælles boring med under 10 brugere, skal der foretages forenklet kontrol mindst en gang årligt af et godkendt laboratorium. Producenten kan tegne et abonnement hos et laboratorium til at forestå de kontroller, som hans produktion er omfattet af i lovgivningen. Hvis der benyttes vand fra et alment indvindingsanlæg, ligger ansvaret for kontrol af vandkvalitet ved vandværket. 2.6 Vand til vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder Krav: Til vanding af spiselige gartneriafgrøder anvendes vand af drikkevandskvalitet. Hvis der benyttes vand fra egen boring eller fælles boring med under 10 brugere, skal der foretages forenklet kontrol mindst en gang årligt af et godkendt laboratorium. Producenten kan tegne et abonnement hos et laboratorium til at forestå de kontroller, som han produktion er omfattet af i lovgivningen. Hvis der benyttes vand fra et alment indvindingsanlæg, ligger ansvaret for kontrol af vandkvalitet ved vandværket. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 3.0 Udtagning fra foderlager og udfodring (drøvtyggere og heste) Krav: Foderet må ikke forurenes med jord, gødning og andre uønskede stoffer. Der må ikke anvendes fordærvet foder. Forurenet og fordærvet foder fjernes og kasseres. Afsnit 3. Udfodring, intern transport og udstyr Løstliggende foder, som kan give varmedannelse, skal undgås. Ved udtagning af foder fra ensilagestakke eller siloer skal indtrængning af ilt undgås. Wrapballernes plast bør løbende tjekkes i opbevaringsperioden, og eventuelle huller tapes hurtigst muligt til. 17

18 FORKLARING TIL SKEMA Endvidere bør følgende følges: Åbn aldrig stakken, før udtagning begynder Plasten skal ligge stramt hen over ensilagen, fordi blafrende plastik virker som en luftpumpe Der må ikke kunne slippe luft ind under plastikken ved snitfladen. Læg eventuelt en række sandsække eller halmballer langs snitfladen Stakken skal have en ren og lodret snitflade Ensilage skal skæres eller trækkes ud af stakken, den må ikke løftes op og ind i stakken Ensilage skal kasseres, hvis den er inficeret med svampe eller mug Ensilage skal have en vellugtende krydret duft. Se pjece: Ensilering et håndværk. Landbrugsforlaget, Landscentret, Skejby For at undgå forurening af foderet holdes transportvejene rene. Derved undgås indslæbning af urenheder på foderbordet. Udstyr, som anvendes til fodertransport og udfodring, holdes rene. Om nødvendigt afvaskes hjulene på udstyret, som kommer i berøring med foderet. Om nødvendigt afvaskes transportudstyret med vand og eventuelt desinficeres. Vedligeholdelse af transportvejene omkring bygninger. Hunde og katte må ikke fodres i stalden. Hunde- og kattefoder må ikke opbevares i stalden. 3.0 Udfodring (svin og fjerkræ) Krav: Foder til forskellige dyregrupper må ikke sammenblandes. Ved intern transport af foder skal det sikres: At foderblandinger anvendes til den dyregruppe, blandingen er bestemt til At afblandning undgås. Det skal sikres, at udfodringsanlægget udfodrer de rigtige foderblandinger til de rigtige dyregrupper. Hunde- og kattefoder, der kan indeholde kød og benmel, må ikke forefindes i stalden. Der er risiko for afblanding ved anvendelse af især tørfoder. Vær opmærksom på, at dette minimeres. Se INFO SVIN: > foder > fejl ved råvarer > afblanding af foder 18

19 FORKLARING TIL SKEMA 3.1 Foderautomater, foderbord/krybbe Krav: Der skal være rengjort og herske gode hygiejniske forhold på og omkring foderbord og ædeplads. Dyrene skal kunne æde frisk foder. Det kontrolleres dagligt, at foderbord, krybbe skåle o.l. er rene. I svineproduktionen tømmes og renses automaterne efter behov. Det bør bl.a. ske, når der indsættes et nyt hold dyr. Personer, der færdes på foderbordet, skal udvise god hygiejnisk adfærd. Passageovergange på foderbordet rengøres, før der foregår færdsel med transportudstyr m.m. Som en beskyttelse mod gødningsforurening bør der være etableret en plade, som enten dyrene passerer hen over, eller fodertransporten foregår hen over. Tværgående gange til og fra malkning rengøres efter hver malkning. Kontroller for foderrester på skjulte steder både på fastmonteret udfodringsudstyr og mobilt udstyr. Gummibånd eller kæder, som anvendes af transportudstyr, skal holdes rene. Regelmæssig rensning/rengøring af materiel udføres. 3.2 Bygninger, anlæg og udstyr Krav: Der skal ske vedligeholdelse med henblik på sikring mod lækager (olie, glas mv.) samt skadedyr. Bygninger, anlæg og udstyr skal indrettes og vedligeholdes, så risiko for forurening med uønskede stoffer (olie, glas, sprøjtemidler, gødningsstoffer m.m.) minimeres. Faciliteterne skal renholdes, og det skal så vidt mulig forhindres, at såvel kæledyr som skadedyr kan forårsage farlig forurening. 4.0 Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr Krav: Skadedyr bekæmpes for at minimere risikoen for at overføre smitstoffer. Afsnit 4. Skadedyrsbekæmpelse Udendørsarealer samt området omkring foderopbevaringen holdes ryddeligt og renholdt. Aftale med sikringsselskab anbefales. 19

20 FORKLARING TIL SKEMA Ved mistanke om forekomst af rotter skal der ske anmeldelse til kommunen. Eventuel forekomst og bekæmpelse registreres. Ved bekæmpelse af og sikring mod rotter etableres et bekæmpelsesprogram, som omfatter systematisk udlægning af rottebekæmpelsesmidler i foderdepoter. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 611 af 23. juni 2001 om bekæmpelse af rotter mv. Afsnit 5. Såsæd, kemikalier, medicin og affaldshåndtering 5.0 Opbevaring af såsæd, kemikalier og medicin Krav: Såsæd, kemikalier og medicin skal opbevares forsvarligt og må ikke komme i utilsigtet kontakt med foder, fødevarer og dyr. Såsæd, kemikalier og bekæmpelsesmidler skal altid opbevares utilgængelige for børn og ikke sammen med fødevareprodukter, foderstoffer og medicin. Medicin til dyr må ikke opbevares efter ordineringsperiodens udløb. Bekæmpelsesmidler, klassificeret som giftige eller meget giftige bekæmpelsesmidler, skal opbevares under lås. Genetisk modificeret såsæd skal opbevares adskilt fra anden såsæd. 5.1 Farligt affald og emballage Krav: Farligt affald må ikke komme i kontakt med foder, fødevarer og dyr, udstyr eller transportudstyr til foder eller fødevarer. Emballage skal generelt behandles i henhold til leverandørens bortskaffelsesanvisning. Afbrænding af emballage er ikke tilladt hverken udendørs eller i halmfyr. Mange typer emballage kan, efter en fuldstændig tømning og for dunkes vedkommende en grundig skylning med vand 3 gange, bortskaffes med husholdningsaffaldet. Følgende affald skal afleveres til modtagestation eller -plads: Rester af bekæmpelsesmidler Emballage fra midler, der er klassificeret som Meget giftig eller Giftig Emballage, der ikke kan rengøres. Følgende affald kan sendes med dagrenovation: Rengjort emballage fra midler, som er klassificeret: Sundhedsskadelig, Ætsende eller Lokalirriterende ifølge etiketten, samt tom medicinemballage. Medicinrester samt brugte kanyler afleveres enten til: Dyrlæge 20

Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen

Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen Forklaring til de enkelte punkter i skemaet/branchekoden Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning Krav: Afgrøderne

Læs mere

Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode

Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode November 2010 2. udgave Side 1 Indhold Forord 4 Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 5 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning

Læs mere

Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode

Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode KO krav og deres sammenhæng til branchekode krav 7.1 Miljø 1.1 Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord, undergrund 1.2 Anvendelse

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Nye regler om foder og fødevarer

Nye regler om foder og fødevarer Nye regler om foder og fødevarer Vejledning om god produktionspraksis i akvakulturproduktionen - en branhekode Den 1. januar 2006 indførtes nye produktionsregler for hygiejne ved produktion af fødevarer

Læs mere

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en svinebedrift. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte også er en del af et svinebrug, brug derfor også fokusliste

Læs mere

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen December 2006 Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (Til Fødevareregionerne) Afsnit I Formål, regelgrundlag og branchekode Formål Formålet med hygiejnekontrol er at sikre, - at gældende

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Påstande Foto: Øgendahl Maskinfabrik Fordele ved hjemmeblanding Billigere foder Frisk foder

Læs mere

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug)

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Indhold 1. Indledning... 1 2. Kvalitetsstyring... 1 3. Risikoanalyse - HACCP-analyse...

Læs mere

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Transport af foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet September 2010 ISBN 978-87-7083-921-1 Fotos: Transporterer du foder? Denne

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED 9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED For 50 år siden og tidligere blev fødevarer produceret lokalt, så når landmanden skulle købe varer hos købmanden, blev købmandens regning måske betalt med æg, som så

Læs mere

Vigtige regler for hold af heste i Danmark!

Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU regler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.: d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.:

d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.: d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.: ANSØGNING OM AUTORISATION SOM ØKOLOGISK FODERSTOFVIRKSOMHED Til virksomheder, der vil producere, behandle, opbevare, importere, sælge og/eller eksportere foderstoffer med henvisning til den økologiske

Læs mere

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning for leverandører

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Fødevarekædeoplysninger

Fødevarekædeoplysninger Retningslinier / Branchekode Fødevarekædeoplysninger Håndtering på svineslagterier 1. december 2009 Rev. 18. juni 2010 Indholdsfortegelse 1 Baggrund formål:... 3 2 Dækningsområde... 3 3 Krav... 3 4 Regelhenvisninger:...

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

1. Generelle oplysninger om virksomheden I skriver virksomhedens/produktionsenhedens navn under punkt a).

1. Generelle oplysninger om virksomheden I skriver virksomhedens/produktionsenhedens navn under punkt a). Vejledning i at udfylde skemaet: Ansøgning om autorisation til produktion, behandling, opbevaring, import, salg og eksport af økologiske produkter til brug for den økologiske jordbrugsproduktion I skal

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion NaturErhvervstyrelsen Administrativ Jordbrugskontrol Team Økologiadministration Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 33 95 80 00 E-mail: jordbrugskontrol@naturerhverv.dk CVR-nr.: DK-20814616 Ansøgning

Læs mere

Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier

Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier J.nr. 14-3410-000002 Instruksen træder i kraft marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Høring vedrørende dansk foderstoflovgivning, som ændres som følge af de nye forordninger hhv. om krav til foderstofhygiejne

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Landmandsvejledningen)

Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Landmandsvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Landmandsvejledningen) Dette retteblad indeholder

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Vejledning til udfyldning af skemaet: Ansøgning om autorisation som økologisk foderstofvirksomhed

Vejledning til udfyldning af skemaet: Ansøgning om autorisation som økologisk foderstofvirksomhed Vejledning til udfyldning af skemaet: Ansøgning om autorisation som økologisk foderstofvirksomhed Ansøgning om autorisation som økologisk foderstofvirksomhed, skal anvendes af virksomheder, der ønsker

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG FarmTest Kvæg nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG FarmTest Kvæg nr. 63 Foderopbevaring 2009 Side 2 FODEROPBEVARING FarmTest nr. 63 April 2009 Titel Foderopbevaring Forfatter Anne Skøtt Jensen og Mads Urup

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

VEJLEDNING OM HESTEHOLD

VEJLEDNING OM HESTEHOLD VEJLEDNING OM HESTEHOLD - til dig, der har mere end fire heste mest Miljøregler for indretning og drift af hestehold. Vejledningen er lavet af: Odder Kommune Miljøregler Når du har mere end fire heste

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Gribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside.

Gribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside. Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder. I områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål eller til blandet

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Affaldssortering i landbruget

Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Normalt opfatter vi affald som alt det, vi smider væk. Men meget affald er også en brugbar ressource, der ikke bør gå tabt. I fremtiden bliver

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Aut.nr.: Sagsnr.: 1. Generelle oplysninger om virksomheden. 2. Ansøgning

Aut.nr.: Sagsnr.: 1. Generelle oplysninger om virksomheden. 2. Ansøgning ANSØGNING OM AUTORISATION TIL PRODUKTION, BEHANDLING, OPBEVARING, IMPORT, SALG OG EKSPORT AF ØKOLOGISKE PRODUKTER, TIL BRUG FOR DEN ØKOLOGISKE JORDBRUGSPRODUKTION Aut.nr.: Sagsnr.: I skal udfylde alle

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Kvalitetsstyring ved handel med foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Juli 2010 ISBN 978-87-7083-881-8 Fotos: Per Gudmann og

Læs mere

I forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport.

I forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport. 1 - - Tilsynsbrev 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Mattrupgaard - v/ Miljøtilsyn på, Kommune har d. 22. juni 2015 gennemført et miljøtilsyn

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer

Læs mere

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Plantedirektoratet AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol JULI 2005 Gældende fra den

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold Vejledning om hestehold Vejledning om heste hold. Hvor må man holde hest? Heste er sidestillet med landbrugsdyr og hører derfor til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder.

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Indledning Denne pjece er henvendt til

Læs mere

Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier

Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier Produkter, affald m.v. teknik og miljø Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier i Horsens Kommune Produkter, affald m.v. Regulativet for opbevaring

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

-Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden!

-Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden! Klovbade til kvæg -Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden! Ved kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane et@lvk.dk mobil 40 18 11

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG KHL 10. November 2016 Niels Finn Johansen og Susanne Kabell SEGES Økologi/Fjerkræ LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG Støttet af promilleafgiftsfonden KONSUMÆGSHØNSEHOLD, REGISTRERING Besætninger med flere

Læs mere

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler.

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Planter Nyropsgade 30, 1780 København V. E-mail: xkar@naturerhverv.dk Vejledning i at anmelde arealer til avl af

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Sikring af kvaliteten på kornlageret

Sikring af kvaliteten på kornlageret Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig

Læs mere

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger 1. Indledning Vejledningen henvender sig til ansatte i Fødevarestyrelsen samt i andre myndigheder, der i deres arbejde færdes på

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i )

Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i ) Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i 2006 1) I medfør af 1, stk. 3, nr. 11, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000, som ændret ved lov nr. 376 af 28. maj 2003

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19 Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon direkte: 7376 7283 Email: jnp@aabenraa.dk Miljøtilsyn på landbrugsejendom Acadresag: 07/50725 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.00 1. Ejendommen Navn: Søren Winum Jessen Ejendommens

Læs mere

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen GMO - regler og godkendelse GMO konference 2011 Danmarks Landboungdom Af Bruno Sander Nielsen GMO er gennemreguleret Der må i EU ikke markedsføres en GMO eller produkter produceret herfra med mindre der

Læs mere

UDKAST 7. oktober 2004

UDKAST 7. oktober 2004 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 39 O UDKAST 7. oktober 2004 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2,

Læs mere

Kontrollen af foder for forurening med dioxin og PCB i 2011

Kontrollen af foder for forurening med dioxin og PCB i 2011 Kontrollen af foder for forurening med dioxin og i April Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kolofon Denne vejledning er udarbejdet i af Fødevarestyrelsen, Foder. Fotograf(er):

Læs mere

gårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter

gårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter gårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter marts 2015 Indholdsfortegnelse: 1. Beskrivelse af virksomheden. 2. Råvarer. (dyrket her / indkøbt) 3. Produktion. 4.

Læs mere

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning. TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere