Teksten stammer fra Statens Øjenkliniks hjemmeside, som findes på adressen: 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teksten stammer fra Statens Øjenkliniks hjemmeside, som findes på adressen: www.visaid.dk 2004"

Transkript

1 Page 1 of 34 Synshandicap Teksten stammer fra Statens Øjenkliniks hjemmeside, som findes på adressen: Hvad er et synshandicap? Nedsat syn eller synshandicap viser sig ved, at man ikke længere kan skelne detaljer på sædvanlig afstand, men skal tættere på emnet. Synet måles ved en synsprøve, hvor personen præsenteres for en række testsymboler af forskellig størrelse i en bestemt afstand. Måleresultatet angiver en synsstyrke, der som regel udtrykkes med en brøk. Synsbrøken er forholdet mellem testpersonens synsafstand i tælleren og den afstand en tænkt normalperson vil kunne se det samme testsymbol på i nævneren. Eksempel: synsbrøken 6/18 fortæller, at en person ved en synsprøve på 6 meters afstand lige netop kan se de testsymboler, som en normaltseende kan se på 18 meters afstand. Synsstyrken kan også skrives som et decimaltal. Omregningen mellem synsbrøk og decimaltal fremgår af nedenstående tabel. Synsbrøk Decimaltal Synsbrøk Decimaltal 6/4,5 1,33 6/20 0,3 6/5 1,2 6/24 0,25 6/6 1,0 6/30 0,2 6/6,7 0,9 6/36 0,17 6/7,5 0,8 6/48 0,125 6/9 0,67 6/60 0,1 6/10 0,6 6/75 0,08 6/12 0,5 3/60 0,05 6/15 0,4 2/60 0,033 6/18 0,33 1/60 0,017 Hvis synet er så nedsat, at man ikke længere kan anvende en

2 Page 2 of 34 synstavle angives synsresten ved evnen til at tælle fingre på en hånd foran ansigtet (fgt) eller evnen til at skelne håndens bevægelser (hbv). Hvis der kun er bevaret en opfattelse af lys angives om lyset kan retningsbestemmes eller ej (lyssans med eller uden projektion). Det er en udbredt misforståelse, at stærke briller er ensbetydende med et dårligt syn. Nogle mennesker er så heldige, at de ser normalt uden brug af briller, andre skal bruge briller for at se skarpt, men fælles for disse to grupper er, at synet med eller uden briller er normalt. Med andre ord: brillestyrken har ikke noget med synshandicap at gøre. Der findes forskellige grader af synshandicap, som inddeles i forskellige grupper. Den mest udbredte klassifikation af synshandicap er den internationale WHO klassifikation. Iflg. denne inddeling regnes man fx først for blind, når synsstyrken er under 3/60. I det danske samfund har man siden 1914 anerkendt en blindegrænse på 6/60, og samme grænse anvendes også i mange andre "rige" lande. Derfor bruges WHO klassifikationen mest i videnskabelig sammenhæng og ved internationale sammenligninger. Den danske sociale klassifikation af synshandicap er følgende: Kategori 0: normalt - lettere nedsat syn >6/18 (0,33) Kategori A: svagsynethed 6/18 (0,33) og >6/60 (0,1) Kategori B: social blindhed 6/60 (0,1) og >1/60 (0,02) Kategori C: praktisk blindhed 1/60 (0,02) Kategori D: total blindhed lyssans uden projektion eller ingen lyssans. Et synshandicap kan ud over synsnedsættelse bestå i et ødelagt sidesyn. Herved mistes orienteringsevnen. Sidesynet, orienteringssynet eller det perifere syn er alle betegnelser for det samme og måles ved en optegnelse af synsfeltet. En ligelig indskrænkning af synsfeltet til 10 eller derunder kaldes "kikkertsyn". Hvis synsfeltet er under 10 vurderes synshandicappet sv.t. kategori

3 Page 3 of 34 C uanset hvor god synsstyrken er. Andre former for synsfeltspåvirkning kan også ændre vurderingen af hvor alvorligt et synshandicap er. Andre dele af synssansen kan være ramt f.eks. farvesansen eller mørkesynet. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed kan være stærkt invaliderende, og manglende evne til at styre øjnene eller vedvarende dobbeltsyn er andre former for synshandicap. Årsager til synshandicap i Danmark Man regner med, at ca. 1% af befolkningen, dvs. omkring danskere, har en synsnedsættelse til 6/18 eller derunder. Det overvejende flertal er over 60 år gamle og er ramt af aldersbetinget synssvækkelse i nethindens gule plet. Denne lidelse betegnes makuladegeneration (AMD) og er i dag langt den almindeligste årsag til synshandicap i den vestlige verden. Grøn stær er en anden øjensygdom, som især rammer ældre. Blandt yngre voksne er sukkersyge blandt de almindeligste årsager til synssvækkelse. Herefter kommer synsnervelidelser, arvelige nethindelidelser, stærk nærsynethed og årehindebetændelse med aftagende hyppighed. Blandt børn og unge er billedet meget broget med en lang række medfødte udviklingsfejl, fødselsskader og forskellige arvelige lidelser. Takket være Synsregisteret ved vi mest om synshandicap i barnealderen. Læs nærmere herom i Årsberetning fra Synsregisteret. Beskrivelse af øjensygdomme Mange af de øjensygdomme, som medfører alvorligt synshandicap tidligt i livet er meget sjældne, og det kan være svært at finde

4 Page 4 of 34 oplysninger om dem på dansk. Statens Øjenklinik har påbegyndt en serie af sygdomsbeskrivelser af nogle af disse øjenlidelser, der som regel er arvelige. Information om Øjensygdomme: Leber s hereditære opticus neuropathi Leber's hereditære opticus neuropathi (LHON) er en arvelig øjensygdom, der rammer begge synsnerver og medfører en hurtigt indtrædende, alvorlig og blivende synsnedsættelse. Den rammer oftest yngre voksne personer og ses ca. 4 gange så hyppigt hos mænd som hos kvinder. Sygdommen har fået navn efter den tyske øjenlæge T. Leber der beskrev den mere indgående i I Danmark er det primært øjenlæge R. Lundsgaards monografi fra 1944, der har gjort denne sjældne og mærkelige synsnervelidelse kendt. Hendes arbejde er senere videreført af øjenlæge T. Seedorff i Disse arbejder betyder, at vi i Danmark er i den enestående situation, at det på Statens Øjenklinik er lykkedes at opbygge et register med alle nuværende kendte slægter, hvilket indgår i Dansk Familiearkiv for Arvelige Øjensygdomme. Herved kendes deres udbredelse og antallet af personer der har fået sygdommen. Der er i Danmark registreret ialt 51 slægter med sammenlagt 319 tilfælde fordelt på 261 mænd (81,8%) og 58 kvinder (18,2%) (1995). Dette svarer til, at der i gennemsnit opstår ca. 3 nye tilfælde om året. Lidt forbavsende har man konstateret, at forholdet mellem mænd og kvinder gennem de senere år har ændret sig, således at antallet af kvinder er øget i forhold til mænd. Om dette skyldes ændring i miljø og levemåde eller blot tilfældigheder er det ikke muligt at udtale sig om med sikkerhed. Arvegang og årsag: Arvegangen har gennem mange år påkaldt sig særlig interesse, da

5 Page 5 of 34 den har adskilt sig markant fra andre arvelige lidelser, ved at sygdomsanlægget (DNA-forandring, mutation) udelukkende videreføres gennem kvinderne. Dette er ikke foreneligt med klassisk mendelsk arvegang. Ved mendelsk arvegang er sygdomsanlæggene beliggende i cellekernen og videreføres både gennem mænd og kvinder efter bestemte regler (recessiv, dominant og x-bunden arvegang). I 1988 blev gåden dog løst da D.C. Wallace påviste, at det drejede sig om såkaldt "mitokondriel arvegang". Ved mitokondriel arvegang er sygdomsanlæggene beliggende i mitokondrierne, den eneste DNA-holdige cellebestanddel udover kernen. Denne beskedne, men uundværlige del af arvemassen videreføres alene via ægcellerne, idet sædcellerne udelukkende bidrager med kerne - DNA. Dette forklarede således ikke blot, at anlægget videreføres gennem kvinderne, men gjorde det også muligt at bestemme tilstedeværelsen af anlægget ved en blodprøve. Senere er der fundet flere mutationer, og indtil dato er der fundet i alt 18 forskellige mutationer der alene eller i kombination kan forårsage sygdommen. De vigtigste benævnes ND4 (11778), ND1 (3460) og ND6 (14484) og disse udgør tilsammen 90% af alle tilfælde.undersøgelse herfor kan foretages på klinisk - genetisk afdeling, Rigshospitalet. I Danmark har man ved undersøgelse af 30 slægter med nulevende sygdomsramte, påvist tilstedeværelsen ND4 (11778) i 26 slægter, ND1 (3460) i 3 slægter samt ND6 (14484) i 1 slægt. Denne specielle arvegang gør det særdeles vanskeligt at give patienter og deres slægtninge rådgivning omkring risiko for nedarvning. Følgende hovedtræk kan dog nævnes: Anlægget videreføres gennem kvinden til alle hendes børn. Anlægget kan ikke videreføres gennem mænd. Sønner har betydelig større risiko end døtre for at få

6 Page 6 of 34 sygdommen, ca.50% mod ca.15-20%. Når ikke alle anlægsbærere får sygdommen, skyldes det nedsat gennemslagskraft af anlægget. En sikker viden om årsagen hertil har man ikke, men det er dog gængs opfattelse at et øget forbrug af alkohol, tobak og cyanidholdige fødeemner (f.eks. mandler) kan være med til at udløse sygdommen. Vores viden om de biokemiske forandringer, som sygdomsanlægget medfører, er endnu sparsomme. Undersøgelser peger dog i retning af, at der sker ændringer i organismens energistofskifte. Man har konstateret, at de tre nævnte sygdomsanlæg medfører aminosyreændringer i forskellige underenheder af det såkaldte komplex 1 (NADH - ubiquinon oxido-reduktase). Betydningen heraf er endnu ukendt, så den egentlige årsag til LHON må afvente yderligere forskning. Symptomer: I langt de fleste tilfælde vil sygdommen komme til udbrud i års alderen, men der er set tilfælde både hos børn under 10 år og ældre over 60 år. 1. Nedsat centralsyn: Synstabet kan variere, men ofte ses et udtalt synstab med få dage til ugers tidsforskydning mellem de to øjne. Herefter moderat bedring og stabilisering sluttende med et niveau beliggende omkring 1/60-3/60 efter 1 år. I enkelte slægter er der dog beskrevet et væsentlig bedre slutniveau, sågar normalisering af synet i få tilfælde. En svær nedsættelse af centralsynet medfører bl.a. alvorlige læseproblemer, svært ved at se fjernsyn og svært ved at genkende personer. 2.Synsfeltdefekt: Ved undersøgelse af synsfeltet findes ofte en central synsfeltdefekt af ca graders størrelse, mens ydergrænserne er fuldstændige normale (Fig. 1). Sidstnævnte medfører at en angreben person til trods for den svære nedsættelse af centralsynet er istand til at færdes og orientere sig uden de store problemer.

7 Page 7 of Farvesyn: I næsten alle tilfælde findes en påvirkning af farvesynet. Denne kan være af vekslende sværhedsgrad og afhængig heraf vil der være problemer med at skelne farver. 4. Synsnerveforandring: Ved sygdommens start vil øjenlægen ofte finde, at synsnerven virker lidt hævet, rødmosset og med et øget antal små blodkar i kanten ( Fig. 2.) Dette vil i løbet af måneder forsvinde og afløses af en tiltagende afblegning i takt med, at de enkelte nervetråde går til grunde ( Fig.3.) 5. VEP -forandringer: VEP (Visual Evoked Pontential) er en undersøgelse, der viser, hvordan synsnerven fungerer. Denne undersøgelse vil ofte vise forandringer og dermed bekræfte, at der foreligger en påvirkning af synsnerverne. Dette kan være vigtigt i begyndelsesfasen, hvor forandringerne af synsnerverne kan være vanskelig at se for øjenlægen. Selve undersøgelsen er hurtig og uden ulemper. Patienten stimuleres med enten stærke lysglimt eller via skakmønster på en fjernsynsskærm. Dette vil medføre dannelse af elektriske impulser, der kan afledes via elektroder placeret på hårbunden over synsbarken og registreres på en skærm. Forandringerne kan bestå enten i forlænget overledning eller ændring i kurveformen. 6. Almensymptomer: I langt de fleste tilfælde er synstabet det eneste

8 Page 8 of 34 symptom hos patienter med LHON. Der er dog beskrevet slægter med en øget hyppighed af f.eks hjertesymptomer og neurologiske lidelser. Behandling: Medicinsk forebyggelse, endsige behandling er endnu ikke mulig. Synstabet kan måske forhindres eller forsinkes, hvis man undgår særlige stofskiftebelastninger som tobaksrygning, alkohol samt indtagelse af bestemte fødemidler. Der hersker dog stor usikkerhed omkring dette. Der foregår til stadighed forskning for at udvide kendskabet til de sygdomsfremkaldende arveanlæg og deres indvirkning på energistofskiftet. Der er håb om, at man på længere sigt vil blive istand til at forhindre, at sygdommen kommer til udbrud ved forebyggende behandling. Den manglende behandling betyder dog ikke, at man er fuldstændig magtesløs. Der vil være en lang række muligheder, hvormed problemerne i forbindelse med synstabet kan afhjælpes og mildnes. Blandt andet kan nævnes af landsdækkende tilbud : 1. Statens Øjenklinik: Afprøvning af svagsynsoptik (lupper, lupbriller, kikkerter, filterglas etc.) Vurdering af synstabets omfang og betydning for fremtiden, samt genetisk vejledning. Ligeledes vil der ske en vurdering af, i hvilket omfang synstabet berettiger til sociale ydelser som f.eks. helbredsbetinget førtidspension, invaliditetsydelse og bistandstillæg. 2. Instituttet for Blinde og Svagsynede: Hjælpemiddelafprøvning (CCTV apparat hvormed man er istand til at fostørre tekst op på skærm, EDB, syntetisk tale, lys etc. ) Synshandicapkompenserende kurser. Vurdering af revalideringsmuligheder. Rådgivning og vejledning.

9 Page 9 of Dansk Blindesamfund: Rådgivning og vejledning via blindekonsulent i hjemmet. Dette kan følges op af omsorgskonsulenter, der blandt andet kan ledsage til møder og aflægge hjemmebesøg Kurser og arrangementer der både kan have handicapkompenserende sigte, men også indebærer at man møder andre mennesker med synshandicap. 4. Danmarks Blindebibliotek: Producerer og udlåner båndbøger, punktbøger og noder samt tidsskrifter. Desuden udgives en landsdækkende lydavis. Dette var kort nogle af de landsdækkende muligheder der foreligger, men også lokalt i de enkelte amter findes der hjælpemiddelcentraler, synscentraler og synskonsulenter med viden og erfaring indenfor dette område. Litteratur: 1. Lundsgaard R. Leber's disease. A genealogic, genetic, and clinical study of 101 cases of retrobulbar optic neuritis in 20 Danish families. København: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag, Disp. 2. Seedorff T. The inheritance of Leber's disease. A genealogic followup study. Acta Ophthalmol 1985; Wallace DC, Singh G, Lott MT et al. Mithokondrial DNA mutation associated with Leber's hereditary optic neuropathy. Science 1988; 242: Nørby S, Rosenberg T. Leber's hereditære opticusatrofi. En arvelig sygdom der skyldes mitokondrie - DNA mutation. Ugeskr.Læger 1990; Rosenberg T, Kann E, Nørby S. Hereditær opticusatrofi. En klinisk - genealogisk status over danske "Leber-slægter". Ugeskr.Læger 1995;157: Adresser:

10 Page 10 of 34 1) Statens Øjenklinik, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, Tlf ) Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Tlf ) Dansk Blindesamfund, Thoravej 35, 2400 København NV, Tlf ) Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Afsnit for Klinisk Genetik København Ø. Tlf ) Danmarks Blindebibliotek, Teglværksvej 37, 2100 København Ø. Tlf Information om Øjensygdomme: Dominant opticus atrofi Dominant opticus atrofi ( DOA ) er en arvelig øjensygdom, der rammer begge synsnerver i barneårene og medfører en mild til svær synsnedsættelse med risiko for let forværring gennem årene. Omkring 1900-tallet begyndte man at blive opmærksom på denne sygdom, og der fremkom på dette tidspunkt spredte artikler, der beskrev familier, hvori der forekom synsnervepåvirkning med tilsyneladende dominant arvegang. Først omkring midten af 1900-tallet fremkom der, bl.a. fra danske øjenlæger, særdeles grundige beskrivelser, der medførte, at sygdommen med sikkerhed blev erkendt som en selvstændig øjenlidelse. Her skal blot nævnes Lodberg og Lund`s studium fra 1950 og P.Kjer`s doktordisputats fra Sidstnævntes arbejde har bl.a medført at sygdommen ikke blot i Danmark, men også internationalt ofte benævnes "Kjer`s dominante opticusatrofi". Igennem de senere år har forskningen hovedsagelig taget sigte på at lokalisere arveanlægget og også her er vi i Danmark langt fremme, idet H. Eiberg i samarbejde med B. Kjer,P.Kjer og T.Rosenberg i 1994 har fundet dette til at være beliggende på kromosom 3. Som inden for andre arvelige øjensygdomme hvor danske øjenlæger har været involveret, har det været muligt at samle alle kendte slægter i Dansk Familiearkiv for Arvelige Øjensygdomme på Statens Øjenklinik i Hellerup. Dette har stor betydning, da det giver

11 Page 11 of 34 mulighed for bedre og hurtigere diagnostik, kortlægning af udbredningen samt ikke mindst mulighed for at etablere relevante forskningsprojekter. Specielt sidstnævnte må siges at være vigtigt, da man forsat ikke kan tilbyde behandling for denne sygdom. Der er i Danmark ( 1996 ) registreret ialt 76 slægter med tilsammen 575 (266 kvinder / 309 mænd ) personer med DOA, svarende til at ca. 1 ud af i befolkningen har denne sygdom. Disse tal må formodes at være minimums tal, da flere slægter ikke er fuldstædigt udredt på nuværende tidspunkt, ejheller kan man forvente at alle, specielt yngre, endnu har fået stillet diagnosen. Dermed er denne sygdom en af de hyppigste arvelige øjensygdomme i Danmark og lidt forbavsende er tallet langt højere end hvad man angiver internationalt ( ca. 1/50000 ). Om dette skyldes en reel forskel eller blot udtryk for bedre opsporing i Danmark vides ikke. Arvegang og årsag: Sygdommen nedarves autosomalt dominant, d.v.s. at der blot skal et sygdomsanlæg ( DNA-forandring, mutation ) til, for at sygdommen kan vise sig. Risikoen for at en person med DOA viderefører sygdommen til næste generation vil derfor være 50%,uanset om det bliver en dreng eller pige. Der foreligger stort set fuld gennemslagskraft ( penetrans ) hvilket vil sige, at alle med arveanlægget vil få sygdommen. Dog kan symptomerne i enkelte tilfælde være så lette, at man ikke med sikkerhed kan påvise forandringer,hvilket er årsagen til, at man i visse familier kan se "overspring" af en generation. Gennem de senere år er der her i Danmark ved et samarbejde mellem Statens Øjenklinik og Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik, Københavns Universitet lykkedes med stor sandsynlighed, at lokalisere arveanlægget til den lange arm af kromosom 3. Man mangler dog endnu at finde den præcise lokalisation af mutationen. På grundlag af kendskabet til lokalisationen kan man allerede med høj sikkerhed af- eller bekræfte diagnosen i en blodprøve eller i en moderkageprøve. Helt sikker bliver den genetiske undersøgelse imidlertid først, når selve mutationen er fundet i den pågældende familie

12 Page 12 of 34 Til trods for intensiv forskning er vores viden om de biokemiske forandringer særdeles sparsomme. Man mener dog, at der primært sker en ødelæggelse af nethindens ganglieceller, hvis udløbere danner selve synsnerven. Symptomer: Mange undersøgelser har vist, at forandringerne allerede kan påvises i 4-8 år`s alderen og måske endda tidligere. Sygdommen betragtes dog ikke som værende medfødt. Følgende forandringer er karakteristiske for DOA: 1 ) Synsnedsættelse: Nedsættelse af centralsynet varierer betydeligt, ca. 20% har en nedsættelse til mellem 6/6 og 6/18, ca. 50% mellem 6/24 og 6/60 og ca. 25% dårligere end 6/60. Forløbet findes for ca % s vedkommende at være stationært, mens resten, ca % vil have et langsomt progredierende forløb. Denne synsnedsættelse vil i varierende grad medføre problemer med bl.a. at læse,se fjernsyn samt genkende personer. 2 ) Farvesynsdefekt: Man finder ofte en blå - gul farvesynsdefekt, men også en rød - grøn er beskrevet. Denne kan være af vekslende sværhedsgrad, og afhængig heraf vil der være problemer med at skelne farver. 3 ) Synsfeltdefekt: Der beskrives ofte en mindre synsfeltdefekt beliggende mellem den blinde plet og centrum ( centro - cecal defekt ) Det er dog ikke altid muligt at påvise defekten. Ydergrænserne findes altid at være normale. Dette medfører at en angreben person til trods for en nedsættelse af centralsynet er istand til at færdes og orientere sig uden de store problemer. Øjenlægen vil ofte finde: 4 ) Synsnerveforandringer: Synsnerven vil ofte findes afbleget i den ene halvdel ( temporal afblegning ) hvilket er udtryk for at nervetrådene er gået tilgrunde. Karrene og nethinden iøvrigt er normale ( Fig.1).

13 Page 13 of 34 5 ) VEP ( Visual Evoked Potential ) : Dette er en elektrofysiologisk undersøgelse, der viser, hvordan synsnerven fungerer. Man vil her finde forskellige forandringer specielt hvad angår kurveforløb, men også overledningshastigheden kan være påvirket i både negativ og positiv retning. Selve undersøgelsen er hurtig og uden ulemper. Patienten stimuleres med enten stærke lysglimt eller via skakmønster på en fjernsynsskærm. Dette vil medføre dannelse af elektriske impulser, der kan afledes via elektroder placeret i hårbunden over synsbarken og registreres på en skærm ( Fig.2). Behandling: Mulighed for forebyggelse eller behandling er endnu ikke tilstede. Forsat forskning vil forhåbentlig afhjælpe dette. Den manglende behandling betyder dog ikke, at man er fuldstændig magtesløs. Der vil, afhængig af synstabet, være en lang række muligheder, hvormed problemerne i forbindelse med synstabet kan afhjælpes og mildnes. Blandt andet kan nævnes af landsdækkende tilbud : 1. Registrering i Synsregisteret: Såfremt man er under 18 år og har en synsnedsættelse til 6/18 er der anmeldelsespligt til Synregisteret på Statens Øjenklinik. Dette vil medføre tilknytning af en synskonsulent der skal sikre, at optimale hjælpemidler og lysforhold er tilstede i skole og hjemmet. 2. Statens Øjenklinik:

14 Page 14 of 34 Afprøvning af svagsynsoptik (lupper, lupbriller, kikkerter, filterglas etc.) Vurdering af synstabets omfang og betydning for fremtiden, samt genetisk rådgivning. Ligeledes vil der ske en vurdering af, i hvilket omfang synstabet berettiger til sociale ydelser som f.eks. helbredsbetinget førtidspension, invaliditetsydelse og bistandstillæg. 3. Instituttet for Blinde og Svagsynede: Hjælpemiddelafprøvning (CCTV apparat hvormed man er istand til at forstørre tekst op på en skærm, EDB, syntetisk tale, lys etc.). Synshandicapkompenserende kurser. Vurdering af revalideringsmuligheder. Rådgivning og vejledning. 4. Dansk Blindesamfund: Rådgivning og vejledning via blindekonsulent i hjemmet. Dette kan følges op af omsorgskonsulenter, der blandt andet kan ledsage til møder og aflægge hjemmebesøg Kurser og arrangementer der både kan have handicapkompenserende sigte, men også indebærer at man møder andre mennesker med synshandicap. 5. Danmarks Blindebibliotek: Producerer og udlåner båndbøger, punktbøger og noder samt tidsskrifter. Desuden udgives en landsdækkende lydavis. Dette kort nogle af de landsdækkende muligheder der foreligger, men også lokalt i de enkelte amter findes der hjælpemiddelcentraler, synscentraler og synskonsulenter med viden og erfaring indenfor dette område. Litteratur:

15 Page 15 of Lodberg CV & Lund A ( 1950 ). Hereditary optic atrophy with dominant transmission. Acta Opthalmol ( Copenh ) 28 : Kjer P ( 1956 ) : Hereditary infantile optic atrophy with dominant transmission. Danish Med Bull 3 : Kjer P ( 1959 ): Infantile optic atrophy with dominant mode of inheritance. Acta Ophtalmol ( Copenh ) 37: Suppl 54 : Eiberg H, Kjer B, Kjer P & Rosenberg T (1994 ) : Dominant optic atrophy mapped to chromosome 3q region. I. Linkage analysis. Hum Mol Genet 3 : Kjer B, Eiberg H, Kjer P & Rosenberg T ( 1996 ) : Dominant optic atrophy mapped to chromosome 3q region. II. Clinical and epidemiological aspects. Acta Opthalmol ( Copenh ) 74 : 3-7. Adresser: 1.Statens Øjenklinik, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, Tlf , E mail : 2.Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Tlf Dansk Blindesamfund, Thoravej 35, 2400 København NV, Tlf Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik, Københavns Universitet. Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, København N. Tlf Danmarks Blindebibliotek, Teglværksvej 37, 2100 København Ø. Tlf Information om Øjensygdomme: Åland Eye Disease Åland Eye Disease er en kønsbunden arvelig øjenlidelse karakteriseret ved medfødt nystagmus, nedsat centralsyn, nedsat pigment i nethinden, nærsynethed samt påvirket farve og mørkesyn.

16 Page 16 of 34 Medfødt nystagmus er oftest et vigtigt symptom på en manglende synsudvikling. Årsagen hertil kan ikke altid påvises med sikkerhed og i fraværet af klare øjenforandringer som f.eks. medfødt grå stær, manglende regnbuehinder og synsnervepåvirkning, kan det være særdeles vanskeligt at stille en præcis diagnose. Et stort skridt blev taget da man begyndte at anvende elektrofysiologiske undersøgelser ( ERG ) i alle uklare tilfælde.det lykkedes herigennem at påvise en række forskellige nethindelidelser som årsag til medfødt nystagmus og heriblandt en tilstand som har fået navnet Åland Eye Disease. I 1964 beskrev Forsius og Eriksson en familie fra Åland med en tilsyneladende ny kønsbunden øjenlidelse. Tilstanden blev dog hos visse øjenlæger bla. Francois ( 1979 ) betragtet som en variant af oculær albinismus ( nedsat pigment i øjnene ) mens andre bla. Krill ( 1977 ) var af den opfattelse at tilstanden var identisk med CSNB ( medfødt stationær natteblindhed ). I 1986 beskrev Miyake en tilstand, som han kaldte inkomplet CSNB og senere i 1990 påviste Rosenberg et al., ved gennemgang af en dansk familie,at denne tilstand var identisk med Åland Eye Disease. Gennem disse samt talrige andre artikler udkrystalliseres langsomt en ny øjenlidelse der nu er kendt under navnene Åland Eye Disease, Forsius-Eriksson-Miyake syndrome eller incomplet x- bunden medfødt stationær natteblindhed. Der er på nuværende tidspunkt i Danmark registreret 16 familier med tilsammen 43 tilfælde i Dansk familiearkiv for arvelige øjenlidelser på Statens Øjenklinik. En sikker diagnostik og registrering er væsentlige forudsætninger for at man er i stand til at udføre relevante forskningsprojekter, der forhåbentlig i sidste ende vil medføre behandlingsmuligheder. Arvegang og årsag: Som det fremgår, nedarves lidelsen ved kønsbunden eller X-bunden arvegang. D.v.s. at arveanlægget ( genet ) er beliggende på X - kromosomet, hvilket medfører, at kvinder som er bærere ( konduktorer ) af anlægget, ikke selv får lidelsen, da de også har et X- kromosom uden forandringer. Hvis en bærer får børn, vil der foreligge 50 % risiko for at hendes

17 Page 17 of 34 drenge vil få lidelsen, mens 50 % af pigerne vil være bærere uden symptomer. ( Fig.1 ) Hvis en mand med sygdommen får børn, vil alle drenge blive raske da faderen vil videregive sit Y- kromosom til drengene, mens alle piger vil være bærere og dermed have risiko for at videreføre anlægget. (Fig. 2). Man er på nuværende tidspunkt ikke klar over, hvad der er årsagen til at symptomerne udvikles, men det er fornylig lykkedes at identificere arveanlægget på X - kromosomet samt forandringer ( mutationer ) i dette. (N.Torben Bech-Hansen et al. har konstateret, at mutationer i et calcium - channel a 1 - subunit gene på Xp11.23 medfører Åland Eye Disease.) Dette giver ikke blot øget viden om årsagen, men også mulighed for inden for overskuelig fremtid med større sikkerhed, at stille diagnosen samt at påvise arveanlægget hos fostre. Symptomer: Inden for gruppen af personer der har fået lidelsen, er der særdeles stor forskel i sværhedsgraden af symptomerne og dermed også i hvilken grad, der er behov for hjælp i det daglige. Langt de fleste vil med begrænset hjælp være i stand til, at gennemføre de fleste uddannelser og det er erfaringen, at disse personer fungerer på lige

18 Page 18 of 34 fod med andre. Det er væsentligt at påpege, at ingen bliver blind af denne lidelse og symptomerne ikke forværres gennem årene. 1. Centralsyn : Synsnedsættelse varierer betydeligt fra 6/12 til 3/60 men holder sig hos den enkelte ganske konstant gennem årene. Der er således nogle der har lidelsen i så let grad at de stadig opfylder synskravene til kørekort, mens andre har behov for svagsynsoptik. 2. Nystagmus : Nystagmus ( urolige øjne ) er tilstede hos alle og vil ofte forværres såfremt kun det ene øje anvendes. Ligeledes kan det medføre en tendens til let hoveddrejning, idet personen ubevidst søger at finde det sted hvor øjenuroen er mindst. 3. Farvesyn : Farvesynsundersøgelser viser ofte en let rød-grøn farvesynsdefekt, men den giver sjældent anledning til problemer i det daglige. 4. Mørkesyn : Mørkesynet er hos de fleste let påvirket, men som ved farvesynet er det sjældent at det giver anledning til væsentlige problemer, og det er de færreste, der bemærker dette. 5. Brillestyrke : Langt de fleste er stærkt nærsynet, gennemsnitlig omkring - 7, hvilket betyder at mange vil have gavn af kontaktlinser. 6. Nethinden : Ved undersøgelse af nethinden vil denne være lys med nedsat pigment, dog ikke så udtalt som ved albinismus ( manglende pigment ).( Fig.3 ). 7. ERG Elektroretinogram ( ERG ) viser et klassisk mønster med påvirkning af både nethindes tappe og stave. Forandringer, der

19 Page 19 of 34 sammen med de øvrige symptomer sikrer at diagnosen er korrekt. ( Fig.4 ). ERG er en undersøgelse, der viser hvordan nethindens forskellige celler fungerer.selve undersøgelsen foregår ved, at der placeres en speciel kontaktlinse i øjet efter lokalbedøvelse med øjendråber. Herefter stimuleres med lys af forskellig styrke, bølgelængde og farve hvorved nethindens celler kan adskilles. Resultatet udskrives over en computer. Behandling: Medicinsk forebyggelse, endsige behandling er endnu ikke mulig. Der foregår som allerede nævnt til stadighed forskning for at udvide kendskabet til de sygdomsfremkaldende arveanlæg og deres indvirkning på nethinden. Der er håb om, at man på længere sigt vil blive i stand til at forhindre, at sygdommen kommer til udbrud ved forebyggende behandling, enten i form af genetisk ændring af arveanlægget eller tilskud af et evt. manglende stof. Den manglende behandling betyder dog ikke, at man er fuldstændig magtesløs. Der vil være en lang række muligheder, hvormed problemerne i forbindelse med synstabet kan afhjælpes og mildnes. Blandt andet kan nævnes flg. landsdækkende tilbud. 1. Statens Øjenklinik: Afprøvning af svagsynsoptik (lupper, lupbriller, kikkerter, filterglas etc.) Vurdering af synstabets omfang og betydning for fremtiden, samt genetisk vejledning. Ligeledes vil der ske en vurdering af, i hvilket omfang synstabet berettiger til sociale ydelser som f.eks. helbredsbetinget førtidspension, invaliditetsydelse og bistandstillæg. 2. Instituttet for Blinde og Svagsynede: Hjælpemiddelafprøvning (CCTV apparat hvormed man er istand til at forstørre tekst op på skærm, EDB, syntetisk tale, lys etc. ) Synshandicapkompenserende kurser. Vurdering af revalideringsmuligheder.

20 Page 20 of 34 Rådgivning og vejledning. 3. Dansk Blindesamfund: Rådgivning og vejledning via blindekonsulent i hjemmet. Dette kan følges op af omsorgskonsulenter, der blandt andet kan ledsage til møder og aflægge hjemmebesøg. Kurser og arrangementer der kan have handicapkompenserende sigte, men også indebærer at man møder andre mennesker med synshandicap. 4. Danmarks Blindebibliotek: Producerer og udlåner båndbøger, punktbøger og noder samt tidsskrifter. Desuden udgives en landsdækkende lydavis. Dette er kort nogle af de landsdækkende muligheder der foreligger, men også lokalt i de enkelte amter findes der hjælpemiddelcentraler, synscentraler og synskonsulenter med viden og erfaring indenfor dette område. Litteratur: N.T Bech - Hansen et al ( 1998 ) : Loss - of - function mutations in calcium - channel a - subunit gene in Xp11.23 cause incomplete X - linked congenital stationary night blindness. Nature Genetics. : H Forsius and AW Eriksson ( 1964b) : A new X - chromosomal ocular syndrome. Acta Ophthalmologica 42 : J Francois ( 1979) : Albinism. Ophthalmologica 178 : AW Krill ( 1977 ): Krill`s hereditary retinal and choroidal diseases. Vol II. Congenital stationary night blindness p Harper and Row, Hagerstown Y Miyake, K Yagasaki, M Horiguchi, Y Kawase and T Kanda ( 1986 ) : Congenital stationary night blindness with negative

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? af PETER LEBECH forstander SYNSCENTRaLEN, VORDINGBORG Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet uanset alder. Denne artikel kan måske hjælpe

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50

gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50 At leve med RP gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50 Udgivet af Dansk Blindesamfund Blekinge Boulevard

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Grøn stær en snigende synstrussel!

Grøn stær en snigende synstrussel! Linsen Hornhinden Nethinden Figur 1 Nyt fra forskningsfronten Grøn stær en snigende synstrussel! Omkring 40.000 danskere er diagnosticerede og i behandling imidlertid er skønsmæssigt dobbelt så mange ramt

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden AMD Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I

Læs mere

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes Diabetesforeningen, 2004 1. oplag, april 2004 :: 8.000 stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at hente? 7 7 8 8 9 11 12 Hvis du vil

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden Er nærsynethed Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt Nærsynethed et vokseproblem Nærsynede øjne er for lange, dvs. at billeddannelsen finder sted i et plan foran nethinden, hvorved billedet på nethinden

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Svagsynshjælp Optisk Elektronisk

Svagsynshjælp Optisk Elektronisk Optisk Elektronisk Indhold 4 5 5 7 7 8 10 11 12 13 14 16 17 18 19 20 21 22 23 24 24 26 Hvor kan jeg få hjælp og under hvilke betingelser? Hvad er optiske hjælpemidler? Hvorledes foregår sagsforløbet på

Læs mere

SYNSNEDSÆTTELSE HOS UDVIKLINGSHÆMMEDE

SYNSNEDSÆTTELSE HOS UDVIKLINGSHÆMMEDE METTE WARBURG OG TINA PENSDORF SYNSNEDSÆTTELSE HOS UDVIKLINGSHÆMMEDE ÅRSAGER OG VIRKNINGER I Dette hefte henvender sig til mennesker, der arbejder pædagogisk med udviklingshæmmede personer. Heftet er et

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 10 12 14 14 17 18 Hvad er? Det normale øje Maculas tidlige aldersforandringer Symptomer ved Undersøgelse hos øjenlægen Udvikling af Tør Våd Forebyggelse

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Information om grøn stær

Information om grøn stær Information om grøn stær Glaukom Indholdsfortegnelse Hvad er glaukom? 1 Symptomer på glaukom 3 Årsag til glaukom 5 Øjentrykket 5 Forskellige former for glaukom 7 Kronisk åbenvinklet glaukom 7 Lukketvinklet

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog Blinde og svagsynede børn og unge 0 18+ år Ethvert barn, der konstateres at være blind eller svagsynet efter en bestemt definition (visus = 6/18 eller tilsvarende)

Læs mere

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g VÆRD AT VIDE OM Synstræning Værd at vide om synstræning Et godt syn er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse alt det med småt. Det handler også om, at øjnene skal være i stand til at arbejde sammen; dvs.

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Synscentralen - Vordingborg

Synscentralen - Vordingborg Synscentralen - Vordingborg August 2014 Synscentralen har indgået følgende aftale med et antal optikere i de 5 kommuner, som Synscentralen har leveringsaftaler med: Prisaftale / indkøbsaftale vedr. synshjælpemidler

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad

Læs mere

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Grøn stær. (Glaukom)

Grøn stær. (Glaukom) Grøn stær (Glaukom) Indhold 3 4 6 7 9 9 10 12 13 16 16 17 20 Hvad er grøn stær (glaukom)? Symptomer Hvad gør øjenlægen? Hvordan behandles grøn stær? Hvis du vil vide mere... Øjentrykket Synsnerven Synsfeltet

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

CMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen

CMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen CMT klinisk udredning og behandling Henning Andersen 57 årig kvinde Henvist fra ortopædkirurgisk afdeling obs neuromuskulær sygdom Disp : fader havde hulfødder Haft hulfødder siden barndommen. Igennem

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Sikker senior - bag rattet

Sikker senior - bag rattet Sikker senior - bag rattet Side 1 Side 2 Sikker bag rattet Bare fordi du er kommet lidt op i årene, har du ikke nødvendigvis problemer som bilist. Men det kan være rart at vide, hvad du kan gøre for at

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Øjnene. i fokus. Se skarpt uden briller eller kontaktlinser. Danmark Tyskland Kina. Vi glæder os til at høre fra dig. 7027 4553 www.euroeyes.

Øjnene. i fokus. Se skarpt uden briller eller kontaktlinser. Danmark Tyskland Kina. Vi glæder os til at høre fra dig. 7027 4553 www.euroeyes. Aalborg Aarhus Herning Esbjerg København Øjnene i fokus Danmark Tyskland Kina Se skarpt uden briller eller kontaktlinser Vi glæder os til at høre fra dig 7027 4553 www.euroeyes.dk www.euroeyes.dk Velkommen

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2012

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2012 Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk Årsrapport 2012 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf. vedtægterne

Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf. vedtægterne Amager Generalforsamling Onsdag den 22. april kl. 18.00 Postkassen Amager Landevej 71 2770 Kastrup Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf.

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende. Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033. www.vhl-danmark.dk

Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende. Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033. www.vhl-danmark.dk Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033 www.vhl-danmark.dk Indholdsfortegnelse: Introduktion... 4 Om kromosomer og gener... 7 Hvilke symptomer

Læs mere

Grøn stær. (Glaukom)

Grøn stær. (Glaukom) Grøn stær (Glaukom) Indhold 3 4 6 7 9 9 10 12 13 16 16 17 20 Tekst: Hvad er (glaukom)? Symptomer Hvad gør øjenlægen? Hvordan behandles? Hvis du vil vide mere... Øjentrykket Synsnerven Synsfeltet To former

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

Hvad er Marfan Syndrom

Hvad er Marfan Syndrom Hvad er Marfan Syndrom En orientering til sagsbehandlere Landsforeningen for Marfan Syndrom Hvad er Marfan Syndrom Marfan Syndrom er en sjælden, arvelig bindevævssygdom, som kan påvirke hjertet, synet,

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Se skarpt. på både kort og lang afstand

Se skarpt. på både kort og lang afstand Se skarpt på både kort og lang afstand Indholdsfortegnelse Et klart overblik Alderssyn presbyopi...4 Årsager...5 Behandlingsmuligheder...7 Multifokallinsen...8 Brillen i øjet...10 LenSx linsebehandling

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere