Teksten stammer fra Statens Øjenkliniks hjemmeside, som findes på adressen: 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teksten stammer fra Statens Øjenkliniks hjemmeside, som findes på adressen: www.visaid.dk 2004"

Transkript

1 Page 1 of 34 Synshandicap Teksten stammer fra Statens Øjenkliniks hjemmeside, som findes på adressen: Hvad er et synshandicap? Nedsat syn eller synshandicap viser sig ved, at man ikke længere kan skelne detaljer på sædvanlig afstand, men skal tættere på emnet. Synet måles ved en synsprøve, hvor personen præsenteres for en række testsymboler af forskellig størrelse i en bestemt afstand. Måleresultatet angiver en synsstyrke, der som regel udtrykkes med en brøk. Synsbrøken er forholdet mellem testpersonens synsafstand i tælleren og den afstand en tænkt normalperson vil kunne se det samme testsymbol på i nævneren. Eksempel: synsbrøken 6/18 fortæller, at en person ved en synsprøve på 6 meters afstand lige netop kan se de testsymboler, som en normaltseende kan se på 18 meters afstand. Synsstyrken kan også skrives som et decimaltal. Omregningen mellem synsbrøk og decimaltal fremgår af nedenstående tabel. Synsbrøk Decimaltal Synsbrøk Decimaltal 6/4,5 1,33 6/20 0,3 6/5 1,2 6/24 0,25 6/6 1,0 6/30 0,2 6/6,7 0,9 6/36 0,17 6/7,5 0,8 6/48 0,125 6/9 0,67 6/60 0,1 6/10 0,6 6/75 0,08 6/12 0,5 3/60 0,05 6/15 0,4 2/60 0,033 6/18 0,33 1/60 0,017 Hvis synet er så nedsat, at man ikke længere kan anvende en

2 Page 2 of 34 synstavle angives synsresten ved evnen til at tælle fingre på en hånd foran ansigtet (fgt) eller evnen til at skelne håndens bevægelser (hbv). Hvis der kun er bevaret en opfattelse af lys angives om lyset kan retningsbestemmes eller ej (lyssans med eller uden projektion). Det er en udbredt misforståelse, at stærke briller er ensbetydende med et dårligt syn. Nogle mennesker er så heldige, at de ser normalt uden brug af briller, andre skal bruge briller for at se skarpt, men fælles for disse to grupper er, at synet med eller uden briller er normalt. Med andre ord: brillestyrken har ikke noget med synshandicap at gøre. Der findes forskellige grader af synshandicap, som inddeles i forskellige grupper. Den mest udbredte klassifikation af synshandicap er den internationale WHO klassifikation. Iflg. denne inddeling regnes man fx først for blind, når synsstyrken er under 3/60. I det danske samfund har man siden 1914 anerkendt en blindegrænse på 6/60, og samme grænse anvendes også i mange andre "rige" lande. Derfor bruges WHO klassifikationen mest i videnskabelig sammenhæng og ved internationale sammenligninger. Den danske sociale klassifikation af synshandicap er følgende: Kategori 0: normalt - lettere nedsat syn >6/18 (0,33) Kategori A: svagsynethed 6/18 (0,33) og >6/60 (0,1) Kategori B: social blindhed 6/60 (0,1) og >1/60 (0,02) Kategori C: praktisk blindhed 1/60 (0,02) Kategori D: total blindhed lyssans uden projektion eller ingen lyssans. Et synshandicap kan ud over synsnedsættelse bestå i et ødelagt sidesyn. Herved mistes orienteringsevnen. Sidesynet, orienteringssynet eller det perifere syn er alle betegnelser for det samme og måles ved en optegnelse af synsfeltet. En ligelig indskrænkning af synsfeltet til 10 eller derunder kaldes "kikkertsyn". Hvis synsfeltet er under 10 vurderes synshandicappet sv.t. kategori

3 Page 3 of 34 C uanset hvor god synsstyrken er. Andre former for synsfeltspåvirkning kan også ændre vurderingen af hvor alvorligt et synshandicap er. Andre dele af synssansen kan være ramt f.eks. farvesansen eller mørkesynet. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed kan være stærkt invaliderende, og manglende evne til at styre øjnene eller vedvarende dobbeltsyn er andre former for synshandicap. Årsager til synshandicap i Danmark Man regner med, at ca. 1% af befolkningen, dvs. omkring danskere, har en synsnedsættelse til 6/18 eller derunder. Det overvejende flertal er over 60 år gamle og er ramt af aldersbetinget synssvækkelse i nethindens gule plet. Denne lidelse betegnes makuladegeneration (AMD) og er i dag langt den almindeligste årsag til synshandicap i den vestlige verden. Grøn stær er en anden øjensygdom, som især rammer ældre. Blandt yngre voksne er sukkersyge blandt de almindeligste årsager til synssvækkelse. Herefter kommer synsnervelidelser, arvelige nethindelidelser, stærk nærsynethed og årehindebetændelse med aftagende hyppighed. Blandt børn og unge er billedet meget broget med en lang række medfødte udviklingsfejl, fødselsskader og forskellige arvelige lidelser. Takket være Synsregisteret ved vi mest om synshandicap i barnealderen. Læs nærmere herom i Årsberetning fra Synsregisteret. Beskrivelse af øjensygdomme Mange af de øjensygdomme, som medfører alvorligt synshandicap tidligt i livet er meget sjældne, og det kan være svært at finde

4 Page 4 of 34 oplysninger om dem på dansk. Statens Øjenklinik har påbegyndt en serie af sygdomsbeskrivelser af nogle af disse øjenlidelser, der som regel er arvelige. Information om Øjensygdomme: Leber s hereditære opticus neuropathi Leber's hereditære opticus neuropathi (LHON) er en arvelig øjensygdom, der rammer begge synsnerver og medfører en hurtigt indtrædende, alvorlig og blivende synsnedsættelse. Den rammer oftest yngre voksne personer og ses ca. 4 gange så hyppigt hos mænd som hos kvinder. Sygdommen har fået navn efter den tyske øjenlæge T. Leber der beskrev den mere indgående i I Danmark er det primært øjenlæge R. Lundsgaards monografi fra 1944, der har gjort denne sjældne og mærkelige synsnervelidelse kendt. Hendes arbejde er senere videreført af øjenlæge T. Seedorff i Disse arbejder betyder, at vi i Danmark er i den enestående situation, at det på Statens Øjenklinik er lykkedes at opbygge et register med alle nuværende kendte slægter, hvilket indgår i Dansk Familiearkiv for Arvelige Øjensygdomme. Herved kendes deres udbredelse og antallet af personer der har fået sygdommen. Der er i Danmark registreret ialt 51 slægter med sammenlagt 319 tilfælde fordelt på 261 mænd (81,8%) og 58 kvinder (18,2%) (1995). Dette svarer til, at der i gennemsnit opstår ca. 3 nye tilfælde om året. Lidt forbavsende har man konstateret, at forholdet mellem mænd og kvinder gennem de senere år har ændret sig, således at antallet af kvinder er øget i forhold til mænd. Om dette skyldes ændring i miljø og levemåde eller blot tilfældigheder er det ikke muligt at udtale sig om med sikkerhed. Arvegang og årsag: Arvegangen har gennem mange år påkaldt sig særlig interesse, da

5 Page 5 of 34 den har adskilt sig markant fra andre arvelige lidelser, ved at sygdomsanlægget (DNA-forandring, mutation) udelukkende videreføres gennem kvinderne. Dette er ikke foreneligt med klassisk mendelsk arvegang. Ved mendelsk arvegang er sygdomsanlæggene beliggende i cellekernen og videreføres både gennem mænd og kvinder efter bestemte regler (recessiv, dominant og x-bunden arvegang). I 1988 blev gåden dog løst da D.C. Wallace påviste, at det drejede sig om såkaldt "mitokondriel arvegang". Ved mitokondriel arvegang er sygdomsanlæggene beliggende i mitokondrierne, den eneste DNA-holdige cellebestanddel udover kernen. Denne beskedne, men uundværlige del af arvemassen videreføres alene via ægcellerne, idet sædcellerne udelukkende bidrager med kerne - DNA. Dette forklarede således ikke blot, at anlægget videreføres gennem kvinderne, men gjorde det også muligt at bestemme tilstedeværelsen af anlægget ved en blodprøve. Senere er der fundet flere mutationer, og indtil dato er der fundet i alt 18 forskellige mutationer der alene eller i kombination kan forårsage sygdommen. De vigtigste benævnes ND4 (11778), ND1 (3460) og ND6 (14484) og disse udgør tilsammen 90% af alle tilfælde.undersøgelse herfor kan foretages på klinisk - genetisk afdeling, Rigshospitalet. I Danmark har man ved undersøgelse af 30 slægter med nulevende sygdomsramte, påvist tilstedeværelsen ND4 (11778) i 26 slægter, ND1 (3460) i 3 slægter samt ND6 (14484) i 1 slægt. Denne specielle arvegang gør det særdeles vanskeligt at give patienter og deres slægtninge rådgivning omkring risiko for nedarvning. Følgende hovedtræk kan dog nævnes: Anlægget videreføres gennem kvinden til alle hendes børn. Anlægget kan ikke videreføres gennem mænd. Sønner har betydelig større risiko end døtre for at få

6 Page 6 of 34 sygdommen, ca.50% mod ca.15-20%. Når ikke alle anlægsbærere får sygdommen, skyldes det nedsat gennemslagskraft af anlægget. En sikker viden om årsagen hertil har man ikke, men det er dog gængs opfattelse at et øget forbrug af alkohol, tobak og cyanidholdige fødeemner (f.eks. mandler) kan være med til at udløse sygdommen. Vores viden om de biokemiske forandringer, som sygdomsanlægget medfører, er endnu sparsomme. Undersøgelser peger dog i retning af, at der sker ændringer i organismens energistofskifte. Man har konstateret, at de tre nævnte sygdomsanlæg medfører aminosyreændringer i forskellige underenheder af det såkaldte komplex 1 (NADH - ubiquinon oxido-reduktase). Betydningen heraf er endnu ukendt, så den egentlige årsag til LHON må afvente yderligere forskning. Symptomer: I langt de fleste tilfælde vil sygdommen komme til udbrud i års alderen, men der er set tilfælde både hos børn under 10 år og ældre over 60 år. 1. Nedsat centralsyn: Synstabet kan variere, men ofte ses et udtalt synstab med få dage til ugers tidsforskydning mellem de to øjne. Herefter moderat bedring og stabilisering sluttende med et niveau beliggende omkring 1/60-3/60 efter 1 år. I enkelte slægter er der dog beskrevet et væsentlig bedre slutniveau, sågar normalisering af synet i få tilfælde. En svær nedsættelse af centralsynet medfører bl.a. alvorlige læseproblemer, svært ved at se fjernsyn og svært ved at genkende personer. 2.Synsfeltdefekt: Ved undersøgelse af synsfeltet findes ofte en central synsfeltdefekt af ca graders størrelse, mens ydergrænserne er fuldstændige normale (Fig. 1). Sidstnævnte medfører at en angreben person til trods for den svære nedsættelse af centralsynet er istand til at færdes og orientere sig uden de store problemer.

7 Page 7 of Farvesyn: I næsten alle tilfælde findes en påvirkning af farvesynet. Denne kan være af vekslende sværhedsgrad og afhængig heraf vil der være problemer med at skelne farver. 4. Synsnerveforandring: Ved sygdommens start vil øjenlægen ofte finde, at synsnerven virker lidt hævet, rødmosset og med et øget antal små blodkar i kanten ( Fig. 2.) Dette vil i løbet af måneder forsvinde og afløses af en tiltagende afblegning i takt med, at de enkelte nervetråde går til grunde ( Fig.3.) 5. VEP -forandringer: VEP (Visual Evoked Pontential) er en undersøgelse, der viser, hvordan synsnerven fungerer. Denne undersøgelse vil ofte vise forandringer og dermed bekræfte, at der foreligger en påvirkning af synsnerverne. Dette kan være vigtigt i begyndelsesfasen, hvor forandringerne af synsnerverne kan være vanskelig at se for øjenlægen. Selve undersøgelsen er hurtig og uden ulemper. Patienten stimuleres med enten stærke lysglimt eller via skakmønster på en fjernsynsskærm. Dette vil medføre dannelse af elektriske impulser, der kan afledes via elektroder placeret på hårbunden over synsbarken og registreres på en skærm. Forandringerne kan bestå enten i forlænget overledning eller ændring i kurveformen. 6. Almensymptomer: I langt de fleste tilfælde er synstabet det eneste

8 Page 8 of 34 symptom hos patienter med LHON. Der er dog beskrevet slægter med en øget hyppighed af f.eks hjertesymptomer og neurologiske lidelser. Behandling: Medicinsk forebyggelse, endsige behandling er endnu ikke mulig. Synstabet kan måske forhindres eller forsinkes, hvis man undgår særlige stofskiftebelastninger som tobaksrygning, alkohol samt indtagelse af bestemte fødemidler. Der hersker dog stor usikkerhed omkring dette. Der foregår til stadighed forskning for at udvide kendskabet til de sygdomsfremkaldende arveanlæg og deres indvirkning på energistofskiftet. Der er håb om, at man på længere sigt vil blive istand til at forhindre, at sygdommen kommer til udbrud ved forebyggende behandling. Den manglende behandling betyder dog ikke, at man er fuldstændig magtesløs. Der vil være en lang række muligheder, hvormed problemerne i forbindelse med synstabet kan afhjælpes og mildnes. Blandt andet kan nævnes af landsdækkende tilbud : 1. Statens Øjenklinik: Afprøvning af svagsynsoptik (lupper, lupbriller, kikkerter, filterglas etc.) Vurdering af synstabets omfang og betydning for fremtiden, samt genetisk vejledning. Ligeledes vil der ske en vurdering af, i hvilket omfang synstabet berettiger til sociale ydelser som f.eks. helbredsbetinget førtidspension, invaliditetsydelse og bistandstillæg. 2. Instituttet for Blinde og Svagsynede: Hjælpemiddelafprøvning (CCTV apparat hvormed man er istand til at fostørre tekst op på skærm, EDB, syntetisk tale, lys etc. ) Synshandicapkompenserende kurser. Vurdering af revalideringsmuligheder. Rådgivning og vejledning.

9 Page 9 of Dansk Blindesamfund: Rådgivning og vejledning via blindekonsulent i hjemmet. Dette kan følges op af omsorgskonsulenter, der blandt andet kan ledsage til møder og aflægge hjemmebesøg Kurser og arrangementer der både kan have handicapkompenserende sigte, men også indebærer at man møder andre mennesker med synshandicap. 4. Danmarks Blindebibliotek: Producerer og udlåner båndbøger, punktbøger og noder samt tidsskrifter. Desuden udgives en landsdækkende lydavis. Dette var kort nogle af de landsdækkende muligheder der foreligger, men også lokalt i de enkelte amter findes der hjælpemiddelcentraler, synscentraler og synskonsulenter med viden og erfaring indenfor dette område. Litteratur: 1. Lundsgaard R. Leber's disease. A genealogic, genetic, and clinical study of 101 cases of retrobulbar optic neuritis in 20 Danish families. København: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag, Disp. 2. Seedorff T. The inheritance of Leber's disease. A genealogic followup study. Acta Ophthalmol 1985; Wallace DC, Singh G, Lott MT et al. Mithokondrial DNA mutation associated with Leber's hereditary optic neuropathy. Science 1988; 242: Nørby S, Rosenberg T. Leber's hereditære opticusatrofi. En arvelig sygdom der skyldes mitokondrie - DNA mutation. Ugeskr.Læger 1990; Rosenberg T, Kann E, Nørby S. Hereditær opticusatrofi. En klinisk - genealogisk status over danske "Leber-slægter". Ugeskr.Læger 1995;157: Adresser:

10 Page 10 of 34 1) Statens Øjenklinik, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, Tlf ) Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Tlf ) Dansk Blindesamfund, Thoravej 35, 2400 København NV, Tlf ) Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Afsnit for Klinisk Genetik København Ø. Tlf ) Danmarks Blindebibliotek, Teglværksvej 37, 2100 København Ø. Tlf Information om Øjensygdomme: Dominant opticus atrofi Dominant opticus atrofi ( DOA ) er en arvelig øjensygdom, der rammer begge synsnerver i barneårene og medfører en mild til svær synsnedsættelse med risiko for let forværring gennem årene. Omkring 1900-tallet begyndte man at blive opmærksom på denne sygdom, og der fremkom på dette tidspunkt spredte artikler, der beskrev familier, hvori der forekom synsnervepåvirkning med tilsyneladende dominant arvegang. Først omkring midten af 1900-tallet fremkom der, bl.a. fra danske øjenlæger, særdeles grundige beskrivelser, der medførte, at sygdommen med sikkerhed blev erkendt som en selvstændig øjenlidelse. Her skal blot nævnes Lodberg og Lund`s studium fra 1950 og P.Kjer`s doktordisputats fra Sidstnævntes arbejde har bl.a medført at sygdommen ikke blot i Danmark, men også internationalt ofte benævnes "Kjer`s dominante opticusatrofi". Igennem de senere år har forskningen hovedsagelig taget sigte på at lokalisere arveanlægget og også her er vi i Danmark langt fremme, idet H. Eiberg i samarbejde med B. Kjer,P.Kjer og T.Rosenberg i 1994 har fundet dette til at være beliggende på kromosom 3. Som inden for andre arvelige øjensygdomme hvor danske øjenlæger har været involveret, har det været muligt at samle alle kendte slægter i Dansk Familiearkiv for Arvelige Øjensygdomme på Statens Øjenklinik i Hellerup. Dette har stor betydning, da det giver

11 Page 11 of 34 mulighed for bedre og hurtigere diagnostik, kortlægning af udbredningen samt ikke mindst mulighed for at etablere relevante forskningsprojekter. Specielt sidstnævnte må siges at være vigtigt, da man forsat ikke kan tilbyde behandling for denne sygdom. Der er i Danmark ( 1996 ) registreret ialt 76 slægter med tilsammen 575 (266 kvinder / 309 mænd ) personer med DOA, svarende til at ca. 1 ud af i befolkningen har denne sygdom. Disse tal må formodes at være minimums tal, da flere slægter ikke er fuldstædigt udredt på nuværende tidspunkt, ejheller kan man forvente at alle, specielt yngre, endnu har fået stillet diagnosen. Dermed er denne sygdom en af de hyppigste arvelige øjensygdomme i Danmark og lidt forbavsende er tallet langt højere end hvad man angiver internationalt ( ca. 1/50000 ). Om dette skyldes en reel forskel eller blot udtryk for bedre opsporing i Danmark vides ikke. Arvegang og årsag: Sygdommen nedarves autosomalt dominant, d.v.s. at der blot skal et sygdomsanlæg ( DNA-forandring, mutation ) til, for at sygdommen kan vise sig. Risikoen for at en person med DOA viderefører sygdommen til næste generation vil derfor være 50%,uanset om det bliver en dreng eller pige. Der foreligger stort set fuld gennemslagskraft ( penetrans ) hvilket vil sige, at alle med arveanlægget vil få sygdommen. Dog kan symptomerne i enkelte tilfælde være så lette, at man ikke med sikkerhed kan påvise forandringer,hvilket er årsagen til, at man i visse familier kan se "overspring" af en generation. Gennem de senere år er der her i Danmark ved et samarbejde mellem Statens Øjenklinik og Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik, Københavns Universitet lykkedes med stor sandsynlighed, at lokalisere arveanlægget til den lange arm af kromosom 3. Man mangler dog endnu at finde den præcise lokalisation af mutationen. På grundlag af kendskabet til lokalisationen kan man allerede med høj sikkerhed af- eller bekræfte diagnosen i en blodprøve eller i en moderkageprøve. Helt sikker bliver den genetiske undersøgelse imidlertid først, når selve mutationen er fundet i den pågældende familie

12 Page 12 of 34 Til trods for intensiv forskning er vores viden om de biokemiske forandringer særdeles sparsomme. Man mener dog, at der primært sker en ødelæggelse af nethindens ganglieceller, hvis udløbere danner selve synsnerven. Symptomer: Mange undersøgelser har vist, at forandringerne allerede kan påvises i 4-8 år`s alderen og måske endda tidligere. Sygdommen betragtes dog ikke som værende medfødt. Følgende forandringer er karakteristiske for DOA: 1 ) Synsnedsættelse: Nedsættelse af centralsynet varierer betydeligt, ca. 20% har en nedsættelse til mellem 6/6 og 6/18, ca. 50% mellem 6/24 og 6/60 og ca. 25% dårligere end 6/60. Forløbet findes for ca % s vedkommende at være stationært, mens resten, ca % vil have et langsomt progredierende forløb. Denne synsnedsættelse vil i varierende grad medføre problemer med bl.a. at læse,se fjernsyn samt genkende personer. 2 ) Farvesynsdefekt: Man finder ofte en blå - gul farvesynsdefekt, men også en rød - grøn er beskrevet. Denne kan være af vekslende sværhedsgrad, og afhængig heraf vil der være problemer med at skelne farver. 3 ) Synsfeltdefekt: Der beskrives ofte en mindre synsfeltdefekt beliggende mellem den blinde plet og centrum ( centro - cecal defekt ) Det er dog ikke altid muligt at påvise defekten. Ydergrænserne findes altid at være normale. Dette medfører at en angreben person til trods for en nedsættelse af centralsynet er istand til at færdes og orientere sig uden de store problemer. Øjenlægen vil ofte finde: 4 ) Synsnerveforandringer: Synsnerven vil ofte findes afbleget i den ene halvdel ( temporal afblegning ) hvilket er udtryk for at nervetrådene er gået tilgrunde. Karrene og nethinden iøvrigt er normale ( Fig.1).

13 Page 13 of 34 5 ) VEP ( Visual Evoked Potential ) : Dette er en elektrofysiologisk undersøgelse, der viser, hvordan synsnerven fungerer. Man vil her finde forskellige forandringer specielt hvad angår kurveforløb, men også overledningshastigheden kan være påvirket i både negativ og positiv retning. Selve undersøgelsen er hurtig og uden ulemper. Patienten stimuleres med enten stærke lysglimt eller via skakmønster på en fjernsynsskærm. Dette vil medføre dannelse af elektriske impulser, der kan afledes via elektroder placeret i hårbunden over synsbarken og registreres på en skærm ( Fig.2). Behandling: Mulighed for forebyggelse eller behandling er endnu ikke tilstede. Forsat forskning vil forhåbentlig afhjælpe dette. Den manglende behandling betyder dog ikke, at man er fuldstændig magtesløs. Der vil, afhængig af synstabet, være en lang række muligheder, hvormed problemerne i forbindelse med synstabet kan afhjælpes og mildnes. Blandt andet kan nævnes af landsdækkende tilbud : 1. Registrering i Synsregisteret: Såfremt man er under 18 år og har en synsnedsættelse til 6/18 er der anmeldelsespligt til Synregisteret på Statens Øjenklinik. Dette vil medføre tilknytning af en synskonsulent der skal sikre, at optimale hjælpemidler og lysforhold er tilstede i skole og hjemmet. 2. Statens Øjenklinik:

14 Page 14 of 34 Afprøvning af svagsynsoptik (lupper, lupbriller, kikkerter, filterglas etc.) Vurdering af synstabets omfang og betydning for fremtiden, samt genetisk rådgivning. Ligeledes vil der ske en vurdering af, i hvilket omfang synstabet berettiger til sociale ydelser som f.eks. helbredsbetinget førtidspension, invaliditetsydelse og bistandstillæg. 3. Instituttet for Blinde og Svagsynede: Hjælpemiddelafprøvning (CCTV apparat hvormed man er istand til at forstørre tekst op på en skærm, EDB, syntetisk tale, lys etc.). Synshandicapkompenserende kurser. Vurdering af revalideringsmuligheder. Rådgivning og vejledning. 4. Dansk Blindesamfund: Rådgivning og vejledning via blindekonsulent i hjemmet. Dette kan følges op af omsorgskonsulenter, der blandt andet kan ledsage til møder og aflægge hjemmebesøg Kurser og arrangementer der både kan have handicapkompenserende sigte, men også indebærer at man møder andre mennesker med synshandicap. 5. Danmarks Blindebibliotek: Producerer og udlåner båndbøger, punktbøger og noder samt tidsskrifter. Desuden udgives en landsdækkende lydavis. Dette kort nogle af de landsdækkende muligheder der foreligger, men også lokalt i de enkelte amter findes der hjælpemiddelcentraler, synscentraler og synskonsulenter med viden og erfaring indenfor dette område. Litteratur:

15 Page 15 of Lodberg CV & Lund A ( 1950 ). Hereditary optic atrophy with dominant transmission. Acta Opthalmol ( Copenh ) 28 : Kjer P ( 1956 ) : Hereditary infantile optic atrophy with dominant transmission. Danish Med Bull 3 : Kjer P ( 1959 ): Infantile optic atrophy with dominant mode of inheritance. Acta Ophtalmol ( Copenh ) 37: Suppl 54 : Eiberg H, Kjer B, Kjer P & Rosenberg T (1994 ) : Dominant optic atrophy mapped to chromosome 3q region. I. Linkage analysis. Hum Mol Genet 3 : Kjer B, Eiberg H, Kjer P & Rosenberg T ( 1996 ) : Dominant optic atrophy mapped to chromosome 3q region. II. Clinical and epidemiological aspects. Acta Opthalmol ( Copenh ) 74 : 3-7. Adresser: 1.Statens Øjenklinik, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, Tlf , E mail : 2.Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Tlf Dansk Blindesamfund, Thoravej 35, 2400 København NV, Tlf Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik, Københavns Universitet. Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, København N. Tlf Danmarks Blindebibliotek, Teglværksvej 37, 2100 København Ø. Tlf Information om Øjensygdomme: Åland Eye Disease Åland Eye Disease er en kønsbunden arvelig øjenlidelse karakteriseret ved medfødt nystagmus, nedsat centralsyn, nedsat pigment i nethinden, nærsynethed samt påvirket farve og mørkesyn.

16 Page 16 of 34 Medfødt nystagmus er oftest et vigtigt symptom på en manglende synsudvikling. Årsagen hertil kan ikke altid påvises med sikkerhed og i fraværet af klare øjenforandringer som f.eks. medfødt grå stær, manglende regnbuehinder og synsnervepåvirkning, kan det være særdeles vanskeligt at stille en præcis diagnose. Et stort skridt blev taget da man begyndte at anvende elektrofysiologiske undersøgelser ( ERG ) i alle uklare tilfælde.det lykkedes herigennem at påvise en række forskellige nethindelidelser som årsag til medfødt nystagmus og heriblandt en tilstand som har fået navnet Åland Eye Disease. I 1964 beskrev Forsius og Eriksson en familie fra Åland med en tilsyneladende ny kønsbunden øjenlidelse. Tilstanden blev dog hos visse øjenlæger bla. Francois ( 1979 ) betragtet som en variant af oculær albinismus ( nedsat pigment i øjnene ) mens andre bla. Krill ( 1977 ) var af den opfattelse at tilstanden var identisk med CSNB ( medfødt stationær natteblindhed ). I 1986 beskrev Miyake en tilstand, som han kaldte inkomplet CSNB og senere i 1990 påviste Rosenberg et al., ved gennemgang af en dansk familie,at denne tilstand var identisk med Åland Eye Disease. Gennem disse samt talrige andre artikler udkrystalliseres langsomt en ny øjenlidelse der nu er kendt under navnene Åland Eye Disease, Forsius-Eriksson-Miyake syndrome eller incomplet x- bunden medfødt stationær natteblindhed. Der er på nuværende tidspunkt i Danmark registreret 16 familier med tilsammen 43 tilfælde i Dansk familiearkiv for arvelige øjenlidelser på Statens Øjenklinik. En sikker diagnostik og registrering er væsentlige forudsætninger for at man er i stand til at udføre relevante forskningsprojekter, der forhåbentlig i sidste ende vil medføre behandlingsmuligheder. Arvegang og årsag: Som det fremgår, nedarves lidelsen ved kønsbunden eller X-bunden arvegang. D.v.s. at arveanlægget ( genet ) er beliggende på X - kromosomet, hvilket medfører, at kvinder som er bærere ( konduktorer ) af anlægget, ikke selv får lidelsen, da de også har et X- kromosom uden forandringer. Hvis en bærer får børn, vil der foreligge 50 % risiko for at hendes

17 Page 17 of 34 drenge vil få lidelsen, mens 50 % af pigerne vil være bærere uden symptomer. ( Fig.1 ) Hvis en mand med sygdommen får børn, vil alle drenge blive raske da faderen vil videregive sit Y- kromosom til drengene, mens alle piger vil være bærere og dermed have risiko for at videreføre anlægget. (Fig. 2). Man er på nuværende tidspunkt ikke klar over, hvad der er årsagen til at symptomerne udvikles, men det er fornylig lykkedes at identificere arveanlægget på X - kromosomet samt forandringer ( mutationer ) i dette. (N.Torben Bech-Hansen et al. har konstateret, at mutationer i et calcium - channel a 1 - subunit gene på Xp11.23 medfører Åland Eye Disease.) Dette giver ikke blot øget viden om årsagen, men også mulighed for inden for overskuelig fremtid med større sikkerhed, at stille diagnosen samt at påvise arveanlægget hos fostre. Symptomer: Inden for gruppen af personer der har fået lidelsen, er der særdeles stor forskel i sværhedsgraden af symptomerne og dermed også i hvilken grad, der er behov for hjælp i det daglige. Langt de fleste vil med begrænset hjælp være i stand til, at gennemføre de fleste uddannelser og det er erfaringen, at disse personer fungerer på lige

18 Page 18 of 34 fod med andre. Det er væsentligt at påpege, at ingen bliver blind af denne lidelse og symptomerne ikke forværres gennem årene. 1. Centralsyn : Synsnedsættelse varierer betydeligt fra 6/12 til 3/60 men holder sig hos den enkelte ganske konstant gennem årene. Der er således nogle der har lidelsen i så let grad at de stadig opfylder synskravene til kørekort, mens andre har behov for svagsynsoptik. 2. Nystagmus : Nystagmus ( urolige øjne ) er tilstede hos alle og vil ofte forværres såfremt kun det ene øje anvendes. Ligeledes kan det medføre en tendens til let hoveddrejning, idet personen ubevidst søger at finde det sted hvor øjenuroen er mindst. 3. Farvesyn : Farvesynsundersøgelser viser ofte en let rød-grøn farvesynsdefekt, men den giver sjældent anledning til problemer i det daglige. 4. Mørkesyn : Mørkesynet er hos de fleste let påvirket, men som ved farvesynet er det sjældent at det giver anledning til væsentlige problemer, og det er de færreste, der bemærker dette. 5. Brillestyrke : Langt de fleste er stærkt nærsynet, gennemsnitlig omkring - 7, hvilket betyder at mange vil have gavn af kontaktlinser. 6. Nethinden : Ved undersøgelse af nethinden vil denne være lys med nedsat pigment, dog ikke så udtalt som ved albinismus ( manglende pigment ).( Fig.3 ). 7. ERG Elektroretinogram ( ERG ) viser et klassisk mønster med påvirkning af både nethindes tappe og stave. Forandringer, der

19 Page 19 of 34 sammen med de øvrige symptomer sikrer at diagnosen er korrekt. ( Fig.4 ). ERG er en undersøgelse, der viser hvordan nethindens forskellige celler fungerer.selve undersøgelsen foregår ved, at der placeres en speciel kontaktlinse i øjet efter lokalbedøvelse med øjendråber. Herefter stimuleres med lys af forskellig styrke, bølgelængde og farve hvorved nethindens celler kan adskilles. Resultatet udskrives over en computer. Behandling: Medicinsk forebyggelse, endsige behandling er endnu ikke mulig. Der foregår som allerede nævnt til stadighed forskning for at udvide kendskabet til de sygdomsfremkaldende arveanlæg og deres indvirkning på nethinden. Der er håb om, at man på længere sigt vil blive i stand til at forhindre, at sygdommen kommer til udbrud ved forebyggende behandling, enten i form af genetisk ændring af arveanlægget eller tilskud af et evt. manglende stof. Den manglende behandling betyder dog ikke, at man er fuldstændig magtesløs. Der vil være en lang række muligheder, hvormed problemerne i forbindelse med synstabet kan afhjælpes og mildnes. Blandt andet kan nævnes flg. landsdækkende tilbud. 1. Statens Øjenklinik: Afprøvning af svagsynsoptik (lupper, lupbriller, kikkerter, filterglas etc.) Vurdering af synstabets omfang og betydning for fremtiden, samt genetisk vejledning. Ligeledes vil der ske en vurdering af, i hvilket omfang synstabet berettiger til sociale ydelser som f.eks. helbredsbetinget førtidspension, invaliditetsydelse og bistandstillæg. 2. Instituttet for Blinde og Svagsynede: Hjælpemiddelafprøvning (CCTV apparat hvormed man er istand til at forstørre tekst op på skærm, EDB, syntetisk tale, lys etc. ) Synshandicapkompenserende kurser. Vurdering af revalideringsmuligheder.

20 Page 20 of 34 Rådgivning og vejledning. 3. Dansk Blindesamfund: Rådgivning og vejledning via blindekonsulent i hjemmet. Dette kan følges op af omsorgskonsulenter, der blandt andet kan ledsage til møder og aflægge hjemmebesøg. Kurser og arrangementer der kan have handicapkompenserende sigte, men også indebærer at man møder andre mennesker med synshandicap. 4. Danmarks Blindebibliotek: Producerer og udlåner båndbøger, punktbøger og noder samt tidsskrifter. Desuden udgives en landsdækkende lydavis. Dette er kort nogle af de landsdækkende muligheder der foreligger, men også lokalt i de enkelte amter findes der hjælpemiddelcentraler, synscentraler og synskonsulenter med viden og erfaring indenfor dette område. Litteratur: N.T Bech - Hansen et al ( 1998 ) : Loss - of - function mutations in calcium - channel a - subunit gene in Xp11.23 cause incomplete X - linked congenital stationary night blindness. Nature Genetics. : H Forsius and AW Eriksson ( 1964b) : A new X - chromosomal ocular syndrome. Acta Ophthalmologica 42 : J Francois ( 1979) : Albinism. Ophthalmologica 178 : AW Krill ( 1977 ): Krill`s hereditary retinal and choroidal diseases. Vol II. Congenital stationary night blindness p Harper and Row, Hagerstown Y Miyake, K Yagasaki, M Horiguchi, Y Kawase and T Kanda ( 1986 ) : Congenital stationary night blindness with negative

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid Hvad ser mit barn? Synsnedsættelse hos børn Denne pjece henvender sig først og fremmest til forældre til børn med synsnedsættelse. Det er imidlertid også vores håb, at den vil blive læst af professionelle,

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? af PETER LEBECH forstander SYNSCENTRaLEN, VORDINGBORG Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet uanset alder. Denne artikel kan måske hjælpe

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Stargardt sygdom. Stargardt sygdom. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose?

Stargardt sygdom. Stargardt sygdom. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Stargardt sygdom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Stargardt sygdom

Læs mere

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

Daglig motion og god kost. kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden. Nyt fra forskningsfronten

Daglig motion og god kost. kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Daglig motion og god kost kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Ilustrationer: Mediafarm

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Indhold. Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortets gyldighed Synskrav til kørekort Test din synsstyrke

Indhold. Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortets gyldighed Synskrav til kørekort Test din synsstyrke Trafiksyn Indhold 3 3 5 6 8 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortets gyldighed Synskrav til kørekort Test din synsstyrke 9 11 13 17 17 Hvis du vil vide mere... Synsstyrken Briller og kontaktlinser

Læs mere

VÅD AMD. Alderspletter på nethinden

VÅD AMD. Alderspletter på nethinden VÅD AMD Alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen.

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 8 Offentligt Ørnevej 2 4873 Væggerløse. Til Folketingets Socialudvalg Kære damer og herrer, jeg tillader mig at henvende mig til Dem i håb om at kunne få et svar

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Indhold 2 VOS GRÅ STÆR. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed undgås

Indhold 2 VOS GRÅ STÆR. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed undgås Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er? Hvem får? Symptomer på Hvad skyldes? Hvornår skal man opereres? Operation for Efter operationen Efterstær Hvem opererer?

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Illustrationer: Mediafarm Og dermed sikkert

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse!

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Ellen C. Linnet Fhv. maler af Flora Danica Patienthistorie et hele startede D i juni 2006, hvor jeg vågnede med en tåge for det ene øje. Jeg kom snart på skadestuen

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

AMD. Fremtidens behandling af. og andre arvebetonede øjensygdomme

AMD. Fremtidens behandling af. og andre arvebetonede øjensygdomme ISTOCKPHOTO.COM Af Nynne Christoffersen klinikchef Kennedy Centret, Glostrup Hospital & Københavns Universitet og Michael Larsen professor, dr.med. Kennedy Centret, Glostrup Hospital & Københavns Universitet

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013

FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013 FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013 LEBER S HEREDITARY OPTIC NEUROPATHY (LHON) THOMAS ROSENBERG NATIONAL EYE CLINIC FOR THE VISUALLY IMPAIRED NAVNET THEODOR KARL GUSTAV VON LEBER (1840-1917) GÖTTINGEN

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Gennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration

Gennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration F I G U R 1 HenriK lundandersen professor, dr.med., ledende overlæge, Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup morten la Cour overlæge, dr.med., ebod, lektor Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup En

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Glaslegemesammenfald. nethindeløsning

Glaslegemesammenfald. nethindeløsning Glaslegemesammenfald og nethindeløsning Indhold 3 4 6 6 7 8 8 11 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning Hvem

Læs mere

Indhentning af øjenlægeoplysninger. Ansøgningsskema til briller og kontaktlinser. Ansøgning til kommunen

Indhentning af øjenlægeoplysninger. Ansøgningsskema til briller og kontaktlinser. Ansøgning til kommunen Ansøgning om svagsynsoptik - en pjece til optikere 1 2 Denne pjece er tænkt som en hjælp til dig som optiker, når en borger ansøger om briller og kontaktlinser efter lov om social service 112, eller efter

Læs mere

Ny behandling af diabetisk øjensygdom

Ny behandling af diabetisk øjensygdom Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

Kørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej!

Kørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej! Kørekortet er afgørende for social mobilitet og livskvalitet for de fleste der skal derfor være solidt grundlag for at fradømme en borger denne rettighed Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste

Læs mere

Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik

Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Ved årsskiftet 2004/2005 er 1849 børn registreret i Synsregisteret. Herudover er der 75 børn som er registreret som høringssager, hvor der afventes

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden? AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Læs mere

Resultater fra behandling med Avastin. Alderspletter på nethinden (Aldersrelateret Macula Degeneration) Hornhinde. Linse. Gule plet (macula)

Resultater fra behandling med Avastin. Alderspletter på nethinden (Aldersrelateret Macula Degeneration) Hornhinde. Linse. Gule plet (macula) NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Hornhinde Linse Gule plet (macula) Figur 1 Lysstrålerne brydes af hornhinden og linsen, så de, ligesom med et brændeglas, samles i et brændpunkt på nethinden, som kaldes den gule

Læs mere

Synsregisteret Årsberetning 2012

Synsregisteret Årsberetning 2012 April 212 Kennedy Centrets Øjenklinik Synsregisteret Årsberetning 212 Kennedy Centret er en del af Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Indledning Synsregisteret har eksisteret siden særforsorgens udlægning

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Om svagsynshjælpemidler

Om svagsynshjælpemidler Om svagsynshjælpemidler Indledning Hensigten med denne pjece er at informere om en række svagsynshjælpemidler, som kan medvirke til at lette den daglige tilværelse for svagsynede borgere i Københavns Kommune.

Læs mere

Ansøgning om svagsynsoptik

Ansøgning om svagsynsoptik Ansøgning om svagsynsoptik 1 Kommunikationscentret Denne pjece er tænkt som en hjælp til dig som optiker, når en borger ansøger om briller og kontaktlinser efter lov om social service 112, samt efter Hjælpemiddelbekendtgørelsen

Læs mere

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver Figur 1 Snit i hornhinden Nedkrænget hornhinde Uklar linse Johnnie Jørgensen Optometrist Husum Special Optik Illustrationer: Mediafarm Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver AFAKE på et øje, straffes økonomisk?

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Nethindeløsning. fører til markant synstab, hvis den gule plet er berørt FIGUR 1. Øjets opbygning. Glaslegeme. Lys. Gule plet (macula)

Nethindeløsning. fører til markant synstab, hvis den gule plet er berørt FIGUR 1. Øjets opbygning. Glaslegeme. Lys. Gule plet (macula) FIGUR 1 C Øjets opbygning A Lys Glaslegeme Affaldsstoffer Sanseceller Pigmentceller Næringsstoffer Membran Årehinde (fotoreceptorer) (RPE-celler) Gule plet (macula) B Øjets nethinde set gennem pupillen

Læs mere

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte Pludseligt synstab Carsten Edmund overlæge, dr.med. lektor Rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de

Læs mere

Grøn stær en snigende synstrussel!

Grøn stær en snigende synstrussel! Linsen Hornhinden Nethinden Figur 1 Nyt fra forskningsfronten Grøn stær en snigende synstrussel! Omkring 40.000 danskere er diagnosticerede og i behandling imidlertid er skønsmæssigt dobbelt så mange ramt

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden AMD Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50

gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50 At leve med RP gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50 Udgivet af Dansk Blindesamfund Blekinge Boulevard

Læs mere

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Tilbud til børn med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Indsprøjtning af medicin i øjet

Indsprøjtning af medicin i øjet Indsprøjtning af medicin i øjet Inger Christine Munch Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus Københavns Universitet er en skånsom behandling, som redder syn hos patienter med nethindesygdom

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Drastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten

Drastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Sara Brandi Bloch Læge, klinisk assistent, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Inger Christine Munch Afdelingslæge, ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Drastisk fald

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

" # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau:

 # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau: ! " # " $%&# Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen på hovedfunktionsniveau. Det gælder akut kirurgisk og medicinsk behandling og planlagt behandling. I forlængelse heraf er de nødvendige

Læs mere

gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50

gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50 At leve med RP gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50 Dansk Blindesamfund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

AMD. alderspletter på nethinden

AMD. alderspletter på nethinden AMD alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden Er nærsynethed Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt Nærsynethed et vokseproblem Nærsynede øjne er for lange, dvs. at billeddannelsen finder sted i et plan foran nethinden, hvorved billedet på nethinden

Læs mere

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom.

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Synscentralen Storstrøms Amt Januar 2006 Baggrund Mange psykisk udviklingshæmmede

Læs mere

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn!

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Men hvad er kontrastsyn? Og kan nedsat kontrastsyn afhjælpes? Henrik Holton Optiker, f.a.a.o. Synscentralen Vordingborg Måling at øjets kontrastevne

Læs mere

MACULA: 5½ mm livskvalitet

MACULA: 5½ mm livskvalitet Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller

Læs mere

Grøn stær, blir man blind af det?

Grøn stær, blir man blind af det? Grøn stær, blir man blind af det? Af Miriam Kolko I mange tilfælde bliver grøn stær opdaget på et tidspunkt, hvor sygdommen er fremskreden. Selvom der desværre ikke findes en helbredende behandling af

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes Diabetesforeningen, 2004 1. oplag, april 2004 :: 8.000 stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000

Læs mere

Glaslegeme. og Nethindeløsning

Glaslegeme. og Nethindeløsning Glaslegeme og Nethindeløsning Indhold 3 4 6 7 8 10 10 12 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning Hvem får nethindeløsning?

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

NY DANSKUDVIKLET LÆSESYNSPRØVE. Læsesynet en vigtig faktor for livskvaliteten

NY DANSKUDVIKLET LÆSESYNSPRØVE. Læsesynet en vigtig faktor for livskvaliteten Elsebeth Munch Lektor, cand.mag. NY DANSKUDVIKLET LÆSESYNSPRØVE Inger Christine Munch Overlæge, lektor, ph.d. København Universitet og Roskilde Sygehus Forbedrer muligheden for at måle effekten af nye

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Indhold. Appendix Hvad forstås ved synsstyrke? Hvad forstås ved forstørrelse? Hvad kan hjælpe? Synscentraler, adresser og telefonnumre

Indhold. Appendix Hvad forstås ved synsstyrke? Hvad forstås ved forstørrelse? Hvad kan hjælpe? Synscentraler, adresser og telefonnumre Indhold 4 5 5 7 7 8 10 10 12 12 14 15 16 19 Hvor kan jeg få hjælp og under hvilke betingelser? Hvad er optiske hjælpemidler? Hvorledes foregår sagsforløbet på synscentralen? Hvornår skal man have special

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere