PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Billund Kommune Trehøjevej bevægelse - udeliv PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Vision Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 11 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 23 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 26 6 AFSLUTNING 27

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Kære Læser Dette er Børnenes Univers Grindsted Vests pædagogiske læreplan. Den er udarbejdet i et samarbejde mellem dagtilbudslederne og børne- og kulturforvaltningen i Billund kommune. Formålet med dette samarbejde har været at udvikle en fælles pædagogisk læreplan på almen området. En pædagogisk læreplan der bygger på den nyeste viden om børns læring og udvikling og som understøtter en pædagogisk praksis med fokus på progression i børnenes læring og udvikling. Institutionens ledelse sætter i samarbejde med forældrebestyrelsen mål for den kommende 2 årige periode og den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan vi opfylder målene, samt hvordan vi undervejs vil sikre, at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Derudover indeholder den pædagogiske læreplan dagtilbuddets strategi og handleplaner for arbejdet med Billund Kommunes øvrige indsatsområder: Politik for udviklende fællesskaber Børn og digitale medier Science strategien. Rigtig god læselyst. Illustration 1

4 1.2 Vision Vi bygger broer i et nysgerrigt læringsmiljø i balance mellem udfordring, begejstring, nærhed og ro, skaber vi udviklende fællesskaber. 1.3 Værdier Områdets fastsatte værdier I Børnenes Univers Grindsted Vest skal alle have mulighed for at føle sig ventet og velkommen; menneskesynet er kendetegnet ved inklusion og anerkendelse. Påstand: Anerkendelse er for mennesket, hvad solen er for jorden Vores bærende værdier er: Tillid tryghed anerkendelse glæde. (Nedenstående er gældende for relationer på alle niveauer - børn - forældre - medarbejdere - samarbejdspartnere etc.) Tillid betyder: at jeg stoler på mig selv og på den anden at jeg er åben - giver og modtager at jeg tør investere mig selv at jeg er nysgerrig på den andens intention at vi er stærke sammen Tryghed betyder: at jeg har mod og plads til at kunne være og lære at jeg har indflydelse og er aktiv deltager at jeg åbent kommunikerer med egne perspektiver Anerkendelse betyder: at jeg er opmærksom på at se og lytte til andre og mig selv at jeg stiller mig til rådighed for den anden at jeg værdsætter den andens kompetencer, som en styrke til fællesskabet Glæde betyder: at jeg bidrager med glæde og begejstring at jeg oplever mig værdsat og værdifuld

5 1.4 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Dagtilbuddet tilrettelægger det pædagogiske læringsmiljø, således at det giver mulighed for alsidige og mangfoldige oplevelser 2. Princip: Dagtilbuddet tilrettelægger det pædagogiske læringsmiljø, således at barnet får mulighed for via tryghed, at søge nye udfordringer. 3. Princip: I det pædagogiske læringsmiljø, understøttes fællesskaber kendetegnet ved rummelighed og værdsættelse af forskellighed. 4. Princip: I det pædagogiske læringsmiljø, understøttes fællesskaber kendetegnet ved anerkendelse, konstruktiv og positiv tilgang. 5. Princip: Det gode samarbejde mellem familien og dagtilbuddet prioriteres - Med værdsættelse og respekt, understøttes det fælles ansvar omkring barnet, via gensidig information, åben dialog og kommunikation. 1.5 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse

6 At lære knytter sig til begreberne: At kunne noget man ikke kunne før At forstå noget man ikke forstod før At vide noget man ikke vidste før At ændre holdning/adfærd, forholde sig anderledes og på en anden måde end man gjorde før. At blive opmærksom på og interesseret i noget man ikke var før At indse noget, man ikke forstod før At se, høre eller mærke noget man ikke har set, hørt eller mærket før. Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Hvert barn skal have mulighed for at udvikle sig som en unik person, der er forskellig fra andre. Samtidig skal barnet lære at følge visse sociale spilleregler, så det kan fungere sammen med andre. Børns læring handler om det enkelte barns forudsætninger, behov og interesser, men også om hele børnegruppen, da barnets udvikling sker i de sociale fællesskaber og relationer Med inspiration fra Vygotsky arbejder vi med barnets to udviklingsniveauer, ud fra zonen for nærmeste udvikling. Det aktuelle udviklingsniveau de færdigheder, som barnet mestrer, og klarer som selvstændig problemløsning. Det potentielle udviklingsniveau problemer som barnet bliver i stand til at løse, hvis det får hjælp til det. Barnets problemløsning sker under voksen vejledning eller i samarbejde med mere erfarne jævnaldrende. Legen er barnets dominerende virksomhed og centralt i barnets læreprocesser. I legen indgår barnet i kommunikation og samvær med andre; skaber relationer til andre og gør sig erfaringer med fx normer og sociale adfærdsregler i et forhandlingsfelt og dermed udvikler legekompetencer. Leg kan ikke planlægges og igangsættes med læring som mål; leg har kvalitet i sig selv og indebærer altid læring. Børn lærer på forskellige måder og i forskellige situationer. Den voksnes formidling, glæde, begejstring og engagement har stor betydning for et mangfoldigt og udviklende læringsmiljø. Den voksnes rolle afhænger af læringsrummet: Det voksenstyrede læringsrum, hvor den voksne som rollemodel, viser vejen og går foran. Det barnestyrede læringsrum, hvor den voksne går bagved og støtter. Det fælles læringsrum, hvor den voksne går ved siden af og er en aktiv del af barnets læringsproces. Læringsrummet er situationsbestemt og afpasset det enkelte barns og børnegruppens læringsbehov. Illustration 2

7

8 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål De overordnede læringsmål rækker frem mod måden at arbejde med de 6 læreplanstemaer i den pædagogiske praksis i dagtilbud i Billund Kommune Målet er at læringsmiljøet understøtter barnets leg, læring og kreativitet at børnene udvikler deres selvværd og selvstændighed at børnene kan indgå i sociale relationer og har venner at børnene kan indgå i forpligtende fællesskaber at børnene får erfaringer og forståelse med demokratiske processer at børnene udvikler fysisk og psykisk robusthed 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets læringsmål for børn med særlige behov Vi arbejder overordnet ud fra de samme læringsmål for hele børnegruppen. Vi vælger metoder og aktiviteter der understøtter det enkelte barns trivsel, udvikling og læring og børnegruppen generelt. Vi er særligt opmærksomme på, at børn med særlige behov udvikler sig og lærer så meget, som det er muligt. Barnet skal have mulighed for at opleve sig som ligeværdig medspiller i de udviklende fællesskaber i dagtilbuddet, dvs. at barnet: har ret til en plads i institutionen oplever, at mangfoldighed er værdifuld oplever sig værdsat møder nyskabende og udviklende læringsmiljøer oplever at læring tager udgangspunkt i barnets styrker Dagtilbuddets læringsmiljø udgør en væsentlig betingelse for det enkelte barns inklusionsmuligheder. Børns muligheder for inklusion afhænger af fællesskabets måde at fungere på. Vi arbejder for udvikling af fællesskaber, der er præget af gode relationer, positive samspilsmønstre og anerkendende kommunikation.

9 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets metoder og aktiviteter til inklusion: Det er vigtigt for os, at alle børn trives og har de bedste udviklingsbetingelser. Vores børn er inddelt i hold, hvor der er tilknyttet pædagogisk personale, som er ansvarlig for holdet. Vores fokus er, at skabe et udviklende miljø, hvor det enkelte barn trives. Dette gør vi bl.a. ved at arbejde med forskellige metoder, der fremmer inklusion i børnegruppen. Vi benytter LP modellen, Marte Meo og SMTTE modellen som redskaber til udvikling og refleksion over den pædagogiske praksis. Når vi iagttager et barn i vanskeligheder drøftes bekymringer med forældrene, da vi ser forældrene som den vigtigste ressource. Ved behov inddrager vi eksterne ressourcepersoner som konsulenter i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi samarbejder med PPR (Psykologisk pædagogisk rådgivning), Familieafdelingen og Sundhedsplejen, der består af: psykologer, specialpædagoger, talehørekonsulent, sprogpædagoger, familie vejledere, fysioterapeut, socialrådgivere, sundhedsplejersker og integrationsmedarbejdere. Vi samarbejder i det tværfaglige distriktsteam der er sammensat af skoleleder, dagtilbudsleder, SFO leder, dagplejepædagog, sundhedsplejerske, psykolog og socialrådgiver. Ved sagsmøder deltager desuden forældre og relevante personer fra det private netværk. Vi udarbejder handleplaner i forhold til det enkelte barn eller gruppen. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Det er vigtigt for os, at alle børn trives og har de bedste udviklingsbetingelser. Vores børn er inddelt i hold, hvor der er tilknyttet pædagogisk personale, som er ansvarlig for holdet. Vores fokus er, at skabe et udviklende miljø, hvor det enkelte barn trives. Dette gør vi bl.a. ved at arbejde med forskellige metoder, der fremmer inklusion i børnegruppen. Vi benytter LP modellen, Marte Meo og SMTTE modellen som redskaber til udvikling og refleksion over den pædagogiske praksis. Når vi iagttager et barn i vanskeligheder drøftes bekymringer med forældrene, da vi ser forældrene som den vigtigste ressource. Ved behov inddrager vi eksterne ressourcepersoner som konsulenter i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi samarbejder med PPS (Psykologisk pædagogisk rådgivning), Familieafdelingen og Sundhedsplejen, der består af: psykologer, specialpædagoger, talehørekonsulent, sprogpædagoger, familie vejledere, fysioterapeut, socialrådgivere, sundhedsplejersker og integrationsmedarbejdere. Vi samarbejder i det tværfaglige distriktsteam der er sammensat af skoleleder, dagtilbudsleder, SFO leder, dagplejepædagog, sundhedsplejerske, psykolog og socialrådgiver. Ved sagsmøder deltager desuden forældre og relevante personer fra det private netværk. Vi udarbejder handleplaner i forhold til det enkelte barn eller gruppen.

10 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets sprogindsats Der er i dag et stort fokus på børns muligheder for udvikling af sprog. Sproget har stor betydning for barnets almene trivsel og udvikling, da sproget spiller en stor rolle i forhold til barnets muligheder for at udtrykke sine følelser og behov, samt muligheder for at kommunikere og være en del af et fællesskab. Dagtilbudslovens 11 beskriver kommunens ansvar for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Billund Kommune anvender sprogvurderingsmaterialet til 3- og 5-årige fra Rambøll, Hjernen og hjertet. Sprogvurderingen giver viden om børns sproglige udvikling inden for fire sproglige dimensioner; talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed, generelle sproglige kompetencer og kommunikative kompetencer. Sprogvurderingen laves i et tæt samarbejde med forældrene, og er der behov for sprogstimulering udarbejdes der handleplaner. Der er i dagtilbuddene uddannet 25 sprogpædagoger via det landsdækkende program Sprogpakken fra Servicestyrelsen. Talehørekonsulenterne fra PPR kan ved behov tilbyde vejledning og rådgivning til forældre og personale samt sprogstimulering til børn. Sproghelikopteren i PPR tilbyder personalet faglig sparring på det generelle sproglige læringsmiljø. Sproghelikopteren besøger de enkelte dagtilbud i korte perioder ca. 1 gang årligt. Dagtilbuddets sprogindsats Der er i dag et stort fokus på børns muligheder for udvikling af sprog. Sproget har stor betydning for barnets almene trivsel og udvikling, da sproget spiller en stor rolle i forhold til barnets muligheder for at udtrykke sine følelser og behov, samt muligheder for at kommunikere og være en del af et fællesskab. Dagtilbudslovens 11 beskriver kommunens ansvar for, at der gennemføres en sprogvurderinger af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Billund Kommune anvender sprogvurderingsmaterialet til 3- og 5-årige fra Rambøll, Hjernen og hjertet. Sprogvurderingen giver viden om børns sproglige udvikling inden for fire sproglige dimensioner; talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed, generelle sproglige kompetencer og kommunikative kompetencer. Sprogvurderingen laves i et tæt samarbejde med forældrene, og er der behov for sprogstimulering udarbejdes der handleplaner. Der er i dagtilbuddene uddannet 25 sprogpædagoger via det landsdækkende program Sprogpakken fra Servicestyrelsen. Talehørekonsulenterne fra PPR kan ved behov tilbyde vejledning og rådgivning til forældre og personale samt sprogstimulering til børn. Sproghelikopteren i PPR tilbyder personalet faglig sparring på det generelle sproglige læringsmiljø. Sproghelikopteren besøger de enkelte dagtilbud i korte perioder ca. 1 gang årligt. I enheden på Trehøjevej vil vi fra medio 2016 iværksætte sprogvurderinger på alle børn fra 2,10 til 3,4 måneder.

11 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets arbejde med overgange og sammenhæng Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Forud for opstart i dagtilbuddet modtager forældrene et velkomstsbrev omkring opstart, dagligdagen, praktiske oplysninger, samt har muligheden for at komme på forbesøg. Det aftales forud for opstart, hvorvidt det enkelte barn støttes bedst i overgangen af primære pædagogen, forældrene etc. Dagplejerne fra Vestre distrikt anvender pt. en legezone i rammen på Langelandsvej, hvilket giver barnet mulighed for kendskab til den fysiske ramme i enheden, samt for at møde de nye primære personaler og børn. Dagplejen besøger forud for børnehavestart den fysiske enhed, hvor barnet skal gå. Gruppen med kommende skolebørn, samles linjeopdelt som en del af fleksible holddannelser, ugentligt det sidste halve år, forud for SFO/skole start. Der etableres et samarbejdsprojekt mellem dagtilbud og skole. I forbindelse hermed møder barnet de nye voksne fra SFO en og besøger SFO en/skolen. Der videregives viden om hvilke temaer, metoder og arbejdsformer, der har været fokus på i den samlede gruppe med kommende skolebørn, fra dagtilbud til SFO. Der holdes overleveringsmøder i alle overgange ved behov. Ved mødet viden deles metoder og aktiviteter, der erfares at støtte barnets udvikling og behov. Ved overleveringsmødet deltager forældre, ressourcepersoner omkring barnet og det pædagogiske personale. Der udarbejdes i samarbejde mellem forældre og personale, skriftlige børneprofiler på alle børn forud for overgangen til dagtilbud og SFO/skole. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng

12 Forud for opstart i dagtilbuddet modtager forældrene et velkomstbrev omkring opstart, dagligdagen, praktiske oplysninger, samt har muligheden for at komme på forbesøg. Det aftales forud for opstart, hvorvidt det enkelte barn støttes bedst i overgangen af primære pædagogen, forældrene etc. Dagplejegrupperne i Grindsted Vest og dagtilbuddet samarbejder 2 gange årligt både på Trehøjevej og Langelandsvej om temadage for børnegrupperne. Her arbejdes der med aktiviteter om temaet Science. Dagplejen besøger forud for børnehavestart den fysiske enhed, hvor barnet skal gå. Gruppen med kommende skolebørn, samles linjeopdelt som en del af fleksible holddannelser, ugentligt det sidste halve år, forud for SFO/skole start. Der etableres et samarbejdsprojekt mellem dagtilbud og skole. I forbindelse hermed møder barnet de nye voksne fra SFO en og besøger SFO en/skolen. Der videregives viden om hvilke temaer, metoder og arbejdsformer, der har været fokus på i den samlede gruppe med kommende skolebørn, fra dagtilbud til SFO. Der holdes overleveringsmøder i alle overgange ved behov. Ved mødet viden deles metoder og aktiviteter, der erfares at støtte barnets udvikling og behov. Ved overleveringsmødet deltager forældre, ressourcepersoner omkring barnet og det pædagogiske personale. Der udarbejdes i samarbejde mellem forældre og personale, skriftlige børneprofiler på alle børn forud for overgangen til dagtilbud og SFO/skole. Illustration 3

13 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Den samlede medarbejdergruppe i dagtilbuddet består af 1 dagtilbudsleder, 2 daglige pædagogiske ledere, 18 pædagoger, 3 pædagogiske assistenter, 2 medhjælpere og 2 køkkenmedarbejdere og pædagogstuderende. Vi er også virksomhedscenter. Dagtilbuddet råder over 2 fysiske enheder. Med base på Trehøjevej, arbejdes med den pædagogiske linje Bevægelse og Udeliv. I 2016 er enheden base for gennemsnitligt 46 børnehavebørn, 5 pædagoger, 1 Pædagogisk assistent, 2 medhjælpere, 1 køkkenassistent, 1 daglig pædagogisk leder. Vi fremstår som et fælles dagtilbud og deltager temabaserede aktiviteter på tværs af enhederne. Denne linje indeholder arbejdet med: Naturen og natureksperimenter Elementerne jord, vand, ild og luft. Bevægelse som daglig aktivitet Der arbejdes med udviklingen af den pædagogiske linjes udtryk. Der er eksempelvis indrettet indendørs funktions rum, der giver mulighed for bevægelse, konstruktion, kulturelle udtryk og rollelege. Ude funktionen anvendes dagligt og indgår som et naturligt lærings rum, i forbindelse med læreplansarbejdet. Der er et stærkt fokus på at se stjernestunder i hverdagsaktiviteternes læringsmuligheder Back to basic, Hvilken læring finder sted ved måltidet, i garderoben, ved samling etc.? Det sunde frokostmåltid, samt dagens øvrige måltider tilbydes til alle i enheden, og værdsættes som en naturlig del af læreplansarbejdet. Der er en mangfoldighed af forskellige nationaliteter fra Danmark, Polen, Syrien, Afghanistan etc. hvilket beriger til det store fællesskab. Det betyder, at vi arbejder med kommunikation på mange måder, i et tæt samarbejde med tværfaglige ressourcepersoner. Organisering af børnegrupperne: Børnegrupperne er sammensat som aldersblandede 3-6 årige primærgrupper. Til hver primærgruppe er der tilknyttet primære personaler, som varetager kontinuiteten i forældresamarbejdet og den primære pædagogiske indsats omkring barnet. Barnet hører dermed til i en primærgruppe, hvor der er mulighed for at have relationer på tværs af alder. Der arbejdes endvidere med fleksible holddannelser på tværs af primærgrupperne, hvor barnet eksempelvis samles med jævnaldrende og arbejder med alderssvarende eller interessebestemte aktiviteter. Åbningstiden i enheden er 50,5 time ugentligt: mandag til torsdag kl /fredag kl

14 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling Kommentar: Arbejdet med de pædagogiske læreplanstemaer finder sted i den daglige pædagogiske praksis med opfyldelse af kerneopgaven i forhold til børnegruppen. Her er alle temaer lige centrale. Derudover arbejdes der i løbet af den 2 årige periode med tematiske "nedslag" i forhold til hvert enkelt læreplanstema. Dette giver anledning til systematisk dokumentation, evaluering og læring. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: SMTTE GLK modellen Opdeling i påagtede og upåagtede aktiviteter Inddragelse af forældrene i arbejdet med de enkelte temaer - sammen finder vi ud af det 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis:

15 Vi vil på baggrund af vores evalueringer løbende justere den pædagogiske praksis, så den afspejler børnegruppens behov bedst muligt. Vi vil anvende SMITTE og GLK til evaluering af de enkelte tematiske forløb i forhold til de enkelte læreplanstemaer. Vi vil 2 gange årligt anvende et sammentræk af de udarbejdede trivselsprofiler på alle børn i enheden og vil herefter forholde os til behov for justeringer af planlagte metoder og aktiviteter. Vi vil ligeledes anvende evalueringsresultaterne til refleksion og voksenlæring. Vi er opmærksomme på læreplanstemaernes indbyrdes samspil, hvor alle kompetencer er på spil i mange af de forskellige pædagogiske tiltag og aktiviteter. Illustration 4

16 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i person-ligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Barnet på vej mod 4 år At have indlevelse i andre trøster selv eller henter en voksen, der kan trøste respektere andres ønsker og behov viser forståelse og omsorg over for andre At handle selvstændigt deltager aktivt i samspil med andre kommer med forslag til sin egen rolle i leg og aktiviteter insisterer på at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust lytter til andres forslag i fx leg og forsøger at håndtere konflikter er åben for nye udfordringer kan håndtere afslag fra andre børn Barnet på vej mod skole At have indlevelse i andre udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab At tage vare på egen personlig integritet fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt

17 argumenterer for at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem håndterer andre børns udfordringer og afvisninger TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Påagtede aktiviteter - styrke barnets selvværd, så de tør stå frem 2. Tiltag: Påagtede aktiviteter - følge barnets spor 3. Tiltag: Påagtede aktiviteter - arbejde med NUZO 4. Tiltag: Upåagtede aktiviteter - vi bremser ikke børnene i, at udfolde sig indenfor rammerne/plads hver især 5. Tiltag: Upåagtede aktiviteter - vi anerkender børnenes forskelligheder/ageren 6. Tiltag: Upåagtede aktiviteter - lytter, støtter, guider 7. Tiltag: Upåagtede aktiviteter - italesætter følelser ex. ved konflikthåndtering 8. Tiltag: Upåagtede aktiviteter - hjælper hinanden med tøjet i garderoben 9. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - Guider forældrene til "Så lad dog barnet" 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. MÅLSÆTNING OG TEGN

18 I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Barnet på vej mod 4 år At indgå tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns humør og følelser opsøger leg og aktiviteter sammen med andre børn At indgå i samspil med andre er opmærksom på og viser hensyn til andre børn deler materialer og legetøj med andre børn håndterer konflikter gennem dialog At kommunikere og forstå følelser har forståelse for andres behov og grænser fortæller, hvad det vil være med til og ikke være med til giver udtryk for egne følelser Barnet på vej mod skole At etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet 'ven' hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber At indgå i samspil med andre snakker med andre om sine tanker og følelser lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler udtrykker tolerance og accept over for andre At handle i sociale fællesskaber samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: Påagtede aktiviteter - Arbejde med samarbejdsøvelser 2. Tiltag: Påagtede aktiviteter - Styrke børnenes indbyrdes relationer tidligt ex. ved massage. 3. Tiltag: Påagtede aktiviteter - Venskabsture ud i det blå 4. Tiltag: Upåagtede aktiviteter - Børnene har selv indflydelse på spisegrupperne 5. Tiltag: Upåagtede aktiviteter - Fri leg, børnene finder sammen på kryds og tværs, fleksible hold og fællesskaber 6. Tiltag: Upåagtede aktiviteter - Voksne er rollemodeller, alle kan føle sig en del af fællesskabet ud fra aktiviteter

19 7. Tiltag: Upåagtede aktiviteter - Hjælpevenner ved aktiviter, måltidet, i garderoben 8. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - støtte og guidning til legeaftaler - videregiver barnets perspektiver og vejleder i, hvad der er hensigtsmæssigt 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. EVALUERINGSRESULTAT - MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Barnet på vej mod 4 år At bruge og forstå sproget bruger sproget til at skabe kontakt, få hjælp og konfliktløse kan svare detaljeret på spørgsmål med en længere forklaring synger spontant kendte eller selvdigtede sange At kommunikere med sin omverden kan anvende sproget som primær kontakt til andre børn og voksne kan modtage og forstå en besked kan digte videre på en historie og fortælle med At forstå sprogets regler og vise interesse for skriftsprog viser interesse for bogstaver og tal kan føre en samtale med en indledning og afslutning, og kan holde gang i en samtale begynder at lege med ordrim fx hus-mus, hat-kat Barnet på vej mod skole At forstå og bruge sproget situations-uafhængigt svarer meningsfuldt på spørgsmål om 'hvordan', 'hvorfor', 'hvem' og 'hvad'

20 genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted siger lange komplekse sætninger med 'fordi' og 'som' At kommunikere med sin omverden fortæller sine oplevelser sammenhængende håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget snakker om og kan benytte forskellige teknologier At eksperimentere med skriftsproget benytter ord, tal og bogstaver i leg tolker, hvad logoer og skilte symboliserer genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Påagtet aktivitet - Sproggrupper 2. Tiltag: Påagtet aktivitet - Fysisk aktivitet som fremmer det sproglige (sanse for at lære) 3. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Sang, rim og remser, leg med ord, højtlæsning, leg med rytmer 4. Tiltag: Upåagtet aktivitet - leg med sprog fra andre lande 5. Tiltag: Upåagtet aktivitet - samtale om maden ved måltidet, farver på tøj i garderoben etc. 6. Tiltag: Upåagtet aktivitet: Dialogisk læsning og indføring i sprogstrategier, hverdagssamtaler 7. Tiltag: Upåagtet aktivitet: Brug af sproghule 8. Tiltag: Sammen finder vi ud af det: Opfordring til at læse højt etc. - fylde barnets sprogleksikon op. 9. Tiltag: Sammen finder vi ud af det: Bedsteforældrelæsning - det åbne dagtilbud 10. Tiltag: Sammen finder vi ud af det: Samarbejde omkring sprogvurdering og opfølgning i hjem og dagtilbud 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det

21 motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Barnet på vej mod 4 år At være selvhjulpen i hverdagen klarer toiletbesøg med hjælp vasker hænder alene efter toiletbesøg, inden spisning osv. kan udføre små opgaver på egen hånd At være kropsbevidst bruger kroppen sikkert i forskellige forhindringer og terræn afstemmer kropssproget til situationen ved glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed udfordrer sin egen kropslige formåen fx løber hurtigere, klatre højere op At mestre grundbevægelser kan gå ned af en trappe og skifte fod ved hvert trin kan hinke på et ben kan kaste en stor bold retningsbestemt og gribe den ud fra kroppen Barnet på vej mod skole At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning samt toiletbesøg tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret hjælper til med praktiske gøremål At være kropsbevidst handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige udfordringer beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser At mestre koordinering af grundbevægelserne mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Påagtet aktivitet - Foranderlig legeplads 2. Tiltag: Påagtet aktivitet - Kropsbevidsthed (tegne, massage) - arbejde med grundmotoriske kompetencer 3. Tiltag: Upåagtet aktivitet - læringsmiljøet inde og ude inspirerer til stimulering af grundmotorikken 4. Tiltag: Upåagtet aktivitet - daglige motoriske øvelser ved samling, forud for spisning etc.

22 5. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Øver selvhjulpenhed i garderobe, ved måltidet, toiletbesøg, udklædning 6. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Ujævnt terræn, cykler, klatrer i træer, ruller, hopper på kælkebakken etc. 7. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Der igangsættes bevægelses lege og motoriske aktiviteter, særligt i uderummet 8. Tiltag: Sammen finder vi ud af det: Inddragelse i aktiviteter som foregår på legepladsen 9. Tiltag: Sammen finder vi ud af det: Forældreinddragelse til ex. fodbold eller anden bevægelse 10. Tiltag: Sammen finder vi ud af det: Fælles om træning i forhold til enkelte børn (hjem og dagtilbud) 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og at være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Barnet på vej mod 4 år At vise lyst og interesse for oplevelser i naturen færdes trygt i naturen bruger bevidst materialer fra naturen i sin leg bruger legen til at gå på opdagelse og lære naturen og dens forhold at kende At have kendskab til dyr og planters livsbetingelser undersøger insekter og dyrs færden under jord, blade og sten kender almindelige dyr og planter og ved hvor de bor kender årstiderne og døgnets skiften At være nysgerrig over for og forstå naturen og dens fænomener kender ugedage og årstider kender til og kan have dialog om vind, temperatur og nedbør

23 undersøger, hvordan dyrene, fx myrer færdes i naturen og kan studere dem over længere tid Barnet på vej mod skole At eksperimentere med naturens materialer afprøver og udvider sine grænser afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser fortæller om dyrs levesteder og levemåder fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften At efterleve adfærdsreglerne i naturen rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden tilpasser sin adfærd efter fælgende regler og normer TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Påagtet aktivitet - Aktiviteter omkring de fire elementer jord, vand, ild og luft - science 2. Tiltag: Påagtet aktivitet - Miljøbevidsthed (affald, papir af træ mm.) 3. Tiltag: Påagtet aktivitet - Sanser koblet med miljøbevidsthed 4. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Samler affald på legepladsen 5. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Samtale om skrald ved måltider 6. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Dagligt ude, oplever vejrets skiften, ser på dyr, blade mm. 7. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Ujævnt terræn, mudder, sanse og mærke 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser.

24 Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryks-former og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Barnet på vej mod 4 år At være kreativ opbygger rolle- og fantasilege sammen med flere børn deltager i kreative aktiviteter og større projekter over længere tid har kendskab til forskellige udtryksformer som dans, sang, teater og udstillinger At forstå egen kultur og være opmærksom på andres kultur genkender traditioner og tilbagevendende begivenheder fx fastelavn, sommerfest osv. undersøge og vil gerne forstå det, der er anderledes barnet har kendskab til sit eget navn/efternavn, alder, familie, bopæl At være aktiv medskaber af kulturelle fællesskaber kan genfortælle et eventyr eller en fortælling i legen eksperimenterer med fantasisprog og skøre sange forstår og bidrager til dagtilbuddets hverdagsaktiviteter Barnet på vej mod skole At være kreativ deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer fortæller om følelser og ideer, som udeløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse At forstå egen og andres kulturer leger rolle- og andre børnelege fortæller om forskellige kulturer og traditioner begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer spørger og reflekterer over livet og døden i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Påagtet aktivitet - Fremhæver kulturelle udtryk sang, dans, sy kostumer, mad mm.

25 2. Tiltag: Påagtet aktivitet - Deltagelse i netværk med kulturskolen 3. Tiltag: Påagtet aktivitet - Billund Builds 4. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Dans og sang med børnene 5. Tiltag: Upåagtet aktivitet - samtaler om ttraditioner. 6. Tiltag: Upåagtet aktivitet - procesarbejde med forskellige materialer 7. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - Forældre fra forskellige kulturer viser danse fra hjemlandet Illustration 5

26 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Indarbejdes som en del af læreplanen, med fokus på barnets perspektiv i forhold til det fysiske miljø, det psykiske miljø og det æstetiske miljø. Vi søger såvel indretningsmæssigt som arkitektonisk, at der er enkelthed og tydelighed i, hvad de forskellige legezoners indhold kan anvendes til i barnets leg og eksperimenteren. Der er høj grad af fleksibilitet i indretningen, styret af og tilpasset den aktuelle børnegruppes behov i løbet af dagen og i en periode. Vores opmærksomhed er rettet mod, den voksnes magtrelation i forhold til tolkning af barnets svar. Det sete, afhænger af øjnene der ser. Derfor bestræber vi os på, som personale, at anvende vores fælles iagttagelser til at være nysgerrige og undersøgende på barnets perspektiver. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Med bidrag fra den dynamiske evaluering af de enkelte læreplanstemaer, samt børnemiljøvurderingen, arbejder vi med følgende spørgsmål, for at imødekomme den aktuelle børnegruppes behov. Hvordan fungerer vores funktionsrum ude og inde? Hvad skal børnene have ud af af "rummene" og deres indretning? Hvilke regler har vi i de forskellige "funktionsrum"? Hvad kan vi evt. gøre anderledes? Har vi "funktionsrum", der dækker de forskellige behov for hvile, aktivitet og fordybelse? Hvorledes er det tydeligt for børnene, hvad "funktionsrummet" indeholder? Hvorledes anvender vi børnenes bidrag til indretningen?

27 6 AFSLUTNING Vi håber, at du som læser har fået et godt indblik i dagtilbuddets arbejde med de pædagogiske læreplaner. Du er velkommen til at læse nærmere på " Du kan evt. kontakte dagtilbudsleder: Karin Christensen kac@billund.dk tlf Langelandsvej Grindsted.

28 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1