Dagens Program. DM1 marts 2015 /Intro /BK+JR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagens Program. DM1 marts 2015 /Intro /BK+JR"

Transkript

1 Dagens Program 1. DYSTROFIA MYOTONICA TYPE 1 2. KLASSIFIKATION OG ARVELIGHED 3. EN MULTISYSTEM SYGDOM 4. SYGDOMSUDVIKLING, INDSATS- og BEHANDLINGSMULIGHEDER 1

2 MYOTONIER = CDM1 = DM1= Steinerts DM2 = PROMM (+ andre sjældne myotoniformer)

3 SJÆLDNE SYGDOMME DM1 = i DK (320) Medfødt 2-3 årligt (30) Ungdomsform/klassisk 2-3 årligt (70) Mild voksenform ca. 220

4 Multi-system sygdom Muskler/skelet Indre organer/blod/signalstoffer/hormoner Hjernen 4

5 CDM1 og klassisk DM1 Symptom Medfødt DM1 Genpåvirkning no 19 no 19 Vejrtrækning + (+) Tidligere debut pr. generation + Ansigt ++ + Øjenlåg Halsmuskler

6 CDM1 og DM1 Symptom Medfødt DM1 Hofte og skuldre(+) (+) Distalt Generel svaghed (+) (+) Muskelsmerter (+) (+) Myotoni + + Forstørrede læg - - 6

7 CDM1og DM1 Symptom Medfødt DM1 Grå stær (+) + Højt blodsukker + + Skaldethed mænd + Hjertepåvirkning (+) + Træthed om dagen + ++ Mave/tarm

8 CDM1og DM1 Symptom Medfødt DM1 Indlæringsevne ++ + Udførelsesevne Apati Undvigende Tvangshandlinger + (+) 8

9 Årsagen til sygdommene En mutation i et gen (DMPK) på kromosom 19 Genet koder bl.a. for dannelsen af et protein (myotonin) som sidder i cellestrukturen i hjerte og skeletmuskulaturen. Man taler om CTG-repeats (gentagelser i DNAsekvensen) : fra 50 og > Anticipation = afventning/foregribelse/på forhånd (kun ved DM1) 9

10 Arvegang DM1 Dominant arvelig sygdom dvs. 50 % risiko for hvert barn. Sygdommen forstærkes typiske gennem generationer (sandsynligvis ikke ved DM2) Den svære medfødte ved DM1 arves primært fra moderen. Den milde medfødte kan også arves fra faderen. Barndomsformen (DM1) kan arves både fra faderen eller moderen. 10

11 DM1 + (CDM1) KLASSIFIKATION OG ARVELIGHED 11

12 ARVELIGHED OG FAMILIER 12

13 DIAGNOSTICERING Sikker diagnose = gentest via blodprøve med forhøjet repeattal i plasmavæv. Enten - ud fra kliniske symptomer Eller -familiært efter genetisk rådgivning Underdiagnosticeret sygdom 13

14 KLASSIFICERING Debut VS. DIAGNOSE 1: CDM medfødte former (mild, svær) 2: JUVENIL/BARNDOMSFORMER (tidlig barndom, klassisk ) 3: VOKSENFORMER ( milde voksenformer, asymptomatisk) 14

15 DM1 Fransk population (n=1427) Correlation CTG expansion / DM severity *** p-value< ** p-value<0.001 * p-value<

16 DM1=Mange former glidende overgange SVÆR MEDFØDT FORM TIDLIG UNGDOM KLASSISK VOKSEN MILD MEDFØDT FORM SEN UNGDOM MILD VOKSENFORM REPETITIONER ustabilt gen >50 år >20 år <10 år fra fødsel 16

17

18 RCFM The Rehabilitation Centre for Neuromuscular Diseases RehabiliteringsCenter For Muskelsvind Aldersfordeling i RCFM pr med DM1 i DK (0-78 år) Børn < 18 år CDM1 15 juv. ca. 25 Heraf CDM1 > 18 højst 10 ældste = 35 år Voksne med juvenil debut >18 og < 50 ca. 60 Øvrige (voksenformer) ca

19 DM1 + (CDM1) EN MULTISYSTEMISK SYGDOM 19

20 Symptomer fra fødsel: mild og svær - CDM1 Nedsat aktivitet i fosterstadiet Fødes ofte for tidligt Slap/muskelsvag ved fødselen med påvirket vejrtrækning Brug for mekanisk vejrtrækningsstøtte Trivsel påvirket pga. svag mund/sutte/synke- mange får anlagt sonde Eventuelt stramme DM1 marts 2015 led /Intro / ASD /BK+JR /ductus pers.. 20

21 Juvenilform Normal fødsel Udvikler sig, men ofte forsinket udvikling Symptomer opstår indenfor de første 10 år Symptomer: trivselsproblemer, maveproblemer, motorisk lidt usikre, indlæringsproblemer, svaghed i ansigtsmuskulaturen, utydelig tale (forstørrede mandler/nasal obstruktion) 21

22 Juvenil form - fortsat Symptomer : hjerterytmeforstyrrelser, ansigtspåvirkning, distal muskelsvaghed, myotoni, dagstræthed, irritabelt mavetarmsystem Svage vejrtrækningsmuskler får let infektioner Markant kognitiv påvirkning 22

23 JUVENIL DM1 Markante læsevanskeligheder 16.6 rigtige af 60 sp. (spredning 7-29 N= 12) < 35 = Ringe funktionel læsefærdighed = ordblindhed 23

24 Franske tal på 44 børn med DM1 20 piger og 24 drenge, med en gennemsnitsalder på13.5 år (fra 6 til 20) ved 1 ste kontrol. Symptomer Vanskeligheder i skole Mental retardering Træthed Langsomhed Søvnighed Fysiske tegn Facial weakness Åbenstående mund Talevanskelighed Myotoni Muskelsvaghed 42 (95%) Mean IQ 60,8 (range ), 25% >85, 25% < (68%) 36 (95%) 28 (70%) 29 (80%) 2 (5%) 22 (55%) 42 (95%) 18 (44%) 24

25 Hvilke muskelgrupper er svage ved DM1: Øjenlågsløftere ( tunge øjne) Ansigtsmuskler(kæbe, hage, mund) Halsmuskler (hovedløftere) Mavemuskler Underarm og håndled De små håndmuskler Underben og ankelled Andre! 25

26 Mave-tarmproblemer Diffuse mavesmerter ( svensk US : 55% af patienterne i en større kohorte) Fejlsynkning, slap mavemund, øget mavesyre, mavesæksfunktion påvirket, endokrinologisk påvirkning, øget galdesyre, diarre, anal inkontinens etc.. Motorisk påvirkning af peristaltik? 26

27 Respiratorisk påvirkning Påvirket lungefunktion pga. svag muskulatur Øget sekretproduktion Nedsat hostekraft kombineret med fejlsynkning Søvnapnøe Øget tendens til polypper? 27

28 Myotone reaktioner Oftest i : - Fingre /tommel - Kæbemuskler - Tunge - Mave og mellemgulvsmuskel - Fødder ; andre 28

29 Sen debut /asymptomatisk DM1 (oftest diagnosticeret efter genetisk rådgivning) Grå stær Sjældent muskelsvaghed Sjældent myotoni Mild påvirkning af hukommelse Træthed, initiativløshed Opmærksomhed på hjertet 29

30 DM1 Fransk population (n=1427) Correlation symptoms / DM form Dysphagia and somnolence Equally frequent in the different categories of DM1 30

31 Dansk PhD-studie af hjertet Helle Petri (kardiolog, RH) : Cardiac involvement in patients with muscular dystrophies 129 personer 18 år, gennemsnitsalder 44 år Us: EKG, Ekko, Holter, muskelstyrke) Resultat: 71/129 havde hjertepåvirkning Normalt EKG med normal Holtermonitorering eller Ekko Personer med påvirket hjerte havde mindre muskelkraft end personer, der ikke havde hjertepåvirkning. 31

32 Forslag til anbefalinger Hjerteundersøgelse ved diagnose (EKG, EKKO, Holter) Undervisning af patienterne i opmærksomhed på hjertesymptomer og forståelse af regelmæssige undersøgelser Follow-up asymptomatiske patienter EKG og Holter hvert andet år EKKO hvert fjerde år 32

33 Anbefalinger (fortsat) OBS. Patienter med episoder med besvimelser eller arytmier og/eller atriel takykardi skal følges mere intenst og med udvidede undersøgelsesmetoder (udvidet Holtermonitorering + invasiv strategi : invasiv hjertemonitorering, invasiv elektrofysiologiske undersøgelser) Ved besvimelser der opstår i forbindelse med lav hjerterytme (bradykardi) bør der anvendes Pace-Maker eller ICD støder. ICD anbefales 33

34 Symptomer - iagttagede Opsøger ikke egen læring - Manglende sociale færdigheder Problemer med at lære at skrive og læse, mange opnår det aldrig Manglende evne til at skabe overblik Manglende evne til ansigtsgenkendelse Manglende fantasi og evne til nyskabelse Forstår ikke ordsprog, idiomer osv. Dårlige erfaringer i bagagen Angst og stress påvirkning af empati - lavt aggressivitetsniveau 34

35 Svensk undersøgelse af Anne-Berit Ekstrøm 2009 Om indlæringsvanskeligheder: Påvirket opmærksomhed, aktivitetsniveau, impulskontrol, social interaktion, samarbejdsevne, emotionel status, sprog/udtale Svært ved at fokusere og overser detaljer Pga. udtrætning og søvnighed ses reduceret initiativ og sent pace/rytme 35

36 Socialt samvær/læring sker ikke automatisk, men skal læres/øves svært ved at overføre viden fra en situation til en anden lignende evner ikke planlægge det er sikrest at sige nej eller undvige kan også undvige ved at sige ja (pleasing-strategi) har ønske om at lære, hvordan gør man når... 36

37 DM1 + (CDM1) SYGDOMSUDVIKLING, INDSATS- og BEHANDLINGSMULIGHEDER 37

38 Patient-reported impact of symptoms in myotonic dystrophy type 1 (PRISM-1) C. Heatwole,et al. ( Rochester) Neurology 2012;79: Frequency is different from impact 38

39 Udvikling af sygdommen DM1 Meget forskelligt fra person til person! Men langsomt ift. andre neuromuskulære sygdomme. Hvornår er sygdommen debuteretbarndom/ungdom/voksenalder? Se tilbage 5/10 år- hvad er sket i denne periode også kognitivt Børnene udvikler sig motorisk og mentalt, men langsommere indtil progression sætter 39 ind i voksenalder.

40 Hvad kan forværre sygdommen? Ulykker! Brud, skader og bedøvelse Immobilitet Akut operation og bedøvelse Massiv vægtøgning! ikke at få behandlet sine symptomer løbende ( ex. hjerte/lunger/mave/led) Fejlbehandling ( oplys altid diagnose!) 40

41 Behandling 1 Ingen i dag, men der forskes! Behandling af symptomer /senfølger samt støtte: Vigtigt med regelmæssige kontroller af hjerte og behandling/forebyggelse af vejrtrækningsproblemer Mindske dagstræthed med pauser Indlægge faste dagsrytmer Person støtte/ DM1 hjælpemidler/social marts 2015 /Intro /BK+JR støtte 41

42 Behandling 2 Svage ankelled- fodskinner Grå stær/ tunge øjenlåg- evt. operation Generel svaghed/immobilitet- el-køretøj Diæt/vægttab Motion/vedligehold (træning, udspænding) 42

43 Behandling/ Kompensation Følgevirkninger Behandling Kompensation Forhale Forhindre Forebygge Fastholde Lovgivning Hjælpemidler Bolig Praktisk hjælp 43

44 Rehabilitering Rehabilitering er en individuel proces, som tager udgangspunkt i den enkelte brugers mål og behov. Ressourcepersoner (fagpersoner, patientforening etc.) samarbejder i en interaktiv proces med brugeren om at give den nødvendige assistance til brugerens egen indsats for at opnå bedst mulig funktions- og mestringsevne, selvstændighed og deltagelse socialt og i samfundet. 44

45 Rehabilitering af DM1 familier. Familie og børn i fokus Men forholde sig til utallige andre: - ægtefælle har fået en diagnose - raske søskende, familie og venner - arbejdsplads og kolleger - behandlingssystemet : læge, speciallæge, tandlæge, støttepersoner, specialinstitution, ergo- og fysioterapeut, talepædagog, aflastning, respirationscenter, socialrådgiver 45

46 Seneste undersøgelser Elisabeth Hammaren, 2014: Fear og falls Marie Kierkegaard, 2010: Disability and Physical Exercise in adults with DM1 Anne Berit Ekstrøm, 2009: Cong. and Childhood myotonic Dystrophy type 1 Stefan Winblad, 2006: Cognition, personality and emotion. DM1 Anna Karin Kroksmark, Muscle strength and motor function i NMD Alle Gøteborg, bortset DM1 fra marts Marie 2015 /Intro Kierkegaard /BK+JR 46

WEEKENDENS PROGRAM. Marts 2016 Introduktionskursus Musholm

WEEKENDENS PROGRAM. Marts 2016 Introduktionskursus Musholm WEEKENDENS PROGRAM Marts 2016 Introduktionskursus Musholm 1 Dagens Program 1. DYSTROFIA MYOTONICA TYPE 1 2. KLASSIFIKATION OG ARVELIGHED 3. EN MULTISYSTEM SYGDOM 4. SYGDOMSUDVIKLING, INDSATS- og BEHANDLINGSMULIGHEDER

Læs mere

Daginstitution, uddannelse, beskæftigelse

Daginstitution, uddannelse, beskæftigelse 6. Marts 2016 Daginstitution, uddannelse, beskæftigelse CDM1, DM1 unge - skole Medfødt DM1 unge Specialvuggestue/ + (+) børnehave Vuggestue børnehave (+) + Specialskole + (+) Almindelig folkeskole (+)

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

C.M.T.-diagnose / behandling. CMT/HMSN Grp. Vest 26. okt 2014 Bente Kristensen

C.M.T.-diagnose / behandling. CMT/HMSN Grp. Vest 26. okt 2014 Bente Kristensen C.M.T.-diagnose / behandling CMT/HMSN Grp. Vest 26. okt 2014 Bente Kristensen HMSN = Heriditær (arvelig) motorisk sensorisk neuropati (nervepåvirkning) CMT = Charcot-Marie-Tooth sygdom 500-1000 med HMSN

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel: Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Forfattergruppe Forfattergruppe: Signe Versterre, fysioterapeut, Neurologisk afdeling,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom.

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Sotos syndrom Forord Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Pjecen beskriver de lægelige facts og vores

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson. Ønske om etablering af Center for Sjældne Sygdomme på OUH

Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson. Ønske om etablering af Center for Sjældne Sygdomme på OUH Afdeling: Klinisk Genetisk Afdeling/Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson Sagsnr.: 12/1743 E-mail: kirsten.joensson@rsyd.dk Dato: 02.03.2017 Telefon: 2031 0045 Notat

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme Præsentation Hvordan og på hvilket niveau måler vi fysisk funktion og rehabilitering? Og hvordan sikrer vi, at vores metoder afspejler det er der vigtigt for brugeren? Hvem er jeg? Hvad er RehabiliteringsCenter

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Polio/handicap og senfølger. PTU Østjylland d. 23.04.09 Tina Thellefsen og Vibeke Olesen

Polio/handicap og senfølger. PTU Østjylland d. 23.04.09 Tina Thellefsen og Vibeke Olesen Polio/handicap og senfølger PTU Østjylland d. 23.04.09 Tina Thellefsen og Vibeke Olesen Program Præsentation Basis viden: Polioens faser Aktuelle muskelfysiologi Senfølger/postpolio Hvad så nu PTU's tilbud

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital

Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital De diagnostiske kriterier Diagnosen kan nu også udelukkende stilles ved hjælp af en gen-test. Tidspunkt

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Limb-girdle muskeldystrofi - en gruppe af muskelsvindsygdomme

Limb-girdle muskeldystrofi - en gruppe af muskelsvindsygdomme Limb-girdle muskeldystrofi - en gruppe af muskelsvindsygdomme Sygdomsgruppens navn Limb-girdle muskeldystrofi (LGMD) er en fællesbetegnelse for flere former for muskeldystrofi. Den latinske betegnelse

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Ansigtsøvelsesprogram

Ansigtsøvelsesprogram Ansigtsøvelsesprogram Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Dansk Acusticusneurinom Forening Ansigtsøvelserne i denne pjece er en vejledning til selvtræning og bør udføres

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Hørelse Indlæring Koncentration Hukommelse Tale-/skrivefærdigheder Afhjælper angst, usikkerhed samt dyb depression. Orange Lys

Hørelse Indlæring Koncentration Hukommelse Tale-/skrivefærdigheder Afhjælper angst, usikkerhed samt dyb depression. Orange Lys Føle-/bevægefunktionen Hyper- /hyposensitivitet Blåt Sanser som berøring, temperatur / forandringer, tryk og smerteopfattelse. Smagssans Social integration Afhjælper indsovnings problemer og sorg Virker

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

værd at vide om polio

værd at vide om polio PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Tuberøs sclerosis EN NEUROCUTAN SYGDOM. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Århus Universitetshospital, Skejby

Tuberøs sclerosis EN NEUROCUTAN SYGDOM. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Århus Universitetshospital, Skejby Tuberøs sclerosis EN NEUROCUTAN SYGDOM John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Århus Universitetshospital, Skejby Hjerne og hud kommer fra samme kimblad EKTODERM Hypomelanotiske ash leaf 97% Ansigts

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Atraumatiske Fod-Ankel

Atraumatiske Fod-Ankel Atraumatiske Fod-Ankel Apophysitterne i ankel-fod Apophyse = Sekundær center for ossifikation (calcaneus) Vækstzonen lukker omkring 15 års alderen. Morbus Osgood Slatter, ASIS, AIIS, Sinding-Larsen-Johansson,

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere