VENTETID TIL SYGEHUS- BEHANDLING 1. HALVÅR 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VENTETID TIL SYGEHUS- BEHANDLING 1. HALVÅR 2006"

Transkript

1 VENTETID TIL SYGEHUS- BEHANDLING 1. HALVÅR 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 26

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISSN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

3 Ventetid til sygehusbehandling 1. halvår 2006 Indledning ny opgørelse af ventetid til sygehusbehandling Hermed foreligger første udgave af ny opgørelse af ventetid i sygehusvæsnet for patienter behandlet på danske sygehuse. Denne opgørelsesmetode af ventetid har ikke tidligere været offentliggjort, og baseres på en ny og bedre registrering af sygehuspatienters ventetid i forbindelse med behandling. Opgørelsen af ventetid i sygehusvæsnet er et vigtigt input til sygehusenes planlægning af patientbehandlingen, og udgør bl.a. også et naturligt mål for serviceniveau. Den nye opgørelse af ventetid er aftalt mellem sygehusejerne og de centrale sundhedsmyndigheder med henblik på at skabe et retvisende billede af ventetidsforholdene på de danske sygehuse. Forventet ventetid og erfaret ventetid Sundhedsstyrelsen offentliggør på den forventede ventetid til en række behandlinger. Den forventede ventetid oplyser fremadrettet om den ventetid ukomplicerede patienter maksimalt kan forvente at opleve. Nærværende offentliggørelse omhandler den erfarede ventetid, dvs. en bagudrettet opgørelse over den ventetid, som patienterne i gennemsnit har haft. Figur 1: Gennemsnitlig ventetid for alle opererede patienter samt udvalgte operationer, målt i dage Dage jun-06 maj-06 apr-06 mar-06 feb-06 jan-06 dec-05 nov-05 okt-05 sep-05 aug-05 jul-05 jun-05 maj-05 apr-05 mar-05 feb-05 jan-05 Alle opererede Opererede for grå stær By-pass opererede for iskæmisk hjertesygdom Opererede for brystkræft Anm: Udviklingen i ventetiden er påvirket af sæsonudsving. Opgørelsen er ikke sæsonkorrigeret, og sammenligning skal derfor gøres måned-til-måned. Ventetid for opererede patienter Figur 1 viser udviklingen i den gennemsnitlige ventetid for alle patienter, der har fået foretaget en operation i perioden januar 2005 til juni Endvidere vises udviklingen i de gennemsnitlige ventetider for udvalgte operationsgrupper. Metoden til opgørelse af ventetid er beskrevet nedenfor. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

4 Den samlede gennemsnitlige ventetid for alle opererede patienter er nogenlunde uændret Den samlede gennemsnitlige ventetid for alle opererede patienter er i de første måneder af 2006 nogenlunde uændret sammenlignet med samme periode af I enkelte måneder viser ventetiden dog visse udsving, som primært kan tilskrives enkeltfaktorers indflydelse og således ikke er udtryk for en generel tendens. I første halvår af 2005 udviser ventetiden en aftagende trend, som især skyldes ventetiden i juli måned, som i vid udstrækning skyldes de sæsonudsving, der specielt er omkring sommerferie og i nogen grad omkring jul og nytår i december måned. Siden september 2005 har den gennemsnitlige ventetid for alle opererede patienter ligeledes været aftagende, således at ventetiden i slutningen af 1. halvår 2006 er på niveau med ventetiden i starten af Ventetiden til operation for patienter med grå stær er længere end det samlede gennemsnit Ventetiden for patienter opereret for grå stær har gennem hele perioden ligget højere end den samlede ventetid for alle opererede patienter, men har ellers stort set fulgt den overordnede trend for den samlede gennemsnitlige ventetid. Ventetid til operation for brystkræft på 20 dage, og næsten det samme for by-pass operation Den gennemsnitlige ventetid for operation for brystkræft har været rimelig stabil på under 20 dage gennem hele perioden og ligger klart under den samlede gennemsnitlige ventetid for alle opererede patienter. Også den gennemsnitlige ventetid til by-pass operation ligger på et niveau under den samlede gennemsnitlige ventetid til operation. Ventetiden til bypass operation udviser en stigende trend i perioden januar 2005 til august 2005, hvorefter ventetiden er nedadgående og i juni 2006 ligger ventetiden igen på niveau med januar 2005 ca. 20 dage. Datakilder og metode Ny indberetning af ventetid 1. januar 2004 Denne publikation er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret (LPR) og omhandler patienters ventetid til behandling på danske sygehuse. Opgørelsen omfatter aktivitet på de offentlige sygehuse samt den aktivitet på private sygehuse og klinikker, der er omfattet af det udvidede frie sygehusvalg og betalt af patientens bopælsamt. Siden den 1. januar 2004 har alle indberetninger til LPR indeholdt særlige oplysninger om ventetider knyttet til den enkelte kontakt samt forholdet mellem enkeltkontakter. På baggrund af denne nye registrering er det blevet muligt at opgøre patienters ventetid fordelt på forskellige diagnose-, behandlings- og operationskoder. Den nye registrering af ventetid tager udgangspunkt i sygehusbehandlingens forskellige faser fra forundersøgelse, over udredning til den endelige behandlingsindsats. I dette forløb opstår der tidsperioder med ventetid bl.a. styret af sygdommens karakter. Samtidig kan der være perioder hvor udredning eller behandling afventer patientrelaterede forhold, fx vægttab. Den nye ventetidsregistrering sondrer på denne måde mellem to faser i et behandlingsforløb: patienten er ventende, patienten er ikke ventende. Der kan ske flere skift herimellem under et behandlingsforløb. Beregning af ventetid ved sygehusbehandling Ventetidsopgørelsen er beregnet ud fra oplysningerne i LPR, som er et kontaktregister. Det betyder, at der sker en selvstændig indberetning til LPR, hver gang en patient har været indlagt på et sygehus eller har haft en ambulant kontakt. Kontaktregistreringen indebærer, at behandlingsforløb deles op i en række delelementer, som registreringen ikke binder direkte sammen. Derfor er det generelt set ikke umiddelbart muligt at følge en patient i et helt sygdomsforløb. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

5 Venteforløb for planlagte, somatiske patienter Kun perioder, hvor patienten venter, er inkluderet Ventetid for forskellige patientgrupperinger I forhold til ventetid registrerer sygehusene dog ikke bare kontakter, men også eventuelle sammenhænge mellem disse såkaldte venteforløb. De enkelte kontakter er samlet til ventetidsforløb i det omfang kontakter har en naturlig sammenhæng baseret på henvisende sygehus og afdeling. Venteforløbene kan herefter skabes af Sundhedsstyrelsen ud fra de indberettede data til det kontaktbaserede LPR. I opgørelserne er der medtaget elektive (planlagte) somatiske kontakter, hvilket vil sige elektive indlæggelser og ambulante kontakter for somatiske patienter. Alle operationer og behandlinger foretaget under en akut indlæggelse er således ikke med i opgørelserne. De samme gælder psykiatriske patienter. I ventetiden indgår naturligvis kun venteperioder, hvor patienten er ventende. Det vil sige, at perioder, hvor patienten er ikke-ventende fra henvisningsdato til startdato (for kontakten hvor den endelige behandling/operation finder sted), ikke er medregnet som ventetid. Se en oversigt over mulige ventestatuskoder i tabel 9. Ventetiden opgøres herunder for forskellige grupperinger af patienter for at give et billede af de generelle forhold i sygehusvæsnet, samt for at afspejle udvalgte patientgruppers ventetid. Opgørelsen omfatter: Ventetid for alle patienter, både med og uden operation Ventetid for patienter som er blevet opereret For alle patientgrupper gælder, at de omfatter planlagte, somatiske patienter. Tabel 1 Ventetider i dage for opererede patienter fordelt på udskrivningshalvår og operationsgrupper Gruppering af operationer Operationer på 1. halvår 2. halvår 1. halvår Nervesystemet Endokrine organer Øje og øjenomgivelser Øre, næse og strubehoved Læber, tænder, kæber, mund og svælg Hjerte og store intratorakale kar Åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma Bryst Fordøjelsesorganer og milt Urinveje, mandlige kønsorganer og retroperitoneale væv Kvindelige kønsorganer Obstetriske operationer Bevægeapparatet Perifere kar og lymfesystem Hud og underhud I alt : se definitioner af operationsgrupper i tabel 7. Ventetid på omkring 2 måneder for alle operationer Som det fremgår af tabel 1, der viser den gennemsnitlige ventetid for patienter, der har modtaget en operation, har den gennemsnitlige ventetid for alle operationstyper i perioden 1. halvår 2005 til og med 1. halvår 2006 været næsten uændret - mellem 57 og 59 dage. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

6 Stor variation i ventetiden på forskellige operationsgrupper Ventetid på under 1 måned Over 40 procent venter under en måned på operation Der er dog en del variation i den gennemsnitlige ventetid på operation for de forskellige operationsgrupper, som er vist i tabel 1. De operationsgrupper, hvor ventetiden er længst, er operationsgrupperne Operationer på øre, næse og strubehoved, Operationer på bevægeapparatet og Operationer på perifere kar og lymfesystem. Disse tre grupper har alle i 1. halvår 2006 en erfaret ventetid på over 70 dage. De laveste gennemsnitlige ventetider findes på operationsgrupperne Operationer på åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diagragma, Operationer på hjerte og store intratorakale kar og Obstetriske operationer. Her ligger de erfarede gennemsnitlige ventetider på 26 dage og derunder. I tabel 2 er vist, hvordan patienterne, der venter på operation, er fordelt på forskellige tidsintervaller. Heraf fremgår det, at over 40 pct. af alle opererede patienter venter mellem 1 og 30 dage på en operation. 20 pct. venter over 90 dage. Tabel 2 Andel af ventende til operation, fordelt på længden af ventetid i intervaller samt operationsgrupper, 1. halvår halvår 2006 Andel af ventende til operation (i procent) Gruppering af operationer fordelt på længden af ventetid Operationer på 0 dage 1-30 dage dage dage Over 90 dage Nervesystemet 0,9 37,8 24,1 16,0 21,2 Endokrine organer 0,4 30,7 32,3 16,6 19,9 Øje og øjenomgivelser 1,3 30,4 25,7 18,8 23,8 Øre, næse og strubehoved 0,9 33,8 24,9 14,5 25,9 Læber, tænder, kæber, mund og svælg 2,1 42,5 27,0 14,0 14,4 Hjerte og store intratorakale kar 0,7 68,5 22,1 6,3 2,3 Åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma 1,4 85,3 7,6 2,0 3,7 Bryst 1,2 65,9 13,9 4,8 14,1 Fordøjelsesorganer og milt 0,4 41,4 28,1 16,2 14,0 Urinveje, mandlige kønsorganer og retroperitoneale væv 0,5 37,0 24,9 13,2 24,5 Kvindelige kønsorganer 1,4 54,8 22,0 10,7 11,0 Obstetriske operationer 2,3 83,9 5,6 1,6 6,5 Bevægeapparatet 0,7 29,7 23,8 17,4 28,3 Perifere kar og lymfesystem 0,7 40,4 20,8 12,5 25,6 Hud og underhud 2,9 53,4 21,5 8,7 13,5 I alt 1,1 41,5 23,7 14,1 19,7 Der er stor variation i andelen af patienter, som venter mindre end 31 dage på operation på tværs af operationsgrupper. Således har ca. 85 pct. af patienter, der har fået foretaget en operation på åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum eller diafragma og ca. 84 pct. af patienterne, der har fået foretaget en obstetrisk operation, ventet mindre end 31 dage. Ca. 69 pct. af patienterne, der har fået foretaget en operation på hjerte og store intratorakale kar, har ventet under 31 dage. Det er ca. 30 pct. af patienterne, som har fået foretaget en operation på bevægeapparatet, der har ventet mindre end 31 dage på operation, ca. 28 pct. af denne gruppe har ventet mere end 90 dage på operation. Ca. 26 pct. af patienterne, der har fået foretaget en operation på øre, næse eller strubehoved, har ligeledes ventet mere end 90 dage. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

7 Kortest ventetid til operation for livstruende sygdomme Sundhedsstyrelsen har udvalgt 16 indikator-operationer, herunder operation for 8 kræfttyper, 2 hjertesygdommer samt 6 andre typer, der tilsammen skal give et overblik over ventetiden til forskellige typer af operationer. Definitioner af operationsgrupperne kan ses i tabel 8. Af figur 2 og tabel 3 fremgår det, at den gennemsnitlige ventetid er lavest for operationer for kræft og operationer for iskæmisk hjertesygdom. Figur 2 Gennemsnitlig ventetid i dage for udvalgte operationer 1 i perioden 1. halvår halvår 2006 Lungekræft Tyktarmskræft Brystkræft Kræft i æggestokke Livmoderkræft Livmoderhalskræft By-pass operation for iskæmisk hjertesygdom PCI-operation, ballonudvidelse Endetarmskræft Galdesten Kræft i blærehalskirtel Brok Grå stær Hoftetotalloplastik Kunstigt knæ Åreknuder dage 1: se definitioner af operationsgrupper i tabel 8. Livstruende sygdomme med ventetid under 28 dage For 9 af de 10 udvalgte livstruende sygdomme, som er vist i figur 2 og tabel 3 er ventetiden i gennemsnit under 28 dage, hvor reglerne for maksimal ventetid for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom er overholdt (jf. bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001). Den eneste kræftform, hvor den gennemsnitlige ventetid for operation ikke ligger under 28 dage, er operation for kræft i blærehalskirtel, hvor den gennemsnitlige ventetid ligger over 50 dage. Af de 16 indikator-ventetider er den gennemsnitlige ventetid størst til operation for åreknuder med over 100 dages ventetid. Som det fremgår af tabel 3 venter knapt halvdelen af denne type patienter i mere end 3 måneder på operation. 97 pct. af lungekræftpatienterne venter under 29 dage Endvidere fremgår det af tabel 3, at mere end 97 pct. af lungekræftpatienter og ca. 89 pct. af patienterne med brystkræft og tyktarmskræft venter mindre end 29 dage på operation. Således venter patienter med livstruende sygdom kortere på operation end patienter med ikke-livstruende sygdomme. Ved by-pass operation for iskæmisk hjertesygdom venter under 30 procent af patienterne mere end 29 dage. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

8 Tabel 3 Andel ventende til udvalgte operationer, fordelt på længden af ventetid i intervaller for udvalgte operationer, 1. halvår halvår 2006 Andel af ventende til operation (i procent) Gruppering af operationer 1 fordelt på længden af ventetid 0 dage 1-28 dage dage dage Over 90 dage Brok 0,1 23,9 32,7 23,1 20,1 Galdesten 0,4 32,0 32,8 21,0 13,8 Hoftetotalloplastik 0,3 22,2 23,7 21,8 32,1 Kunstigt knæ 0,4 19,9 23,4 19,2 37,1 Åreknuder 0,4 15,5 22,8 17,9 43,4 By-pass-operation for iskæmisk hjertesygdom 1,2 75,5 18,5 3,7 1,1 PCI-operation, ballonudvidelse 0,7 70,3 20,9 6,1 2,1 Grå stær 0,5 27,5 23,1 22,3 26,5 Brystkræft 2 0,6 89,2 9,4 0,4 0,5 Livmoderhalskræft 2 0,3 83,5 11,9 2,9 1,3 Lungekræft 2 0,1 97,6 1,8 0,0 0,5 Tyktarmskræft 2 0,5 88,9 8,8 1,5 0,4 Endetarmskræft 2 0,4 73,3 18,1 3,8 4,4 Livmoderkræft 2 0,3 87,6 9,8 1,5 0,8 Kræft i æggestokke 2 0,3 87,9 8,7 2,6 0,6 Kræft i blærehalskirtel 2 0,0 29,8 42,6 16,5 11,2 1: Se definitioner af operationer i tabel 8. 2: Disse behandlinger er generelt omfattet af regler for maksimale ventetider for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom (jf. Bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001). 42 dages ventetid for alle ventende i 1. halvår men stor variation på tværs af sygdomme I tabel 4 ses den gennemsnitlige ventetid for alle ventende patienter fordelt på diagnosegrupper. Denne opgørelse adskiller sig fra opgørelserne fordelt på operationsgrupper ved at alle patienter, der er blevet behandlet er medtaget i denne opgørelse, og ikke kun de patienter der er blevet behandlet med et kirurgisk indgreb. Den gennemsnitlige ventetid for alle patienter er nogenlunde uændret - omkring 40 dage. Ligesom for ventetiden fordelt på operationsgrupper er der stor variation i den gennemsnitlige ventetid fordelt på diagnosegrupper. Den gennemsnitlige ventetid er længst for patienter behandlet indenfor diagnosegrupperne Sygdomme i nervesystem og sanseorganer og Medfødte misdannelser. Ventetiden er kortest for diagnosegrupperne Ondartede svulster og Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselsseng. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

9 Tabel 4 Ventetider for samtlige ventende i dage fordelt på udskrivningshalvår og sygdomsgruppe (19-gruppering) Gruppering af diagnoser halvår 2. halvår 1. halvår Infektionssygdomme og parasitære sygdomme Ondartede svulster Godartede svulster Endokrine sygdomme, ernæringssygdomme og stofskiftesygdomme Sygdomme i blod og bloddannede organer Psykiske lidelser m.v Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Sygdomme i kredsløbsorganer Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselseng Sygdomme i hud og underhud Sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv Medfødte misdannelser Årsager til sygdomme i perinatalperiode og død som følge heraf Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Traumer, forgiftninger, anden voldelig legemsbeskadigelse (beskadigelsens natur) Undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysninger om diagnose I alt Anm: Ventetiderne er for samtlige patienter, der har afsluttet et venteforløb, således både patienter med og uden operative indgreb. Kvartal og sygdomsgruppe er baseret på sidste kontakt i hvert venteforløb. I figur 3 ses den samlede gennemsnitlige ventetid for opererede patienter og samtlige ventende patienter. Figur 3 Den gennemsnitlige ventetid i dage for opererede patienter og alle patienter Dage jun-06 maj-06 apr-06 mar-06 feb-06 jan-06 dec-05 nov-05 okt-05 sep-05 aug-05 jul-05 jun-05 maj-05 apr-05 mar-05 feb-05 jan-05 Alle ventende Ventende på operation Anm: Udviklingen i ventetiden er påvirket af sæsonudsving. Opgørelsen er ikke sæsonkorrigeret, og sammenligning skal derfor gøres måned-til-måned. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

10 Gennemsnitlige ventetid er længere for patienter, der venter på operation Størst udsving i ventetiden til operation Som det fremgår af figuren, er den samlede gennemsnitlige ventetid højere for patienter, der venter på operation, end den er samlet set for alle patienter. Det er et gennemgående træk i hele perioden. Samtidig kan det konstateres, at der gennem perioden er sket større udsving i ventetiden for patienter, der opereres end for alle patienter under et. Alligevel er udviklingen for de to grupper dog nogenlunde parallel. Udviklingen i ventetiden gennem året er både præget af sæsonmæssige udsving og reelle ændringer i ventetiden. Henvendelse: Næste offentliggørelse Fuldmægtig Pia Frøslev, tlf , Ventetid til sygehusbehandling 2. halvår 2006 forventes offentliggjort maj Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

11 Tabel 7 Gruppering af operationer Operationsgruppe, operationer på: Omfatter operationer på Nervesystemet kranium og intrakranielle strukturer rygmarv og nerverødder perifere nerver det autonome nervesystem andre operationer på nervesystemet mindre neurokirurgiske procedure reoperationer efter operation på nervesystem Endokrine organer skjoldbruskkirtlen biskjoldbruskkirtlen binyrer glomus caroticum mindre kirurgiske procedure på endokrine organer reoperationer på endokrint organ Øje og øjenomgivelser øjenhule øjenlåg tåreapparat øjeæble konjunktiva hornhinde og sklera forreste øjenkammer, kammervinkel, iris og corpus ciliare øjets linse ved sygdomme i choroidea, corpus vitreum og nethinde mindre kirurgiske procedure på øje og øjenomgivelser reoperationer på øje og øjenomgivelser Øre, næse og strubehoved ydre øre øregang trommehinde og mellemøre de små øreknogler processus mastoideus og ostemporale indre øre tuba auditiva næse næseskillevæg næseblødning rhinoplastiske operationer kæbehule sinus ethmoidales og os ethmoidale pandehule og sinus sphenoidalis strubehoved mindre kirurgiske procedurer på øre, næse og strubehoved reoperationer på øre, hals og strubehoved Læber, tænder, kæber, mund og svælg læber tænder tandkød og processus alveolaris underkæbe overkæbe og kindben andre operationer på kæber og ansigtsknogler kæbeled gane tunge og mundbund kind spytkirtler tonsiller og adenoidt væv svælg og omgivende bløddele mindre kirurgiske procedurer på læber, tænder, kæber, mund og svælg reoperationer på læber, tænder, kæber, mund og svælg Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

12 Hjerte og store intratorakale kar store intratorakale vener arteria pulmonalis og dens grene torakale og torakoabdominale aorta misdannelser af torakale aorta og dens grene perikardie atrier, atrieseptum og lungevener trikuspidalklap ventrikelseptum højre ventrikel og pulmonalklap mitralklap venstre ventrikel og pulmonalklap aortaklap koronararterier hjertearytmier og ledningsforstyrrelser transplantationer af hjerte og lunger mindre hjertekirurgiske procedure reoperationer efter operationer på hjerte og store intratorakale kar særlige procedurer til ekstrakorporal eller assisteret cirkulation Åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma brystvæg, pleura og diafragma trakea bronkier lunger mediastinum mindre thoraxkirurgiske operationer reoperationer efter thoraxkirurgiske operationer Bryst bryst mindre kirurgiske procedurer på bryst reoperationer efter operationer på bryst Fordøjelsesorganer og milt bugvæg, bughinde, mesenterie og oment diafragma og gastroøsofageal refluks spiserør mavesæk og tolvfingertarm blindtarm tyndtarm og tyktarm endetarm endetarmsåbning og perianalt væv lever galdeveje bugspytkirtel milt mindre gastroenterologiske procedurer reoperationer efter gastroenterologisk operation Urinveje, mandlige kønsorganer og retroperitoneale væv nyre og nyrebækken urinleder urinblære urinrør prostata og vesicula seminalis scrotum og skrotalindhold penis retroperitonealt væv mindre urologiske procedurer reoperationer efter urologiske operationer Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

13 Kvindelige kønsorganer ovarie salpinx uterus og parametrier livmoderhals vagina vulva og perinerum sterilisation mindre gynækologiske procedurer reoperationer efter gynækologiske operationer Obstetriske operationer før og under fødsel efter fødsel og spontan abort kejsersnit og obstetriske procedurer reoperationer efter obstetriske operationer Bevægeapparatet ryg og hals skulder og overarm albue og underarm håndled og hånd bækken hofte og lår knæ og underben ankel og fod Perifere kar og lymfesystem arterier afgående fra aortabuen og deres grene arterier i overekstremitet suprarenale aorta og visceralarterier infrarenale aorta og iliaka-arterier samt distale forbindelser arteria femoralis og dens grene arteria poplitea og arterier i underben og fod ekstra-anatomiske by-pass-operationer vener lymfesystemet både arterier og vener mindre kirurgiske procedurer på kar og lymfesystem reoperationer efter operation på erifere kar og lymfesystemet Hud og underhud hud og underhud på hoved og hals hud og underhud på truncus hud og underhud på overekstremitet hud og underhud på underekstremitet hud og underhud uden angivelse af lokalisation mindre kirurgiske procedurer på hud og underhud reoperationer efter operation på hud og underhud 1: Koder stammer fra Sygehusvæsenets Klassifikationssystem (SKS), som kan findes på Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

14 Tabel 8 Anvendte operations- og diagnosekoder for udvalgte indikator-operationer Indikator-operationer Operationskoder 1 Diagnosekoder 1 Operation for brok KJAB, KJAC, KJAD, KJAE, KJAF, KJAG00, KJAG01, KJAG96 Operation for galdesten Hoftetotalloplastik Kunstigt knæ Operation for åreknuder By-pass-operation for iskæmisk hjertesygdom PCI-operation, ballonudvidelse Operation for grå stær Operation for brystkræft KJKA20-KJKA21, KJKB00- KJKB11, KJKE06, KJKE12, KJKE15 KNFB20-KNFB99, KNFC KNGB, KNGC KPHB10-KPHB16, KPHD KFNA, KFNB, KFNC, KFND, KFNE KFNG00, KFNG02, KFNG05 KCJF00, KCJF10, KCJC, KCJD, KCJE KHAC10-KHAC25, KHAC99, KHAB DC50 Operation for livmoderhalskræft KLDC, KLCD, KLCE DC53 Operation for lungekræft KGDB10-KGDB97, KGDC, KGDD DC34 Operation for tyktarmskræft KJFB20-KJFB97, KJFH DC18-19 Operation for endetarmskræft KJGA70-KJGA75, KJGB DC20-21 Operation for livmoderkræft KLCD, KLCE DC54 Operation for kræft i æggestokke KLAF00-KLAF11,KLCE DC56, DC Operation for kræft i blærehalskirtel KKEC00-KKEC20 DC61 1: Koder stammer fra Sygehusvæsenets Klassifikationssystem (SKS), som kan findes på Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

15 Tabel 9 Oversigt over koder for ventestatus. Kodetekst Bemærkninger Ventende på udredning Anvendes når patienten venter på udredning (forundersøgelse) Ventende på behandling Ventende, omvisiteret fra andet afsnit Ventende, pga. manglende oplysninger Ventende på assistance Ikke ventende, til udredning/behandling Ikke ventende, til kontrol Ikke ventende, efter patientens ønske Ikke ventende pga. udredning/behandling andet afsnit Ikke ventende under udredning Anvendes når patienten venter på behandling (endelig behandling) Anvendes ved omvisitering af henvist patient til andet sygehus/afsnit, inden patienten er modtaget til første kontakt. På det nye afsnit oprettes henvisningen med den oprindelige henvisningsdato og perioden fra oprindelig henvisningsdato til dato for modtagelse af henvisningen på det nye sygehus/afsnit indberettes med denne ventestatus Anvendes når der fx mangler oplysninger fra egen læge, ved manglende retspsykiatrisk kendelse m.m. Når alle oplysninger er på plads, skiftes ventestatus til den relevante værdi Henviste og ambulante patienter, der venter på en undersøgelse eller anden ydelse på et andet afsnit, fx MR-undersøgelse på røntgenafsnittet, hvor udredning ikke kan fortsætte, før denne assistance er udført Hvor patienter, der forventer at blive klar til behandling fx for grå stær eller til sterilisation, kan denne ventestatus anvendes i perioden for behandlingsmodning eller betænkningstid Hvis kontrollen skal foregå under en planlagt kontakt, hvortil der oprettes en henvisning, kan denne ventestatus anvendes. Anvendes også i forbindelse med gravide patienter til svangerskabskontrol Anvendes når patienten melder afbud til undersøgelse/behandling pga. sygdom, ferie eller af anden årsag Anvendes når patienten pga. en anden komplicerende tilstand skal behandles eller reguleres for denne, inden behandling af den aktuelle lidelse kan foretages på afsnittet Anvendes i perioden under udredningen. Bruges kun på ambulante kontakter Ikke ventende under behandling Kan anvendes i perioden under behandlingen. Kun på ambulante kontakter Kilde: Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 26, december

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel

Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel 20132 Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel Forfatter: Statens Serum Institut Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut Version: 2013-VEJL-2

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

CANCERREGISTERET 2002 og 2003 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4 PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter

Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter Notat om ventelisteundersøgelse januar-februar 2009 Resume Mere end 22.000 patienter med hjertekarsygdom

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Dansk Transfusionsdatabase

Dansk Transfusionsdatabase Dansk Transfusionsdatabase Årsrapport 2009 (Data fra 2007 og 2008) De mest blodforbrugende diagnoser og kirurgiske procedurer: Brug af erytrocytkomponenter Dansk Transfusionsdatabase Resumé Hermed foreligger

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013 Notat Dato Skrevet af Journal nr. 3. januar 214 Kåre Strøm 11/1472 Underretninger i perioden 1. januar 213 31. december 213 Børneudvalget (BU) besluttede på sit møde den 27. februar 213 sag nr. 544, at

Læs mere

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Region: Syddanmark Indlagte patienter Ambulante Andel af patienter med kontaktperson på 3. dagen Andel af patienter tildelt Andel

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Rationaler bag inddragelsen af private sygehuse

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Specialevejledning for thoraxkirurgi

Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015 Ishøj Kommune Lærernes sygefravær, skoleåret 214/215 Center for Børn og Undervisning August 215 Indhold 1. Om opgørelsen... 3 2. Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat... 4 3. Udviklingen i sygefravær fra skoleåret

Læs mere

Overblik over Kommunal Medfinansiering (KMF) Borgerne i kommunerne i Region Sjælland januar-marts 2012.

Overblik over Kommunal Medfinansiering (KMF) Borgerne i kommunerne i Region Sjælland januar-marts 2012. Region Sjælland Koncern Økonomi, Analyseteam 16. juli 2012 Overblik over Kommunal Medfinansiering (KMF) Borgerne i kommunerne i Region Sjælland januar-marts 2012. Figur- og Tabelsamling baseret på Maj-afregningen

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Meridianer. Se kroppen som en helhed ligesom kineserne gør

Meridianer. Se kroppen som en helhed ligesom kineserne gør Meridianer Se kroppen som en helhed ligesom kineserne gør I flere tusinde år har kineserne anskuet sundhed og sygdom på en helt anden måde end vi gør i den vestlige verden. Ifølge kineserne findes der

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital.

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. 2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. Resumé: Udtalt, at en borger var berettiget til behandling på et andet sygehus i medfør af 17 i bekendtgørelse om

Læs mere

Fejlstillede tænder og kæber

Fejlstillede tænder og kæber Patientinformation Fejlstillede tænder og kæber Information før behandling af fejlstillede tænder og kæber (ortodontisk-kirurgisk forundersøgelse) Kæbekirurgisk Enhed Fejlstillede tænder og kæber Indholdsfortegnelse

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

Med samtidig brystløft, tillæg

Med samtidig brystløft, tillæg Priser for Michael Munksdorf Priserne kan variere efter patientens ønsker og kompleksitet. Ønsker patienten indlæggelse natten over tillægges kr. 3000,- pr. døgn med mindre dette er indeholdt i prisen

Læs mere

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Klik for at redigere i master Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Maj 2014 Æstetik eller behandling? Offentlig plastikkirurgi Offentlig betalt plastikkirurgi skyldes altid

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011)

ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011) Henrik Thiesen SundhedsTeam, Center for Udsatte Voksne og Familier, Københavns Kommune 2015 ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere