gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:50

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50"

Transkript

1 At leve med RP gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:50

2 Udgivet af Dansk Blindesamfund Blekinge Boulevard Taastrup Telefon Web adr. Udarbejdet af RP-gruppen, Dansk Blindesamfund En stor tak til Udover de personer som var med til at skabe 1. udgave af denne pjece vil vi godt have lov til at takke følgende personer: Mette Bertelsen, øjenlæge ved Kennedy Centret Birtinna Jensen, socialrådgiver ved IBOS Anette Rud Jørgensen, døvblindekonsulent ved CFD Birgit Rasmussen, regionskonsulent ved DBS 2. udgave, 1. oplag: 6000 Trykt: September 2013 Layout: Fru Tang Design Forside/side 3 fotoet er forbeholdt denne pjece. Brug af fotoet i anden forbindelse må kun ske efter aftale med Fru Tang Design si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:51

3 Forside/side 3 fotoet er forbeholdt denne pjece. Brug af fotoet i anden forbindelse må kun ske efter aftale med Fru Tang Design Syn for sagen si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:51

4 Hvad indeholder denne pjece? Denne pjece er tænkt som en hjælp til mennesker, der har fået konstateret øjensygdommen Retinitis Pigmentosa (RP). Den henvender sig også til familiemedlemmer og venner samt fagfolk, der i forbindelse med deres arbejde møder RP-ramte: Øjenlæger, sygeplejersker, socialrådgivere mv. At få stillet diagnosen RP kan skabe stor angst for fremtiden. Bliver jeg helt blind? Kan jeg beholde mit job? Bliver jeg afhængig af andres hjælp? Selvom der ikke findes entydige svar, er der råd at give og råd at hente. Det forløb man står overfor, når man bliver gradvis mere og mere synshæmmet er ikke altid let at håndtere. Men det afgørende er at forstå, hvad man har at forholde sig til, forstå at RP er en tilstand, som forandrer sig løbende. Denne pjece bygger dels på lægers viden om øjensygdommen, dels på RP-ramtes erfaringer med lidelsen. Pjecen forklarer, hvad RP er. Den beskriver typiske problemer fra den RP-ramtes hverdag og giver konkrete råd til at håndtere dem. Desuden henviser den til øjenlæger, konsulenter og andre instanser, som kan hjælpe med yderligere råd og bistand si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:51

5 Indhold Hvad er Retinitis Pigmentosa?... 6 Hvordan udvikler Retinitis Pigmentosa sig?... 9 Hvordan arves Retinitis Pigmentosa? Retinitis Pigmentosa og hørenedsættelse Forskning Praktiske råd i hverdagen Erhvervsarbejde Der er hjælp at hente Blind eller svagsynet? RP-gruppen, en sammenslutning af RP-ramte Blanket til RP-registret Adresseliste si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:51

6 Hvad er Retinitis Pigmentosa? RP er en fællesbetegnelse for en gruppe arvelige øjensygdomme, som har det tilfælles, at de bevirker et gradvist svigt af nethinden. De kan være vanskelige at beskrive, fordi de optræder i mange varianter og udvikler sig med forskellig hastighed hos forskellige personer og de mange varianter af RP gør det vanskeligt at identificere og beskrive et typisk tilfælde. De fleste er kendetegnet ved at nethinden henfalder (degenererer), og funktionen derfor gradvist aftager. Der findes også medfødte former, hvor nethinden allerede fra fødslen er dårligt fungerende (Lebers kongenitte amaurose), og hos nogle af disse vil tilstanden være stationær. RP opdages typisk i barnealderen eller i de unge år og er en af de hyppigste årsager til synsnedsættelse blandt unge voksne. I Danmark er der knap 2000, som lider af RP, og hvert år kommer cirka 50 nye tilfælde til si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:52

7 Forskerne har interesseret sig for denne øjenlidelse i mange år. I dag er man derfor i stand til at fastslå, at anlægget til RP er medfødt og skyldes ændringer i et eller flere arveanlæg. Det betyder, at man som regel arver sygdomsanlægget fra sine forældre, og selv kan give det videre til sine efterkommere. Men man kan også have anlæg for RP, selvom ingen i ens nærmeste familie har øjensygdommen. Det er endnu ikke lykkedes forskere at finde en måde at helbrede RP. Navnet Retinitis Pigmentosa er egentlig en misvisende betegnelse, der betyder "pigmenteret betændelse" eller "følge af betændelse i nethinden" (retina). Tidligere antog man, at synsnedsættelsen var en følge af en sådan betændelse. Men faktisk er der ikke tale om betændelse men derimod en degenerering af nethinden. Øjets synsceller går tabt Nethinden består af et tyndt lag synsceller, som dækker næsten hele det indre øje. Alt, hvad vi ser, bliver opfanget af nethinden og sendt videre til hjernen. Der er to slags synsceller: tappe og stave. Tappene er synsceller, der gør det muligt at skelne detaljer og genkende farver. Stavene er synsceller, der fungerer ved svag belysning (mørkesyn) si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:52

8 Ved RP mister man typisk gradvist flere og flere syns celler på grund af arveændringer (mutationer) i et arveanlæg (gen), der har betydning for funktionen af synscellerne. Tappene og stavene går tabt. Samtidig sker der en nedbrydning i laget af pigmentceller, og brunlige pigmentpletter dannes i selve nethinden. Her ses en normal nethinde med intakte tappe og stave. Foto: Lene Mikkelsen Foto af nethinde der er nedbrudt på grund af Retinitis Pigmentosa. Foto: Lene Mikkelsen si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:52

9 Hvordan udvikler Retinitis Pigmentosa sig? Retinitis Pigmentosa er en såkaldt progredierende øjensygdom. Det vil sige, at synscellerne gradvist mister deres funktion og nedbrydes, hvorpå synet svækkes. I nogle medfødte tilfælde er tilstanden dog stationær, og i visse andre tilfælde kan udviklingen stoppe næsten helt op, for så pludselig at begynde igen. Ved 30-årsalderen vil tre ud af fire RP-patienter have mærket synsforandringer. RP udvikler sig ofte symmetrisk. Den rammer altså begge øjne ens. Dette gælder dog ikke, hvis der som en følge af sygdommen opstår andre problemer, for eksempel grå stær. RP kan i visse tilfælde medføre blindhed. For nogle kan det ske i løbet af få år, for andre gradvist over årtier. Men selvom man får konstateret lidelsen allerede i barndommen, kan man være heldig at bevare stort set det samme syn resten af livet. Symptomer på RP De fleste, som har fået konstateret RP i teenage- eller voksenårene, oplever, at det efterhånden bliver sværere at færdes, når det er mørkt. Natteblindhed er et af de første tegn på RP. En del mister endog meget tidligt i forløbet evnen til at skelne farver. Efter et stykke tid kan der optræde blinde pletter i synsfeltet. Det mest almindelige er, at pletterne si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:52

10 breder sig udad, så orienteringssynet efterhånden forsvinder. Den RP-ramte vil stadig kunne se mere eller mindre klart i et smalt felt midt i synsfeltet, men det bliver vanskeligt at finde omkring, fordi man overser selv store forhindringer som møbler og vejskilte. I de tilfælde, hvor synsfeltet indsnævres til under 10 grader, taler man om kikkertsyn eller tunnelsyn. Hos nogle udvikler lidelsen sig modsat, således at de langsomt mister centralsynet (læsesynet), mens orienteringssynet bevares helt eller delvist. Så er det ikke noget problem at færdes, men det kan være umuligt for eksempel at læse eller genkende ansigter. Med RP følger ofte udtalt lysoverfølsomhed, der kan være meget generende. I skarpt dagslys bliver man blændet eller oplever sine omgivelser i en flimrende tåge. Det kan også være svært at omstille sig mellem lys og skygge. Endelig kan det være svært at skelne farver, der ligger tæt på hinanden. De fleste personer med RP vil før eller siden udvikle grå stær. RP kan være svært at opdage RP opdages sjældent ved en almindelig synstest af den slags, optikeren foretager. Ved denne type synstest er det nemlig normalt kun centralsynet, der undersøges, og centralsynet er ofte upåvirket langt hen i forløbet. 10 Undersøgelse hos øjenlæge vil derimod normalt afsløre, om der er tegn på RP si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:52

11 Hvis der er mistanke om RP, bliver man henvist til specielle undersøgelser, for eksempel ERG (ElektroRetinoGram, elektronisk nethindeundersøgelse). Her måles nethindens elektriske impulser, og dermed kan man afsløre de nethindeforandringer, som er tegn på RP i et tidligt stadium. KIKKERTSYN Ved et normalt syn har man en synsvinkel på cirka 160 grader. Hvis synsfeltet er indskrænket til under 10 grader, taler man om kikkertsyn eller tunnelsyn. Når synsfeltet er så lille, føles det nogenlunde som at se igennem paprøret fra en køkkenrulle. En person med kikkertsyn kan virke meget klodset på sine omgivelser. Han eller hun overser selv store forhindringer, falder over møbler, går ind i vejskilte, vælter glas på bordet. Alligevel kan vedkommende måske læse avis eller tråde en nål, fordi centralsynet er intakt. Normalsyn Kikkertsyn si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:54

12 Hvordan arves Retinitis Pigmentosa? Øjensygdommen kan udvikle sig meget forskelligt afhængigt af, hvilken arvegang den RP-ramte tilhører. I dag kender man til tre klassiske arvegange samt et antal sjældnere arvetyper, herunder mitokondriel arvegang. Den recessive arvegang Man kan arve RP i de tilfælde, hvor begge forældre har en recessiv (dvs. vigende) arveændring i et gen for øjensyg dommen. Ingen af forældrene har selv RP, men der er 25 procents risiko for, at børnene får RP. Både sønner og døtre kan arve øjensygdommen, men børne børnene vil normalt ikke blive ramt. RP optræder derfor typisk kun i en generation hvor flere søskende kan være ramt. Dette er den hyppigste form for arvegang. Den dominante arvegang Denne arvegang er kendetegnet ved, at den ene af for ældrene har en arveændring i et dominant gen for RP. Denne forælder vil næsten altid selv have øjen sygdommen, og den kan ramme både døtre og sønner. Ud af en søskendeflok vil gennemsnitligt 50 procent arve øjensygdommen, og de kan så igen give den videre til deres efterkommere. Dominant RP vil typisk optræde flere generationer i træk si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:54

13 Den køns- eller X-bundne arvegang Arvegang hvor det ændrede gen befinder sig på X-kromo somet (kønskromosomet). Hvis en kvinde har arve ændringer i et sådant gen, er hun bærer og kan også have RP i mild grad. Hvis hun får børn, er der 50 procents risiko for, at sønnerne får RP og 50 procents risiko for, at døtrene bliver bærere. Mænd med RP kan ikke videregive øjensygdommen til deres sønner. Derimod vil deres døtre altid arve anlægget som bærere. I cirka halvdelen af alle RP-tilfælde har den RP-ramte ingen slægtninge med RP. Disse tilfælde er også arvelige i den forstand, at de skyldes forandringer i et arveanlæg (mutationer). Når RP således optræder for første gang i en familie, kan der være tale om enhver af de beskrevne arvegange, men i de fleste tilfælde vil det være den recessive arvegang si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:55

14 GENER OG KROMOSOMER Generne bestemmer vores nedarvede egenskaber. Generne befinder sig i kroppens celler sammenkædet i tynde strenge, som kaldes kromosomer. Mennesket har 46 kromosomer, som parvis er ens de 23 arver vi fra vores far, de andre 23 fra vores mor. Et af kromosomparrene er kønskromosomer. Recessive og dominante gener Mange egenskaber, som fx øjenfarve, bestemmes af et enkelt genpar. Det gen, der koder for blå øjenfarve (b) er recessivt, dvs. vigende. Genet for brun øjenfarve (B) er dominerende. Hvis et barn arver et (b) fra sin mor og et (B) fra sin far, vil det få brune øjne. For at få blå øjne skal barnet have (b)(b), dvs. det skal arve et (b) fra begge forældre. Hvis to brunøjede forældre får et blåøjet barn, er det, fordi begge forældre har (B)(b), og begge giver (b) videre til barnet. Bærere Personer med et enkelt recessivt sygdomsanlæg er bærere af sygdommen. De har ikke selv sygdommen, men kan give den videre til deres børn si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:56

15 Retinitis Pigmentosa og hørenedsættelse Syn og hørelse er menneskets vigtigste fjernsanser. Når den ene sans er nedsat, vil man forsøge at kompensere ved at bruge den anden sans i større udstrækning. En hørehæmmet person vil forsøge at kompensere for sit høretab ved at udnytte sit syn i kommunikationen med andre, til for eksempel mundaflæsning og aflæsning af samtalepartnerens kropssprog. På samme vis vil en synshæmmet person støtte sig til sin hørelse, når vedkommende for eksempel færdes i trafikken. Hvis man har et svært kombineret syns- og høretab, har man ikke samme mulighed for at kompensere for sine sansetab. Der vil derfor uundgåeligt opstå nogle andre udfordringer i dagligdagen, når man har både RP og en hørenedsættelse. RP kan optræde sammen med hørenedsættelse eller døvhed. Der kan være tale om Usher syndrom. Det skal dog understreges, at et menneske som har RP og en høre - nedsættelse ikke nødvendigvis har Usher syndrom. Sidstnævnte er en arvelig sygdom, der er kendetegnet ved, at RP optræder sammen med et høretab, der kan variere fra moderat hørenedsættelse til egentlig døvhed. Høretabet er sensorineuralt, dvs. det skyldes en forandring i den del af det indre øre, der kaldes sneglen (cochlea). Usher syndrom opdeles i tre typer: Usher I, Usher II og Usher III. Usher syndrom type I Personer med Usher I er født døve og vokser oftest op si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:56

16 16 med tegnsprog som deres første sprog, med mindre de som hovedparten af børn og unge i dag, tidligt i livet får indopereret et Cochlear Implant (CI) og vil vokse op med talesprog. Personer med Usher I har desuden et balanceproblem, som skyldes at balanceorganet i det indre øre ikke fungerer normalt. Usher syndrom type II Personer med Usher II kan have en moderat til alvorlig hørenedsættelse. De fleste har talesprog som det primære sprog og understøtter deres hørerest med et høreapparat. Personer med Usher II har ikke balanceproblemer. Usher syndrom type III Personer med Usher III er født med nogenlunde normal hørelse, men får senere en fremadskridende hørenedsættelse. Desuden er balanceproblemer variabelt til stede ved Usher III. Det begyndende høretab kan ofte konstateres ved en høreundersøgelse allerede i småbørnsalderen. Usher III kan føre til døvhed allerede i en ung voksenalder. Døvblindhed Ved en alvorlig kombineret syns- og hørenedsættelse bruger man begrebet døvblind. De færreste med døvblindhed er helt døve og blinde. Hovedparten af de mennesker, som lever med døvblindhed har syns- og/eller hørerester, som de kan bruge i varierende grad. Dog vil kombinationen af sansetabene gensidigt reducerer mulighederne for at udnytte eventuelle syns- og hørerester. Personer med Usher syndrom og andre kombinationer af RP og hørenedsættelse/døvhed kan således på et tidspunkt falde ind under definitionen på døvblindhed også selvom de stadig har både en syns- og en hørerest si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:56

17 Forskning Patienter med RP følges af forskerne på Kennedy Centret, der har en særlig forpligtelse til at udføre forskning med blindhedsforebyggende sigte. Denne forskning beskæftiger sig især med forekomsten af synshandicap og sjældne øjenlidelser i befolkningen med særlig vægt på udforskningen af de arvelige øjensygdomme. Der er i de seneste mange år fundet en lang række arveanlæg (gener), som er koblet til RP, og sygdommen optræder derfor i mange forskellige varianter. Der er på nuværende tidspunkt fundet over 60 forskellige gener, men da man stadig kun kan finde den arvemæssige årsag hos omkring halvdelen af dem der bliver undersøgt, må der stadig findes en del gener vi ikke kender endnu. Uanset hvilken variant og hvilket arvemønster, der er tale om, medfører sygdommen tab af de lysopfattende celler i nethinden. Der bliver forsket intenst i genterapi, hvor det sygdomsramte gen erstattes af en rask kopi. Det foregår ved at der bliver indsprøjtet et korrigeret genmateriale ind til nethindens celler, men på nuværende tidspunkt kun i et si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:57

18 mindre område i udkanten af nethinden. Det lader til, at det i nogle tilfælde fører til en bedring af synsevnen netop i det område hvor indsprøjtningen er foretaget, og dette kan måles som et lille vindue i det ydre synsfelt der forbedres. For personen der er behandlet kan det opleves som en forbedring af evnen til at orientere sig. Behandlingen har været afprøvet i mange dyreforsøg og man er nu også begyndt at behandle mennesker i forsøgene. Dog er der fortsat kun forsøg med nogle enkelte af de over 60 gener der kendes for RP. Man har i dyreforsøg forsøgt at lægge stamceller ind i nethinden. Stamceller kan udvikle sig til forskellige typer af celler, heriblandt lysopfattende celler. Det er en kompliceret proces at få stamcellerne til at udvikle sig til den rigtige celletype og forbinde sig til de omkringliggende celler i nethinden, men hvis det lykkedes er der en chance for at forbedre synet. Det er for nyligt også lykkedes for skere at transplantere færdigudviklede nethindeceller i dyreforsøg. 18 En anden mulighed er at udvikle medicin, som forhindrer celledød. Celledød er ofte koblet til bestemte proteinstoffer, der bevirker, at cellen skrumper og derefter går til grunde. Hvis man i forbindelse med RP kunne nedbryde disse proteiner eller beskytte cellerne mod effekten af dem, ville det kunne nedsætte/bremse sygdommens udvikling si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:57

19 Ligesom tilfældet er med stamcelleteknologien, er vi stadig på et indledende stadie, og en egentlig helbredelse er ikke lige om hjørnet. Men en udskydelse af synstabet eller en vis forbedring af synet vil også have stor betydning. Endelig gøres der forsøg med såkaldte indopererede nethindeproteser til personer der er blinde på grund af RP. Protesen er en slags micro-chip, der via et kamera kan scanne et billede af omverdenen, og sende elektriske signaler videre til hjernen via elektroder. Indtil videre har forsøgsdeltagerne kunne lære at skelne større objekter, så som tallerkner, knive, gafler og bevægelige genstande i grålige nuancer efter indoperationen af mikrochippen. I dag er det ikke muligt at behandle RP. Men internationalt foregår der en meget intensiv forskning i sygdommen. Selvom der foregår mange spændende behandlingsforsøg, er det stadig nødvendigt at væbne sig med kritisk sans og tålmodighed, da der på de fleste områder endnu er lang vej til alment tilgængelige godkendte og veldokumenterede behandlinger. Størstedelen af de behandlingsforsøg der er i gang, er fortsat rettet mod mindre undergrupper af RP, så som involvering af helt specifikke arveændringer, og i mange tilfælde kender man endnu ikke til langtidseffekterne. Indtil en behandlingsform er en realitet, må RP-ramte og deres pårørende leve med de udfordringer, der ligger i at have en fremadskridende og uhelbredelig øjensygdom si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:57

20 Praktiske råd i hverdagen At leve med Retinitis Pigmentosa medfører besværligheder i hverdagen. Her er nogle praktiske råd både til den RP-ramte og de pårørende. Omgivelsernes syn på den RP-ramte Det er ikke usædvanligt, at en person med Retinitis Pigmentosa det ene øjeblik læser avis uden briller eller lup og det næste øjeblik falder over en cykel. Det kan være svært for omgivelserne at forstå, hvordan den RP-ramtes syn er. De første mange år med øjensygdommen kan om givelserne ikke nødvendigvis se, at der er tale om et synshandicap. Den RP-ramte bliver måske blot betragtet som klodset eller uopmærksom. Da det ofte er et problem at genkende ansigter på afstand, kan den RP-ramte endda blive opfattet som uhøflig eller afvisende. Her hjælper kun én ting: At man taler åbent om de begrænsninger, øjensygdommen medfører. Briller, lys og lamper Når man har et synshandicap som følge af RP, er man stærkt afhængig af lyset dets styrke, kvalitet og placering. 20 En del RP-ramte bruger filterbriller med farvet glas (som regel gul, orange eller rød). Det farvede glas øger kontrasten, så for eksempel trapper og kantsten træder tydeligere frem si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:57

21 Med hensyn til elektrisk lys både i hjemmet og på arbejdspladsen er det en god idé at overveje, hvilken form for belysning man klarer sig bedst ved, og hvilken placering lyskilden bør have. Her er der store individuelle forskelle blandt RP-ramte. Trafik og færden Der er stor forskel på, hvordan RP-ramte klarer sig udendørs. Det afhænger især af, om det er centralsynet (læsesynet) eller orienteringssynet (synet ud til siderne samt nedad og opad), der er angrebet. De, der har mistet centralsynet, men bevaret orienteringssynet, vil i reglen kunne færdes sikkert på gader og veje. De vil derimod være ude af stand til at se bus- og husnumre eller læse afgangstiderne på en køreplansstander. De, der har mistet orienteringssynet og eventuelt fået kikkertsyn, har andre problemer: Her kan trapper, kantsten, blomsterkasser og væltede cykler alt som er placeret under øjenhøjde volde problemer. Biler og cykler Et spørgsmål, som mange RP-ramte må stille sig selv, er: "Skal jeg stoppe med at køre bil og cykel?" Det er et vigtigt spørgsmål, fordi kørsel med nedsat syn øger risikoen for ulykker. Hvis synet kun forringes gradvist, er det fristende at udskyde beslutningen igen og igen. Det bedste er at rådføre sig med sin øjenlæge og i øvrigt drøfte spørgsmålet med venner og familie si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:58

22 Tøj og udseende For mange er det vigtigt at se pæn ud i tøjet, selv om man har et synshandicap. Man skal ikke have mistet ret meget af sit syn, før man overser pletter på tøjet, og det kan være ubehageligt, hvis man først op dager det efter flere timer. En løsning kan være jævnligt at bede andre om hjælp til at kontrollere tøjet for pletter. En anden løsning er at vaske tøjet ofte. For mange er det også vigtigt at finde måder at sikre sig, at ens udseende er i orden. Det kan genskabe noget af den selvtillid, man måske har mistet, da synet begyndte at svigte. Fester og sammenkomster Ved fester og sammenkomster kan en person med RP hurtigt komme til at føle sig udenfor: Folk taler i munden på hinanden, musikken larmer, og der er hyggebelysning i lokalet. Det kan være vanskeligt at skelne, hvornår nogen henvender sig til én, og det kan være svært at finde frem til den, man gerne vil tale med. Det er ofte netop ved festlige lejligheder, at RP-ramte for alvor erkender, hvor dårligt de ser. 22 I forbindelse med en middag, kan der også opstå problemer. Bordet er dækket med mange slags glas og service, tændte stearinlys samt skåle og fade med mad, som er placeret alle vegne. Det er svært at få overblik, og det kan være nødvendigt at bede om assistance. Selv når si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:58

23 maden er på tallerkenen, kan den være vanskelig at håndtere, bl.a. på grund af for lidt lys, og igen kan man blive nødt til at bede om hjælp. I sådanne situationer kan det være en god idé at bruge en kuvertlampe. Den oplyser kun et afgrænset område og generer derfor ikke andre. Familie og venner De fleste i den RP-ramtes omgivelser har vanskeligt ved at sætte sig ind i, hvad synsnedsættelsen indebærer. De bliver for eksempel usikre, når den RP-ramte det ene øjeblik kan sidde og pusle med små ting og det næste øjeblik falder over støvsugeren. Det er vigtigt at være åben over for ens familie og nære venner og fortælle, at man har et synsproblem, og hvad synsproblemet går ud på, så der ikke opstår flere misforståelser end højst nødvendigt. Ligeledes er det vigtigt at fortælle, hvad man gerne vil have hjælp til og eventuelt aftale, hvordan de skal reagere, hvis de opdager pletter på tøjet eller tøj, der ikke passer sammen. Man må huske, at den RP-ramtes familie også er påvirket af den nye situation si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:59

24 Erhvervsarbejde Mange arbejder, selvom de rammes af RP Instituttet for Blinde og Svagsynede har en Erhvervsservice, der gratis undersøger, hvad der skal til for at beholde sit job eller få et nyt. Man får en øjenlægelig og optisk udredning ved Kennedy Centret og en grundig samtale med en socialrådgiver. Derudover afprøver man forskellige synskompenserende hjælpemidler med en ergoterapeut og IKT-konsulent (IT-løsninger til handicappede). Hvis der skal indkøbes særlige hjælpemidler, er det ikke arbejdsgiveren, der skal betale. Senere kan man få coaching af Instituttets arbejdsmarkedskonsulent eller hjælp til virksomhedspraktik, kontakt til arbejdsgiver m.v. Den sociale lovgivning giver desuden mulighed for at søge om revalidering, fleksjob og lignende. Endelig findes kompensationsordninger bl.a. personlig assistance. Alle kan ringe til Instituttets socialrådgiver og få råd, vejledning og information. Se telefonnummer sidst i pjecen. Få mere viden på Andre ordninger som er nyttige at vide noget om, når man har en funktionsnedsættelse er. 24 Personlig assistance Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:59

25 behov for særlig personlig bistand. Den personlige assistance bistår med at løse opgaver, men det er altid på en måde, så det ikke er et spørgsmål om at overtage arbejdsopgaver. Bevillingsindehaveren skal være den, der løser arbejdsopgaven men med bistand af sin personlige assistance. Befordring til og fra arbejde: Ligningslovens 9 D Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i 9 C ikke anvendelse (almindelige befordringsregler). Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal Foto: Anders Clausen befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:59

26 Isbryderordningen Isbryderordningen er en løntilskudsordning for nyuddannede personer med handicap. Formålet med ordningen er at give nyuddannede personer med handicap, som endnu ikke har haft mulighed for at arbejde inden for deres fag, en mulighed for at få erhvervserfaring inden for faget. Mentorordning En mentor er en medarbejder på en virksomhed, en medarbejder på en uddannelses institution eller en ekstern konsulent. Den eksterne konsulent kan også være en medarbejder fra jobcentret. Jobcenteret kan yde støtte til en mentorordning ved alle former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter: når en person skal ansættes eller fastholdes i job, herunder fleksjob, eller når en person skal fastholdes i tilbud eller et kontaktforløb i jobcentret. Foto: Jeppe Carlsen Den lediges behov er afgørende for, om der kan bevilges en mentor. Mentorfunktionen skal være afgørende for det beskæftigelsesfremmende formål, før der kan bevilges støtte si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :35:01

27 Der er hjælp at hente Når man har fået stillet diagnosen Retinitis Pigmentosa, kan det være godt at tale med nogen om sine oplevelser med øjensygdommen og om de tanker, man gør sig om fremtiden. Dansk Blindesamfunds RP-gruppe har et landsdækkende netværk af kontaktpersoner, der står til rådighed, hvis man har brug for nogen at snakke med. Kontaktpersonerne har alle selv Retinitis Pigmentosa. Kontaktoplysninger kan findes på RP-gruppens hjemmeside. Der er også mulighed for at deltage i RP-gruppens landsmøde, som afholdes en gang om året. Desuden udgiver RP-gruppen et blad, RP-Nyt, som alle kan abonnere på. Hjælpemidler Der findes mange praktiske hjælpemidler, som kan gøre hverdagen lettere for personer med et synshandicap. Foto: Nils Lund Pedersen Mange har glæde af lupper med og uden lys, kikkerter og kikkertbriller, computere med forstørrelsesprogrammer og syntetisk tale, forstørrelsesskærme til TV og CCTV (et system, hvor en tekst lægges på en læseplade og forstørres op på en skærm). Samt ikke mindst mobilitystokken, som si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :35:01

28 Foto: Thomas Danielsen er uundværlig for de fleste. Hvis man ønsker at ansøge om hjælpemidler og er medlem af Dansk Blindesamfund, bør man kontakte sin lokale konsulent. Dansk Blindesamfunds konsulenter kan hjælpe med at udforme ansøgningen, da mulighederne varierer fra kommune til kommune. Hjælp fra det offentlige Alle borgere i Danmark har adgang til lokal synsrådgivning. På centre rundt omkring i landet kan man blandt andet få råd og vejledning om hjælpemidler og under visning i synskompenserende teknikker (mobility). Den nærmeste synsrådgivning findes ved at kontakte kommunen eller Dansk Blindesamfund. Rådgivning, hjælpemidler og undervisning er gratis. Dansk Blindesamfunds konsulentordning Dansk Blindesamfund har en landsdækkende konsulentordning, der hjælper alle synshandicappede blandt andet RP-ramte. Konsulenterne, der selv er blinde eller svagsynede, tager på besøg i hjemmet og yder rådgivning og vejledning. Alle nyblinde medlemmer bliver tilbudt et hjemmebesøg, og en af konsulenternes væsentligste opgaver er at forsøge at give disse mennesker mod på at tackle den nye vanskelige situation si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :35:02

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

DØVBLINDHEDENS ANSIGT

DØVBLINDHEDENS ANSIGT DØVBLINDHEDENS ANSIGT Med 12 sort-hvide portrætter af døvblinde / synshørehæmmede hylder vi mangfoldigheden indenfor døvblindhed og viser, at såvel unge som ældre kan trodse det dobbelte sansetab og bevare

Læs mere

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? af PETER LEBECH forstander SYNSCENTRaLEN, VORDINGBORG Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet uanset alder. Denne artikel kan måske hjælpe

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Foreningen Danske DøvBlinde Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Veje til kommunikation At have nedsat syn og hørelse er et dobbelt sansetab, som gør det svært at orientere sig og svært at følge

Læs mere

Grøn stær en snigende synstrussel!

Grøn stær en snigende synstrussel! Linsen Hornhinden Nethinden Figur 1 Nyt fra forskningsfronten Grøn stær en snigende synstrussel! Omkring 40.000 danskere er diagnosticerede og i behandling imidlertid er skønsmæssigt dobbelt så mange ramt

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE SYNSHANDICAP Gruppen af synshandicappede består både af blinde

Læs mere

Pårørende i centrum familier med erhvervet døvblindhed

Pårørende i centrum familier med erhvervet døvblindhed Pårørende i centrum familier med erhvervet døvblindhed Kolofon Titel: Pårørende i centrum familier med erhvervet døvblindhed Copyright 2012 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri Udgivet

Læs mere

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden AMD Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Teksten stammer fra Statens Øjenkliniks hjemmeside, som findes på adressen: www.visaid.dk 2004

Teksten stammer fra Statens Øjenkliniks hjemmeside, som findes på adressen: www.visaid.dk 2004 Page 1 of 34 Synshandicap Teksten stammer fra Statens Øjenkliniks hjemmeside, som findes på adressen: www.visaid.dk 2004 Hvad er et synshandicap? Nedsat syn eller synshandicap viser sig ved, at man ikke

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom.

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Sotos syndrom Forord Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Pjecen beskriver de lægelige facts og vores

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Årsberetning. Døvblindekonsulenterne. Døvekonsulenterne. Familiekonsulenterne. Ældrevejlederne

Årsberetning. Døvblindekonsulenterne. Døvekonsulenterne. Familiekonsulenterne. Ældrevejlederne Årsberetning Døvblindekonsulenterne Døvekonsulenterne Familiekonsulenterne Ældrevejlederne 2007 Indhold Indledning 3 Et tilbageblik med fremtidsperspektiver 4 Døvblindekonsulenterne Generelt om døvblindekonsulentordningen

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

Vi har skiftet navn til. konsulenterne. Ydelses

Vi har skiftet navn til. konsulenterne. Ydelses Vi har skiftet navn til konsulenterne Ydelses k a t a l o g 2 0 1 1 Center for Døve l Ydelseskatalog 2011 l Konsulenterne 3 Indledning 4 Mennesker med hørehandicap 4 Mennesker med erhvervet døvblindhed

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

OBJEKTIVE YDELSER TIL ALLE KOMMUNER

OBJEKTIVE YDELSER TIL ALLE KOMMUNER OBJEKTIVE YDELSER TIL ALLE KOMMUNER Fagspecialister i øjenmedicin, specialoptik, tilgængelighed og undervisning er samlet på Instituttet for Blinde og Svagsynede, IBOS. Det sikrer borgere, kommuner, arbejdsgivere

Læs mere

CFK S TILBUD TIL BØRN OG UNGE 0 18 år

CFK S TILBUD TIL BØRN OG UNGE 0 18 år CFK S TILBUD TIL BØRN OG UNGE 0 18 år Center for Kommunikation Center for Kommunikation BØRNETEAM Hvem er vi Center for Kommunikation er en specialinstitution med Herning Kommune som driftsherre, og vi

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Elever med Usher syndrom. inklusion i skolen

Elever med Usher syndrom. inklusion i skolen Elever med Usher syndrom inklusion i skolen Elever med Usher syndrom inklusion i skolen Kolofon Titel: Elever med Usher syndrom inklusion i skolen Copyright 2013 Socialstyrelsen Udgivet af: Socialstyrelsen,

Læs mere

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Baggrundsviden om handicap i forhold til fysisk tilgængelighed Projekt Mainstreaming af handicapområdet www.handicapmainstreaming.dk v. Center for Ligebehandling af

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes Diabetesforeningen, 2004 1. oplag, april 2004 :: 8.000 stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Information om Ledsageordning

Information om Ledsageordning Information om Ledsageordning Indholdsfortegnelse Hvad er en ledsageordning... 3 Hvordan søges ledsageordning... 3 Hvem er omfattet af ledsageordningen... 3 Hvem er ikke omfattet af ledsageordningen...

Læs mere

ERFARINGER FRA MENNESKER MED DØVBLINDHED

ERFARINGER FRA MENNESKER MED DØVBLINDHED 6/6 [ ] ERFARINGER FRA MENNESKER MED DØVBLINDHED nordisk projekt Hverdagsfortællinger Birgitte Ravn Olesen og Kirsten Jansbøl Fortællinger om at leve med døvblindhed Et femårigt nordisk projekt med fokus

Læs mere

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog Blinde og svagsynede børn og unge 0 18+ år Ethvert barn, der konstateres at være blind eller svagsynet efter en bestemt definition (visus = 6/18 eller tilsvarende)

Læs mere