gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:50

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50"

Transkript

1 At leve med RP gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:50

2 Udgivet af Dansk Blindesamfund Blekinge Boulevard Taastrup Telefon Web adr. Udarbejdet af RP-gruppen, Dansk Blindesamfund En stor tak til Udover de personer som var med til at skabe 1. udgave af denne pjece vil vi godt have lov til at takke følgende personer: Mette Bertelsen, øjenlæge ved Kennedy Centret Birtinna Jensen, socialrådgiver ved IBOS Anette Rud Jørgensen, døvblindekonsulent ved CFD Birgit Rasmussen, regionskonsulent ved DBS 2. udgave, 1. oplag: 6000 Trykt: September 2013 Layout: Fru Tang Design Forside/side 3 fotoet er forbeholdt denne pjece. Brug af fotoet i anden forbindelse må kun ske efter aftale med Fru Tang Design si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:51

3 Forside/side 3 fotoet er forbeholdt denne pjece. Brug af fotoet i anden forbindelse må kun ske efter aftale med Fru Tang Design Syn for sagen si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:51

4 Hvad indeholder denne pjece? Denne pjece er tænkt som en hjælp til mennesker, der har fået konstateret øjensygdommen Retinitis Pigmentosa (RP). Den henvender sig også til familiemedlemmer og venner samt fagfolk, der i forbindelse med deres arbejde møder RP-ramte: Øjenlæger, sygeplejersker, socialrådgivere mv. At få stillet diagnosen RP kan skabe stor angst for fremtiden. Bliver jeg helt blind? Kan jeg beholde mit job? Bliver jeg afhængig af andres hjælp? Selvom der ikke findes entydige svar, er der råd at give og råd at hente. Det forløb man står overfor, når man bliver gradvis mere og mere synshæmmet er ikke altid let at håndtere. Men det afgørende er at forstå, hvad man har at forholde sig til, forstå at RP er en tilstand, som forandrer sig løbende. Denne pjece bygger dels på lægers viden om øjensygdommen, dels på RP-ramtes erfaringer med lidelsen. Pjecen forklarer, hvad RP er. Den beskriver typiske problemer fra den RP-ramtes hverdag og giver konkrete råd til at håndtere dem. Desuden henviser den til øjenlæger, konsulenter og andre instanser, som kan hjælpe med yderligere råd og bistand si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:51

5 Indhold Hvad er Retinitis Pigmentosa?... 6 Hvordan udvikler Retinitis Pigmentosa sig?... 9 Hvordan arves Retinitis Pigmentosa? Retinitis Pigmentosa og hørenedsættelse Forskning Praktiske råd i hverdagen Erhvervsarbejde Der er hjælp at hente Blind eller svagsynet? RP-gruppen, en sammenslutning af RP-ramte Blanket til RP-registret Adresseliste si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:51

6 Hvad er Retinitis Pigmentosa? RP er en fællesbetegnelse for en gruppe arvelige øjensygdomme, som har det tilfælles, at de bevirker et gradvist svigt af nethinden. De kan være vanskelige at beskrive, fordi de optræder i mange varianter og udvikler sig med forskellig hastighed hos forskellige personer og de mange varianter af RP gør det vanskeligt at identificere og beskrive et typisk tilfælde. De fleste er kendetegnet ved at nethinden henfalder (degenererer), og funktionen derfor gradvist aftager. Der findes også medfødte former, hvor nethinden allerede fra fødslen er dårligt fungerende (Lebers kongenitte amaurose), og hos nogle af disse vil tilstanden være stationær. RP opdages typisk i barnealderen eller i de unge år og er en af de hyppigste årsager til synsnedsættelse blandt unge voksne. I Danmark er der knap 2000, som lider af RP, og hvert år kommer cirka 50 nye tilfælde til si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:52

7 Forskerne har interesseret sig for denne øjenlidelse i mange år. I dag er man derfor i stand til at fastslå, at anlægget til RP er medfødt og skyldes ændringer i et eller flere arveanlæg. Det betyder, at man som regel arver sygdomsanlægget fra sine forældre, og selv kan give det videre til sine efterkommere. Men man kan også have anlæg for RP, selvom ingen i ens nærmeste familie har øjensygdommen. Det er endnu ikke lykkedes forskere at finde en måde at helbrede RP. Navnet Retinitis Pigmentosa er egentlig en misvisende betegnelse, der betyder "pigmenteret betændelse" eller "følge af betændelse i nethinden" (retina). Tidligere antog man, at synsnedsættelsen var en følge af en sådan betændelse. Men faktisk er der ikke tale om betændelse men derimod en degenerering af nethinden. Øjets synsceller går tabt Nethinden består af et tyndt lag synsceller, som dækker næsten hele det indre øje. Alt, hvad vi ser, bliver opfanget af nethinden og sendt videre til hjernen. Der er to slags synsceller: tappe og stave. Tappene er synsceller, der gør det muligt at skelne detaljer og genkende farver. Stavene er synsceller, der fungerer ved svag belysning (mørkesyn) si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:52

8 Ved RP mister man typisk gradvist flere og flere syns celler på grund af arveændringer (mutationer) i et arveanlæg (gen), der har betydning for funktionen af synscellerne. Tappene og stavene går tabt. Samtidig sker der en nedbrydning i laget af pigmentceller, og brunlige pigmentpletter dannes i selve nethinden. Her ses en normal nethinde med intakte tappe og stave. Foto: Lene Mikkelsen Foto af nethinde der er nedbrudt på grund af Retinitis Pigmentosa. Foto: Lene Mikkelsen si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:52

9 Hvordan udvikler Retinitis Pigmentosa sig? Retinitis Pigmentosa er en såkaldt progredierende øjensygdom. Det vil sige, at synscellerne gradvist mister deres funktion og nedbrydes, hvorpå synet svækkes. I nogle medfødte tilfælde er tilstanden dog stationær, og i visse andre tilfælde kan udviklingen stoppe næsten helt op, for så pludselig at begynde igen. Ved 30-årsalderen vil tre ud af fire RP-patienter have mærket synsforandringer. RP udvikler sig ofte symmetrisk. Den rammer altså begge øjne ens. Dette gælder dog ikke, hvis der som en følge af sygdommen opstår andre problemer, for eksempel grå stær. RP kan i visse tilfælde medføre blindhed. For nogle kan det ske i løbet af få år, for andre gradvist over årtier. Men selvom man får konstateret lidelsen allerede i barndommen, kan man være heldig at bevare stort set det samme syn resten af livet. Symptomer på RP De fleste, som har fået konstateret RP i teenage- eller voksenårene, oplever, at det efterhånden bliver sværere at færdes, når det er mørkt. Natteblindhed er et af de første tegn på RP. En del mister endog meget tidligt i forløbet evnen til at skelne farver. Efter et stykke tid kan der optræde blinde pletter i synsfeltet. Det mest almindelige er, at pletterne si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:52

10 breder sig udad, så orienteringssynet efterhånden forsvinder. Den RP-ramte vil stadig kunne se mere eller mindre klart i et smalt felt midt i synsfeltet, men det bliver vanskeligt at finde omkring, fordi man overser selv store forhindringer som møbler og vejskilte. I de tilfælde, hvor synsfeltet indsnævres til under 10 grader, taler man om kikkertsyn eller tunnelsyn. Hos nogle udvikler lidelsen sig modsat, således at de langsomt mister centralsynet (læsesynet), mens orienteringssynet bevares helt eller delvist. Så er det ikke noget problem at færdes, men det kan være umuligt for eksempel at læse eller genkende ansigter. Med RP følger ofte udtalt lysoverfølsomhed, der kan være meget generende. I skarpt dagslys bliver man blændet eller oplever sine omgivelser i en flimrende tåge. Det kan også være svært at omstille sig mellem lys og skygge. Endelig kan det være svært at skelne farver, der ligger tæt på hinanden. De fleste personer med RP vil før eller siden udvikle grå stær. RP kan være svært at opdage RP opdages sjældent ved en almindelig synstest af den slags, optikeren foretager. Ved denne type synstest er det nemlig normalt kun centralsynet, der undersøges, og centralsynet er ofte upåvirket langt hen i forløbet. 10 Undersøgelse hos øjenlæge vil derimod normalt afsløre, om der er tegn på RP si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:52

11 Hvis der er mistanke om RP, bliver man henvist til specielle undersøgelser, for eksempel ERG (ElektroRetinoGram, elektronisk nethindeundersøgelse). Her måles nethindens elektriske impulser, og dermed kan man afsløre de nethindeforandringer, som er tegn på RP i et tidligt stadium. KIKKERTSYN Ved et normalt syn har man en synsvinkel på cirka 160 grader. Hvis synsfeltet er indskrænket til under 10 grader, taler man om kikkertsyn eller tunnelsyn. Når synsfeltet er så lille, føles det nogenlunde som at se igennem paprøret fra en køkkenrulle. En person med kikkertsyn kan virke meget klodset på sine omgivelser. Han eller hun overser selv store forhindringer, falder over møbler, går ind i vejskilte, vælter glas på bordet. Alligevel kan vedkommende måske læse avis eller tråde en nål, fordi centralsynet er intakt. Normalsyn Kikkertsyn si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:54

12 Hvordan arves Retinitis Pigmentosa? Øjensygdommen kan udvikle sig meget forskelligt afhængigt af, hvilken arvegang den RP-ramte tilhører. I dag kender man til tre klassiske arvegange samt et antal sjældnere arvetyper, herunder mitokondriel arvegang. Den recessive arvegang Man kan arve RP i de tilfælde, hvor begge forældre har en recessiv (dvs. vigende) arveændring i et gen for øjensyg dommen. Ingen af forældrene har selv RP, men der er 25 procents risiko for, at børnene får RP. Både sønner og døtre kan arve øjensygdommen, men børne børnene vil normalt ikke blive ramt. RP optræder derfor typisk kun i en generation hvor flere søskende kan være ramt. Dette er den hyppigste form for arvegang. Den dominante arvegang Denne arvegang er kendetegnet ved, at den ene af for ældrene har en arveændring i et dominant gen for RP. Denne forælder vil næsten altid selv have øjen sygdommen, og den kan ramme både døtre og sønner. Ud af en søskendeflok vil gennemsnitligt 50 procent arve øjensygdommen, og de kan så igen give den videre til deres efterkommere. Dominant RP vil typisk optræde flere generationer i træk si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:54

13 Den køns- eller X-bundne arvegang Arvegang hvor det ændrede gen befinder sig på X-kromo somet (kønskromosomet). Hvis en kvinde har arve ændringer i et sådant gen, er hun bærer og kan også have RP i mild grad. Hvis hun får børn, er der 50 procents risiko for, at sønnerne får RP og 50 procents risiko for, at døtrene bliver bærere. Mænd med RP kan ikke videregive øjensygdommen til deres sønner. Derimod vil deres døtre altid arve anlægget som bærere. I cirka halvdelen af alle RP-tilfælde har den RP-ramte ingen slægtninge med RP. Disse tilfælde er også arvelige i den forstand, at de skyldes forandringer i et arveanlæg (mutationer). Når RP således optræder for første gang i en familie, kan der være tale om enhver af de beskrevne arvegange, men i de fleste tilfælde vil det være den recessive arvegang si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:55

14 GENER OG KROMOSOMER Generne bestemmer vores nedarvede egenskaber. Generne befinder sig i kroppens celler sammenkædet i tynde strenge, som kaldes kromosomer. Mennesket har 46 kromosomer, som parvis er ens de 23 arver vi fra vores far, de andre 23 fra vores mor. Et af kromosomparrene er kønskromosomer. Recessive og dominante gener Mange egenskaber, som fx øjenfarve, bestemmes af et enkelt genpar. Det gen, der koder for blå øjenfarve (b) er recessivt, dvs. vigende. Genet for brun øjenfarve (B) er dominerende. Hvis et barn arver et (b) fra sin mor og et (B) fra sin far, vil det få brune øjne. For at få blå øjne skal barnet have (b)(b), dvs. det skal arve et (b) fra begge forældre. Hvis to brunøjede forældre får et blåøjet barn, er det, fordi begge forældre har (B)(b), og begge giver (b) videre til barnet. Bærere Personer med et enkelt recessivt sygdomsanlæg er bærere af sygdommen. De har ikke selv sygdommen, men kan give den videre til deres børn si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:56

15 Retinitis Pigmentosa og hørenedsættelse Syn og hørelse er menneskets vigtigste fjernsanser. Når den ene sans er nedsat, vil man forsøge at kompensere ved at bruge den anden sans i større udstrækning. En hørehæmmet person vil forsøge at kompensere for sit høretab ved at udnytte sit syn i kommunikationen med andre, til for eksempel mundaflæsning og aflæsning af samtalepartnerens kropssprog. På samme vis vil en synshæmmet person støtte sig til sin hørelse, når vedkommende for eksempel færdes i trafikken. Hvis man har et svært kombineret syns- og høretab, har man ikke samme mulighed for at kompensere for sine sansetab. Der vil derfor uundgåeligt opstå nogle andre udfordringer i dagligdagen, når man har både RP og en hørenedsættelse. RP kan optræde sammen med hørenedsættelse eller døvhed. Der kan være tale om Usher syndrom. Det skal dog understreges, at et menneske som har RP og en høre - nedsættelse ikke nødvendigvis har Usher syndrom. Sidstnævnte er en arvelig sygdom, der er kendetegnet ved, at RP optræder sammen med et høretab, der kan variere fra moderat hørenedsættelse til egentlig døvhed. Høretabet er sensorineuralt, dvs. det skyldes en forandring i den del af det indre øre, der kaldes sneglen (cochlea). Usher syndrom opdeles i tre typer: Usher I, Usher II og Usher III. Usher syndrom type I Personer med Usher I er født døve og vokser oftest op si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:56

16 16 med tegnsprog som deres første sprog, med mindre de som hovedparten af børn og unge i dag, tidligt i livet får indopereret et Cochlear Implant (CI) og vil vokse op med talesprog. Personer med Usher I har desuden et balanceproblem, som skyldes at balanceorganet i det indre øre ikke fungerer normalt. Usher syndrom type II Personer med Usher II kan have en moderat til alvorlig hørenedsættelse. De fleste har talesprog som det primære sprog og understøtter deres hørerest med et høreapparat. Personer med Usher II har ikke balanceproblemer. Usher syndrom type III Personer med Usher III er født med nogenlunde normal hørelse, men får senere en fremadskridende hørenedsættelse. Desuden er balanceproblemer variabelt til stede ved Usher III. Det begyndende høretab kan ofte konstateres ved en høreundersøgelse allerede i småbørnsalderen. Usher III kan føre til døvhed allerede i en ung voksenalder. Døvblindhed Ved en alvorlig kombineret syns- og hørenedsættelse bruger man begrebet døvblind. De færreste med døvblindhed er helt døve og blinde. Hovedparten af de mennesker, som lever med døvblindhed har syns- og/eller hørerester, som de kan bruge i varierende grad. Dog vil kombinationen af sansetabene gensidigt reducerer mulighederne for at udnytte eventuelle syns- og hørerester. Personer med Usher syndrom og andre kombinationer af RP og hørenedsættelse/døvhed kan således på et tidspunkt falde ind under definitionen på døvblindhed også selvom de stadig har både en syns- og en hørerest si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:56

17 Forskning Patienter med RP følges af forskerne på Kennedy Centret, der har en særlig forpligtelse til at udføre forskning med blindhedsforebyggende sigte. Denne forskning beskæftiger sig især med forekomsten af synshandicap og sjældne øjenlidelser i befolkningen med særlig vægt på udforskningen af de arvelige øjensygdomme. Der er i de seneste mange år fundet en lang række arveanlæg (gener), som er koblet til RP, og sygdommen optræder derfor i mange forskellige varianter. Der er på nuværende tidspunkt fundet over 60 forskellige gener, men da man stadig kun kan finde den arvemæssige årsag hos omkring halvdelen af dem der bliver undersøgt, må der stadig findes en del gener vi ikke kender endnu. Uanset hvilken variant og hvilket arvemønster, der er tale om, medfører sygdommen tab af de lysopfattende celler i nethinden. Der bliver forsket intenst i genterapi, hvor det sygdomsramte gen erstattes af en rask kopi. Det foregår ved at der bliver indsprøjtet et korrigeret genmateriale ind til nethindens celler, men på nuværende tidspunkt kun i et si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:57

18 mindre område i udkanten af nethinden. Det lader til, at det i nogle tilfælde fører til en bedring af synsevnen netop i det område hvor indsprøjtningen er foretaget, og dette kan måles som et lille vindue i det ydre synsfelt der forbedres. For personen der er behandlet kan det opleves som en forbedring af evnen til at orientere sig. Behandlingen har været afprøvet i mange dyreforsøg og man er nu også begyndt at behandle mennesker i forsøgene. Dog er der fortsat kun forsøg med nogle enkelte af de over 60 gener der kendes for RP. Man har i dyreforsøg forsøgt at lægge stamceller ind i nethinden. Stamceller kan udvikle sig til forskellige typer af celler, heriblandt lysopfattende celler. Det er en kompliceret proces at få stamcellerne til at udvikle sig til den rigtige celletype og forbinde sig til de omkringliggende celler i nethinden, men hvis det lykkedes er der en chance for at forbedre synet. Det er for nyligt også lykkedes for skere at transplantere færdigudviklede nethindeceller i dyreforsøg. 18 En anden mulighed er at udvikle medicin, som forhindrer celledød. Celledød er ofte koblet til bestemte proteinstoffer, der bevirker, at cellen skrumper og derefter går til grunde. Hvis man i forbindelse med RP kunne nedbryde disse proteiner eller beskytte cellerne mod effekten af dem, ville det kunne nedsætte/bremse sygdommens udvikling si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:57

19 Ligesom tilfældet er med stamcelleteknologien, er vi stadig på et indledende stadie, og en egentlig helbredelse er ikke lige om hjørnet. Men en udskydelse af synstabet eller en vis forbedring af synet vil også have stor betydning. Endelig gøres der forsøg med såkaldte indopererede nethindeproteser til personer der er blinde på grund af RP. Protesen er en slags micro-chip, der via et kamera kan scanne et billede af omverdenen, og sende elektriske signaler videre til hjernen via elektroder. Indtil videre har forsøgsdeltagerne kunne lære at skelne større objekter, så som tallerkner, knive, gafler og bevægelige genstande i grålige nuancer efter indoperationen af mikrochippen. I dag er det ikke muligt at behandle RP. Men internationalt foregår der en meget intensiv forskning i sygdommen. Selvom der foregår mange spændende behandlingsforsøg, er det stadig nødvendigt at væbne sig med kritisk sans og tålmodighed, da der på de fleste områder endnu er lang vej til alment tilgængelige godkendte og veldokumenterede behandlinger. Størstedelen af de behandlingsforsøg der er i gang, er fortsat rettet mod mindre undergrupper af RP, så som involvering af helt specifikke arveændringer, og i mange tilfælde kender man endnu ikke til langtidseffekterne. Indtil en behandlingsform er en realitet, må RP-ramte og deres pårørende leve med de udfordringer, der ligger i at have en fremadskridende og uhelbredelig øjensygdom si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:57

20 Praktiske råd i hverdagen At leve med Retinitis Pigmentosa medfører besværligheder i hverdagen. Her er nogle praktiske råd både til den RP-ramte og de pårørende. Omgivelsernes syn på den RP-ramte Det er ikke usædvanligt, at en person med Retinitis Pigmentosa det ene øjeblik læser avis uden briller eller lup og det næste øjeblik falder over en cykel. Det kan være svært for omgivelserne at forstå, hvordan den RP-ramtes syn er. De første mange år med øjensygdommen kan om givelserne ikke nødvendigvis se, at der er tale om et synshandicap. Den RP-ramte bliver måske blot betragtet som klodset eller uopmærksom. Da det ofte er et problem at genkende ansigter på afstand, kan den RP-ramte endda blive opfattet som uhøflig eller afvisende. Her hjælper kun én ting: At man taler åbent om de begrænsninger, øjensygdommen medfører. Briller, lys og lamper Når man har et synshandicap som følge af RP, er man stærkt afhængig af lyset dets styrke, kvalitet og placering. 20 En del RP-ramte bruger filterbriller med farvet glas (som regel gul, orange eller rød). Det farvede glas øger kontrasten, så for eksempel trapper og kantsten træder tydeligere frem si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:57

21 Med hensyn til elektrisk lys både i hjemmet og på arbejdspladsen er det en god idé at overveje, hvilken form for belysning man klarer sig bedst ved, og hvilken placering lyskilden bør have. Her er der store individuelle forskelle blandt RP-ramte. Trafik og færden Der er stor forskel på, hvordan RP-ramte klarer sig udendørs. Det afhænger især af, om det er centralsynet (læsesynet) eller orienteringssynet (synet ud til siderne samt nedad og opad), der er angrebet. De, der har mistet centralsynet, men bevaret orienteringssynet, vil i reglen kunne færdes sikkert på gader og veje. De vil derimod være ude af stand til at se bus- og husnumre eller læse afgangstiderne på en køreplansstander. De, der har mistet orienteringssynet og eventuelt fået kikkertsyn, har andre problemer: Her kan trapper, kantsten, blomsterkasser og væltede cykler alt som er placeret under øjenhøjde volde problemer. Biler og cykler Et spørgsmål, som mange RP-ramte må stille sig selv, er: "Skal jeg stoppe med at køre bil og cykel?" Det er et vigtigt spørgsmål, fordi kørsel med nedsat syn øger risikoen for ulykker. Hvis synet kun forringes gradvist, er det fristende at udskyde beslutningen igen og igen. Det bedste er at rådføre sig med sin øjenlæge og i øvrigt drøfte spørgsmålet med venner og familie si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:58

22 Tøj og udseende For mange er det vigtigt at se pæn ud i tøjet, selv om man har et synshandicap. Man skal ikke have mistet ret meget af sit syn, før man overser pletter på tøjet, og det kan være ubehageligt, hvis man først op dager det efter flere timer. En løsning kan være jævnligt at bede andre om hjælp til at kontrollere tøjet for pletter. En anden løsning er at vaske tøjet ofte. For mange er det også vigtigt at finde måder at sikre sig, at ens udseende er i orden. Det kan genskabe noget af den selvtillid, man måske har mistet, da synet begyndte at svigte. Fester og sammenkomster Ved fester og sammenkomster kan en person med RP hurtigt komme til at føle sig udenfor: Folk taler i munden på hinanden, musikken larmer, og der er hyggebelysning i lokalet. Det kan være vanskeligt at skelne, hvornår nogen henvender sig til én, og det kan være svært at finde frem til den, man gerne vil tale med. Det er ofte netop ved festlige lejligheder, at RP-ramte for alvor erkender, hvor dårligt de ser. 22 I forbindelse med en middag, kan der også opstå problemer. Bordet er dækket med mange slags glas og service, tændte stearinlys samt skåle og fade med mad, som er placeret alle vegne. Det er svært at få overblik, og det kan være nødvendigt at bede om assistance. Selv når si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:58

23 maden er på tallerkenen, kan den være vanskelig at håndtere, bl.a. på grund af for lidt lys, og igen kan man blive nødt til at bede om hjælp. I sådanne situationer kan det være en god idé at bruge en kuvertlampe. Den oplyser kun et afgrænset område og generer derfor ikke andre. Familie og venner De fleste i den RP-ramtes omgivelser har vanskeligt ved at sætte sig ind i, hvad synsnedsættelsen indebærer. De bliver for eksempel usikre, når den RP-ramte det ene øjeblik kan sidde og pusle med små ting og det næste øjeblik falder over støvsugeren. Det er vigtigt at være åben over for ens familie og nære venner og fortælle, at man har et synsproblem, og hvad synsproblemet går ud på, så der ikke opstår flere misforståelser end højst nødvendigt. Ligeledes er det vigtigt at fortælle, hvad man gerne vil have hjælp til og eventuelt aftale, hvordan de skal reagere, hvis de opdager pletter på tøjet eller tøj, der ikke passer sammen. Man må huske, at den RP-ramtes familie også er påvirket af den nye situation si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:59

24 Erhvervsarbejde Mange arbejder, selvom de rammes af RP Instituttet for Blinde og Svagsynede har en Erhvervsservice, der gratis undersøger, hvad der skal til for at beholde sit job eller få et nyt. Man får en øjenlægelig og optisk udredning ved Kennedy Centret og en grundig samtale med en socialrådgiver. Derudover afprøver man forskellige synskompenserende hjælpemidler med en ergoterapeut og IKT-konsulent (IT-løsninger til handicappede). Hvis der skal indkøbes særlige hjælpemidler, er det ikke arbejdsgiveren, der skal betale. Senere kan man få coaching af Instituttets arbejdsmarkedskonsulent eller hjælp til virksomhedspraktik, kontakt til arbejdsgiver m.v. Den sociale lovgivning giver desuden mulighed for at søge om revalidering, fleksjob og lignende. Endelig findes kompensationsordninger bl.a. personlig assistance. Alle kan ringe til Instituttets socialrådgiver og få råd, vejledning og information. Se telefonnummer sidst i pjecen. Få mere viden på Andre ordninger som er nyttige at vide noget om, når man har en funktionsnedsættelse er. 24 Personlig assistance Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:59

25 behov for særlig personlig bistand. Den personlige assistance bistår med at løse opgaver, men det er altid på en måde, så det ikke er et spørgsmål om at overtage arbejdsopgaver. Bevillingsindehaveren skal være den, der løser arbejdsopgaven men med bistand af sin personlige assistance. Befordring til og fra arbejde: Ligningslovens 9 D Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i 9 C ikke anvendelse (almindelige befordringsregler). Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal Foto: Anders Clausen befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :34:59

26 Isbryderordningen Isbryderordningen er en løntilskudsordning for nyuddannede personer med handicap. Formålet med ordningen er at give nyuddannede personer med handicap, som endnu ikke har haft mulighed for at arbejde inden for deres fag, en mulighed for at få erhvervserfaring inden for faget. Mentorordning En mentor er en medarbejder på en virksomhed, en medarbejder på en uddannelses institution eller en ekstern konsulent. Den eksterne konsulent kan også være en medarbejder fra jobcentret. Jobcenteret kan yde støtte til en mentorordning ved alle former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter: når en person skal ansættes eller fastholdes i job, herunder fleksjob, eller når en person skal fastholdes i tilbud eller et kontaktforløb i jobcentret. Foto: Jeppe Carlsen Den lediges behov er afgørende for, om der kan bevilges en mentor. Mentorfunktionen skal være afgørende for det beskæftigelsesfremmende formål, før der kan bevilges støtte si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :35:01

27 Der er hjælp at hente Når man har fået stillet diagnosen Retinitis Pigmentosa, kan det være godt at tale med nogen om sine oplevelser med øjensygdommen og om de tanker, man gør sig om fremtiden. Dansk Blindesamfunds RP-gruppe har et landsdækkende netværk af kontaktpersoner, der står til rådighed, hvis man har brug for nogen at snakke med. Kontaktpersonerne har alle selv Retinitis Pigmentosa. Kontaktoplysninger kan findes på RP-gruppens hjemmeside. Der er også mulighed for at deltage i RP-gruppens landsmøde, som afholdes en gang om året. Desuden udgiver RP-gruppen et blad, RP-Nyt, som alle kan abonnere på. Hjælpemidler Der findes mange praktiske hjælpemidler, som kan gøre hverdagen lettere for personer med et synshandicap. Foto: Nils Lund Pedersen Mange har glæde af lupper med og uden lys, kikkerter og kikkertbriller, computere med forstørrelsesprogrammer og syntetisk tale, forstørrelsesskærme til TV og CCTV (et system, hvor en tekst lægges på en læseplade og forstørres op på en skærm). Samt ikke mindst mobilitystokken, som si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :35:01

28 Foto: Thomas Danielsen er uundværlig for de fleste. Hvis man ønsker at ansøge om hjælpemidler og er medlem af Dansk Blindesamfund, bør man kontakte sin lokale konsulent. Dansk Blindesamfunds konsulenter kan hjælpe med at udforme ansøgningen, da mulighederne varierer fra kommune til kommune. Hjælp fra det offentlige Alle borgere i Danmark har adgang til lokal synsrådgivning. På centre rundt omkring i landet kan man blandt andet få råd og vejledning om hjælpemidler og under visning i synskompenserende teknikker (mobility). Den nærmeste synsrådgivning findes ved at kontakte kommunen eller Dansk Blindesamfund. Rådgivning, hjælpemidler og undervisning er gratis. Dansk Blindesamfunds konsulentordning Dansk Blindesamfund har en landsdækkende konsulentordning, der hjælper alle synshandicappede blandt andet RP-ramte. Konsulenterne, der selv er blinde eller svagsynede, tager på besøg i hjemmet og yder rådgivning og vejledning. Alle nyblinde medlemmer bliver tilbudt et hjemmebesøg, og en af konsulenternes væsentligste opgaver er at forsøge at give disse mennesker mod på at tackle den nye vanskelige situation si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd :35:02

gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50

gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50 At leve med RP gruppen En orientering om nethindesygdommen Retinitis Pigmentosa 488 36 si A5 brochure - At leve med RP 2013.indd 1 26-08-2013 18:34:50 Dansk Blindesamfund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

Læs mere

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid Hvad ser mit barn? Synsnedsættelse hos børn Denne pjece henvender sig først og fremmest til forældre til børn med synsnedsættelse. Det er imidlertid også vores håb, at den vil blive læst af professionelle,

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Jagtvej 223,1. 2100 København Ø Fax: 4439 1639 Rugårdsvej 48 5000 Odense C Tlf.: 4439 1200 Fax: 4439 1208 E-mail: odense@cfd.dk Søren Frichs Vej 38L, st. tv 8230

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Om svagsynshjælpemidler

Om svagsynshjælpemidler Om svagsynshjælpemidler Indledning Hensigten med denne pjece er at informere om en række svagsynshjælpemidler, som kan medvirke til at lette den daglige tilværelse for svagsynede borgere i Københavns Kommune.

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Tilbud til voksne med synsnedsættelser

Tilbud til voksne med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til voksne med synsnedsættelser 1 2 Hvem er vi? Synsafdelingen består af syv synskonsulenter og to optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område

Læs mere

Hvem henvender vi os til?

Hvem henvender vi os til? 1 Hvem er vi? SYN Synsafdelingen består af 5 synskonsulenter og 2 optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område samt special og svagsynsoptiske område. Hvem henvender vi os

Læs mere

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen.

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 8 Offentligt Ørnevej 2 4873 Væggerløse. Til Folketingets Socialudvalg Kære damer og herrer, jeg tillader mig at henvende mig til Dem i håb om at kunne få et svar

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse. Indholdsfortegnelse:

God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse. Indholdsfortegnelse: God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse Indholdsfortegnelse: Forord Når man hverken kan høre eller se! Specielt om høreproblemer hos ældre Specielt om synsforandringer hos ældre

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka

Læs mere

Kørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej!

Kørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej! Kørekortet er afgørende for social mobilitet og livskvalitet for de fleste der skal derfor være solidt grundlag for at fradømme en borger denne rettighed Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste

Læs mere

Den nationale Grunduddannelse i erhvervet døvblindhed den 3. oktober 2013

Den nationale Grunduddannelse i erhvervet døvblindhed den 3. oktober 2013 Den nationale Grunduddannelse i erhvervet døvblindhed den 3. oktober 2013 09.30 12.15 Velkomst med kaffe og brød Præsentation Cases 13.00 14.45 Erhvervet døvblindhed - hvem, hvad, hvorfor og hvor mange

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Tilbud til børn med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

om erhvervet døvblindhed

om erhvervet døvblindhed om erhvervet døvblindhed Indhold 3 Indledning 5 Om døvblindhed 6 Årsager til døvblindhed 6 Konsekvenser af døvblindhed 9 Kommunikation med døvblinde 10 Landsdækkende døvblindekonsulentordning 13 Tilbud

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

AMD. Fremtidens behandling af. og andre arvebetonede øjensygdomme

AMD. Fremtidens behandling af. og andre arvebetonede øjensygdomme ISTOCKPHOTO.COM Af Nynne Christoffersen klinikchef Kennedy Centret, Glostrup Hospital & Københavns Universitet og Michael Larsen professor, dr.med. Kennedy Centret, Glostrup Hospital & Københavns Universitet

Læs mere

VÅD AMD. Alderspletter på nethinden

VÅD AMD. Alderspletter på nethinden VÅD AMD Alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? af PETER LEBECH forstander SYNSCENTRaLEN, VORDINGBORG Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet uanset alder. Denne artikel kan måske hjælpe

Læs mere

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Illustrationer: Mediafarm Og dermed sikkert

Læs mere

DØVBLINDHEDENS ANSIGT

DØVBLINDHEDENS ANSIGT DØVBLINDHEDENS ANSIGT Med 12 sort-hvide portrætter af døvblinde / synshørehæmmede hylder vi mangfoldigheden indenfor døvblindhed og viser, at såvel unge som ældre kan trodse det dobbelte sansetab og bevare

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse!

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Ellen C. Linnet Fhv. maler af Flora Danica Patienthistorie et hele startede D i juni 2006, hvor jeg vågnede med en tåge for det ene øje. Jeg kom snart på skadestuen

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Borgere med synsproblemer. - En informationsfolder til jobcenterets sagsbehandlere

Borgere med synsproblemer. - En informationsfolder til jobcenterets sagsbehandlere Borgere med synsproblemer - En informationsfolder til jobcenterets sagsbehandlere NOTER Borgere med synsproblemer Mange erhvervsaktive borgere med nedsat syn, oplever vanskeligheder ved at håndtere deres

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

Indhentning af øjenlægeoplysninger. Ansøgningsskema til briller og kontaktlinser. Ansøgning til kommunen

Indhentning af øjenlægeoplysninger. Ansøgningsskema til briller og kontaktlinser. Ansøgning til kommunen Ansøgning om svagsynsoptik - en pjece til optikere 1 2 Denne pjece er tænkt som en hjælp til dig som optiker, når en borger ansøger om briller og kontaktlinser efter lov om social service 112, eller efter

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere

Information om operation for grå stær.

Information om operation for grå stær. Dr. med Ken Ninn-Pedersen, Speciallægeklinikken CENTRALEN, Roskildevej 296, 2610 Rødovre. (Hjemmeside: www.ninn-pedersen.dk) Information om operation for grå stær. (informationsvejledningen er udviklet

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade NEURO VISION TECHNOLOGY Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade »Det er vigtigt at bakke op om udviklingen af NVT, for der er ikke mange tilbud rettet specifikt mod at forbedre synsfunktionen

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Gennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration

Gennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration F I G U R 1 HenriK lundandersen professor, dr.med., ledende overlæge, Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup morten la Cour overlæge, dr.med., ebod, lektor Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup En

Læs mere

Indhold. Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortets gyldighed Synskrav til kørekort Test din synsstyrke

Indhold. Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortets gyldighed Synskrav til kørekort Test din synsstyrke Trafiksyn Indhold 3 3 5 6 8 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortets gyldighed Synskrav til kørekort Test din synsstyrke 9 11 13 17 17 Hvis du vil vide mere... Synsstyrken Briller og kontaktlinser

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom.

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Synscentralen Storstrøms Amt Januar 2006 Baggrund Mange psykisk udviklingshæmmede

Læs mere

Grøn stær en snigende synstrussel!

Grøn stær en snigende synstrussel! Linsen Hornhinden Nethinden Figur 1 Nyt fra forskningsfronten Grøn stær en snigende synstrussel! Omkring 40.000 danskere er diagnosticerede og i behandling imidlertid er skønsmæssigt dobbelt så mange ramt

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Daglig motion og god kost. kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden. Nyt fra forskningsfronten

Daglig motion og god kost. kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Daglig motion og god kost kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Ilustrationer: Mediafarm

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er? Hvem får? Symptomer på Hvad skyldes? Hvornår skal man opereres? Operation for Efter operationen Efterstær Hvem opererer?

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Ansøgning om svagsynsoptik

Ansøgning om svagsynsoptik Ansøgning om svagsynsoptik 1 Kommunikationscentret Denne pjece er tænkt som en hjælp til dig som optiker, når en borger ansøger om briller og kontaktlinser efter lov om social service 112, samt efter Hjælpemiddelbekendtgørelsen

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Medlemstallet er stødt stigende. Det er dejligt at se, at foreningen får medlemmer fra hele landet. Vi har medlemmer, som har tegnet

Medlemstallet er stødt stigende. Det er dejligt at se, at foreningen får medlemmer fra hele landet. Vi har medlemmer, som har tegnet Nyhedsbrev November 2016 Medlemstallet er stødt stigende. Det er dejligt at se, at foreningen får medlemmer fra hele landet. Vi har medlemmer, som har tegnet Personligt medlemsskab Husstandsmedlemsskab

Læs mere

Få besøg af en FDDB konsulent Erfagruppen stedet man mødes. FDDBungdom. Informatørtjenesten. Kontaktpersonordningen

Få besøg af en FDDB konsulent Erfagruppen stedet man mødes. FDDBungdom. Informatørtjenesten. Kontaktpersonordningen Få besøg af en FDDB konsulent Erfagruppen stedet man mødes FDDBungdom Informatørtjenesten Kontaktpersonordningen Kommunikation Hjælpemidler Medlemsskab Vil du støtte FDDB? Foreningen af Danske DøvBlinde

Læs mere

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009 Nyhedsbrev 2. årgang september 2009 Nyhedsbrev nr. 9 Indhold: SJH fortsætter 1 Neuropsykologiske forløb... 2 Beskæftigelsesministeren besøger SJH 3 Nyt om mentorordningen 4 Hvor findes om hjælpemidler

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,

Læs mere

Stargardt sygdom. Stargardt sygdom. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose?

Stargardt sygdom. Stargardt sygdom. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Stargardt sygdom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Stargardt sygdom

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere