OI generelt. Overlæge, dr. med. John Østergaard. Center for Sjældne Sygdomme Skejby Sygehus. Side 1 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OI generelt. Overlæge, dr. med. John Østergaard. Center for Sjældne Sygdomme Skejby Sygehus. Side 1 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005"

Transkript

1 OI generelt af Overlæge, dr. med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Skejby Sygehus Side 1 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

2 Side 2 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

3 Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta, udgiver fra og med dette nummer, en række tidsskrifter om OI. Tidsskrifterne udkommer i den rækkefølge det færdige materiale foreligger. Udgivelser: Tidsskrift nr. 1 - OI generelt 1. udgave 2005 Der henvises endvidere til foreningens hjemmeside: Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta Fiskergade 26, DK-4220 Korsør - Telefon: * Birthe Holm (Ansvar) Telefon: Redaktion Marianne Espensen Telefon: Mogens Brandt Clausen Telefon: Preben Nielsen (Leyout) Telefon: Copyright Eftertryk er ikke tilladt uden forfatterens og DFOI s tilladelse. Side 3 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

4 Side 4 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

5 OI generelt Indholdsfortegnelse Side Oplysninger om adresser m.v. til foreningen og redaktionen 3 Indholdsfortegnelse 5 Forord 7 OI generelt 9 A. Kliniske manifestationer 11 Hud - Mund og tænder - Øjne 12 Ører - Næse 13 Hoved - Ryggen - Hjerte, kar og lunger 14 Mave-tarmsystemet 15 Knogler - Led 16 Muskler 17 Stofskifte, transpiration og temperaturregulering - Side 5 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

6 Vækst 18 Mobilitet 19 Smerter - Levetid - B. Klassifikation 21 OI type I 22 OI type II - OI type III 23 OI type IV - Andre typer og varianter? 24 C. Hyppighed 27 D. Diagnosticering 29 Differentialdiagnoser: 32 E. Medicinsk behandling 33 Side 6 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

7 Forord Dette første tidsskrift, omhandler OI generelt og er forfattet af overlæge dr. med. John Østergaard, Center for Sjældne Sygdomme, på Skejby Sygehus. Bestyrelsen mener at have materiale til måske 10 tidsskrifter, som udgives over de næste 3-4 år. Tidsskrifterne bliver mest sandsynlig fremstillet og udsendt i takt med medlemsbladet OI-Magasinet, dvs. tre om året. Alt materiale gennemgås og revideres løbende, så det er rimelig opdateret ved udgivelsen. Tidsskrifterne fremstilles, så de kan indsættes i en samlemappe, der kan rekvireres ved henvendelse til foreningen. Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta vil hermed takke alle fagpersoner og andre der har forfattet og skrevet bidrag til tidsskrifterner og dermed virket til, at det er blevet muligt at gennemføre og færdiggøre denne længe ventede opgave. Med venlig hilsen Mogens Brandt Clausen Formand Side 7 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

8 Side 8 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

9 OI generelt Osteogenesis imperfecta (OI) betyder ufuldstændig knogledannelse eller rettere knogle, der ikke er perfekt fra begyndelsen. Det er navnet på en gruppe sygdomme som har det til fælles, at der er tale om fejl ved dannelsen (og/eller transporten) af proteinet type I collagen, et af kroppens mest udbredte binde- (=støtte)væv. Collagen er en vigtig strukturel komponent i kroppens bindevæv. Da bindevæv findes i alle kroppens dele, kan f.eks. knogler, muskler, indre organer, sener, hud, led, tænder og blodkar være berørt af sygdommen. Sygdommen er således en generaliseret bindevævssygdom, hvor det kendteste og mest dramatiske træk er skøre knogler, der brækker lettere end normale knogler. Derfor er den også blevet kaldt medfødt knogleskørhed. Collagen kan minde om bomuldsstof, hvor spundne tråde er vævet ind i hinanden. Dette giver en både smidig og stærk struktur. Side 9 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

10 Styrken af collagen kan illustreres ved at brænde en knogle, hvorved alt protein (collagenet) fjernes. Efter brændingen vil knoglen smuldre ved selv små tryk og stød. OI har en meget heterogen natur. Varianterne indenfor sygdommen er mange og det er ikke muligt at beskrive sygdommen ud fra nogle få kliniske eller radiologiske kriterier. Personer med OI har sjældent alle de kliniske kendetegn, som sygdommen kan have. Mange mildere former af OI har kun ganske få tegn på sygdommen. OI er en arvelig sygdom, men tilfælde med ny-mutationer forekommer ofte, hvorfor den ikke sjældent optræder hos personer uden familiemæssige anlæg for sygdommen. Der har været stor tvivl om hyppigheden af sygdommen, men man skønner i dag, at OI i alle former og varianter formentlig forekommer i omkring 1 ud af fødsler. Side 10 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

11 A. Kliniske manifestationer Hud Huden er oftest blød, glat og tynd og kan derfor minde om den atrofiske hud man ellers kun ser hos ældre mennesker. Sår og operationssår heler oftest med dannelse af bredere ar end sædvanligt. Blødninger i underhuden (subkutane blødninger) kan forekommer selv efter mindre traumer og det er derfor ikke ualmindeligt, at individer med OI ofte har mange blå mærker. Det er karakteristisk at mange individer med OI sveder meget. Årsagen hertil er u- kendt. Mund og tænder Ved nogle former for OI ses samtidig Dentinogenesis Imperfecta (DI), dvs. påvirket dentindannelse, hvilket medfører misfarvning og hurtig nedslidning af tænderne. Mælketænderne er som regel dårligere end de blivende tænder. Overkæbeknoglerne kan være små og der kan derfor være pladsproblemer i mundhulen. Mange voksne med OI har problemer med løse kæbeled. Side 11 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

12 Øjne Sclerae, dvs. øjets normalt hvide senehinde, er ved nogle typer af OI blåfarvet, enten dybblå eller gråblå. I sidstnævnte tilfælde kan den være vanskeligt at skelne fra den normale scleraefarve hos nyfødte og små børn. Hos det enkelte individ med OI kan graden af misfarvning variere i perioder, f.eks. ved knoglebrud og/eller andre sygdomme. Ved OI type III kan sclerea eventuelt kun være blå i barndommen. Misfarvning af sclerae giver ikke anledning til synsproblemer. Det gør derimod en ofte forekommende langsynethed. Personer med OI kan også have grå eller grøn stær og hyppig øjenlægekontrol er derfor vigtigt. Ører Helt små børn med OI kan være meget følsomme for støj, specielt dybe toner. Hos unge og i tiltagende grad hos ældre er nedsat hørelse almindeligt. Der er som regel tale om en kombination af dårlig lydledning pga. forandringer i øreknoglerne og en påvirkning af hjernens bearbejdning af lyde. Mange unge og ældre med OI har derfor behov for høreapparat, men operation kan blive nødvendig. Side 12 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

13 Næse Pludselig opstået næseblødning kan forekomme. Hoved Hovedet er oftest af normal størrelse, men i forhold til en lille krop, kan det virke "for stort". Panden er ofte bred, hvorimod kæberne og hagen kan være smal. Dette giver indtryk af en trekantet hovedfacon med tendens til underbid. Halsen vil oftest være kort. Intelligensen er normal. Ryggen Rygskævhed (skoliose) og/eller smerter fra ryggen er almindelige problemer for mange med OI. Problemerne forværres ofte med alderen. Specielt skævhed i ryggen og deformiteter i bryst-regionen hos mennesker med svær OI kan være problematiske, idet disse deformiteter beskærer pladsen til de indre organer. Dette medfører ikke sjældent en markant nedsat hjerte- og lungekapacitet med deraf følgende komplikationer. Side 13 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

14 Hjerte, kar og lunger Udvidelse af hovedpulsåren kan forekomme, men det er sjældent i forhold til en af de andre bindevævssygdomme, Marfan syndrom. På grund af slapt bindevæv kan OI-patienter også få hjerteklapinsufficens, hvilket kan give træthed, åndedrætsbesvær ved almindelige dagligdags funktioner og eventuelt atypiske brystsmerter. Man bør samtidig være opmærksom på muligheden for dannelse af bakteriekulturer ved utætte/forandrede hjerteklapper og forebyggende behandling med antibiotika kan, hvor dette problem er påvist, være indikeret før operative indgreb. En meget skæv ryg i en lille krop, eventuelt kombineret med en deform brystkasse (tragteller duebryst), vil endvidere kunne skabe et tryk på hjertet og lungerne, som nedsætter disse organers kapacitet. Dette kan udvikle sig til en alvorlige tilstand, der kun kan afhjælpes ved rygkirurgi. Blodkarrene kan være skrøbelige, hvilket giver anledning til forekomst af blå mærker svarende til huden. Side 14 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

15 Mave-tarmsystemet Mange OI patienter har spise- og fordøjelsesproblemer og specielt hos mindre børn kan man opleve opkastning og vægring ved at spise store portioner mad samt mad, der ikke er umiddelbart letfordøjelig. Ved små OI børn ses tendens til øget refluks, dvs. øget forekomst af tilbageløb af mad fra mavesækken til spiserøret. Dette er ofte forbundet med sure opstød, opgylp og regulær opkastning. Spiseproblemer kan forværres af tandog kæbeproblemer. Forstoppelse er et hyppigt problem ved OI. Det kan skyldes nedsat muskelspænding, deformitet af bækkenpartiet og en fysisk passiv livsstil. Det er vigtigt at sikre rigelig væskeindtagelse samt mad med højt fiberindhold. Knogler Et af de almindeligste symptomer ved OI er knoglebrud. Hyppigheden er meget varierende fra type til type. Men også indenfor den enkelte type kan der være stor variation. Der ses normalt en reduktion i antallet af frakturer efter puberteten. Dette gælder begge køn. Side 15 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

16 En øget frakturtendens vender tilbage hos kvinder efter menopausen og hos mænd efter 60-års-alderen. Knoglerne kan være deforme, især i form af en tendens til øget krumninger af de lange knogler, og knoglemassen vil ofte være markant reduceret. Ved de mildere typer vil knoglemassen dog initialt kunne ligge indenfor det normale. Traumet bag frakturen kan være minimalt. Da der ikke nødvendigvis er en stor læsion af bløddelene omkring frakturen, kan bruddet oftest miskendes medmindre der er ledsagende smerter. Som følge af frakturerne opstår deformiteter af bl.a. ekstremiteterne. Led På grund af løse og svage ledbånd og - kapsler vil OI patienter meget ofte have hypermobilitet svt. leddene, både de små led (som f.eks. fingerleddene) og de større led (f.eks. hofte-, knæ-, og skulderled). Luksation kan forekomme. På grund af leddenes løshed ses der tit karakteristiske valgus-knæ og varus-fød- Side 16 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

17 der. Platfodethed forekommer hyppigt og fødderne kan have udpræget tendens til varusstilling med trædeflader på indersiden af foden. Løsheden øger risikoen for udvikling af slidgigt i specielt i knæ- og hofteled. Muskler Svage (hypotone) muskler ses sædvanligt ved OI. Immobilisering efter fraktur, fejlstillinger og de ekstra anstrengelser hypermobile led kan medføre, vil svække og trætte musklerne. Samtidig vil sygdommen også direkte berøre musklernes styrke og udholdenhed. Disse problemer afstedkommer, at OI patienters behov for hvile kan være stort. Brok (hernier) ses ikke sjældent ved svær OI. Stofskifte, transpiration og temperaturregulering Et forhøjet stofskifte er ikke ualmindeligt. OI patienter kan samtidig svede meget og det er karakteristisk, at sveden specielt hos OI børn periodevis pludselig kan nærmest vælte frem, også når de sover. Der er i mange tilfælde ligeledes en markant dårlig temperaturregulering. Træthed, lidt sygdom eller varme kan få temperaturen til at stige bety- Side 17 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

18 deligt. Den nærmere biokemiske sammenhæng mellem ubalancerne i stofskiftet og temperaturreguleringen kendes ikke. Vækst OI patienter kan være meget små i forhold til deres alder. Kun i de mildere former af type I vil væksten kunne være normal. Årsagen til den lille vækst skal søges i sygdommens genetiske brist, og i de mange frakturer, herunder mikrofrakturer, der kan forekomme. Specielt frakturer i knoglernes vækstzoner bremser væksten væsentligt. Sammenfald i ryggen vil også kunne bidrage til en meget beskeden højde. Ved type II, III og IV vil væksten stort set altid være reduceret. I de to sidstnævnte typer går væksten ofte næsten i stå i 6-7 års alderen. Da frakturer i de lange rørknogler som regel optræder med stor hyppighed, vil dette ofte i løbet af en årrække medføre, at arme og ben bliver forholdsmæssig for korte. Omvendt vil mikrofrakturer i ryggens og nakkens knogler hos andre kunne medføre en forholdsmæssig for lille krop. Side 18 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

19 Mobilitet Specielt de løse led og svage muskler kan medføre funktionelle problemer i form af påvirket og uhensigtsmæssig gangfunktion. Gangfunktionen kan variere fra det næsten normale til ingen funktion overhovedet. OI patienter kan have en meget karakteristisk (pingvinagtig) bredsporet gang. Men selv mange af de sværeste tilfælde - uden nogen mulighed for gangfunktion - vil kunne optrænes til en form for selvstændig mobilitet enten ved at kravle eller ved at numse sig frem. Smerter OI patienter oplever generelt mange smerter. Ikke alle smerter kan relateres til specifikke frakturer eller slidgigt. Mikrofrakturer og overbelastning af led og muskler vil almindeligvis også kunne udløse betydelige smerter. Levetid Middellevetiden for de mildere tilfælde ligger inden for normalområdet. Ved de svære tilfælde vil navnlig hjerte- og lungepåvirkningen og kørestolsuheld kunne af stedkomme en lavere middellevetid. Side 19 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

20 OI Type II er normalt dødelig i nyfødthedsperioden. Side 20 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

21 B. Klassifikation Da de dominerende kliniske manifestationer stammer fra bevægeapparatet, herunder specielt knoglerne, har man igennem tiderne forsøgt at inddele OI i forskellige grupper afhængig af de kliniske manifestationer herfra. Én inddeling tager sit udgangspunkt i hvornår symptomerne debuterer. Den opdeler sygdommen i OI congenita og OI tarda. OI congenita anvendes til de tilfælde, hvor der er alvorlige frakturer ved fødslen og/eller i de tilfælde hvor barnet enten er dødfødt eller dør kort tid efter fødslen. Ved symptomdebut senere anvendes betegnelsen OI tarda. Denne opdeling har vist sig uhensigtsmæssig og unuanceret idet antallet af frakturer ved fødslen ikke nødvendigvis giver et præcist billede af sygdommens senere forløb og alvorlighed. Man har også forsøgt at inddele OI efter radiologiske kriterier, hvor type A benævner en mild form og type F den alvorligste form. Den i dag mest anvendte inddeling blev foreslået af Sillence (1981). Den inddeler OI i fi- Side 21 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

22 re hovedtyper (I-IV), baseret på såvel kliniske som genetiske karakteristika. OI type I Nedarves dominant. Debuterer med frakturer i førskolealderen. Frakturtendensen aftager efter puberteten. Krumning af lår- og/eller underben kan forekomme. Rygskævheden er mild og udvikles i puberteten hos 25%. Der er blålig misfarvning af sclerae. Høretab kan forekomme. Type I kan underinddeles i A og B, hvor der ved type I B ses ledsagende Dentinogenesis Imperfecta. OI type II Der ses ekstrem knogleskørhed og symptomerne er til stede ved fødslen. Nogle er dødfødte. Andre er prægede af svære knogledeformiteter. Ekstremiteterne kan være buede og udad roterede eller være meget korte. Hovedet er stort og blødt og kraniet er dårligt mineraliseret. Brystkassen er lille. Ribbenene er brede og kan være uregelmæssige på grund af frakturer og callusdannelse. Der kan forkomme hjerneblødning, hjernestammen kan blive trykket og vejrtrækningen er vanskelig, hvorfor børnene oftest dør enten i nyfødthedsperioden eller i de første Side 22 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

23 levemåneder. Sygdommen opstår således altid ved mutation. OI type III Kan ses både med recessiv og dominant arvegang. Ekstremiteterne er buede og forkortede ved fødslen. Sluthøjden er betydeligt reduceret. Underekstremiteterne er sværest påvirkede. Dette skyldes følger efter frakturer eller buede knogler. Medfødt eller udvikling af betydelig rygskævhed er almindelig og brystkassen kan være deformeret, hvilket kan føre til utilstrækkelig vejrtrækning. Det er almindeligt at individer i denne gruppe har mange frakturer - f.eks. 200 i løbet af deres levetid. Falske led (pseudoartrose) kan opstå efter frakturerne hvis specialiseret ortopædisk behandling ikke iværksættes. Rørknoglerne har tynde vægge og er slanke. Svarende til epifyserne er knoglerne ofte tykke og kan have en cystisk struktur. Der er ofte blålig sclerae. Tandkvaliteten er med variabel Dentiogenesis Imperfecta. OI type IV Nedarves dominant. Sygdomsintensiteten er ved denne type meget varierende både mellem familierne og indenfor samme familie. Side 23 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

24 Nogle har frakturer og krumninger ved fødslen, andre debuterer først senere. Krumninger af lårbenet er almindeligt forekommende og sluthøjden er ofte noget reduceret, ligesom svær rygskævhed kan forekomme. Frakturtendensen aftager mod puperteten. Sclerae er normal af farve. Er dog ofte blå/grålig hos børn. Type IV kan underinddeles i A og B, hvor der ved type IV B ses ledsagende Dentiogenesis Imperfecta. Andre typer og varianter? Sillence klassifikationen er i dag den mest anvendte. Men langt fra alle personer med OI passer klinisk i enhver henseende ind i denne typeinddeling. Der kan f.eks. ikke stilles helt faste regler for farvning af sclerae. Ligeledes har høretab også vist sig a kunne være et problem for type III og IV. Man diskuterer også hvorvidt type I A og type I B er to selvstændige typer af OI, idet OI type I B, udover Dentinogenesis Imperfecta, også har en større frakturhyppighed og kortere frakturfrie perioder. De alvorligste tilfælde af type III kan have lighedspunkter med milde former af type II. Side 24 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

25 Alvorlige og moderate tilfælde af type IV kan ligne type III, hvorimod milde tilfælde af type IV kan være vanskelig at adskille fra type I. Nogle nyfødte med type IV kan have buede lårbensknogler som eneste symptom og selvom de manifesterer sig forskelligt ved fødslen, vil mange tilfælde af type III og type IV omkring 10 års alderen give stort set samme funktionelle problemer. Man ser ofte, at type III børn har deres sværeste periode i månederne/årene umiddelbart efter fødslen, hvorimod type IV børn i nyfødthedsperioden overvejende kan have den omvendte udvikling. Der må generelt advares mod at bruge Sillence klassifikationen alt for håndfast, idet der formentlig er utallige tilfælde af OI, som ikke i alle henseender klinisk passer ind i en af de opstillede typer og der tales fra adskillige sider om eksistensen af flere yderligere selvstændige typer og varianter. Det vil være højst overraskende om Sillence klassifikationen i sin nuværende form vil overleve uændret i fremtiden. Side 25 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

26 Side 26 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

27 C. Hyppighed Hyppigheden er ukendt. Men det antages, at OI i alle former og varianter forekommer i omkring 1 ud af fødsler. Type I er normalt den mildeste form for OI og tillige den hyppigste. Antallet af nye tilfælde pr. år (incidensen) udgør mellem 5/ og 6,6/ nyfødte. OI type II, der er den alvorligste form for OI, har en incidens på mellem 1,7/ og 5/ OI type III se i omkring 1,5/ fødsler. Type IV kan optræde med kun få symptomer og sikre tal for forekomsten kan derfor ikke opgives. Denne type er formentlig mere hyppig end umiddelbart antaget. Hyppigheden af mellemformer og nært beslægtede varianter kendes ikke. Side 27 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

28 Side 28 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

29 D. Diagnosticering Som det fremgår af det foranstående er Osteogenesis Imperfecta et klinisk kontinuum fra den meget svære og dødelige OI type II til en meget mild forløbende OI type I og IV, hvor diagnosen ikke nødvendigvis mistænkes eller stilles. På trods af dette og på trods af de meget store fremskridt der er sket i de senere år vedrørende forståelsen af den molekylære basis for OI udspringer diagnosen OI fortsat primært på baggrund af kliniske manifestationer. De dominerende vejledende symptomer når diagnosen og typeinddelingen af OI skal foretages, er forekomst af fraktur uden relevant traume, tilstedeværelsen af blå/blågråt sclerae og/eller Dentinogenesis Imperfecta. Hertil kommer de andre symptomer fra det påvirkede og bløde bindevæv i form af øget ledmobilitet og øget forekomst af subkutane blødninger. Diagnosen kan støttes af en tynd evt. næsten gennemsigtig hud og anamnesiske oplysninger om abnorm temperaturregulering og svedtendens. Side 29 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

30 Det er imidlertid vigtigt at være klar over heterogeniteten i symptomerne ved OI, hvis ikke for mange OI tilfælde skal mistolkes. Opstår frakturerne i de første leveår og der ikke findes nogen erkendt disposition til OI, er børnemishandling en af de væsentligste differentialdiagnoser, der ofte melder sig. Når det drejer sig om OI type II kan mistanke til diagnosen opstå ved rutinemæssig udførelse af ultralydsscanning under graviditeten (omkring 16. uge), såfremt man her ser svære skeletale (knogle) misdannelser. Fødsel af barn med buede og komprimerede lårknogler og blødt kranie skal give mistanke om OI. Det drejer sig da enten om OI type II eller type III. Grundig klinisk og radiologiske undersøgelse vil som regel kunne differentiere de to typer fra hinanden. Diagnosen OI type IV er sjælden oplagt ved fødslen med mindre ultralydssanning sent i svangerskabet (efter 24. uge) afslører fraktur eller der optræder frakturer i nyfødthedsperioden. Ved OI type IV ses dog ikke sjældent buede lårknogler. Side 30 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

31 Det er almindeligt at børn med OI type IV oftest har normal fødselslængde og sclerae er nødvendigvis ikke synligt misfarvede. Diagnosen stilles oftest først efter en eller flere frakturer, der ofte optræder, når barnet er begyndt at stå og gå (og falde) eller hvis der ved tandfrembrud erkendes Dentinogenesis Imperfecta. Det samme er tilfældet ved type I medmindre, der er erkendt genetisk disposition til OI og man erkender de misfarvede sclerae i nyfødthedsperioden. Diagnosen kan i dag i mange tilfælde konfirmeres/understøttes ved biokemiske undersøgelser. Side 31 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

32 Differentialdiagnoser: Børnemishandling (Battered child syndrome). Misrøgt, omsorgssvigt og dårlig trivsel. OI kombineret med børnemishandling. Komælksallergi. Ehlers-Danlos syndrom. Osteoporosis-pseudoglioma syndrom (OPS) / Ocular osteogenesis imperfecta. Idiopatisk Juvenil Osteoporose. Cushing s syndrom. Hypophosphastasia (stærkt nedsat alkalisk fosfatase). Achondroplasia (dværgvækst). Hydrocephalus (vand i hovedet). Worm ske knogler (overtallige kranieknogler). Sarcoma (hyperplastisk callus). Hypertermi (abnorm høj legmestemperatur). D-vitaminmangel. Kobbermangel. Genetisk betinget hypermobilitet. Genetisk betinget Osteoporose / Osteopenia associeret med metabolisk abnormalitet. Post Menopausal Osteoporose. Side 32 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

33 E. Medicinsk behandling OI kan ikke helbredes medicinsk. Der har i de senere år i mange lande været foretaget behandlinger med bisphosphonater, som kan øge knoglemassen. Meget tyder på, at behandling med visse typer bisphosphonater hos nogle OI patienter medfører et betydeligt fald i antallet af frakturer, reducerer smerter samt i særdeleshed modvirker rygdeformiteter. Der er imidlertid endnu ikke fuld klarhed over langtidsbivirkningerne med disse stoffer. Behandlingen reserveres derfor til de mere svære former for OI. Igennem tiderne har der været forsøgt intensiv behandling med bl.a. væksthormoner, calcium, magnesium-oxid, fluorider, C-vitaminer, calcitonin. Men der foreligger ingen verificerede oplysninger om, at disse forskellige forsøg har vist nogen dokumenteret generel positiv effekt. Nogle OI patienter har ikke en alderssvarende knogleudvikling, og det kan i visse af disse tilfælde overvejes til korrektion heraf at behandle med væksthormon. Side 33 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

34 Ved begyndelsen af menopause bør det altid overvejes at tilbyde kvindelige OI patienter med lav knoglemasse behandling med østrogen-præparater. D-vitamin er nødvendig ved dannelsen af knogler og sollys er normalt en af de primære kilder til dannelse af D-vitamin i kroppen. Der er derfor vigtigt, at OI patienter, der opholder sig meget indendørs, får D-vitamintilskud. Tilsvarende skal der altid gives tilskud af vitaminer og mineraler og andre nødvendige næringsstoffer i det omfang OI patienten ikke får dækket sit normalbehov heraf gennem kosten. Side 34 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

35 Side 35 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

36 Side 36 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom.

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Sotos syndrom Forord Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Pjecen beskriver de lægelige facts og vores

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 HVAD ER KNOGLESKØRHED? Knogleskørhed er en sygdom, der nedbryder knoglerne, så du kan få knoglebrud

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Rett Syndrom (RTT) Kilde: Landsforeningen Rett Syndrom

Rett Syndrom (RTT) Kilde: Landsforeningen Rett Syndrom Rett Syndrom (RTT) Kilde: Landsforeningen Rett Syndrom Forord Rett Syndrom (RTT) er opkaldt efter den østrigske læge Andreas Rett, der i 1966 som den første beskrev sygdommen. RTT er en sjælden sygdom.

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Hvad er Marfan Syndrom

Hvad er Marfan Syndrom Hvad er Marfan Syndrom En orientering til sagsbehandlere Landsforeningen for Marfan Syndrom Hvad er Marfan Syndrom Marfan Syndrom er en sjælden, arvelig bindevævssygdom, som kan påvirke hjertet, synet,

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

At komme over muren. Af freelancejournalist Jette Lyhne (DJ)

At komme over muren. Af freelancejournalist Jette Lyhne (DJ) At komme over muren Jeg er ikke anderledes end andre. Jeg har bare nogle andre erfaringer, siger Lotte, 18, der har det sjældne Marfan Syndrom. Jeg er nok mere sej, fordi der hele tiden er en mur, jeg

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab?

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab? 3 Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4 Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6 Hvordan gives Prolia denosumab? 8 Husk din næste Prolia denosumab injektion 9 Opbevaring

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere