OI generelt. Overlæge, dr. med. John Østergaard. Center for Sjældne Sygdomme Skejby Sygehus. Side 1 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OI generelt. Overlæge, dr. med. John Østergaard. Center for Sjældne Sygdomme Skejby Sygehus. Side 1 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005"

Transkript

1 OI generelt af Overlæge, dr. med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Skejby Sygehus Side 1 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

2 Side 2 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

3 Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta, udgiver fra og med dette nummer, en række tidsskrifter om OI. Tidsskrifterne udkommer i den rækkefølge det færdige materiale foreligger. Udgivelser: Tidsskrift nr. 1 - OI generelt 1. udgave 2005 Der henvises endvidere til foreningens hjemmeside: Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta Fiskergade 26, DK-4220 Korsør - Telefon: * Birthe Holm (Ansvar) Telefon: Redaktion Marianne Espensen Telefon: Mogens Brandt Clausen Telefon: Preben Nielsen (Leyout) Telefon: Copyright Eftertryk er ikke tilladt uden forfatterens og DFOI s tilladelse. Side 3 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

4 Side 4 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

5 OI generelt Indholdsfortegnelse Side Oplysninger om adresser m.v. til foreningen og redaktionen 3 Indholdsfortegnelse 5 Forord 7 OI generelt 9 A. Kliniske manifestationer 11 Hud - Mund og tænder - Øjne 12 Ører - Næse 13 Hoved - Ryggen - Hjerte, kar og lunger 14 Mave-tarmsystemet 15 Knogler - Led 16 Muskler 17 Stofskifte, transpiration og temperaturregulering - Side 5 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

6 Vækst 18 Mobilitet 19 Smerter - Levetid - B. Klassifikation 21 OI type I 22 OI type II - OI type III 23 OI type IV - Andre typer og varianter? 24 C. Hyppighed 27 D. Diagnosticering 29 Differentialdiagnoser: 32 E. Medicinsk behandling 33 Side 6 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

7 Forord Dette første tidsskrift, omhandler OI generelt og er forfattet af overlæge dr. med. John Østergaard, Center for Sjældne Sygdomme, på Skejby Sygehus. Bestyrelsen mener at have materiale til måske 10 tidsskrifter, som udgives over de næste 3-4 år. Tidsskrifterne bliver mest sandsynlig fremstillet og udsendt i takt med medlemsbladet OI-Magasinet, dvs. tre om året. Alt materiale gennemgås og revideres løbende, så det er rimelig opdateret ved udgivelsen. Tidsskrifterne fremstilles, så de kan indsættes i en samlemappe, der kan rekvireres ved henvendelse til foreningen. Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta vil hermed takke alle fagpersoner og andre der har forfattet og skrevet bidrag til tidsskrifterner og dermed virket til, at det er blevet muligt at gennemføre og færdiggøre denne længe ventede opgave. Med venlig hilsen Mogens Brandt Clausen Formand Side 7 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

8 Side 8 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

9 OI generelt Osteogenesis imperfecta (OI) betyder ufuldstændig knogledannelse eller rettere knogle, der ikke er perfekt fra begyndelsen. Det er navnet på en gruppe sygdomme som har det til fælles, at der er tale om fejl ved dannelsen (og/eller transporten) af proteinet type I collagen, et af kroppens mest udbredte binde- (=støtte)væv. Collagen er en vigtig strukturel komponent i kroppens bindevæv. Da bindevæv findes i alle kroppens dele, kan f.eks. knogler, muskler, indre organer, sener, hud, led, tænder og blodkar være berørt af sygdommen. Sygdommen er således en generaliseret bindevævssygdom, hvor det kendteste og mest dramatiske træk er skøre knogler, der brækker lettere end normale knogler. Derfor er den også blevet kaldt medfødt knogleskørhed. Collagen kan minde om bomuldsstof, hvor spundne tråde er vævet ind i hinanden. Dette giver en både smidig og stærk struktur. Side 9 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

10 Styrken af collagen kan illustreres ved at brænde en knogle, hvorved alt protein (collagenet) fjernes. Efter brændingen vil knoglen smuldre ved selv små tryk og stød. OI har en meget heterogen natur. Varianterne indenfor sygdommen er mange og det er ikke muligt at beskrive sygdommen ud fra nogle få kliniske eller radiologiske kriterier. Personer med OI har sjældent alle de kliniske kendetegn, som sygdommen kan have. Mange mildere former af OI har kun ganske få tegn på sygdommen. OI er en arvelig sygdom, men tilfælde med ny-mutationer forekommer ofte, hvorfor den ikke sjældent optræder hos personer uden familiemæssige anlæg for sygdommen. Der har været stor tvivl om hyppigheden af sygdommen, men man skønner i dag, at OI i alle former og varianter formentlig forekommer i omkring 1 ud af fødsler. Side 10 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

11 A. Kliniske manifestationer Hud Huden er oftest blød, glat og tynd og kan derfor minde om den atrofiske hud man ellers kun ser hos ældre mennesker. Sår og operationssår heler oftest med dannelse af bredere ar end sædvanligt. Blødninger i underhuden (subkutane blødninger) kan forekommer selv efter mindre traumer og det er derfor ikke ualmindeligt, at individer med OI ofte har mange blå mærker. Det er karakteristisk at mange individer med OI sveder meget. Årsagen hertil er u- kendt. Mund og tænder Ved nogle former for OI ses samtidig Dentinogenesis Imperfecta (DI), dvs. påvirket dentindannelse, hvilket medfører misfarvning og hurtig nedslidning af tænderne. Mælketænderne er som regel dårligere end de blivende tænder. Overkæbeknoglerne kan være små og der kan derfor være pladsproblemer i mundhulen. Mange voksne med OI har problemer med løse kæbeled. Side 11 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

12 Øjne Sclerae, dvs. øjets normalt hvide senehinde, er ved nogle typer af OI blåfarvet, enten dybblå eller gråblå. I sidstnævnte tilfælde kan den være vanskeligt at skelne fra den normale scleraefarve hos nyfødte og små børn. Hos det enkelte individ med OI kan graden af misfarvning variere i perioder, f.eks. ved knoglebrud og/eller andre sygdomme. Ved OI type III kan sclerea eventuelt kun være blå i barndommen. Misfarvning af sclerae giver ikke anledning til synsproblemer. Det gør derimod en ofte forekommende langsynethed. Personer med OI kan også have grå eller grøn stær og hyppig øjenlægekontrol er derfor vigtigt. Ører Helt små børn med OI kan være meget følsomme for støj, specielt dybe toner. Hos unge og i tiltagende grad hos ældre er nedsat hørelse almindeligt. Der er som regel tale om en kombination af dårlig lydledning pga. forandringer i øreknoglerne og en påvirkning af hjernens bearbejdning af lyde. Mange unge og ældre med OI har derfor behov for høreapparat, men operation kan blive nødvendig. Side 12 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

13 Næse Pludselig opstået næseblødning kan forekomme. Hoved Hovedet er oftest af normal størrelse, men i forhold til en lille krop, kan det virke "for stort". Panden er ofte bred, hvorimod kæberne og hagen kan være smal. Dette giver indtryk af en trekantet hovedfacon med tendens til underbid. Halsen vil oftest være kort. Intelligensen er normal. Ryggen Rygskævhed (skoliose) og/eller smerter fra ryggen er almindelige problemer for mange med OI. Problemerne forværres ofte med alderen. Specielt skævhed i ryggen og deformiteter i bryst-regionen hos mennesker med svær OI kan være problematiske, idet disse deformiteter beskærer pladsen til de indre organer. Dette medfører ikke sjældent en markant nedsat hjerte- og lungekapacitet med deraf følgende komplikationer. Side 13 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

14 Hjerte, kar og lunger Udvidelse af hovedpulsåren kan forekomme, men det er sjældent i forhold til en af de andre bindevævssygdomme, Marfan syndrom. På grund af slapt bindevæv kan OI-patienter også få hjerteklapinsufficens, hvilket kan give træthed, åndedrætsbesvær ved almindelige dagligdags funktioner og eventuelt atypiske brystsmerter. Man bør samtidig være opmærksom på muligheden for dannelse af bakteriekulturer ved utætte/forandrede hjerteklapper og forebyggende behandling med antibiotika kan, hvor dette problem er påvist, være indikeret før operative indgreb. En meget skæv ryg i en lille krop, eventuelt kombineret med en deform brystkasse (tragteller duebryst), vil endvidere kunne skabe et tryk på hjertet og lungerne, som nedsætter disse organers kapacitet. Dette kan udvikle sig til en alvorlige tilstand, der kun kan afhjælpes ved rygkirurgi. Blodkarrene kan være skrøbelige, hvilket giver anledning til forekomst af blå mærker svarende til huden. Side 14 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

15 Mave-tarmsystemet Mange OI patienter har spise- og fordøjelsesproblemer og specielt hos mindre børn kan man opleve opkastning og vægring ved at spise store portioner mad samt mad, der ikke er umiddelbart letfordøjelig. Ved små OI børn ses tendens til øget refluks, dvs. øget forekomst af tilbageløb af mad fra mavesækken til spiserøret. Dette er ofte forbundet med sure opstød, opgylp og regulær opkastning. Spiseproblemer kan forværres af tandog kæbeproblemer. Forstoppelse er et hyppigt problem ved OI. Det kan skyldes nedsat muskelspænding, deformitet af bækkenpartiet og en fysisk passiv livsstil. Det er vigtigt at sikre rigelig væskeindtagelse samt mad med højt fiberindhold. Knogler Et af de almindeligste symptomer ved OI er knoglebrud. Hyppigheden er meget varierende fra type til type. Men også indenfor den enkelte type kan der være stor variation. Der ses normalt en reduktion i antallet af frakturer efter puberteten. Dette gælder begge køn. Side 15 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

16 En øget frakturtendens vender tilbage hos kvinder efter menopausen og hos mænd efter 60-års-alderen. Knoglerne kan være deforme, især i form af en tendens til øget krumninger af de lange knogler, og knoglemassen vil ofte være markant reduceret. Ved de mildere typer vil knoglemassen dog initialt kunne ligge indenfor det normale. Traumet bag frakturen kan være minimalt. Da der ikke nødvendigvis er en stor læsion af bløddelene omkring frakturen, kan bruddet oftest miskendes medmindre der er ledsagende smerter. Som følge af frakturerne opstår deformiteter af bl.a. ekstremiteterne. Led På grund af løse og svage ledbånd og - kapsler vil OI patienter meget ofte have hypermobilitet svt. leddene, både de små led (som f.eks. fingerleddene) og de større led (f.eks. hofte-, knæ-, og skulderled). Luksation kan forekomme. På grund af leddenes løshed ses der tit karakteristiske valgus-knæ og varus-fød- Side 16 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

17 der. Platfodethed forekommer hyppigt og fødderne kan have udpræget tendens til varusstilling med trædeflader på indersiden af foden. Løsheden øger risikoen for udvikling af slidgigt i specielt i knæ- og hofteled. Muskler Svage (hypotone) muskler ses sædvanligt ved OI. Immobilisering efter fraktur, fejlstillinger og de ekstra anstrengelser hypermobile led kan medføre, vil svække og trætte musklerne. Samtidig vil sygdommen også direkte berøre musklernes styrke og udholdenhed. Disse problemer afstedkommer, at OI patienters behov for hvile kan være stort. Brok (hernier) ses ikke sjældent ved svær OI. Stofskifte, transpiration og temperaturregulering Et forhøjet stofskifte er ikke ualmindeligt. OI patienter kan samtidig svede meget og det er karakteristisk, at sveden specielt hos OI børn periodevis pludselig kan nærmest vælte frem, også når de sover. Der er i mange tilfælde ligeledes en markant dårlig temperaturregulering. Træthed, lidt sygdom eller varme kan få temperaturen til at stige bety- Side 17 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

18 deligt. Den nærmere biokemiske sammenhæng mellem ubalancerne i stofskiftet og temperaturreguleringen kendes ikke. Vækst OI patienter kan være meget små i forhold til deres alder. Kun i de mildere former af type I vil væksten kunne være normal. Årsagen til den lille vækst skal søges i sygdommens genetiske brist, og i de mange frakturer, herunder mikrofrakturer, der kan forekomme. Specielt frakturer i knoglernes vækstzoner bremser væksten væsentligt. Sammenfald i ryggen vil også kunne bidrage til en meget beskeden højde. Ved type II, III og IV vil væksten stort set altid være reduceret. I de to sidstnævnte typer går væksten ofte næsten i stå i 6-7 års alderen. Da frakturer i de lange rørknogler som regel optræder med stor hyppighed, vil dette ofte i løbet af en årrække medføre, at arme og ben bliver forholdsmæssig for korte. Omvendt vil mikrofrakturer i ryggens og nakkens knogler hos andre kunne medføre en forholdsmæssig for lille krop. Side 18 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

19 Mobilitet Specielt de løse led og svage muskler kan medføre funktionelle problemer i form af påvirket og uhensigtsmæssig gangfunktion. Gangfunktionen kan variere fra det næsten normale til ingen funktion overhovedet. OI patienter kan have en meget karakteristisk (pingvinagtig) bredsporet gang. Men selv mange af de sværeste tilfælde - uden nogen mulighed for gangfunktion - vil kunne optrænes til en form for selvstændig mobilitet enten ved at kravle eller ved at numse sig frem. Smerter OI patienter oplever generelt mange smerter. Ikke alle smerter kan relateres til specifikke frakturer eller slidgigt. Mikrofrakturer og overbelastning af led og muskler vil almindeligvis også kunne udløse betydelige smerter. Levetid Middellevetiden for de mildere tilfælde ligger inden for normalområdet. Ved de svære tilfælde vil navnlig hjerte- og lungepåvirkningen og kørestolsuheld kunne af stedkomme en lavere middellevetid. Side 19 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

20 OI Type II er normalt dødelig i nyfødthedsperioden. Side 20 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

21 B. Klassifikation Da de dominerende kliniske manifestationer stammer fra bevægeapparatet, herunder specielt knoglerne, har man igennem tiderne forsøgt at inddele OI i forskellige grupper afhængig af de kliniske manifestationer herfra. Én inddeling tager sit udgangspunkt i hvornår symptomerne debuterer. Den opdeler sygdommen i OI congenita og OI tarda. OI congenita anvendes til de tilfælde, hvor der er alvorlige frakturer ved fødslen og/eller i de tilfælde hvor barnet enten er dødfødt eller dør kort tid efter fødslen. Ved symptomdebut senere anvendes betegnelsen OI tarda. Denne opdeling har vist sig uhensigtsmæssig og unuanceret idet antallet af frakturer ved fødslen ikke nødvendigvis giver et præcist billede af sygdommens senere forløb og alvorlighed. Man har også forsøgt at inddele OI efter radiologiske kriterier, hvor type A benævner en mild form og type F den alvorligste form. Den i dag mest anvendte inddeling blev foreslået af Sillence (1981). Den inddeler OI i fi- Side 21 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

22 re hovedtyper (I-IV), baseret på såvel kliniske som genetiske karakteristika. OI type I Nedarves dominant. Debuterer med frakturer i førskolealderen. Frakturtendensen aftager efter puberteten. Krumning af lår- og/eller underben kan forekomme. Rygskævheden er mild og udvikles i puberteten hos 25%. Der er blålig misfarvning af sclerae. Høretab kan forekomme. Type I kan underinddeles i A og B, hvor der ved type I B ses ledsagende Dentinogenesis Imperfecta. OI type II Der ses ekstrem knogleskørhed og symptomerne er til stede ved fødslen. Nogle er dødfødte. Andre er prægede af svære knogledeformiteter. Ekstremiteterne kan være buede og udad roterede eller være meget korte. Hovedet er stort og blødt og kraniet er dårligt mineraliseret. Brystkassen er lille. Ribbenene er brede og kan være uregelmæssige på grund af frakturer og callusdannelse. Der kan forkomme hjerneblødning, hjernestammen kan blive trykket og vejrtrækningen er vanskelig, hvorfor børnene oftest dør enten i nyfødthedsperioden eller i de første Side 22 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

23 levemåneder. Sygdommen opstår således altid ved mutation. OI type III Kan ses både med recessiv og dominant arvegang. Ekstremiteterne er buede og forkortede ved fødslen. Sluthøjden er betydeligt reduceret. Underekstremiteterne er sværest påvirkede. Dette skyldes følger efter frakturer eller buede knogler. Medfødt eller udvikling af betydelig rygskævhed er almindelig og brystkassen kan være deformeret, hvilket kan føre til utilstrækkelig vejrtrækning. Det er almindeligt at individer i denne gruppe har mange frakturer - f.eks. 200 i løbet af deres levetid. Falske led (pseudoartrose) kan opstå efter frakturerne hvis specialiseret ortopædisk behandling ikke iværksættes. Rørknoglerne har tynde vægge og er slanke. Svarende til epifyserne er knoglerne ofte tykke og kan have en cystisk struktur. Der er ofte blålig sclerae. Tandkvaliteten er med variabel Dentiogenesis Imperfecta. OI type IV Nedarves dominant. Sygdomsintensiteten er ved denne type meget varierende både mellem familierne og indenfor samme familie. Side 23 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

24 Nogle har frakturer og krumninger ved fødslen, andre debuterer først senere. Krumninger af lårbenet er almindeligt forekommende og sluthøjden er ofte noget reduceret, ligesom svær rygskævhed kan forekomme. Frakturtendensen aftager mod puperteten. Sclerae er normal af farve. Er dog ofte blå/grålig hos børn. Type IV kan underinddeles i A og B, hvor der ved type IV B ses ledsagende Dentiogenesis Imperfecta. Andre typer og varianter? Sillence klassifikationen er i dag den mest anvendte. Men langt fra alle personer med OI passer klinisk i enhver henseende ind i denne typeinddeling. Der kan f.eks. ikke stilles helt faste regler for farvning af sclerae. Ligeledes har høretab også vist sig a kunne være et problem for type III og IV. Man diskuterer også hvorvidt type I A og type I B er to selvstændige typer af OI, idet OI type I B, udover Dentinogenesis Imperfecta, også har en større frakturhyppighed og kortere frakturfrie perioder. De alvorligste tilfælde af type III kan have lighedspunkter med milde former af type II. Side 24 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

25 Alvorlige og moderate tilfælde af type IV kan ligne type III, hvorimod milde tilfælde af type IV kan være vanskelig at adskille fra type I. Nogle nyfødte med type IV kan have buede lårbensknogler som eneste symptom og selvom de manifesterer sig forskelligt ved fødslen, vil mange tilfælde af type III og type IV omkring 10 års alderen give stort set samme funktionelle problemer. Man ser ofte, at type III børn har deres sværeste periode i månederne/årene umiddelbart efter fødslen, hvorimod type IV børn i nyfødthedsperioden overvejende kan have den omvendte udvikling. Der må generelt advares mod at bruge Sillence klassifikationen alt for håndfast, idet der formentlig er utallige tilfælde af OI, som ikke i alle henseender klinisk passer ind i en af de opstillede typer og der tales fra adskillige sider om eksistensen af flere yderligere selvstændige typer og varianter. Det vil være højst overraskende om Sillence klassifikationen i sin nuværende form vil overleve uændret i fremtiden. Side 25 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

26 Side 26 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

27 C. Hyppighed Hyppigheden er ukendt. Men det antages, at OI i alle former og varianter forekommer i omkring 1 ud af fødsler. Type I er normalt den mildeste form for OI og tillige den hyppigste. Antallet af nye tilfælde pr. år (incidensen) udgør mellem 5/ og 6,6/ nyfødte. OI type II, der er den alvorligste form for OI, har en incidens på mellem 1,7/ og 5/ OI type III se i omkring 1,5/ fødsler. Type IV kan optræde med kun få symptomer og sikre tal for forekomsten kan derfor ikke opgives. Denne type er formentlig mere hyppig end umiddelbart antaget. Hyppigheden af mellemformer og nært beslægtede varianter kendes ikke. Side 27 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

28 Side 28 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

29 D. Diagnosticering Som det fremgår af det foranstående er Osteogenesis Imperfecta et klinisk kontinuum fra den meget svære og dødelige OI type II til en meget mild forløbende OI type I og IV, hvor diagnosen ikke nødvendigvis mistænkes eller stilles. På trods af dette og på trods af de meget store fremskridt der er sket i de senere år vedrørende forståelsen af den molekylære basis for OI udspringer diagnosen OI fortsat primært på baggrund af kliniske manifestationer. De dominerende vejledende symptomer når diagnosen og typeinddelingen af OI skal foretages, er forekomst af fraktur uden relevant traume, tilstedeværelsen af blå/blågråt sclerae og/eller Dentinogenesis Imperfecta. Hertil kommer de andre symptomer fra det påvirkede og bløde bindevæv i form af øget ledmobilitet og øget forekomst af subkutane blødninger. Diagnosen kan støttes af en tynd evt. næsten gennemsigtig hud og anamnesiske oplysninger om abnorm temperaturregulering og svedtendens. Side 29 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

30 Det er imidlertid vigtigt at være klar over heterogeniteten i symptomerne ved OI, hvis ikke for mange OI tilfælde skal mistolkes. Opstår frakturerne i de første leveår og der ikke findes nogen erkendt disposition til OI, er børnemishandling en af de væsentligste differentialdiagnoser, der ofte melder sig. Når det drejer sig om OI type II kan mistanke til diagnosen opstå ved rutinemæssig udførelse af ultralydsscanning under graviditeten (omkring 16. uge), såfremt man her ser svære skeletale (knogle) misdannelser. Fødsel af barn med buede og komprimerede lårknogler og blødt kranie skal give mistanke om OI. Det drejer sig da enten om OI type II eller type III. Grundig klinisk og radiologiske undersøgelse vil som regel kunne differentiere de to typer fra hinanden. Diagnosen OI type IV er sjælden oplagt ved fødslen med mindre ultralydssanning sent i svangerskabet (efter 24. uge) afslører fraktur eller der optræder frakturer i nyfødthedsperioden. Ved OI type IV ses dog ikke sjældent buede lårknogler. Side 30 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

31 Det er almindeligt at børn med OI type IV oftest har normal fødselslængde og sclerae er nødvendigvis ikke synligt misfarvede. Diagnosen stilles oftest først efter en eller flere frakturer, der ofte optræder, når barnet er begyndt at stå og gå (og falde) eller hvis der ved tandfrembrud erkendes Dentinogenesis Imperfecta. Det samme er tilfældet ved type I medmindre, der er erkendt genetisk disposition til OI og man erkender de misfarvede sclerae i nyfødthedsperioden. Diagnosen kan i dag i mange tilfælde konfirmeres/understøttes ved biokemiske undersøgelser. Side 31 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

32 Differentialdiagnoser: Børnemishandling (Battered child syndrome). Misrøgt, omsorgssvigt og dårlig trivsel. OI kombineret med børnemishandling. Komælksallergi. Ehlers-Danlos syndrom. Osteoporosis-pseudoglioma syndrom (OPS) / Ocular osteogenesis imperfecta. Idiopatisk Juvenil Osteoporose. Cushing s syndrom. Hypophosphastasia (stærkt nedsat alkalisk fosfatase). Achondroplasia (dværgvækst). Hydrocephalus (vand i hovedet). Worm ske knogler (overtallige kranieknogler). Sarcoma (hyperplastisk callus). Hypertermi (abnorm høj legmestemperatur). D-vitaminmangel. Kobbermangel. Genetisk betinget hypermobilitet. Genetisk betinget Osteoporose / Osteopenia associeret med metabolisk abnormalitet. Post Menopausal Osteoporose. Side 32 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

33 E. Medicinsk behandling OI kan ikke helbredes medicinsk. Der har i de senere år i mange lande været foretaget behandlinger med bisphosphonater, som kan øge knoglemassen. Meget tyder på, at behandling med visse typer bisphosphonater hos nogle OI patienter medfører et betydeligt fald i antallet af frakturer, reducerer smerter samt i særdeleshed modvirker rygdeformiteter. Der er imidlertid endnu ikke fuld klarhed over langtidsbivirkningerne med disse stoffer. Behandlingen reserveres derfor til de mere svære former for OI. Igennem tiderne har der været forsøgt intensiv behandling med bl.a. væksthormoner, calcium, magnesium-oxid, fluorider, C-vitaminer, calcitonin. Men der foreligger ingen verificerede oplysninger om, at disse forskellige forsøg har vist nogen dokumenteret generel positiv effekt. Nogle OI patienter har ikke en alderssvarende knogleudvikling, og det kan i visse af disse tilfælde overvejes til korrektion heraf at behandle med væksthormon. Side 33 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

34 Ved begyndelsen af menopause bør det altid overvejes at tilbyde kvindelige OI patienter med lav knoglemasse behandling med østrogen-præparater. D-vitamin er nødvendig ved dannelsen af knogler og sollys er normalt en af de primære kilder til dannelse af D-vitamin i kroppen. Der er derfor vigtigt, at OI patienter, der opholder sig meget indendørs, får D-vitamintilskud. Tilsvarende skal der altid gives tilskud af vitaminer og mineraler og andre nødvendige næringsstoffer i det omfang OI patienten ikke får dækket sit normalbehov heraf gennem kosten. Side 34 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

35 Side 35 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

36 Side 36 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 HVAD ER KNOGLESKØRHED? Knogleskørhed er en sygdom, der nedbryder knoglerne, så du kan få knoglebrud

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Aorta Aneurisme operation

Aorta Aneurisme operation Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom.

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Sotos syndrom Forord Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Pjecen beskriver de lægelige facts og vores

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. knogleskørhed

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. knogleskørhed Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk knogleskørhed 2 www.krop-fysik.dk Knogleskørhed rammer både mænd og kvinder Omkring 350.000 danskere har knogleskørhed (osteoporose), og endnu flere har osteopeni

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Felis Danicas generelle avlsanbefalinger

Felis Danicas generelle avlsanbefalinger Felis Danicas generelle avlsanbefalinger Lidelse Regler Anbefaling Hoved Generelt Asymmetriske ansigtstræk, f.eks: - Skæv kæbe - Forskellig størrelse øjne - Øjne som ikke er placeret parallelt i hovedet.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter. Alendronsyre

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter. Alendronsyre Indlægsseddel: Information til brugeren Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter Alendronsyre Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om hammertå Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring. Børneleddegigt. Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening

Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring. Børneleddegigt. Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring Børneleddegigt Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening Sygdommen Jamen, kan børn få gigt? Det er et spørgsmål, der ofte stilles

Læs mere

OPERATION VED PLATFOD

OPERATION VED PLATFOD OPERATION VED PLATFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har platfod i en

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Patientinformation. Karpaltunnelsyndrom. Indeklemt nerve. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Patientinformation. Karpaltunnelsyndrom. Indeklemt nerve. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Patientinformation Karpaltunnelsyndrom Indeklemt nerve Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til karpaltunnel Håndrodsknoglerne danner sammen en lille

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

SKELETTERNE FORTÆLLER

SKELETTERNE FORTÆLLER SKELETTERNE FORTÆLLER Manual til registrering af skeletter Af Peter Tarp og Dorthe Dangvard Pedersen 1 Indhold Skelettets opbygning... 3 Kønsbestemmelse... 4 Aldersbestemmelse... 6 Ledforandringer...12

Læs mere

Får du også mange vabler?

Får du også mange vabler? EPIDERMOLYSIS BULLOSA Får du også mange vabler? - det er vi flere der gør... Den Danske EB-forening En forening til støtte for ramte af Epidermolysis Bullosa og deres pårørende Læs mere i denne folder

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point Udviklet af support energy point Støttefunktion S.E.P. strømpen yder støtte til fodens svang i tværgående retning og indirekte på langs af svangen. Den støtter kun hvis, og hvor det er nødvendigt. Der

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består

Læs mere

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet. Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

TEA / Tromendarterectomi

TEA / Tromendarterectomi Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler NR. 18 Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler Hvilke gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler findes der? Hvordan behandles de? Og hvad kan du selv gøre? Almindelige gener og sygdomme

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere