DOWN&UP. Læs i dette nummer om: 9. årgang Nr. 1 Februar 2009 LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM. Kan mus have Downs syndrom?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DOWN&UP. Læs i dette nummer om: 9. årgang Nr. 1 Februar 2009 LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM. Kan mus have Downs syndrom?"

Transkript

1 DOWN&UP LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM 9. årgang Nr. 1 Februar 2009 Læs i dette nummer om: Kan mus have Downs syndrom? Landskursus og generalforsamling Det danske DSISO landshold Senkomplikationer hos ældre med DS

2 DOWN &UP LANDSFORENINGEN D O W N S S Y N D R O M Indhold Medlem af: Landsforeningen LEV: Udvikling for udviklingshæmmede Formand: Brita Mannick Laursen Ægirsvej 26, 7500 Holstebro Tlf Redaktion: Kirsten Sørensen Pia Damsgaard Foreningens Foreningens hjemmeside: Annoncer: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, Boks 54, 8670 Låsby Tlf hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Copyright: Da der kan være copyright på en del af artiklerne, må DOWN & UP kun kopieres og på anden måde anvendes efter forudgående aftale. Foto: Arly Heide Pedersen Formanden har ordet side 3 Bestyrelsen side 4 Landskursus side 5 Beslutningsforslag om handicapkonventionens tillægsprotokol..... side 6 Generalforsamling side 7 Kan mus have Downs syndrom? side 8 Verdens Down syndrom kongres side 11 Det danske DSISO landshold til VM side 13 Aktivitetsweekend side 19 Lokalforeninger side 20 Senkomplikationer hos ældre mennesker med Downs syndrom side 22 Svært at få specialundervisning til voksne.... side 27 Fleksjobbere fyres først side 29 Pressemeddelelse side 31 Holdninger er flyttet jobs er skabt side 33 En hverdagshistorie side 35 LDS kalender side 37 Indmeldelse side 39 DEADLINES for indlæg til DOWN & UP nr. 2/2009: 2. april 2009 DOWN & UP nr. 3/2009: 12. august 2009 Forsidefoto: Nis Pinnerup, dansk DSISO stjerne, med Ricardo Herrera, mexicansk DSISO stjerne og sprintspecialist.

3 Formanden har ordet Af Brita Mannick Laursen Vi kender vist alle eventyret om den grimme ælling. Historien om den lille grå uldtot, der lige fra første færd ikke just ligner de andre små. Ællingen må som bekendt stå model til lidt af hvert undervejs i sin verden alene grundet i det at være anderledes, således også vores bekendte med Downs. På samme måde som ællingen starter livet med Downs allerede fra den ganske spæde start i et ganske lille æg. Ællingen ligger trygt og godt beskyttet af en æggeskal ganske som andre ællinger, barnet ligger trygt og godt i moderens mave ganske som andre børn. De to billeder følges og danner øjebliksbilleder af parallelle spor. Ællingen kan svømme, den kan rappe sig, og gå på line ganske som de andre ællinger i eventyret. Barnet med Downs kan sutte, det kan smile og gebærde sig som andre små nyfødte. Jo, det er rigtig nok stygt at være anderledes, fristes man til at sige blot for at bruge H.C. Andersens ord. Undervejs på sin færd gennem livet bemærker samfundet omkring ællingen, at den synes at være anderledes, snart bliver det den 21/3 verdens Downs dag, og det er mit håb, at samfundet her også vil bemærke vores kære. Ikke nødvendigvis som de, der synes at være anderledes, men som de, der er mennesker på lige fod med alle andre. Temaet i år er fejring af det 47. kromosom og et hurra for forskellighed. For at vende tilbage til billedet med ællingen søger den råd hos bl.a. katten, hønen og en gammel kone. Den håber at få svar på nogle af de mange spørgsmål, som har formet sig undervejs. Den håber at finde forståelse, accept og anerkendelse. Alt dette er jeg overbevist om, vi kan finde, når vi i weekenden marts drager til landskursus i Slagelse. Her vil vi via et meget spændende program, via den sparring vi kan give hinanden og via de meget spændende fælles oplæg, som venter, forhåbentlig få svar på nogle af de spørgsmål, som har formet sig undervejs hos os. Temaet er i år de mange forældreroller, og landskursusudvalget har virkelig formået at skabe et bredt tema, der dog alligevel er knivskarpt i sin præsentation. Det vil vi se frem til med stor forventning. Der er 106 tilmeldte, og der er nu lukket for tilmelding. Ganske som det var tilfældet med tilmelding til aktivitetsweekenden, tog det ikke mange øjeblikke, før vi måtte melde alt udsolgt, hatten af for udvalget for et spændende og meget fagligt program. Som formand for vores forening kan man kun være stolt af så stor opbakning omkring de aktiviteter, vi har. Fortsættes side 4 3

4 Bestyrelsen pr. november 2008 Brita Mannick Laursen (tidl. Madsen) formand, ansvarlig for filmudvalg Lars Surrow, næstformand, ansvarlig for oplevelses- og aktivitets weekend Grete Fält-Hansen, næstformand, ansvarlig for kommunikation Kirsten Sørensen, redaktør, ansvarlig for bladudvalg Troels Krog, sekretær, ansvarlig for SU Majbritt Bendixen, bestyrelsesmedlem Pia Damsgaard, suppleant Jørn Blander Nielsen, kasserer Formand har ordet fortsat... Det er vores håb i bestyrelsen, at så mange som muligt også vil deltage i generalforsamlingen, som er placeret sidst på eftermiddagen om lørdagen og som fin appetitvækker før festmiddagen. Ællingen drager som bekendt ud i verden, og bliver således klogere på sin omverden. På samme måde kunne næstformanden begejstret for bestyrelsen berette om livet med Downs og om den forskning, der foregår udenfor landets grænser, da hun vendte hjem fra Det 7. Internationale Symposium om Downs syndrom i Palma de Mallorca. Her blev nye kontakter til udlandet skabt, og det ligger lige til højrebenet, at disse skal udvides og plejes næste år ved verdenskongressen i Irland. Læs mere om udbyttet fra Mallorcaturen i dette nummer. Og for at blive på stien om livet udenfor det kendte hjem deltager LDS ved udslusningsmessen på Fyn i februar. Her vil vi med vores viden og erfaring stå til rådighed for div. fagfolk og forældre, der måtte have spørgsmål til de behov, der er ved en udslusning fra eget hjem til et nyt hjem. Og så må det vist lige være på sin plads at citere H.C.Andersen igen: Der er en ny, der er kommet, en ny jublede alle børn, klappede i hænderne og dansede rundt. Den nye er den smukkeste, så ung og dejlig og de andre svaner nejede for den. Ællingen stak hovedet om bag vingerne, den var lykkelig, men ikke stolt, thi et godt hjerte bliver aldrig stolt! Den tænkte, at den havde været forfulgt og forhånet, og nu hørte den alle sige, at den var den dejligste af alle fugle. Og af hjertet jublede den. Så megen lykke havde den aldrig drømt om er det svært at se lighederne? Vi ses til landskursus og generalforsamling. 4

5 Landskursus Vi ses til landskursus i Slagelse i weekenden den marts medlemmer af Landsforeningen Downs Syndrom er tilmeldt landskurset, og fra bestyrelsens side glæder vi os over den store opbakning til arrangementet. Kursusudvalget har igen formået at sammensætte et spændende program et program, der har emner med relevans for forældre med små børn med DS og for forældre til unge og snart voksne med DS, men også emner som søskendeforhold og parforhold er på dagsordenen. Med venlig hilsen bestyrelsen 5

6 Beslutningsforslag om handicap konventionens tillægs protokol Både Dansk Folkeparti og oppositionen har nu fremsat forslag til folketingsbeslutning om underskrivelse og ratifikation af tillægsprotokollen til FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Af Christine Bendixen Oppositionen gør det klart, at den ønsker, at regeringen underskriver og ratificerer konventionens tillægsprotokol, der giver enkeltpersoner og organisationer mulighed for at klage til den særlige overvågningskomité, hvis de mener, Danmark overtræder konventionens bestemmelser. Oppositionen mener, at regeringens hidtidige afvisning af at underskrive tillægsprotokollen tyder på, at regeringen ikke fuldt ud ønsker at bakke op om konventionens bestemmelser. DF stiller ikke krav om en ratificering af tillægsprotokollen, men henstiller til, at man drøfter, om det er mest hensigtsmæssigt at behandle mennesker med funktionsnedsættelses klager i et internationalt klageorgan eller i et nationalt klageorgan. Derudover er hensigten med beslutningsforslaget at sikre, at Danmark ratificerer FN s handicapkonvention inden udgangen af indeværende folketingsår. Begge beslutningsforslag kan læses på folketingets hjemmeside under beslutningsforslag på Velfærdsministeriets område. Kilde: Nyhedsbrev fra Center for ligebehandling af handicappede. 6

7 INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING I LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM I forbindelse med landskurset lørdag og søndag den marts 2009 afholdes der general forsamling lørdag kl på Hotel Frederik den ll, Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse, tlf Dagsorden i henhold til vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før general forsamlingen altså senest den 14. marts. Indlæg sendes til eller til formanden (adresse på side 2 i bladet). Du kan deltage i generalforsamlingen, selvom du ikke deltager i landskurset. Materiale vedr. generalforsamling og landskursus er udsendt. Tilmelding til generalforsamling er nødvendig og skal ske til sekretær Dorte Kellermann: Med venlig hilsen Bestyrelsen 7

8 Kan mus have Downs syndrom? Spredte indtryk fra Deres udsendte til det 7. Internationale Symposium om Downs syndrom i Palma de Mallorca. Af Grete Fält-Hansen, næstformand Mens læger og forskere i Danmark tilsyneladende har valgt at bruge hovedparten af deres tid og ressourcer på at forsøge at forhindre mennesker med Downs syndrom i overhovedet at komme til verden, ser det ud til, at man i andre dele af Europa og USA har en helt anden tilgang til mennesker, der ikke er skabt helt som de fleste. Her forskes der i alt fra biokemiske reaktioner til tidlig læselæring, og der sker store fremskridt på mange af disse felter. Alene at føle sig blandt mennesker med en sådan tilgang til vores børn, var en befrielse. Jeg blev så let om hjertet og følte mig under hele symposiet tryg og i gode hænder - selv når det foregik på højeste biokemiske niveau, og der godt kunne være lidt langt tilbage til virkeligheden igen. I det følgende vil jeg tegne et billede af mine oplevelser under symposiet, der blev afholdt november 2008 i Palma. Hvert tredje år afholder ASNIMO i samarbejde med EDSA og DSI et internationalt symposium om Downs syndrom. Symposierne, der foregår på Mallorca, har til formål at samle førende, internationalt anerkendte specialister og researchere indenfor alle aspekter af området Downs syndrom. Hvad snakker vi om? Den mundrette titel på dette 7. internationale symposium var EARLY INTERVENTION IN DOWN SYDROME AND OTHER DEVELOPMENTAL DESA- BILITIES, Theoretical Bases, Research and Clinical Implications! Så fik vi det på plads. Det faglige mål denne gang var at belyse den aktuelle viden om tidlig indsats, samt offentliggørelse af resultater af den nyeste forskning udført af førende specialister på området. Efterfølgende bliver der udgivet en bog på engelsk baseret på de inviterede foredragsholderes indlæg. Det er altid godt at være enige om, hvad man taler om, så første indlæg handlede om at afgrænse begrebet Early Intervention (EI) - tidlig indsats. EI har vist sig at være den mest effektive behandling i forhold til at begrænse - og så vidt det er muligt helt at undgå forsinket udvikling hos mennesker med genetisk betingede intellektuelle handicaps. EI handler om mange forskellige indsatsområder, lige fra medicinsk behandling til sproglig opmærksomhed m.m. På ganske få år har EI vist sig at være særdeles effektivt, men der mangler stadig erfaringer, der rækker længere frem. Hvad betyder det for livskvaliteten i det voksne liv, at der har været sat ind tidligt? Dette emne mangler stadig at blive systematisk og videnskabeligt beskrevet. Mange gode historier tegner dog allerede et billede af, at den tidlige indsats sætter positive spor langt op i voksenlivet. Hvor har vi været, hvor er vi nu, og hvor er vi på vej hen? For 50 år siden eksisterede begrebet EI overhovedet ikke. Men igangsat af insisterende forældre og fremsynede forskere, startede man nogle få eksperimenterende programmer op. Resultaterne heraf var overraskende gode (ja, dengang var man altså overrasket!). Gennem de seneste 50 år er der sket en stabil fremgang og signifikante ændringer i den måde, vi ser, møder og opfatter børn med Downs syndrom på, og i måden vi tilrettelægger støtten af deres udvikling og undervisning. 8

9 Professor Donna Spiker, Ph.D. Program Manager, Early Childhood Program Center for Edu- hjemme, og det er familierne, der spiller en af I dag bor stort set alle børn med Downs cation and Human Services SRI International, de allerstørste roller i forhold til barnets udvikling. Menlo Park, CA, USA holdt et spændende foredrag om den udvikling, der er sket på området gen på såvel grovmotorikken som finmotorik- Gennem 70 erne og 80 erne slog fokuserin- gennem det sidste halve århundrede. ken for alvor igennem, og man begyndte nu For det første havde man tidligere stort set også for alvor at fokusere på støtte til kommunikation og læselæring. Disse vigtige områder ikke nogen former for research at hægte sine programmer op på. Næsten alt var på forsøgsbasis. I dag har man meget mere forskning at sidste mange år. har været meget dominerende i gennem de støtte sig til. Som noget af det nyeste har det vist sig, Prof. Spiker startede sin historiske gennemgang med et citat fra en datidig (1950 erne) vital vigtighed i forhold til at kunne leve et så at tidlig støtte til socialisering af barnet er af forsker, der fastslog, at mongoler ikke kunne uafhængigt liv som muligt senere i tilværelsen. lære noget som helst (se tekstboks). Det at kunne omgås andre mennesker, at kunne Hvad der er sket siden denne mildest talt læse situationen osv., giver barnet nogle succesoplevelser, som det bærer med sig og som forstemmende udtalelse og til i dag, er intet mindre end fantastisk! styrker dets selvværd, hvilket igen har indflydelse Alene på den gennemsnitlige levealder er på den måde, man møder omgivelserne på osv. der sket mirakler. I 1929 var den gennemsnitlige levealder for mennesker med Downs 9 år! i en af de efterfølgende konferencer. Dette emne blev berørt meget mere indgående I dag er den over 60. Set i et fremtidsperspektiv pegede prof. For 50 år siden kom næsten alle nyfødte med Spiker derudover blandt andet på støtte til fa- Downs på institutioner, og familien spillede ikke den store rolle for barnets udvikling. Fortsættes side 10 Det er første gang jeg personligt har set og hørt begrebet mongol anvendt i udenlandsk sammenhæng, så det gjorde mig nysgerrig. Jeg havde fornøjelsen at sidde ved siden af en ung amerikansk mor (datter på 15 mdr. med Downs), og hun slog chokeret hånden for munden og udbrød: Oh no! med alle tegn på væmmelse, da ordet mongol blev sagt fra talerstolen. Jeg ved godt, at der er delte meninger om anvendelsen af dette begreb i Danmark, og jeg tilstår straks at jeg personligt hører til den del, der tager afstand fra såvel ordet mongol som begrebet mongolisme. Men min nysgerrighed blev vagt, og jeg var så heldig at have prof. Donna Spiker næsten for mig selv i en times tid om eftermiddagen. Her kunne jeg ikke dy mig for at tage emnet op, og jeg forklarede hende, at man i Danmark i pressen, blandt pædagoger mv. men også blandt forældre stadig hører begrebet mongol anvendt om mennesker med Downs. Jeg spurgte: What would happen in the states, if somebody used that phrase? Hun kiggede mig lige i øjne ne og sagde uden tøven: They would slap your face! Når prof. Spikers vælger et citat fra en forsker, hvor han siger mongol, skal det ses i denne sammenhæng. 9

10 milierne. Der ligger en stor opgave i at støtte familierne alene i forhold til at navigere i den kæmpe mængde af informationer, der er tilgængelige om Downs syndrom. Ikke alt er lige lødigt (længere). Samlende kan man sige, at den mest markante forskel på dengang og nu er, at man for 50 år siden manglede forskning. Med prof. Spikers ord: The goals are the same. Views and expectations are changed. Kan mus have Downs syndrom? Flere af de efterfølgende konferencer var meget tekniske, og det vil føre for vidt at komme ind på de nærmere detaljer her. Noget af det, der imidlertid virkelig havde vakt min nysgerrighed, da jeg læste i de Abstacts vi havde fået tildelt inden konferencen, var opremsningen af nogle interessante fakta om biokemien i hjernen hos mennesker med Downs syndrom samt en række forsøg med såkaldte musemodeller. Hvor fik man den viden fra? Hvad var det for nogle muse modeller, der var nævnt? Kan mus have Downs syndrom? Ja! Det kan de. Når de kommer ind på et laboratorium, og man manipulerer med deres gener, kan man lave en model af Downs syndrom på mus! Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kunne beslutte mig til, om jeg skulle være imponeret eller frastødt. Umiddelbart lyder det mildest talt uetisk i mine ører. Men jeg må også indrømme, at det sågu er smart tænkt. Ved at indføre et ekstra kromosom 16 på en mus (kromosom 16 på en mus modsvarer omtrent kromosom 21 på mennesker) får man en musemodel, der biokemisk udvikler sig meget tilsvarende mennesker med Downs. Derved får man mulighed for at lave forsøg, der kan give vigtig viden om, hvad det er, der sker i biokemien på mennesker med Downs syndrom. Ved at sammenligne normale mus med Downs syndrom-mus kan man konstatere en forhøjet eller nedsat forekomst af forskel- lige stoffer og proteiner i hjernen. Disse stoffer har betydning for indlæringsevnen og for hukommelsen. Denne viden er vital i forhold til rigtig mange områder inden for EI, men også i forhold til at kunne udvikle måder at forsinke eller endnu bedre forhindre udviklingen af sygdomme såsom Alzheimers hos mennesker med Downs. Blandt andet har det vist sig, at en diæt med grøn te styrkede indlæringsevnen hos mus med Downs. Desværre er vi oppe i mængder, der omregnet svarer til 5 liter grøn te dagligt for et menneske. Men måske er der et tilskud på vej? Reportagen stopper her for denne gang, men Deres udsendte vender tilbage i næste nummer med seneste nyt inden for sprogstimulering og læselæring. Forkortelser: ASNIMO Asociación Sindrome de Down de Baleares, Spain. EDSA European Down Syndrome Association. DSI Down Syndrome International. Landsforeningen Downs Syndrom er repræsenteret i EDSA og DSI. 10

11 Verdens Downs syndrom Kongres i Dublin (World Down Syndrome Congress WDSC) I dagene august 2009 afholdes den 10. Verdenskongres om Downs syndrom Af Kirsten Sørensen frit oversat Down Syndrome Ireland byder velkommen Down Syndrome Ireland glæder sig til at være vært og til at byde velkommen til den 10. Verdenskongres om Downs syndrom, der afvikles i Dublin. Kongressens tema er: livslangt liv og livslang læring. Temaet er valgt for at understrege det faktum, at mennesker med Downs syndrom og deres familier udvikler sig hele livet igennem. Vi støder hele tiden på nye erfaringer og nye behov, som under visse omstændigheder kan være såvel udfordrende som fyldestgørende for det enkelte individ, familie og samfund. Man byder alle bidrag med ny forskning, grundforskning og internationale best practice politiker velkomne. Man har planer om at omfatte et afbalanceret perspektiv med aktuelle spørgsmål af vigtighed og betydning for mennesker med Downs syndrom, deres familier og alle dem, der arbejder med dem. For at fejre at det er den 10. WDSC afholder man den første Synode af mennesker med Downs syndrom. Dette vil være en banebrydende begivenhed, hvor agenda og program vil udvikles af og for mennekser med Downs syndrom. Det er vitalt og vigtigt at deres ønsker og behov fortælles og høres i dette åbne forum, hvor de selv står forrest og hvor de selv indtager førerstillingen. Down Syndrome Ireland planlægger et dynamisk og spændende program, som vil søge at tilfredsstille alle professionelle med emner som sundhed, uddannelse og forskning. Der vil være et parallelt løbende program for forældre, søskende, børn og voksne med Downs syndrom vil fejre de trin, der allerede er taget af mennesker med Downs syndrom, deres familier og professionelle over hele verden. Sammen vil vi lede efter vejen frem og efter best practice på de områder, hvor der er størst behov for the Full Journey of Life. Vi vil også fejre at det er 50 år siden opdagelsen af trisomi 21. Du inviteres til at deltage i den 10. Verdenskongres om Downs syndrom. Down Syndrome Ireland ser frem til at møde dig i Dublin. Læs mere på: 11

12 Det danske DSISO landshold til VM i Portugal 5 svømmere og 10 supportere satte den 26. november kursen mod Albufeira på Algarvekysten, hvor det 4. verdensmesterskab for svømmere med Downs syndrom skulle finde sted. For nogle var det første gang, andre havde deltaget i VM i Irland, Af Dorte Kann mor til en svømmer Foran ventede 1 uge med store oplevelser under sydlige (men ikke særligt varme) himmelstrøg, åbningsceremoni med deltagelse af den portugisiske præsidentfrue, modtagelse på rådhuset, fest og underholdning, men først og fremmest et møde med 200 af verdens bedste Downs-svømmere fra 23 nationer, til en dyst på lige vilkår. Når man første gang står i en svømmehal til en international konkurrence udelukkende for Downs-svømmere - rejser de små hår sig. Det er fantastisk at se, hvad mennesker med DS kan præstere - når de altså får mulighed for det. Der bliver gået til den! Her er hverken trods eller leg, men svømmere, der går efter et mål og gir sig fuldt. Men det er også svømmere, der bagefter kan glæde sig på andres vegne, som er glade for deres resultater uden at få primadonna-nykker, og som hygger sig med venner og konkurrenter langs kanten. Én af BBC s mangeårige sportskommentatorer var speaker til stævnet og gav efterfølgende udtryk for, at han i sit lange kommentatorliv, der har budt på flere OL er, VM er etc, sjældent havde oplevet en lignende stemning blandt de aktive udøvere. Tilskuerrækkerne var spækket til bristepunktet med supportere fra hele verden, bl.a. Canada, Australien, Brasilien, Sydafrika OG. Danmark. Vore svømmere gjorde en brav indsats. Der blev sat MANGE personlige rekorder, en enkelt Fortsættes side 15 13

13 verdensrekord, høstet medaljer og svømmet for fuld skrue. Moralen var høj dette havde de arbejdet på i mange måneder. Hvorfor egentlig? Man hører ofte spørgsmålet: Hvorfor er det egentlig nødvendigt at skille Downs-gruppen ud fra andre udviklingshæmmede konkurrencesvømmere? Af samme grund som man ikke lader en fysisk handicappet svømmer med 2 arme og 2 ben dyste mod en svømmer med 1 arm og 1 ben. Paradoksalt nok bliver udviklingshæmmede, i modsætning til andre handicapgrupper ikke underinddelt i klasser efter graden af handicap. Svømmere med DS kan derfor ikke kvalificere sig til landsholdet indenfor Dansk Handicap Idrætsforbund. Selv de allerdygtigste Downs-svømmere i verden har aldrig kunnet gøre sig gældende i kampen om medaljer i f.eks. VM og EM for udviklingshæmmede. Men hvorfor så ikke bare deltage i Special Olympics stævner? Det gør de alle - men når man er blandt de dygtigste DS svømmere vil man altid deltage i hurtigste heat hvor modstanderne ofte er udviklingshæmmede uden fysiske begrænsninger derfor en ulige kamp. Hvorfor bruge så mange timer på svømning? Flere gange om ugen året rundt træner disse svømmere, bl.a. for at kunne deltage i nationale og internationale konkurrencer. Elitesvømning for Downs-svømmere bringer mange færdigheder med sig: Fortsættes side 17 15

14 Det er indlysende, at de mange km i bassinet i løbet af ugen giver kondition og god fysik. Kammeratskabet i gruppen og de mange oplevelser i ind- og udland giver stor livskvalitet og social kompetence. Det lærer den enkelte at være bevidst om, hvad man spiser, om vægten, men ikke mindst at kunne sætte sig et mål og gå efter det. Det giver selvstændighed og selvværd - alt i alt et fantastisk løft for de fleste. Det kræver opbakning at have en konkurrencesvømmer i familien også når svømmeren har DS! Til gengæld får man oplevelser i rigt mål, og en svømmer der udvikler mange andre færdigheder end dem i vandet. DSISO- landsholdet skal forhåbentlig snart på farten igen! Til maj er der EM i Southampton og i 2010 VM i Taiwan. Om alt går vel Downs Syndrome International Swimming Organisation: DSISO - er en international organisation dannet med henblik på at give mennesker med Downs syndrom mulighed for fair konkurrence på lige vilkår. Der er dannet en dansk DSISO organisation. Det kræver ikke svømning på eliteniveau at være med, men lyst til at svømme er et must. Kontakt os der venter mange glade oplevelser forude. Formand: Arly Heide mail: 17

15 Aktivitetsweekenden 2009 Vi kan nu bekræfte, at der også bliver en aktivitets weekend i Fredericia Vandrerhjem er igen reserveret, og vi har fået tilsagn om midler til arrangementet. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den september Med venlig hilsen bestyrelsen 19

16 T I L O P S L A G S T A V L e N VeSTSJÆLLAND Down Vestsjælland Down Århus ÅRHUS I september 2008 afholdt vi vores årlige sommerfest på Storebæltsskolen. Vi samledes til fællesspisning, hvor snakken gik livligt, og vi fik hilst på det allernyeste medlem af foreningen. Efter spisningen fik alle børnene leget på den lækre legeplads, og så var det tid til festens hemmelige arrangement. Sylvester, afrikansk musiker, kom og spillede trommer for os. Først dansede børnene, og de var rigtig gode til det. Derefter skulle forældre og bedsteforældre forsøge sig, og det blev lidt mindre yndigt. Til sidst spillede vi alle på hver vores tromme, det var ikke helt så ligetil, men sjovt. En helt igennem hyggelig dag. Af Anni Sørensen Verdens Downs Syndrom Dag Lørdag den 21. marts fra klokken 13 til 17 afholder DownAarhus Familiedag på Aktivitetscenteret Bøgeskovgård, Bøgeskov Høvej 5, 8260 Viby J. Der kommer til at foregå en masse spændende og sjove ting: Sang, leg, fodbold-golf, MGP, underholdning osv. Programmet er ikke endeligt fastlagt endnu, men hold øje med vores hjemmeside: og læs om alle de spændende ting, der kommer til at ske denne eftermiddag. Her kan I læse program for dagen og informationer om tilmelding mm. Vi håber, at mange har lyst til at fejre Verdens Downs Syndrom Dag sammen med os. 20

17 hjemmeside-adresser Frederiksborg: Fyn: København: Ribe: Ringkøbing: Vejle: Vestsjælland: Århus: 21

18 Senkomplikationer hos ældre mennesker med Downs syndrom Peter Johannsen, overlæge, hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet. Helle Viola Haugaard, institutionslæge, botilbuddene på Bank Mikkelsens Vej, Gentofte, og Kellersvej, Gladsaxe. Ulla Jakobsen, afdelingslæge, Center for Oligofreni, Psykiatrisk Hospital, Risskov, Århus Universitetshospital. Poul Jennum, overlæge, Dansk Center for Søvnmedicin, neurofysiologisk afdeling, Glostrup Hospital. Hanne Jensen, overlæge, øjenafdelingen Glostrup Hospital og Kennedy Centret. Anne-Grete Nielsen, afdelingssygeplejerske, Ambulatoriet Sundbyvang. I takt med, at den gennemsnitlige levealder for mennesker med Downs syndrom er stigende, stiger antallet af ældre personer med Downs syndrom, og hermed en række af komplekse sundhedsproblemer, som i reglen kræver en tværfaglig specialiseret indsigt og behandling. Personer med Downs syndrom har et ekstra kromosom nummer 21, og dette kromosom koder for en lang række genetisk bestemte lidelser, som blandt andet omfatter moderat til svær udviklingshæmning. Allerede fra barnealderen er der en øget risiko for alvorlige sygdomme, som kan medføre en øget dødelighed men også en livslang øget risiko for syns - og hørehæmning, dårlig nattesøvn og epilepsi kan give store problemer allerede fra tidlig barnealder. Efter års alderen udvikler mange Alzheimers sygdom (demens), og de fleste dør mellem års alderen. Kun få procent oplever at blive 70 år. Den 29. maj 2008 afholdt Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet og Epilepsiklinikken, Glostrup Hospital et symposium med titlen Senkomplikationer ved Downs syndrom. Symposiets målgruppe var sundhedsfagligt personale og havde til formål at diskutere en ensartet standard for, hvordan senkomplikationer hos voksne personer med Downs syndrom skal undersøges og behandles. Følgende sundhedsproblemer blev diskuteret: Almene medicinske sygdomme Påvirket syn og hørelse Alzheimers demens Epilepsi Søvnproblemer Der blev specielt fokuseret på: Hvordan sikrer vi en tidlig og sufficient diagnosticering ved begyndende symptomer? Hvem i behandlingssystemet er den primært ansvarlige for opsøgende udredning? Hvilken type specialafdeling / speciallæge foretager udredningen? Hvad skal udredes? Hvor skal den opfølgende behandling foregå? Hvorledes sikres social efterbehandling i form af egnede boliger og kvalificeret pleje? Ved mødet var der tværfaglige indlæg fra obstetriker Helle Zingenberg, psykiater Ulla Jakobsen, institutionslæge Helle Viola Haugård, øjenlæge Hanne Jensen og neurologerne Peter Johannsen, Poul Jennum og Anne Sabers med specialer i henholdsvis demens, søvnforstyrrelser og epilepsi. Foredragsholderne har efterfølgende skrevet et forslag til en artikel i Ugeskrift for Læger med 22

19 henblik på at rette et tværfagligt fokus på de særlige komplikationer og problemstillinger, der ses hos voksne personer med Downs syndrom og samtidig med ønske om at åbne for en faglig og politisk debat om, hvordan vi sikrer mennesker med Downs syndrom bedst muligt kvalificeret behandling, pleje og omsorg i den sidste fase af livet. I det følgende bringer vi et uddrag af artiklen. At kende til det normale og det specielle: Vurderingen af såvel fysiske og psykiske symptomer og færdigheder hos en voksen person med Downs syndrom er kompliceret, da den udviklingshæmmede ofte har begrænset samarbejdsevne og ringe sprogfunktion. Det er helt afgørende, at kommunikationen omkring personen foregår i et samarbejde mellem specialiserede fagfolk og familie / omsorgspersoner, der kender personen godt og som er i stand til at aflæse og fortolke pågældendes reaktioner og signaler. Stort set alle kroppens organsystemer kan udvise specielle symptomer og sygdomme, som følge af Downs syndrom. Den behandlende læge må derfor gøre sig klart, hvad der må betragtes som værende normal adfærd hos den enkelte og hvilken ny adfærd, der måske dækker over en psykisk eller fysisk svækkelse. Det anbefales, at personer med Downs syndrom over 35 år bør lægeundersøges rutinemæssigt og screenes hvert 5 år for syn, hørelse og forskellige medicinske sygdomme og senkomplikationer. Hjertesygdomme: Mange med Downs syndrom har haft medfødt hjertefejl, hvoraf en del har været opereret. I voksentilværelsen er der risiko for at udvikle dårlig funktion af hjerteklapperne, hvilket i nogle tilfælde kan forårsage tendens til besvimelser og vil kræve nærmere undersøgelse. Det er velkendt at mange personer med Downs syndrom har meget kolde og blege / blålige hænder og fødder men det er usikkert, hvorvidt det er af nogen større betydning. Knogle- og ledsygdomme: Løse ledbånd og slappe muskler giver med tiden slidskader og hyppige ledproblemer i hofter og knæ. Knogleskørhed optræder hyppigt og tidligt og kan give knoglebrud og giver sammenfald i ryghvirvlerne. Hormonforstyrrelser og vitaminmangel: For lavt stofskifte, sukkersyge, kronisk tyktarmsbetændelse, B12 vitaminmangel er lidelser som optræder med betragtelig hyppighed og er vigtige at få afklaret. Symptomerne kan være træthed og vægttab og kan føre til tab af praktiske færdigheder, som kan forveksles med demens. Kvinder med Downs syndrom kan blive gravide og bør derfor have prævention i de år, hvor det kan være aktuelt. Overgangsalderen optræder 5-10 år tidligere end i normalbefolkningen og kan være årsag til adfærdsmæssige eller humørmæssige ændringer. Infektionstilbøjelighed: Personer med Downs syndrom har generelt nedsat immunforsvar igennem hele livet og kan resultere i blandt andet hyppige lungebetændelser. Det anbefales derfor, at der vaccineres mod influenza og smitsom leverbetændelse. Hudsymptomer: Forskellige hudproblemer er en evigt tilbagevendende gene for langt de fleste voksne med Downs syndrom. Der er en hyppig forekomst af eksem, skæl, neglesvamp og fodsvamp, betændte sår eller bylder og sår ved munden. Disse Fordøjelsen: tilstande kræver god vejledning i almindelig hygiejne eventuelt suppleret med diverse cremer cielle problemer med kronisk / tilbagevendende Langt de fleste med Downs syndrom har spe- og / eller antibiotika. Fortsættes side 24 23

20 diarré eller forstoppelse. Dette kan skyldes personernes tygge/synke mønster og tendens til kropslig inaktivitet. Magelighed er en fremherskende tilstand hos en person med Downs syndrom og langt op i årene vil mange være overvægtige. Ved blod i afføringen kan det være nødvendigt at foretage diverse mave- og tarmundersøgelser for at udelukke eller diagnosticere eventuelle alvorlige sygdomme. Ofte må undersøgelserne foretages i fuld bedøvelse. Hørenedsættelse: Mere end 70 % af personer med Downs syndrom har hørenedsættelse og oplever et vekslende eller blivende høretab. Problemer opstår blandt andet på grund af meget smalle øregange, tendens til ørevoks og gentagne tilfælde af betændelser i øregang og mellemøre. Det er vigtigt at afklare høreproblemer tidligt og komme hurtigt i gang med eventuelle høreapparater, da det ellers kan være meget vanskeligt at få vedkommende til at forstå og acceptere at bruge apparaterne. Synshæmning og øjensygdomme: Personer med Downs syndrom har medfødte forandringer i øjets opbygning og funktion, hvilket kan give øjensymptomer gennem hele livet med lidt varierende tyngde. Nærsynethed, langsynethed og skelen er hyppig hos de mindre børn, men giver også problemer senere i livet. Briller er meget vigtige for en normal synsfunktion, og det er specielt vigtigt at brillerne fås i tide, hvor det er lettest at få vedkommende til at acceptere at bruge brillen. Mange har brug for læsebrille eller læsefelt i brillerne allerede fra ung alder. Rigtig mange har problemer med kronisk øjenkatar i form af hævede øjenlågsrande, skæl i øjenvipperne, kløe samt øjenbetændelse. Det er vigtig at forebygge problemerne med grundigt rengøring af øjenlågsrandene evt. suppleret af neutral øjensalve til natten. Dette er et livsvarigt problem, som man bør være opmærksom på. Af de egentlige øjensygdomme ses tendens til spidse hornhinder og hyppig forekomst af grå stær, som kan være medfødt eller optræde allerede i tidlig voksenalder. De fleste kan opereres med et godt resultat. Synet bør kontrolleres rutinemæssigt mindst hvert 5. år og efter behov. Demens: Personer med Downs syndrom har en højere hyppighed af Alzheimers demens, end det ses i befolkningen som helhed, og samtidig starter demenssymptomerne tidligere, gennemsnitligt mellem års alderen. Hyppighed af demens er stigende med stigende alder og optræder hos omkring 40% ved 60-års alderen. Som regel er det hukommelsen for nyindlært materiale, der rammes først og derefter sproget. Herefter kan udvikles svækket orienteringssans (sted og tid) og ændret personlighed med tiltagende irritabilitet, rastløshed, ændret døgnrytme og til tider hallucinationer. Vedkommende vil eventuelt trække sig fra sociale situationer, ikke kunne kende familiemedlemmer, generelt miste initiativ og blive tiltagende apatisk. Senere tabes praktiske færdigheder så som at spise, tage tøj på, vaske sig, gå på toilettet, og der kan komme gangforstyrrelser og manglende kontrol over vandladning og afføring. Varigheden af demenstilstanden fra første symptom på demens til total afhængighed varierer, men kan vare helt op til 9 år inden død. Ved begyndende demenssymptomer er det vigtigt at udelukke andre sygdomme, der kan give samme symptomer, og som kan forveksles med demens. Specielt vil nedsat syn eller hørelse, for lavt stofskifte, vitaminmangel eller medicinbivirkninger kunne give symptomer, der kan forveksles med demens. Da disse tilstande som regel kan behandles, er det vigtigt at have undersøgt dette inden man giver demensdiagnosen. Det er vigtigt, at der foretages en grundig observation og beskrivelse af ændringer i færdigheder, funk- 24

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

2. Nyt fra landsbestyrelsen 2.1 Landbestyrelses møde d. 14-15. februar (se bilag med headlines)

2. Nyt fra landsbestyrelsen 2.1 Landbestyrelses møde d. 14-15. februar (se bilag med headlines) Dagorden til SDS møde d. 2.3 09 1. Formalia: Tilstede : Kasper, Marie, Anne, Lotte, Mette og Bodil Lisbeth (næstformand er på besøg) Afbud: Louise 1.1 Valg af ordstyrer Marie er ordstyrer 1.2 Valg af referent

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Generalforsamling Egå Sejlklub 2015-11-03. 1. Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Generalforsamling Egå Sejlklub 2015-11-03. 1. Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år Generalforsamling Egå Sejlklub 2015-11-03 1. Valg af dirigent Per Selmose 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år Storjolle udvalg. Evt. link til film fra Youtube. Kapsejladsudvalg Optimist afdeling

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar over at der var noget andet galt med mig, at tænke over at Klinefelter Syndromet ikke blot er et syndrom men også bar på noget Autisme er for mig

Læs mere

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Kære repræsentantskab Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Hvis vi ser ca. et år frem i tiden, så skulle vi i dag meget gerne stå med en ny aftale med det offentlige. En aftale, der skal afløse

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Invitation. - kun for kvinder. Kampgejst, inspiration og energiboost. Woman 2015. Torsdag d. 27. august 2015

Invitation. - kun for kvinder. Kampgejst, inspiration og energiboost. Woman 2015. Torsdag d. 27. august 2015 Invitation Woman 2015 Torsdag d. 27. august 2015 - kun for kvinder Kampgejst, inspiration og energiboost Woman - vores traditionsrige sensommer-event kun for kvinder - løber i år af stablen torsdag den

Læs mere

Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem

Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem Sundbyvestervej 97 2300 København S 2015 Kære pårørende se her! Vi har brug for dig i Bruger-Pårørenderådet, dig som vil være talerør for dine kære Vi mødes

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kampagnen Opgør med tabuet

Kampagnen Opgør med tabuet Kampagne: Opgør med tabuet Landsforeningen har i begyndelsen af 2014, i ugerne 5 til 8, sat en mindre kampagne i værk på facebook og hjemmesiden. Kampagnen Opgør med tabuet handler om at give hjælp til

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere