Mediefag C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007

Transkript

1 Mediefag C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelt punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 0. INDLEDNING 2 1. IDENTITET OG FORMÅL Identitet Formål 3 2. FAGETS INDHOLD OG FAGLIGE MÅL Faglige mål 4 Teori og analyse 4 Praksis Kernestof Supplerende stof 8 Praksis 9 3. TILRETTELÆGGELSE Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag EVALUERING Prøveform 13 Karakterbeskrivelser: Bedømmelseskriterier PARADIGMATISKE EKSEMPLER FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 1

2 0. Indledning Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Eventuelle ændringer i vejledningen vil blive foretaget pr. 1.juli. Det har været vigtigt at fastholde og udvikle den centrale didaktiske kerne i mediefaget, nemlig at faget fungerer med en klar sammenhæng mellem teori og praksis. Formålet med faget er, at kursisterne opnår en række kompetencer gennem en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk arbejde med medieproduktioner. Kursisterne analyserer medieproduktioner, og de laver medieproduktioner, og derved opnår de den erkendelse og de kompetencer, som er fagets særkende. Denne didaktiske forståelse af mediefaget ligger til grund for både læreplan og vejledning. Sammenhængen mellem fagets teoretisk-analytiske og den praktisk-produktionsmæssige del gælder for både gymnasiet og hf. Selv om faget i stx er kategoriseret som et kunstnerisk fag og i hf som et praktisk-musisk fag, så er kernen og grundkonceptet det samme. Det afspejler sig i både læreplan og vejledning. Der vil i hf blive tale om andre former for samspil med andre fag. Det vil ske i form af fagpakker og toninger, men de faglige mål, kernestof, tilrettelæggelse og prøveformer er de samme for stx og hf. - Direkte citater fra læreplanen er sat i citationstegn og skrevet med kursiv - Vejledningen følger dispositionen i læreplanen - Eftersom vejledningen er placeret på nettet, har den enkelte lærer mulighed for at vælge at printe de sider og afsnit ud, som han/hun finder mest relevant. Derfor er der bevidst tale om en vis redundans, hvor bestemte informationer kan forventes at stå flere steder. 1. Identitet og formål 1.1 Identitet - Mediefagets genstandsfelt er levende billeder (film og tv) i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til levende billeder. Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i form af professionelle og elevproducerede film og tv-produktioner. Ved film forstås alle former for film, eksempelvis kortfilm, dokumentarfilm, spillefilm, eksperimentalfilm og animationsfilm uanset distributionsform. Tilsvarende omfatter tv alle kendte tv-formater, eksempelvis dokumentarprogrammer, tv-serier, underholdnings- og sportsprogrammer, nyheder, musikvideoer og reklamer, ligeledes uafhængigt af distributions-formen. Man skal i det teoretisk-analytiske arbejde behandle både film og tv, ligesom både fiktionsfilm, dokumentarfilm/faktaproduktioner og blandingsformer skal behandles, men hvis disse krav er opfyldt, kan man i øvrigt frit vælge forløb. I betragtning af C-niveauets timetal kan der ikke blive tale om en udførlig gennemgang af alle områder. Man kan vælge at redegøre kort for de forskellige genrer og formater i forbindelse med introduktionsforløbet og belyse én eller to genrer mere udførligt i selvstændige forløb. Det enkelte forløb kan ligeledes indeholde eksempler på både film og tv og/eller fiktion og fakta samt blandingsformer. I det praktisk-produktionsmæssige arbejde kan man vælge kun at beskæftige sig med enten fiktion eller fakta. Der gennemføres 1-2 teoretisk-analytiske forløb, og der udarbejdes1-2 produktioner. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 2

3 Det er vigtigt, at der foregår en vekselvirkning mellem fagets teoretisk-analytiske dimension og den praktisk-produktionsmæssige, således at begrebsapparat og analytisk indsigt kan overføres til det praktiske arbejde med produktion, og omvendt således at erfaringerne fra det praktiske arbejde med produktion kan inddrages i forbindelse med det teoretisk-analytiske arbejde. Analysen af film og tv-produktioner anlægger tre overordnede synsvinkler på materialet: En æstetisk synsvinkel: Hvilket formsprog benyttes (f.eks. en finkulturel æstetik, reklamefilmsæstetik eller rå reportageæstetik)? Hvordan giver det sig udslag i klipning, lydlægning, billedudsnit, kamerabevægelser, lyssætning etc.? Hvilket formål tjener den valgte æstetik? En kulturel synsvinkel: Hvilken samfundsmæssig, historisk og kunstnerisk sammenhæng indgår værket i? Hvilken betydning har det for værkets udformning og indhold? Hvordan afspejler eksempelvis film- og tv-reklamer samtidens moral og kønsrolleopfattelse, hvordan hænger tv-nyhedernes form og indhold sammen med samfunds- og medieudviklingen, og hvordan kan dogmefilmen relateres til den internationale og den danske filmproduktion i 1990 erne? En kommunikativ synsvinkel: Hvem henvender filmen/tvproduktionen sig til (målgruppe/segment)? Hvordan giver det sig udslag i udformning og valg af medie? Hvordan opleves filmen/tv-produktionen af publikum/seerne? Fremstillingen af egne medieproduktioner giver kursisterne praktisk indsigt i og erfaring med én eller flere af film og tv s forskellige udtryksformer. De erhverver en række kompetencer gennem samarbejdet om et projekt, og de lærer at arbejde målrettet mod fremstillingen af et færdigt produkt. De opnår en række mediefaglige, logistiske og kommunikative kompetencer ved at lære, hvordan man tilrettelægger og gennemfører en produktion. De kommer i besiddelse af en række redskaber, der sætter dem i stand til at udtrykke sig i levende billeder, og de bliver bevidste om, hvordan man mest hensigtsmæssigt kommunikerer i et audio-visuelt medie og målretter en produktion til et bestemt publikum. De nødvendige redskaber til at analysere levende billeder og fremstille praktiske produktioner fremgår af læreplanens afsnit 2. Faglige mål og fagligt indhold. 1.1 Formål - Undervisningen udvikler kursisternes evne til at analysere, perspektivere og vurdere danske og internationale medieproduktioner inden for fiktion, fakta samt blandinger mellem disse former. Samtidig skal undervisningen udvikle kursisternes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Der er to sideordnede formål med undervisningen i mediefag. Det ene formål er at udvikle kursisternes evne til analyse, perspektivering og vurdering af medieproduktioner, herunder egne produktioner. Analysen redegør for valg af genre, dramaturgi og filmiske virkemidler og hvad valgene betyder for tolkningen af indstillingen, scenen, sekvensen og det samlede produkt. Perspektiveringen består i at sætte analyseobjeket i relation til andre medieproduktioner mht. udformning og/eller tilværelsestolkning, at inddrage læste tekster og eventuelt at anlægge en historisk, kulturel og/eller samfundsmæssig synsvinkel. Vurderingen forholder sig til analyseobjektets valg af æstetiske og kommunikative løsninger. Kommunikerer analyseobjektet optimalt i forhold til målgruppe/segment? Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 3

4 Det andet formål med undervisningen er at udvikle kursisternes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Det teoretisk-analytiske arbejde giver dem viden om forskellige dramaturgiske, fortælletekniske og æstetiske valgmuligheder, som de kan anvende i forbindelse med fremstillingen af egne produktioner, og det praktisk-produktionsmæssige arbejde forsyner dem med en række redskaber og arbejdsmetoder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder. Dette gør dem til aktive brugere af film og tv. Det gør dem desuden til kreative brugere, fordi de udvikler deres evne til at skabe uortodokse løsninger i forbindelse med produktionsarbejdet, og det gør dem endelig til reflekterende brugere, fordi de udvikler deres bevidsthed i forhold til medierne ved at blive opmærksomme på manipulationsmulighederne i forbindelse med fremstillingen af egne medieproduktioner. Det er et krav i læreplanen, at der arbejdes med såvel danske som internationale medieproduktioner. Ved internationale medieproduktioner forstås alle andre end danske. Amerikanske film og tv-seriers dominans bevirker, at kursisternes medieforbrug altovervejende stammer herfra. Det gør det oplagt at behandle amerikansk medieproduktion, selv om dette ikke er et krav. Samtidig er det dog vigtigt, at kursisterne præsenteres for eksempler på danske medieproduktioner som et alternativ til den amerikanske dominans. Det er ligeledes et krav i læreplanen, at både fiktion, fakta og blandingsformer mellem disse behandles. Fiktion kan repræsenteres af eksempelvis spillefilm, kortfilm, novellefilm, tv-serier og musikvideoer. Fakta kan repræsenteres af eksempelvis dokumentarfilm, tvdokumentarer, nyhedsprogrammer og reklamer. Ved blandingsformer forstås eksempelvis faktion og reality-tv. Det er ikke nødvendigt at lave selvstændige forløb om hvert af de nævnte områder; nogle områder kan dækkes af et enkelt eksempel eller eventuelt kun behandles teoretisk. 2. Fagets indhold og faglige mål 2.1. Faglige mål De faglige mål er slutmål, der udtrykker de kompetencer, kursisterne skal tilegne sig gennem undervisningen i mediefag. De er læreplanens centrum og således sigtepunkter for kernestoffet, tilrettelæggelsen og evalueringen af undervisningen. De faglige mål er opdelt i to hovedpunkter, hhv. teori og analyse samt praksis, som opregner hvad kursisterne skal kunne ved afslutningen af undervisningen i mediefag. Det er vigtigt at understrege, at denne opdeling ikke er udtryk for, at teori og analyse samt praksis skal opfattes som adskilte dele af faget. Teori og analyse - Kursisterne skal kunne anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner. Det er et helt centralt mål for undervisningen, at kursisterne bliver i stand til at anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner. Hermed menes der, at kursisterne på den ene side skal tilegne sig fagets centrale begreber og terminologi, for derved at kunne beskrive og analysere film og tv-produktioner. Det gælder de virkemidler, som knytter sig til film og tv s formside og som f.eks. vedrører billedbeskæring, kamerabevægelser, farver, lyssætning, lyd og klipning; og det gælder begreber, der knytter sig til film og tv s indholdsside f.eks. centrale karakterer, præmis, tematik og plot. På den anden side er det lige så vigtigt for det analytiske arbejde, at kursisterne får forståelse for, hvorledes de film- og tv-sproglige virkemidler anvendes i en Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 4

5 given sammenhæng. Hvad er effekten af de valg, en instruktør eller tilrettelægger træffer? Hvad er forskellen på valget af et nærbillede og en total? Hvad opnås der ved brugen af håndholdt kamera? Det er først, når kursisten formår at kombinere den rigtige terminologi med en forståelse for anvendelsen, at det faglige mål er nået. - Kursisterne skal kunne redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold. Det er et fagligt mål, at kursisterne bliver i stand til at redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold. Ved grundlæggende dramaturgiske principper forstås dels typiske træk og greb, som anvendes i tv og på film (eksempelvis set up-pay off, cliffhanger og forskellige fremdriftselementer), dels grundstrukturer i film og tv-produktioner, f.eks. berettermodellens faser. Med fortælleforhold menes, at kursisten skal kunne redegøre for valg af fortæller i en film/tvproduktion: er der tale om en alvidende eller en personal fortæller, om en objektiv eller en subjektiv fortæller? Er der evt. flere fortællere? Og hvad opnås der gennem netop dette valg af fortæller/fortællere? - Kursisterne skal kunne karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion. Kursisterne skal endvidere kunne karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion, således at de er bevidste om, at der er en forskel på disse hovedgenrer. Det er imidlertid også væsentligt at pointere, at denne adskillelse ikke altid er helt klar, og at flere genrer især tv-genrer - netop finder både deres publikum og særkende i feltet mellem fakta og fiktion. Det vil derfor være meget relevant at introducere kursisterne til blandingsformer mellem fakta og fiktion. - Kursisterne skal kunne identificere centrale genrer og programtyper I forlængelse heraf står det faglige mål, at kursisterne skal kunne identificere centrale genrer og programtyper. Med betegnelsen identificere menes, at kursisterne skal kunne genkende og gennem en beskrivelse af få signifikante træk bestemme genren. For at kursisten således skal blive i stand til at kunne identificere en række centrale genrer og programtyper vil en bred og overordnet introduktion til genrebegrebet og enkelte genrer med fordel kunne indgå i det indledende arbejde med faget, ligesom der her vil være oplagte tværfaglige muligheder. Centrale filmgenrer kan være road movies, gangsterfilm, actionfilm, adventurefilm, gysere, westerns, melodrama og kan eventuelt herudover involvere forskellige filmhistoriske retninger. På tv-siden vil programtyper som nyheder, tv-reklamer, dokumentar, blandingsformer (realityformer, dokudrama, dramadok), serier (episodeserie, føljeton, føljetonserie) og tv-film være relevante at inddrage. - Kursisterne skal kunne foretage en perspektivering af film- og tv-produktioner. Det er også et fagligt mål, at kursisterne skal kunne foretage en perspektivering af film og tvproduktioner. Dette indebærer, at de skal være i stand til at se disse i en større sammenhæng, af f.eks. genremæssig, filmhistorisk eller samfundsorienteret karakter. Det skal understreges, at det ikke er alle de film og tv-produktioner, som kursisterne stifter bekendtskab med på c-niveauet, de forventes at kunne placere i en større kontekst. Kravet om perspektivering knytter sig til film og tvproduktioner, der ligger i forlængelse af det/de forløb, som klassen har beskæftiget sig særligt med. Der vil være almen praksis, at der gennemføres 1-2 teoretisk-analytiske forløb. Praksis - Kursisterne skal kunne betjene optage- og redigeringsudstyr. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 5

6 I forbindelse med det praktiske arbejde i mediefag skal kursisterne være i stand til at betjene det optage- og redigeringsudstyr, som skolen råder over. De skal også blive i stand til at planlægge og gennemføre 1-2 medieproduktioner af kortere varighed i grupper. Netop på c-niveauet er det væsentligt at understrege, at der er tale om produktioner af kortere varighed. - Kursisterne skal kunne planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper. Det bør også bemærkes, at det er et eksplicit fagligt mål, at kursisterne også bliver i stand til at samarbejde om udarbejdelsen af deres produktion. - Kursisterne skal kunne bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion og kunne anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser. For at kunne arbejde praktisk med faget skal kursisterne kende til faserne i en medieproduktion, dvs. præproduktion, produktion og postproduktion, og kursisterne skal kunne anvende filmsprogets terminologi i alle medieproduktionens faser. Det er vigtigt, at gruppens medlemmer har et fælles sprog til rådighed, både når de skal planlægge stil, indhold og dramaturgi, når de er ude for at optage, og endelig når de i postproduktionen redigerer deres produktion. At kunne anvende en terminologi dækker over mere end det at kende en række faglige begreber. Det indebærer også, at kursisterne skal demonstrere deres forståelse for og viden om, hvordan de selv anvender filmsproget i praksis: Hvilke virkemidler skal bruges, hvis man ønsker at opnå en særlig virkning og effekt? Hvordan kan der eksempelvis arbejdes med lyd for at skabe en ønsket stemning? Hvis det er intentionen at lave miljøskildring, hvilke billedudsnit vil da være relevante? Hvilke virkemidler kan tages i brug, hvis formålet er at illustrere uro og ubalance? Og på hvilken måde kan billede og lyd være med til at understøtte tilskuerens indlevelse og identifikation? - Kursisterne skal kunne tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe. Grupperne skal arbejde med at planlægge deres udtryksform/stil og indhold ud fra valget af målgruppe. Hvis målgruppen er unge som dem selv, hvordan skal de da forsøge at få dem i tale? Spørgsmål som disse kan overvejes: Hvordan skal klipperytmen være? Hvilke hensyn skal der tages i udformningen af en eventuel voice over? Skal der arbejdes med håndholdt kamera hvorfor/hvorfor ikke, og hvordan passer denne udtryksform til produktionens indhold? - Kursisterne skal kunne udarbejde synopsis og storyboard og anvende dramaturgiske grundprincipper. Grupperne skal endvidere lave synopsis og udarbejde storyboard. Ved fastlæggelsen af produktionens struktur skal kursisterne kunne anvende de dramaturgiske grundprincipper der er nævnt i afsnittet ovenfor. De kan også med fordel lave produktionsplaner, således at de får et overblik over den tid, de bruger og har til rådighed. Endvidere skal de introduceres til de forskellige funktioner, der er på holdet (tilrettelægger/instruktør, fotograf, lydmand etc.). Det bør understreges over for kursisterne, at de i praksis ikke nødvendigvis skal følge disse funktioner slavisk, men godt kan cirkulere og derved få afprøvet flere funktioner/roller på holdet. Når det er faglige mål, at kursisterne skal kunne bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion og kunne forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion, implicerer det, at de skal lære, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægge og udføre arbejdet med at producere film og tv. Herigennem skal de blive i stand til at se, hvordan man kan optimere resultatet ved at prioritere rigtigt i de forskellige faser af arbejdet. - Kursisterne skal kunne forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 6

7 Kursisterne skal også i den efterfølgende evaluering kunne forholde sig kritisk vurderende til egne produktioner. Dette indebærer, at kursisterne skal kunne betragte deres medieproduktion med den analytiske distance, der sætter dem i stand til at påpege svagheder og styrker, samt komme med forslag til ændringer og forbedringer. 2.2 Kernestof - Mediefagets kernestof er film- og tv-sprogets terminologi. Kursisten skal kunne anvende filmsprogets terminologi og kunne gøre rede for hvert enkelt virkemiddels anvendelse. Det betyder, at kursisten skal kende til anvendelsen af billedbeskæringer, perspektiv, de grundlæggende principper for billedkomposition og anvendelsen af linier i billedet. Desuden skal kursisten kunne gøre rede for anvendelsen af kamerakørsel, håndholdt kamera og kran. Kursisten skal også have viden om anvendelsen af farver, og kende til grundlæggende principper for lyslægning såsom high-key belysning og low-key belysning. Kursisten skal kunne beskrive og forklare effekten af redigeringsformer som kontinuitetsklipning, montage, elliptisk klipning, krydsklipning, suspenseklipning, parallelklipning, og matchcut. Kursisten skal kunne opdele en film eller et program i dets fundamentale bestanddele: enkeltbillede/ frame, indstilling/shot, scene og sekvens. Kursisten skal kende til opbygningen af filmens lydside: den lyd der optages sammen med billedet (100 % - lyd) og de lyde der lægges på/ dubbes på i lydstudiet (effektlyde, cleansound, musik). Kursisten skal også kunne gøre rede for lydens funktion i forhold til billedet og kende begreber som synkron og asynkron lyd. Kursistens beherskelse af filmsprogets virkemidler gælder for både det teoretiske og det praktiske arbejde. - Mediefagets kernestof er grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold. Indenfor dramaturgien skal kursisten kunne identificere og gøre rede for fortælleren og dennes funktion som synlig eller usynlig fortæller og for den alvidende fortæller og den personale fortæller, samt om synsvinklen er objektiv eller subjektiv. Kursisten skal vide hvorledes man konstruerer og anvender historiens præmis og kende til elementære dramaturgiske virkemidler som fremdriftkomponenter og set-up/pay off. Kursisten skal også kende grundlæggende dramatiske strukturer som f.eks. berettermodellen. Endelig skal kursisten kende de vigtigste karakterfunktioner. - Mediefagets kernestof er grundlæggende træk ved fakta- og fiktionsprogrammer og centrale genrer og programtyper. Kursisten skal kende grundlæggende træk ved fakta- og fiktionshistorier og blandingsformer, både når det gælder tv, og når det gælder film. Kursisten skal således kende til de grundlæggende former for tv-produktioner som f.eks. faktaformerne, nyheder og dokumentarprogrammer og fiktionsprogrammer som tv-serier. Indenfor filmen skal kursisten kende til centrale fiktionsgenrer som f.eks. roadmovies, actionfilm, gyserfilm, thriller, melodrama, krigsfilm, western og gangsterfilm og til faktagenren dokumentarfilm. - Mediefagets kernestof er produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard. I det praktiske arbejde skal kursisten kunne udvikle en ide til en færdig produktion ved at bruge de dramaturgiske principper fra det teoretiske arbejde. De skal kunne formulere en præmis, udarbejde en synopsis, vælge dramaturgi og virkemidler, udarbejde et storyboard samt styre optagelserne med en produktionsplan. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 7

8 - Mediefagets kernestof er optageprincipper og optageteknik. Kursisten skal kunne betjene det optageudstyr, der er til rådighed og producere en billed- og lydside, der kommunikerer det ønskede budskab klart og præcist. Billedsiden skal bestå af skarpe og velkomponerede indstillinger, der viser, at der er tænkt over brug af lys. Kameraet skal foretage bevægelser, der er motiveret af handlingen, og der skal være en gennemgående stil i valget af billedsidens virkemidler. På samme måde skal lydsiden afspejle en bevidst udnyttelse af de tekniske muligheder, der foreligger. - Mediefagets kernestof er redigeringsprincipper og redigeringsteknik. I redigeringen og lydlægningen skal kursisten beherske de grundlæggende funktioner i det redigeringsudstyr, der er til rådighed, således at kursisten kan billedredigere, lægge relevante overgange ind, arbejde med flere lydspor, f.eks. reallyd, underlægningssmusik og voice-over, samt kunne lægge tekster ind i et program. Kursisten skal beherske og kunne udnytte forskellige redigeringsmuligheder, kunne kontinuitetsklippe, tidsforkorte handlingen og skabe elementær spænding. Kursisten skal endelig vise forståelse for tempo, rytme og stil, ligesom redigeringen og opbygningen af lydsiden skal demonstrere bevidsthed om fremdrift og dramaturgi. 2.3 Supplerende stof - Det supplerende stof i mediefaget skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så kursisterne kan leve op til de faglige mål. Historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver skal inddrages i undervisningen. Supplerende stof defineres som stof, der inddrager andre eller nye facetter i fagets genstandsområde. Stof der kan perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide den faglige horisont, for eksempel i form af historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver. Supplerende stof er altså ikke sekundært stof, men en nødvendig uddybning af kernestoffet. Supplerende stof vil derfor have direkte tilknytning til de forløb, som indgår i den almindelige undervisning, og de forløb der tilrettelægges i samarbejde med andre fag. Det er derfor umuligt at afgrænse bestemte områder som en del af det supplerende stof, fordi det vil omfatte en udvidelse og perspektivering af forløb og fagligt samarbejde. Det kan derfor heller ikke på forhånd bestemmes, hvor stor en procentdel det supplerende stof skal udgøre af det samlede stofområde. I forbindelse med et kortfilmsforløb, som tager udgangspunkt genre og dramaturgi i danske kortfilm fra 1990 erne, kan en udvidelse og uddybning af emnet bestå i en perspektivering til dansk kort- og novelleprosa, som også var igennem en markant udvikling i samme årti. Flere danske novelleforfattere har bidraget med historier til de danske novellefilm, og der har generelt været en tendens til at skrive mere filmisk. Hvorfor denne udvikling finder sted i 1990 ere kunne være et perspektiverende spørgsmål Musikvideoen er en filmisk kortform, som vil egne sig godt til det mere komprimerede c-niveau, og mange musikvideoer er bygget op omkring historier, som mere eller mindre eksplicit tager udgangspunkt i sangteksten. Det gælder tilbage til Madonnas sange fra 1980 erne over R.E.Ms gennembrud i 1990 erne og frem til 2004 numre af Linkin Park og Drengene fra Angora. Her ligger der flere muligheder for at udvide stofområdet og etablere samarbejde til andre fag. Kulturelle perspektiveringer til tidligere musik- og dansefilm som f.eks. Saturday Night Fever og Grease eller gam- Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 8

9 le Elvis-film, hvor ungdomskulturens opståen i 1950 erne kunne være et element sammen med dansk og musik. Tv-mediets internationalisering og kommercialisering kunne også være en relevant udvidelse af forløbet. Tv-nyheder er lettilgængelige for elever og lærere. Det er ukompliceret at give kursisterne lektier for til næste dag, og den relativt korte form gør det velegnet til analyse i timerne. Det er muligt at bruge nyhedsudsendelser fra forskellige lande, idet mange elever har mulighed for at tage både tysk, engelsk og arabisk tv. Derfor kunne man lave et samarbejde med et eller flere af sprogfagene og derved uddybe perspektivet, ligesom det vil være muligt at anlægge forskellige synsvinkler på eksempelvis en konflikt i Mellemøsten. Det supplerende stof ville altså bestå i en udvidelse over i både samfundsfagligt og fremmedsprogligt regi. Praksis Det supplerende stof kan være redskaber til programudvikling som f.eks. principper for journalistisk arbejde, eller det kan bestå i arbejde med forskellige modeller og teoridannelser omkring manuskriptskrivning. I produktionstilrettelæggelsen kan kursisterne se en eller flere af de mange film, der handler om tilrettelæggelsen og udførelsen af filmproduktioner med fællestitlen bag kameraet som nærmere beskriver jobfunktionerne under en optagelse, eller kursisterne kan se film om anvendelsen af special effects eller computerteknologi som redskab til at skabe illusioner. I arbejdet med produktionsfasen kan der være tale om øvelser i lyssætning, øvelser med special effects og sminke, ligesom der kan være tale om stilistiske øvelser, hvor optagehold prøver at efterligne forskellige genrer og stilarter som f.eks. film-noir og dogmefilm. I arbejdet med fiktionsfilm kan der samarbejdes med f. eks. dramatik om områder som personinstruktion og skuespil. I arbejdet med postproduktion kan kursisten prøve kræfter med redigeringskurser med præproduceret materiale, som lægger op til avanceret brug af mange lydspor eller til øvelser i forskellige standardklippemåder som f.eks. suspenseklipning og krydsklipning. Øvelserne kan også være af stilistisk/ teknisk art, hvor kursisten prøver at arbejde med de avancerede funktioner i computerredigeringsprogrammet og foretage colorgrading, chromakeying eller øvelser med temposkift og spænding. Endelig kunne suppleringen bestå i arbejde med målgrupper og målgruppeundersøgelser gennem f.eks. Gallups hjemmeside med tv-metermålinger og målgruppesegmenter. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper - Det er et afgørende didaktisk princip i mediefaget at integrere den teoretisk-analytiske undervisning i den praktisk-produktionsmæssige og omvendt. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 9

10 Det er vigtigt, at undervisningen fra starten er organiseret således, at kursisten oplever et samspil mellem fagets teoretisk-analytiske side og den praktisk-produktive side. Introduktionen til de filmsproglige virkemidler bør derfor organiseres som en vekselvirkning mellem praktiske øvelser og gennemsyn af udvalgte filmcitater, således at kursisten ikke blot lærer terminologien, men også forstår hvorledes de enkelte virkemidler udføres i praksis og hvorledes de virker. Kursistens erkendelse og kursistens muligheder for at bruge begreberne i både analyse og produktion ligger i, at de oplever den tætte sammenhæng. 3.2 Arbejdsformer - For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos kursisterne anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning. I det teoretisk-analytiske arbejde kan der i starten arbejdes med lærerstyret klasseundervisning kombineret med kortere, elevaktiverende undervisningsformer som individuelle små, skriftlige shot-to-shot analyser og mindre summegrupper. Efterhånden som kursisterne kommer i besiddelse af de nødvendige analyseredskaber kan en større del af analysearbejdet foregå som gruppearbejde af lidt længere varighed. De ledsagende arbejdsspørgsmål skal sikre en stigende progression i analysearbejdet, således at man starter med at analysere et enkelt aspekt af et kortere citat, eksempelvis brugen af kamerabevægelser, klipningen eller lydsiden, og derefter gradvist inddrager stadig flere aspekter af citatet. Samtidig kan man efterhånden arbejde med længere citater, således at kursisterne til sidst vil kunne forholde sig til samtlige aspekter af en analyse i relation til et afrundet værk. På dette tidspunkt kan man med fordel arbejde med matrixgrupper. Det vil også være naturligt at lade kursisterne lave individuelle oplæg om eksempelvis en instruktør, et bestemt værk eller en genre og at lade dem søge efter supplerende materiale på internettet. På samme måde bør læreren på egen hånd inddrage internettet i undervisningen. Det praktisk-produktionsmæssige arbejde organiseres som projektorienteret gruppearbejde i alle faser af produktionen. I starten arbejdes der med enkle, korte øvelser i produktion under lærerens instruktion og vejledning. Det kan eksempelvis dreje sig om udarbejdelse af dele af et storyboard, enkle optagelser af billede og lyd og små redigeringsopgaver. Når kursisterne er i stand til at betjene udstyret og kender til basale produktionsmæssige forhold i øvrigt, kan man på baggrund af et givet emne/tema, f.eks.: En date, Kærlighed eller Ensomhed, lade dem udarbejde lidt længere og mere sammenhængende øvelser, der gradvist udvikler sig til en kort, egentlig produktion. Derefter kan kursisterne få frie opgaver, hvor de selvstændigt tilrettelægger og gennemfører en hel produktion fra start til slut. På dette stadie er lærerens rolle at hjælpe kursisterne med at gennemføre deres projekt ved at pege på forskellige tekniske og fortælletekniske løsninger, de kan vælge imellem, og ved at hjælpe dem til at forholde sig analytisk reflekterende til produktionen. Under planlægningen af produktionerne kan en del af researchen foregå via internettet og fremstillingen af synopsis og eventuelt (dele af et) manuskript udarbejdes på pc og gemmes på internettet, så materialet er tilgængeligt både på skolen og hjemme. Alle optagelser foregår så vidt muligt med digitalt udstyr og lægges ind på en harddisk, hvorefter redigeringen foregår digitalt. Kursisterne skal sikres medbestemmelse i forbindelse med valg af stof og arbejdsformer. Det betyder, at de skal præsenteres for forskellige muligheder, når der skal vælges teoretisk-analytiske forløb og have indflydelse på hvilke film og tv-produktioner, der indgår i forløbet, inden for de rammer som læreplanen anviser. Kursisterne skal også have mulighed for at påvirke valget af arbejdsformer og balancen mellem lærerstyret og elevaktiverende undervisning. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 10

11 I produktionsfaserne skal kursisterne gradvist have mere indflydelse på produktionernes form og indhold, mens arbejdsformen hele tiden er gruppearbejde. Grupperne bør bestå af 3-5 personer. I starten danner læreren produktionsgrupperne, men efterhånden dannes grupperne primært af kursisterne selv efter grundig vejledning af læreren. Det er væsentligt for et vellykket gruppearbejde, at der blandt gruppens medlemmer er konsensus om emne/ide, et ensartet ambitionsniveau og en fælles indstilling til tidsforbruget i forhold til projektet. 3.3 It - It har en central placering i faget, både i forbindelse med den teoretisk og den praktiske dimension. I det teoretisk-analytiske arbejde anvendes it til informationssøgning, præsentation og formidling af fagligt stof. I produktionsforløbet benyttes it til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionen og til digital redigering i postproduktionen. Både i forbindelse med fagets teoretiske og praktiske discipliner skal anvendelsen af it have en central placering. I forbindelse med de teoretisk-analytiske forløb skal kursisterne have kendskab til de vigtigste relevante websider for faget på internettet. Websiderne kan forsyne kursisterne med materiale til de valgte undervisningsforløb og til opgaver, som de skal løse på egen hånd. It kan også indgå i undervisningen i forbindelse med præsentation og formidling af fagligt stof f.eks. gennem brug af præsentationsprogrammer. I forbindelse med mediefagets praktiske dimension kan it benyttes til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionsfasen. I postproduktionsfasen kan man, alt efter skolens udstyr, eksempelvis inddrage billedmanipulations-, billed- og lydediterings- samt diverse grafik- og tekstprogrammer. Som et minimum skal kursisterne i forbindelse med eksamensproduktionerne arbejde med grafik-/tekstprogrammer, der kan forsyne deres produktion med de nødvendige titelskilte og credits. 3.4 Samspil med andre fag - Hvor det er muligt, lægges der op til, at faget indgår i samspil med andre fag og faggrupper. Dette styrker kursisternes opfattelse af mediefaget som et mangefacetteret fag, der involverer historiske, kulturelle, samfundsmæssige og æstetiske perspektiver. Mediefaget har en karakter, som gør, at faget naturligt rækker ind over flere andre fags kerneområder, og der vil derfor være mange sammenhænge, hvor mediefag kan indgå i et samspil mellem flere fag. Medieområdet er en del af fagene dansk og samfundsfag og til dels også historie, ligesom hovedsprogene skal arbejde med området. Også de naturvidenskabelige fag har grænseflader til medieområdet, og i hvert fald kommunikeres de fleste resultater ud til offentligheden via medierne, så det har betydning, hvordan denne formidling foregår. Mediefag vil både som teoretisk-analytisk fag og som praktisk-produktionsmæssigt fag kunne indgå i samspil med andre fag. Fagets teoretiske side rummer bl.a. en historisk dimension, hvor film- og tv-historie vil være en væsentlig del af 1900-tallets historie og vil kunne belyse flere aspekter i udviklingen, som er centrale for kursisternes samtidsforståelse. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 11

12 I forbindelse med fagets praktisk-produktionsmæssige side vil der både kunne være et samspil om filmens og tv-mediets sprog og fortælleformer i forhold til andre sproglige udtryk, lige som det vil være muligt at indgå i samspil om praktiske produktionsmæssige projekter og forløb. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering. - De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af kursisternes standpunkt og undervisningen. Den løbende evaluering i det teoretiske arbejde kan have form af mindre tests til konkrete områder af læringen, f.eks. det filmsproglige begrebsapparat. Disse tests kan være udformet som spørgeark, så kursisterne ved at gøre observationer og knytte de rigtige begreber hertil kan øve deres terminologi og få umiddelbar respons på deres læring. Tests kan være knyttet til et eller flere filmcitater, som rummer nogle markante eksempler på områder i filmsproget. En test kan udformes som oplæg til besvarelse med korte formuleringer eller som rene afkrydsningsark. F. eks kan man bruge et citat fra tv-serien Kammerater i krig (producer: Steven Spielberg), fordi serien er markant i sin brug af billedkompositioner, håndholdt og stationært kamera, farver og objektiver, temposkift, lyd og musik, samt skift mellem objektivt og subjektivt kamera. Som udgangspunkt for løbende evaluering kan kursisten også foretage næranalyse eller en shot-toshot-analyse af et filmcitat. Når det grundlæggende begrebsapparat er på plads, kan man i forbindelse med et emneforløb give kursisten nogle spørgsmål, som giver denne mulighed for at formulere sig omkring filmsprog, fortællemåder, dramaturgi eller specielle stilistiske træk i den bestemte film eller det bestemte tvproduktion. Sådanne spørgsmål kan rettes mod en række konkrete begreber eller lægge op til vurdering og perspektivering. Kursisten kan udtrykke sig i form af et mundtligt oplæg eller en præsentation på PowerPoint. Endelig vil der være den interne evaluering i form af de samtaler, som finder sted mellem elev og lærer, når der er behov, f.eks. i forbindelse med en fælles evaluering når et forløb er blevet afsluttet. Uanset formen er målet med den løbende evaluering, at kursisten sammen med læreren får sat fokus på de områder, der kan styrke læringsprocessen. I forbindelse med det praktiske arbejde er det oplagt, at elev og arbejdsgruppe sammen med læreren gennemgår det materiale, som kursisten og arbejdsgruppen fremstiller. I præproduktionsprocessen er det kursistens arbejdspapirer i form af f. eks. synopsis, manuskript, storyboard og produktionsplan. I produktionsprocessen kan det være en god ide, at elev/ arbejdsgruppe ser optagelserne igennem sammen med læreren, eller at kursisterne forelægger læreren udvalgte optagelser til fælles diskussion. I redigeringsfasen kan det ligeledes være en god ide, at kursisterne fremlægger eksempler på en råklippet version til fælles drøftelse med læreren og de øvrige elever, som i den forbindelse giver forslag til ændringer. Endelig er det naturligt, at færdige produktioner, både små øveproduktioner og store projekter, evalueres grundigt i klassen, hvor de bedømmelseskriterier, som gælder for det praktiske arbejde, anvendes så kursisternes bevidsthed omkring kvaliteten af deres praktiske arbejde Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 12

13 skærpes. I forbindelse med eksamensproduktionen bør lærerens evaluering ikke foregribe bedømmelsen til eksamen. Resultaterne fra den løbende evaluering kan evt. samles op i en elevlogbog/elevportefølje 4.2 Prøveform - Der afholdes en mundtlig prøve i faget, og grundlaget for eksaminationen er undervisningsbeskrivelsen for holdet eller den enkelte eksaminand. Den mundtlige prøve i mediefag på c-niveau er en individuel prøve, som består af to dele: Dels en prøve i et film- eller tv-citat der ligger i forlængelse af et undervisningsforløb, eksaminanden har gennemgået, dels en prøve i den medieproduktion eksaminanden har været med til at lave. Den tidsmæssige vægtning mellem de to dele er ca. 15 minutter til prøven i film- eller tv-citatet og ca. 10 minutter til prøven i medieproduktionen. Den samlede prøvetid er 30 minutter pr. eksaminand, inklusive votering. Forberedelsestiden til den første del af prøven er på ca. 30 minutter. Til den første del af prøven, hvor der prøves i et film- eller tv-citat, der ligger i forlængelse af et undervisningsforløb, eksaminanden har gennemgået, laver eksaminator et antal spørgsmål og sikrer, at der altid vil være 4 citater at vælge imellem for eksaminanden. Spørgsmålene skal afspejle de gennemgåede forløb. Det betyder, at spørgsmål kan gå igen et antal gange, dog således at det samlede antal spørgsmål dækker indholdet i forløbene i undervisningen, og at alle spørgsmål skal ligge fremme fra prøvens begyndelse. Der er altså ikke tale om et bestemt antal spørgsmål, men alene et krav om at spørgsmålene afspejler den daglige undervisning. Citatets længde må være på max. 5 minutter. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål. Oplægget, der skal holdes i forbindelse med prøvens anden del, og som vedrører den medieproduktion, eksaminanden har været med til at udarbejde, skal være forberedt hjemmefra. Eksaminandens medieproduktion bør være på maksimalt 6 minutter. Censor skal have eksaminandernes medieproduktioner samt eksamenscitaterne tilsendt senest en uge før prøvens afholdelse. I forbindelse med prøven i film- eller tv-citatet står tre vurderingsparametre centralt, nemlig analysen af citatets filmsproglige virkemidlers anvendelse, redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold, samt endelig perspektiveringen af citatet til det stof, der er blevet gennemgået i undervisningen. Udgangspunktet for denne del af prøven er derfor, at eksaminanden selvstændigt fremdrager væsentlige aspekter i citatet, herunder redegør for hvordan de filmsproglige virkemidler bliver brugt. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke alene beskriver, men også forklarer hvorfor og hvordan de forskellige virkemidler bruges. Det er derfor centralt, at eksaminanden både kan anvende den fagspecifikke terminologi og formår at analysere sig frem til, hvordan de forskellige virkemidler anvendes i en given sammenhæng. Desuden bør eksaminanden komme ind på citatets genretilhørsforhold og dramaturgi. Det vil sige: Hvilken genre tilhører citatet? Hvilken hovedgenre er der tale om (fakta, fiktion, blandingsgenre), og hvilke genretræk (form- såvel som indholdsmæssige) indeholder citatet? Hvorledes kan man på baggrund af citatet argumentere for genretilhørsforholdet? I forbindelse med spørgsmålet om citatets dramaturgi skal eksaminanden søge at besvare spørgsmål som: Hvorledes er citatet opbygget? Er der særlige dramaturgiske træk, der bør bemærkes (f.eks. anvendelse af set up/pay off, fremdriftselementer eller lignende)? Afhængigt af citatet kan spørgsmål som disse søges besvaret: Hvor er citatet - dramaturgisk set placeret: I anslag, klimaks eller udtoning? Kan en eventuel dramaturgisk model genkendes? Og hvilke træk i Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 13

14 citatet peger i denne retning og kan dokumentere dette? Det skal understreges, at det er helt grundlæggende dramaturgiske og genremæssige forhold, der skal redegøres for. Når der afslutningsvis stilles krav om, at citatet kan perspektiveres til stof, der er gennemgået i undervisningen, betyder det, at eksaminanden skal kunne henvise til og inddrage primært og sekundært materiale fra de undervisningsforløb, som knytter an til det analyserede citat. Det er derfor afgørende, at citatet er valgt og udformet på en måde, så eksaminanden kan se helt klare paralleller til film eller programmer, der er blevet gennemgået i undervisningen, ligesom eksaminanden skal kunne drage paralleller og se sammenhænge fra det materiale, der er blevet læst i tilknytning til undervisningsforløbene. Meningen med perspektiveringen er altså, at citatet skal ses i en større sammenhæng. Under prøvens perspektivering kan eksaminanden eksempelvis fremhæve ligheder og/eller forskelle til det primære materiale, der er blevet arbejdet med i årets løb (form- og/eller indholdsmæssige og genremæssige), der kan relateres til teoretiske tekster, til en instruktør eller tilrettelægger, til film- eller tv-historiske perioder. Den anden halvdel af prøven vedrører den seneste medieproduktion, eksaminanden har været med til at lave. Vurderingsparametrene i denne del af prøven er eksaminandens evne til at begrunde valget af filmsproglige virkemidler samt evne til at forholde sig analytisk reflekteret til sin egen produktion. Eksaminanden skal indledningsvis komme med et oplæg, hvor der redegøres for et enkelt eller et par centrale aspekter af produktionen. Sådanne aspekter kan eksempelvis være: Valget af produktionens dramaturgi, valget af produktionens formsprog, overvejelser vedrørende valg af virkemidler i forhold til produktionens målgruppe. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke blot forholder sig beskrivende, men også forklarende til de valg der er foretaget i forbindelse med arbejdet med produktionen. Valg og fravalg skal med andre ord begrundes. Eksaminandens oplæg må ikke overskride 5 minutter og skal danne baggrund for en efterfølgende kort diskussion af produktionen. Det skal understreges, at det i denne del af prøven er vigtigt, at eksaminanden er i stand til at forholde sig analytisk reflekteret til sin egen medieproduktion. Eksaminanden bør altså være mediebevidst også når det gælder eget arbejde. Medieproduktionen, som eksaminanden har været med til at udarbejde, indgår i bedømmelsen af kursistens samlede præstation. Et af vurderingsparametrene er udformningen af produktionens billed- og lydside: Der lægges her vægt på, hvordan produktionen er fortalt visuelt (herunder vurderes billedbeskæringer, billedopbygning og skarphed, kameravinkler og bevægelser samt eventuel lyssætning), og på hvordan lydsiden er anvendt. Desuden vurderes produktionens klipning og klipperytme, herunder brugen af klippeprincipper samt fornemmelse for tempo og timing. Det andet vurderingsparameter er overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe. Her lægges der i vurderingen vægt på, om produktionens indhold og præmis er formidlet i en form, der er hensigtsmæssig for den tilsigtede målgruppe Der gives én karakter for den samlede præstation. Den teoretisk-analytiske del og den praktiskproduktionsorienterede del, herunder eksaminandens medieproduktion, bør vægtes ligeligt. I prøvens praktisk-produktionsmæssige del bør hovedvægten lægges på en vurdering af medieproduktionen. Der gives karakter efter den nye 7-trins skala, hvor den vejledende beskrivelse af centrale karakterer ser ud som vist i skabelonen nedenfor. Der er meget mere vejledning om brugen af karakterskalaen på Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 14

15 Karakterbeskrivelser: Karakter 12 Gives for den fremragende den præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Vejledende beskrivelse Fremragende præstation, der demonstrerer sikker mediebevidsthed og udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Eleven kan selvstændigt og meget sikkert anvende grundlæggende fagterminologi i en analyse af et citat fra en film- eller tv-produktion og kan i redegørelsen for en velfungerende medieproduktion begrunde valget af filmsproglige virkemidler og kan forholde sig analytisk reflekteret til sin egen produktion. Småfejl ændrer ikke ved helhedsindtrykket God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med adskillige mangler. Eleven viser vekslende sikkerhed i anvendelsen af den grundlæggende fagterminologi i en analyse af et citat fra en film- eller tv-produktion og kan i redegørelsen for en god medieproduktion med nogle mangler begrunde valget af filmsproglige virkemidler og kan til en vis grad forholde sig analytisk reflekteret til sin egen produktion. Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse. Eleven kan kun i mindre omfang anvende den grundlæggende fagterminologi i en analyse af et citat fra en film- eller tv-produktion og kan i redegørelsen for en medieproduktion med alvorlige mangler kun i begrænset omfang begrunde valget af filmsproglige virkemidler og har vanskeligt ved at forholde sig analytisk reflekteret til sin egen produktion. 4.3 Bedømmelseskriterier - Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstationer lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1 Ved bedømmelsen af eksaminandens medieproduktion indgår følgende kriterier: Produktionens præmis og budskab skal fremgå tydeligt, og produktionen skal kommunikere sit budskab til den målgruppe og den forevisningssituation, som den er produceret til. Produktionens ide skal være gennemarbejdet og med den nødvendige research, således at indholdet udgør en sammenhængende helhed. Produktionen skal fungere efter hensigten. Den skal optræde sammenhængende og med brug af de relevante stilistiske virkemidler. Varigheden af både produktionen og af enkeltscener skal være Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 15

16 hensigtsmæssig, således at tempo og fremdrift er afstemt efter produktionens præmis og formål, og tilskueren involveres efter hensigten. Produktionen skal afspejle, at der er arbejdet med dramaturgien. Valget af udtryksmidler, herunder redigering og lydside skal afspejle bevidsthed omkring arbejdet med produktionens struktur. Produktionen skal vise, at eksaminanden har arbejdet med omhu ved optagelse og redigering. Produktionen skal således have skarpe og velkomponerede billeder, der viser et bevidst arbejde med placering af kameraet, og hvor der er tænkt over lys, farver, rum og bevægelse, samt en lydside hvor der er arbejdet med afstemningen af de enkelte lydspor i forhold til hinanden og med lydens funktion og niveau i forhold til billedet. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 16 Mediefag C 16