NYHEDSBREV. Marts 2008 Blad 748. Høringssvar vedr. vejledningsloven

Transkript

1 Marts 2008 Blad 748 Høringssvar vedr. vejledningsloven Fortsat dynamisk udvikling Forsøg BKF tilslutter sig i vores høringssvar lovforslagets intentioner i forhold til, at uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledningen yder en sammenhængende og professionel vejledning af de unge fra grundskolen over ungdomsuddannelserne til videregående uddannelser. Desuden fremhæver vi i høringssvaret det positive i forberedelsen af dette lovforslag gennem Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af vejledningsreformen fra 2003 og gennem nedsættelse af to arbejdsgrupper i forlængelse af anbefalingerne fra Danmarks Evalueringsinstitut. BKF er positiv over for en dynamisk udvikling på vejledningsområdet, og overfor forsøgs- og udviklingsmuligheder på området med henblik på øget effekt af vejledningsindsatsen.. BKF lægger vægt på, at forsøgene skal være fagligt bæredygtige, hvilket også må ses i sammenhæng med målsætningen for hele kommunalreformen. "Frikommuneforsøgene" kan stimulere udviklingen på det øvrige vejledningsområde, idet vi dog mener, der fortsat skal lægges vægt på at vejledningstiltagene er institutionsuafhængige. I lovforslaget lægges op til flere mentorordninger på uddannelsesområdet, hvilket vi er positive overfor, men vi gør også opmærksom på, at mentorer og vejledere ofte har forskellige roller, og at mentorer derfor ikke uden videre og i alle henseender vil kunne erstatte vejledere. Afbureaukratiseringsudvalg Udvalget vedrørende afbureaukratisering har holdt sit andet møde, hvor udvalgets arbejdsområder blev nærmere indkredset. Udvalgets arbejde opdeles i to faser, og i første fase af arbejdet vil følgende emner indgå: Elevplaner og samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan Kvalitetsrapporter PPR-vurderinger ved visse former for henvisning til specialundervisning samt ved fritagelse for prøver og test (herunder med inddragelse Danske Handicaporganisationers synspunkter) Fraværsindberetninger Lokal organisering (frihed til at organisere undervisningen) På det næste møde vil elevplaner og samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan være emnet.

2 Marts 2008 Blad 749 Skolerådets beretning Social korrektion Den 26. februar holdt Skolerådet sit ordinære møde vedrørende drøftelse af Formandskabets beretning. Både formandskabets beretning og kommentarerne fra de forskellige medlemmer af Skolerådet kan læses i sin helhed på Skolerådets formandskab gjorde i sin beretning status over det forløbne år og kom med en række fremadrettede anbefalinger. I forbindelse med beretningen fremlagde formandskabet en større undersøgelse vedrørende den sociale baggrunds betydning for elevernes præstationer i skolen, og i forlængelse heraf foreslår formandskabet at Undervisningsministeriet tager initiativ til, at der fremover offentliggøres korrigerede karaktergennemsnit. I Sverige har man flere års erfaring med en sådan model, som kan være med til at sætte fokus på selve undervisningseffekten. Beretningen fokuserer derudover meget på, at den sociale baggrund fortsat vejer tungt i uddannelsessystemet. BKF tilslutter sig anbefalingen vedrørende social korrektion og er enig i, at der er behov for mere viden i forhold til, hvordan vi kan mindske den sociale baggrunds betydning Resultater for flygtninge og indvandrere Resultaterne for indvandrere og efterkommere er fortsat ikke gode nok, og formandskabet peger på, at der er behov for en dynamisk udviklingsstrategi, der afprøver mange forskellige typer af indsatser. Børne- og Kulturchefforeningen er meget enig, også ud fra den betragtning, at de problemfelter, der viser sig, er så forskellige, og det er løsningerne dermed også nødt til at være. BKF er måske ikke ganske enig med formandskabet i vejen frem på dette område, men at der er behov for kommunale strategier er tydeligt. Viden om specialpædagogik BKF mener Endelig beskæftiger formandskabet sig i beretningen med den manglende viden om specialundervisning og behovet for en nyorientering af den specialpædagogiske bistand både begrebs- og indholdsmæssigt og med hensyn til afklaring af grænserne mellem undervisningsdifferentiering og specialpædagogisk bistand. Børne- og Kulturchefforeningen er enig i behovet for en nyorientering og for en begrebsafklaring i forhold til den specialpædagogiske bistand. BKF er også enig i nødvendigheden af at se på samspillet mellem almenundervisningen og specialundervisningen, hvilket også er et af fokusområderne i Partnerskab om Folkeskolen. Formandskabet lægger på dette område op til en meget omfattende dataindsamling, og her er Børne- og Kulturchefforeningen både betænkelig og uenig. Det er ikke ganske klart, hvad en sådan afdækning skal bruges til og en mere frugtbar indfaldsvinkel kunne være, hvilke mål man forfølger, hvilke redskaber og metode man

3 Marts 2008 Blad 750 bruger, og hvad der kommer ud af det. Generelle bemærkninger Formandsberetningen er spændende og vedkommende læsning, men undertiden bliver en del anbefalinger lidt upræcise i deres adressering, og beretningen forekommer undertiden uklar i forhold til de styringskoncepter de forskellige kommuner gør brug af. Det kommunale politiske niveau bliver lidt usynligt i formandskabets beretning, og det virker i nogle tilfælde ikke ganske klart, hvilket grundlag anbefalingerne til skoleniveauet bygger på. Forslag til ændring af folkeskoleloven vedrørende præcisering af ansvarsforholdene og større frihed m.v. I BKF - nyt februar blev det omtalt, at der arbejdes med en lovændring vedrørende skolestruktur. Samme lovforslag indeholder også elementer vedrørende en tydeliggørelse af ansvarsfordeling i folkeskolen. Lovforslaget har endnu ikke været sendt til høring, men BKF er opmærksom på, at Skole og Samfund lægger op til drøftelser i forhold til dette lovforslag. Lovforslaget tages desuden op på et ekstraordinært møde i Skolerådet den 6. marts. I forhold til præcisering af ansvarsforholdene er der tale om meget små ændringer i lovteksten, og der er ikke tale om, at der sker ændringer i fordelingen af ansvaret mellem de forskellige områder sammenlignet med i dag. Skolebestyrelsen Tydeliggørelse Skoleledelsen Pædagogisk ledelse Skolebestyrelsen skal også fremover have mulighed for at udtale sig i forbindelse med ansættelse af leder og lærere, men det bliver præciseret at skolebestyrelsen tilsyn ikke omfatter personsager, hvilket heller ikke er tilfældet i dag. Der er tale om en tydeliggørelse en præcisering, idet personalesager aldrig har været skolebestyrelsens anliggende, hvilket hidtil har fremgået indirekte ved, at kommunalbestyrelsen har ansættelses- og afskedigelseskompetence og at skolens leder træffer alle beslutninger vedrørende personalet. Det forhindrer på den anden side ikke, at man som skolebestyrelse kan bliver orienteret, - ganske som i dag. Lovforslaget har desuden affødt en del drøftelse i forhold til præciseringen af skolelederens ansvar. I bemærkningerne til loven fremgår det, at intentionen med ændringerne er en forenkling og en tydeliggørelse. Præciseringerne tydeliggør, at den pædagogiske ledelse tillægges skolelederen som en egentlig selvstændig ledelsesbeføjelse, ud fra en almindelig kommunalretlig grundsætning om, at kommunalbestyrelsen ikke kan give instruktioner med hensyn til varetagelse af en opgave, der kræver særlig faglig kundskab.

4 Marts 2008 Blad 751 I alle andre ledelsesopgaver gælder de almindelige over-/ underordnelsesforhold i den kommunale organisation. Sådan er det også nu, men i forslaget til lovændring har man forsøgt at præcisere, hvilket er med til at tydeliggøre ledelsens handlerum. Ændring i ansvarsforhold For detaljeret Et enkelt sted i lovforslaget er der tale om en ændring i de nuværende ansvarsforhold, idet fastlæggelse af mål og rammer for folkeskolens virksomhed ikke længere kan delegeres til et andet politisk udvalg. Det er underlagt samme delegationsforbud som kvalitetsrapporten, hvilket selvfølgelig hænger godt nok sammen, men som der alligevel kan være delte meninger om det fornuftige i. Lovforslaget indeholder en lang række mindre justeringer, hvor man de steder, hvor der er anvendt begrebet skolen går ind og præciserer, hvem i skolen der tænkes på. Det er en lille ændring, men denne præcisering er måske ikke nogen fordel. Her bliver lovgivningen måske for detaljeret og forskrivende. BKF`s forventninger til professionshøjskolerne Stærkere uddannelsesmiljøer Videnscentre Efter og videreuddannelse BKF har udarbejdet et notat om forventningerne til de nye professionshøjskoler. Notatet kan læses i sin helhed på men hovedpunkterne gengives her. Professionshøjskolerne skal som større og stærkere uddannelsesmiljøer sikre, at der er ressourcer til innovation og udvikling. Der skal fortsat være en geografisk spredning af uddannelsesstederne, men det er helt afgørende, at der også bliver et samarbejde og en arbejdsdeling inden for de enkelte fagområder/fakulteter. Højskolerne skal generere ny viden til de enkelte regioner og den enkelte kommune og bliver således vigtige regionale videnscentre. Professionshøjskolerne skal være særligt opmærksomme på kvalitetsudvikling af grund-, efter- og videreuddannelserne. Det er helt afgørende, at uddannelserne kan matche den udvikling der finder sted på de kommunale institutioner m.v. Højskolerne skal sikre på faglig og tværfaglig udvikling. De skal inspirere og udfordre de faglige miljøer og tilskynde til samarbejde på tværs af fagprofessionerne. Professionshøjskolerne skal medvirke til at styrke udbuddet af efter- og videreuddannelse over for den enkelte kommune og samarbejde med andre aktører herom. Højskolerne skal være offensive og fornyende med hensyn til deres uddannelsesstrategi.

5 Marts 2008 Blad 752 Professionshøjskolerne skal medvirke til at udvikle nye grunduddannelser og tiltrække nye uddannelser til det enkelte område. Professionshøjskolerne skal sikre en øget rekruttering af studerende til uddannelserne for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til de kommunale velfærdsområder og nye opgaver i kommunerne. Studie- og kulturmiljøer Partnerskaber I samarbejde med kommunerne skal studie-, kultur- og boligmiljø styrkes, således at professionshøjskolerne kan stå sig i konkurrencen med andre videregående uddannelser. Der skal indgås samarbejdsaftaler med universiteter og andre forsknings- og udviklingsmiljøer. Der skal indgås partnerskabsaftaler med kommuner, regioner og private virksomheder om praktik, innovation og efter- og videreuddannelse. Der skal indgås et forpligtende samarbejde mellem professionshøjskoler og erhvervsakademier, ligesom samarbejdet med private virksomheder er af stor betydning. Professionshøjskolerne skal være offensive i deres dialog med det omgivende samfund og med væsentlige aktører på området, hvilket skal afspejles i sammensætningen af uddannelsesudvalg og bestyrelse. Højskolerne skal medvirke til at udvikle den kommunale praksis, udfordre vanetænkning, hvor den findes og skabe ny viden. Nyt KL- udspil om dagtilbud I forbindelse med Børnetopmødet lancerede KL en ny publikation på dagtilbudsområdet. Publikationen konkretiserer på en god måde kommunalbestyrelsens ansvar for: Tilsyn og dialog Helhed og sammenhæng Trivsel, udvikling og læring samt Ledelse Læs mere på Kvalitetsrapporter på dagområdet BKF`s bestyrelse har i øvrigt drøftet et forslag til kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet udformet og udviklet af kommunerne. Dagtilbudsnetværket arbejder videre med ideen i den kommende tid. Mere herom i en senere udgave af BKF- nyt.

6 Marts 2008 Blad 753 Evaluering af "Kvalitet i dagtilbud" EVA - magasin om dagtilbud EVA har evalueret "Kvalitet i dagtilbud". 1. delrapport kortlægger de 84 første projekter. Læs mere på I forbindelse med KL`s børnetopmøde har EVA også udgivet et meget læseværdigt magasin om dagtilbudsområdet. Læs mere herom på eller bestil magasinet hos en boghandler. Nye publikationer fra servicestyrelsen Servicestyrelsen har udarbejdet en række nye og læseværdige publikationer på børne- og ungeområdet, bl.a. om VISO og om ungdomssanktionen. Læs under mappen publikationer på Satspuljemidler til unge og uddannelse Lige muligheder - styrket indsats over for udsatte børn og unge Satspuljepartierne er blevet enige om en række indsatsområder på det sociale område for de kommende år. Satspuljepartierne er enige om, at der skal sættes ind med en styrket indsats over for udsatte børn og unge. En væsentlig del af de lige muligheder er at styrke den tidlige indsats, de udsatte børn og unges netværk og indsatsen over for forældrene. Satspuljepartierne afsætter derfor 630 mio. kr. over 4 år, til en forebyggende og tidlig indsats over for udsatte børnefamilier samt en række initiativer, der styrker ressourcerne hos udsatte børn og unge. Opfølgning på anbringelsesreformen Ny håndbog om anbringelsesreformen Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en større kvalitet i den indsats børn og unge med særlige behov modtager. I den forbindelse er der enighed om, at der er behov for en opkvalificering af plejefamilierne, så de har bedre forudsætninger for at løfte opgaven. Desuden bliver Ankestyrelsens muligheder for at gribe ind over for kommunerne øget og der kommer bedre vejledning til kommunerne om tærsklen for tvangsanbringelser. Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 124 mio. kr. over 4 år til initiativerne. Velfærdsministeriet har udarbejdet en håndbog som opfølgning på anbringelsesreformen. Den skal fungere som en støtte til sagsbehandlerne i deres hverdag. Læs mere på Spørgeskema vedr. Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Lov 564 KL arbejder p.t. med en elektronisk spørgeskemaundersøgelse omkring kommunernes udgifter i forbindelse med Lov kommuner er involveret i undersøgelsen. Kontaktperson i BKF: Karl Erik Olesen

7 Marts 2008 Blad 754 Aftale om lærernes arbejdstid Som et led i det indgåede KTO-forlig har KL og DLF indgået en central rammeaftale til lokal udmøntning. Aftalen mellem KL og Lærernes Centralorganisation vil hvis den kan udmøntes lokalt efter BKF`s opfattelse gøre op med timetælleriet, hvilket vil betyde uendeligt meget for folkeskolens udvikling. Aftalen skal sikre større fleksibilitet, minimerer bureaukratiet og gøre op med timetælleriet. Ud over øget arbejdsglæde hos lærerne, vil aftale betyde større fleksibilitet og mere rum til ledelse. BKF bidrager gerne til den videre udmøntning af aftalen og håber, at de lokale parter vil lægge sig i selen for at sikre den lokale udmøntning. Se mere herom på eller Godt gang i UTAprojektet Der er godt gang i Ungdomsuddannelse til alle - aktiviteterne i kommunerne. I alt 38 kommuner er med i netværk I og II. Referencegruppen for projektet har været samlet til møde med KL og Undervisningsministeren og her understregede BKF: BKF-synspunkter At det var helt nødvendigt at opstille klare mål - og succeskriterier for den enkelte kommunes indsats i næste fase - her er UU en central part At kommunerne selv skal have øget fokus på de elever i folkeskolens overbygning, der ikke følger undervisningen i kortere eller længere tid At der kan være en modsætning mellem UTA`s målsætning om uddannelse til unge og beskæftigelsesregionernes udmeldinger om job på den korte bane. Jeg bad ministeren om at tage det op med Claus Hjort Tænk på tværs At vi har et generelt 20 % problem i samfundet også på andre områder (sundhed, kultur m.v.) BKF bad Undervisningsministeren om at se på snitfladen til Kulturministeriet og et ungeprojekt på dette område. BKF hilser med tilfredshed, at Velfærdsministeriets område - med opfølgning i forhold til de meget sårbare unge og satspuljemidlerne - er tænkt ind i projektet. Velfærdsministeriet orienterede om satspuljemidlerne til ungdomsuddannelserne. Referencegruppen drøftede samspillet og

8 Marts 2008 Blad 755 uddannelsesydelsen mellem VUC og Produktionsskoler, de forskellige forslag om mentorordninger (se andet sted i BKF-nyt) og de generelle økonomiske vilkår for ungdomsuddannelserne. Universiteter og seminarier skal samarbejde om læreruddannelser 4 afgørende faktorer Regeringen har d. 28. februar besluttet, at der skal foretages et udredningsarbejde omkring supplerende læreruddannelser. "Vi skal udnytte alle muligheder for at få flere og endnu bedre lærere. Et samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler skal trække på det bedste fra de to verdener, som hidtil har levet for adskilt fra hinanden: På den ene side professionshøjskolernes ekspertise baseret på den tætte kontakt med folkeskolen, dens fag og viden om undervisning af små elever. På den anden side universiteternes forskning og faglige styrke", siger Bertel Haarder i en pressemeddelelse herom. Undervisningsministeren understreger, at for ham er følgende afgørende: 1. At universiteter får mulighed for at medvirke til at styrke tilgangen til læreruddannelsen og sikre dennes tilknytning til forskning 2. At alle seminarier og ikke kun nogle få får glæde af samarbejde med relevante universiteter 3. At alle læreruddannede får mulighed for på to år at kvalificere sig til at blive gymnasielærere på et universitet. Dermed opfattes læreruddannelsen ikke som en blindgyde, der kun fører til én profession 4. At universitetsbachelorer får tilsvarende mulighed for at få lærerkompetence på en professionshøjskole. Det fremgår af regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund, at der skal etableres supplerende læreruddannelser. Regeringen fastslår, at der skal ske udbud af forskningsbaserede læreruddannelser fra 1. september Rammer for arbejdsgruppen Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Finansministeriet opstiller de overordnede rammer for udvikling af supplerende læreruddannelser, herunder forskningsbaserede læreruddannelser, med henblik på Akkrediteringsrådets akkreditering og godkendelse, jf. regeringsgrundlaget. Udformningen af disse rammer skal også ske under hensyntagen til de frihedsgrader, som gælder for udviklingen af forskningsbaserede uddannelser.

9 Marts 2008 Blad 756 I den forbindelse skal blandt andet følgende afklares: Samarbejdet mellem universiteter og professionshøjskoler med henblik på at understøtte en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i uddannelsessektoren. Præcedensskabelse i forhold til andre mellemlange uddannelse Professionsbacheloruddannede læreres adgang til kandidatuddannelser. Den videre proces Videnskabsministeriet igangsætter i samarbejde med Undervisningsministeriet og Finansministeriet arbejdet med udformningen af de overordnede rammer. Af hensyn til den videre proces frem mod udbud af forskningsbaserede læreruddannelser med start den 1. september 2009 skal arbejdet med udformningen af de overordnede rammer være afsluttet senest den 1. juni Relevante parter herunder aftagere, professionshøjskoler og universiteter inddrages i arbejdet med at formulere de overordnede rammer. BKF mener BKF ser positivt på et bredere udbud af læreruddannet arbejdskraft. Det er dog afgørende: At udbuddet af de supplerende læreruddannelser sker i et samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter At der ikke opstår yderligere signalforvirring om udbuddet af læreruddannelser med den konsekvens, at færre vælger at blive lærer At der sker en øget tilgang til læreruddannelserne som helhed At de lærere der uddannes har reelle forudsætninger for at forestå undervisningen i folkeskolen At relevante aftagerinteresser og Følgegruppen for læreruddannelsen inddrages i det tværministerielle udredningsarbejde. Læs mere på AKF-rapport om skolen AKF har udviklet et nyt værktøj til at sammenligne karaktererne mellem landets folkeskoler. De nye beregninger viser, at kun få skoler klarer sig betydeligt bedre eller betydeligt dårligere end gennemsnittet af skolerne. Langt de fleste klarer sig gennemsnitligt. Læs mere på

10 Marts 2008 Blad 757 Konference om kulturel mangfoldighed Den 9. april 2008 kl afholder Undervisningsministeriet og UNESCO-Nationalkommissionen konferencen Kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog Konferencen foregår i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, 1448 København K og afholdes i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Ungdomsbyen. Børn og unge på banen - som aktive lokale medborgere Børnerådet holder inspirationskonference for kommunale beslutningstagere Tid: Mandag den 5. maj 2008 Sted: Eigtveds Pakhus, København Der bliver blandt andet mulighed for at møde: - Opvækstkoordinator Kjell Lillestøl fra Porsgrunn Kommune, Norge - Barnombudsmann Lena Nyberg, Sverige - Formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen - Direktør i Gribskov Kommune Inger Marie Vynne Reserver datoen nu Tilmelding fra medio marts 2008 på BKF`s sekretariat: Børne- og Kulturforvaltningen Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax bkf@bkchefer.dk