Kompendium i Naturvidenskabeligt Grundforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium i Naturvidenskabeligt Grundforløb"

Transkript

1 Kompendium i Naturvidenskabeligt Grundforløb Egå Gymnasium 2007 NV Forløb 3 Lys og farver Navn: Klasse:

2 Egå Gymnasium 2007 side 2 af 46

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 NV Forløb 3: Indledning Lys og farver... 5 Lektionsplan... 7 Retningslinier for fremstilling af PowerPoint præsentation... 9 Journalark til eksperiment: Afbøjning af lys i optisk gitter...11 Øvelsesvejledning: Forsøg med farver Virtuelle eksperimenter...13 Øvelsesvejledning: Forsøg med farver additiv og subtraktiv farveblanding...15 Stråling og albedo...17 Drivhuseffekten...18 Hvorfor varierer klimaet...19 Tilbagekoblinger...21 Øvelsesvejledning: Refleksion og absorption af lys...23 UV-stråling (optakt til teksten: Solstråling og hudfarve)...27 Solstråling og hudfarve...29 Øjet...39 Øvelsesvejledning: Undersøgelse af øjet ved dissektion...43 BILAG 1 Observationsark...45 BILAG 2 - Resultatark...46 Egå Gymnasium 2007 side 3 af 46

4 Egå Gymnasium 2007 side 4 af 46

5 NV Forløb 3: Indledning Lys og farver Hvorfor har tingene omkring os farver? Hvordan sanser vi lys og farver? Hvilke informationer ligger gemt i lyset fra en stjerne? Hvilke praktiske anvendelsesmuligheder har lys og farver? I årets sidste NV forløb vil vi forsøge at besvare disse spørgsmål, og mange andre indenfor emnet Lys og farver. De enkelte fags bidrag Kemi: atommodeller, flammefarver og store farvede molekyler. Naturgeografi: Albedo, refleksion, bjergartesbetemmelse, polarisation. Fysik: bølgemodel for lys, spejling, brydning i linser, optisk gitter, spektroskopi, farveblandinger. Biologi: øjets anatomi og funktion, dissektion af øje. Skriftligt arbejde Rapport over eksperimentelt arbejde. Udarbejdes som en PowerPoint præsentation med noter. Udarbejdes individuelt. Videntest udformet som en Multiple Choice test, denne test, der dækker hele NV forløbet afvikles i forbindelse med den sidste NV lektion (NV34). Evaluering af det samlede NV forløb Uddrag af Undervisningsministeriets NV lærerplan: Det naturvidenskabelige grundforløb afsluttes med et skriftligt produkt, som eleverne udarbejder individuelt. Det skriftlige produkt skal omfatte behandling af praktiske undersøgelser. Evalueringen foretages på baggrund af det skriftlige produkt og en kort, faglig samtale med eleven under det afsluttende forløb. Den afsluttende faglige samtale efter NV ligger i uge 44. Dagen før jeres samtale får I at vide hvilket NV forløb og hvilket eksperiment I skal fokusere på. Opgaverne udleveres på kontoret lige når I får fri, de elever der skal op mandag i uge 44 vil få tilsendt deres opgaver via FC søndag eftermiddag. Inden den faglige samtale (altså i løbet af den eftermiddag og aften hvor I får opgaven udleveret) skal lave et skriftligt produkt i form af en PowerPoint (dem der ikke har PowerPoint kan downloade et tilsvarende gratis program som hedder Presenter som er en del af OpenOffice pakken der kan downloades fra Sådan forløber samtalen Den faglige samtale starter med at du fremlægger din PowerPoint. Denne del af samtalen vil tage ca. 5 min. Herefter vil den lærer du er til samtale hos begynde at spørge ind til det faglige stof i din præsentation og I kan komme ind på flere emner der har været behandlet i NV forløbet. Denne del er der ligeledes afsat ca. 5 min. til, så i alt varer den afsluttende faglige samtale ca. 10 minutter pr. elev. Herefter er der et par minutter hvor læreren vurderer din karakter i NV. Bedømmelsen I bedømmelsen af den faglige samtale lægges der vægt på, at du kan: gøre rede for forløbets formål, gøre rede for udførelsen af de praktiske undersøgelser, beskrive og analysere de opnåede resultater/data, inddrage teoretiske overvejelser, anvende faglige begreber korrekt, vurdere og perspektivere de opnåede resultater. Egå Gymnasium 2007 side 5 af 46

6 Disse bedømmelseskriterier skal du altså have i baghovedet når du laver din PowerPoint, da det jo er den du skal tage udgangspunkt i under dit oplæg. Du får én karakter for hele NV forløbet. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af indtrykket fra den afsluttende samtale samt resultatet fra videntesten. Du får karakteren oplyst med det samme og karakteren optræder på karakterarket sommer 1.g. Dette er dit ansvar Det er dit ansvar, at hente opgaven på kontoret inden du går hjem og inden kontoret lukker - dagen før samtalen, orientere dig om tid og sted for samtalen samtidig med at du får opgaven udleveret på kontoret, at møde i god tid til samtalen, dvs. 20 min før samtalen og lige udenfor lokalet hvor samtalen skal foregå, medbringe din PowerPoint på usb stik, egen computer eller CD, have en sikkerhedskopi sendt til din mailbox på FirstClass, åbne din PowerPoint på "eksaminations"-pc udenfor lokalet senest 10 min før du skal fremlægge (til hvert samtale-lokale knytter skolen to bærbare pc'ere som kan benyttes hvis du ikke har din egen med) - så du er helt klar, lade være med at vise din PowerPoint til andre elever, idet dette betragtes som snyd, hvis du benytter en af skolens bærbare, så slette din PowerPoint når du er færdig med samtalen og give computeren videre til den næste, forlade området når du har fået din karakter. Egå Gymnasium 2007 side 6 af 46

7 Lektionsplan NV Forløb 3: Lys og farver Kære elev. Så er vi nået frem til de sidste NV forløb og starter her med lektion nr. NV25. Lektion Lektie nr. fag 25 Fy s i FysikABbogen 1 eller: s i FysikCbogen Bølger I dette kompendium: Hvordan læses lektien Studielæsning Indhold Kompetencer Elevtid til skr. opg. Introduktion til Faglige: kunne bølgerfænomener beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og falsificere enkle hypoteser s Retningslinjer for PowerPoint præsentation 26 Fy s.209, , i FysikABbogen 1 eller s i FysikCbogen Lys Studielæsning Undersøgelse af afbøjning af lys i optisk gitter, bølgelængder for lysets farver. Faglige: kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener Faglige: kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og behandle dem med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge Rapport (3t): 1.s, 1.t, 1.v, 1.x, 1. y og 1.z. Rapporter er individuelle og afleveres onsdag i uge 43. I får nærmere besked. 27 Fy s i FysikABbogen 1 eller s i FysikCbogen Lysets farver Studielæsning Den ene halvdel laver øvelser i et virtuelt farvelaboratorium på Internettet - den anden halvdel laver eksperimentel undersøgelse af farveblandinger, der byttes i lektion 28 Fy. Demonstration af spektrometer. Opsamling på forløbet. Faglige: kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener 28 Fy s i FysikABbogen 1 eller s i FysikCbogen Lysets farver Studielæsning Den ene halvdel laver øvelser i et virtuelt farvelaboratorium på Internettet - den anden halvdel laver eksperimentel undersøgelse af farveblandinger, der byttes i lektion 28 Fy. Demonstration af spektrometer. Opsamling på forløbet. Faglige: kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener Journaler for lektion forevises ved lektionens slutning Ng I dette kompendium: Studielæsning Dobbelttime: Øvelse i at bestemme Elektronisk dataopsamling og Rapport Egå Gymnasium 2007 side 7 af 46

8 Lektion nr. fag Lektie s. 17 Stråling og albedo s.18 Drivhuseffekten s Hvorfor varierer klimaet s Tilbagekoblinger Hvordan læses lektien Indhold Kompetencer Elevtid til skr. opg. overfladers egenskab i behandling. (3t): forbindelse med Forberedelse efter 1.a, 1.b og refleksion og lærerens 1.c. absorption. anvisninger. Herunder relationer til Formidlig og albedo, drivhuseffekt presentation. Rapporter er og klimaændring. individuelle og afleveres onsdag i uge 43. I får nærmere besked. Øvelsesvejledning: s Refleksion og absorption 31 Ng I dette kompendium: Studielæsning UV-stråling (baggrundsviden) Faglige: Iagttagelse og beskrivelse. s UV-stråling Solstråling og hudfarve Faglige: Lytte til oplæg og foredrag. s Solstråling og hudfarve 32 Bi I dette kompendium: s Øjet Normallæsning Gennemgang af øjets anatomi og funktion Faglige: At kunne se sammenhæng mellem form og funktion Øvelsesvejledning: s Undersøgelse af øjet ved dissektion Eksperimenter Journalskrivning Faglige: Praktisk at kunne gennemføre eksperimenter Journaler forevises ved lektionens slutning 33 Ke Der er ingen lektie Små demonstrationseksperimenter af flammefarver og absorbsion af lys i opløsninger af farvede stoffer. 34 Bi/Ke Videntest: 30 min Multiple choice Rapporter retur Sidste informationer om den afsluttende samtale. Egå Gymnasium 2007 side 8 af 46

9 Retningslinier for fremstilling af PowerPoint præsentation Til den afsluttende faglige samtale i NV forløbet skal I fremstille en PowerPoint præsentation (PP) der skal bruges under den mundtlige fremstilling af jeres emne. Vi skal derfor i dette NV Forløb 3 prøve at lave en PP og de rapporter I skal aflevere i enten fysik eller naturgeografi skal derfor udarbejdes som PP med tilhørende noter til hvert dias (laves også i PowerPoint programmet). Hvis du ikke har Microsoft Office pakken med programmet PowerPoint kan du gratis downloade et tilsvarende program som hedder Presenter. Presenter er en del af OpenOffice pakken som kan downloades fra Hvis du har brug for en introduktion til brugen af programmet kan du finde en introduktion her introduktionen omhandler både hvordan du laver dine dias, hvordan du vælger layout og hvordan du tilføjer noter til hver enkelt dias. PowerPoint og foredrag hænger sammen Når du skal lave en PP præsentation vil det oftest være sådan at du skal bruge den i forbindelse med en fremlæggelse eller et foredrag og indholdet i din PP er derfor tæt knyttet forløbet af din fremlæggelse eller foredrag. I NV Forløb 3 kommer du ikke til at træne selve fremlæggelsen, men du skal altså forestille dig at du skulle lave en fremlæggelse, når du laver din PP i dette forløb. Noterne du skal lave til denne rapport er tænkt som en erstatning for en mundtlig fremstilling. Du skal altså i noterne gøre nærmere rede for indholdet på det enkelte dias. Til den afsluttende faglige samtale efter hele NV forløbet skal du til gengæld bruge din PP i forbindelse med din fremlæggelse. Her er der ikke noget krav om at du skriver noter til hver enkelt dias, men det kan være en god hjælp når du udarbejder din PP. De følgende retningslinier er ment som vejledning til hvorledes du kan fremstille dine PP præsentationer. Det forventes ikke at alle retningslinjerne overholdes, de er mere ment som en hjælp til at få struktureret præsentationen. Indholdet i din PowerPoint Din PP i såvel NV Forløb 3 som den til den afsluttende faglige samtale bør som minimum indeholde følgende dias: 1. Titel Dette dias indeholder en hovedtitel og en undertitel. Du kan bruge hovedtitlen til at beskrive dit emne (hvilket NV Forløb) og undertitlen til at beskrive dit fokus (dit eksperiment). 2. Foredragets struktur Dette dias skal bare være en punktopstilling med overskrifterne på alle dine dias i din PP. Du bruger dette dias til at give dine tilhørere et overblik over strukturen i dit foredrag. 3. Formål Dette dias skal du bruge til kort at redegøre for problemformuleringen i dit eksperiment og formålet for det NV forløb eksperimentet var en del af. 4. Metode Med udgangspunkt i dette dias skal du give et resume af metoden. Dette skal endelig ikke være en punkt for punkt gennemgang af fremgangsmåden. Forsøg at besvare spørgsmålene: Hvad gjorde I faktisk i jeres eksperiment? Hvad forsøgte I at fremstille/måle/undersøge/vise og hvordan? Vis evt. en skematisk figur af måleopstillingen som forklares uden at gå i unødvendig detalje. Og husk altid at du under dette punkt skal redegøre for variabelkontrol. Egå Gymnasium 2007 side 9 af 46

10 5. Efterbehandling Afhængigt af dit eksperiment kan det være nødvendigt at dette punkt beskrives med mere end et dias. Udvælg de vigtigste resultater og præsenter dem på en overskuelig form. Når en graf fremvises bør man altid nævne hvad der er på akserne og eksplicit forklare hvad det er grafen viser og hvad man kan lære af det. 6. Diskussion Forhold dig til dine resultater. Viste de hvad du forventede? Hvad lærte du? Kunne noget have været gjort bedre eller anderledes? Hvis du havde haft mere tid, hvad ville du så have gjort? Brug også dette punkt til at perspektivere dit eksperiment til hele det NV forløb det er en del af. 7. Konklusion Dette er det sidste dias i din præsentation. Kom med en afrunding. Træk de væsentligste pointer/resultater frem igen og slå dem fast. Var emnet interessant? Gode råd om diaslayout Vælg et ens layout på alle dias ord pr. dias. Tekst og figurer letforståelig og læsbar. Tekststørrelse 16 36, evt. med fed. Flere simple figurer er bedre end én kompleks. Hvis dine data kan vises med en graf så er det oftest mere overskueligt end en tabel. Når du viser grafer, så husk læselige titler og enheder på akserne. Tabeller, sørg for at de er overskueligt opstillet og at der ikke er flere data end at man nemt kan overskue dem. Figurer og tabeller følges af en forklarende tekst. Undgå brug af rød som skriftfarve, da dette kan være svært at se. Gode råd til den mundtlige fremlæggelse At huske sit oplæg Man skal øve sig i at fremføre sit oplæg, så man bliver fri af manuskriptet. Man kan fremhæve hovedpunkterne i manuskriptet, så man med et hurtigt blik kan finde tråden igen, eller man kan skrive hovedpunkterne over på talekort. Tag tid på oplæggets varighed! At fremføre oplægget De vigtigste råd til oplægsholderen kan sammenfattes i ti punkter: Tal tydeligt og langsomt der er ingen grund til hastværk Variér tempo og stemmestyrke Stå rank og afslappet, og undgå nervøse bevægelser Se på publikum Tal frigjort af manuskriptet Anvend naturligt talesprog Beskriv figurerne grundigt (titler, akser og enheder) Undgå at bladre i dine dias lav hellere et ekstra Hold tiden (plus/minus 10 %) Afslutningen skal hjælpe tilhørerne med at fastholde pointerne Egå Gymnasium 2007 side 10 af 46

11 Journalark til eksperiment: Afbøjning af lys i optisk gitter Titel Problemformulering (beskriv kort og præcist hvad det er I vil undersøge): Forventninger (hvilken sammenhæng forventer I at se og hvorfor, prøv at forklare jeres hverdagsforestilling): Materialer/apparatur (skriv en liste over de ting I vil bruge til forsøget): Måleprincippet (beskriv kort og gerne med tegning hvordan I vil udføre forsøget, og I skal argumentere for variabelkontrol): Egå Gymnasium 2007 Lektion NV 26 side 11 af 46

12 Fremgangsmåden (forklar med tekst og tegning alt hvad I gjorde, også det I gjorde forkert og det i lavede om): Resultater: Konklusion: Egå Gymnasium 2007 Lektion NV 26 side 12 af 46

13 Øvelsesvejledning: Forsøg med farver Virtuelle eksperimenter På hjemmesiden findes en række virtuelle eksperimenter til Fysik. Under Lyd og lys findes f.eks. farveaddition og subtraktion samt Farve-TV. 1. Farveaddition og subtraktion Genfortæl kort for hinanden, hvordan synsindtrykket dannes ved additiv og ved subtraktiv farveblanding. Eksperimentér med de to typer farveblanding. Noter for alle farverne, hvordan de kan blandes ved additiv og subtraktiv farveblanding. Brug nedenstående skema (Bemærk at det ikke er alle kombinationer der kan testes via de virtuelle eksperimenter, ved de kombinationer der ikke er mulige at teste sætter du blot et X): Additiv Gul Magenta Cyan Rød Blå Grøn Gul Magenta Cyan Rød Blå Grøn Subtraktiv Gul Magenta Cyan Rød Blå Grøn Gul Magenta Cyan Rød Blå Grøn Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 13 af 46

14 Prøv at besvare nedenstående spørgsmål ud fra din viden om additiv og subtraktiv farveblanding: Forklar hvorfor en additiv farveblanding af gul og blå giver hvid. Forklar hvorfor hvidt lys ses som rødt, hvis man med et filter fjerner cyan. Hvad ses, når man fra hvidt lys med filtre fjerner både cyan og magenta? 2. Farve -TV Prøv dette virtuelle eksperiment og forklar derefter kort, hvordan fjernsynsskærmen på et farve-tv virker: Fremkommer farverne ved additiv eller subtraktiv farveblanding? Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 14 af 46

15 Øvelsesvejledning: Forsøg med farver additiv og subtraktiv farveblanding 1. Forsøg med farvefiltre UDSÆT IKKE FARVEFILTRENE FOR LYSET FRA BOKSEN LÆNGERE END NØDVENDIGT! a) Anbring et rødt og et grønt filter i lysboksens sideriller, så lyset med spejlene kan rettes mod den hvide flade. Det direkte lys fra boksen afskærmes. Prøv også med et grønt og et blåt filter og bagefter med et blåt og et rødt filter. Forklar, hvad der ses: Fjern til sidst afskærmningen foran og sæt det grønne filter i i stedet (det blå og det røde filter skal stadig sidde i siderillerne). Hvilken farve fremkommer nu? Er der tale om addition eller subtraktion af farver? b) Nu skal I undersøge, hvorledes farvede genstande opfattes i farvet lys. Til forsøget skal du bruge en lysboks, strømforsyning, farvefiltre og farvede stykker plastic. Undersøgelsen skal foregå i mørke, da selv en smule lys fra et vindue vil forstyrre dine resultater. En person udnævnes som testperson den som skal observere. Lysboksen tilsluttes maks. 12 V. Et farvet filter indsættes i lysboksens ene ende (ikke den ende med linsen). Lys fra sprækker i lysboksen dækkes til med et klæde. En anden person blander tilfældigt de farvede plader. Rækkefølgen noteres ned på Bilag 1 (findes sidst i dette kompendium). Herefter sætter personen pladerne ind i lyset, og testpersonen fortæller, hvilken farve vedkommende ser (og ikke hvad han hun tror den er). Svaret noteres også på Bilag 1. Herefter skiftes farvefiltret, pladerne blandes på ny, rækkefølgen noteres ned, og proceduren gentages igen. Når der er foretaget målinger for alle filtrene, skal observationerne overføres til resultatarket (Bilag 2, sidst i kompendiet). Kan I forklare observationerne? Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 15 af 46

16 Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 16 af 46

17 Stråling og albedo Side 150 fra Naturgeografi - Jorden og mennesket af Jytte Agergaard m. fl., Geografforlaget, Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 17 af 46

18 Drivhuseffekten Side 151 fra Naturgeografi - Jorden og mennesket af Jytte Agergaard m. fl., Geografforlaget, Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 18 af 46

19 Hvorfor varierer klimaet Figur taget fra Gyldendals bog om vejret s Viser temperaturvariationerne samt kontinentaldriften op gennem tiden. Figur taget fra Gyldendals bog om vejret s Viser Kvartærtiden i større detalje end på figuren ovenfor. Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 19 af 46

20 Side 169 fra Naturgeografi - Jorden og mennesket af Jytte Agergaard m. fl., Geografforlaget, Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 20 af 46

21 Tilbagekoblinger Side 170 fra Naturgeografi - Jorden og mennesket af Jytte Agergaard m. fl., Geografforlaget, Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 21 af 46

22 Side 171 fra Naturgeografi - Jorden og mennesket af Jytte Agergaard m. fl., Geografforlaget, Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 22 af 46

23 Øvelsesvejledning: Refleksion og absorption af lys Ville du få det køligere hvis du havde en mørk eller en lys t-shirt på på en varm solskinsdag? Et objekts farve og tekstur har indflydelse på hvor meget strålingsenergi det absorberer eller reflekterer. Hver farve reflekterer en bestemt mængde lys og absorberer resten som varmeenergi. Mængden af reflekteret lys kaldes farvens lys-refleksionsværdi eller albedo. Mørke farver med lav albedo reflekterer kun lidt lys, mens de absorberer meget varmeenergi, og lyse farver med høje albedoværdier reflekterer en masse lys og absorberer kun lidt energi. Mennesker i varme, solrige regioner køber oftere biler i lyse farver, fordi de ikke bliver varmet ligeså meget op som biler i mørke farver. Mange slags husmaling har en fastsat albedoværdi, som kan guide forbrugere, når de vælger farve til deres hjem. Da jordens overflade er sammensat af mange forskellige farver og teksturer, bliver den opvarmet ujævnt. Sne, is og skyer reflekterer en masse energi tilbage i rummet, mens grønne skove og vegetationsrige områder absorberer energi. I dette eksperiment skal du undersøge sammenhængen mellem forskellige farvers procentvise refleksion og temperaturændringen på grund af absorption. Du skal måle den reflekterede mængde lys fra papirstykker i forskellige farver ved at bruge en lys-sensor og beregne refleksionen i procent. Du skal også måle, hvor meget temperaturen ændrer sig på grund af absorption i luften under papiret ved at bruge en temperatur-probe. Mål I dette eksperiment skal du: Bruge en lys-sensor til at måle mængden af reflekteret lys Beregne den procentvise refleksion af papir med forskellige farver Bruge en temperatur-probe til at måle den absorberede energi fra lys Materialer Computer Vernier LabPro LoggerPro Lyssensor Temperaturprobe 4 cm sugerør Lampe og 150 w klar pære Sølvpapir Hvidt papir Sort papir To andre stykker farvet papir Stativ To klemmer Tape Lineal Figur 1 Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 23 af 46

24 Fremgangsmåde 1. Klargør sensorerne til dataopsamling. a. Tape sugerøret fast til bordet som vist på figur 1. b. Før temperaturproben ind i sugerøret så langt som det kan komme. Se efter, at spidsen af temperaturproben ikke rører ved bordet. c. Pladser det hvide papir over temperaturproben. d. Brug klemmen til at sætte lyssensoren fast på stativet ca. 5 cm over papiret som vist på figur 2. Lyssensoren skal indstilles på lux. e. Sæt lampen op, så pæren sidder ca. 10 cm over papiret. Figur 2 2. Tilslut lyssensoren i Channel 1 og temperaturproben i Channel 2 på LabProen. 3. Klargør computeren til dataopsamling ved at åbne programmet LoggerPro 3.3 (det ligger under start\programmer\vernier software). Når programmet er indlæst, åbn da filen 23 Reflect and Abs Light som ligger i mappen Earth science with Computers. 4. Tænd lampen. Tryk Collect for at starte dataindsamlingen. Noter starttemperaturen. 5. Når dataopsamlingen er færdig, noter da slut-temperaturen. Klik på Illuminationsgrafen for at vælge den. (Den øverste). Klik på statistikknappen, og klik derefter OK for at få vist en statistikboks for første dataopsamling. Noter den gennemsnitlige lysrefleksion (i lux). Lux er standard-enheden for lys-illumination. Klik på temperatur-grafen for at vælge den. Klik på statistikknappen og klik OK. Verificer minimum og maksimum-værdierne for temperaturen. 6. Gentag trin 4 og 5 for sort papir og sølvpapiret. Hvis der er tid, foretag da også undersøgelsen med andre papirfarver. Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 24 af 46

25 Data Farve Hvid Sort Sølvpapir Start-temperatur (ºC) Slut-temperatur (ºC) Temperaturændring (ºC) Refleksionsværdi (Lux) Procent refleksion % % 100 % % % Databehandling Svarene på nedenstående spørgsmål skal samles i en powerpoint-præsentation med noter, som skal afleveres senest torsdag d på mail til din Naturgeografilærer 1. Subtraher for at finde ændringen i temperatur for hver papirfarve. 2. Hvilken farve havde den største temperaturstigning? 3. Hvilken farve havde den laveste temperaturstigning? 4. Solfangere kan bruges til at absorbere solens stråling og ændre det til varme. Hvilken farve ville fungere bedst i solfangere? Forklar. 5. Beregn den procentvise refleksion for hver papirfarve ved at bruge sammenhængen: a. % refleksion = refleksionsværdien for papir/refleksionsværdien for sølvpapir x 100 b. Udfyld nederste linie i ovenstående skema på baggrund af ligningen. 6. Hvilken farve har den højeste refleksion? 7. Hvilken farve har den laveste refleksion? 8. Hvilken sammenhæng ser du mellem procentvis refleksion og temperaturændring? 9. Hvilke typer overflader giver sandsynligvis en planet en høj refleksion? Forklar. Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 25 af 46

26 10. Har planeten jorden en høj refleksion? Hvorfor eller hvorfor ikke? 11. Diskutér hvilken betydning, ændringer af jordens overflade og dermed ændring af jordens albedo kan få for klimaet i fremtiden. Brug konklusionerne og erfaringerne fra ovenstående forsøg. Husk at bruge de korrekte, faglige betegnelser. Udvidelse 1. Design et eksperiment, hvor du kan teste refleksionen i sand, jordbund, vand og andre materialer. Udfør eksperimentet. 2. Design et eksperiment, hvor du kan teste teksturens betydning for refleksion. Udfør eksperimentet. Egå Gymnasium 2007 Lektion NV side 26 af 46

27 UV-stråling (optakt til teksten: Solstråling og hudfarve) Luftens iltmolekyler absorberer solens ultraviolette stråling med bølgelængder kortere end ca. 200 nm (200 nanometer = 0,0002 mm). uv-stråling defineres derfor ofte som stråling med bølgelængder mellem 200 og 400 nm. Synlig stråling, altså lys, har bølgelængder mellem ca. 400 og 750 nm (violet ca. 480 nm, blåt ca. 510 nm, grønt ca. 550 nm, gult ca. 580 nm og rødt ca. 620 nm). I den medicinske litteratur er uv strålingen ofte opdelt i henholdsvis UV-C stråling ( nm), UV-B stråling ( nm) og UV- A stråling ( nm). På grund af ozonlagets absorption af uv strålingen, modtager vi på jordoverfladen i praksis ikke nogen UV-C stråling, mens vi modtager meget lidt UV-B men meget UV-A stråling. UV-B strålingen udgør mindre end 1 procent af den samlede solindstråling, men alligevel er det UV-B strålingen der er problematisk i forhold til udtyndingen af ozonlaget. Det hænger sammen med dens biologiske skadevirkning. UV-strålingens virkning på kroppen Vi kender alle til nogle af UV strålingens skadevirkninger, nemlig solskoldning og svejseøjne/sneblindhed. I den medicinske terminologi kaldes solskoldning for erythem (græsk: rødme), mens svejseøjne/sneblindhed kaldes for keratitis eller konjunctivitis. For begge effekter gælder, at det især er UV-C og UV-B stråling der forårsager skaderne. Mht. solstrålingen er det altså UV-B strålingen der er problemet. UV-A stråling kendes især fra solarier. Det er også veldokumenteret at øjets linse kan skades af for megen UV- B stråling; skaden kan senere i livet udvikles til grå stær. Med hensyn til hudkræft, der nu er den mest hyppige kræftform i Danmark, findes 3 former for hudkræft. De to godartede hudkræftformer (basalcellecancer og epithelcellecancer) og den ondartede form: det maligne melanom. De to godartede former kan helbredes ved et operativt indgreb, med uhyre få dødsfald, mens chancen for overlevelse for patienter med malignt melanom afhænger kritisk af, hvor tidligt det bliver opdaget og behandlet: sker det tidligt, er chancen for overlevelse rigtig god. Det menes, at de to godartede hudkræftformer opstår som følge en livslang akkumuleret dosis af uv stråling, mens man anser det for mest sandsynligt at det maligne melanom opstår som følge af kraftige eksponeringer (solskoldninger) i barndommen. For mennesker kender man ikke præcist skadeeffektens afhængighed af bølgelængden, og heller ikke hvilken tærskel-eksponering man skal udsættes for, men alt tyder på, at det er den samme afhængighed af bølgelængden som ved erythem, og den kendes. Det er efterhånden også veldokumenteret, at kroppens immunsystem tager skade af UVstråling, især af UV-B stråling. Det kan bl.a. vise sig som nedsat modstandskraft mod infektionssygdomme. Men der er endnu mange uafklarede spørgsmål, bl.a. skadernes bølgelængdeafhængighed og tærskeldosis. Egå Gymnasium 2007 Lektion NV 31 side 27 af 46

28 UV-strålingens virkning på planter og økosystemer På grund af truslen om forøget UV-stråling som følge af udtynding af ozonlaget, er der gennem de seneste år internationalt blevet forsket intenst i UV-strålingens effekter på planter og økosystemer. Man ved nu, at UV-stråling kan skade plantevækst og økosystemer, men kun for nogle få skader er skadeeffektens bølgelængdeafhængighed og tærskeldosis dokumenteret. Kilder: Egå Gymnasium 2007 Lektion NV 31 side 28 af 46

29 Solstråling og hudfarve Verden over har menneskets hudfarve udviklet sig til at blive mørk nok til at forhindre sollyset i at ødelægge B-vitaminet folat, men lys nok til at der produceres D-vitamin. Af Nina G. Jablonski og George Chaplina Bearbejdet af Niels Roholt, Egå Gymnasium Blandt primaterne 1 er det kun mennesket, der har en næsten nøgen hud, der forekommer i forskellige farver. Geografer og antropologer 2 har længe været opmærksomme på, at fordelingen af hudfarver, blandt oprindeligt hjemhørende befolkninger, ikke er tilfældig: mennesker med mørkere lød har en tendens til at findes nær ved ækvator, medens mennesker med lysere hudfarver findes nærmere polerne. I mange år har den herskende teori været, at den mørke hud udviklede sig for at beskytte mod hudkræft. Men en række opdagelser har ført til en ny måde at fortolke udviklingen bag variationerne i hudfarven hos mennesket. Nye epidemiologiske og fysiologiske beviser antyder, at den globale udbredelse af hudfarver hos mennesket er et resultat af naturlig udvælgelse, der fungerer, så den regulerer virkningerne af Solens ultraviolette stråling (UV-stråling) på vigtige næringsstoffer, der har afgørende betydning for menneskets formeringsevne. Fra vildmandshår til hårløshed UDVIKLINGEN AF HUDPIGMENTERING er forbundet med hårløshed, og for at forstå begge udviklingsforløb, er det nødvendigt at se tilbage 1 Pri'mater, (af lat. primates, plur. af primas, afledn. af primus 'første'), Pattedyrorden, som omfatter halvaber og aber. Der er over 200 arter, inkl. mennesket, i 60 slægter. 2 antropolo'gi, (af gr. anthropos 'menneske' og -logi 'lære'), en meget omfattende betegnelse for studiet af og videnskaben om mennesket. Betegnelsen dækker så forskellige discipliner som filosofiens definition af mennesket, det etnografiske studium af mennesket som samfunds- og kulturvæsen samt biologisk antropologi, der beskæftiger sig med mennesket som biologisk organisme. på menneskets udviklingshistorie. Mennesket har udviklet sig som en uafhængig gren på menneskeabernes stamtræ for godt 6 millioner år siden, da vore umiddelbare forfædre udspaltedes fra vores nærmeste slægtninge, chimpanserne 3. Eftersom chimpanserne i tidens løb har ændret sig i mindre grad end mennesket, kan de give os en ide om, hvordan menneskets anatomi og fysiologi engang må have været. Chimpansers hud er lys i farve og er dækket med hår over det meste af kroppen. Unge chimpanser har lyserøde ansigter, hænder og fødder, og de bliver med alderen fregnede eller mørke i de områder, når de udsættes for sollys. De tidligste mennesker havde med stor sandsynlighed lys hud dækket med hår. Formodentligt skete tabet af hår i begyndelsen af udviklingen, dernæst ændrede huden farve. Men det rejser spørgsmålet: Hvornår mistede vi vores hårpels? Skeletfund af tidlige mennesker som det velkendte skelet af Lucy 4, der er dateret til omkring 3,2 millioner år siden - giver os en god ide om bygning og livsstil hos vore forfædre. Lucys og andre hominiders 5 daglige gøren og 3 Se opslaget: Aber og mennesker på Niels Roholts biologi-hjemmeside 4 Lucy. Populærnavn for skelettet af et individ af hominidarten Australopithecus afarensis. Skelettet blev fundet ved Hadar i Etiopien i 1974 i aflejringer med en geologisk alder på lidt over 3 mio. år. Der er sandsynligvis tale om en ung, men voksen kvinde. Hun havde en legemshøjde på cm. Cirka 40% af skelettet er bevaret. Navnet er inspireret af Beatlessangen Lucy in the Sky with Diamonds, som blev spillet flittigt i feltlejren. 5 homi'nider, (af lat. homo 'menneske', gen. hominis, og -id), Biologisk systematisk betegnelse for den familie inden for pattedyrene, som mennesket tilhører. Traditionelt har familien omfattet alle de arter på menneskets udviklingslinje, som er opstået efter udspaltningen fra de store menneskeaber. Nyere forskning har dog vist, at mennesket er nærmere beslægtet med de afrikanske menneskeaber end med Egå Gymnasium 2007 Lektion NV 31 side 29 af 46

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger

Læs mere

Ung til Ung formidling Til eleverne

Ung til Ung formidling Til eleverne Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Grafisk Design rapport Kom/IT

Grafisk Design rapport Kom/IT Grafisk Design rapport Kom/IT Filip Olsen & Frederik Bøgh Indholdsfortegnelse Teoriafsnit Form og farver... 1 Grundfarver... 1 Komposition og layout... 2 Praktisk Folder til teknologiprojektet Bæredygtig

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET Sol SOL Selv om du holder af solen, så nyd den med måde, og undgå at blive solskoldet. Overdreven solbadning uden beskyttelse kan give varige hudskader og føre til kræft i huden. Huden bliver også ødelagt,

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Marabu INFO. Teknisk. Lys og Vejrbestandighed af trykte produkter. Indhold. 1.0 Teori

Marabu INFO. Teknisk. Lys og Vejrbestandighed af trykte produkter. Indhold. 1.0 Teori Lys og Vejrbestandighed af trykte produkter Aw/enk 2006 06 Maj Udendørs-reklamer er blevet mere almindelige og i dag findes der meget få busser, tog, lastbiler eller taxaer, som ikke har en eller anden

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012 N O T A T SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA SIKKERHEDS- STYRELSEN SAMT VURDERING AF RISIKO VED BØRNS OG UNGES UDSÆTTELSE FOR UV-LYS FRA SOLARIER s udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister Printeren gør det muligt at kommunikere i farver. Farver tiltrækker opmærksomhed og forøger værdien af det udskrevne materiale eller de udskrevne oplysninger. r øger læsbarheden, og farveudskrifter læses

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik C Ruth Bluhm 1f

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u Kapitel 1 AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u 1.1 Indgående fag I forløbet indgår fagene naturgeografi v. Mikkel Røjle Bruun (BR), samfundsfag v. Ann Britt Wolsing (AW) og matematik v. Flemming Pedersen (FP).

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

for matematik pä B-niveau i hf

for matematik pä B-niveau i hf for matematik pä B-niveau i hf 014 Karsten Juul TEST 1 StikprÅver... 1 1.1 Hvad er populationen?... 1 1. Hvad er stikpråven?... 1 1.3 Systematiske fejl ved valg af stikpråven.... 1 1.4 TilfÇldige fejl

Læs mere

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Darwins finker For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Mellem og ældstetrinnet Side 1 Darwins finker Til faget: Klassetrin: Mellem- og ældstetrinnet Antal lektioner: 4-5 lektioner Beskrivelse:

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason, Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

www.dorteklattschou.dk/medlemsside

www.dorteklattschou.dk/medlemsside 1 Feng Shui optimerer de fysiske rammer omkring os. Kan bl.a. bruges til at skabe positiv energi ( chi ) og til at fjerne ubalancer omkring os. Feng Shui stammer fra Østens filosofi og betyder vind/vand.

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Pigmenterede modermærker (nævi)

Pigmenterede modermærker (nævi) Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere