Hvad kan vi? Hvad vil vi? Hvad bør vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad kan vi? Hvad vil vi? Hvad bør vi?"

Transkript

1 Hvad kan vi? Hvad vil vi? Hvad bør vi? Tale ved det udvidede landemode i Københavns Stift onsdag den 11. oktober 2000 samt ved stiftsmødet i Rønne den 6. november 2000 Tak for den venlige og for mig særdeles ærefulde indbydelse til at tale ved det udvidede landemode her i stiftet, og tak, fordi min kone måtte komme med. Det har vi glædet os til, for som jeg altid siger - til let forskrækkelse for min gode katolske biskop, - så betragter jeg Folkekirken som min nationale kirke, mens den katolske kirke er både min barndoms og især min konfessionelle og sakramentale kirke. Teologisk og økumenisk er det formentlig noget vrøvl at sige den slags ting,- men sådan har jeg det altså...! Og derfor endnu en gang tak for indbydelsen. Arbejdet i Det Etiske Råd, som jeg skal tale om, er - som det er foreskrevet i lovgivningen - koncentreret om sundhedsprofessionernes virksomhed. Enhver profession består pr. definition i at kunne noget bestemt, som de, der ikke er omfattet af faget, i almindelighed ikke anses for at kunne. Ethvert fag, enhver profession handler om, hvad man kan. Den professionelle kan, hvad den ikke-professionelle ikke kan forventes at kunne. Politik handler ikke om, hvad man kan, men om, hvad man vil - af dét, man kan, forstår sig! Og etik handler så om, hvad man bør - d.v.s. hvad man bør ville - af dét, man kan ville. Men mens kan og vil tit forekommer os at være så enkle at forholde sig til, at min far i sin tid kunne sige, at "man kan, hvad man vil" (hvad jeg da også har troet på, indtil jeg kom i prostataalderen), så forekommer det langt vanskeligere for os mennesker at få fat på dette bør. Etik handler om det gode liv, siger man. Etik drejer sig om at opstille begrundelser for moralske normer og valg, siger man. Etik består i at analysere dilemmaer og afveje modstående, men legitime interesser, hedder det sig. Men ligegyldigt, om man nu siger det på den ene eller den anden måde, så kommer man tilbage til dette bør: Etik handler om, hvad man bør - underforstået, at der altså er noget, man bør af dét, man kan, og at etik derfor ikke bare kan bero på, hvad man vil eller kan forhandle sig frem til at ville af dét, man kan.

2 Så kan, vil og bør er tre afgørende aspekter af al menneskelig aktivitet - især på samfundsniveau. Men - kan man forresten altid dét, man bør? Det er i hvert fald én af de påtrængende etiske problemstillinger i sundhedsvæsenet, hvor virkelighedens verden forekommer mere og mere at være præget af, at vi kan mere, end vi magter. Vi kan udrette mere, end vi kan overkomme. Der er tilsyneladende aldrig ressourcer nok til at give al den pleje og gennemføre alle de undersøgelser og behandlinger, som i sig selv er fagligt mulige og normalt tillige ønskelige. Fænomenet ventelister afspejler naturligvis dette misforhold: man kan noget, men man kan det altså ikke nok til at undgå, at der alligevel er nogen, som må vente på det. Og jo mere man kan, jo mere risikerer man øjensynligt at komme til at vente på. Da jeg var dreng, var der ingen ventelister til nye hofter og operationer for grå stær. Der var ingen, der ventede, for der var ikke noget at vente på: man havde ganske enkelt endnu ikke lært sig at kunne og følte derfor heller ikke, at det var noget, man burde. Nu kan vi, og så føler vi, at vi bør. Men samtidig oplever vi, at hvis vi prøver at skrive en liste over alt dét, som vi erkender, at vi bør, fordi vi kan, så kommer der let til at stå bør plus bør plus bør plus bør, - og når vi så slår en streg og tæller sammen forneden, så står der kan ikke! Svaret på dette sammenstød mellem kan og bør hedder som bekendt prioritering - men hvor er det dog svært at få menneskenes børn til at indrømme, at prioritering ikke er et ondt og uetisk ord. Jeg har deltaget i utallige møder i de små forsamlingshuse, hvor jeg har mødt det synspunkt, at prioritering er uetisk, fordi prioritering betyder, at man skærer ned på dét, som man bør - og etik handler jo om, hvad man bør, ikke sandt? - og Morlille er en sten, og prioritering er uetisk - færdigt arbejde...! Ak ja, man behøver såmænd ikke søge ud i forsamlingshusene for at møde det synspunkt. Det trives også på højt politisk niveau i samfundet. Tro ikke, at løsningen af etiske konflikter kun eller i det væsentligste er et spørgsmål om flere ressourcer. Vi vil altid stå over for prioriteringsproblemer. Det er ikke uetisk at vælge. Valget kan være forkert og uetisk, naturligvis. Men til de forkerte valg hører måske først og fremmest at bestride, at der skal vælges, og i stedet overlade det uundgåelige valg til mere eller mindre synligt at træffe sig selv med god udsigt til, at man havner i en etisk set mindre acceptabel situation. Imidlertid er det ikke kun i ressourcemæssig sammenhæng, vi oplever problemer med etikken. Vi står ikke længere kun dér, hvor vores problem er at skaffe ressourcer til alt det gode, man kunne udrette, hvis der bare var tid og penge nok. Nej, i stigende grad er vi mennesker også begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om alle de ting, vi hitter på, overhovedet er så gode allesammen.

3 Det er jo en stående vittighed blandt læger, at et rask menneske er et menneske, der ikke er undersøgt nok. Men er det kun en vittighed? Bevares, det er da klart, at hvis man fejler noget skjult, for eksempel en præsymptomatisk kræftlidelse, som er under udvikling, men hvor man endnu ikke selv har mærket noget symptom, så kan lidelsen naturligvis blive afsløret, hvis man bliver undersøgt på kryds og tværs - og det er vel kun en fordel, så det kan blive taget i opløbet? Jo, det tør jeg i den forbindelse slet ikke bestride, - men jeg tør godt spørge: hvad nu, hvis den pågældende lidelse er sådan én, som dels er en årrække om at udvikle sig i det skjulte, og som dels ikke kan hverken forebygges eller behandles, når den endelig viser sig, er det så egentlig ikke bedre for mig at vente syv år med at få at vide, at jeg har den, så jeg kan leve i syv års lykkelig uvidenhed, fremfor at få det at vide nu, så jeg i stedet må leve i syv års stadig angst for det kommende udbrud? Misforstå mig ikke, der er meget, som det kan være godt at blive undersøgt og behandlet for i tide, ingen tvivl om det. Men vi må også have mod til at se i øjnene, at det ikke altid forholder sig sådan, og at udviklingen netop går i den retning, at der bliver flere og flere ting, som kan konstateres tidligt, uden at viden om det giver relevante handlemuligheder i henseende til forebyggelse eller behandling. Der er jo fx. familier, der må slås med meget alvorlige arvelige sygdomme. Man siger om sådanne sygdomme, at de er congenite, d.v.s. medfødte, og man kan høre, at i ordet con-gen-it indgår ordet gén. Vore gener er alle de informationer, der befinder sig i kromosomerne i enhver af vore celler, og som bestemmer vore arveanlæg, men - vel at mærke - ikke nødvendigvis afgør vor skæbne og vort liv. Det skyldes for eksempel mine gener, at jeg blev født som rødhåret, mens jeg klart anser det som et resultat af et liv i politik, at jeg på et tidspunkt blev gråhåret..! Arvelige, d.v.s. medfødte sygdomme skyldes fejl i vore gener. Der findes tusindvis af den slags fejl - de fleste af os fødes med et eller andet antal forskellige fejl i vore gener, som under visse omstændigheder kunne udvikle sig til sygdom, men enkelte af os fødes med genfejl, som med sikkerhed vil udvikle en sygdom på et eller andet tidspunkt i deres liv. Nu vil forskerne så i det kommende år lokalisere og identificere flere og flere sygdomsgener og dermed kunne undersøge raske mennesker og vidtgående fastslå, hvad der venter eller truer dem. Og det må give os lidt at tænke over. Er det altid så godt at vide alt? Det er interessant at notere sig, at det inden for familier, hvor den sjældne, men særdeles slemme nervesygdom Huntingtons chorea findes, kun er %, som ønsker at blive testet og få at vide, om de har sygdomsgenet og dermed med sikkerhed vil blive alvorligt syge og dø inden for en årrække. Og hvad med os andre? Vi ved, at vi skal dø, men ville vi for eksempel gerne vide helt præcist, på hvilken dag og på hvilket klokkeslet vi skal dø? Er realiteten ikke, at vi falder i søvn hver aften, fordi vi ikke ved, om vi vågner næste morgen. Hvis vi vidste, at dét gjorde vi ikke, så ville vi næppe kunne falde i søvn.

4 Nu findes den medalje jo ikke, som kun har en bagside, og forsiden af disse nye muligheder er til gengæld, at vi måske kan slippe af med fx. nogle af de fosterundersøgelser, som er betænkelige også af andre grunde, end at de er knyttet til sortering og abort. Nogle af den type undersøgelser er - især hvis man så ikke går videre til andre - aldeles ufarlige. Men f.eks. fostervandsundersøgelser eller undersøgelse af små totter af moderkagen er det jo ikke. Her er situationen faktisk den, at selve undersøgelsen kan føre til, at et rask ønskebarn bliver aborteret. Det er ganske vist først i de senere år, man er begyndt at tale åbent om det, men gravide kvinder kan stadig komme ud for at få det svar på et ængsteligt spørgsmål, at risikoen for at abortere som følge af selve undersøgelsen er minimal. Når de så spørger, hvad "minimal" betyder, får de at vide, at risikoen er ganske ringe og helt nede på omkring 1 %. Nå, siger nogen så, kun én procent. En procent?!! Det er da en enorm risiko! Tænk, hvis DSB reklamerede med, at risikoen ved at køre gennem tunnellen under Storebælt er så ringe, at hver gang der kører 100 passagerer ned ved Korsør, kommer der kun én død op på Sprogø! Etisk set er dette naturligvis enormt diskutabelt og ikke underligt, hvis de gravide siger nej tak. Mange føder jo i dag deres første og måske eneste barn senere end tidligere; de er godt klar over, at de ikke har så mange chancer for at få et barn, som hvis de var begyndt, mens de var noget yngre. Mange vurderer derfor, at 1 % risiko for at miste et sundt og rask barn blot som følge af undersøgelsen er langt større end den brøkdel af en procents risiko, der måske er for at få et handicappet barn. Imidlertid begynder det hele ikke kun at dreje sig om at undersøge for sygdomme og handicap. Efterhånden begynder man også at tale meget om at få nogle bedre børn, altså at manipulere med generne med henblik på at forbedre børnene, så de fødes stærkere, klogere, kønnere osv. end naturen selv ville have afleveret dem på grundlag af deres forældres gener. Enhancement kalder de det i USA. Det vil sige, at genetiske undersøgelser og mulige gen-manipulationer ikke blot vil sigte på at vælge sygdom fra, men på at vælge en højere børnekvalitet til. Noget som udviklingen i det danske sprog allerede har taget forskud på. Da jeg var dreng, hed det, at man fik børn. Nu laver man børn... Derfor er der også mange, der begynder at sige: Hovsa! Hvor er det egentlig, vi er på vej hen? Er vi ikke lige pludselig på vej væk fra en selvforståelse og et menneskesyn og - som min kloge kone siger - på vej mod en forestilling om mennesket som en skrotbunke af løsdele, der sagtens kunne sammensættes anderledes? Det er naturligt, at vi spørger, men det er ikke nok, at vi spørger. Det er også væsentligt, at vi alle er med i disse overvejelser og ikke kun overlader til hinanden hver for sig at søge svarene under en individualistisk, for ikke at sige egoistisk synsvinkel. Andrej Sacharow bør ikke have levet forgæves med sin konstatering af, at "intet menneske kan unddrage sig sin del af ansvaret for noget, der på afgørende måde berører menneskehedens fremtid."

5 Det er imidlertid et faktum, at vi i samfundet har enormt svært ved at få taget stilling til alle disse problemer, som synes os så indviklede, at folketingets partier ser sig nødsaget til at overholde grundloven og overlade til det enkelte medlem at stemme efter sin samvittighed... Der er ikke enighed om etikken, og hvorfor er der så egentlig ikke det? Etikkens opgave er jo at begrunde vores moralske valg og stillingtagen, - og hvordan har det sig egentlig med disse begrundelser? Hvad bygger de på? Indimellem må vi indrømme, at de på en måde slet ikke bygger på en mere omfattende analyse, men på nogle automatsvar, nogle standardargumenter. Lad mig nævne et par af dem. "Vi laver jo allerede forsøg i op til 14 dage med fosteranlæg, siger man, hvad skulle der så være i vejen for at bruge dem til kloning af stamceller?" Det er det typiske glidebaneargument, der implicit forudsætter, at dét, vi har gjort indtil nu, er etisk forsvarligt, bare fordi vi har gjort det. Men det er jo slet ikke sikkert. I virkeligheden burde vi snarere revidere fortidens beslutninger end bygge ukritisk videre på dem. Eller man siger: "Når det er lovligt at foretage abort indtil 12. uge, hvad skulle der så være i vejen for at bruge de aborterede fostre og fremstille produkter af dem?" Spørgsmålet rummer en implicit, men fejlagtig antagelse af, at dét, som er lovligt, dermed også er etisk acceptabelt. Men hvem siger dog det? Der findes masser af uetisk lovgivning i denne verden. Eller et andet eksempel: "Det er da ikke lige så slemt, siger man, at lave terapeutisk menneskekloning, der sigter på at behandle sygdom, som det vil være at lave reproduktiv kloning, der vil føre til fødsel af et menneske". Det er muligt; det må vi diskutere. Men noget bliver ikke nødvendigvis etisk acceptabelt, bare fordi noget andet er værre. Eller som et sidste eksempel: "Det gør de jo for længst i udlandet"! Det skal nok være rigtigt, - men hvad så? Er en praksis i det store udland da i sig selv bestemmende for, hvad der er etisk? Jamen, spørger vi måske også i vores moderne tid, er spørgsmålet om, hvad der er rigtigt eller forkert at gøre (og det er nu engang det, etik drejer sig om), da ikke noget, som man kun kan besvare relativt og foreløbigt? spørger vi. Mange gange må svaret være ja, men det går for alvor galt, hvis vi tror, at svaret altid er ja. Den, der måtte være ankommet til stiftets landemode iført den opfattelse, at al etik er relativ og bestemt af situation og omstændigheder, bør derfor gå hjem og tænke over, i hvilke situationer og under hvilke omstændigheder hun eller han vil anse slaveri for etisk acceptabelt, - eller voldtægt, - eller folkemord... Jeg tror, I kan genkende alle disse eksempler på argumenter fra den etiske debat, - og hvis vi ser os i spejlet, og vi ikke, som der står i Jakobs brev, straks vender hovedet bort, så må vi sikkert alle indrømme, at vi selv gør os skyld i at bruge dem. Thi det er faktisk et grundproblem for den etiske debat i Danmark, at vi erfaringsmæssigt har så svært ved at få den løftet den op over standardargumenternes og automatsvarenes niveau. Det er jo en udbredt antagelse i vores kultur, at hvis man står med reel mulighed for at behandle sygdom og afhjælpe menneskelig lidelse, så skal man gøre det. Det er der ikke megen uenighed

6 om. Men der er måske heller ikke megen eftertanke over det. Vi kommer næsten pr. automatik med standardsvaret, når vi bliver standset på gaden og spurgt ud af en mand fra TV avisen, om vi synes, at alvorligt syge skal behandles med en helbredende medicin: Ja, selvfølgelig, svarer vi - og skynder os hen og ringer til børn og børnebørn for at give dem besked på at sætte videoen i gang. Men måske skulle vi vove at tænke over, om det standardsvar, vi så at sige giver på rygraden, egentlig er præcist nok. Holder det egentlig altid vand? Vi har f.eks. mange nyresyge i dette land, som venter på en transplantation, men udsigterne er lange, og mange vil formentlig aldrig nå at få en ny nyre, men må leve i årevis med dialysebehandling et par gange om ugen. Vi mangler nyrer. Og levende nyrer kan jo ikke bare bestilles på apoteket. Og dog - kunne de egentlig ikke godt? Hvis vi er enige om, at syge mennesker skal behandles, så vidt det overhovedet er muligt, kunne vi så egentlig ikke godt skaffe nogle flere nyrer - fx. ved at købe dem? Jamen, kan man da købe nyrer? Ja, det kan man sagtens. I Indien er der masser af fattige familier, hvor familiefaderen hjertens gerne vil sælge sin ene nyre, hvis salgsprisen kan give et afgørende bidrag til, at hans børn kan få en uddannelse og dermed frigøre sig fra fattigdommen. Og selv kan han jo udmærket leve videre kun med kun én nyre. Hvorfor køber vi ikke bare sådanne nyrer? Er det, fordi vi ikke har råd? Nej, et regnestykke vil formentlig hurtigt vise, at udgiften for vort sundhedsvæsen til alternativet, nemlig dialysebehandling i årevis sagtens vil kunne finansiere et sådant køb. Og vi kunne måske endda hævde, at vi havde hjulpet en fattig inderdreng eller -pige mere effektivt ud af fattigdommen, end nogle af vore udviklingsprojekter magter at gøre det. Hvorfor gør vi ikke dét? Hvorfor køber vi ikke organer? Det gør vi ikke, fordi vi erkender, at vi dermed ville passere en etisk grænse, som bør anses som hellig. Vi må ikke udnytte menneskers nød og fattigdom på den måde, ja, ikke nok med det: vi har i det hele taget det etisk betingede grundsynspunkt, at menneskelige organer ikke må blive en salgsvare, en ting. Vi må ikke gøre hinanden til ting, og som befolkning i et rigt land må vi ikke forfalde til at betragte befolkningerne i fattige lande bare som en art mine, som vi kan udnytte ved at købe råstoffer i form af levende organer til løsning af vore egne behandlingsbehov. Så nu har vi i hvert fald sat et første spørgsmålstegn ved det standardsvar, vi altid giver. Det er altså alligevel ikke altid så enkelt, at man bare kan sige, at hvis folk er syge, så skal man behandle dem med dét, man kan og kan skaffe penge til. Der er altså ting, man godt kan, men som man ikke bør. Og sætter I jer hen og tænker lidt over det, så vil I opdage, at der er mange ting, man kunne gøre fx. for at udrydde sygdomme, men som vi ikke gør, fordi det i sig selv ville være etisk uacceptabelt.

7 Vi forlanger jo for eksempel ikke tvangsmæssig ægsortering eller om nødvendigt tvangsabort i bløderfamilier, selv om det naturligvis kunne udrydde blødersygdommen i løbet af et par generationer. Nej, hensigten helliger ikke midlet, hvis midlet ikke er i orden. En legitim hensigt kan ikke legitimere anvendelsen af et hvilket som helst middel, og kriteriet, prøvestenen, må være af ontologisk art, det vil sige vedrøre forholdets natur, tingenes væsen, egenarten af det værende - eller hvordan man nu - måske lidt famlende - vil søge at udtrykke, at ikke alting er ting, men eksempelvis mennesker, som i parentes bemærket heller ikke er hvad som helst - fx. ikke dyr, planter eller insekter. Det er derfor, der skal være forskel på kaniner og mennesker, når det drejer sig om medicinske forsøg. Det sker, at vi kommer til en grænse, hvor vi må sige, at ligegyldigt hvor god hensigten er, og ligegyldigt hvor påtrængende formålet forekommer os, så står vi nu ved noget, som vi ikke må, fordi vi dermed ville komme til at overskride en etisk grænse, som ikke må overskrides - og som vel at mærke aldrig må overskrides, ligegyldigt hvor god en hensigt vi måtte have. Problemet er at finde den grænse - et sted, hvor den både kan og bør forsvares imod, at vi efterfølgende bare glider videre derud ad. Ofte taler vi jo netop om "glidebanen". Sandt er det da også, at et etisk grundprincip, der er blevet gradbøjet, kan gradbøjes igen - og at det i praksis ofte viser sig, at dét, man har gradbøjet, atter bliver gradbøjet, indtil den etiske stillingtagen på en måde har udviklet sig til netop gradbøjning. Hvorfor står politikerne dog ikke fast? spørger vi, - men resten af befolkningen gør det jo forresten heller ikke! Det gør vi ikke, fordi vi befinder os på en glidebane, og på en glidebane er det sørens svært at stå fast. Når vinden blæser kraftigt nok, så begynder man lige så stille at glide hen ad den glatte is. Problemet er i mange tilfælde ikke, om vi senere hen formelt set kan sige nej til B, hvis vi har sagt ja til A. Glidebanens problem er netop, at vi ved at sige ja til A i samme arbejdsgang ofte siger ja til B, selv om vi måske bilder os selv og hinanden ind, at det ville vi aldrig gøre. Hvis nemlig den etiske begrundelse, vi accepterer for at sige ja til A, samtidig er en lige så holdbar begrundelse for B, så har vi faktisk i samme arbejdsgang sagt ja til B, selv om vi i første omgang ikke er bevidste om det. Når vi så på et senere trin når frem til B, så møder vi netop det nævnte standardargument: "Vi har jo allerede sagt ja til A, hvad skulle der så være i vejen for B?" Thi hvordan kommer man egentlig ud på en glidebane? Det gør man, når man første gang siger god for noget begrænset med en begrundelse, der lige så godt kan retfærdiggøre noget mere vidtgående. Og nu præsenterer kloningen og stamcellebrugen os over for en ny sandhedens time, som den taletid, jeg har, desværre ikke tillader mig at gå nærmere ind på. Men jeg kan nok nå at give udtryk for min dybe bekymring overfor enhver tanke om - med den ene eller den anden teknologi - at skabe menneskelige fosteranlæg, der alene bringes til verden,

8 for at blive tingsliggjort og udnyttet til at lave reservedele af. Efter min bedste bedømmelse nærmer vi os her den totale opgivelse af respekten for menneskeliv og menneskelig værdighed. Andre vil se helt anderledes på det, og heller ikke blandt de kristus-troende kan der ventes at ville være fuld enighed. Måske vil der mest af alt kunne konstateres en vis uafklarethed, en tvivl, en tøven. Og det er vel heller ikke så mærkeligt. Da man efter Galilæi, Copernicus og Kepler blev klar over, at jorden ikke var flad og slet ikke verdens centrum, og da man efter de store arkæologiske og religionshistoriske erkendelser i det 19. og 20. århundrede blev klar over, at den jødisk-kristne åbenbaringshistorie måtte forstås anderledes, end man hidtil havde gjort, - for slet ikke at tale om, da man efter Darwin nåede til erkendelse af udviklingsteoriens relevans, da rystedes jo mange troendes forestillinger - lidt på samme måde, som jeg oplever, at opdagelsen i vor tid af generne og udviklingen af metoder til genmanipulation, reagensglasbefrugtning, ægsortering og menneskekloning har rystet manges forståelse af det enkelte menneske som et unikt individ, skabt af Gud. Ja, anfægtelsen er vel endda meget større nu end efter Galilæis ændring af det ydre verdensbillede, for dengang drejede det sig jo bare om en ændret forestilling om jorden og solsystemet, mens genmodifikation og kloning griber dybt ind i et menneskets væsen. En menneskeklon kan jo ikke se på sig selv som én, der er blevet naturligt til, men må betragte sig som fremstillet, som et produkt, et fabrikat, og dermed angribes den menneskelige værdighed og selvforståelse på afgørende måde. Når vi i den kirke, som er min, taler om troen, om fides, som det hedder på det latin, som var min barndoms kirkesprog, så skelner vi mellem fides qua og fides quæ, det vil sige mellem på den ene side troen som den dybe tillid og overgivelse til Gud og på den anden side det trosindhold, som vi fx. slutter os til, når vi synger trosbekendelsen, eller i mange af de andre sproglige udtryk for vores tro. Det er især det sidste, som i vor tid udfordres af nye erkendelser. Hvis ordet teologi lidt frækt oversat betyder at sige noget fornuftigt om Gud, så må vores tale nødvendigvis tage udgangspunkt både i Hans åbenbaring og i den videnskabelige erkendelse af verden på både makro- og mikroplan, som vi er nået frem til. Den moderne udvikling stiller derfor ikke bare alle mennesker af god vilje over for nogle vanskelige dilemmaer; den stiller måske i særlig grad de kristus-troende over for at måtte "hente nyt og gammelt frem fra deres forråd" for at kunne yde deres væsentlige bidrag til besvarelse af de mange etiske spørgsmål. Thi må end skabelsesberetningen naturligvis forstås anderledes, end man gjorde i 1500-tallet, så er den dog stadig en grundfortælling, der kan være med til at skabe livstydning og kaste lys - også i génernes verden. De ti bud er fortsat de ti tilbud om et godt liv, - og etik drejer sig som bekendt om det gode liv. Bjergprædikenen er med sine radikalt anderledes succeskriterier fortsat en inspiration til at se hele det vanvittige kapløb om penge, patenter og prestige under en anden synsvinkel. Men især må Det Ny Testamentes fremhævelse af discipelforholdet være en stadig kilde til at integrere troens udtryk og den etiske stillingtagen i et troens liv.

9 Dilemmaer og næsten uoverskuelige problemstillinger kommer væltende hver dag med nye varianter, og sådan vil det formentlig blive ved. Men skal de kristus-troende i den forbindelse have noget af værdi at bringe til torvs i den dialog, der må omfatte alle i samfundet, så må de tage udgangspunkt i en stadig fornyelse af det stadigt fastholdte. Bevares, tingene er ikke altid sorte eller hvide, men der er noget, der er sort, og der er noget, der er hvidt. Og hvis det er rigtigt, at i mørke er alle katte grå, så håber jeg, at det er lykkedes for mig at kaste i hvert fald lidt lys over nogle af de store problemer, vi står overfor, og at anskueliggøre, at der vel er meget, som vi kan, og som vi derfor også både bør og vil, men at det ikke er alt dét, vi kan, som vi også bør, og at vi derfor lige må tænke os om, før vi bare glider længere ud ad banen og ukritisk gør alt dét, vi kan, til noget, vi ureflekteret også vil. Om génerne og klonerne, om mænnerne og konerne, om børnene i glassene - og alle den slags ting; vi taler tit om alt det her, vi spø'r, om det gevaldigt er? Vi fyldes af en masse tvivl og kører tit i ring. Den ene si'r, at det er flot, at man kan gøre så meget godt, kurere meget, som er slemt, hvis bar man ku' få lov! Den anden si'r, at det er skidt, for det vil føre alt for vidt på glidebanen helt bestemt, og det bli'r ikke sjov! Der er så meget, som vi kan, men bygger det for tit på sand? Der er så meget, som vi vil, men mon vi osse bør? Dilemmaer i massevis, uenighed i kassevis, vi ved ej rigtigt, hvad vi skal, og om vi rigtigt tør!

10 Hvordan skal man i Etisk Råd få fat på såd'n en ledetråd, at man kan se, hvad der er sandt, og hvad der rigtigt dur? Hvordan kan menneskets værdighed bli' vist den rette skyldighed? Hvordan kan livet bli' musik i både mol og dur? Det ved jeg ej, men ét jeg ved og si'r med god samvittighed: Det ganske folk må snakke med og give sit besyv! Følg med i Etisk Råds debat, sov ikke ind med et godnat, du ellers vågner op en dag og si'r: Det er da lyv...!

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Rejsende i etik. Interview i Fagbladet, medlemsblad for SID, nr. 22 / 2000. Af journalist Karin Ravn

Rejsende i etik. Interview i Fagbladet, medlemsblad for SID, nr. 22 / 2000. Af journalist Karin Ravn Rejsende i etik Interview i Fagbladet, medlemsblad for SID, nr. 22 / 2000 Af journalist Karin Ravn Erling Tiedemann, formand for Det Etiske Råd, nærer stor respekt for holdningerne i det "solide" Danmark.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Hvilken etik til hvilken tid?

Hvilken etik til hvilken tid? Hvilken etik til hvilken tid? Forhenværende amtsborgmester Erling Tiedemann Indlæg på Etisk Råds konference om Gen-etik til tiden Christiansborg, 9. november 1999 Medlemmer af Det Etiske Råd udpeges for

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv!

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Prædiken i TV nytårsnat 2002-03 1. læsning (5 Mos 30,11-15.19-20) Nytårsnats første læsning er fra Det gamle Testamente.

Læs mere

Sorteringssamfundet er over os

Sorteringssamfundet er over os Sorteringssamfundet er over os ETISK FAREZONE. Gentest udvider for alvor mulighederne for at sortere de uønskede fra. Men det gør da noget ved mennesker, hvis vi reduceres til en skrotbunke af løsdele,

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

2. s. i advent I

2. s. i advent I Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14.

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14. Lindvig Osmundsen. Side 1 22-04-2016. Tekst: Matt. 7, 7-14. Når et barn kommer til sin far og beder om noget, så stoler det på at faderen vil give det barnet beder om, så sandt faderen kan give det. Der

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch

Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch Bøn før prædiken: Du griber os i mørket og blidt mod lyset vender. For selv om vi er adskilt, er vi i dine hænder. Og du var selv i mørket den

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen 2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere