Hvad kan vi? Hvad vil vi? Hvad bør vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad kan vi? Hvad vil vi? Hvad bør vi?"

Transkript

1 Hvad kan vi? Hvad vil vi? Hvad bør vi? Tale ved det udvidede landemode i Københavns Stift onsdag den 11. oktober 2000 samt ved stiftsmødet i Rønne den 6. november 2000 Tak for den venlige og for mig særdeles ærefulde indbydelse til at tale ved det udvidede landemode her i stiftet, og tak, fordi min kone måtte komme med. Det har vi glædet os til, for som jeg altid siger - til let forskrækkelse for min gode katolske biskop, - så betragter jeg Folkekirken som min nationale kirke, mens den katolske kirke er både min barndoms og især min konfessionelle og sakramentale kirke. Teologisk og økumenisk er det formentlig noget vrøvl at sige den slags ting,- men sådan har jeg det altså...! Og derfor endnu en gang tak for indbydelsen. Arbejdet i Det Etiske Råd, som jeg skal tale om, er - som det er foreskrevet i lovgivningen - koncentreret om sundhedsprofessionernes virksomhed. Enhver profession består pr. definition i at kunne noget bestemt, som de, der ikke er omfattet af faget, i almindelighed ikke anses for at kunne. Ethvert fag, enhver profession handler om, hvad man kan. Den professionelle kan, hvad den ikke-professionelle ikke kan forventes at kunne. Politik handler ikke om, hvad man kan, men om, hvad man vil - af dét, man kan, forstår sig! Og etik handler så om, hvad man bør - d.v.s. hvad man bør ville - af dét, man kan ville. Men mens kan og vil tit forekommer os at være så enkle at forholde sig til, at min far i sin tid kunne sige, at "man kan, hvad man vil" (hvad jeg da også har troet på, indtil jeg kom i prostataalderen), så forekommer det langt vanskeligere for os mennesker at få fat på dette bør. Etik handler om det gode liv, siger man. Etik drejer sig om at opstille begrundelser for moralske normer og valg, siger man. Etik består i at analysere dilemmaer og afveje modstående, men legitime interesser, hedder det sig. Men ligegyldigt, om man nu siger det på den ene eller den anden måde, så kommer man tilbage til dette bør: Etik handler om, hvad man bør - underforstået, at der altså er noget, man bør af dét, man kan, og at etik derfor ikke bare kan bero på, hvad man vil eller kan forhandle sig frem til at ville af dét, man kan.

2 Så kan, vil og bør er tre afgørende aspekter af al menneskelig aktivitet - især på samfundsniveau. Men - kan man forresten altid dét, man bør? Det er i hvert fald én af de påtrængende etiske problemstillinger i sundhedsvæsenet, hvor virkelighedens verden forekommer mere og mere at være præget af, at vi kan mere, end vi magter. Vi kan udrette mere, end vi kan overkomme. Der er tilsyneladende aldrig ressourcer nok til at give al den pleje og gennemføre alle de undersøgelser og behandlinger, som i sig selv er fagligt mulige og normalt tillige ønskelige. Fænomenet ventelister afspejler naturligvis dette misforhold: man kan noget, men man kan det altså ikke nok til at undgå, at der alligevel er nogen, som må vente på det. Og jo mere man kan, jo mere risikerer man øjensynligt at komme til at vente på. Da jeg var dreng, var der ingen ventelister til nye hofter og operationer for grå stær. Der var ingen, der ventede, for der var ikke noget at vente på: man havde ganske enkelt endnu ikke lært sig at kunne og følte derfor heller ikke, at det var noget, man burde. Nu kan vi, og så føler vi, at vi bør. Men samtidig oplever vi, at hvis vi prøver at skrive en liste over alt dét, som vi erkender, at vi bør, fordi vi kan, så kommer der let til at stå bør plus bør plus bør plus bør, - og når vi så slår en streg og tæller sammen forneden, så står der kan ikke! Svaret på dette sammenstød mellem kan og bør hedder som bekendt prioritering - men hvor er det dog svært at få menneskenes børn til at indrømme, at prioritering ikke er et ondt og uetisk ord. Jeg har deltaget i utallige møder i de små forsamlingshuse, hvor jeg har mødt det synspunkt, at prioritering er uetisk, fordi prioritering betyder, at man skærer ned på dét, som man bør - og etik handler jo om, hvad man bør, ikke sandt? - og Morlille er en sten, og prioritering er uetisk - færdigt arbejde...! Ak ja, man behøver såmænd ikke søge ud i forsamlingshusene for at møde det synspunkt. Det trives også på højt politisk niveau i samfundet. Tro ikke, at løsningen af etiske konflikter kun eller i det væsentligste er et spørgsmål om flere ressourcer. Vi vil altid stå over for prioriteringsproblemer. Det er ikke uetisk at vælge. Valget kan være forkert og uetisk, naturligvis. Men til de forkerte valg hører måske først og fremmest at bestride, at der skal vælges, og i stedet overlade det uundgåelige valg til mere eller mindre synligt at træffe sig selv med god udsigt til, at man havner i en etisk set mindre acceptabel situation. Imidlertid er det ikke kun i ressourcemæssig sammenhæng, vi oplever problemer med etikken. Vi står ikke længere kun dér, hvor vores problem er at skaffe ressourcer til alt det gode, man kunne udrette, hvis der bare var tid og penge nok. Nej, i stigende grad er vi mennesker også begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om alle de ting, vi hitter på, overhovedet er så gode allesammen.

3 Det er jo en stående vittighed blandt læger, at et rask menneske er et menneske, der ikke er undersøgt nok. Men er det kun en vittighed? Bevares, det er da klart, at hvis man fejler noget skjult, for eksempel en præsymptomatisk kræftlidelse, som er under udvikling, men hvor man endnu ikke selv har mærket noget symptom, så kan lidelsen naturligvis blive afsløret, hvis man bliver undersøgt på kryds og tværs - og det er vel kun en fordel, så det kan blive taget i opløbet? Jo, det tør jeg i den forbindelse slet ikke bestride, - men jeg tør godt spørge: hvad nu, hvis den pågældende lidelse er sådan én, som dels er en årrække om at udvikle sig i det skjulte, og som dels ikke kan hverken forebygges eller behandles, når den endelig viser sig, er det så egentlig ikke bedre for mig at vente syv år med at få at vide, at jeg har den, så jeg kan leve i syv års lykkelig uvidenhed, fremfor at få det at vide nu, så jeg i stedet må leve i syv års stadig angst for det kommende udbrud? Misforstå mig ikke, der er meget, som det kan være godt at blive undersøgt og behandlet for i tide, ingen tvivl om det. Men vi må også have mod til at se i øjnene, at det ikke altid forholder sig sådan, og at udviklingen netop går i den retning, at der bliver flere og flere ting, som kan konstateres tidligt, uden at viden om det giver relevante handlemuligheder i henseende til forebyggelse eller behandling. Der er jo fx. familier, der må slås med meget alvorlige arvelige sygdomme. Man siger om sådanne sygdomme, at de er congenite, d.v.s. medfødte, og man kan høre, at i ordet con-gen-it indgår ordet gén. Vore gener er alle de informationer, der befinder sig i kromosomerne i enhver af vore celler, og som bestemmer vore arveanlæg, men - vel at mærke - ikke nødvendigvis afgør vor skæbne og vort liv. Det skyldes for eksempel mine gener, at jeg blev født som rødhåret, mens jeg klart anser det som et resultat af et liv i politik, at jeg på et tidspunkt blev gråhåret..! Arvelige, d.v.s. medfødte sygdomme skyldes fejl i vore gener. Der findes tusindvis af den slags fejl - de fleste af os fødes med et eller andet antal forskellige fejl i vore gener, som under visse omstændigheder kunne udvikle sig til sygdom, men enkelte af os fødes med genfejl, som med sikkerhed vil udvikle en sygdom på et eller andet tidspunkt i deres liv. Nu vil forskerne så i det kommende år lokalisere og identificere flere og flere sygdomsgener og dermed kunne undersøge raske mennesker og vidtgående fastslå, hvad der venter eller truer dem. Og det må give os lidt at tænke over. Er det altid så godt at vide alt? Det er interessant at notere sig, at det inden for familier, hvor den sjældne, men særdeles slemme nervesygdom Huntingtons chorea findes, kun er %, som ønsker at blive testet og få at vide, om de har sygdomsgenet og dermed med sikkerhed vil blive alvorligt syge og dø inden for en årrække. Og hvad med os andre? Vi ved, at vi skal dø, men ville vi for eksempel gerne vide helt præcist, på hvilken dag og på hvilket klokkeslet vi skal dø? Er realiteten ikke, at vi falder i søvn hver aften, fordi vi ikke ved, om vi vågner næste morgen. Hvis vi vidste, at dét gjorde vi ikke, så ville vi næppe kunne falde i søvn.

4 Nu findes den medalje jo ikke, som kun har en bagside, og forsiden af disse nye muligheder er til gengæld, at vi måske kan slippe af med fx. nogle af de fosterundersøgelser, som er betænkelige også af andre grunde, end at de er knyttet til sortering og abort. Nogle af den type undersøgelser er - især hvis man så ikke går videre til andre - aldeles ufarlige. Men f.eks. fostervandsundersøgelser eller undersøgelse af små totter af moderkagen er det jo ikke. Her er situationen faktisk den, at selve undersøgelsen kan føre til, at et rask ønskebarn bliver aborteret. Det er ganske vist først i de senere år, man er begyndt at tale åbent om det, men gravide kvinder kan stadig komme ud for at få det svar på et ængsteligt spørgsmål, at risikoen for at abortere som følge af selve undersøgelsen er minimal. Når de så spørger, hvad "minimal" betyder, får de at vide, at risikoen er ganske ringe og helt nede på omkring 1 %. Nå, siger nogen så, kun én procent. En procent?!! Det er da en enorm risiko! Tænk, hvis DSB reklamerede med, at risikoen ved at køre gennem tunnellen under Storebælt er så ringe, at hver gang der kører 100 passagerer ned ved Korsør, kommer der kun én død op på Sprogø! Etisk set er dette naturligvis enormt diskutabelt og ikke underligt, hvis de gravide siger nej tak. Mange føder jo i dag deres første og måske eneste barn senere end tidligere; de er godt klar over, at de ikke har så mange chancer for at få et barn, som hvis de var begyndt, mens de var noget yngre. Mange vurderer derfor, at 1 % risiko for at miste et sundt og rask barn blot som følge af undersøgelsen er langt større end den brøkdel af en procents risiko, der måske er for at få et handicappet barn. Imidlertid begynder det hele ikke kun at dreje sig om at undersøge for sygdomme og handicap. Efterhånden begynder man også at tale meget om at få nogle bedre børn, altså at manipulere med generne med henblik på at forbedre børnene, så de fødes stærkere, klogere, kønnere osv. end naturen selv ville have afleveret dem på grundlag af deres forældres gener. Enhancement kalder de det i USA. Det vil sige, at genetiske undersøgelser og mulige gen-manipulationer ikke blot vil sigte på at vælge sygdom fra, men på at vælge en højere børnekvalitet til. Noget som udviklingen i det danske sprog allerede har taget forskud på. Da jeg var dreng, hed det, at man fik børn. Nu laver man børn... Derfor er der også mange, der begynder at sige: Hovsa! Hvor er det egentlig, vi er på vej hen? Er vi ikke lige pludselig på vej væk fra en selvforståelse og et menneskesyn og - som min kloge kone siger - på vej mod en forestilling om mennesket som en skrotbunke af løsdele, der sagtens kunne sammensættes anderledes? Det er naturligt, at vi spørger, men det er ikke nok, at vi spørger. Det er også væsentligt, at vi alle er med i disse overvejelser og ikke kun overlader til hinanden hver for sig at søge svarene under en individualistisk, for ikke at sige egoistisk synsvinkel. Andrej Sacharow bør ikke have levet forgæves med sin konstatering af, at "intet menneske kan unddrage sig sin del af ansvaret for noget, der på afgørende måde berører menneskehedens fremtid."

5 Det er imidlertid et faktum, at vi i samfundet har enormt svært ved at få taget stilling til alle disse problemer, som synes os så indviklede, at folketingets partier ser sig nødsaget til at overholde grundloven og overlade til det enkelte medlem at stemme efter sin samvittighed... Der er ikke enighed om etikken, og hvorfor er der så egentlig ikke det? Etikkens opgave er jo at begrunde vores moralske valg og stillingtagen, - og hvordan har det sig egentlig med disse begrundelser? Hvad bygger de på? Indimellem må vi indrømme, at de på en måde slet ikke bygger på en mere omfattende analyse, men på nogle automatsvar, nogle standardargumenter. Lad mig nævne et par af dem. "Vi laver jo allerede forsøg i op til 14 dage med fosteranlæg, siger man, hvad skulle der så være i vejen for at bruge dem til kloning af stamceller?" Det er det typiske glidebaneargument, der implicit forudsætter, at dét, vi har gjort indtil nu, er etisk forsvarligt, bare fordi vi har gjort det. Men det er jo slet ikke sikkert. I virkeligheden burde vi snarere revidere fortidens beslutninger end bygge ukritisk videre på dem. Eller man siger: "Når det er lovligt at foretage abort indtil 12. uge, hvad skulle der så være i vejen for at bruge de aborterede fostre og fremstille produkter af dem?" Spørgsmålet rummer en implicit, men fejlagtig antagelse af, at dét, som er lovligt, dermed også er etisk acceptabelt. Men hvem siger dog det? Der findes masser af uetisk lovgivning i denne verden. Eller et andet eksempel: "Det er da ikke lige så slemt, siger man, at lave terapeutisk menneskekloning, der sigter på at behandle sygdom, som det vil være at lave reproduktiv kloning, der vil føre til fødsel af et menneske". Det er muligt; det må vi diskutere. Men noget bliver ikke nødvendigvis etisk acceptabelt, bare fordi noget andet er værre. Eller som et sidste eksempel: "Det gør de jo for længst i udlandet"! Det skal nok være rigtigt, - men hvad så? Er en praksis i det store udland da i sig selv bestemmende for, hvad der er etisk? Jamen, spørger vi måske også i vores moderne tid, er spørgsmålet om, hvad der er rigtigt eller forkert at gøre (og det er nu engang det, etik drejer sig om), da ikke noget, som man kun kan besvare relativt og foreløbigt? spørger vi. Mange gange må svaret være ja, men det går for alvor galt, hvis vi tror, at svaret altid er ja. Den, der måtte være ankommet til stiftets landemode iført den opfattelse, at al etik er relativ og bestemt af situation og omstændigheder, bør derfor gå hjem og tænke over, i hvilke situationer og under hvilke omstændigheder hun eller han vil anse slaveri for etisk acceptabelt, - eller voldtægt, - eller folkemord... Jeg tror, I kan genkende alle disse eksempler på argumenter fra den etiske debat, - og hvis vi ser os i spejlet, og vi ikke, som der står i Jakobs brev, straks vender hovedet bort, så må vi sikkert alle indrømme, at vi selv gør os skyld i at bruge dem. Thi det er faktisk et grundproblem for den etiske debat i Danmark, at vi erfaringsmæssigt har så svært ved at få den løftet den op over standardargumenternes og automatsvarenes niveau. Det er jo en udbredt antagelse i vores kultur, at hvis man står med reel mulighed for at behandle sygdom og afhjælpe menneskelig lidelse, så skal man gøre det. Det er der ikke megen uenighed

6 om. Men der er måske heller ikke megen eftertanke over det. Vi kommer næsten pr. automatik med standardsvaret, når vi bliver standset på gaden og spurgt ud af en mand fra TV avisen, om vi synes, at alvorligt syge skal behandles med en helbredende medicin: Ja, selvfølgelig, svarer vi - og skynder os hen og ringer til børn og børnebørn for at give dem besked på at sætte videoen i gang. Men måske skulle vi vove at tænke over, om det standardsvar, vi så at sige giver på rygraden, egentlig er præcist nok. Holder det egentlig altid vand? Vi har f.eks. mange nyresyge i dette land, som venter på en transplantation, men udsigterne er lange, og mange vil formentlig aldrig nå at få en ny nyre, men må leve i årevis med dialysebehandling et par gange om ugen. Vi mangler nyrer. Og levende nyrer kan jo ikke bare bestilles på apoteket. Og dog - kunne de egentlig ikke godt? Hvis vi er enige om, at syge mennesker skal behandles, så vidt det overhovedet er muligt, kunne vi så egentlig ikke godt skaffe nogle flere nyrer - fx. ved at købe dem? Jamen, kan man da købe nyrer? Ja, det kan man sagtens. I Indien er der masser af fattige familier, hvor familiefaderen hjertens gerne vil sælge sin ene nyre, hvis salgsprisen kan give et afgørende bidrag til, at hans børn kan få en uddannelse og dermed frigøre sig fra fattigdommen. Og selv kan han jo udmærket leve videre kun med kun én nyre. Hvorfor køber vi ikke bare sådanne nyrer? Er det, fordi vi ikke har råd? Nej, et regnestykke vil formentlig hurtigt vise, at udgiften for vort sundhedsvæsen til alternativet, nemlig dialysebehandling i årevis sagtens vil kunne finansiere et sådant køb. Og vi kunne måske endda hævde, at vi havde hjulpet en fattig inderdreng eller -pige mere effektivt ud af fattigdommen, end nogle af vore udviklingsprojekter magter at gøre det. Hvorfor gør vi ikke dét? Hvorfor køber vi ikke organer? Det gør vi ikke, fordi vi erkender, at vi dermed ville passere en etisk grænse, som bør anses som hellig. Vi må ikke udnytte menneskers nød og fattigdom på den måde, ja, ikke nok med det: vi har i det hele taget det etisk betingede grundsynspunkt, at menneskelige organer ikke må blive en salgsvare, en ting. Vi må ikke gøre hinanden til ting, og som befolkning i et rigt land må vi ikke forfalde til at betragte befolkningerne i fattige lande bare som en art mine, som vi kan udnytte ved at købe råstoffer i form af levende organer til løsning af vore egne behandlingsbehov. Så nu har vi i hvert fald sat et første spørgsmålstegn ved det standardsvar, vi altid giver. Det er altså alligevel ikke altid så enkelt, at man bare kan sige, at hvis folk er syge, så skal man behandle dem med dét, man kan og kan skaffe penge til. Der er altså ting, man godt kan, men som man ikke bør. Og sætter I jer hen og tænker lidt over det, så vil I opdage, at der er mange ting, man kunne gøre fx. for at udrydde sygdomme, men som vi ikke gør, fordi det i sig selv ville være etisk uacceptabelt.

7 Vi forlanger jo for eksempel ikke tvangsmæssig ægsortering eller om nødvendigt tvangsabort i bløderfamilier, selv om det naturligvis kunne udrydde blødersygdommen i løbet af et par generationer. Nej, hensigten helliger ikke midlet, hvis midlet ikke er i orden. En legitim hensigt kan ikke legitimere anvendelsen af et hvilket som helst middel, og kriteriet, prøvestenen, må være af ontologisk art, det vil sige vedrøre forholdets natur, tingenes væsen, egenarten af det værende - eller hvordan man nu - måske lidt famlende - vil søge at udtrykke, at ikke alting er ting, men eksempelvis mennesker, som i parentes bemærket heller ikke er hvad som helst - fx. ikke dyr, planter eller insekter. Det er derfor, der skal være forskel på kaniner og mennesker, når det drejer sig om medicinske forsøg. Det sker, at vi kommer til en grænse, hvor vi må sige, at ligegyldigt hvor god hensigten er, og ligegyldigt hvor påtrængende formålet forekommer os, så står vi nu ved noget, som vi ikke må, fordi vi dermed ville komme til at overskride en etisk grænse, som ikke må overskrides - og som vel at mærke aldrig må overskrides, ligegyldigt hvor god en hensigt vi måtte have. Problemet er at finde den grænse - et sted, hvor den både kan og bør forsvares imod, at vi efterfølgende bare glider videre derud ad. Ofte taler vi jo netop om "glidebanen". Sandt er det da også, at et etisk grundprincip, der er blevet gradbøjet, kan gradbøjes igen - og at det i praksis ofte viser sig, at dét, man har gradbøjet, atter bliver gradbøjet, indtil den etiske stillingtagen på en måde har udviklet sig til netop gradbøjning. Hvorfor står politikerne dog ikke fast? spørger vi, - men resten af befolkningen gør det jo forresten heller ikke! Det gør vi ikke, fordi vi befinder os på en glidebane, og på en glidebane er det sørens svært at stå fast. Når vinden blæser kraftigt nok, så begynder man lige så stille at glide hen ad den glatte is. Problemet er i mange tilfælde ikke, om vi senere hen formelt set kan sige nej til B, hvis vi har sagt ja til A. Glidebanens problem er netop, at vi ved at sige ja til A i samme arbejdsgang ofte siger ja til B, selv om vi måske bilder os selv og hinanden ind, at det ville vi aldrig gøre. Hvis nemlig den etiske begrundelse, vi accepterer for at sige ja til A, samtidig er en lige så holdbar begrundelse for B, så har vi faktisk i samme arbejdsgang sagt ja til B, selv om vi i første omgang ikke er bevidste om det. Når vi så på et senere trin når frem til B, så møder vi netop det nævnte standardargument: "Vi har jo allerede sagt ja til A, hvad skulle der så være i vejen for B?" Thi hvordan kommer man egentlig ud på en glidebane? Det gør man, når man første gang siger god for noget begrænset med en begrundelse, der lige så godt kan retfærdiggøre noget mere vidtgående. Og nu præsenterer kloningen og stamcellebrugen os over for en ny sandhedens time, som den taletid, jeg har, desværre ikke tillader mig at gå nærmere ind på. Men jeg kan nok nå at give udtryk for min dybe bekymring overfor enhver tanke om - med den ene eller den anden teknologi - at skabe menneskelige fosteranlæg, der alene bringes til verden,

8 for at blive tingsliggjort og udnyttet til at lave reservedele af. Efter min bedste bedømmelse nærmer vi os her den totale opgivelse af respekten for menneskeliv og menneskelig værdighed. Andre vil se helt anderledes på det, og heller ikke blandt de kristus-troende kan der ventes at ville være fuld enighed. Måske vil der mest af alt kunne konstateres en vis uafklarethed, en tvivl, en tøven. Og det er vel heller ikke så mærkeligt. Da man efter Galilæi, Copernicus og Kepler blev klar over, at jorden ikke var flad og slet ikke verdens centrum, og da man efter de store arkæologiske og religionshistoriske erkendelser i det 19. og 20. århundrede blev klar over, at den jødisk-kristne åbenbaringshistorie måtte forstås anderledes, end man hidtil havde gjort, - for slet ikke at tale om, da man efter Darwin nåede til erkendelse af udviklingsteoriens relevans, da rystedes jo mange troendes forestillinger - lidt på samme måde, som jeg oplever, at opdagelsen i vor tid af generne og udviklingen af metoder til genmanipulation, reagensglasbefrugtning, ægsortering og menneskekloning har rystet manges forståelse af det enkelte menneske som et unikt individ, skabt af Gud. Ja, anfægtelsen er vel endda meget større nu end efter Galilæis ændring af det ydre verdensbillede, for dengang drejede det sig jo bare om en ændret forestilling om jorden og solsystemet, mens genmodifikation og kloning griber dybt ind i et menneskets væsen. En menneskeklon kan jo ikke se på sig selv som én, der er blevet naturligt til, men må betragte sig som fremstillet, som et produkt, et fabrikat, og dermed angribes den menneskelige værdighed og selvforståelse på afgørende måde. Når vi i den kirke, som er min, taler om troen, om fides, som det hedder på det latin, som var min barndoms kirkesprog, så skelner vi mellem fides qua og fides quæ, det vil sige mellem på den ene side troen som den dybe tillid og overgivelse til Gud og på den anden side det trosindhold, som vi fx. slutter os til, når vi synger trosbekendelsen, eller i mange af de andre sproglige udtryk for vores tro. Det er især det sidste, som i vor tid udfordres af nye erkendelser. Hvis ordet teologi lidt frækt oversat betyder at sige noget fornuftigt om Gud, så må vores tale nødvendigvis tage udgangspunkt både i Hans åbenbaring og i den videnskabelige erkendelse af verden på både makro- og mikroplan, som vi er nået frem til. Den moderne udvikling stiller derfor ikke bare alle mennesker af god vilje over for nogle vanskelige dilemmaer; den stiller måske i særlig grad de kristus-troende over for at måtte "hente nyt og gammelt frem fra deres forråd" for at kunne yde deres væsentlige bidrag til besvarelse af de mange etiske spørgsmål. Thi må end skabelsesberetningen naturligvis forstås anderledes, end man gjorde i 1500-tallet, så er den dog stadig en grundfortælling, der kan være med til at skabe livstydning og kaste lys - også i génernes verden. De ti bud er fortsat de ti tilbud om et godt liv, - og etik drejer sig som bekendt om det gode liv. Bjergprædikenen er med sine radikalt anderledes succeskriterier fortsat en inspiration til at se hele det vanvittige kapløb om penge, patenter og prestige under en anden synsvinkel. Men især må Det Ny Testamentes fremhævelse af discipelforholdet være en stadig kilde til at integrere troens udtryk og den etiske stillingtagen i et troens liv.

9 Dilemmaer og næsten uoverskuelige problemstillinger kommer væltende hver dag med nye varianter, og sådan vil det formentlig blive ved. Men skal de kristus-troende i den forbindelse have noget af værdi at bringe til torvs i den dialog, der må omfatte alle i samfundet, så må de tage udgangspunkt i en stadig fornyelse af det stadigt fastholdte. Bevares, tingene er ikke altid sorte eller hvide, men der er noget, der er sort, og der er noget, der er hvidt. Og hvis det er rigtigt, at i mørke er alle katte grå, så håber jeg, at det er lykkedes for mig at kaste i hvert fald lidt lys over nogle af de store problemer, vi står overfor, og at anskueliggøre, at der vel er meget, som vi kan, og som vi derfor også både bør og vil, men at det ikke er alt dét, vi kan, som vi også bør, og at vi derfor lige må tænke os om, før vi bare glider længere ud ad banen og ukritisk gør alt dét, vi kan, til noget, vi ureflekteret også vil. Om génerne og klonerne, om mænnerne og konerne, om børnene i glassene - og alle den slags ting; vi taler tit om alt det her, vi spø'r, om det gevaldigt er? Vi fyldes af en masse tvivl og kører tit i ring. Den ene si'r, at det er flot, at man kan gøre så meget godt, kurere meget, som er slemt, hvis bar man ku' få lov! Den anden si'r, at det er skidt, for det vil føre alt for vidt på glidebanen helt bestemt, og det bli'r ikke sjov! Der er så meget, som vi kan, men bygger det for tit på sand? Der er så meget, som vi vil, men mon vi osse bør? Dilemmaer i massevis, uenighed i kassevis, vi ved ej rigtigt, hvad vi skal, og om vi rigtigt tør!

10 Hvordan skal man i Etisk Råd få fat på såd'n en ledetråd, at man kan se, hvad der er sandt, og hvad der rigtigt dur? Hvordan kan menneskets værdighed bli' vist den rette skyldighed? Hvordan kan livet bli' musik i både mol og dur? Det ved jeg ej, men ét jeg ved og si'r med god samvittighed: Det ganske folk må snakke med og give sit besyv! Følg med i Etisk Råds debat, sov ikke ind med et godnat, du ellers vågner op en dag og si'r: Det er da lyv...!

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 16. december

JULEPOSTHUSET. 16. december STHUSET afs. 16 - side 1 JULEPOSTHUSET 16. december "" LYD: CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR KLEMTER TLF RINGER FODTRAMP (CLS POSTHUS) Jeg er rasende, Madsen! Nu er grænsen ikke alene nået - men overskredet!

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene.

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. 6 1. SCENE I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. Der bakses højlydt med døren. Annette kommer ind med en kuffert. Efter hende kommer Rasmus med en rejsetaske og diverse lufthavnsposer. Stuepigen går. Annette

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere