Vurdering af litteraturundervisningslæremidler. En undersøgelse af læremidler produceret til grundskolens litteraturundervisning i

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af litteraturundervisningslæremidler. En undersøgelse af læremidler produceret til grundskolens litteraturundervisning i"

Transkript

1 Vurdering af litteraturundervisningslæremidler En undersøgelse af læremidler produceret til grundskolens litteraturundervisning i

2 Vurdering af læremidler i et demokratisk dannende og kritisk literacyperspektiv Skriftligt speciale fra september 2011 Cand. Pæd. i didaktik (dansk) Marianne Oksbjerg Vejleder: Lektor Jeppe Bundsgaard 2

3 Oplægget: 1. Undersøgelsesspørgsmål 2. Kontekstualisering 3. Undersøgelsesmetode 4. Resultater 5. Konklusioner og perspektiver: Hvor skal vi hen? 3

4 1. Undersøgelsesspørgsmål Hvordan kan et analyseredskab udvikles med henblik på at undersøge, om læremiddelmarkedet for faglig fiktionslæsning i grundskolen, er præget af dannelsesforestillinger i et demokratisk og kritisk literacyperspektiv? Hvordan undervise i litteratur i skolen, så eleverne gives mulighed for at udvikle sig til demokratisk dannede borgere? Hvordan kan litteraturundervisningen gøre gavn i et demokratisk dannende perspektiv? Hvad skal vi med skønlitteraturen? Hvordan skabes viden om hvordan kommunikationskritisk kompetence understøttes i den aktuelle litteraturundervisning i skolen? 4

5 2. Kontekstualisering Jeg har i mit speciale opstillet ti kriterier til vurdering af læremidler og foretaget en større læremiddelundersøgelse. Undersøgelsen omfatter (næsten) alle de læremidler, der er produceret til faglig fiktionslæsning i skolens danskundervisning i 2009, 2010 og halvdelen af 2011 (40 stk.). Formålet med udviklingen af kriterierne Et overblik over læremiddeludbuddet på dette område Et relativt overskueligt og let anvendeligt analyseredskab Et redskab, som også kan anvendes til mere uddybende læremiddelanalyser 5

6 Fem hypoteser: 1. Didaktiske læremidler spiller en signifikant rolle i undervisningen (Heyerdahl-Larsen, 2000; Slot, 2010), og udvikling af elevernes literacy afhænger blandt andet af didaktiske intentioner i læremidlet, og af hvordan disse intentioner omsættes af lærere og elever i undervisningen. 2. Alle tekster med fiktive træk er udtryk for et udsagn om verden. Dette udsagn er blandt andet udtryk for værdier, normer og et verdensbillede. 6

7 3. En stadig mere kompleks samfundsform, diversificerede kommunikationsformer, kulturel og lingvistisk variation, medfører et stigende behov for revurdering af danskfagets opgave. 4. Litteraturundervisning med aspekter af det de ti uddannelsesforskere fra The New London Group kalder A Pedagogy of Multiliteracies (The New London Group, 1996, 2009), rummer muligheder for imødekommelse af behovet for revurdering af danskfagets opgave. 5. Kommunikationskritisk kompetence (Bundsgaard, 2009) rummer centrale aspekter af den demokratiske dannelse, som kan udledes af folkeskoleloven (Folkeskolens formål, 1, stk.3). 7

8 Vurderingskriteriernes problemfelt: Laeremiddeltjek.dk - 6 parametre: 1. Tilgængelighed 2. Progression 3. Differentiering 4. Legitimitet Læremidler i et demokratisk dannende perspektiv 5. Lærerstøtte 6. Sammenhæng 8

9 Det handler fx om Didaktiske læremidlers didaktiske intentioner 9

10 Og fx. Et læremiddels potentielle læringspotentiale indenfor et nærmere defineret område 10

11 Fokus på faglige læsemåder, der er med til at lære eleverne at positionere sig selvstændigt og kritisk i deres læsning af tekster. Kommunikationskritisk kompetence Læsningen af tekster med fiktive træk i fokus Fra Helge der ik ku vælge og andre nye fortællinger af Merete Brudholm (2009). 11

12 Teoretisk baggrund for opstilling af kriterier til vurdering af læremidler: demokratisk dannelse kategorial dannelse centrale evner (= kvalifikationer) og holdninger herunder kritikbegrebet Handlekompetence Literacy Kritisk analyse forstået som læringsproces Lighed for alle kulturelle og lingvistiske udtryk Situated Practice, Overt Instruction, Critical Framing, Transformed Practice Kommunikationskritisk kompetence Sociokulturelt læringssyn Læsemåde Wolfgang Klafki, Karsten Schnack David Barton The New London Group Jeppe Bundsgaard Roger Säljö Louise Rosenblatt 12

13 Analyseredskab til vurdering af læremidler til faglig fiktionslæsning i et demokratisk dannende og kritisk literacyperspektiv: A. Situeret praksis 1. Er der tale om en tekstlæsemåde, der fokuserer på at læsningen indgår i en meningsfuld situation? B. Fagligt fokus 2. Lægges der op til, at eleverne skal undersøge teksters udsagn om verden i forhold til de værdier, disse udsagn bygger på? 3. Skal eleverne sammenholde disse udsagn og værdigrundlag med deres eget? 4. Lægges der op til elevernes kritiske læsning af tekster ved at kontrastere ældre viden med ny viden? 5. Lægges der op til, at eleverne skal udtrykke deres egne selvstændige holdninger? 13

14 C. Læringssyn 6. Rummer opgaverne i de elevhenvendte tekster muligheder for flere forskellige svar? 7. Lægges der i læremidlet op til, at eleverne samarbejder på en eller flere måder? 8. Tages der i læremidlet højde for elevers forskellige forudsætninger og kulturelle udgangspunkt? D. Transformeret praksis 9. Gives der i læremidlet mulighed for, at eleverne afprøver ny viden i autentiske situationer? 10. Gives der i læremidlet ideer til hvordan læreren og eleverne kan evaluere elevernes læringsprocesser i form af registrering af tegn på læring? 14

15 3. Undersøgelsesmetode Analyserne koncentrerede sig om vurderingskriterierne 1-5 Analyse af didaktiske intentioner i eventuel lærerhenvendt tekst Analyse af didaktiske intentioner i repræsentativt udvalg af elevhenvendte tekster. A. Situeret praksis 1. Er der tale om en tekstlæsemåde, der fokuserer på at læsningen indgår i en meningsfuld situation? B. Fagligt fokus 2. Lægges der op til, at eleverne skal undersøge teksters udsagn om verden i forhold til de værdier, disse udsagn bygger på? 3. Skal eleverne sammenholde disse udsagn og værdigrundlag med deres eget? 4. Lægges der op til elevernes kritiske læsning af tekster ved at kontrastere ældre viden med ny viden? 5. Lægges der op til, at eleverne skal udtrykke deres egne selvstændige holdninger? 15

16 Vurdering på pointskala fra point: Hvis læremidlet på ingen måde eller kun i meget ringe grad lægge op til læringsprocesser, som opfylder det pågældende kriterium. 1 point: Hvis der i læremidlet er en forholdsvis svag intention i få af elevopgaverne i forhold til at understøtte de intentioner, der ligger i kriteriet. 2 point: Hvis der i nogen grad i flere af opgaverne lægges op til læringsprocesser, hvor kriteriets intentioner spores. 3 point: Hvis der med jævne mellemrum i opgaverne lægges op til, at elevernes læringsprocesser lever op til kriteriet 4 point: Hvis intentionerne i kriteriet er opfyldt dog på en sådan måde, at man kunne forestille sig enkelte forbedringer. 5 point: Hvis kriteriets intentioner er et tydeligt og gennemgående træk ved læremidlet i den måde, hvorpå det lægger op til elevernes læreprocesser. 16

17 To forskellige eksempler: Fra Koner og kællinger frie kvinder? Fra Vild med dansk 9 Herrer og homies rigtige mænd? Af Ammitzbøl, L. m.fl. (2009) Af Simon Fougt (2010) 17

18 Det er i den elevhenvendte tekst, det sker: Eksempler: Sammenlign jeres karakteristikker af smeden. Hvilken slags voksen er smeden? Hvad lærer han børnene? Hvorfor kan de godt lide ham? (Skyggebjerg, 2009). Fælles. Tal om børnenes liv og leg. Er det sådan I leger? Synes I, at Maya, Jakob og Egon har et godt barneliv? (Skyggebjerg, 2009). 1: Er der tale om en tekstlæsemåde, der fokuserer på, at læsningen indgår i en meningsfuld situation? 18

19 Leo drømmer i starten om at være ligesom Tarzan. Men hvordan er Leo? Lav en karakteristik af de to personer over for hinanden, altså én spalte til Tarzan og én til Leo. I må gerne genbruge karakteristikken af Tarzan fra det fælles arbejde. Hvem kan I bedst lide? (Skyggebjerg, 2009). I Dragen er der to meget forskellige voksne, som har betydning for handlingen. Det er smeden og den rødhårede lærer. Tal om smeden og læreren. Hvad synes de om børn? Hvordan reagerer de på børnenes fund af dragen? Hvorfor reagerer de, som de gør? Hvad synes I om smeden og læreren? (Skyggebjerg, 2009). 2. Lægges der op til, at eleverne skal undersøge teksters udsagn om verden i forhold til de værdier, disse udsagn bygger på? 3. Skal eleverne sammenligne disse udsagn og værdigrundlag med deres eget? 4. Lægges der op til elevernes kritiske læsning af tekster ved at kontrastere ældre viden med ny viden? 5. Lægges der op til, at eleverne skal udtrykke deres egne selvstændige holdninger? Vurdering af læremidler 19

20 4. Resultater Titel Forfatter(e) Årstal Helge der ik ku vælge og andre nye fortællinger. Merete Brudholm(2009) Krit 1 Læsningen indgår i en meningsfu ld situation Krit2 Eleverne skal undersø ge teksters udsagn og værdier Krit3 Eleverne skal sammenhol de disse udsagn og værdier med deres egne Krit 4 Elever ne skal læse tekste r kritisk Krit5 Eleverne skal udtrykke deres egne selvstæn dige holdning er Saml et vurd ering Lærer tekst Tekst som er forbe holdt lærer en ,2 X X Elevteks t Tekst som er henvend t til lærer og elever Kommentarer til vurderingen: Sammenhæng mellem lærertekst og elevtekst Særlige karakteristika De eksplicitte målformuleringer findes ikke omsat i de elevhenvendte tekster Men sikken en historie. Anna Karlskov Skyggebjerg (2009) ,6 X X God sammenhæng mellem eksplicitte mål og implicitte intentioner 20

21 Titel Forfatter(e) Årstal Krit 1 Læsningen indgår i en meningsful d situation Krit2 Elevern e skal unders øge tekster s udsagn og værdier Krit3 Eleverne skal sammenho lde disse udsagn og værdier med deres egne Krit 4 Eleverne skal læse tekster kritisk Krit5 Eleverne skal udtrykke deres egne selvstæn dige holdning er Samlet vurderi ng Lærertek st Tekst som er forbehol dt læreren Elevtekst Tekst som er henvendt til lærer og elever Kommentarer til vurderingen: Sammenhæng mellem lærertekst og elevtekst Særlige karakteristika Koner og kællinger: frie kvinder? Herrer og homies: rigtige mænd? Simon Fougt (2010) Vild med dansk 9. Lise Ammitzbøl m.fl. (2009) X ,6 X X Der gives i teksten eksplicit udtryk for mål, som svarer til kriteriernes intentioner. Målformuleringerne er henvendt til lærer og elever. Der er særdeles god sammenhæng mellem mål og implicitte intentioner, der ligger i elevopgaverne. Antydninger af mål for litteraturarbejdet, som svarer til kriteriernes intentioner. Antydningerne omsættes meget svagt i elevopgaver. Læremidlet præget af træningsopgaver, relativt uafhængige af hinanden. Strukturelt mønster. 21

22 Titel Forfatter(e) Årstal Fandango dansk for 5.klasse. Trine May og Susanne Arne-Hansen (2009) Krit 1 Læsningen indgår i en meningsfuld situation Krit 2 Eleverne skal undersøge teksters udsagn og værdier Krit 3 Eleverne skal sammenhol de disse udsagn og værdier med deres egne Krit 4 Eleverne skal læse tekster kritisk Krit 5 Eleverne skal udtrykke deres egne selvstændi ge holdninger Samlet vurderin g Lærerte kst Tekst som er forbehol dt læreren X X Elevteks t Tekst som er henven dt til lærer og elever Kommentarer til vurderingen: Sammenhæng mellem lærertekst og elevtekst Særlige karakteristika.der er i den lærerhenvendte tekst få formuleringer, som rummer kriteriernes intentioner. Intentionerne er ikke omsat til elevopgaver i den elevhenvendte tekst. Læremidlet er præget af træningsopgaver, som er relativt uafhængige af hinanden og kontekst og udarbejdet efter et strukturelt mønster Samlet vurdering af læremidlerne afrundet med en decimal. 1,2 1,6 1,1 1,0 0,9 1,1 Se konklusionerne nedenfor 22

23 Resultater af undersøgelse: 1. Læremiddelmarkedet for faglig fiktionslæsning med elever i grundskolen er for tiden ikke præget af dannelsesforestillinger i et demokratisk dannende og kritisk literacyperspektiv. 2. Tallene for kriterium 1., 3., 4. og 5. viser en forholdsvis svag intention i få af elevopgaverne i forhold til at understøtte de intentioner, der ligger i kriteriet. 3. Tallet for kriterium 2. viser, at der i få eller flere af elevopgaverne forholdsvist svagt eller i nogen grad kan spores intentioner som svarer til kriteriets. 23

24 4. Langt de fleste steder lægges op til, at eleverne arbejder med løsrevne analytiske begreber og redskaber og lærer at skelne genrer og at karakterisere tekster på deres form uden at forholde sig til hvad teksterne siger eller diskutere dette. 5. De eksempler, der er på, at eleverne opfordres til at tage stilling, er for de flestes vedkommende inden for et snævert fagligt felt. Der gives dermed ikke mulighed for at værdier og holdninger bringes i spil. 6. I læremidlerne spores dannelsesforestillinger af klassisk og/eller personlig dannelse, hvor omdrejningspunktet er kendskab til bestemte tekster og begreber og elevens individuelle udvikling. 24

25 5. Konklusioner og perspektiver: Hvor skal vi hen? Konklusioner: 1. Der tages generelt ikke udgangspunkt i en forståelse af literacy som forankret i elevernes sociale kontekst, men lægges derimod op til undervisning, hvor der er tendens til kontekstuafhængig træning af færdigheder. 2. Kun i forholdsvis ringe grad lægges der op til, at eleverne skal analysere og undersøge teksters værdiudsagn, sådan som de læser og forstår dem. 3. Didaktiske intentioner, der retter sig mod at lære eleverne at sammenholde egne og andres værdier, at forholde sig kommunikationskritisk og ytre selvstændige holdninger, må generelt set betegnes som svage i læremidlerne. 25

26 Perspektiver 1. Vi mangler læremidler med demokratisk dannende og kritisk literacyperspektiv til danskfagets litteraturundervisning. 2. Skolens almene demokratiske dannelsesopgave bør kobles tættere til det fagdidaktisk felt 3. Vi mangler undersøgelser, der kan dokumentere didaktiske læremidlers udbredelse, anvendelse og rolle i elevernes læringsprocesser i skolens litteraturundervisning. - Hvilke kommunikationsformer understøttes fx i et læringsmiljø, hvor der fortrinsvis satses på litteraturundervisning som måder, hvorpå elever afdækker tilsyneladende objektive teksttræk? - Hvilke udfordringer og muligheder er der i litteraturundervisning, hvor fokus er på at støtte elevernes udvikling af demokratisk dannelse og styrke deres literacykompetencer? 4. Hvordan skaffer man viden om danskundervisningens praksisformer? 26

27 Litteratur Bundsgaard, J. (2009). Kommunikationskritisk kompetence. I Bundsgaard, J. m. fl.: Kompetencer i dansk. København: Gyldendal. Bundsgaard & Oksbjerg (2012): Hvad skal vi med skønlitteraturen?. I: Litteraturlyst og læring. (pp.23-31). København: Dansk Psykologisk Forlag. The New London Group (1996): A Pedagogy of Multiliteracies: Designing Social Futures. Paper presented at the Harvard Educational Review. The New London Group (2009): Multiliteracies : New Literacies, New learning. Pedagogies: An International Journal, 4, Forthcoming:. Oksbjerg (2012): Didaktiske læremidler i litteraturundervisningen kræver bevidste og kritiske valg. I Bundsgaard m.fl.: Kommunikationskritisk kompetence i dansk. Udkommer 2013 på Gyldendal. 27

Vurdering af læremidler i et demokratisk dannende og kritisk literacyperspektiv

Vurdering af læremidler i et demokratisk dannende og kritisk literacyperspektiv Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Aarhus Universitet. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Vurdering af læremidler i et demokratisk dannende og kritisk literacyperspektiv Marianne Oksbjerg 19810183

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Hvor sidder kvaliteten?

Hvor sidder kvaliteten? Hvor sidder kvaliteten? Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvad er læremidler? Hvad er læremidler? Type Undervisningsmidl

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Inspirationseftermiddag. Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard

Inspirationseftermiddag. Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard Inspirationseftermiddag Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard Didaktiske Digitale læremidler Formidlingsorienterede læremidler Repetitive læremidler Praksisstilladserende læremidler Stilladserende

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og it

Undervisningsdifferentiering og it Styrk potentialet 15. april 2015 Titel Undervisningsdifferentiering og it Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015 Nye veje med dokumentation SOFU årskursus 2015 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering Blikket er på at skabe viden

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN

DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1 Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Digital undervisning i et nordisk læringsrum Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Literacy, læring og åben skole, IUP, skolekonference 19/8 2014

Literacy, læring og åben skole, IUP, skolekonference 19/8 2014 Literacy, læring og åben skole, IUP, skolekonference 19/8 2014 En mulighed for den åbne skole: Forfatterværksteder for børn og unge, Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor www.minby.dk/vanloese-bladet/forfatterspirer-paa-vaerksted/

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

3. Læringsmål og elevmål

3. Læringsmål og elevmål Forløb Skønlitteratur Kompetencemål: fortolkning, 4. klasse med afsæt i læremidlet Fandango 1. Elevernes læringsforudsætninger Eleverne i 4.y har i 3.klasse arbejdet med skønlitterære tekster i lærebogssystemet

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Hvad litteraturen stadig kan?

Hvad litteraturen stadig kan? Hvad litteraturen stadig kan? Oplæg på Konferencen Dansk Løfter DPU marts 2010 DPU. AU. DanmarK 1 Litteraturlæsningens styrker? Hvad bidrager litteraturlæsningen til i jeres praksis? 7 minutter DPU. AU.

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne

Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne 28-09-16 Karin Løvenskjold Svejgaard Lektor Alle elever er forskellige Der er tre

Læs mere

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Digitalisering Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen

Læs mere

Når børn læser fiktion

Når børn læser fiktion BO STEFFENSEN Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik AKADEMISK FORLAG Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik Denne side er købt på www.ebog.dk og er

Læs mere

Dansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer

Dansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer Dansk i folkeskolens udskoling Et bud på de didaktiske processer Agenda Jeres forventninger til elevernes kompetencer Danskfagets identitet og kompetenceområder Danskfagets prøveformer Didaktik i danskfaget

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/

#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/ #ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/ DPU Aarhus Universitet 20. november 2014 ICILS 2013 Hovedresultater Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering

Læs mere

Målstyret undervisning i danskfaget

Målstyret undervisning i danskfaget Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Styrer danskbogen? Hvor styrer den hen? v/dorte Østergren-Olsen, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk,

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?

Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til? Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl.

Læs mere