Plan- og Budgetgrundlag Børn og Unge

Transkript

1 Plan- og Budgetgrundlag Børn og Unge 1.0 Indledning Udvalget for Børn og Unge omfatter følgende driftsområder: - Folkeskolen mv. - Dagpasning af børn - Rådgivning Børn og Unge arbejder med afsæt i Visionen for Holstebro Kommune for at etablere en børne- og ungekultur, som er baseret på de værdier, der er formuleret i den sammenhængende børnepolitik. Frem til 2019 arbejdes der med følgende indsatsområder: Indsatsområde Vidensbasering af Indsatser Fleksible tilbud til børn og unge Struktur og kapacitetstilpasning Overgange Digitalisering og ITsammenhænge Inklusion Målsætning Udvikle og skabe indsatser for børn og unge der er vidensbaserede og dokumentérbare. Anvende og sikre den rette faglige og økonomiske tilbudsvifte, med udgangspunkt i efterspørgslen. Strukturen og kapaciteten i Børn og Unges serviceydelser understøtter effektiv og økonomisk bæredygtig drift. Børn og Unge oplever, at overgange fra et tilbud til et andet tilbud er at forlade noget trygt og tilvænne sig noget nyt. Vores målsætning er at understøtte denne opgave nærværende og professionelt overfor borgeren. Alle områder i Børn og Unge er understøttet af digitale muligheder - når det er muligt og hensigtsmæssigt. Børn og unge skal opleve at være en del af inkluderende fællesskaber, som understøtter deres udvikling og trivsel. Der arbejdes med indsatsområder under temaerne medborgerskab, sundhedsfremme og velfærdsmodel. Initiativerne vil komme til udtryk i konkrete politiske beslutninger og målsætninger, som overordnet skal sikre kvalitet i arbejdet med udgangspunkt i normalområdet og indenfor den økonomiske ramme. 1

2 2.0 Udfordringer i Budget 2016 og overslagsårene Generelt En væsentlig udfordring for Børn og Unge i de kommende år er fortsat opgaven med den løbende kapacitetstilpasning i takt med faldende børnetal, og at denne kapacitetstilpasning sker hånd i hånd med fokus på kvalitet i tilbuddene på udvalgets områder. Omlægning til mere effektiv økonomisk drift kan vedrøre antallet af institutioner, institutionernes størrelse, antallet af ansatte, ledelsesstrukturen og antallet af ledere. Dette kan også afstedkomme øgede anlægsudgifter. Fokus vil samtidigt være på at udvikle fleksible tilbud til de børn som har behov for særlige tilbud og hjælp i hverdagen. Dette vil ske i et tværfagligt samarbejde under hensyntagen til det enkelte barn, hvor der samtidigt tages hensyn til den til rådighed værende økonomi. Folkeskolen Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger: Med skolereformen skal der ske et væsentligt løft af kompetenceniveauet i folkeskolen. Regeringen har afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i , som først og fremmest skal anvendes til at sikre fuld kompetencedækning. Midlerne fordeles mellem kommunerne ud fra antallet af folkeskolebørn, og i Holstebro Kommune betyder det i år 2015, at der er bevilliget 1,27 mio. kr. Bevillingen dækker ikke vikarudgifter for det personale, som er på efteruddannelse, hvilket betyder, at der er en væsentlig merudgift for de skoler, som sender lærere og pædagoger på kompetenceudvikling. I skoleåret 2015/2016 planlægges eksempelvis med, at ca. 30 lærere skal efteruddannes, så de har undervisningskompetence i dansk. 2 moduler i dansk vil betyde en vikarudgift på ca. 1,2 mio. og dertil kommer den tid, som lærerne skal have til forberedelse. Kursusudgiften udgør ca kr. pr. modul og det svarer i.f.t. kompetenceudviklingen i dansk til ca kr. Digitalisering: Holstebro Kommune har en IT-strategi for skolerne: Skole-it 2016 en ny start. Visionen er her, at IT er en naturlig del af den måde, hvorpå undervisningen understøttes, og at alle har inddraget IT i undervisningen. En af målsætningerne i forbindelse med IT-strategien er en kraftig reduktion af indkøb af bøger og engangsmaterialer. I kalenderåret 2014 er der investeret 1,5 mio. kr. i digitale læremidler, men det er en stadig udfordring at bruge de mange digitale læremidler, da der ude på skolerne mangles computere. Status er, at der er en computer til ca. hver tredje elev, og det betyder, at der både købes digitale og analoge læremidler. Skolereformen og L409: Skolereformen er finansieret med et øget bloktilskud fra staten, frigjorte ressourcer fra SFH samt et ekstraordinært bloktilskud populært kaldet skævvridningspuljen, som udfases i første halvdel af Derudover er den længere skoledag finansieret ved, at lærerne 2

3 underviser flere lektioner end tidligere samt varetager dele af den understøttende undervisning. Skolerne peger i deres foreløbige evaluering af skolereformen og L409 på, at finansieringen gør det vanskeligt at skabe det nødvendige rum til lærernes forberedelse, og at det tidsmæssigt er vanskeligt at finde rum til fælles forberedelse/samarbejde i både klasseteam, årgangsteam, fagteam og på tværs af faggrænser. Som følge af skolereformen er skolefritidshjemmene blevet tilpasset og der vil i løbet af 2015 blive foretaget en evaluering af dette tilbud også med henblik på at vurdere om forudsætningerne i den besluttede økonomi holder. De mange ændringer i folkeskolens drift nødvendiggør, at der skal laves en budgetanalyse. Analysen kan påvirke tildelingsmodellen i Dagtilbud Dagtilbud forventer, under samarbejdsaftalen med VIA, at udvikle flere samarbejdsflader. Den nye daginstitution Filosoffen vil blive et brohoved for udvikling af samarbejdet med VIA om praksisudvikling i Holstebro Kommunes dagtilbud. Det er intentionen, at Holstebro Kommune kommer tættere på VIA og samskaber uddannelsen og praksisnære løsninger. Den evidensbaserede praksis har gennem flere år udviklet sig til flere dagtilbud. Det er især gennem implementeringen af De Utrolige År i daginstitutionerne og senest ved udvikling af De Utrolige År i Dagplejen at evidensbaseret praksis er udviklet. I de kommende år forventes det, at evidensbaserede indsatser vil vokse, og at der vil blive større fokus på, at den pædagogiske daglige praksis i stigende grad baseres på konkret viden. Det betyder, at dagtilbud i de kommende år skal udvikle løsninger, der kontinuerligt opsamler viden om praksis gennem dataindsamling. Digitale løsninger integreres i den pædagogiske praksis og skaber viden der bliver til kvalificerede og målrettede løsninger for barnet, gruppen og familien. Holstebro Kommune ønsker, at familierne i videst muligt omfang kan modtage det pædagogiske tilbud som passer til barnets og familiens samlede behov. Et element heri er planlægningen af udbuddet af vuggestuepladser og dagplejepladser til de mindste børn. Dagplejen har siden centraliseringen heraf i 1. januar 2012 afskediget ca medarbejdere og denne udvikling er i høj grad initieret af det faldende børnetal på 0 2 års området. Det er dette fald i tidligere år der pt. afspejler det forventede fald i antallet af 3-5 årige. Udviklingen i børnetallet falder meget forskelligt i kommunen og derfor er det ikke muligt, at opstille en strategi for tilrettelæggelsen af dagtilbud som er generel. Der vil derfor være behov for, gennem lokale analyser og forskellige lokale tilpasninger, at vurdere hvordan dagtilbud skal tilrettelægges i land- og byområder. Rådgivning 3

4 Psykiatri Den nye Sundhedsaftale mellem kommunerne og regionen tydeliggør en udvikling, hvor flere sundhedsløsninger bliver udført tæt på borgerne. En konsekvens heraf er, at der i Sundhedsaftalerne vedr. børn og unge med psykisk sygdom lægges op til at kommunerne fremover skal varetage en række administrative og koordinerende funktioner i samarbejdet med regionen. Dette vil kunne påvirke udgifterne til opgaver varetaget i PPR og Familiesektionen. Ligeledes påpeges i sundhedsaftalerne en udvikling, hvor kommunerne skal udvikle flere forebyggende tiltag. Børn og unge i udsatte positioner KL s udspil på det udsatte børne- og ungeområde De udsatte børn Fremtiden er deres præsenteres i foråret 2015 og fremsætter pejlemærker for de fremtidige indsatser. Formålet med udspillet er at vise, at kommunerne tager ansvar for at udvikle det udsatte børne- og ungeområde. Udspillet skal demonstrere faglighed hos bl.a. relevante interessenter på området skabe tillid til, at kommunerne tager udfordringerne på børne- og ungeområdet meget alvorligt og er i god gænge med at udvikle og implementere de nødvendige tiltag. Pejlemærkerne i udspillet er: Tidlig og forebyggende indsats. Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes. Helhedsorienteret indsats. Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med én kommune. Målrettet indsats. Der skal fokus på effekt i foranstaltningerne. På baggrund af den megen landsdækkende kritik af sagsbehandlingen på udsatte børneog Ungeområdet har KL formuleret en række opmærksomhedspunkter, der har til formål at styrke sagsbehandlingen på myndighedsområdet. Udspillet er en række fælles opmærksomhedspunkter, som viser, at kommunerne har og skal have fokus på at forbedre og sikrer en lovmedholdelig og kvalitativ god sagsbehandling. Opmærksomhedspunkterne følges af en række konkrete anbefalinger til kommunerne. En række kommuner har som en del af deres strategiske valg i de seneste år styrket normeringen på myndighedsområdet, således at rådgiverne sidder med mindre sagsstammer. Dette bl.a. for at styrke opfølgningerne på sagerne og kvaliteten generelt. Vidensbasering af tiltag og indsatser Der vil i de kommende år være et stadig større fokus på at dokumenterer resultater og effekter af de indsatser, der iværksættes. På børn og ungeområdet arbejdes der videre med de gode erfaringer med at implementere evidensbaserede programmer. Ligeledes vil 4

5 der være fokus på at udvikle og implementere resultatdokumentation for de indsatser der generelt iværksættes. 3.0 Ændringer i demografi I befolkningsprognose kan der overordnet konstateres følgende udvikling i børnetallet: 0-2 årige - børnetallet forventes at stige med 5,4% jævnt fordelt over perioden. 3-5 årige - børnetallet forventes at falde med 7,5% frem til Herefter forventes en stigning på 3,8% frem til årige forventes at falde med 5,6% jævnt fordelt over årene fra 2015 til 2025 Børnetallet tilpasses på dagtilbudsområdet via taxameterafregningen, og er tilrettet i.h.t. befolkningsprognosen til og med På skoleområdet er det vigende børnetal indregnet i budgettet til og med budget Politisk vedtagne beslutninger Indgår i beskrivelsen under udfordringer. 5.0 Planlagte anlægsinvesteringer Generelt Der er afsat midler til kvalitetsforbedringer i daginstitutioner og skoler samt til mindre anlægsopgaver generelt i hele Børn og Unge området. Folkeskole: Der er afsat anlægsmidler til 2. etape af Sønderlandsskolen, nye klasselokaler på Mejrup Skole og renovering af Halgård Skole Dagpasning: Der er afsat anlægsmidler til at bygge en ny daginstitution i Hostrup, etablering af vuggestuepladser og planlægning af ny daginstitution i Trekantsområdet. 5