Modulbeskrivelser Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modulbeskrivelser Indhold"

Transkript

1 Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 3 Almendannelse/KLM... 3 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 5 Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen... 7 Dansk klassetrin og Dansk klassetrin... 9 Dansk modul 1: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet... 9 Dansk modul 2: Skriftsprogstilegnelse (Dansk klasse) Dansk modul 2: Multimodale tekster (Dansk klasse) Engelsk Engelsk modul 1: Kulturdimensionen og interkulturel kompetence i fremmedsprogsundervisningen Engelsk modul 2: Sprog og sprogbrug Engelsk modul 3: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Fransk (moduler under udarbejdelse) Tysk (moduler under udarbejdelse) Historie (moduler under udarbejdelse) Kristendomskundskab/ religion (moduler under udarbejdelse) Samfundsfag (moduler under udarbejdelse) Matematik klassetrin og matematik klassetrin Matematik modul 1: Matematikundervisning, funktioner og evaluering, klasse Matematik klassetrin: Matematiklæring, tal og regneprocesser Matematik klasse: Matematiklæring, tal og algebra Biologi (moduler under udarbejdelse) Fysik/ kemi (moduler under udarbejdelse) Geografi (moduler under udarbejdelse) Natur/ teknik (moduler under udarbejdelse) Billedkunst (moduler under udarbejdelse) Idræt(moduler under udarbejdelse Musik (moduler under udarbejdelse) Praktik Praktik modul

2 Praktik modul Praktik modul Specialiseringsmoduler Lærer på skolen introducerende praktik på meritlæreruddannelsen

3 Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Almendannelse/KLM Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Dannelse i skolen Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes til hovedområdet Almen Dannelse under Lærernes Grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Modulets relation til praksis Modulet knytter an til praksis i den forstand, at der arbejdes med fagets vidensmål i lyset af de dilemmaer, der enten knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen eller til undervisningen, forældresamarbejdet og skolen som samfundsmæssig institution. Modulet knytter ligeledes an til praksis ved at dilemmaerne behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Dertil kommer observation og analyse af undervisning i forbindelse med praktik eller anden undervisningspraksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, 3

4 idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende forskellige typer af etisk argumentation håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning Arbejdsformer i modulet Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen, se almen studieordning, efter følgende: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 60 arbejdstimer Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 75 arbejdstimer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 70 arbejdstimer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende 40 arbejdstimer Evaluering af modulet, herunder kriterier for bedømmelsen Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i en synopsis på maks. 5 normalsider udarbejdet af den studerende. Afsættet for synopsen er den studerendes identifikation af et dilemma, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på et dilemma, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Det udvalgte dilemma behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til det beskrevne dilemma under inddragelse af alle relevante videns- og færdighedsmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan det påpegede dilemma vil kunne løses via selvstændig handling. Synopsen indgår i bedømmelsen. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 4

5 Elevens læring og udvikling Under udarbejdelse Lærer i skolen Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Lærer i skolen Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag: Pædagogik og lærerfaglighed 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet knytter sig til fagområderne Lærerens grundfaglighed og professionsbachelorprojektet Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling Almen dannelse/klm Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet: Vidensmål: Færdighedsmål: Fra fagområdet Den studerende har viden om Den studerende kan skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, Undervisnings- læreplanteori, læreplanudformning, planlægge undervisning for både klassen og kendskab undervisningsplanlægning samt den enkelte elev undervisningsteori og didaktiske positioner Elevens læring og udvikling elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet 5

6 Undervisningskendskab Undervisningskendskab Almen dannelse: KLM Bachelorprojektet klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning lede undervisning under hensyntagen til lærerens intentioner og den givne kontekst udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning Studieforformer i modulet Modulet former sig som et undervisningsforløb, der inkluderer et projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne i deres e-portfolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. De studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig på følgende måde (vejledende): Studierum 1: 50 timer Studierum 2: 90 timer Studierum 3: 90 timer Studierum 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier Den studerende afleverer en projektrapport ved modulets afslutning. Projektrapportens indhold formidles til modulets studerende og undervisere i form af en fremlæggelse. Der foretages en samlet evaluering af projektrapporten og af formidlingen. Evalueringen sker ud fra undervisernes vurdering af, hvorvidt den samlede præstation demonstrerer en tilstrækkelig grad af opfyldelse af modulets videns- og færdighedsmål. De specifikke kriterier fastlægges af underviserne i modulet. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som Godkendt/Ikke godkendt. 6

7 Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Modulet indeholder følgende fire temaer: Planlægning af undervisning Organisering og arbejdsformer Evaluering Entreprenørskab og dannelse Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærerens Grundfaglighed Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens Grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. 7

8 Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forsknings og udviklingsbaseret viden om almen didaktik og pædagogik. Modulets relation til praksis: Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i pædagogisk praksis. Der er fokus på udvikling af undervisning og empirisk forankret didaktisk analyse af undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde b: Undervisningskendskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen med folkeskolens formål som grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om Skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner Færdighedsmål: Den studerende kan Planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev Undervisningsdifferentiering, Differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer Undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik og indhold Forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser Kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle Anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler Evaluere læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning Planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og 8

9 udvikling entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): De studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig på følgende måde (tallene er vejledende og med udgangspunkt i et almindeligt hold): Studierum 1: 50 timer Studierum 2: 80 timer Studierum 3: 80 timer Studierum 4: 35 timer Evaluering/udprøvning i modulet: Den studerende udarbejder ved modulets afslutning en didaktikrapport.* Didaktikrapporten formidles for medstuderende og undervisere på modulet. * Se under kapitlet opgaveformer. Kriterier for at bestå modulet: Didaktikrapporten og formidlingen af den skal i undervisernes vurdering samlet demonstrere en tilstrækkelig grad af målopfyldelse. De specifikke krav til didaktikrapporten og formidlingen af indholdet i den fastlægges af underviserne i modulet. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som Godkendt/Ikke godkendt. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin Dansk modul 1: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: kl. X 1.modul Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet Kort beskrivelse af modulet: 9

10 Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i dansk sproglære, i analyse og fortolkning af fiktive tekster og herudfra kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på mellemtrinnet, der fremmer elevens sprog- og tekstbevidsthed Indhold -sprog, sproglære og sprogbrug, -fiktive og faktive tekster -skrivepædagogik, skriftlige teksttyper og genrer samt elevtekster -børne- og ungdomslitteratur i forskellige genrer, litteratur- og tekstpædagogik Receptivt Den studerende skal kunne beskrive og vurdere elevers skriftsprogsudvikling og give sproglig vejledning i forhold til elevers tekstproduktion. Den studerende skal ud fra begrundet valg af metode analysere og fortolke fiktionstekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisningen på mellemtrinnet Produktivt Den studerende skal kunne producere tekster til undervisning og understøtte elevers tekstproduktion og formidling. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med materialer og læremidler til tekst- og litteraturundervisningen Modulsprog: Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet: Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Specialisering mod kl. (10 ects) Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på nyere forskning vedrørende litteraturlæsning og litteraturdidaktik samt skriftsprogsdidaktik Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. Yderligere samarbejde med praksis om f.eks. empiri, samarbejdsprojekter så som temadage eller anden udveksling indgår. Den konkrete udformning fremgår af studieplanen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: 1. Sprog og kommunikationsundervisning 4. Tekster og tekstundervisnning Kompetencemål, som indgår i modulet: Vidensmål: Den studerende har grundlæggende viden om: -sprogsystem, herunder grammatik og sprogbrug Færdighedsmål: Den studerende har grundlæggende færdigheder i at: -vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, 10

11 -sprogdidaktik, herunder evaluering af tekstarbejde -læremidler til sprog- og litteraturundervisningen på mellemtrinnet -dansklærerens grundlæggende kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt -tekster, genrer og medier -tekstanalyse -tekstdidaktik og litteraturpædagogik -mundtlig udtryksfærdighed -børnelitteratur til mellemtrinnet herunder elevers sproglige udvikling -udvikle læringsaktiviteter, der understøtter elevers kommunikative kompetence og begrundet anvende forskellige evalueringsformer i tekstundervisning -skabe en hensigtsmæssig tekst i en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler -kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv -analysere tekster og kritisk vurdere deres anvendelsesmuligheder i undervisningen -begrundet udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur -vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisningen -begrunde valg af børnelitterære tekster til mellemtrinnet Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Læreruddannelsens undervisnings- og studieaktiviteter samt de studerendes læreprocesser tilstræbes i modulet - iflg. Studieaktivitetsmodellens 4 kriterier fordelt tilnærmelsesvist således: 1: 74 arbejdstimer 2: 74 arbejdstimer 3: 74 arbejdstimer 4: 23 arbejdstimer Evaluering/udprøvning i modulet: I løbet af modulets gennemførelse stilles den studerende, alene eller i gruppe, opgaver af mundtlig, skriftlig eller mediebaseret art. Opgaverne knytter sig til et eller flere af modulets kompetencemål. Opgaverne formuleres af underviseren. Kriterier for at bestå modulet: Det er en betingelse for den studerendes gennemførelse af det pågældende modul at den studerende med sin aflevering/formidling har inddraget alle 4 nedenstående kriterier: færdighed i at analysere, karakterisere og vurdere sprog, tekster og/eller undervisningsmaterialer brug af relevant teoretisk viden brug af fagdidaktisk viden færdighed i at formidle Modulets Godkendt/Ikke godkendt meddeles den studerende 11

12 Dansk modul 2: Skriftsprogstilegnelse (Dansk klasse) Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering:1.-6. kl. X Modulomfang: 10 ECTS 2.modul Modulbetegnelse: Skriftsprogstilegnelse Modulbeskrivelser dansk, klassetrin Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Kort beskrivelse af modulet. Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Modulsprog: Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet: Ingen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk, specialisering mod klassetrin. (10 ects) Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulets vidensgrundlag: Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy. Modulets relation til praksis: 12

13 Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. Yderligere samarbejde med praksis om f.eks. empiri, samarbejdsprojekter så som temadage eller anden udveksling indgår. Den konkrete udformning fremgår af studieplanen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet: Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning: læsningens didaktik skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper læsestrategier test og evaluering læremidler i læseundervisningen it som læringsressource i læseundervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og - læsevaner Færdighedsmål: Den studerende kan: planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Læreruddannelsens undervisnings- og studieaktiviteter samt de studerendes læreprocesser tilstræbes i modulet - iflg. Studieaktivitetsmodellens 4 kriterier fordelt tilnærmelsesvist således: 1: 13

14 74 arbejdstimer 2: 74 arbejdstimer 3: 74 arbejdstimer 4: 23 arbejdstimer Evaluering/udprøvning i modulet: I løbet af modulets gennemførelse stilles den studerende, alene eller i gruppe, opgaver af mundtlig, skriftlig eller mediebaseret art. Opgaverne knytter sig til et eller flere af modulets kompetencemål. Opgaverne formuleres af underviseren. Kriterier for at bestå modulet: Det er en betingelse for den studerendes gennemførelse af det pågældende modul at den studerende med sin aflevering/formidling har inddraget alle 4 nedenstående kriterier: færdighed i at analysere, karakterisere og vurdere sprog, tekster og/eller undervisningsmaterialer brug af relevant teoretisk viden brug af fagdidaktisk viden færdighed i at formidle Modulets Godkendt/Ikke godkendt meddeles den studerende Dansk modul 2: Multimodale tekster (Dansk klasse) Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: kl. X Modulomfang: 10 ECTS 2.modul Modulbetegnelse: Multimodale tekster Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på klassetrin. Indhold og genrer Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning. Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster. 14

15 Modulsprog: Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet: Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk, specialisering mod kl. (10 etcs) Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulets vidensgrundlag: Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. Yderligere samarbejde med praksis om f.eks. empiri, samarbejdsprojekter så som temadage eller anden udveksling indgår. Den konkrete udformning fremgår af studieplanen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet: Vidensmål: Den studerende har grundlæggende viden om: tekster, genrer og medier dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen tekstdidaktik didaktisk design sprog og medier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis Færdighedsmål: Den studerende har grundlæggende færdigheder i at: kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter 15

16 tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv digitale ressourcer og danskfaglig læring med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Læreruddannelsens undervisnings- og studieaktiviteter samt de studerendes læreprocesser tilstræbes i modulet - iflg. Studieaktivitetsmodellens 4 kriterier fordelt tilnærmelsesvist således: 1: 74 arbejdstimer 2: 74 arbejdstimer 3: 74 arbejdstimer 4: 23 arbejdstimer Evaluering/udprøvning i modulet: I løbet af modulets gennemførelse stilles den studerende, alene eller i gruppe, opgaver af mundtlig, skriftlig eller mediebaseret art. Opgaverne knytter sig til et eller flere af modulets kompetencemål. Opgaverne formuleres af underviseren. Kriterier for at bestå modulet: Det er en betingelse for den studerendes gennemførelse af det pågældende modul at den studerende med sin aflevering/formidling har inddraget alle 4 nedenstående kriterier: færdighed i at analysere, karakterisere og vurdere sprog, tekster og/eller undervisningsmaterialer brug af relevant teoretisk viden brug af fagdidaktisk viden færdighed i at formidle Modulets Godkendt/Ikke godkendt meddeles den studerende Engelsk Engelsk modul 1: Kulturdimensionen og interkulturel kompetence i fremmedsprogsundervisningen Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS 16

17 Modulbetegnelse (navn): Kulturdimensionen og interkulturel kompetence i fremmedsprogsundervisningen Kort beskrivelse af modulet: Dette modul arbejder med følgende tematikker i lyset af kommunikativ kompetence som en overordnet forståelsesramme for kulturdimensionen i engelskfaget: o Kulturbegrebet. o Kulturdimensionens betydning i fremmedsprogsundervisningen generelt og engelskundervisningen specifikt. o Kulturmøder og interkulturel kompetence. o Planlægning, gennemførelse og evaluering af engelskundervisning, der udvikler såvel elevernes interkulturelle som deres kommunikative kompetencer progressivt. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete fremmedsprogspædagogiske og -didaktiske problemstillinger og udfordringer i skolens engelskundervisning. Modulsprog Engelsk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Engelsk 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget Engelsk. Modulet knytter desuden an til Lærerens Grundfaglighed, Praktik og Bachelorprojektet. Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på empiri og teori om engelskfaget og fremmedsprog i skolen. Empirien udgøres af såvel nationale og internationale forskningsresultater som af de studerendes egne undersøgelser i og af praksis. Teoretisk er modulet forankret i relevant fremmedsprogspædagogisk og didaktisk litteratur. Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske og teoretiske undersøgelser i modulet. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Fokus på kompetenceområde 3 Interkulturel kompetence i sprogundervisning og kompetenceområde 4 Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Kultur og kulturmøder, herunder Planlægge, gennemføre og evaluere 17

18 pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet. Sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering. undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder. Begrunde indhold om sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning. Tekstkompetence, herunder it og medier. Anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i engelskundervisningen. Interkulturel kompetence. Planlægge, gennemføre og evaluere processer til støtte for elevers og egen udvikling af interkulturel kompetence. Metoder for internationalt samarbejde, herunder brug af it. Lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål og evalueringsformer. Kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning. Fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag. Planlægge, gennemføre og evaluere internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i engelskundervisningen. Begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev. Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed. Planlægge, gennemføre og evaluere enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet former sig som et undervisningsforløb med et sideløbende praksisprojekt, hvor de studerende individuelt og i studiegrupper undersøger en eller flere problemstillinger i tilknytning til modulets fokusområder. Grundlaget for de studerendes praksisprojekt udgøres af undervisning og vejledning af de studerende i modulets videns- og færdighedsområder. I forbindelse med undervisningen og praksisprojektet afleverer de studerende både individuelt og i studiegrupper et antal studieprodukter. Antallet af studieprodukter fastlægges af underviseren i modulet. Jf. studieaktivitetsmodellen fordeler de studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne sig på følgende måde (vejledende): o Studieaktivitetsrum 1: 50 a.t. o Studieaktivitetsrum 2: 90 a.t. o Studieaktivitetsrum 3: 90 a.t. 18

19 o Studieaktivitetsrum 4: 15 a.t. Evaluering og gennemførelse af modulet Gennemførelse af modulet baserer sig på deltagelsespligt. Kravene til deltagelsespligten i modulet beskrives i form af kriteriestyrede studieaktiviteter og studieprodukter og fremgår af studieplanen, som skal foreligge senest 14 dage efter modulstart Kriterier for at gennemføre modulet: Kriteriet for gennemførelse af modulet er, at den studerende opfylder deltagelsespligten, som er beskrevet i modulets studieplan. Engelsk modul 2: Sprog og sprogbrug Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprog og sprogbrug Kort beskrivelse af modulet: Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulsprog Primært engelsk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Engelsk 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget engelsk. Modulet knytter desuden an til Lærerens Grundfaglighed, Praktik og Bachelorprojektet. 19

20 Modulets vidensgrundlag: Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske og teoretiske undersøgelser i modulet. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat metasprog om sprogs opbygning og anvendelse kommunikativ kompetence intersprog fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler og digitale ressourcer fagets bidrag til almen dannelse teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder hensyntagen til elevernes alder begrunde principper i egen og andres undervisning begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocessen planlægge enkeltfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse udvikle egen undervisning i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet former sig som et undervisningsforløb med et sideløbende praksisprojekt, hvor de studerende individuelt og i studiegrupper undersøger en eller flere problemstillinger i tilknytning til modulets fokusområder. Grundlaget for de studerendes praksisprojekt udgøres af undervisning og vejledning af de studerende i modulets videns- og færdighedsområder. I forbindelse med undervisningen og praksisprojektet afleverer de studerende både individuelt og i studiegrupper et antal studieprodukter. Antallet af studieprodukter fastlægges af underviseren i modulet. Jf. studieaktivitetsmodellen fordeler de studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne sig på følgende måde (vejledende): 20

21 o Studieaktivitetsrum 1: 50 a.t. o Studieaktivitetsrum 2: 90 a.t. o Studieaktivitetsrum 3: 90 a.t. o Studieaktivitetsrum 4: 15 a.t. Evaluering af og gennemførelse af modulet: Gennemførelse af modulet baserer sig på deltagelsespligt. Kravene til deltagelsespligten i modulet beskrives i form af kriteriestyrede studieaktiviteter og studieprodukter og fremgår af studieplanen, som skal foreligge senest 14 dage efter modulstart. Kriterier for at gennemføre modulet: Kriteriet for gennemførelse af modulet er, at den studerende opfylder deltagelsespligten, som er beskrevet i modulets studieplan. Engelsk modul 3: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Kort beskrivelse af modulet: Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, læsestrategier, kommunikationsstrategier. Der arbejdes med: Færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv, herunder brug af strategier i kommunikation og læring Intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer, læringsstrategier og individuelle veje til sproglæring Målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, IT, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv Paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulsprog Primært engelsk 21

22 Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Engelsk 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget engelsk. Modulet knytter desuden an til Lærerens Grundfaglighed, Praktik og Bachelorprojektet. Modulets vidensgrundlag: Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske og teoretiske undersøgelser i modulet. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 1 og 4 Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan det engelske sprogs anvendelse beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier læringsstrategier intersprogsudvikling faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle it og læreprocesser fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål og evalueringsformer teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for internationale fagdidaktiske debat planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og - strategier anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for sproglig vejledning inddrage elevinterne og eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev udvikle sin egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som 22

23 fremmedsprogspædagogik og didaktik internationalt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet former sig som et undervisningsforløb med et sideløbende praksisprojekt, hvor de studerende individuelt og i studiegrupper undersøger en eller flere problemstillinger i tilknytning til modulets fokusområder. Grundlaget for de studerendes praksisprojekt udgøres af undervisning og vejledning af de studerende i modulets videns- og færdighedsområder. I forbindelse med undervisningen og praksisprojektet afleverer de studerende både individuelt og i studiegrupper et antal studieprodukter. Antallet af studieprodukter fastlægges af underviseren i modulet. Jf. studieaktivitetsmodellen fordeler de studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne sig på følgende måde (vejledende): o Studieaktivitetsrum 1: 50 a.t. o Studieaktivitetsrum 2: 90 a.t. o Studieaktivitetsrum 3: 90 a.t. o Studieaktivitetsrum 4: 15 a.t. Evaluering og gennemførelse af modulet Gennemførelse af modulet baserer sig på deltagelsespligt. Kravene til deltagelsespligten i modulet beskrives i form af kriteriestyrede studieaktiviteter og studieprodukter og fremgår af studieplanen, som skal foreligge senest 14 dage efter modulstart. Kriterier for at gennemføre modulet: Kriteriet for gennemførelse af modulet er, at den studerende opfylder deltagelsespligten, som er beskrevet i modulets studieplan. Fransk (moduler under udarbejdelse) Tysk (moduler under udarbejdelse) Historie (moduler under udarbejdelse) Kristendomskundskab/ religion (moduler under udarbejdelse) Samfundsfag (moduler under udarbejdelse) Matematik klassetrin og matematik klassetrin Matematik modul 1: Matematikundervisning, funktioner og evaluering, klasse Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Matematik klasse 23

24 Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematikundervisning, funktioner og evaluering. Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med funktioner og variable på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på matematikundervisning, herunder læring og evaluering af elevers færdigheder og forståelse. Der indgår indsigt i forskellige evalueringsformer. I praksisperspektivet indgår de studerendes evaluering af elevers matematiske færdigheder og forståelse. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både funktioner og variable samt alsidige matematiske arbejdsog tænkemåder med særligt fokus på matematik i anvendelse, matematisk modellering og matematiske repræsentationer. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik klassetrin, 10 ECTS. Matematik klassetrin, 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er flerfagligt mellem undervisningsfagene matematik klasse og matematik klasse. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse inden for - forskellige forståelser af matematikundervisning og faget matematik - evaluering af undervisning og læring i matematik - elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med variable og funktioner Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes evaluering af en eller flere elevers faglige udbytte af undervisningen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik 24

25 Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner - stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin - beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori - planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin, forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, matematisk modellering, matematiske repræsentationer, variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse, funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it, anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet former sig som et undervisningsforløb med varierende arbejdsformer. Sideløbende med undervisningen arbejder de studerende i studiegrupper og individuelt med forskellige studieprodukter. 25

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Dansk, 1.-6. klassetrin... 1 Dansk 1.-6- klassetrin... 1 Modul 1: Skriftsprogstilegnelse... 1 Modul 2: Sprog og genrer... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Dansk 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Literacy... 1 Modul 2: Multimodale tekster... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet... 5 Modul 4: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik

Læs mere

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. Engelsk Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Indhold Kompetenceområder

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. klasse)... 1 DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter (1.-10. klasse)... 4 DAu

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Engelsk... 1 Modul 1: Sprog og sprogbrug... 1 Modul 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 3 Modul 3a: Kulturdimensionen og interkulturel kompetence i

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Dansk. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin

Dansk. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin Dansk Dansk 1.-6- klassetrin og Dansk 4.-10. klassetrin Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Modulbeskrivelser Indhold

Modulbeskrivelser Indhold Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 2 Almendannelse/KLM... 2 Elevens læring og udvikling... 4 Lærer i skolen... 8 Dansk 1.-6-

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

Tysk. Kompetenceområder

Tysk. Kompetenceområder Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Billedkunst. Kompetenceområder

Billedkunst. Kompetenceområder Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: ENGELSK. EN 1: Sprog og sprogbrug

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: ENGELSK. EN 1: Sprog og sprogbrug Indhold Undervisningsfag: ENGELSK... 1 EN 1: Sprog og sprogbrug... 1 EN 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 4 ENi 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse

Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse Bekendtgørelsens bilag 1-5 Kontor for Videregående Uddannelser 20-12-2012 Indhold Bilag 1: Kompetencemål

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og

Læs mere

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Indhold Matematik... 2 Matematik 1. 6. klassetrin... 2 Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling... 2 Modul 2(a): Matematiklæring

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Matematik, 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Matematiklæring, tal og algebra... 1 Modul 2: Matematikundervisning og geometri... 4 Modul 3: Matematikundervisning, funktioner og evaluering...

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Matematik, 1.-6. klassetrin... 1 Modul 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser... 1 Modul 2: Matematikundervisning og geometri... 3 Modul 3: Matematikundervisning, funktioner

Læs mere

Lærerens grundfaglighed

Lærerens grundfaglighed Lærerens grundfaglighed BEK, Bilag 1: Lærerens grundfaglighed (LG) er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Tysk... 1 Modul 1: Interkulturel kommunikation - tysk... 1 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 3 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 6 Prøven

Læs mere

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 8 Undervisning

Læs mere

Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed

Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 7: Komprimerede fagmoduler

Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 7 Prøven i

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra (4.-10. klasse)... 1 MAu 2: Matematikundervisning og geometri (4.-10. klasse)... 5 MAu 3: Matematik og evaluering, statistik

Læs mere

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 5 KR 3: Islam og

Læs mere

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse)... 1 MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse)... 4 MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt

Læs mere

Matematik. Kompetenceområder Matematik, klassetrin. Kompetenceområder Matematik, klassetrin

Matematik. Kompetenceområder Matematik, klassetrin. Kompetenceområder Matematik, klassetrin Matematik Matematik 1.-6. klassetrin og matematik 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelser 2015

Modulbeskrivelser 2015 Modulbeskrivelser 2015 Indhold Modulbeskrivelser 2015... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse

Læs mere

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Indhold. Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 7: Komprimerede fagmoduler

Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 6 Prøven i

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Modulbeskrivelser. Indhold

Modulbeskrivelser. Indhold Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 9 Undervisning

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Studieordning 2015/16 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1: Dannelse i den mangfoldige skole...

Læs mere

Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser.

Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser. VIA University College Studieordning Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Modulbeskrivelser Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser. Den institutionelle

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6 Modulbeskrivelser Indhold Generel beskrivelse af modultyper side 4 Lærerens grundfaglighed side 6 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen Elevens

Læs mere

LU 13 Nationale moduler 2015

LU 13 Nationale moduler 2015 LU 13 Nationale moduler 2015 Modulbeskrivelser lærerens grundfaglighed... 4 Præambel... 4 MODUL 1: Elevens læring og udvikling... 4 MODUL 2: Almen undervisningskompetence... 7 MODUL 3: Dannelse i den mangfoldige

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse Indhold Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 1 KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse... 1 LIS: Lærer i skolen... 5 ELU: Elevens læring og udvikling... 8 UTE: Undervisning af tosprogede

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager

Læs mere

Modulbeskrivelser Årgang 2013

Modulbeskrivelser Årgang 2013 Indhold Lærerens grundfaglighed Modulbeskrivelser Årgang 2013 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole. 4 Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen.. 6 Elevens faglige, sociale og personlige

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus

Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15 Læreruddannelsen i Aarhus Indhold Specialiseringsmoduler på Læreruddannelsen i Aarhus Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi

Læs mere

Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus

Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15 Læreruddannelsen i Aarhus Indhold Specialiseringsmoduler på Læreruddannelsen i Aarhus Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

Modulbeskrivelser Indhold

Modulbeskrivelser Indhold Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 6 Lærer i skolen... 6 Lærerens tilrettelæggelse

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning Find vejen frem VIA University College 1. august 2017 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Fag og moduler Denne studieordning består af en institutionsdel,

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

Modulbeskrivelser 2017

Modulbeskrivelser 2017 Modulbeskrivelser 2017 Indhold Modulbeskrivelser 2017... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel... 3 Modul 1: Elevens læring og udvikling... 3 Modul 2: Almen undervisningskompetence... 5 Modul 3: Dannelse

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelser 2016

Modulbeskrivelser 2016 Modulbeskrivelser 2016 Indhold Modulbeskrivelser 2016... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse

Læs mere

Modulbeskrivelser 2017 opdateret

Modulbeskrivelser 2017 opdateret Modulbeskrivelser 2017 opdateret 14-03-2018 Indhold Modulbeskrivelser 2017... 1 opdateret 11-09-2017... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel... 3 Modul 1: Elevens læring og udvikling... 3 Modul 2: Almen

Læs mere

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Hillerød, d. 5. oktober 2012. Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen

Hillerød, d. 5. oktober 2012. Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen Hillerød, d. 5. oktober 2012 Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen Dette er en rapport fra udvalget, der arbejder med at formulere kompetencemål for undervisningsfagene dansk rettet

Læs mere

Modulbeskrivelser Indhold

Modulbeskrivelser Indhold Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 3 Almendannelse/KLM...3 Elevens læring og udvikling...5 Lærer i skolen...6 Undervisning

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m DEL 3: Modulbeskrivelser Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 4 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 4 Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab... 4 Lærer i skolen... 7 Undervisningskendskab

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1:

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere