Indhold. Historieundervisning på mellemtrinnet og sprogbaseret evaluering Annette Eriksen

Transkript

1 Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Sproglig analyse af danskhistorie.dk/absalon... 3 Sammenfatning af analyse... 3 Den skriftlige dimension... 4 Undervisning med it... 4 Produktion og formidling wiki... 5 Sprogbaseret evaluering... 5 Videreudvikling af registreringsskema... 6 Konklusion/perspektivering... 8 Litteraturliste... 9 Bilag 1. Bilag 2. 1

2 Indledning I Fælles Mål 2009 for historie står, at Læreren i historie må løbende tage stilling til, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at se, om opstillede mål er opfyldt. Opfyldelsen af mål kan både testes, måles og vurderes. 1 At lærerens stillingtagen netop er løbende, forstås her som undervejs i processen bedst muligt at støtte og udfordre eleverne i deres faglige udviklingsproces. På min skole abonnerer vi på et netbaseret læremiddel til historieundervisningen, 2, og det anvendes primært på mellemtrinnet til både eksplicit undervisning og til informationssøgning i forbindelse med problemorienteret undervisning. Men ud fra hvilke kriterier kan vi vurdere, om elevernes faglige forståelse af et givent emne er god nok? Hvilke evalueringsredskaber vil være hensigtsmæssige at gøre brug af, så vi sikrer, dels at eleverne har fået forståelse af det faglige stof, dels så evalueringen kan bruges i lærerens planlægning af den videre undervisning og dels, at eleverne selv får blik for fremadrettet læring. Dette leder mig frem til følgende problemformulering: Problemformulering På baggrund af en analyse af et netbaseret læremiddel til historieundervisningen på mellemtrinnet, diskuteres sprogbaseret evaluering med henblik på optimering af elevens faglige forståelse. 1 %20Historie/Undervisningsvejledning%20for%20faget%20historie/Evaluering%20og%20elevplaner.aspx 2 2

3 Sproglig analyse af danskhistorie.dk/absalon 3 Danskhistorie.dk fremstår som et valid didaktisk læremiddel. Materialet henvender sig til elever på mellemtrin/i udskoling, og der er lærervejledning med bl.a. læsevejledning at finde. Materialet er dynamisk og ugentligt kommer nye artikler/opgaver. Valgt er multimodal tekst om Absalon i den lette udgave beregnet til mellemtrinnet. Teksten klassificeres som faktuel berettende tekst, da det er begivenhedernes rækkefølge som bestemmer tekststrukturen. 4 Med udgangspunkt i Mulvad 5 er foretaget analyse og forslag til omskrivning af uddrag af teksten. Det skal bemærkes, at omskrivningen er til lærerbrug med henblik på at indikere, hvor sprogbruget vanskeliggør forståelsen for eleverne. Analysen viser, at der bruges flere passivformer, som komplicerer forståelsen for, hvem der handler. Der er relationelle (få) og materielle processer (flere), som fører historien frem. Deltagerne er til tider mange, for mange til at eleverne helt har styr på hvem, der er hvem, og der er flere eksempler på nominaliseringer. Der er kun få konjunktioner mellem sætningerne, hvilket gør kravet til læseforståelsen større, for så skal læseren selv danne sammenhængen mellem sætningerne (Brudholm) 6. Sammenfatning af analyse I forhold til ovenstående sammenfattes analyse af netteksten om Absalon i forhold til Carlsen/Hansen 7 som følgende: Tekstens læseværdighed: teksten virker appellerende, indholdet er relevant (kanonpunkt) og min erfaring er, at læremidlet befordrer nysgerrighed. Med eksplicit undervisning får eleven fagligt udbytte af teksten. Tekstens læsbarhed: teksten har primært korte sætninger med højt informationsindhold, og er meget svær sproglig som påvist ovenfor. Teksten forklarer udvalgte faglige ord med ligeledes sprogligt komplekse forklaringer Mulvad 2009, s. 37ff 5 Mulvad 2009, kap. 2 6 Brudholm 2002, s Carlsen/Hansen 2009, s

4 Tekstens læselighed: tekstens layout er ordnet efter principper om det gyldne snit, og skærmbilledet fremstår roligt og indbydende. De forskellige repræsentationer fungerer kun delvist godt sammen. Den skriftlige dimension At lære i skolen handler ikke alene om at bruge sproget som middel til at lære nyt stof. At lære fag er ensbetydende med, at eleverne udvikler deres sprog. Dette synspunkt på læring har som konsekvens at der i undervisningen skal arbejdes synligt med den sproglige udformning. 8 Derfor sættes i det følgende fokus på den skriftlige dimension som en vej ind i forståelsen af fag, og efter kort introduktion til Web 2.0 ressourcer, beskrives en skriftlig opgave. Undervisning med it Web 2.0 ressourcer er defineret som følgende 9 : Indholdet er brugergenereret Brugerne har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indholdet Det er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet i nye indholdsformer og kontekster Indholdet er digitalt medieret Faghæfte tager udgangspunkt i elevernes rolle som it-brugere, og set i lyset af Web 2.0 inddrages fire temaer i den faglige undervisning: 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde I det følgende vil jeg vise, hvorledes sprogbaseret undervisning med danskhistorie.dk/absalon i 4. kl. kan tegne sig i forhold til fjerde punkt: Produktion og formidling. 8 Mulvad 2009, s Gynther 2010, s petencer.ashx 4

5 Produktion og formidling wiki Arbejdet med Absalonteksten på danskhistorie.dk og leksikonartiklerne i wikien skabes som et sprogbaseret undervisningsforløb inddelt i fire (fem) faser (inspireret af anmeldelse af Lad sproget bære) fase: Opbygning af kundskaber: Her arbejdes med forkundskaber og ordkendskab. Ligeledes med modaliteternes indbyrdes samspil. De første genretræk til faktuel berettende tekst opdages/indkredses. 2. fase: Modellering og dekonstruktion: Absalonteksten læses i fællesskab med fokus på sprogets funktion. 3. fase: Fælles tekstkonstruktion: I fællesskab skrives en berettende tekst på board med fokus på brug af sproget og tekstopbygning i forhold til en beretning om Absalons liv og levned. 4. fase: Elevernes selvstændige produktion af tekst: I klassens wiki skrives berettende tekster. 5. fase (min egen tilføjelse): Evaluering/respons af artikler i wiki med fokus på sproglige mønstre og tekstopbygning (tekstuel metafunktion) og fakta om Absalon (ideationel metafunktion) 12. Forudsat er, at den fælles wiki er oprettet. Klassens elever har skriveadgang, og navnet på wikien er offentligt for forældre. Målgruppen er defineret og formålet med produktionen er, at eleverne dels skal skrive gode ordforklaringer for at forstå den faglige tekst bedre og dels skal lære de andre elever om faglige begreber til brug i denne sammenhæng. Ligeledes er kanalen valgt, wiki, og stoffet skal præsenteres skriftligt. Både indhold, form og hensigt er altså klart defineret. Opgaven åbner mulighed for, at grupperne supplerer/responderer på hinandens arbejde med artiklerne, og derved bliver produktet dynamisk og brugergenereret. Sprogbaseret evaluering Med udgangspunkt i Sprogbaseret evaluering 13, rapport fra et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning, defineres i det følgende, hvilke kriterier det kan være relevant at opstille til evaluering af sprogbaseret undervisning for at sikre elevernes faglige læring indenfor historiefaget. Projektet Sprogbaseret evaluerings formål siger selv at være at undersøge hvorvidt en undervisning der arbejder med fokus på sprog, og hvor lærerne endvidere samarbejder i teamet Mulvad 2009, s

6 om sprogbaseret undervisning generelt, har en effekt i forhold til at udvikle elevernes sproglige ressourcer i fagene. 14 Med Endelig udgave af registreringsskema 15 tjekkes genre, herunder tekststruktur og sproglige træk, leksikalsk tæthed, diskurs herunder nominalgrupper, nominaliseringer og procestyper, register og samlet vurdering. Med dette registreringsskema findes mulighed for systematisk at registrere elevers fagsproglige tekster, og det er udviklet fra det primære evalueringsredskab med tanke på at det skal være muligt at anvende også for ikke SFL-kyndige. 16. Registreringsskemaet skønnes brugbart både som evaluering i forhold til et afsluttende skriftligt arbejde, men også i lærerens planlægning af et sprogbaseret undervisningsforløb. Med kendskab til faglærere på min skole, vurderer jeg dog, at der forinden vil ligge et stort forarbejde i at få indarbejdet fagtermerne i forhold til sprogbaseret undervisning, da det ikke synes kendt på stedet. Af projektbeskrivelsen fremgår, at der ikke inden projektets forløb er opstillet kriterier for hvor mange sproglige indikatorer der skal være til stede før en elev på et givent klassetrin i sin tekst eller i sit mundtlige sprog kan siges at give udtryk for genrebevidsthed og et fagligt sprog 17 Ligeledes viser registreringsskemaet ikke, i hvilken rækkefølge de forskellige dimensioner tænkes lært i forhold til anvendelse i elevens egen tekst. Videreudvikling af registreringsskema Med inspiration fra Lundberg/Herrlin 18 har jeg videreudviklet registreringsskemaet (bilag 1), således at det fremstår som udviklingstrin i forhold til dimensionerne i systemisk funktionel lingvistik. Med fare for at skemaet er enkelt, giver mulighed for overfortolkning og at eleverne vil hoppe i udviklingstrinnene, menes det dog at være et fornuftigt bud på et redskab til afdækning af elevens standpunkt og give forslag til nærmeste punkt for udvikling. Viden fra undervisning af tosprogede og læse/skrive-svage elever er medtaget i tænkningen og ligeledes progressionen fra mellemtrin til udskoling i tekstaktiviteter/genrer. Svagheden i begge registreringsskemaer er, at det kan bero på en lærers subjektive skøn, på hvilket udviklingstrin eleven befinder sig. Men i og med at evalueringen er med et skriftligt produkt, bør der kunne argumenteres for hvert enkelt trin direkte i elevteksten. En anden svaghed er, at der mangler større empiriske undersøgelser af hvilke sproglige ressourcer elever har og kan forventes at have i forskellige fag på forskellige klassetrin i det danske skolesystem 19 Desuden tager heller ikke mit registreringsskema højde for, at fagtermerne er ukendt af faglærere og skemaet tænkes så brugt af læsevejleder til udvalgte faglige elevtekster Kabel, Mulvad, Bremholm, 2010, s Lundberg/Herrlin, 2005, s. 24ff 19 Kabel, Mulvad, Bremholm, 2010, s. 65 6

7 For at faglærere således hurtigere og mere enkelt kan danne sig et overblik over elevers fagtekster, tænkes derfor et tredje redskab ind (bilag 2). Jeg har valgt at bibeholde fagtermerne også i dette redskab, desuagtet at der forude ligger et stort arbejde med at få faglærere på mellemtrin og udskoling til at benytte sig af dette sprog til at tale om sprog med. Med simplificering følger også risiko for, at sproglige finesser forbliver uopdagede. Som med Lundberg/Herrlins læseudviklingsskema er det hensigtsmæssigt at foretage evalueringen med faste intervaller i løbet af skoleåret, efterfulgt af opfølgningssamtaler med elev med henblik på involvering i egen læring, ligeledes som udgangspunkt for samtale med forældre. Enhver samtale bør tage sit udgangspunkt i det, som mestres. 7

8 Konklusion/perspektivering I modsætning til den summative testkultur, som den mundtlige afgangsprøve i historie er en væsentlig del af, står vurderingskulturen ifølge Smith 20 som processer, vi sætter i gang for at prøve at få bedre indblik i elevens læreprocesser, elevens personlige fremgang og læringsudbyttet ved slutningen af processen. Vurdering bliver her ikke en absolut værdisættelse af elevens læring, men snarere en forståelse, der bygger på fyldig dokumentation. De forskellige typer af registreringsskemaer har flere funktioner: Skemaerne skal være redskab til faglærer/læsevejleder til evaluering og vurdering af elevers skriftlige fagtekster, både til afdækning af standpunkt og til forslag til elevens fremtidige mål. De giver eleven mulighed for at få, og læreren mulighed for at give, en effektiv, systematisk og seriøs vurdering, fordi der er indsamlet dokumentation. De giver endvidere mulighed for, at elever i responsgrupper kan arbejde videre med deres sprogbrug, så produkter bliver dynamiske. Skemaerne giver faglærere et overblik, så det næste undervisningsforløb med sprogbaseret undervisning kan tilrettelægges. Problemfeltet er imidlertid, at der ikke findes empiriske undersøgelser af, hvordan elevers fagsproglige ressourcer udvikler sig, og derfor ved vi stadig ikke, om det eleverne kan, er godt nok. Jeg kan kun håbe på, at eksperter finder det relevant at undersøge i nær fremtid. Et andet, men virkelighedsnært problemfelt, er diskussioner på lærerværelset: I hvor høj grad bør vi forvente, at elever arbejder med den skriftlige dimension i fag i udskoling, som afsluttes med en mundtlig afgangsprøve? På min skole skrives en del rapporter i mundtlige fag, og min bekymring kan være, om lærere er særdeles bevidste og eksplicitte om, hvilke mål de sætter, og hvordan de evaluerer elevens opfyldelse af disse mål. Forhåbentlig kan den sprogbaserede tilgang til undervisning være et skridt på vejen til at arbejde med dels klassificering af fagtekster og dels det sprogbrug, der knytter sig dertil. Alt sammen med henblik på at optimere elevernes forståelse af det læste sat i relation til verden og dem selv. Heri ligger en del af det fremtidige arbejde for læsevejlederen. 20 Smith, 2010, s. 31 8

9 Litteraturliste Bøger: Brudholm, Merete: (2002) Læseforståelse hvorfor og hvordan?, Alinea Carlsen, Dorthe og Hansen, Jens Jørgen: (2009) At vurdere læremidler i dansk, Dansklærerforeningens Forlag Gynther, Karsten (red.): (2010) Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation, Akademisk Forlag Lundberg, Ingvar og Herrlin, Katharina: (2005) Det gode læseforløb Kortlægning og øvelser, Alinea Mulvad, Ruth: (2009) Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag, Alinea Smith, Kari: (2010) Vurdering i et dialogperspekiv in Evaluering i et dialogisk perspektiv (red. Frost, Jørgen), Dansk Psykologisk Forlag Tidsskrift: Kabel, Kristine, Mulvad, Ruth og Bremholm, Jesper: (2010) Evaluering af elevers fagsprog in Norand , Fagbokforlaget Netbaserede artikler: Anmeldelse af Lad sproget bære: Sprogbaseret evaluering rapport fra et udviklingsprojekt/nationalt Videncenter for Læsning: Netbaseret læremiddel: Danskhistorie.dk/absalon: Clio Online 9

10 Undervisningsministeriets faghæfter: UVM: (2009) Fælles Mål 2009, Faghæfte 4, 009%20- %20Historie/Undervisningsvejledning%20for%20faget%20historie/Evaluering%20og%20elevplaner.aspx UVM: (2009) Fælles Mål 2009, Faghæfte 48, _it_og_mediekompetencer.ashx 10