Mission impossible? Redaktionen. En liberalist springer ud Per Ørum-Hansen & Lars Christensen. Lad mennesket blomstre! Anders Fogh Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mission impossible? Redaktionen. En liberalist springer ud Per Ørum-Hansen & Lars Christensen. Lad mennesket blomstre! Anders Fogh Rasmussen"

Transkript

1 Nr. 18 Marts 1994 Mission impossible? Redaktionen En liberalist springer ud Per Ørum-Hansen & Lars Christensen Lad mennesket blomstre! Anders Fogh Rasmussen Sort snak fra Fogh Rasmussen Ole Lange Konservative antiholdninger Per Stig Møller Fogh Rasmussens strategiske dilemma Kim Behnke Nobelpristagerne i økonomi 1993 Bo Andersen Frank Zappas sidste turné Jonas Virdalm Boganmeldelser James Fitzjames Stephen: Liberty, Equality, Fraternity Anders Fogh Rasmussen: Fra socialstat til minimalstat: En liberal strategi.

2 Nr Tidsskriftet Libertas Tidsskriftet Libertas er et uafhængigt nyliberalistisk tidsskrift til fremme af studiet af fri markedsøkonomi og personlig frihed, der udgives af selskabet Libertas. Libertas udkommer 4 gange årligt og postomdeles til abonnenterne. Abonnement Årsabonnement (4 numre)... kr. 200,00 Indbetal på selskabet Libertas girokonto eller send en check til forretningsføreren. Husk fuldstændig angivelse af navn og adresse. Kontakter Forretningsfører HC Hansen Vestagervej Hellerup Tlf.: Redaktør Per Ørum-Hansen Yrsavej 13, Frederiksberg Tlf.: Fax: Adresseændringer Adresseændringer bedes meddelt HC Hansen på ovenstående adresse. Udebliver Libertas, kan erstatningseksemplarer rekvireres hos postvæsenet. Tillæg for levering udenfor Danmark og Færøerne Prioriteret levering (A prioritaire): Norden... kr. 30,00 Grønland... kr. 55,00 Øvrige Europa... kr. 40,00 Øvrige udland... kr. 60,00 Ikke-prioriteret (B economique): 90% af ovenstående. Tidsskriftet Libertas ISSN Libertas Eftertryk med kildeangivelse er tilladt. Artikler signerede eller usignerede udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens, udgiverens eller medlemmernes holdninger. For indholdet hæfter alene forfatterne og redaktionen. Redaktion Niels Erik Borges (ansvh.) Herluf Trollesgade 7, 3.tv København K Tlf.: Christoffer Boe Kristoffer Bohmann Vestre Allé 1, 4.th Aalborg Tlf.: Mikael Bonde Nielsen Rasmus Dalsgaard Nielsen Rydevænget Århus V Tlf.: Henrik Gade Jensen Per Ørum-Hansen Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg af enhver art, men påtager sig intet ansvar for materiale, der tilsendes uopfordret. Indlæg sendes på 3.5 diskette vedlagt papirkopi (Format: DD eller HD; Macintosh eller PC; MacWrite, Word, WordPerfect eller alm. tekst) til: HC Hansen Vestagervej Hellerup Betaling fra udlandet Indbetal på selskabet Libertas danske girokonto (dette er i hvert fald muligt i Skandinavien) eller send en udenlandsk check på beløbet + 40 danske kroner i gebyr (omregnet til pågældende udenlandske valuta) til forretningsføreren. Indhold Mission impossible?... 3 Redaktionen En liberalist springer ud... 4 Per Ørum-Hansen & Lars Christensen Lad mennesket blomstre!... 7 Anders Fogh Rasmussen Sort snak fra Fogh Rasmussen Ole Lange Konservative antiholdninger Per Stig Møller Fogh Rasmussens strategiske dilemma Kim Behnke Nobelpristagerne i økonomi Bo Andersen Frank Zappas sidste turné Jonas Virdalm Boganmeldelser James Fitzjames Stephen: Liberty, Equality, Fraternity Anders Fogh Rasmussen: Fra socialstat til minimalstat: En liberal strategi.

3 3 Mission impossible? Marts 1994 Kære læser Diskussionen om hvilke strategier, der skal bruges for at skabe frie samfund synes at være uendelig. Der er næsten ligeså mange strategier som der er frihedsorienterede personer. Det er dog et bemærkelsesværdigt fællestræk, at mange strategier inddrager politiske institutioner og beslutningsprocesser. Dette skyldes øjensynligt det forhold, at det netop er de politiske institutioner og beslutningsprocesser, der ødelægger friheden. Derfor forekommer det nærliggende at inddrage de politiske institutioner i den reverse proces; bestræbelserne på at skabe frie samfund. Margaret Thatcher er en af de få politiske ledere, der har demonstreret, at det med en velartikuleret frihedsorienteret strategi er muligt på bestemte områder at reducere staten og skabe mere frihed. Naturligvis kan det diskuteres, hvor effektivt og hvor meget Thatchers politik fik reduceret staten, men dem, der konkret fik skattelettelser og opnåede aktiekursgevinster i de privatiserede virksomheder er ikke i tvivl. En yderligere understregning af Thatcherismens praktiske anvendelighed er den kendsgerning, at hendes metoder blev kopieret og benyttet mange steder verden over. I dag bruges de succesfuldt i mange østeuropæiske lande. Thatcherismens partielle succes til trods, må det i dag konkluderes, at det er tilhængerne af velfærdsstaten, der ideologisk set har sejret. Anmeldernes interesse var, med få undtagelser, koncentreret om de personlige vurderinger Thatcher præsenterer i sin selvbiografi. Det ville have været rimeligt at forvente, at der blev fokuseret på hendes succes med, i overensstemmelse med sin stålsatte ideologi, at trænge staten tilbage. Anders Fogh Rasmussen er en politisk skikkelse, hvis udgangspunkt kan betegnes som næsten modsat Thatchers. Han er en politiker, der efter mange år i pragmatisk realpolitik pludselig bekender en ideologisk bevidthed, der sjældent er set i dansk politik. Det forpligter. Den typiske reaktion blandt anmeldere på Fogh Rasmussens bog Fra socialstat til minimalstat var, at de frihedsidéer, der præsenteres i bogen er inkompatible med Fogh Rasmussens position som politiker. Imidlertid bør hans position som politiker ikke være et afgørende kriterie for vurderingen af bogens indhold. Det interessante ved udgivelsen var, at en etableret politiker, der tidligere har skrevet om så lidet ideologiske temaer som forbrugsbeskatning og borgerløn, pludselig præsenterer klare ideologiske budskaber med afsæt i de største moderne liberalistiske tænkere. Hvis der skal etableres en troværdighed om det arbejde, der ligger bag, kan det med rimelighed forventes, at bogens indhold søges omsat i konkrete politiske handlinger for at trænge staten tilbage. Thatcher har vist, at det i en vis udstrækning kan lade sig gøre. Imidlertid har Thatcher aldrig foretaget intellektuelle henvisninger, der så klart har udgangspunkt i individorienteret rettighedsetik. Da velfærdsstaten er en rodfæstet størrelse i alle politiske partier, synes det at være en umulig opgave at reducere staten. Det er en uomtvistelig erkendelse, at forsøg på at skabe frihed gennem politiske tiltag er en mission impossible. Derfor ville det have været naturligt, om Fogh Rasmussen som rettighedsliberalist og erfaren politiker havde behandlet temaet civil ulydighedsnægtelse som den eneste moralske overlevelsesreaktion på politikernes amoralske overgreb. Red.

4 Nr En liberalist springer ud Tidsskriftet Libertas har talt med Anders Fogh Rasmussen om udgivelsen af hans nye bog Fra socialstat til minimalstat en liberal strategi. I forbindelse med arbejdet med bogen gennemgik Anders Fogh Rasmussen det pensum han havde på økonomistudiet på Århus Universitet. I den forbindelse stod det ham klart, at det de studerende lærte ikke var en afspejling af den internationale debat, der foregik. Arbejdet med bogen gjorde Anders Fogh Rasmussen bevidst om, at han er keynesiansk uddannet. Han kom igennem universitetet uden kendskab til alternativ økonomisk tænkning. I sin ministertid begyndte Anders Fogh Rasmussen at interessere sig for de nye liberale økonomer, han skrev bl.a. en artikel i Libertas om nobelpristagerne, Stigler, Friedman, Buchanan og Coase, i økonomi fra Chicago Universitet. I bogen præsenterer han et liberalistisk syn baseret på etiske værdier. I interviewet begrunder Anders Fogh Rasmussen sit rettighedsliberalistiske udgangspunkt i en fordansket og ikke-sekterisk objektivistisk opfattelse. Per Ørum-Hansen & Lars Christensen Ideologisk udvikling. I midten af min ministertid blev jeg bevidst om de tanker, der præsenteres i bogen. Jeg har gennemgået den udvikling, at jo længere tid jeg har været i politik, desto mere kritisk er jeg blevet over for det etablerede system. Jeg er ikke blevet mere og mere fanget af etablissement og de politiske systemer. I forbindelse med udarbejdelsen af et ideologisk grundlag for skattepolitikken begyndte jeg at føle, at der var behov for at begrunde liberalismen i noget andet end økonomisk hensigtmæssighed. Det helt afgørende stød kom, da muren faldt. Denne begivenhed fandt sted cirka i midten af min ministertid. Efter Murens fald fornægtede alle begrebet socialisme. I den forbindelse fik jeg den tanke, at nu var der behov for at skrive en dansk bog om nyere liberal teori, da liberalismen ikke længere kunne begrundes i sin modsætning. De generationer, der vokser op efter den kolde krigs afslutning har behov for at kunne begrunde liberalismen i noget andet end spejlingen i dens modsætning. Omkring begyndte jeg mere aktivt at søge den alternative litteratur. I den forbindelse stødte jeg ind i Ayn Rand. Før dette tidspunkt var rettighedsliberalismen som begreb ukendt for mig. Jeg måtte erkende, at jeg som minister ikke havde sammenhængende tid til at skrive. Men i de sidste år af min ministertid brugte jeg tid på at læse og samle litteratur, så jeg, når det blev muligt, kunne skrive bogen. Rent praktisk har jeg haft et rettighedsudgangspunkt, uden at systematisere det. Dette skete først, da jeg blev bekendt med den internationale debat om rettighedsliberalisme. Vurderet i bakspejlet er jeg ikke overrasket over, at jeg endte på så klart et rettighedsliberalistisk udgangspunkt. Skatteydernes retssikkerhed var en af mine første sager som skatteminister. Jeg udfærdigede en erklæring om skatteborgernes rettigheder. Den utilitaristiske vranglære. Jeg har valgt konsekvent at fornægte nyttelæren og al dens væsen. Det er vigtigt ret demonstrativt at vise, at mange danske liberalister har været forkert i byen, når de har brugt utilitaristerne i beskrivelsen af vores rødder. Det er vigtigt, at bogen tager udgangspunkt i principielle forhold, og at der ikke sættes adresse på dem, der langes ud efter. Men nogle af dem skræpper jo selv op, når de blive ramt af pisken. Når danske liberalister har skrevet om liberalismens historie, har de været tilbøjelige til at tage udgangspunkt i ulititarismen. Derfor har jeg ret hårdhændet fornægtet den, fordi den leder over i en forkert boldgade. Det ville være absurd, hvis nogen ville være i stand til at føre et bevis for, at et autoritært system var mere effektivt end et frihedsorienteret, og man så skulle bøje sig for det. Ingen, der mener frihed alvorligt kan have andet end et rettighedsudgangspunkt. Problemet har været, at der ikke har været en debat i Danmark, der behandler utilitarisme over for rettigheder. De nye rettighedsorienterede strømninger har ikke fundet vej ind i den danske kulturelle, filosofiske og politiske debat. For mange danske liberale har bevidstheden om et ståsted været et problem. Derfor er det et af bogens formål selvom det inden for bogens rammer bliver kortfattet at give en introduktion til disse tankegange. Det er nødvendigt at basere liberalismen på noget absolut, på rettigheder. Objektivisme Jeg forsøger at fordanske den meget amerikanske debat for ikke at blive misforstået. For eksempel er Ayn Rand meget provokerende på engelsk, fordi hun taler om den etiske egoisme. Hvis man introducerede begrebet etisk egoisme på dansk, ville det straks blive misforstået, fordi ordet etik ikke er så kendt, og egoisme bruges på en anden måde på engelsk. Når jeg tager Søren Kierkegaard frem, er det også for at fordanske. Der er mange, der har faret i harnisk over, at jeg kan tillade mig at trække Søren Kierkegaard for liberalismens vogn, men jeg har ikke påstået, at Søren Kierkegaard var liberalist, men i både Kierkegaards og Aristoteles tænkning findes der elementer, der i allerhøjeste grad fører til en rettighedsliberalisme. Jeg beklager, at Søren Kierkegaard, selvom han er

5 5 dansk, faktisk har betydet mindre for udviklingen af dansk tankegang end f.eks. Grundtvig har. Jeg er tøvende over for, hvorvidt Kierkegaard kan sættes ind i en objektivistisk ramme. Sagt meget forenklet har Søren Kierkegaard to elementer, som understøtter den aristoteleske opfattelse af mennesket. Det ene er hans teori om stadier på livets vej. Det er snublende nærliggende at drage paralleler mellem Aristoteles beskrivelse af den praktiske visdom og Kierkegaard beskrivelse af stadier på livets vej. I begge tilfælde er der tale om, at kun mennesket selv er i stand til, gennem det at leve sit eget liv, at tage et ansvar for sine egne handlinger; at opnå den praktiske visdom; henholdsvis at finde det stadium på livets vej, som det menneske ønsker at leve. I ingen af tilfældene er der tale om, at der sættes en autoritet op, der giver en facitliste for, hvordan man skal leve sit liv. For Aristoteles vedkommende, er der tale om en objektivisme i den forstand, at han taler om, at mennesket har en natur, der gør det unikt. Derfor kan man ikke modellere mennesket til hvad som helst. Ud fra et kendskab til menneskets natur kan man fastslå, at der er noget, der er godt og noget ondt. Der er noget, der er rigtigt at gøre, og noget, der er forkert at gøre, i bestræbelsen på at nå det gode liv. Men det er kun det enkelte menneske, der gennem sine egne handlinger kan nå frem til det gode liv. Lidt på samme måde er det med Kierkegaard. Det er ikke så meget menneskets natur, der optager Kierkegaard. Det er spørgsmålet om, at mennesket står i et ansvarsforhold til noget uden for sig selv, hvilket for Kierkegaard er Gud. Dette er helt afgørende for forståelsen af friheden. Efter min opfattelse er Kierkegaards pointe, at ved at stå i et ansvarsforhold til noget uden for mennesket selv, da bliver mennesket ikke afhængigt af andre menneskelige skabninger, der sætter sig selv op som autoriteter. Disse er hvad jeg i bogen kalder, etikfabrikanter, der sætter sig selv op på den høje hest for at forklare, hvad, der er godt og hvad, der er forkert. Kierkegaard siger, at man kun er ansvarlig i forhold til sin Gud. Derved etablerer han i virkeligheden menneskets frihed, idet ingen mennesker kan sætte sig i mellem det enkelte menneske og Gud. Hvad enten man bruger den ene eller den anden indfaldsvinkel, når man samme konklusion; nemlig, at mennesket kun kan nå det gode liv ved selv at træffe beslutninger, ved at vælge og handle i frihed. Det er på baggrund af denne sammenhæng, at jeg har ønsket at inddrage Kierkegaard. Jeg ved godt, at jeg vil blive kritiseret for at bruge Kierkegaard som fortaler for liberalismen, men jeg betegner hverken Kierkegaard eller Aristoteles som liberalister. Jeg synes, at der er en hårfin balancegang over til det rent autoritære, når man er objektivist. Noget af det lidt kult-agtige om Ayn Rand kan jeg ikke deltage i. Jeg har trukket objektivismen noget stærkere op, fordi jeg vil gøre op med den lidt danske udgave af liberalisme, som ud over utilitarismen har været værdirelativismen. I den danske debat har liberalismen været en fremstilling af, at det i grunden ikke er muligt at sige, at noget er mere rigtigt end noget andet. Liberalisme har ofte været ensbetydende med en total værdifattigdom. Den tager jeg hårdhændet fat på ved at bruge nogle objektivistiske indgangsvinkler. Fordi jeg har brugt Ayn Rand en hel del, vil jeg ikke sige, at jeg er 100 procent discipel af hende. Jeg vil ikke tages til indtægt for alt, hvad Ayn Rand har skrevet. Men hun fortjener at blive mere kendt på dansk. Den tilsyneladende uløselige konflikt mellem at give menneskene friheden til selv at træffe sine valg og på den anden Marts 1994 side at undgå, at det ender i ren nihilisme, er til at overkomme. Hvis man har som udgangspunkt, at det ikke er muligt at sige, hvad, der er godt og skidt, så ender det meget nemt i frihedens egen modsætning. I den forbindelse synes jeg, at Kierkegaard er velegnet. Han beskriver fortvivlelsen hos det menneske, der ingen faste værdier og ingen pejlemærker har i tilværelsen. Denne situation, hvor der intet er at orientere sig ud fra, kalder jeg frihed i tomhed. Det er kun en tilsyneladende frihed. Over for dette kan objektivismen bruges til at sige, at på den ene side skal mennesket kunne vælge frit, men på den anden side er det ikke alle valg, der leder den rigtige vej. Menneskets natur statuerer, at der er handlinger, der leder frem det gode liv, og der er handlinger, der leder den anden vej. Vulgærgrundtvigianisme Efter min opfattelse er det noget vås at tale om en folkeånd. Betragtningen om en folkeånd er jo kollektivistisk. Det er derfor, at jeg tager fat i Grundtvig og det jeg kalder vulgærgrundtvignianismen. I visse liberale kredse trives der en opfattelse af, at der findes en særlig folkeånd. Jeg anerkender selvfølgelig, at der eksisterer nationalitet. At være dansk er udtryk for fælles værdier. Dette hænger sammen med, at der er en fælles opfattelse af visse forhold. Det er klart, at når man har et fælles sprog og en fælles historie og lignende, så vokser man på en eller anden umærkelig måde op i en bestemt tradition. Det at tilhøre en sådan folkestamme giver en nationalitet og dermed nogle fælles træk. I den forstand mener jeg, at der er noget, der holder os sammen som folk. Men begrebet folkeånd, derimod, bliver ofte brugt som begrundelse for de vulgærgrundtvigianistiske betragtninger om folkelige fællesskaber som den enkelte skal indordne sig af hensyn til den overordnede folkeånd. Det er meget Hal Kocksk. Det forkaster jeg. Hvis man ser på Danmarks historie, navnlig de sidste hundrede år, vil man konstatere, at den er meget præget af passiv tilpasning. Det har lidt at gøre med den danske opfattelse, at mange føler, at vi står for noget som danske, men ifølge den værdirelativistiske opfattelse behøver den danske kultur jo hverken at være mere rigtig eller forkert end andre kulturer. Det gør jeg op med i bogen og siger, at de værdier og holdninger man har, skal man ikke være bange for at stille op som værdimål og sige, at her fra går min verden som individ. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i individet. I bogen tager jeg aldrig udgangspunkt i kollektive enheder. Selve begrebet folkeånd kan give mig myrekryb. Der har vi nogle sider, hvor vulgærgrundtvigianerne misbruger Grundtvig. De interesserer sig alene for de kollektivistiske sider af Grundtvig, selvom han jo har arbejdet meget med individets frihed. Det er dem jeg prøver at trække frem. Kunst skal give liv Jeg stiller tre formål op som kunsten skal leve op til. For det første at være erfaringsformidler, hvilket jeg direkte knytter sammen med at nå den praktiske visdom, eller stadier på livets vej. Kunstens opgave er at hjælpe mennesket til at stræbe frem mod det gode liv. Kunstens anden opgave er at fungere som livsbrændstof ; at give mod på at leve livet og stræbe frem mod det gode liv. Heri ligger en målestok for, hvad der er god og dårlig kunst. Hvis et kunstværk er decideret livsnedbrydende og ikke stiller et alternativ op for mennesket, der bygger liv op, er det ikke god kunst. Her er jeg objektivistisk, ikke? Der er en risiko for at blive mistænkt for at være smags-

6 Nr dommer. Men det er vigtigt at stille det op over for modsætningen; nemlig, at hvis man ikke er villig til at sige, at noget er godt og noget er skidt, så ender vi i ren værdirelativisme, der fører til nihilisme, der fornægter alle livsværdier. Statstilskud Jeg er nødt til at gøre en generel bemærkning om, det der i bogen kaldes, strategien, fordi jeg er blevet angrebet fra begge sider angående politik-afsnittet i bogen. Dem, der har et renfærdigt ideologisk udgangspunkt kritiserer mig for at gå meget på kompromis i politik-afsnittene, og for at ikke drage den fulde konsekvens af analysen. Fra den anden side bliver jeg hånet for alligevel ikke at drage den fulde konsekvens af min analyse samtidig med, at jeg bliver kritiseret for de reformer, jeg foreslår. Til denne kritik vil jeg sige, at bogen er bygget op i to dele. Den ene del er analysen, hvor der analyseres frem til minimalstaten. Jeg beskriver heri, hvad jeg forstår ved en minimalstat, selv det kan give anledning til diskussion, fordi der er forskellig opfattelser af en minimalstats størrelse. Jeg redegør dog for, hvordan og hvorfor jeg når frem til minimalstaten. I den anden del angiver jeg politiske løsninger. Vi har en socialstat, som vi ikke vælter fra den ene dag til den anden. Det ønsker jeg heller ikke at gøre. Danskerne har vænnet sig til at modtage velfærdsydelser, derfor er metoden til at gå fra socialstat fra minimalstat, at socialstaten til at begynde med indrettes sådan, at borgerne får valgfrihed mellem offentligt og private udbudte ydelser. Det vil herefter være det frie forbrugsvalg, der afgør takten, hvorved socialstaten forvandler sig til en minimalstat. Når borgerne gennem frie valg vælger private løsninger, så bliver ydelserne mindre statslige og mere private. Det gælder også kunsten. I den konsekvente gennemførelse af minimalstaten må staten trække sig ud af kunst- og kulturmarkedet. Jeg foreslår, at det foregår på den måde, at kunstnernes blik vendes væk fra statskassen ved at reducere tilskuddene og i stedet for giver dem skattesubsidier; i form af fradrag i stedet for tilskud. Selv om det er de samme penge, der er tale om, er den principielle forskel på tilskud og fradrag, at tilskud gør borgerne afhængige af staten, hvorimod fradrag gør staten afhængige af borgerne. Derfor er det bedre på kulturområdet at gennemføre forvandlingen fra socialstat til minimalstat ved gradvist at omlægge de nuværende tilskudsordninger til fradragsordninger. Rationelt slavesind Det kan virke som et skisma, når væksten i de offentlige udgifter tilskrives danskernes slavesind, samtidig med, at du, med udgangspunkt i public choice teori, beskriver, at væksten i de offentlige udgifter skyldes institutionelle forhold. Jeg har ikke skrevet, at danskeren af natur er slave. Det er de institutionelle forhold, der bevirker, at vi opdrages til at være magtesløse og afhængige. Det er ikke en særlig dansk folkeånd, der bevirker, at vi skal bøje os. Det er et rationelt slavesind. Ja, det er et rammende udtryk i den forstand, at menneskene jo opfører sig rationelt, når systemerne er indrettet til, at man skal hive mest muligt ud af de offentlige kasser. Udover at man skal kunne bruge sin stemmeseddel, vil jeg foreslå en række reformer, der gør det muligt at stemme med fødderne. Det skal være muligt at bruge stemmesedlen stærkere end i dag. Borgeren vil styrkes mod staten gennem begge metoder. Mit forslag er, at det også skal være muligt at bruge stemmesedlen mod skattelovgivningen. Mere principielle skattelove bør kunne lægges ud til folkeafstemninger. Der skal indføres et forbud mod statslig gældsætning. Forslagene om valgfrihed er forslag om, at man skal kunne stemme med fødderne som den sidste udvej. Den praktiske politiske problemstilling er, hvorvidt det er muligt at indbygge tilstrækkelige stærke mekanismer, der kan give borgeren kontrol med statsmagtens vækst og flytte flere og flere initiativer væk fra staten over til det private initiativ. Jeg foreslår i hovedsagen tre instrumenter i bogen. Det ene er forfatningsmæssige ændringer. Hele bør grundloven vendes om, sådan at der skrives en grundlov med henblik på at beskytte individets rettigheder. Grundloven i dag bærer modsætningsvis meget præg af at være givet fra regenten til folket og ikke af folket til regenten. Det andet er institutionelle ændringer, der som det første skridt til, at borgerne selv kan bestemme hastigheden hen i mod minimalstatens og dens omfang, giver borgerne total valgfrihed mellem ofentlige og private ydelser. Det tredie er synliggørelse af de offentlige udgifter. Navnlig over for helt fundamentale sociale ydelser som bistandshjælp og sundhedsydelser vil synliggørelse kunne bringe os langt. Her er jeg pragmatisk. Det nytter ikke noget kun at stå med de flotte filosofier, hvis man ikke også tager det praktiske politiske skridt. Forsikringsordninger á la den jeg foreslår for bistandshjælpen er et af de første skridt, der bør tages på en række områder. Man vil sige, at danskerne stadigvæk får de ydelser de har vænnet sig til, men nu de synliggøres bare. Når der bliver sammenhæng mellem omkostningerne til en ydelse og betalingen, opstår der en mere omkostningsbevidst adfærd. Den svenske Lindbeck-kommissions rapport kan i høj grad paralleliseres til danske forhold, og i den forbindelse har det været glædeligt at opleve, at der i kølvandet på bogen nu er opstået en vældig debat om velfærdsstatens indretning. Der er sat en debat i gang, der ikke lader sig stoppe. Det er åbenbart for enhver, at man ikke løser problemerne ved bare rutinemæssigt at erklære, at man vil bevare velfærdsstaten mod de fæle fjender. Alle kan se, at de skandinaviske velfærdsstater har lavere økonomisk vækst end gennemsnittet i OECD. Der er en klar sammenhæng mellem den offentlige sektors størrelse og den økonomiske vækst. Derfor kan vi nemt komme i den situation, at velfærdsstaten ikke kan finansieres i dens nuværende omfang, og at der slet ikke er råd til en vækst. Politikeren og liberalisten Er det problematisk at skrive alt for ideologisk som politiker? Det er klart, at der er passager, hvor det er politikeren, der skriver, og derfor skal man være meget omhyggelig med, hvordan man skriver for ikke at blive misforstået. Der er ikke decideret noget, der er holdt tilbage eller undertrykt, fordi jeg ikke turde skrive det. Jeg gjorde på et tidligt tidspunkt op, at jeg ville skrive en ideologisk bog, selvfølgelig med det i baghovedet, at jeg fortsat ville have et liv i politik efter udgivelsen. Men på den anden side valgte jeg at skrive sådan som jeg mener, at forholdene er og bør være, og ikke luske med formuleringerne. Men det er klart, at fra analyse til strategi bliver der et hop, som generer de renfærdige.

7 7 Lad mennesket blomstre! Anders Fogh Rasmussen Intet på jorden har højere værdi end det enkelte menneske! Mennesket har en særlig værdighed. Ja, det kan måske lyde lidt arrogant, men for mig er det indlysende, at mennesket har en højere værdighed end f.eks. en snegl. Alene det, at jeg gør mig overvejelsen om den særlige værdighed, hæver mig over sneglen. Jeg tvivler på, at sneglen gør sig den slags tanker. Og i hvert fald kan jeg ikke diskutere spørgsmålet med beboeren i sneglehuset. At jeg som menneske har en højere værdighed end sneglen betyder ikke, at jeg så kan gøre med snegle, hvad jeg vil. Det gør jeg bestemt heller ikke. Jeg hader at komme til at mase en snegl. Så under havearbejdet prøver jeg forsigtigt at redde sneglene fra rivens og skuffejernets voldsomme angreb. Hvorfor, vi mennesker har det sådan, kommer jeg senere tilbage til. Lad os nu springe en masse teoretiske mellemregninger over og gå direkte til sagen: Mennesket er et fornuftsvæsen. Det betyder bestemt ikke, at alt, hvad vi mennesker gør, er fornuftigt. Verdenshistorien er kun alt for fyldt med eksempler på menneskets uforstand. Alligevel er mennesket et fornuftsvæsen. For vi har evnen til at tænke og handle fornuftsbetonet, at foretage rationelle valg. At kunne tænke og handle ved hjælp af fornuften er det særegne ved mennesket. Det er den egenskab, som adskiller os fra alle andre skabninger på jorden. Vi kan endda fastslå, at mennesket kun kan leve og overleve ved at foretage rationelle handlinger. Dyrs adfærd er givet ved instinkter og andre biologiske egenskaber. Menneskets tilværelse giver ikke sig selv. Tværtimod er menneskets overlevelse som menneske betinget af evnen til at opfatte verden i begreber, at drage slutninger om sammenhængen mellem disse begreber, at skaffe sig viden, at vurdere denne viden og at handle på basis heraf. Dyrets instinkt fortæller, at når vinteren nærmer sig, skal der samles forråd og forberedes vinterhi. Mennesket har ikke et sådant instinkt. Men mennesket har dannet begrebet årstider, har lært sammenhængen imellem dem og kan handle på basis af denne viden. Marts 1994 Fornuften som det ordnende princip Lad os nu se lidt nærmere på, hvad der egentlig bestemmer vore handlinger. Der er vist enighed mellem biologer, psykologer og filosoffer om, at vi kan beskrive mekanismen bag menneskets handlinger nogenlunde sådan her: Vi har i os nogle naturgivne basale kræfter, som giver dynamikken. Under eet kalder vi disse kræfter begær, attrå, trang, drift eller stræben. Det er i kraft af dem, at en handling kan blive sat i gang, kan blive virksom i mennesket, og udført. Lidt forenklet sagt: Det er trangen til at nå et bestemt mål, som sætter en handling i gang. Men for at nå målet skal der mere til end det blotte begær. Dér kommer så fornuften ind. Fornuften styrer begæret frem mod målet. Selve dynamikken er det ikke fornuftens opgave at give. I den forstand er fornuften ikke skabende. Vi kan sige, at fornuften har en rent ordnende funktion. Fornuften er en vurderende instans. I den forstand er den overordnet de basale kræfter. I gennemførelsen af en handling er fornuften ikke nødvendigvis den stærkeste kraft. Begæret kan meget vel tænkes at vinde over fornuften. Men som ledelsesprincip for de basale kræfter i mennesket er den absolut nødvendig og overordnet. Så vidt arbejdsdelingen mellem begær og fornuft. Da nu fornuften er det, der adskiller os fra alle andre skabninger på jorden, er det ret og rimeligt, at vi nu kaster os over den og ser nærmere på indholdet. Fornuft kan nemlig være flere ting. Siden den tyske filosof Immanuel Kant har det været almindeligt at sondre mellem tre slags fornuft: Teoretisk fornuft, praktisk fornuft og æstetisk fornuft. Med denne tredeling er der banet en vej for en forening mellem fornuft og følelse. Den teoretiske fornuft består af to elementer, dels vor evne til at lære tingene at kende, det vil sige erkende, dels at bruge denne erkendelse som et redskab til at ændre forholdene. Den teoretiske fornuft anvender vi derfor i bl.a. arbejde og videnskab. Den praktiske fornuft bruger vi til at forme vort forhold til andre mennesker. Ved hjælp af den praktiske fornuft gør vi os forståelige for andre og kommer til at forstå dem. Det er den praktiske fornuft, vi bruger, når vi forsøger at overbevise andre med argumenter. Ifølge Kant er den praktiske fornuft evnen til at opstille og følge almene, etiske principper. Endelig har vi den æstetiske fornuft. Den indeholder evnen til at forstå, hvad vi selv er, altså selvforståelse, og evnen til at forstå, hvad begivenheder og omgivelser betyder for os, altså tilværelsesforståelse. Den æstetiske fornuft kan være lidt svær at få hold på. Lad mig derfor dykke lidt længere ned i den. Allerede Platon opererede med, at sjælen indeholder noget, han kaldte thymos, et ord, det er svært at oversætte, det kan f.eks. betyde besjælethed. I vore dage er thymos blevet oversat til anerkendelse. Mennesker stræber efter anerkendelse af egen værdi. Thymos er en medfødt menneskelig selvværdsfølelse. Vi mener, at vi som mennesker har en vis værdi. Når andre mennesker behandler os, som om vi var mindre værd, føler vi vrede. Omvendt føler vi skam, når vi ikke lever op til vor egen oplevede værdi. Når vi bliver anerkendt korrekt i forhold til denne, føler vi stolthed. Den æstetiske fornuft indeholder desuden evnen til at danne et såkaldt mimetisk forhold til vore omgivelser. Mimesis betyder strengt taget efterligning. Vi kunne også sige identifikation. Et mimetisk forhold til vore omgivelser betyder, at vi er optaget, opslugt af fænomenernes sansemæssige kvaliteter, deres form, farve, udseende. Vi kan danne et mimetisk forhold til naturen, fordi vi kan identificere os med dens livsprincipper. Når bladene bryder frem fra træets kviste, oplever vi en kraft og bevægelse, som kalder på vor egen kraft og evne til bevægelse. I denne efterligning (mimesis) kan vi identificere os med træets livsprincip. Og således kan vi generelt identificere os med naturens livsprincipper. Det er derfor, at nogle af os er kede af det, hvis vi kommer til at mase en snegl! I bogen En snegl på vejen skriver biologen Jesper Hoffmeyer om fuglesangen: Den minder os om noget ved os selv. Vi er ikke fugle, men vi kan høre, at fuglenes sang betyder noget, og derfor kan vi identificere os med dem. Og om træer: I kraft af deres lange livshistorie fremstår de for os som skulpturer, der i et nu fortæller os om et levende væsens måske hundred-

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 747-336 - 448-292 / 69-208 - 217 3.s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl.10.00 Luk 11.14-28 Vi er nu et godt stykke inde i den del af kirkeåret,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

MED RETNING MOD LIVET

MED RETNING MOD LIVET Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO

DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO Den engang så stolte og stor slåede by ved bredden af Lake Michigan er gået i forfald, ligesom alle dens berømte vartegn Sears Tower, Pariser hjulet ved Navy Pier, højbanetogene

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Prædiken pinsedag. Salmer:

Prædiken pinsedag. Salmer: Prædiken pinsedag Salmer: DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 300: Kom, sandheds Ånd DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem // DDS 287: Kraften fra det høje DDS 446: O, lad din Ånd DDS 291: Du som

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere