Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner DTHS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner DTHS"

Transkript

1 Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner DTHS i udredning vol. 3 Vejledninger Stemmediagnoser Optisk udredning af voksne Børn og unge med nedsat synsfunktion Kognitive kommunikationsvanskeligheder

2

3 Vejledninger i udredning Vol. 3 Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner 2011

4 Vejledninger i udredning Vol. 3 Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner 2011 ISBN Distribueres af Center for Hjælpemidler og Kommunikation Plantagevej 4, Bov 6330 Padborg Tlf E-post til bestilling: Trykt hos: AMH-Grafisk, Ansager Printed in Denmark 2011

5 INDHOLD Forord 5 Vejledning i udredning og indsats vedrørende børn og unge med nedsat synsfunktion 7 Vejledning i optisk udredning af voksne med synshandicap 61 Vejledning i udredning af kognitive kommunikationsvanskeligheder 89 Diagnoser på stemmeområdet med vejledning 115

6

7 FORORD I 2007 udgav DTHS første samling af vejledninger i God Praksis på tale-, høreog synsområdet. Arbejdet med at samle og udarbejde den gode praksis er blevet fortsat og mange nye vejledninger har set dagens lys siden DTHS er derfor stolt over med udgangen af 2010 hhv. i begyndelsen af 2011 at kunne udgive to bind med resultatet af mange engagerede medarbejderes arbejde. DTHS er en landsdækkende sammenslutning af ledere af institutioner, der arbejder med rehabilitering af borgere med tale-, høre- og synsproblemer. DTHS behandler fælles anliggender med det formål at fastholde, styrke og videreudvikle fagligheden på området. Medlemmer af DTHS kommer fra landsdækkende, regionale og kommunale institutioner. DTHS søger at opfylde sammenslutningens mål: Ved at facilitere et landsdækkende samarbejde blandt fagfolk i tre faglige søjler på syns-, høre- og taleområdet. Gennem det fælles projekt "God Praksis". Ved at være faglig sparringspartner for ministerier, regioner, kommuner og brugerorganisationer. Ved at udarbejde og debattere perspektiver og visioner på området. God Praksis er et landsdækkende kvalitetsudviklingsprojekt, som har til formål at forskningsforankre den tale-, høre- og synspædagogiske bistand til voksne og børn med alle former for kommunikationshandicap. Projektets mål er at udvikle retningslinjer og vejledninger for god praksis på baggrund af erfarings- og evidensbaseret viden, samt opstille kvalitetsstandarder som fundament for systematisk evaluering og senere akkreditering. DTHS s medlemmer har godkendt og dermed forpligtet sig til at følge og fagligt lade sig inspirere af God Praksis vejledningerne. God Praksis er med til: At sikre borgerne den bedste kvalitet på baggrund af evidensinformeret viden At initiere udvikling på fagområderne At sikre ensartet kvalitet på landsplan At gøre kvaliteten og ydelserne på tale-høre-synsområdet synlige for brugere og pårørende At kommunerne kan indkøbe ydelser på det bedst informerede grundlag Torben West formand, DTHS

8

9 Vejledning i udredning og indsats vedrørende børn og unge med nedsat synsfunktion Resume Vejledningen indeholder anbefalinger til, hvad der er god praksis i udredning og indsats i forhold til børn og unge med nedsat synsfunktion. Vejledningen giver anbefalinger til de elementer, der bør indgå i udredning af børn og unge med nedsat synsfunktion samt anbefalinger til den løbende indsats i forhold til denne gruppe børn og unge. En stor del af blinde og svagsynede børn har udover nedsat syn multiple funktionsnedsættelser og nogle er uden talesprog. Der er en del overlapning i udredning og indsats imellem denne gruppe og gruppen af småbørn og skolebørn, men der er også særlige udfordringer, som kun gælder denne gruppe, og disse beskrives i et selvstændigt afsnit. Vejledningen er opdelt i aldersgrupper, kritiske overgangsperioder og særlige indsatsområder. Anbefalingerne er evidensbaserede (niveau IV), dvs. forankret i forskningsog lærebogslitteratur samt i konsensus i arbejdsgruppen. Anbefalingerne er sat ind i en overordnet ICF baseret forståelsesramme for at sikre en fælles terminologi såvel mono som tværfagligt. Da ICF tilpasset børn (ICF CY) endnu ikke er udarbejdet på dansk og arbejdsgruppen således ikke har erfaring med at arbejde indenfor denne ramme, har gruppen valgt at henholde sig til ICF for voksne. En kort beskrivelse af ICF kan ses i bilag 1. Vejledningen er udarbejdet af: Bitten West, Synskonsulent, Center for Kommunikation og Hjælpemidler, Region Syddanmark. Bente Elisabeth Pedersen, Synskonsulent, Synscentralen, Vordingborg. Birgit Mogensen, Synskonsulent, Center for Rehabilitering og Specialrådgvning, Synsafdelingen, Region Syddanmark. Dorte Møller, Synskonsulent, Synscenter Refsnæs, Region Sjælland. Jens Norrinder Petersen, Synskonsulent, Kommunikationscentret Region Hovedstaden. Lene Stokholm, Synskonsulent, Center for Kommunikation, Herning. Projektleder for Projekt God Praksis, Stine Løvind Thorsen, Audiologopæd, Center for Specialundervisning for Voksne, København. 7

10 Oversigt over afsnit i vejledningen Lovgrundlag Formål Terminologi og definitioner Synsregistret Synskonsulentens rolle Synscenter Refsnæs Institut for Blinde og Svagsynede (IBOS) Anbefalinger Medarbejderkompetencer Litteratur Rapporter og links Bilag Lovgrundlag Denne vejledning omfatter børn og unge, som modtager tilbud i henhold til; Lov om folkeskolen 2 i medfør af 3 stk. 2, 18 stk. 2, 21 stk. 5, og 22 stk. 6, LBK nr. 998 af 16/8/2010. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, LOV nr. 564 af 06/06/2007 Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, LBK nr. 874 af 7/7/2010. Lov om Social Service 153a, og 11 stk. 3, LBK nr. 81 af 04/02/2011. Desuden henvises til de til enhver tid gældende Generelle Retningslinjer, senest tiltrådt af Amternes Tale Høre Samråd d. 15. marts Formål Formålet med denne vejledning er at: 1. Sikre fælles terminologi på synsområdet vedrørende børn og unge. 2. Beskrive god praksis for udredning og indsats vedrørende børn og unge med nedsat synsfunktion. 3. Anbefale undersøgelsesmateriale og test til udredning af børn og unge med nedsat synsfunktion. 4. Beskrive anbefalede faglige kompetencer (uddannelse, efteruddannelse, viden og praktisk kunnen). Vejledningen giver anbefalinger til god praksis for både udredning og indsats. Hvor det er praktisk, er udredning og indsats beskrevet sideløbende, hvorimod andre afsnit er opdelt i udredning og indsats. 8

11 Terminologi og definitioner Målgruppen Målgruppen for denne vejledning er børn og unge, som er tilmeldt Synsregistret. Udredning og indsats beskrives for disse børn frem til start i ungdomsuddannelserne. Målgruppen er sammensat af børn med mange forskellige sygdomsmæssige årsager til nedsat synsfunktion. Der kan f.eks. være tale om sygdomme i øjet, skader på synsnerven eller på hjernens synscenter. Disse forskellige årsager til nedsat synsfunktion giver sig udslag på vidt forskellig vis, og det er i arbejdet med børnene i målgruppen væsentligt at kende til de specifikke problemstillinger, således at indsatsen kan afstemmes hermed. En del af børnene i målgruppen har udover nedsat synsfunktion også andre funktionsnedsættelser. Der er derfor tale om børn med forskellige funktionsniveauer, hvor der for nogle af børnene er vurderet et behov for særlige tilbud i børnehavealderen og siden et særligt undervisningstilbud. I denne vejledning er udredning og indsats beskrevet i adskilte afsnit for småbørn, skolebørn og børn med multiple funktionsnedsættelser. Arbejdsgruppen har drøftet synskonsulenternes screening for synsvanskeligheder hos børn med multiple funktionsnedsættelser, som praktiseres nogle steder i landet. Gennem denne screening finder synskonsulenterne frem til børn, der skal tilmeldes Synsregistret. Screening og udredning af denne børnegruppe er ikke medtaget i denne vejledning. Synskonsulenten modtager tilbagevendende henvisninger fra f.eks. PPR, skoler og forældre til børn, der ikke er tilmeldt Synsregistret, men hvor det er vurderet, at barnet kan have synsvanskeligheder. Synskonsulenten kan indgå i et forløb mhp at udrede og beskrive evt. synsmæssige vanskeligheder og yde rådgivning og vejledning. For disse børn, vil der oftest være tale om korte og afsluttede forløb, og børnene er ikke en del af målgruppen for denne vejledning. Valg af terminologi Målgruppen omtales ofte som 'Blinde og svagsynede børn'. Af denne formulering fremgår, at der er tale dels om børn, som ingenting kan se, og dels om en anden gruppe børn, der kan se noget. I praksis er hverken blindhed eller svagsynethed velafgrænsede størrelser. På den anden side er der opsat tabeller, der kategoriserer grader af synsnedsættelse, så det er muligt ud fra en synsbrøk, at beskrive en person som blind, stærkt svagsynet eller svagsynet. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at ordvalg og formuleringer har betydning for de holdninger barnets omgivelser har og får til barnet, og har derfor valgt, at beskrive og omtale målgruppen som 'børn med nedsat synsfunktion', uanset om der er synsrest eller ej. I arbejdet med børn, er det altafgørende for barnet, at der tænkes i ressourcer og udvikling, frem for begrænsninger. En betegnelse som 'Et barn med nedsat synsfunktion' fremhæver, at der er tale om et barn med muligheder og potentialer, hvorimod 'Et synshandicappet barn' vil fremhæve, at der er tale om et handicap, og dermed sætte fokus på de manglende eller 9

12 Synsregistret nedsatte funktioner. I forlængelse heraf kan det nævnes, at ICF netop flytter fokus fra sygdom og helbredelse til muligheder for deltagelse og aktivitet. Enkelte steder i vejledningen, hvor det forekommer fagligt nødvendigt og relevant for forståelsen, vil betegnelserne 'blinde' eller 'svagsynede' blive benyttet. Cerebral Visual Impairment CVI. Synsperception betyder evnen til at forstå og huske synsoplevelser. Udtrykket cerebral synsnedsættelse (Cerebral Visual Impairment CVI) beskriver den defekte synsperception, i reglen ledsaget af nedsat synsstyrke, trods normal eller næsten normal oftalmologisk vurdering. Tidligere kaldtes tilstanden kortikal blindhed, men blindhed er i denne forbindelse meget sjælden, og langt de fleste mennesker, der lider af CVI har kun moderat synsnedsættelse. Synsnedsættelser kan både være kortikale (dvs. bevidste) eller subkortikale (dvs. uafhængige af bevidstheden) og i europæisk litteratur er det derfor blevet sædvane at kalde tilstanden for cerebral synsnedsættelse (CVI), som er den term, der vil blive brugt i vejledningen. Reference Warburg (2004) Børn med multiple funktionsnedsættelser Gruppen af børn og unge med multiple funktionsnedsættelser består af børn og unge med funktionsnedsættelser, forårsaget af hjerneskader. Nogle af disse børn har intet talesprog og denne børnegruppe vil livet igennem have behov for lægelig bistand og hjælp til personlig pleje og daglige gøremål. Børnenes funktionsnedsættelser, kognitive niveau og sprogforståelse er vanskelige at udrede. Personerne i barnets nærmiljø besidder ofte tavs viden, som er afgørende for den samlede beskrivelse af barnets begrænsninger og ressourcer. Synskonsulenten har brug for at indsamle observationer fra alle, der omgås barnet i det daglige, for at disse kan indgå i en samlet vurdering af barnets syn. Børnenes udviklingsprofil er ofte ujævn, og synskonsulenten vælger metoder og materialer, som dels bruges i vejledning af småbørn og skolebørn, dels er særligt udarbejdet til gruppen. I denne vejledning beskrives de særlige forhold, der gør sig gældende for denne gruppe børn, i et særskilt afsnit. Reference Konsensus i arbejdsgruppen Synsregistret omfatter børn og unge fra 0 18 år med konstateret nedsat synsfunktion. Af årsrapport fra KennedyCentret Øjenklinikken 2009 fremgår, at der i 2009 er tilmeldt 2001 børn til Synsregistret. I henhold til serviceloven (LBK nr. 372 af 17. april 2007) er der pligt til at anmelde børn og unge under 18 år med nedsat syn til 6/18 eller derunder på 10

13 bedste øje eller med synsfeltsdefekter, ligesom visse øjensygdomme medfører automatisk tilmeldelse til registret. Praktiserende øjenlæger, øjenafdelinger på sygehuse og synskonsulenter tilmelder børn og unge under 18 år til Synsregistret med samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Tilmelding til Synsregistret indeholder stamoplysninger vedr. familie, øjenlæge, læge, øjenoplysninger samt almenoplysninger. Tilmelding kan ske når som helst i børnealderen, hvor den nedsatte synsfunktion bliver konstateret. Når et barn tilmeldes Synsregistret, bliver familien tilbudt rådgivning og vejledning fra den lokale synskonsulent og den landsdækkende institution Synscenter Refsnæs. Referencer Lov om Social Service Synskonsulentens rolle Nedsat synsfunktion er et sansehandicap med vidtrækkende konsekvenser for barnets udvikling og indlæring, idet ca. 75 % af de sanseindtryk en normalt seende person modtager, kommer fra synssansen. Børn med nedsat synsfunktion har udviklingsmæssige potentialer som andre børn, om end nogle udvikler sig i et langsommere tempo. Med støtte i opvæksten og i forbindelse med skolegangen vil barnet have mulighed for at udvikle sig optimalt i forhold til egne forudsætninger. Synskonsulenten følger et barn, en familie, en skole/institution igennem en årrække. Dette betyder, at konsulenten får et nært kendskab til hjemmet og skolen/institutionen, og familien får også en tæt og kontakt til konsulenten. Det tætte forhold og synskonsulentens nære kendskab til familien og skolen/institutionen er en styrke i forhold til løsning af opgaverne. Special og synspædagogisk indsats til børn med nedsat synsfunktion sikres ved at forældre og fagpersoner på institutioner, skoler og i forvaltninger inddrager synskonsulenten. Synskonsulentens opgave er: At introducere pædagogiske metoder og betingelser, så barnet udvikler sig optimalt i forhold til dets potentialer. At afdække behovet for støtte i forbindelse med den nedsatte synsfunktion. At være behjælpelig med iværksættelse af støtteforanstaltninger. At følge op på indsatsen. Udredning Afdækning af støttebehov Forud for vurdering af støttebehov foretager synskonsulenten en udredning af barnets samlede situation. Denne udredning omfatter oplysninger fra øjenlæge, synskonsulentens egne udredninger, forældres og evt. institutionspersonales informationer om barnet. På baggrund af denne udredning vejleder synskonsulenten institutioner, skoler, forældre, andre fagpersoner og barnet selv om nødvendige tiltag i forhold til den nedsatte synsfunktion. 11

14 Indsats Iværksættelse af støtteforanstaltninger Behovet for støtte må tænkes inkluderende og kan være mangeartet, afhængigt af barnets synsmæssige funktion, alder og udviklingsniveau; der kan være tale om konkrete tiltag i form af hjælpemidler eller indretning af lokaler, eller der kan være tale om særlig udredning og indsats i forhold til barnets sproglige, motoriske, kognitive og sociale udvikling eller information til og undervisning af personale. I sådanne tilfælde inddrager synskonsulenten relevante fagpersoner, f.eks. lokal fysioterapeut eller ergoterapeut, talehørepædagog eller psykolog, f.eks. fra Synscenter Refsnæs. For unge kan det dreje sig om fagpersoner fra Institut for Blinde og Svagsynede (IBOS). Udover at rådgive og vejlede om konkrete tiltag, er det også synskonsulentens opgave, at indgå som samarbejdspartner i forhold til barnets forældre og personale i institutioner med henblik på at give nye indfaldsvinkler og forklaringer på de problemstillinger den nedsatte synsfunktion kan medføre. Opfølgning på indsatsen Gennem tilbagevendende kontakter til barnet, forældrene og til barnets institution og skole opbygger synskonsulenten et indgående kendskab til barnets samlede situation og behov for støtte, der ændres i takt med barnets alder og udvikling. På baggrund af det nære kendskab til barnet og fornyede udredninger vurderer synskonsulenten løbende støtte og vejledningsbehov. Referencer: Bengtsson (2010), West (2004), Synscenter Refsnæs Synscenter Refsnæs er den landsdækkende institution for blinde og svagsynede børn og unge. Synscenter Refsnæs har skole med SFO, flere boenheder, en rådgivnings og vejledningsenhed, samt materialelaboratorium. Materialelaboratoriet producerer materialer (skolebøger, tryksager, bestillingsarbejder, m.m.), som er tilrettelagt specielt til børn med nedsat synsfunktion. Skoler i hele landet kan her bestille undervisningsmaterialer, der er tilrettelagt på en sådan måde, at eleven i klassen kan arbejde samtidig med og om samme indhold og emne, som deres seende kammerater. Materialelaboratoriet er objektivt finansieret, hvilket betyder, at det er gratis for børn, forældre, institutioner og skoler at benytte det. Rådgivnings og vejledningsenheden tilbyder kurser til børn, deres forældre og fagpersoner omkring børnene. Yderligere kan der tilbydes individuelt tilrettelagte pædagogiske observationer eller pædagogiskpsykologisk udredning. Kurser for børn og observationer afsluttes med, at det involverede personale holder samtaler med forældrene og evt. barnets synskonsulent. Endvidere udfærdiger kursusmedarbejderne en rapport om aktiviteter på kurset og om barnets deltagelse og medvirken i kurset. Kursusrapporten indeholder desuden forslag til det videre arbejde med barnet. 12

15 Endvidere har Synscenter Refsnæs tilbud om sommerskole af en uges varighed. Her kan børn fra 1. klasse til og med 9. klasse deltage i en sommerlejr og møde kammerater fra hele landet. Børnene indstilles til kurser og ophold på Synscenter Refsnæs af synskonsulenten i samråd med forældre og fagpersoner omkring børnene. Det skal bemærkes, at synskonsulentbistand til børnenes skoler ikke er objektivt finansieret. Institut for Blinde og Svagsynede (IBOS) Instituttet for Blinde og Svagsynede er en landsdækkende institution for unge og voksne med nedsat synsfunktion. Instituttet har en række tilbud til unge, blandt andet: Afprøvninger og rådgivning indenfor hjælpemidler, karriere og eller studievalg og IT løsninger. Kurser, uddannelser og praktikophold. Bistand fra ungepsykolog/konsulent til unge, til forældre og til fagpersonale. Instituttet har ansvar for udlevering af startpakker bevilget af SU Styrelsen (Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte), samt undervisning til den unge i brug af de hjælpemidler, som pakken indeholder. Instituttet har et Botilbud, hvor unge kan bo, mens de er på kursus eller tager en uddannelse. Nogle af instituttets ydelser er objektivt finansieret, mens der er betaling for andre. Reference Oversigt over anbefalinger Anbefalingerne er opdelt i aldersgrupper, kritiske overgangsperioder og særlige indsatsområder på flg. måde: Generel anbefaling vedr. udredning Førstegangsbesøg Kritiske overgange og skift i barnets liv Lys ADL Aktiviteter i dagliglivet Orientering og mobility Sanseintegration Småbørn: Børn i alderen 0 6 år Før skolestart Elev i folkeskolen Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse Børn med nedsat synsfunktion samt multiple funktionsnedsættelser og uden talesprog 13

16 Anbefalinger Generel anbefaling vedrørende udredning af børn og unge med nedsat synsfunktion Gruppen anbefaler, at følgende områder inddrages i udredningen: Synskompetencer (ICF: Kropsområde) Sprog/kommunikation (ICF: Kropsområde, aktivitet/deltagelse) Kognitive kompetencer (ICF: Kropsområde) Sansemotoriske/motoriske kompetencer (ICF: Kropsområde) Sociale kompetencer (ICF: Aktivitet/deltagelse) Skolefaglige kompetencer (ICF: Kropsområde) Argumentation Synskompetencer (ICF: Kropsområde) Manglende eller nedsat synsfunktion har en gennemgribende indflydelse på børnenes udvikling, og de har derfor ikke de samme udviklingsbetingelser og muligheder, som børn med normalt syn. Synskonsulentens indsats baserer sig på øjenlægens undersøgelse. Denne udtaler sig om de sygdomsmæssige forhold, og giver oplysninger om visus, synsfelt, samsyn, farvesyn m.m. Der er tale om kliniske undersøgelser, og jo yngre barnet er, des mindre har barnet været i stand til at medvirke ved undersøgelsen. For de fleste børn i målgruppen er der tale om en medfødt øjensygdom, der er årsag til nedsat synsfunktion. Disse børn kan meget vanskeligt eller slet ikke selv fortælle, hvad der er vanskeligt at se. Ofte viser det sig, at barnet ikke kan adskille, hvad der er vanskeligt 'at se', fra hvad der er vanskeligt 'at forstå' eller 'at gøre'. Som supplement til øjenlægens vurderinger er en synsmæssig udredning med til at beskrive, hvad barnet synsmæssigt er i stand til under forskellige forhold. Da udfordringerne til barnet ændres med barnets alder, vil det, især mens barnet er lille, være relevant tilbagevendende at vurdere barnets synsfunktion. Sproglige og kommunikative kompetencer (ICF: Kropsområde, aktivitet/deltagelse) Normalt indlæres en stor del dagligdags færdigheder ved imitation. Synet er en drivkraft til, at barnet tager initiativ til at efterligne voksne eller andre børn. De lærer sig derved mange almindelige dagligdags færdigheder uden særlig tilrettelæggelse eller anvisning. Når barnet har nedsat synsfunktion, kræver det en særlig indsats at lære barnet disse færdigheder. Barnet er mere afhængig af at få vist, fortalt, blive instrueret og guidet for at være tryg ved at bevæge sig ud i rummet for at opdage, hvad der er i omgivelserne og lære at bruge det. Barnet har ofte brug for tid til at lære og tid til at repetere flere gange end andre børn. Kognitive kompetencer (ICF: Kropsområde) Hjernen afkoder de visuelle stimuli, der modtages i øjet. Hos ethvert barn har det perceptuelle beredskab og kognitive funktionsniveau stor betydning for, hvad barnet forstår af det sete. 14

17 Hos børn med nedsat synsfunktion er visuelt input og feedback begrænset, hvilket er årsag til særlige problemstillinger i udviklingen af de kognitive kompetencer. Det perceptuelle beredskab og kognitive funktionsniveau hos disse børn har desuden betydning for, i hvor høj grad og hvor hurtigt børnene kan udvikle kompenserende strategier og teknikker. Sansemotoriske og motoriske kompetencer (ICF: Kropsområde) Specielt omkring sanserne er en ekstra indsats nødvendig, ikke mindst i forhold til den taktile og auditive sans, da det primært er disse sanser, der kan kompensere for den manglende synssans. Blinde personer bruger i stor udstrækning den auditive sans til at orientere sig i både sociale sammenhænge og i de fysiske omgivelser. Den taktile sans bruges til at genkende genstande og ikke mindst til at læse punktskrift. Sociale kompetencer (ICF: Aktivitet/deltagelse) Undersøgelser og erfaringer viser, at nedsat synsfunktion kan have følgevirkninger i forhold til barnets sociale udvikling og muligheder for deltagelse i det sociale fællesskab, da det er vanskeligt for barnet at aflæse det sociale spil og opfatte de sociale spilleregler børnene imellem. Barnet kan ikke i samme grad se ansigtsmimik og kropssprog. De børn, der ikke selv finder strategier til at kompensere for disse vanskeligheder, bør støttes i at finde strategier. Der kan desuden være behov for at gøre barnet opmærksom på de sociale spilleregler, de ikke selv opdager, og guides dem til at aflæse og lære. Muligheden for fælles oplevelser med andre, der har lignende forudsætninger som én selv, kan skabe grobund for sociale netværk både børn og forældre imellem og dermed være med til at opfylde behovet for at have nogen at spejle sig i. Skolefaglige kompetencer (ICF: Kropsområde) Også i undervisningssammenhænge har nedsat synsfunktion indflydelse på barnets deltagelse og udbytte. Der kan i undervisningen suppleres med specialpædagogisk bistand i form af ekstra ressourcer i klassen og særlige undervisningshjælpemidler til eleven og efteruddannelse af underviseren, men disse tiltag er ikke i sig selv en garanti for, at barnet udvikler sig fagligt i samme grad som klassekammeraterne. Der er derfor behov for opmærksomhed på, om elevens faglige niveau er alderssvarende. Hvis dette ikke er tilfældet, er det nødvendigt at udrede, hvorvidt der er tale om en problematik, der skyldes synsnedsættelsen, eller om der kan være andre årsager til, at eleven ikke er på et alderssvarende fagligt niveau. Der kan eksempelvis være behov for en pædagogisk/psykologisk udredning. Referencer Andrew (2008), Ayres (1989), Bengtsson (2010), Hansen (2001), Kreuter (2005), Nielsen & Påske (1983), Nielsen (1991), Pedersen (2008), Tønnesvang (2002) 15

18 Førstegangsbesøg Udredning og indsats Gruppen anbefaler, at der ved tilmelding af et barn til Synsregistret indhentes følgende oplysninger: Synsdiagnose Øjenlæge og optikeroplysninger Evt. andre diagnoser Synskonsulenten drøfter sagen med øjenlæge og/eller optiker inden første besøg hos barnet. (ICF: Kropsområde) Argumentation Øjenlæge og optiker kan ud fra de lægelige oplysninger vedr. øjensygdom og ordineret optik, vejlede synskonsulenten i særlige forhold ved diagnosen, som kan have betydning for synskonsulentens vejledning af de voksne omkring barnet. Referencer Jensen (2005), Kreuter (2005), Lund Andersen (2001), Møller & Jensen (1998) Gruppen anbefaler, at synskonsulenten ved første besøg informerer om sin rolle, og hvad forældrene kan forvente af synskonsulenten. Det anbefales desuden, at forældrene oplyses om de tilbud og rettigheder der findes, når barnet er tilmeldt Synsregistret, samt at synskonsulenten fortæller om tilbud om kurser og mulige udredninger på Synscenter Refsnæs. (ICF: Omgivelsesfaktorer) Argumentation Det er afgørende for samarbejdet, at forældrene ved, hvad de kan forvente af synskonsulenten og er orienteret om, hvilke tilbud der findes. For at forældrene kan føle sig trygge i den nye livssituation, er det nødvendigt, at de er velinformerede om, hvilke tilbud der findes. Referencer Hjulmand (2008), Jensen (2005), Knigge & Böyesen (2007) Gruppen anbefaler, at synskonsulenten etablerer rammer for, at familien/ nærmeste omsorgspersoner kan fortælle om barnets historie og anamnese, og at familien får lov til at fortælle om deres dagligdag med barnet samt deres ønsker og bekymringer for fremtiden. (ICF: Omgivelsesfaktorer, personlige faktorer) Argumentation Synskonsulentens vejledning af barnet og dets familie bør være baseret på et kendskab til barnets og familiens helhedssituation, og til hvilke ressourcer og begrænsninger, der er til stede i familien. Disse informationer bruges som 16

19 grundlag for den efterfølgende vejledning af familien. Barnets anamnese kan være med til at danne et billede af barnets synsfunktion og almene funktion. Referencer Hundeide (2008), Linder (2004), Peavy (1998) Gruppen anbefaler, at synskonsulenten taler med forældrene om barnets synsdiagnose, synsudvikling og andre diagnoser. (ICF: Omgivelsesfaktorer, kropsområde) Argumentation Forældrene har ikke altid forstået, hvad diagnosen betyder, eller de ønsker at få uddybet diagnosens betydning for barnets udvikling. De færreste forældre kender børns almindelige synsudvikling. Referencer Jensen (2005), Kreuter (2005), Lund Andersen (2001), Møller & Jensen (1998) Kritiske overgange og skift i barnets liv Indledning Der er i barnets opvækst tale om flere overgange, hvor barnets situation ændres væsentligt. De konkrete overgange, der her tænkes på, er barnets start i daginstitution, siden skift til børnehave og igen skift til skole. I skolen vil der tilbagevendende være tale om skift i forbindelse med nye lærere, i nye fag osv. Disse skift indebærer udfordringer for barnet og forældrene, idet der er tale om, at nye voksne skal ind i barnets liv og være med til at påvirke og støtte barnets udvikling og læring. Det er i hver enkelt situation af stor nødvendighed, at de nye personalegrupper bliver informeret om barnets synsnedsættelse og følgevirkninger heraf og bliver uddannet således, at de bliver i stand til at støtte barnet bedst muligt. Udredning Gruppen anbefaler, at synskonsulenten tager initiativ til, at der forud for start et nyt sted, foretages en grundig udredning. Udredningen foretages både af synskonsulenten og af andre relevante fagpersoner (forældre, skole, PPR, Synscenter Refsnæs, IBOS m.fl.): Udredningen skal indeholde beskrivelser af kompetencer og potentialer omkring barnets Synsfunktion: Visus, på nær og afstand, brug af optik, synsfelt, lysoverfølsomhed, farvesyn, mørkesyn, kontrast, crowding, billedlæsning, form, perception, rum/retning, øje/hånd koordination, computer, m.m. (ICF: Kropsområde, aktivitet/deltagelse) 17

20 Mobilitet: Øje/hånd koordination, hånd/hånd koordination, orienteringsevne, udholdenhed, evne til at færdes m.m. (ICF: Kropsområde, Aktivitet/deltagelse) ADL færdigheder: Personlig pleje, toiletbesøg, af og påklædning, spisning, fritidsinteresser (ICF: Aktivitet/deltagelse) Øvrige sanser: Høresans, taktil sans, lugtesans (ICF: Kropsområde) Sprog og kommunikation (ICF: Kropsområde, aktivitet/deltagelse) Sociale kompetencer (ICF: Aktivitet og deltagelse) Desuden af de fysiske forhold i skolen/institutionen (ICF: Omgivelsesfaktorer) Argumentation Ved start i børnehave eller skole møder barnet nye krav og udfordringer. For at sikre at barnet kan indgå i og profitere af opholdet i børnehaven eller undervisningen i skolen, skal barnets kompetencer vurderes i forhold til kravene i den nye situation. Udredningen danner udgangspunkt for valg af daginstitution og undervisningstilbud og for personalets udførelse af det pædagogiske arbejde i børnehaven og i skolen. Synsfunktion og synsevne har betydning for hele barnets udvikling. Derfor kan barnet have brug for særlig stimulation og pædagogisk tilrettelæggelse på flere områder end synet. Nedsat synsfunktion kan medføre behov for kompenserende hjælpemidler og materialer, ligesom der kan være behov for særlig indretning af lokaler og for særlig opmærksomhed på lysbehov. Referencer Andrew (2008), Ayres (1989), Ingsholt (1999), Jensen (2005), Nielsen (2000), Norrinder (2008), Weltzer (2004) Indsats Gruppen anbefaler, at barnets kommende institution/skole i så god tid som muligt bliver gjort bekendt med, at et barn/en elev med nedsat synsfunktion starter. (ICF: Omgivelsesfaktorer) Argumentation I forbindelse med barnets start i en ny institution, er der behov for visse forberedelser, f.eks. ændring af belysning, eller behov for særlige hjælpemidler. Derudover er det en vigtig forudsætning for en god start og et vellykket forløb, at personalet er uddannet til at tage sig af barnet, så både det fysiske og psykiske miljø tilpasses barnets behov. Reference Konsensus i arbejdsgruppen Gruppen anbefaler, at synskonsulenten for småbørn, i samarbejde med synskonsulenten for skolebørn, forud for skolestart formidler den aktuelle viden om barnet til skole, lærere og SFO/fritidshjem. (ICF: Alle domæner) 18

Udredning og indsats vedrørende børn og unge med nedsat synsfunktion 2011 www.dths.dk

Udredning og indsats vedrørende børn og unge med nedsat synsfunktion 2011 www.dths.dk Udredning og indsats vedrørende børn og unge med nedsat synsfunktion 2011 www.dths.dk Vejledning i udredning og indsats vedrørende børn og unge med nedsat synsfunktion Resume Vejledningen indeholder anbefalinger

Læs mere

Vejledninger i udredning Vol. 3

Vejledninger i udredning Vol. 3 Vejledninger i udredning Vol. 3 Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner 2011 Vejledninger i udredning Vol. 3 Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner 2011 ISBN 978-87-89925-14-1 Distribueres af Center for Hjælpemidler

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus

Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus Årsrapport 2014 Syn Børne-/ungeområdet Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus (CSH) er et specialiseret center i Aarhus kommune, som leverer ydelser til Aarhus kommune

Læs mere

Efterår 2015. Forår 2016. Kurser på Synscenter Refsnæs

Efterår 2015. Forår 2016. Kurser på Synscenter Refsnæs Efterår 2015. Forår 2016 Kurser på Forord afholder kurser for synshandicappede børn, deres forældre og professionelle, der arbejder med børnene. Du sidder nu med kursusplan i hånden. Planen indeholder

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog Blinde og svagsynede børn og unge 0 18+ år Ethvert barn, der konstateres at være blind eller svagsynet efter en bestemt definition (visus = 6/18 eller tilsvarende)

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Indhold. Indledning... 4

Indhold. Indledning... 4 2 Indledning... 4 Udredninger på børneområdet... 6 105 Udredning af synsnedsættelse hos børn... 6 102 Udredning af behov for talepædagogisk specialrådgivning til småbørn... 7 101-106 Udredning af behov

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

August 2012 - december 2013. Kurser på Synscenter Refsnæs

August 2012 - december 2013. Kurser på Synscenter Refsnæs August 2012 - december 2013 Kurser på Synscenter Refsnæs Forord Synscenter Refsnæs afholder kurser for synshandicappede børn, deres forældre og professionelle, der arbejder med børnene. Du sidder nu med

Læs mere

Forår 2014. Kurser på Synscenter Refsnæs

Forår 2014. Kurser på Synscenter Refsnæs Forår 2014 Kurser på Synscenter Refsnæs Forord Synscenter Refsnæs afholder kurser for synshandicappede børn, deres forældre og professionelle, der arbejder med børnene. Du sidder nu med Synscenter Refsnæs`

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

En god start på en ny begyndelse

En god start på en ny begyndelse En god start på en ny begyndelse Sådan finder du os Telefontid og tidsbestilling Ungdomstilbuddet Fax Tlf. 56 92 64 01 et alle hverdage Konsultation efter aftale samt onsdag Synsafdelingen alle hverdage

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for børn og unge

Læs mere

SYNS-HJERNESKADEKURSUS

SYNS-HJERNESKADEKURSUS SYNS-HJERNESKADEKURSUS Et rehabiliteringstilbud til dig med synshjerneskade VELKOMMEN TIL INSTITUTTET FOR BLINDE OG SVAGSYNEDE Instituttet har eksisteret i mere end 150 år. Det er et højt specialiseret

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Figur A: Samlet overblik over kursustilbud til udvalgte målgrupper Navn på kursus Målgruppe og RoboBraille Blinde elever i folkeskolens

Læs mere

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Synsafdelingens kurser 2015

Synsafdelingens kurser 2015 Synsafdelingens kurser 2015 Kursusoversigt - 2015 Kursus Navn: ipad - Begyndere ipad - Øvede At leve med stærk synsnedsættelse CCTV kursus Udvidet brug af Daisy-afspiller Datoer: 9. april 21. august 8.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl.

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. Parat til fremtiden Elever og forældre Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. Velkommen til efterskolen på Refsnæs Et unikt tilbud til dig som er ung og har en synsnedsættelse

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER RÆVEBAKKESKOLEN Smukke omgivelser nær skov og strand Kontakt og

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

SYNSPROGKULTUR. Til dig, der har nedsat syn og dansk som 2. sprog

SYNSPROGKULTUR. Til dig, der har nedsat syn og dansk som 2. sprog SYNSPROGKULTUR Til dig, der har nedsat syn og dansk som 2. sprog VELKOMMEN TIL INSTITUTTET FOR BLINDE OG SVAGSYNEDE Instituttet har eksisteret i mere end 150 år. Det er et højt specialiseret nationalt

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

Ydelseskatalog. Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus (CSH) tlf. 70 25 04 22 email: lv.hmc@aarhus.dk. tlf. 70 25 04 22 email: bina@aarhus.

Ydelseskatalog. Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus (CSH) tlf. 70 25 04 22 email: lv.hmc@aarhus.dk. tlf. 70 25 04 22 email: bina@aarhus. Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus (CSH) skatalog CSH består af: Afdelingsleder: Afdelingsleder: Hjemmeside: Email: Adresse: Syn, Mobilitet og Kommunikation Lisbeth Valum tlf. 70 25 04 22 email: lv.hmc@aarhus.dk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

øå#w!l^,^ /palig hy'pen

øå#w!l^,^ /palig hy'pen LANDSFORENINGEN AF FORÆI-DRE TEL BLINDE OG SVAGSYNEDE Claus Sørensen, Havbovej 28,2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 - claus@webzone.dk - www.lfbs.dk CVR-nr. 32521362 - Dansk Bank 1551-3077799 Ministeriet

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Samarbejdsaftale III

Samarbejdsaftale III Revideret oktober 2013 Samarbejdsaftale III mellem Viborg Kommune og Skive Kommune omhandlende Center for Kommunikation & Undervisning - CKU Siden kommunalreformen i 2007 har der været et målrettet, løsningsfokuseret

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

DTHS. DTHS synssøjlen inviterer til Synsfaglige Netværksdage i samarbejde med Instituttet for Blinde og Svagsynede. Program

DTHS. DTHS synssøjlen inviterer til Synsfaglige Netværksdage i samarbejde med Instituttet for Blinde og Svagsynede. Program DTHS DTHS synssøjlen inviterer til Synsfaglige Netværksdage i samarbejde med Instituttet for Blinde og Svagsynede Program IBOS, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup fra onsdag

Læs mere

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Grafisk Service 3600-08-079f. Fotos: Marianne Castmar-Jensen og Kirsten Forum Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Børn og Unge Centret, Rehabilitering Randers,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere