Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer Indhold Introduktion 1. Generelle forhold 1.1. Vejledningens opbygning 1.2. Helbredsattest og helbredskrav 1.3. Speciallægeudtalelse 1.4. Henvendelse til Sundhedsstyrelsen ved Embedslægeinstitutionerne 1.5. Gældende kørekorts kategorier og grupper 1.6. Vilkår i kørekortet 1.7. Vejledende helbredsmæssig køretest 2. Lægens ansvar og anmeldelsespligt Lægeligt kørselsforbud 2.2. Handlepligt 2.3. Anmeldelse til Sundhedsstyrelsen 2.4. Anmeldelse til politiet 3. Helbredsmæssige forhold 3.1. Synet 3.2. Hørelse 3.3. Førlighed 3.4. Hjerte-kar-sygdomme 3.5. Diabetes 3.6. Epilepsi, epileptisk anfald og andre bevidsthedsforstyrrelser 3.7. Synkoper og lipothymi 3.8. Cerebrovaskulær neurologisk sygdom 3.9. Andre neurologiske sygdomme Søvn- og vågenhedsforstyrrelser Psykiske sygdomme eller svækkelser Demens og andre kognitive forstyrrelser Afhængighedsskabende lægemidler Vejledende døgndoser for føreregnethed ved behandling med afhængighedsskabende lægemidler Behandling med centralstimulerende lægemidler ved hyperkinetiske forstyrrelser Alkohol, narkotika og andre lægemidler Nyresygdomme Anden sygdom eller andre helbredsmæssige forhold 1

2 Introduktion Denne vejledning henvender sig til læger, som skal vurdere helbredskrav i forbindelse med ansøgning om udstedelse af kørekort, og når lægen skal vurdere, om en helbredstilstand/sygelig tilstand hos en patient indebærer risiko for trafiksikkerheden. Vejledningen knytter sig til 30, stk. 3 i bekendtgørelse om kørekort 1), 10, stk. 2, 56, stk. 2 og 57, stk. 4 i cirkulære om kørekort 2), 214, stk. 2 i sundhedsloven 3) og 44 i lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed 4). 1. Generelle forhold 1.1. Vejledningens opbygning Vejledningen følger kørekortsbekendtgørelsens opdeling af helbredsmæssige forhold. I de enkelte afsnit er bekendtgørelsens tekst anført med kursiv. I vejledningens enkelte afsnit er der under overskriften Til lægen oplyst, hvad lægen ved sin undersøgelse og vurdering særligt skal være opmærksom på, herunder om der vil være behov for at indhente yderlige oplysninger som for eksempel en speciallægeudtalelse. Tilsvarende er der under overskriften Sundhedsstyrelsens vurdering oplyst, hvad anbefalingen til politiet ved omtalte helbredstilstand sædvanligvis vil være. I vejledningen er begrebet ansøger benyttet generelt, og kan således også konkret betyde patient eller andrager Helbredsattest og helbredskrav Lægens opgaver i forbindelse med vurdering af helbredskrav for førere af motorkøretøj er bl.a. at udfylde attester/erklæringer om helbredsforhold, som lægen vurderer, er eller kan være hindrende for udstedelse eller fornyelse af kørekort eller kørekort uden særlige vilkår. Lægen afgiver således en lægefaglig erklæring 5) som lægges til grund af kørekortsmyndigheden. Lægen har ikke selv kompetence til at afgøre om helbredskravene er opfyldt. Dog er det yderst vigtigt, at lægen tager stilling til om kørekort kan anbefales opnået eller beholdt ved en given helbredstilstand. Helbredskravene er fastsat ved lov og i administrative forskrifter, jf. bekendtgørelse om kørekort. I de fleste sager vil myndighedens afgørelse om hvorvidt ansøger opfylder helbredskravene, være entydig og uden problemer. I andre sager kan der opstå spørgsmål om tolkning af de fastsatte helbredskrav eller om hvordan en konkret sag skal vurderes medicinsk og måske juridisk Speciallægeudtalelse Ved særlige helbredstilstande vil en vurdering fra speciallæge med særligt kendskab til den konkrete sygdom og til ansøger, være nødvendig for at Sundhedsstyrelsen kan afgive sin anbefaling til politiet. Det er vigtigt, at vurderingen indeholder en stillingtagen til, om kørekort kan anbefales ved den givne helbredstilstand. Som grundlag for attestudstedende læges vurdering kan en epikrise eller relevante dele af journalen fra behandlende specialafdeling være tilstrækkelig, forudsat at oplysningerne beskriver ansøgers aktuelle situation og er dækkende for at lægen eller eventuelt Sundhedsstyrelsen kan vurdere ansøgers føreregnethed eller beskrive denne. Kun i et mindre antal tilfælde vil det være nødvendigt at anmode om afgivelse af en ny speciallægeudtalelse. Sundhedsstyrelsen skelner mellem en speciallægeudtalelse og en speciallægeerklæring. Udtalelsen kan begrænses til at omfatte oplysninger om ansøgers 2

3 føreregnethed og tage aktuelt stilling til om kørekort kan erhverves eller beholdes ved den givne helbredstilstand. Der vil yderst sjældent være behov for afgivelse af en egentligt omfattende speciallægeerklæring, som omtaler og vurderer alle helbredsmæssige forhold. Problemstillingen i kørekortssager er afgrænset til oplysninger om føreregnethed Henvendelse til Sundhedsstyrelsen ved Embedslægeinstitutionerne Er lægen tvivl om sundhedsfaglige forhold i forbindelse med udfyldelse af Blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort og Lægeerklæring om diabetes i forbindelse med helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort kan lægen rette henvendelse til den regionale embedslægeinstitution Gældende kørekortskategorier og grupper: Gruppe 1: Gruppe 2: AM: Knallert A1: Lille motorcykel A2: Mellem motorcykel A: Stor motorcykel B: Personbil B/E: Stort påhængskøretøj TM: Traktor og motorredskab C1: Lille Lastbil C: Stor lastbil D1: Lille bus D: Stor bus C1/E, C/E og D1E, D/E: Stort påhængskøretøj Udvidelser: Erhverv B og D: kørekort til erhvervsmæssig personbefordring Ret til erhvervsmæssig Der stilles generelt højere helbredsmæssige krav til gruppe 2 end til gruppe 1 på grund af den fare det udgør at køre et tungt køretøj eller transportere andre mennesker erhvervsmæssigt Vilkår i kørekortet Det er kommunerne og politiet, der behandler ansøgninger om kørekort, herunder tager stilling til eventuelle vilkår i kørekortet jf. Justitsministeriets bekendtgørelse om kørekort 6). Et vilkår kan for eksempel være en tidsbegrænsning af kørekortets gyldighedsperiode, krav til indretning af køretøj eller et krav om at indtage lægeordineret medicin. Når politiet modtager en sag, der kræver sundhedsfaglig vurdering, forelægger de sagen for Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitutioner. Sagen forelægges med henblik på en vurdering af, om kørekortet kan udstedes, fornyes eller bevares, og om dette skal ske på særlige vilkår. Alle sagsakter fra tidligere kørekortssager indgår i vurderingen. Politiet modtager herefter en sundhedsfaglig vurdering af sagen fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens vurdering indeholder en anbefaling til politiet, og politiet kan herefter udstede eller forny kørekortet til ansøger, eventuelt med de relevante vilkår Vejledende helbredsmæssig køretest 3

4 Efter en vurdering af samtlige lægelige oplysninger kan det komme på tale at anbefale en vejledende helbredsmæssig køretest. Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis en vejledende helbredsmæssig køretest ved væsentlige fysiske handikap og demenstilstande. 4

5 2. Lægens ansvar og anmeldelsespligt efter autorisationslovens 44 Formålet med dette afsnit er at præcisere lægens pligter, når ansøgerens helbredsforhold ikke opfylder helbredskravene til motorkørsel. I afsnittet bliver det præciseret, hvornår en læge skal udstede et lægeligt kørselsforbud, og hvornår en læge skal rette henvendelse til Embedslægeinstitutionen eller politiet. Ved tvivlstilfælde kan lægen altid kontakte Embedslægeinstitutionen. Afsnittet henvender sig udelukkende til læger 7). For andre autoriserede sundhedspersoner er videregivelse af helbredsoplysninger reguleret i sundhedslovens 8) 43 og 44. 9) 2.1. Lægeligt kørselsforbud I denne vejledning bruges begrebet kørselsforbud om den periode, i hvilken en læge har vurderet, at patienten ikke kan føre motorkøretøj på betryggende måde på grund af sit helbred. Begrebet kørselsforbud anvendes i daglig tale, selv om lægen ikke har kompetence til at udstede et forbud mod at føre motorkøretøj. Lægen skal altid informere patienten, hvis dennes helbred udgør en fare ved motorkørsel, så patienten er klar over sin situation. Lægen skal fortælle patienten, at han/hun skal indstille sin motorkørsel (kørselsforbud). Kørselsforbud skal for eksempel gives ved: Neurologisk lidelse som krampeanfald, hjerneblødning med påvirkning af opfattelsesevne og/eller fysisk formåen Ikke behandlet søvnapnø eller narkolepsi Hjertesygdom med risiko for pludselig påvirkning af bevidstheden Ændring af synsfelt og eller synsstyrke Behandling med og indtagelse af visse lægemidler 10) 2.2. Handlepligt Lægen skal altid vurdere, hvornår patienten eventuelt kan genoptage kørslen og informere patienten om vurderingen. Det lægelige kørselsforbud kan være for en begrænset periode eller permanent. I det omfang det er muligt, skal lægen tage stilling til de enkelte kategorier af kørekort, som patienten har. Lægen skal altså vurdere, om patientens helbred er i opfylder helbredskravene til patientens kørekortskategorier. Det er den læge, der i sin faglige virksomhed vurderer, at patienten ikke kan føre motorkøretøj på betryggende vis, der har handlepligten. Lægen kan ikke opfylde sin pligt ved at videregive helbredsoplysninger om patienten til patientens egen læge for at få denne til at udstede et kørselsforbud. Handlepligten gælder kun i forbindelse med et læge-patient forhold. Det vil sige, når lægen får oplysninger om patientens helbred i sin virksomhed som læge for patienten. Hvis lægen bliver bekendt med en persons helbredsoplysninger på anden vis, er lægen ikke forpligtet til at handle, se dog afsnit 2.4. Hvis lægen er overbevist om, at patienten er indstillet på at efterkomme det lægelige kørselsforbud, skal lægen ikke foretage sig yderligere. Kørselsforbuddet skal journalføres. Der gælder ikke en øvre tidsgrænse for, hvor længe en patient kan være underlagt et lægeligt kørselsforbud. Patienten kan derfor i princippet være underlagt et lægeligt kørselsforbud tidsubegrænset, uden at Sundhedsstyrelsen eller politiet skal have kendskab til det. 5

6 2.3. Anmeldelse til Sundhedsstyrelsen ved Embedslægeinstitutionenerne Hvis lægen vurderer, at patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud, skal lægen anmelde det til Embedslægeinstitutionen. Det gælder også, hvis lægen på et senere tidspunkt bliver bekendt med, at patienten ikke er indstillet på at overholde kørselsforbuddet. Hvis lægen også uden for sin virksomhed som læge observerer, at et kørselsforbud ikke overholdes, vil det være hensigtsmæssigt, at lægen følger op på dette i sit lægefaglige virke. Lægen kan videregive helbredsoplysninger til Embedslægeinstitutionen uden patientens samtykke, når det sker i forbindelse med anmeldelse om patientens sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, som har betydning for patientens evner til at føre motorkøretøj. Lægen skal dog forinden have forsøgt at indhente patientens samtykke til videregivelse af helbredsoplysningerne. 11) Når en Embedslægeinstitution modtager en anmeldelse fra en læge iht. autorisationslovens 44, retter Embedslægeinstitutionen henvendelse til politiet. Herefter anmoder politiet borgeren om at indlevere en aktuel/ny skematisk helbredsattest bilagt eventuelle speciallægeudtalelser, og politiet vil herefter anmode Embedslægeinstitutionen om en udtalelse. Autorisationslovens 44 giver ikke lægen mulighed for uden patientens samtykke at videregive helbredsoplysninger til andre end Sundhedsstyrelsen (embedslægerne). Lægen kan således ikke kontakte andre myndigheder, som for eksempel kommunen (Borgerservice) eller patientens egen læge om problemstillingen. Det vil dog være relevant med patientens samtykke at anføre oplysning om lægeligt kørselsforbud og dettes længde i epikrisen til egen læge, hvis denne overtager behandlingen Anmeldelse til politiet Lægen skal i helt særligt akutte situationer, hvor det er nødvendigt uden ophold at inddrage kørekortet, anmode om politiets bistand. Lægen kan videregive disse helbredsoplysninger til politiet uden patientens samtykke, da videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, jf. sundhedslovens 43, stk. 1, nr. 2. Lægen skal dog forinden have forsøgt at indhente patientens samtykke til videregivelse af helbredsoplysningerne. 6

7 3. Helbredsmæssige forhold 3.1. Synet Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit A: Synet 1) Den, der ansøger om kørekort, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i øjensygdomme med henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkelig god til, at vedkommende kan føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Ved undersøgelsen skal der lægges særlig vægt på følgende: synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke, følsomhed over for blænding, kontrastfølsomhed, dobbeltsyn og andre synsfunktioner, som kan bringe færdselssikkerheden i fare. Gruppe 1 2) Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort til ansøgere og førere i gruppe 1 er betinget af følgende: a) Ansøgeren eller føreren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en binokulær synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen. b) Ansøgerens eller førerens synsfelt skal i det horisontale plan være mindst 120, og synsvinklen skal være mindst 50 til venstre og højre og 20 i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 20 fra det centrale synsfelt. c) Ved fremadskridende øjensygdom kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. d) Ved monokulært syn (blindhed på det ene øje, dobbeltsyn mv.) skal synsstyrken på det seende øje være mindst 0,5 eventuelt med korrigerende linser. Egen læge eller speciallæge i øjensygdomme skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret så længe, at den pågældende har vænnet sig hertil, samt at synsfeltet på det (bedst) seende øje opfylder kravene i litra b. Gruppe 2 3) Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort for ansøgere og førere i gruppe 2 er betinget af følgende: a) Ansøgeren eller føreren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,1 på det dårligste øje. Optisk korrektion med briller må ikke overstige plus otte dioptrier. Korrektionen skal kunne tåles godt. b) Ansøgerens eller førerens synsfelt skal i det horisontale plan på begge øjne være mindst 160, og synsvinklen skal være mindst 70 til venstre og højre og 30 i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 30 fra det centrale synsfelt. c) Ansøgeren eller føreren må ikke lide af nedsat kontrastfølsomhed eller af dobbeltsyn. Til lægen: Ved vurderingen skal der navnlig lægges vægt på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke og andre synsfunktioner, som kan bringe færdselssikkerheden i fare, herunder eventuelle fremadskridende øjensygdomme. Intraokulære (indopererede) linser anses ikke som briller eller kontaktlinser. Synsstyrkeundersøgelse foretages med Snellens tavle eller tilsvarende. Restriktionen med hensyn til at anvende briller med en styrke over 8 plusdioptrier (til korrektion af langsynethed) skyldes at brillekanten da vil forårsage en stor blind vinkel. Dette er ikke tilfældet ved anvendelse af briller med minusstyrke (til korrektion af nærsynethed) 7

8 Synsfeltgrænserne refererer overalt til det binokulære synsfelt, og når der i praksis kun er syn på det ene øje vil den fysiologiske blinde plet ikke være et udfald, der diskvalificerer til kørekort. Undersøgelsen foretages med Donders metode. Hvis undersøgelsen viser en synsfeltdefekt eller mistanke om synsfeltdefekt, bør der indhentes udtalelse om kørekortegnethed fra speciallæge i øjensygdomme, med mindre tilstanden er stationær eller uden betydning for ansøgerens føreregnethed. Ved anvendelse af andre undersøgelsesmetoder, som f.eks. perimetri og campimetri gælder samme synsfeltgrænser som ved Donders metode. Vedrørende kontrastfølsomhed og blænding findes der endnu ikke entydige målemetoder, som kan lægges til grund for en grænseværdi, hvor kørekort ikke kan anbefales. Hvis der er oplyst om betydende subjektive problemer med blænding og med at færdes i mørke, det vil sige gener i form af begrænsning af synsevnen ved nedsat belysning (natteblindhed, følsomhed over for blænding eller nedsat kontrastfølsomhed), bør der foreligge en aktuel udtalelse fra speciallæge i øjensygdomme om føreregnethed. Øjenlægen lader de anamnestiske oplysninger indgå sammen med den objektive øjenundersøgelse i den samlede vurdering af egnethed til kørekort. I tilfælde af fremadskridende øjensygdom bør der foreligge aktuel udtalelse fra speciallæge i øjensygdomme om kørekortegnethed. Katarakt (grå stær) er en aldersbetinget ændring og vurderes ikke i denne sammenhæng som en fremadskridende øjensygdom. Bekendtgørelsens krav til synsstyrke og synsfelt udgør for gruppe 1: Det binokulære synsfelt skal have en horisontal udstrækning på mindst 120, med mindst 50 på hver side af fiksationspunktet og i dette område skal have en vertikal udstrækning på mindst 20 opad og mindst 20 nedad fra fiksationspunktet. Synsstyrken skal være mindst 0,5 når begge øjne undersøges samtidigt. For gruppe 1 er der ingen grænser for korrektionens styrke. Speciel svagsynsoptik, kikkertlinser giver bedre synsstyrke, men også kikkertsyn, det vil sige syn, der medfører betydelige, funktionelle synsfeltudfald, der betyder at synsfeltkravet ikke kan opfyldes. Bekendtgørelsens krav til synsstyrke og synsfelt udgør for gruppe 2: Det binokulære synsfelt skal have en horisontal udstrækning på mindst 160 med mindst 70 på hver side fra fiksationspunktet og i dette område skal have en vertikal udstrækning på mindst 30 opad og mindst 30 nedad fra fiksationspunktet. Synsstyrken skal være mindst 0,8 på det ene øje og 0,1 på det andet øje. Optisk korrektion, undtaget kontaktlinser, må ikke overstige plus 8 dioptrier. For gruppe 2 må ansøger ikke anvende briller med plusglas over 8 dioptrier, fordi de medfører funktionelle, ringformede synsfeltudfald. Sundhedsstyrelsens vurdering: Kravet om tilvænningstid gælder kun for akut tab af synet, hvorimod tilpasningen til monokulært syn ved langsomt fremadskridende synstab, der ender i blindhed, vil ske gradvist og samtidigt med udviklingen af synstabet. Tilpasningsfasens længde kan være meget forskellig (generelt stigende med stigende alder), og tilpasningen består i at optræne andre synskvaliteter end øjnenes disparitet/stereosyn (de synsindtryk der kan opstå, når man ser med begge øjne 8

9 samtidigt). Disse synskvaliteter omfatter dybdeopfattelse, herunder skygger, lysfordeling og perspektiv, hvorfor der som anført bør foreligge en vurdering ved speciallæge i øjensygdomme om kørekortegnethed. Bekendtgørelsens krav om at Korrektionen skal kunne tåles godt betyder efter Sundhedsstyrelsens opfattelse, at kontaktlinser skal bruges dagligt eller næsten dagligt uden påviselige skadevirkninger. Væsentlig nedsat mørkeadaptationsevne (natteblindhed) vil også i dagslystimerne kunne udgøre en trafik sikkerhedsmæssig risiko ved færdsel i områder uden dagslys, for eksempel i tunneller og parkeringskældre. 9

10 3.2. Hørelsen Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit B: Hørelsen 1) Ved hørenedsættelse kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere efter en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme. Ved lægeundersøgelsen skal der tages hensyn til kompensationsmulighederne. Til lægen: Høreundersøgelsen udføres med talestemme og personens ryg mod undersøgeren. Sundhedsstyrelsens vurdering: Der er normalt intet til hinder for at døve kan erhverve kørekort, når der sikres, at der er 2 sidespejle monteret. Uvarslede anfald af svimmelhed og Morbus Menière se afsnit

11 3.3. Førlighed Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit C: Førlighed 1) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at vedkommende fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Gruppe 1 2) Ved fysisk handicap kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares, eventuelt med særlige vilkår, efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale. Udtalelsen skal være baseret på en lægelig vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet. Udtalelsen skal, når det er relevant, suppleres med en angivelse af, hvordan køretøjet kan være tilpasset føreren, og/eller om der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det konstateres, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende måde. Udtalelsen kan indeholde en anbefaling om afholdelse af vejledende helbredsmæssig køretest. 3) Ved fremadskridende sygdomstilstand kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning med henblik på at vurdere, om ansøgeren eller føreren stadig uden risiko kan føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. 4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares uden vilkår om særlig tidsbegrænsning, når handicappet er stabiliseret. Gruppe 2 5) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal særligt udtale sig om de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. Til lægen: Lægen skal undersøge for bevægelsesindskrænkninger i ryg og hals og sikre, at orientering bagud kan finde sted. Lægen skal i helbredsattesten oplyse om misdannelser eller deformiteter i ekstremiteterne, herunder nedsat herredømme over eller nedsat kraft i ekstremiteterne af betydning for betjening af styretøj, pedaler eller instrumenter. Endeligt skal lægen oplyse om tilstanden kan anses for stationær. Sundhedsstyrelsens vurdering: Hvis ansøgeren har et fysisk handikap, vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis kunne anbefale kørekort, hvis bilinspektøren kan anbefale kørekort efter en vejledende helbredsmæssig køretest. Hvis det fysiske handikap er stationært, vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis anbefale kørekort uden særlig tidsbegrænsning. 11

12 3.4. Hjerte-kar-sygdomme Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit D: Hjerte-kar-sygdomme 1) Sygdomme, der kan medføre, at den, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, udsættes for pludseligt svigt i hjerte- eller kredsløbssystemet, der kan bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden. Gruppe 1: 2) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen. 3) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af angina pectoris, der opstår i hvile eller ved sindsbevægelse. 4) Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i hjertesygdomme, eventuelt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, for ansøgere og førere: a) der anvender pacemaker, ICD eller tilsvarende apparatur, b) der lider af blodtryksforstyrrelser, hvor blodtryksforstyrrelsen har medført komplikationer eller andre sygdomme, der kan udgøre en risiko for færdselssikkerheden, c) der inden for de sidste 5 år har haft tilfælde af hjerteinfarkt, d) der har eller har haft nedsat hjertefunktion/hjertesvigt, eller e) der har gennemgået operationer på hjertet, herunder hjertetransplantation. Gruppe 2: 5) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1, dog kun efter udtalelse fra speciallæge i hjertesygdomme. Lægen skal særligt udtale sig om de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. Til lægen: Lægen skal oplyse om ansøger inden for de sidste 5 år har haft alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen, har haft angina pectoris, har haft hjerteinfarkt, bruger pacemaker eller har gennemgået hjerteoperationer. Velbehandlet blodtryksforhøjelse hvor blodtrykket er normalt, og hvor der ikke er følgetilstande og/eller asymptomatisk atrieflimmer, skal ikke anføres. Sundhedsstyrelsens vurdering: Ved vurdering skal der lægges vægt på, om ansøgeren eller føreren lider af sygdomme, der kan medføre pludselige svigt i hjerte- og kredsløbssystemet og dermed bevirke en pludselig ændring af bevidstheden. For ansøgere og førere i gruppe 2, vil der ved Sundhedsstyrelsen vurdering blive lagt vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier. Sundhedsstyrelsen vurderer, at Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser fra Dansk Cardiologisk Selskab (Nr ) er retningsgivende som paradigme. Aortaaneurysme Ved helbredsoplysning om ikke opereret aortaaneurysme (thorakalt eller abdominalt) bør der foreligge en udtalelse fra relevant speciallæge med vurdering af risiko for ruptur. Sundhedsstyrelsen vil sædvanligvis anbefale kørekort til gruppe 2 kategorier, såfremt 12

13 rupturrisiko vurderes at være under 5 % om året. Ved gruppe 1 kategorier vil kørekort sædvanligvis kunne anbefales, såfremt den årlige rupturrisiko er mindre end 10 %. Synkope se afsnit

14 3.5. Diabetes Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit E: Diabetes 1) I de følgende afsnit defineres alvorlig hypoglykæmi som en tilstand, der kræver assistance fra en anden person. En person anses for at lide af recidiverende alvorlig hypoglykæmi, når den pågældende har haft mere end ét tilfælde af alvorlig hypoglykæmi inden for en periode på 12 måneder. Gruppe 1 2) Kørekort kan kun udstedes, fornyes, eller bevares for ansøgere eller førere med diabetes efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes, og hvis: a) ansøgeren eller føreren ikke lider af recidiverende alvorlig hypoglykæmi og/eller nedsat erkendelse af tilstanden, og b) ansøgeren eller føreren ved lægeundersøgelsen godtgør, at den pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi og er i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende måde. 3) Kørekort udstedes, fornyes eller bevares med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 5 år, dog højst 3 år, når ansøgeren behandles med medicin (dvs. insulin og/eller evt. anden medicin), som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi. Gruppe 2 4) Kørekort kan efter reglerne for gruppe 1, jf. pkt. 2 og 3, udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere med diabetes, såfremt der ikke behandles med medicin, som medfører risiko for hypoglykæmi. Behandles der med medicin, som ikke medfører risiko for hypoglykæmi, fastsættes tidsbegrænsningen dog højst til 3 år. 5) Kørekort kan kun i helt særlige tilfælde udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der behandles med medicin (dvs. insulin og/eller evt. anden medicin), som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi, efter udtalelse fra egen læge, dersom det er denne som behandler og kontrollerer ansøgerens diabetessygdom. Udtalelse fra speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes kan dog kræves såfremt det anses nødvendigt. I vurderingen skal der særligt tages hensyn til typen af diabetes og kørekortkategorien samt sygdommens stabilitet. Udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort skal ske med vilkår om en individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 3 år og som minimum under følgende forudsætninger: a) der har ikke været tilfælde af hypoglykæmi inden for de seneste 12 måneder, b) ansøgeren eller føreren kan erkende og reagere på advarselssymptomer på tilstedeværelsen af hypoglykæmi, c) ansøgeren eller føreren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende er i stand til at kontrollere sygdommen ved regelmæssige målinger af blodsukkerniveauet, mindst 2 gange om dagen og på tidspunkter, hvor vedkommende skal køre, d) ansøgeren eller føreren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi, og e) der er ikke andre komplikationer (f.eks. synssvækkelse, neuropati eller kognitiv svækkelse) i forbindelse med diabetessygdommen, som kan medføre betydelig risiko for færdselssikkerheden. Til lægen: Konsekvenserne af hypoglykæmi kan blive særligt alvorlige ved kørsel med tunge motorkøretøjer, ved personbefordring eller udrykningskørsel. Arbejdet som 14

15 erhvervschauffør kan føre til uregelmæssig livsførelse og madindtagelse, således at risiko for hypoglykæmi øges. Da erhvervschauffører tilbringer megen tid med kørsel uden pauser, øges den samlede risiko derved. Insulinbehandlede diabetikere bør derfor som udgangspunkt undgå at være erhvervschauffører, især at køre store og tunge motorkøretøjer eller køre erhvervsmæssig personbefordring. Dette gælder specielt rutebilschauffører, som er afhængige af at følge køreplanen, og langturschauffører der kører trailerlastbiler. Taxachauffører har bedre muligheder for at tilpasse kørslen til madindtagelse m.m. Ved udrykningskørsel er der, ved symptomer på lavt blodsukker, ikke mulighed for at stoppe kørslen, for måling af blodsukker og/eller sukkerindtagelse. For gruppe 1 kategorier stiller bekendtgørelsen krav om dokumentation for gruppe 1 kategorier for, at ansøgeren eller føreren ved lægeundersøgelsen godtgør, at den pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi og er i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende måde (punkt 2b). For gruppe 2 kategorier er dokumentationskravet mere omfattende (punkt 5a-e). Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet en kørekortsrelateret diabetesattest, der efter styrelsens vurdering sædvanligvis vil være tilstrækkelig til at sikre bekendtgørelsens krav. For ansøgere til gruppe 2 (kategori C, D erhverv B og D), som behandles med medicin, der kan medføre hypoglykæmi, skal der medsendes en udfyldt diabetesattest. For ansøgere til gruppe 1 (kategori A og B), som behandles med medicin, der kan medføre hypoglykæmi, bør der ligeledes medsendes en udfyldt diabetesattest, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer. Sundhedsstyrelsens vurdering vedrørende lægemidler, der kan give hypoglykæmi: Ansøger vurderes som hørende til den gruppe, der behandles med lægemidler, der kan medføre hypoglykæmi, hvis behandlingen omfatter stoffer fra en eller flere af følgende lægemiddelgrupper (hvor der vurderes at være reel risiko for alvorlig hypoglykæmi), uanset om lægemidlet benyttes alene eller eventuelt i kombinationer med andre antidiabetika (listen er eksempler og ikke udtømmende): - Insulin - Repaglinid (NovoNorm) - Sulfonylurinstof (Glimepirid (Amaryl), Tolbutamid (Acrosal), Gliclazid (Diamicron), Glibenclamid (Hexaglucon), Glipizid (Mindiab)) Specielt for følgende lægemidler(listen er eksempler og ikke udtømmende): - GLP-1 analoger (Exenatid (Bydureon, Byetta), Liraglutid (Victoza)) og - DPP-IV hæmmere (Vildagliptin (Galvus), Sitapliptin (Januvia), Saxagliptin (Onglyza), Linagliptin (Trajenta)) vurderes, at der ved monoterapi og i de fleste kombinationer med andre lægemidler end de ovenfor anførte, har ansøger en væsentlig lavere reel risiko for udvikling af alvorlig hypoglykæmi. Risikoen er dog efter Sundhedsstyrelsens opfattelse ikke negligeabel. Hvis der i lægeattesten eller diabetesattesten er anført mistanke om tidligere hypoglykæmi under behandling med et GPL-1 eller DPP-IV lægemiddel, bør det vanligvis medføre, at ansøgningen vurderes som tilhørende den gruppe der behandles med lægemidler, der kan medføre hypoglykæmi. Er der ikke mistanke om tidligere hypoglykæmi vurderes behandling med monoterapi med GLP-1 eller DPP-IV som behandling med lægemidler, der ikke kan medføre hypoglykæmi. 15

16 Visse kombinationer mellem DPP-IV lægemidler og andre antidiabetika end nævnt ovenfor (bl.a. Metformin) kan i visse situationer medføre hypoglykæmi, men den reelle risiko for et alvorligt tilfælde er formentlig lav og disse kombinationer vurderes derfor som udgangspunkt som behandling med lægemidler, der ikke kan medføre hypoglykæmi. Resterende antidiabetica, alene eller i kombinationer uden lægemidler fra en af de tre førstnævnte grupper, vurderes som behandling med lægemidler, der ikke kan medføre hypoglykæmi. Sundhedsstyrelsens vurdering: Det er Sundhedsstyrelsen opfattelse, at der på baggrund af en udfyldt diabetesattest sædvanligvis vil kunne vurderes, om diabetessygdommen er stabil, og om ansøgeren har tilstrækkelig behandlings-compliance og forståelse for diabetessygdommen til at føreregnethed vil kunne anbefales. Ved vurderingen vil der blive lagt vægt på, om ansøgeren gennemfører en regelmæssig lægekontrol, samt om der har været tilfælde med lavt blodsukker (hypoglykæmiske tilfælde/insulintilfælde). Det er en skærpende omstændighed, hvis ansøgeren ikke har føling, det vil sige manglende varslingssymptomer før bevidsthedspåvirkning. Hvis der har været tilfælde med hypoglykæmi, vurderer Sundhedsstyrelsen behovet for en symptomfri periode, inden ansøger igen må føre motorkøretøj. Skønner Sundhedsstyrelsen, at tilfældet er forklaret ud fra forhold med minimal risiko for gentagelser, kan kørslen genoptages uden yderligere observation, hvis diabetessygdommen i øvrigt er velkontrolleret. Er anfaldet angivet som uforklaret ud fra anamnesen, skal der sædvanligvis observeres 3 måneders velreguleret diabetes uden tilfælde med hypoglykæmi, før kørslen genoptages. Er der tale om svært regulerbar diabetes med ringe compliance og gentagne tilfælde med hypoglykæmi, kan der være behov for op til 6 måneders observationsperiode. Ansøgere med medikamentelt behandlet diabetes skal ved udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort have udleveret Rigspolitiets Instruktion for trafikanter, som har diabetes". Skrivelsen udleves af politiet (kørekortskontoret). Type 1 diabetes Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis fornyelse af kørekort for en periode på 3 år til kategori A, B, C, D, E og erhverv B til personer med kendt og velkontrolleret insulinbehandlet diabetes. Nyudstedelse af kørekort til kategori C, D, E og erhverv B og fornyelse af disse typer kørekort til personer med nydiagnosticeret insulinbehandlet diabetes anbefales sædvanligvis for 1 år, hvis de supplerende oplysninger ved diabetesattesten dokumenter stabil diabetes, og hvis ansøgeren har tilstrækkelig behandlings-compliance og forståelse for diabetessygdommen. Ved nydiagnosticeret diabetes forstås diabetes, der er opstået inden for de seneste 2 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke kørekort til erhverv D til personer med type 1 diabetes. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer med type 1 diabetes ikke fører udrykningskøretøjer under udrykning. 16

17 Type 2 diabetes, som behandles med medicin, der ikke medfører risiko for hypoglykæmi Sundhedsstyrelsen vil sædvanligvis anbefale udstedelse og fornyelse af kørekort til kategori A, B, C, D, E og erhverv B og D til personer med diabetes, som behandles med medicin, der ikke medfører risiko for hypoglykæmi, under forudsætning af at der ikke af andre årsager har været hypoglykæmi inden for de sidste 2 år. Den sædvanlige anbefalede tidsbegrænsning er 3 år for gruppe 2 kategorier og 5 år for gruppe 1 kategorier. Type 2 diabetes, som behandles med medicin, der kan medføre hypoglykæmi. Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis som gældende for type 1 diabetes. Ved vellykkede livsstilsændringer og/eller bariatrisk operation hos insulinbehandlede type 2 diabetikere, hvor behovet for insulin forsvinder, vurderer Sundhedsstyrelsen, at en 3 måneders observationsperiode vil være nødvendig for at sikre, at tilstanden er stabil, førend det kan afgøres om kørekort kan anbefales på andre vilkår. Særligt vedrørende ansøgere til gruppe 2 kategori erhverv D med type 2 diabetes der behandles med medicin som kan medføre hypoglycæmi (insulin m.v.) Risiko for hypoglykæmi ved type 2 diabetes vurderes generelt at være mindre end ved type l diabetes og derfor finder Sundhedsstyrelsen at erhverv D i ganske særlige tilfælde vil kunne anbefales til ansøgere med type 2 diabetes, som behandles med medicin, der kan medføre hypoglykæmi (insulin m.v.). For ansøgere til gruppe 2 kategori erhverv D med type 2 diabetes, der også behandles med medicin der kan medføre hypoglykæmi, anbefaler Sundhedsstyrelsen derfor sædvanligvis, at diabetesattesten bliver udfyldt af den speciallæge i intern medicin/endokrinologi der forstår behandlingen.. Hvis der ikke er bemærkninger i nogen af de 6 forhold i den særlige diabetesattest og der ikke er andre helbredsforhold, som taler imod, anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis kørekort til erhverv D for 1 år, eventuelt i helt særlige tilfælde højst for 3 år med vilkår om, at ansøgeren nøje følger de forskrifter, som til enhver tid meddeles af lægen. Dette gælder især hvad angår indtagelse af lægeordineret medicin samt at diabetessygdommen kontrolleres på en endokrinologisk specialafdeling. Dokumentation for varetagelsen heraf, (for eksempel en speciallægeudtalelse) vedlægges ansøgning om fornyelse af kørekort. Diabetes uden medicinsk behandling Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis kørekort for 5 år til gruppe 1 og 2, medmindre andre forhold taler imod. Bariatrisk operation Hvis diabetessygdommen ændres efter en bariatrisk operation, således at blodsukkerreguleringen normaliseres, og behovet for medicinsk behandling ophører, vurderer Sundhedsstyrelsen tilstanden som ved diabetes uden medicinsk behandling. 17

18 3.6. Epilepsi og epileptisk anfald/krampeanfald Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit F. Neurologiske sygdomme (epilepsi mv.) 1) For ansøgere eller førere, der lider af neurologiske sygdomme, som medfører kognitive eller fysiske symptomer, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig udtalelse. Hvor andet ikke er angivet, skal udtalelsen afgives af en speciallæge i neurologi. Er der risiko for, at sygdommen forværres, udstedes, fornyes eller bevares kørekortet med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. I denne forbindelse skal lægen i sin vurdering tage højde for risikoen for udvikling af de funktionsmæssige neurologiske udfald, der skyldes sygdomme, traumer eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, hvilket kan medføre kognitive udfald eller funktionsudfald, herunder påvirkning af motoriske og sensoriske funktioner, balance og koordination. 2) Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører motordrevet køretøj. 3) Epilepsi defineres som en tilstand, hvor en person har haft to eller flere epileptiske anfald inden for et tidsrum på under 5 år. Et provokeret epileptisk anfald defineres som et anfald, der åbenlyst skyldes en kendt årsag, som kan undgås. Gruppe 1 4) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, som sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. 5) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående epileptisk anfald i andre tilfælde end de i pkt. 4 nævnte, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på mindst 6 måneder og efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi. I helt særlige tilfælde kan kørekort dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor. 6) Har en ansøger eller fører haft tab af bevidsthed i andre tilfælde end de i pkt. 4 og 5 nævnte, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale om risikoen for gentagelse under kørsel. 7) For ansøgere eller førere med epilepsi kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, indtil ansøgeren eller føreren har været anfaldsfri i mindst fem år. Har ansøgeren eller føreren haft anfald inden for de seneste 2 år, udstedes, fornyes eller bevares kørekortet med en tidsbegrænsning på højst 2 år. Har ansøgeren eller føreren ikke haft anfald inden for de seneste 2 år, men dog inden for de seneste 5 år, udstedes, fornyes eller bevares kørekortet med en tidsbegrænsning på højst 3 år. 8) For ansøgere eller førere med epilepsi kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter 1 år uden yderligere anfald, når den pågældende har modtaget antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling i mindst 6 måneder. Dette gælder tilsvarende efter et operativt indgreb til behandling af epilepsi. For ansøgere eller førere, som ikke ønsker at modtage antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling, kan kørekort tidligst udstedes, fornyes eller bevares efter 2 år uden yderligere anfald. 9) For ansøgere eller førere med epilepsi, der kun har haft anfald i sovende tilstand, kan kørekort dog udstedes, fornyes eller bevares, når dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 2 år. Dette skal attesteres af egen læge eller speciallæge i neurologi. Hvis det findes sundhedsfagligt forsvarligt, kan kørekortet udstedes, fornyes eller bevares med en tidsbegrænsning, der er længere end den i pkt. 7 nævnte. 18

19 10) For ansøgere eller førere med epilepsi, der aldrig har haft anfald bortset fra anfald, som beviseligt hverken har påvirket bevidstheden eller medført nedsat funktionel evne, kan kørekort endvidere udstedes, fornyes eller bevares, når dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 2 år. Dette skal attesteres af egen læge eller speciallæge i neurologi. Hvis det findes sundhedsfagligt forsvarligt, kan kørekortet udstedes, fornyes eller bevares med en tidsbegrænsning, der er længere end den i pkt. 7 nævnte. Gruppe 2 11) Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere med epilepsi efter en anfaldsfri periode på mindst 10 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling. Ansøgeren eller føreren skal dokumentere, at der har været regelmæssig kontrol hos egen læge eller speciallæge i neurologi. En neurologisk speciallægeundersøgelse må ikke have afsløret nogen form for cerebral patologi, og et elektroencefalografi (EEG) må ikke have vist nogen epileptiform aktivitet. I helt særlige tilfælde kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor. 12) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, der sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Der skal foreligge et EEG og en neurologisk speciallægeundersøgelse. 13) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på 5 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling og efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi. I helt særlige tilfælde kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt for ansøgere eller førere, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor. 14) For ansøgere eller førere, der har haft andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser, herunder tab af bevidsthed, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares, såfremt risikoen for gentagelse ved en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale vurderes at være højst 2 % om året. 15) For ansøgere eller førere med forstyrrelser, der medfører øget risiko for anfald (f.eks. arteriovenøs misdannelse, intracerebral blødning eller andre strukturelle forhold), kan kørekort, uanset om der endnu ikke er forekommet anfald, kun udstedes, fornyes eller bevares efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Risikoen for anfald skal vurderes at være højst 2 % om året. 16) For ansøgere eller førere med en strukturel intracerebral læsion, der medfører øget risiko for anfald, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares, såfremt risikoen for epilepsi uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling ved en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi vurderes at være højst 2 % om året. Til lægen: Ved ny diagnosticeret epilepsi og epilepsilignende anfald kræves udtalelse fra speciallæge i neurologi. Der skal være oplysning om tidspunkt for sidste anfald, type af anfald, eventuelle omstændigheder ved anfaldet, om anfaldsforebyggende behandling og vurdering af risici for nye anfald. Der bør være oplysninger om særlige undersøgelser som EEG og cerebral CT/MR. Sundhedsstyrelsens vurdering: 19

20 Nydiagnosticeret epilepsi Kørselsforbud Ved nydiagnosticeret epilepsi, vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis anbefale 12 måneders kørselsforbud for gruppe 1 kategorierne. Mindst de seneste 6 måneder skal være med anfaldforebyggende behandling. Ansøger kan genoptage kørslen herefter under forudsætning af, at der ikke har været epileptiske anfald i perioden. Sundhedsstyrelsen vil sædvanligvis anbefale 10 års symptomfrihed uden medicinsk behandling for gruppe 2 kategorier, inklusive erhverv B og D. Vilkår for kørekortet Efter overstået anfaldsfri periode anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis, at der kan udstedes kørekort med en tidsbegrænsning på 2 år for gruppe 1 kategorierne og med vilkår om, at ansøger tager den lægeordinerede medicin. Kendt epilepsi med anfald Kørselsforbud Efter et epileptisk anfald vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis anbefale 6 måneders kørselsforbud under antiepileptisk behandling til gruppe 1 kategorier. Til gruppe 2 kategorier anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis 10 års kørselsforbud uden medicinsk behandling. Hvis epilepsien synes at være blevet alvorligere og/eller sværere at kontrollere, vil Sundhedsstyrelsen sædvanlig anbefale, at der skal være 12 måneders symptomfri periode til gruppe 1 kategorier, mindst 6 måneder skal være med anfaldsforebyggende behandling. For ansøgere med epilepsi, som ikke har været og heller ikke sættes i behandling efter et epileptisk anfald, vil Sundhedsstyrelsen sædvanlig anbefale, at kørekort tidligst udstedes, fornyes eller bevares efter 2 år uden yderligere anfald til gruppe 1 kategorier. Kørsel i gruppe 2 kategorier, inklusive erhverv B og erhverv D, forudsætter anfaldsfrihed uden medicinsk behandling i 10 år. Inden kørslen genoptages i gruppe 2, skal der foreligge en aktuel udtalelse fra speciallæge i neurologi samt et aktuelt EEG. Vilkår for kørekortet Sundhedsstyrelsen vil i tilfælde af kendt epilepsi med anfald og efter overstået anfaldsfri periode sædvanligvis anbefale, at der kan udstedes kørekort for 1 år til gruppe 1 kategorierne. Det vil sædvanligvis være med vilkår om, at ansøger tager den lægeordinerede medicin. Kendt epilepsi uden anfald Kørselsforbud I sjældne tilfælde kan epileptiske anfald af simpel, partiel type forløbe uden at påvirke bevidstheden og førerevnen. Er denne tilstand dokumenteret ved en neurologisk speciallægeudtalelse, anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis kørselsforbud for gruppe 1 kategorier. For gruppe 2 kategorier anbefales der som epilepsi med anfald. Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis ikke kørselsforbud til gruppe 1 kategorier for patienter, med udelukkende natlige (under søvn) epileptiske anfald. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke kørekort til gruppe 2 kategorier, da natlige anfald kan være udtryk for at epilepsi er vanskelig at anfaldskontrollere. 20

Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer

Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer VEJ nr 9584 af 10/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen/J.nr. 3-5010-223/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. maj 2011 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2010-810-0037 Dok.: HAA40942 Udkast Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer

Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer Side 1 af 17 VEJ nr 9606 af 12/12/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-12-2011 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Den fulde tekst Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF L 223/26 Den Europæiske Unions Tidende 26.8.2009 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Udkast. Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort

Udkast. Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. maj 2011 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2010-810-0037 Dok.: HAA40994 Udkast Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort I cirkulære nr. 27 af 2. april

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet

Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet I medfør af 2, stk. 2, 6, stk. 5, 21 h, stk. 2, 22, stk. 6, og 24 c, stk. 2, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

D.O. I \ august 2015 6.4. Kørekortskrav

D.O. I \ august 2015 6.4. Kørekortskrav Kørekortskrav Færdselsloven Lov nr 154 af 18/02/2015 59, stk. 1 og 2, affattes således:»kørekort udstedes med en gyldighedstid på 15 år, dog højst indtil den pågældende er fyldt 75 år. Stk. 2. Justitsministeren

Læs mere

Udkast til. Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort

Udkast til. Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort Retsudvalget, Trafikudvalget REU alm. del - Bilag 453,TRU alm. del - Bilag 281 Offentligt Dok.: CHH40832 Udkast til Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort 1 I cirkulære nr. 107 af 22. september

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet

Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet BEK nr 891 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS10000-00062 Senere ændringer til

Læs mere

Søvnkonference 2015. Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader. Henrik L Hansen

Søvnkonference 2015. Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader. Henrik L Hansen Søvnkonference 2015 Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader Henrik L Hansen Sundhedsstyrelsens organisation Sundhedsstyrelsens regionale enheder Der er

Læs mere

Vejledning om neurologiske sygdomme og kørekort

Vejledning om neurologiske sygdomme og kørekort Page 1 of 8 VEJ nr 10335 af 30/11/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-02-2008 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Den fulde tekst Vejledning om neurologiske sygdomme og kørekort Denne vejledning henvender

Læs mere

VEJLEDNING OM NEUROLOGISKE SYGDOMME OG KØREKORT

VEJLEDNING OM NEUROLOGISKE SYGDOMME OG KØREKORT VEJLEDNING OM NEUROLOGISKE SYGDOMME OG KØREKORT 2008 Denne vejledning henvender sig primært til læger, som behandler patienter med neurologiske sygdomme. Denne vejledning henvender sig primært til læger,

Læs mere

Helbredskrav til førere af motorkøretøjer Lovgivning

Helbredskrav til førere af motorkøretøjer Lovgivning Helbredskrav til førere af motorkøretøjer Lovgivning Søvnkonference 19.-20. april 2012 Anette Lykke Petri Kst. Souschef, Embedslæge, ph.d. Embedslægeinstitutionen Sjælland Sundhedsstyrelsen Befolkningsudvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse BEK nr 345 af 20/04/2006 (Gældende) om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 I bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 2003 om kørekort, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1026 af 21. oktober 2004 og

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 5. december 2007. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 95 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. januar 2008 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret

Læs mere

Dato Sagsnr / Sagsbehandling af kørekortssager vedrørende søvnapnø og trafikfarlig medicin fra 1.

Dato Sagsnr / Sagsbehandling af kørekortssager vedrørende søvnapnø og trafikfarlig medicin fra 1. Dato 07-01-2017 HLH Sagsnr. 3-5010-564/1 72229375 Notat vedrørende Sagsbehandling af kørekortssager vedrørende søvnapnø og trafikfarlig medicin fra 1. januar 2017 Resume Følgende er gældende fra 1. januar

Læs mere

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet

Vejledning til bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet Vejledning til bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet 1. juli 2010 3 Vejledning til bekendtgørelse Vejledning til bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet Denne vejledning knytter

Læs mere

Epilepsi og gruppe 2 kørekort. En survey om epilepsi og ændrede regler for gruppe 2 kørekort

Epilepsi og gruppe 2 kørekort. En survey om epilepsi og ændrede regler for gruppe 2 kørekort Epilepsi og gruppe 2 kørekort En survey om epilepsi og ændrede regler for gruppe 2 kørekort 0 Forord Jeg kan ikke betale mine regninger, da der ikke er penge til det. Kan ikke komme til tandlæge. Jeg kan

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

Indhold. Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortets gyldighed Synskrav til kørekort Test din synsstyrke

Indhold. Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortets gyldighed Synskrav til kørekort Test din synsstyrke Trafiksyn Indhold 3 3 5 6 8 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortets gyldighed Synskrav til kørekort Test din synsstyrke 9 11 13 17 17 Hvis du vil vide mere... Synsstyrken Briller og kontaktlinser

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Epilepsi og gruppe 2 kørekort En survey om epilepsi og ændrede regler for gruppe 2 kørekort

Epilepsi og gruppe 2 kørekort En survey om epilepsi og ændrede regler for gruppe 2 kørekort Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 320 Offentligt Epilepsi og gruppe 2 kørekort En survey om epilepsi og ændrede regler for gruppe 2 kørekort 0 Forord Jeg kan ikke betale mine regninger, da der ikke

Læs mere

Søvnapnø & Kørekortsregler

Søvnapnø & Kørekortsregler Søvnapnø & Kørekortsregler Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer Søvnkonference 2015 Maribo Medico Niels Petri Lægefaglig konsulent Dansk Søvnapnø Forening

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af krav om tilstrækkelig hørelse for førere af motorkøretøjer)

Forslag. til. Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af krav om tilstrækkelig hørelse for førere af motorkøretøjer) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af krav om tilstrækkelig hørelse for førere af motorkøretøjer) 1. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som senest

Læs mere

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET Ansøgerens navn: CPR-nr.: Adresse: Postnr.: By.: Formålet med helbredsattesten er at anskueliggøre, om du lider af en sygdom, som kan have betydning for arbejdet

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold Bekendtgørelse om Tivolitog Indhold Afsnit 1: Politiets meddelse og tilladelse Side 3 Afsnit 2: Synsvirksomhedens godkendelse. Side 4 Afsnit 3: Tivolitogets anvendelse. Side 5 Afsnit 4 Straf, betaling

Læs mere

Statsborgerskab/indfødsret Politibetjente ansættes som tjenestemænd. Ansættelse som tjenestemand kræver dansk statsborgerskab/dansk

Statsborgerskab/indfødsret Politibetjente ansættes som tjenestemænd. Ansættelse som tjenestemand kræver dansk statsborgerskab/dansk Praksis i ansøgningssager. En lang række oplysninger indgår i s vurdering af en ansøgers egnethed til ansættelse. Hvis du overvejer at søge om ansættelse som politibetjent på prøve, er det derfor vigtigt,

Læs mere

KØRSEL MED LASTBIL ELLER BUS HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER?

KØRSEL MED LASTBIL ELLER BUS HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED LASTBIL ELLER BUS HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? NYE REGLER FOR KØREKORT TIL LASTBIL OG BUS Den 19. januar 2013 træder nye regler om kørekort i kraft. De nye regler

Læs mere

FØR OG EFTER DIN LINSEUDSKIFTNING. for dit syn

FØR OG EFTER DIN LINSEUDSKIFTNING. for dit syn FØR OG EFTER DIN LINSEUDSKIFTNING 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en linseudskiftning (RLE). Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at

Læs mere

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Ved aflæggelse af teoriprøve og praktisk prøve skal medbringes dokumentation for identitet (se vejledningen).

Ved aflæggelse af teoriprøve og praktisk prøve skal medbringes dokumentation for identitet (se vejledningen). Ansøgning om kørekort Ved indlevering af ansøgningen kan der være krav om, at følgende skal vedlægges (se vejledningen på blankettens bagside): Et vellignende fotografi En lægeattest Dokumentation for

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Civilafdelingen Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Dato: 25. november 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-802-0067 Dok.: 1347437 I medfør af 56 a, 66,

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

Kørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej!

Kørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej! Kørekortet er afgørende for social mobilitet og livskvalitet for de fleste der skal derfor være solidt grundlag for at fradømme en borger denne rettighed Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Navn _Spare og Låneforeningen for Lærere og Lærerinder i Odense Helbredserklæring L Adresse Policenr. 646 972 516 0 Helbredsoplysninger for: Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Adresse Postnr. og by Ved besvarelse

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven Civilafdelingen Dato: 9. oktober 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1314376 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ændret aldersgrænse for

Læs mere

Bekendtgørelse om helbreds- og kompetencekrav til visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet

Bekendtgørelse om helbreds- og kompetencekrav til visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet Bekendtgørelse om helbreds- og kompetencekrav til visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet I medfør af 66, stk. 2, 68, stk. 1, 101, stk. 3, 102, stk. 1, og 117, stk. 1, i jernbaneloven,

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Information om operation for grå stær.

Information om operation for grå stær. Dr. med Ken Ninn-Pedersen, Speciallægeklinikken CENTRALEN, Roskildevej 296, 2610 Rødovre. (Hjemmeside: www.ninn-pedersen.dk) Information om operation for grå stær. (informationsvejledningen er udviklet

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2011 om helbredskrav

Vejledning til bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2011 om helbredskrav Vejledning til bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2011 om helbredskrav på jernbaneområdet Oktober 2011 Forord Generelt Bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2011 om helbredskrav på jernbaneområdet (helbredsbekendtgørelsen)

Læs mere

Lægedage 2015. Attester anno 2015 -en opdatering

Lægedage 2015. Attester anno 2015 -en opdatering Lægedage 2015 Attester anno 2015 -en opdatering Attester fra dagligdagen i praksis - Generelle regler om udfærdigelse af attester - Underretninger til kommunen om børn - Mulighedserklæringen og frihåndsattester

Læs mere

VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN BEHANDLING FOR ALDERSSYN

VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN BEHANDLING FOR ALDERSSYN VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN BEHANDLING FOR ALDERSSYN 1 Nu véd jeg, at jeg altid kommer til at se godt, og at jeg aldrig behøver at være bekymret for grå stær! Karen Maria Olesen, statistiker, 58 år 2

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser,

Læs mere

Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2

Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 27.4.2011 Status: Historisk

Læs mere

Afvikling af køreprøver i perioden op til ikrafttræden af de nye regler om kørekort den 19. januar 2013

Afvikling af køreprøver i perioden op til ikrafttræden af de nye regler om kørekort den 19. januar 2013 Rundskrivelse Til samtlige politikredse 4. december 2012 J.nr. 2012-9040-173 KSM/BAE + bilag NATIONAL BEREDSKABS- CENTER Juridisk Sekretariat Ejby Industrivej 125-135 2600 Glostrup (Kun Polnet) Afvikling

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 186 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 186 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 186 Offentligt Formanden Til medlemmer af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Jr. / 2016-6163 09-02-2017 Domus Medica Kristianiagade

Læs mere

Indhold 2 VOS GRÅ STÆR. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed undgås

Indhold 2 VOS GRÅ STÆR. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed undgås Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1)

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1) BEK nr 1563 af 20/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 7. juli 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-802-0039 Senere ændringer til forskriften BEK nr 957 af 26/09/2012

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er? Hvem får? Symptomer på Hvad skyldes? Hvornår skal man opereres? Operation for Efter operationen Efterstær Hvem opererer?

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075 Page 1 of 5 Til forsiden af retsinformation.dk Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Informeret samtykke Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) (Knallertkørekort

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Udkast. til. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

Udkast. til. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort Udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 I bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1017 af 29. juni 2016 og bekendtgørelse nr.

Læs mere

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: Cpr.nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns cpr.nr.: Egen læges adresse: 1 Hvad er årsagen til din

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis. Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012

Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis. Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012 Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012 Henrik Holton 2012 Normalt syn Nedsat kontrastsyn Kontraster i hverdagen Trappe set nedefra Samme

Læs mere

SKADEANMELDELSE. Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) Rejsen pris (kr.): Er der modtaget refusion fra rejsearrangøren?

SKADEANMELDELSE. Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) Rejsen pris (kr.): Er der modtaget refusion fra rejsearrangøren? SKADEANMELDELSE IF REJSEFORSIKRING AFBESTILLING AF REJSE Policenummer: Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) FORSIKRINGSTAGER Navn: Adresse: Telefon nr.: Post nr. og by: E-mail: SYGDOMSRAMTE

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet

Bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet BEK nr 986 af 11/10/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. T691-000177 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver Figur 1 Snit i hornhinden Nedkrænget hornhinde Uklar linse Johnnie Jørgensen Optometrist Husum Special Optik Illustrationer: Mediafarm Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver AFAKE på et øje, straffes økonomisk?

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson BEK nr 599 af 10/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0909636 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bemærkninger til høringssvar

Bemærkninger til høringssvar Bemærkninger til høringssvar Høringssvar fra Bemærkninger Lægemiddelstyrelsens bemærkninger Den Videnskabsetiske Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Komité for Region Nordjylland GCP-enheden ved Odense

Læs mere

Til lægen (udfyldes af selskabet): Spørgsmål 12a og 12b i attesten bedes besvaret for en periode på [10] år forud for skadestidspunktet, som er:

Til lægen (udfyldes af selskabet): Spørgsmål 12a og 12b i attesten bedes besvaret for en periode på [10] år forud for skadestidspunktet, som er: FP 420 Funktionsattest - Brystryg og lænderyg Attesten indgår som en del af aftalen mellem Forsikring & Pension og Lægeforeningen om attester og helbredsoplysninger mv. Det er aftalt mellem Forsikring

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Ansøgning som STATIONSSPECIALIST NORDØSTGRØNLAND

Ansøgning som STATIONSSPECIALIST NORDØSTGRØNLAND Ansøgning som STATIONSSPECIALIST NORDØSTGRØNLAND Hvornår ønskes uddannelsen påbegyndt? (se under ANSØGNINGSFRISTER OG UDDANNEL SESSTART på forsvaret.dk/uddannelser) Efternavn Forbeholdt Forsvarets Rekruttering:

Læs mere

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,

Læs mere

KRAN D og E. Siden sidst

KRAN D og E. Siden sidst KRAN D og E Siden sidst KRAN D og E Siden sidst KRAN B Siden sidst KRAN B Siden sidst Nye uddannelsesbøger (tidligere kaldet uddannelsesjournaler) nu også udarbejdet og klar til at blive lagt på www.tur.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 Sag 138/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jytte Lindgård, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant Givið út 21. desember 2016 12. december 2016. Nr. 1607. Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant I medfør af 25 i lov om adoption, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1169 af

Læs mere

Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning)

Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning) Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning) Fulde navn: Personnummer: Telefonnummer: Adresse: Postnr.: By Mail: Jeg tager imod tilbuddet om at kommer på Forsvarets Dag og gennemføre

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant I medfør af 25, 25 b, stk. 5, 25 c, stk. 3, og 30 i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. XX af XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Godkendelse som

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Advokatpartnerselskab Ulrik Bangsbo Hansen Advokat J.nr. 308731 NOTAT om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Abbott Diabetes Care ( Abbott ) har bedt os udarbejde et notat om borgeres adgang

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005 Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 36 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte:

Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte: Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte: Attesten indgår som en del af aftalen mellem Forsikring & Pension og Lægeforeningen om attester og helbredsoplysninger mv. Til lægen Information til

Læs mere

ANMELDELSE AF SYGDOM/LIDELSE

ANMELDELSE AF SYGDOM/LIDELSE ANMELDELSE AF SYGDOM/LIDELSE SUNDHEDSSIKRING Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Danmark Telefon 70 25 02 03 Forsikringsnr. Navn CPR-nr. Adresse Telefonnr. Mobilnr. Udfyldes af forsikrede. Alle

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere