Generalforsamling. Der indkaldes til generalforsamling tirsdag den 27. oktober kl på Learnmark (Teknisk Skole), Vejlevej 150, Horsens.

Transkript

1 Afsender: Dansk Metal Horsens. Smedetorvet Horsens Nr årgang september 2015 horsens nr årgang september 2015 Horsens Generalforsamling Der indkaldes til generalforsamling tirsdag den 27. oktober kl på Learnmark (Teknisk Skole), Vejlevej 150, Horsens. Dagsorden: 1. Valg af dirigent B. Forretningsorden 2. Beretning 3. Indkomne forslag 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer På valg er: Bent Johannesen Torben Schmidt (modtager ikke genvalg) Jane Hougaard Thomas Brund Peter Sørensen Henrik Fausing 5. Eventuelt Forslag der ønskes behandlet under pkt. 3 skal være afdelingen i hænde senest 7 dage før, dvs. den 20. oktober. Bestyrelsens forslag til udtalelse ligger til gennemsyn i afdelingen fra samme dag. Generalforsamlingen indledes med spisning kl Af hensyn til bestilling af maden bedes man tilmelde sig i afdelingen senest fredag den 22. oktober. Leder Ny klub...4 Dansk Arbejdsgiver"regering"...6 Jubilæum...8 Ny jobkonsulent....9 Lærlinge...10 Løn top ti...11 Også for fleksjobbere...12 Arbejdsmiljø, fokus på svejsning...14 Generalforsamling i oktober P.A.V. Bjarne Sørensen HORSENS

2 leder Dansk Metal Horsens Smedetorvet Horsens Tlf.: Hovsa! Industrisamfundet lever stadig... Ekspeditionstider: Mandag og Tirsdag Flaskehalsproblemer klares ikke med et skud udenlandsk arbejdskraft, virksomhederne må tage ansvaret for efteruddannelse og opkvalificering på sig! Onsdag og Torsdag*) Fredag *) Bemærk: Torsdag formiddag er helt lukket aht. større, tidskrævende opgaver. Telefonnumre: Kontoret Formand/privat Sekretær/privat Kasserer/privat Afdelingsbestyrelsen Bjarne Sørensen... Formand Erik Olesen... Kasserer Kim Holm.... LMK Vej Svend Erik Sørensen.... Learnmark Jan Stourup... B.C. Maskinfabrik Niels Erik Nielsen... Glud & Marstrand Torben Schmidt.... Blunico Bent Johannesen.... Autohuset Vestergård John Naldal... Metso Jane Hougaard... AAO Steel Peter Sørensen... Danish Crown Thomas Brund... GMR Maskiner Henrik Fausing... Glud & Marstrand Jonas Gadegaard.... Lærlingeformand Horsens udgiver MetalArbejderen Næste deadline Sidste frist for indlevering af materiale til næste nr. af MetalArbejderen er den 15. oktober Ansvarshavende Bjarne Sørensen Afdelingen på internettet: I takt med at krisen klinger af, accelerer diskussionen om flaskehalsproblemer igen på en række områder - ikke mindst for metalvirksomhederne. Problemet er stigende - og desværre - helt forudsigeligt. Arbejdsgiverne hyler igen på arbejdskraft, men deres eneste bud er, at de er nød til at hente udenlandsk arbejdskraft ind. Men sangen om den udenlandske arbejdskraft er mere en politisk melding end et virkeligt bud på en løsning. Jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved, om lavt betalte tyske og polske metalarbejdere kan løse de opgaver, som de højteknologiske metalvirksomheder mangler folk til. Virksomhederne har selv et ansvar for at sikre sig kvalificeret arbejdskraft, det er dem der har hovedinteressen i at få løst opgaverne. Men de lever ikke op til det ansvar, i stedet forventer de, at det offentlige og fagbevægelsen påtager sig opgaven og har arbejdskraften klar som hyldevarer når behovet melder sig. Under den sidste højkonjunktur i starten af 2000 var der fuld knald på drejebænkene, dengang var der ikke tid til at spekulere på efteruddannelse. Da krisen så kom, skortede det ikke på opfordringer fra fagbevægelsen til at bruge tiden på opkvalificering af medarbejderne. Men så var der ikke råd. Og nu starter vi så forfra med de forudsigelige "- Uden en produktion og en moderne industri, forsvinder fundamentet under velfærdssamfundet.... Vi kan ikke leve af at informere hinanden". beklagelser over manglen på kvalificeret arbejdskraft. Men denne gang må virksomhederne tage opgaven alvorligt og selv bidrage. På kort sigt handler det om, at virksomhederne afsætter de nødvendige ressourcer og planlægger strukturerede uddannelsesforløb, så de får opkvalificeret deres egne folk. Samtidig er der stadig arbejdsløse metalarbejdere, som er klar, hvis virksomhederne ellers vil. På længere sigt handler det om at sikre rekrutteringen af unge til industrien. Det er vigtigt, at vi nu holder op med at tale de faglige uddannelser ned, så de unge jages væk. I mere end ti år har den offentlige debat handlet om, at industriarbejdspladserne var forældede og at fremtiden lå i informationssamfundet. Heldigvis er det gået op for flere og flere, at industrien lever i bedste velgående og nok så vigtigt, så er det blevet klart, at uden en produktion og en moderne industri, så forsvinder fundamentet under velfærdssamfundet. Vi kan ikke leve af at informere hinanden. Gør faget attraktivt for de unge! Der er brug for at tale faget op og igen gøre det attraktivt og moderne for unge mennesker at få en faglig uddannelse. Derfor handler flaskehalsproblemerne ikke bare om at få ekspederet de fyldte ordrebøger her og nu, på længere sigt handler det om, at sikre fundamentet for et stærkt velfærdssamfund. Af Bjarne Sørensen metalarbejderen 3/2015 3

3 Klub klub Ny klub (ønskes) for tillidsrepræsentanter Metal Horsens på vej med ny klub for tillidsrepræsentanter og fagligt interesserede fra arbejdspladser uden egen klub. Af Hans Brinkmann. - Der er behov for et sted, hvor jeg kan møde andre tillidsfolk og diskutere erfaringer og udveksle ideer om det faglige arbejde, siger Heinrik Christiansen, tillidsrepræsentant på TR Linddana i Ølholm. Virksomheden producerer flishuggere og beskæftiger 25 mand i produktionen. Han er en af de tillidsfolk i afdelingen, som har rejst spørgsmålet om at få et forum for tillidsfolkene på de arbejdspladser, som i dag ikke har en fungerende metalklub. - Jeg kunne godt tænke mig, at få bygget noget op i Ølholm, der er en del virksomheder, men jeg kender ikke de andre virksomheder, siger Heinrik Christiansen. - I det hele taget ville det være godt med en klub, hvor jeg kunne få kontakter til andre metalarbejdere og tillidsfolk både lokalt og inden for samme branche, siger han. På baggrund af Heinrik Christiansen og andre tillidsfolks ønsker om en klub for klubløse, planlægger Metal Horsens at sætte en møderække i gang for tillidsfolkene, fortæller faglig sekretær, Benny Sørensen. - Udviklingen de sidste år er gået mod mindre klubber, de store arbejdspladser er blevet mindre, og vi har fået en række mindre arbejdspladser, hvor tillidsrepræsentanterne ikke har en klub i ryggen. Derfor vil vi nu udvikle et forum for dem, siger han. Netværk og hurtig kontakt Benny Sørensen understreger, at det ikke er for at holde de store klubber ude, ligesom den nye klub ikke kun er tiltænkt tillidsrepræsentanter. - Tværtimod er det vigtigt at få erfaringer fra de klubber der fungerer præsenteret. Den nye klub skal netop være et forum for erfaringsudveksling. Den skal også være åben for fagligt interesserede, så tillidsrepræsentanterne kan tage kolleger med, siger han. - Vi arbejder på at indkalde til det første møde her i efteråret, for folk der har lyst. I løbet af et års tid vil vi holde tre til fire møder med oplæg fra klubber og forbund, siger Benny Sørensen. Direkte kontakt til andre Udover oplæg med fagligt indhold, så skal klubben fungere som kontaktsted, mener Heinrik Christiansen. - Det er vigtigt at få skabt kontakt til tillidsrepræsentanter og kolleger på andre virksomheder. Tillidsrepræsentanterne og sikkerhedsrepræsentanterne er jo usynlige på firmaernes hjemmesider, så du kan ikke umiddelbart gå ind og se, hvem du kan kontakte. Derfor er det afgørende at få skabt den direkte kontakt mellem os. Så kan vi kontakte hinanden hurtigt i en given situation. Derfor vil det styr ke det faglige arbejde med et netværk, siger han. Arbejdsgivernes har jo deres kaffemøder - Der er ingen tvivl om, at tillidsrepræsentanterne bliver udfordret af at arbejdsgiverne snakker sammen lokalt. De har deres kaffemøder, og de får deres input fra Dansk Industri. Derfor kan arbejdsgiverne i området pludselig få de samme ideer. Den nye klub kan være med til at klæde tillidsfolkene bedre på, og udveksle ideer om, hvordan de skal tackle det, siger Benny Sørensen. Han peger på, at DI f.eks. har tilbudt deres medlemmer at gennemgå lokalaftalerne, med fokus på, hvordan der kan spares. - Der er ingen tvivl om, at arbejdsgiverne snakker mere sammen end vi gør. Så det er vigtigt at vi har et beredskab, hvor vi kan støtte hinanden. Det kan være en nabovirksomhed, hvor de har erfaring med at håndtere et problem, siger Heinrik Christiansen. - Det vil styrke mine muligheder for at forhandle, hvis jeg ved, hvad naboen gør. Hvis jeg kun ved, hvad der sker ved vores bord, så er det nemmere for arbejdsgiveren, siger han. Men det handler ikke bare om konflikter omkring overenskomst eller lokalaftaler, understreger han. - Det kan også være andre spørgsmål som ny teknologi og arbejdsmiljø. Hvis tillidsfolk og de fagligt interesserede kan finde hinanden på tværs af virksomheder og brancher, så kan vi bruge hinanden meget mere, end vi gør i dag, siger Heinrik Christiansen. Plan at starte i efteråret - Nu ruller vi planen om en ny klub ud her i efteråret. Det kan godt være, at det er en mindre gruppe til at starte med. Men det vil udvikle sig med tiden, og det gør ikke noget, hvis det tager et år eller to at folde det helt ud, siger Benny Sørensen. "- Det vil styrke mine muligheder for at forhandle, hvis jeg ved, hvad naboen gør." "- Hvis tillidsfolk og de fagligt interesserede kan finde hinanden på tværs af virksomheder og brancher, så kan vi bruge hinanden meget mere, end vi gør i dag..." 4 metalarbejderen 3/2015 metalarbejderen 3/2015 5

4 politik politik Dansk Arbejdsgiver- REGERING Med snævrest mulig margen har Danmark fået en regering, hvor arbejdsgiverne er flyttet lige ind i regeringskontorerne! Af Bjarne Sørensen, formand for Metal Horsens - Vi kunne ikke have skrevet det bedre selv, sagde formanden for Dansk Erhverv da han skulle kommentere det nye regeringsgrundlag. Mange af regeringens forslag er da også hentet direkte fra arbejdsgiverforeningernes forskellige udspil, tilføjede han. Og ja, sådan er det, med et enkelt mandats overvægt og på baggrund at en massiv vælgerlussing kunne en skandaliseret Lykke sætte sig i Statsministeriet i spidsen for en lille Venstreregering. Og man må lade den, den skjuler ikke sine hensigter, der er lagt op til hårde tider for de svageste i det her samfund. Venstres valgkamp, som var lagt an på det simple mantra om, at det skal betale sig, skal nu udmøntes i praktisk politik med nedskæringer og stramninger for de arbejdsløse og de syge. Arbejdsgiverne nøjes denne gang ikke med at have skrevet en stor del af drejebogen for regeringen, de har også sikret sig en direkte plads i regeringen med DA s direktør Neergaard Larsen som beskæftigelsesminister. Neergaard Larsen - har fået den bundne opgave at skære i overførselsindkomsterne, mener politisk kommentator Hans Engell, så slipper Lykke nemlig for at sætte sig ind i området. Det var da også den selvsamme Neergaard Larsen, der stod i spidsen for DA's forslag om drastiske beskæringer af stort set samtlige overførselsindkomster, som blev præsenteret i marts måned. Den nye beskæftigelsesminister mener, at Danmark er en tabernation, en situation der kun kan ændres, hvis vilkårene for dem, som er afhængige af overførselsindkomster, forringes så det kan mærkes. Neergaard Larsen - mener, at der er alt for mange syge i Danmark, det kan der ændres grundlæggende på, hvis førtidspensionen skæres fra godt til kr. om måneden. At det drejer sig om mennesker, som ikke har udsigt til at kunne arbejde og forbedre deres vilkår ved egen hjælp resten af livet - medmindre de vinder i lotto - er "- Er det Lykkes og DA s Danmark vi vil? Eller skal solida ritet og fælleskab igen være bærende værdier for det danske samfund? Den diskussion må fagbevægelsen rejse og tage med dets medlemmer uanset hvor de satte deres kryds denne gang." Neergaard helt kold over for. Samme tankegang må lægge bag hans forslag om at arbejdsløse, som bliver syge, skal have skåret deres sygedagpenge ned på samme niveau, ja, se det skal nok få dem op af sengen. Ræven for enden af bordet DA direktøren har siddet med i dagpengekommissionen som repræsentant for den ene part, nu sætter han sig for enden af bordet, når der skal forhandles dagpengereform. Det er ræven Lykke har sluppet løs, flankeret af den igen-kommende Claus Hjort, som allerede har en stor del af æren for at have ødelagt det danske beskæftigelsessystem. Det bliver med andre ord op ad bakke, hvis fagbevægelsen skal kæmpe sine krav til et retfærdigt og trygt dagpengesystem igennem. Pinlig begejstring... På den baggrund er det pinligt at se LO formanden, Harald Børsting nærmest udtrykke begejstring ved at se sin gamle modstander som minister. Fagbevægelsen må nu fastholde sit fokus på, at ingen uforskyldt skal falde ud af dagpengesystemet. Og de partier som før valget lovede en løsning, hvor genoptjeningskravet skal halveres, eller en endnu bedre løsning, må holdes fast på deres løfter. - Det gælder ikke mindst Dansk Folkeparti, som før valget var klar til at lave en hurtig løsning, med netop en halvering af genop tjeningskravet og flere penge til dagpengesystemet. Fra nul til minus Venstre gik til valg på nulvækst til velfærden, men efter valget erkendte de tilsyneladende, at det er der ikke flertal for. Danskerne vil hellere have velfærd end skattelettelser. Og Lykke lovede større offentligt forbrug. Men det var lige indtil regeringsgrundlaget blev nærlæst, her står der nemlig, at kommunerne allerede fra næste år skal skære i velfærden. Omprioriteringsbidrag Det kaldes et ompri oriteringsbidrag, men reelt skal kommunerne spare 2,5 milliarder på landsplan hvert år fra næste år. For Horsens kommune betyder det et tab på 40 millioner kr. næste år og 80 millioner kr. i En besparelse, som KL s formand Martin Damm mener, borgerne kommer til at mærke lige med samme. Det går for eksempel ud over børnehaver, skoler og handicapområdet, siger han. Også her skal velfærdspartierne holdes fast på deres løfter. Ikke mindst Thulesen Dahl må tage sit ansvar og dæmme op for de kræfter i blå blok, som er klar til at slagte velfærden og gøre op med fællesskabets ansvar for de svageste. Topartsforhandlinger Med en "arbejdsgiverregering" for bordenden lægger Lykke op til trepartsforhandlinger, når først dagpengesagen er løst. Men reelt står fagbevægelsen for første gang over for, hvad man må kalde topartsforhandlinger, fordi arbejdsgiverne faktisk sidder rundt om det meste af bordet. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad fagbevægelsen overhovedet har at gøre ved det bord. Med den dagsorden, der nu er sat, handler det mere end nogen sinde om, at få diskuteret, hvad retning det her samfund skal. Er det Lykkes og DA s Danmark vi vil, eller skal solidaritet og fælleskab igen være bærende værdier for det danske samfund. Den diskussion må fagbevægelsen rejse og tage med dets medlemmer uanset hvor de satte deres kryds denne gang. 6 metalarbejderen 3/2015 metalarbejderen 3/2015 7

5 lokalt jubilarer a-kasse Jubilæum Ny jobkonsulent i Metals A-kasse I forbindelse med den nye beskæftigelsesreform har Dansk Metals A-kasse oprettet et samtaleteam bestående af en koordinator og seks jobkonsulenter, som skal varetage fællessamtalerne på Jobcentrene, samt indsatsen over for langtidsledige medlemmer. Afdelingen afholdte den 11. juni jubilæum for 26 jubilarer: I år havde vi to 70 års-, seks 60 årsog atten 50-års jubilarer. Jubilarerne mødtes kl. 10 og straks gik snakken over en kop kaffe. Bjarne bød velkommen og opfordrede til, at medlemmerne kort fortalte om, hvor de havde arbejdet, og hvad de havde arbejdet med. Der var flere af dem, der havde arbejdet sammen og ikke set hinanden siden de ophørte på arbejdsmarkedet. Der blev fortalt et utal af historier fra gamle dage og alle hyggede sig. Der blev uddelt gaver fra forbund og afdelingen. Endnu engang tillykke med jubilæet! Fællessamtaler skal: Understøtte medlemmerne ved fællessamtalen med jobcentret ved 4-6 måneders ledighed og 16 måneders ledighed, samt sikre en sammenhængende og koordineret indsats, der tager udgangs punkt i medlemmets behov med fokus på, at medlemmet kommer i job hurtigst muligt. Jobstøtte aktiviteter: Teamet har ansvar for at udvikle og udbyde jobstøttende aktiviteter med fokus på jobsøgning, uddannelse og virksomhedskontakt/ besøg - primært til ledige medlemmer, som har været ledige i mere end 6 måneder. Teamet skal dække de 31 lokale afdelinger og jeg Jørn Rasmussen vil bl.a. være tilknyttet afdelingen i Horsens. Min baggrund for at kunne varetage disse opgaver, vil jeg kort beskrive herunder: De sidste ca. 20 år har jeg arbejdet som AF-konsulent, virksomhedskonsulent og uddannelses- og erhvervsvejleder ved den stats lige arbejdsformidling og ved et kommunalt jobcenter. Arbejdsopgaverne har været mangeartede men altid rettet mod og i samarbejde med ledige A-kassemedlemmer, A-kasser og uddannelsesinstitutioner. Jeg har stor erfaring med akti - ve ring og afklaring af kursus- og uddannelsesbehov for både ledige og virksomheder. Jeg har deltaget i planlægning og gennemførelse af større og mindre projekter vedr. opkvalificering og omskoling af ledige dette selvfølgelig i samarbejde med A-kasse og uddannelsesinstitutioner. Derigennem har jeg fået stor erfaring med den til enhver tid gældende lovgivning, og de muligheder der sammen med lidt kreativitet kan styrke den lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Forud for ovenstående har jeg en uddannelse som maskinarbejder og maskinist, en erhvervspædagogisk læreruddannelse og en diplomuddannelse som Uddannelses- og erhvervsvejleder. Arbejdsmæssigt har jeg arbejdet som maskinarbejder, smed, underviser på Specialarbejderskolen i Herlev og faglærer på Københavns Tekniske Skole. Jeg har desuden været uddan nelses konsulent på en revalideringsinstitution og undervist på en udviklingshøjskole. 8 metalarbejderen 3/2015 metalarbejderen 3/2015 9

6 lærling Lærlinge Løn top ti Af Faglig sekretær, Benny Sørensen Smedehuset er for alle medlemmer - også lærlinge Afdelingsbestyrelsen og Metal Ungdom har ved flere lejligheder haft drøftelser om hvordan lærlingene kunne inddrages mere i det faglige arbejde. Inden der skal forhandles overenskomst igen, skal der fremsættes krav, der kan indgå i forhandlingerne. Kunne lærlingene være med til at forme disse krav, ville det være rigtig fedt! Det kunne være en start, at lave et par møder hvor en fra afdelingen giver et kort oplæg. Oplægget kunne handle om hvordan man som lærling forhandler løn hvad med arbejds miljø og hvad tilbyder Metal Ungdom lærlingene af aktiviteter. Indslagene kan være mange en aften med grill og lidt hygge og en faglig snak er også en mulighed. Har du som lærling gode ideer noget du kunne synes ville være spændende, så giv os et ring! Vi ses! Auto Scania biler ,64 Ejner Hessel ,83 Autohuset Vestergaard ,93 Volkswagen (opret.) ,00 Jysk Ladfabrik ,00 Autohuset Vestergaard ,03 Evobus Danmark ,00 Huset Friis ,00 Iversens Cylinderservice ,00 Volkswagen (mek.) ,00 Maskinfabrikker Frimodt Pedersen ,00 R M Spåntagning ,00 Frich ,00 Horsens Værktøjsfabrik ,06 AH Industries ,50 Schur Technology ,25 Metso ,11 Klovborg Maskinfabrik ,00 Bogballe A/S ,50 Villiam Petersen ,25 Afdelingens gennemsnit pr. 1/8-2015: Strøm, Styring & Proces Spectraling A/S ,03 B.B. Electronics ,00 Triax E-fabrik ,00 Kommune, Amt & Stat HKV-Horsens ,80 Horsens Vand ,74 Horsens Komm., Jobcentret ,77 Horsens Komm. Park & Vej ,80 Regionshospitalet Horsens ,02 Industrimuseet ,00 Reparatører Th. Udegaars Metalstøberi ,33 DAKA ,17 Stibo Graphic ,57 West Pharmaceutical ,50 Thyssen Elevator ,00 Stenhøj Service ,75 Johnson Control ,50 Dantruck Heden Lifttruck ,00 Industrimontage ,00 Boligbeton ,00 182,63 kr./time Dette tal er gennemsnittet uden pension. Er man ansat på en overenskomstdækket virksomhed, udgør pensions-delen i gennemsnit på afdelingsplan 10,98 kr./t herudover. 10 metalarbejderen 3/2015 metalarbejderen 3/

7 fleksjob Fleksjob Fagforeningen er også for fleksjobbere Hvis du er bevilget fleksjob, er det fordi kommunen har vurderet, at din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Du har muligvis været igennem et langt forløb med sygdom, undersøgelser og arbejdsprøvninger før denne afgørelse. For fleksjobbere gælder der andre regler i forhold til sikring mod ledighed og i forbindelse med efterløn. Ledige fleksjobbere modtager ikke dagpenge, men får i stedet udbetalt ledighedsydelse. Man er heller ikke længere omfattet af efterlønsordningen men af fleksydelsesordningen. Det er grunden til, at man som fleksjobber ikke skal være medlem af en A-kasse. Når du er ansat i fleksjob, skal der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af sygdom. Arbejdet skal tilrettelægges ud fra dit behov for at blive skånet. Men som alle andre ansatte kan du som fleksjobber få brug for hjælp i forbindelse med aftaler om løn og arbejdsforhold. Fagforeningen har de samme tilbud om faglig hjælp og medlemstilbud for fleksjobbere som for alle andre medlemmer. Nyt fleksjob Kontakt afdelingen inden du indgår en aftale om lønnen i fleksjobbet. Så kan du få vejledning omkring lønniveauet inden for dit arbejdsområde. Ansat på virksomhed med overenskomst Hvis du er ansat på en arbejdsplads med overenskomst fastsættes dine løn- og arbejdsforhold efter de kollektive overenskomster, og du vil være omfattet af de lokalaftaler der er på virksomheden. Ansat på virksomhed uden overenskomst Hvis din arbejdsplads ikke er omfattet af en overenskomst skal løn- og arbejdsforhold aftales mellem dig og din arbejdsgiver. Hvis der på arbejdsområdet findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal der tages udgangspunkt i den. Fagforeningen arbejder for at sikre, at du som fleksjobber får: o Den overenskomstmæssige løn, hvilket betyder sikkerhed for den korrekte aflønning. o Arbejdsmarkedspension, SH-betalinger, fritvalgsordninger. o Hjælp ved forhandling af løn og arbejdsforhold, ved betalingsstandsning samt konkurs. o Råd og vejledning, og juridisk bistand ved arbejdsskader, samt socialrådgivning. o Råd og vejledning om efteruddannelse eller jobskifte. o Samme tilbud som alle andre medlemmer af den faglige organisation. Så der er god grund til at være medlem af en fagforening - også når man er fleksjobber! Der er fejl i flere lønsedler end du tror, måske også i din. Og selv en lille fejl kan koste dig dyrt. Derfor er det vigtigt, at du tjekker din lønseddel. Din fagforening vil gerne hjælpe dig. Tjek om din lønseddel er OK på erduok.dk 12 metalarbejderen 3/2015 metalarbejderen 3/

8 arbejdsmiljø infosider Arbejdsmiljø Nyt IT-system og AMR'erne Som vi omtalte i sidste nummer af Metalarbejderen har vi i Metal fået nyt IT system. Nye systemer giver selvfølgelig nye muligheder men det giver også anledning til at få set lidt på det, man gennem tiden har fået samlet sammen. Vi har således gennemgået vores lister med de som er registrede som Arbejdsmiljørepræsentanter Arbejdsmiljø (AMR) og holdt disse lister op mod hvad vi ellers har registreret. Ved gennemgangen har vi kunnet se, at der er en hel del af de, som er valgt som AMR'er der aldrig er blevet registreret. Den manglende registrering har den konsekvens at vi fra Metal ikke kan give jer den service vi gerne ville men nok så vigtigt betyder den manglende registrering også, at den beskyttelse man Fokus på Svejsning i miljøudvalget I efteråret satte vi fokus på arbejdsmiljøet på autoområdet, hvor vi ved et møde i afdelingen havde indbudt Arbejdstilsynet og en leverandør af produkter til autobranchen. Vi har nu i miljøudvalget besluttet, at vi vil følge op med en aften hvor vi tager svejsning under behandling. Det endelige program er ikke på plads endnu. Når vi har fået et program sat sammen og fundet en dato, sender vi en indbydelse ud på arbejdspladserne, og vi vil sende en mail til jer medlemmer. har som AMR'er kan være svær at påvise. Kontakt Er du valgt som Arbejdsmiljørepræsentant og er i tvivl om du er registreret rigtigt, så kontakt os i afdelingen. - Giv os besked hvis noget ændrer sig... Din Fagforening har et ønske om til stadighed og i stigende grad, at kunne give dig og din arbejdsplads den bedst mulige service. Vi ser en forbedring i det at kunne give dig informationer hurtigst muligt, herunder lønudvikling, aktiviteter og mødeindkaldelser digitalt. Under ledighed er det ligeledes vigtigt at vi kan kontakte dig hurtigt og effektivt. Derfor, hvis du skifter mobil-nr., adresse eller arbejdsgiver, vil vi meget gerne have, at du giver os besked. Enten pr. telefon: eller pr. horsens@danskmetal.dk. Tak for hjælpen! dagpengesatser 2015 Max. dagpengesats: Lønkravet for max. dagpengesats: Dimittend dagpengesats: Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse forsørgelsespligt for børn under 18 år uden forsørgelsespligt 827 kr. pr. dag kr. pr. uge 134,89 kr. pr. time 678 kr. pr. dag kr. pr. uge 662 kr. pr. dag 496 kr. pr. dag Arbejdskravet for dagpenge er 1924 arbejdstimer, 52 uger à 37 timer Satsberegning sker på de seneste 12 ugers sammenhængende arbejde. Timer/overtimer: Opgørelse af overtimer vil som udgangspunkt være de seneste 12 uger/3 mdr. før 1. ledige dag. Modregning vil ske time for time, opgjort på de 12 uger. Ledighed - hvad så? Tilmelding på Jobnet.dk på første ledighedsdag. Dette er forudsætningen for, at kunne få dagpenge. Herefter kan du lave ledigheds-erklæringen i den digitale A-kasse på Metals hjemmeside. Du logger på med NemID eller rekvirerer en pinkode. Du er naturligvis altid velkommen i afdelingen. Det være sig for hjælp og vejledning omkring ledighedserklæringen eller din ledighed i øvrigt. Vi gennemgår gerne omstændighederne omkring din afskedigelse med dig. Husk din opsigelse, lønsedler og eventuelt din ansættelseskontrakt, så vi kan se, om arbejdsgiveren har opfyldt dine rettigheder. 14 metalarbejderen 3/2015 metalarbejderen 3/