Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://www.knowware.dk"

Transkript

1 Acrobat Reader: tips... F5/F6 åbner/lukker Bogmærker I Menu AVis sindstiller du, hvordan filen vises på skærmen CTRL+0 = Hele siden CTRL+1 = Originalstørrelse CTRL+2 = Vinduesbredde I samme menu kan du osse sætte: Enkelt side, Fortløbende eller Fortløbende - Dobbelsider.. Prøv, saa ser du forskellen. Navigation Pil til højre/venstre: fremad/tilbage en side Alt+Pil Højre/Venstre: som i Browser: fremad/tilbage Ctrl++ forstørrer og Ctrl+ formindsker

2 Indholdsfortegnelse 3 Zoneterapi - lær det selv John Buhl Indholdsfortegnelse Indledning 5 Hvad er zoneterapi 6 Massageteknik 8 Øvelse 1: Lær at massere 10 Ømme zoner 11 Øvelse 2: Find og massér ømme punkter 13 Hvad er sygdom? 14 Sygdommes trinvise udvikling 15 På vej mod sundhed 18 Nervesystemet 23 Solarpleksus 24 Fordøjelsessystemet 25 Øvelse 3: Grundbehandling 27 Zoneterapi og livsstil 28 Det grundlæggende program 29 Depressioner og psykiske problemer 33 Øvelse 4 - at ændre livsstil 34 Føddernes reflekspunkter 35 Alfabetisk liste over reflekspunkter 37 De ti energizoner 38 Centralnervesystemet 40 Fordøjelsessystemet 41 Kredsløbet 42 Luftvejene 43 Nyre og urinveje 44 Kønsorganerne 45 Ansigtet 46 Hormonelle kirtler 48 Problemer, der kan forhindre udbytte 49 Almindelige spørgsmål 56 Den lille terapi-guide 58 Efterskrift og referencer 67

3 4 Vigtigt Intet i dette materiale er et forsøg på at holde dig eller dem du giver zoneterapi fra nødvendig lægebehandling. Nedtrapning af medicin eller behandling skal ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du, eller dem du giver zoneterapi, at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden lægens samtykke, bærer du/i selv det fulde ansvar. Når lægebehandling er nødvendig kan zoneterapi supplere, men ikke erstatte, en sådan behandling. I dette hæfte kalder vi for nemheds skyld den person, som modtager zoneterapi for patient, også selv om der naturligvis ikke er tale om en patient i traditionel forstand. Du behandler egentlig slet ikke sygdomme. Du masserer blot udvalgte punkter under foden i et forsøg på at øge velvære, og forbedre kroppens egen kamp mod eventuelle sygdomme. Medmindre du er læge, må du heller ikke bruge zoneterapi til at diagnosticere sygdomme eller ordinere behandling. Gravide Der er normalt ikke noget i vejen for, at gravide kan få zoneterapi. Det vil ofte hjælpe dem til at undgå gener og få en lettere fødsel. Du skal naturligvis som altid være forsigtig med ikke at trykke for hårdt eller behandle for længe. Er der problemer med graviditeten så sørg for, at kvinden rådfører sig med sin læge først.

4 Indledning 5 Indledning Da jeg lærte zoneterapi for mere end 25 år siden var der kun få, der kendte til metoden. Som årene er gået, er zoneterapi gået hen og blevet den mest populære alternative metode herhjemme, og det er ikke uden grund. Tusindvis af danskere har oplevet at massage på bestemte punkter på fødderne, har givet dem lindring eller helbredelse. Lægernes forargede skuldertræk er i stigende grad blevet erstattet med interesse. Resultaterne taler deres eget tydelige sprog, og lægerne har jo også gennem årene oplevet, at patienter, der modtog zoneterapi, fik det bedre. Næsten alle sygelige tilstande kan lindres med zoneterapi, og følger du anvisningerne i hæftet, bliver du i stand til at hjælpe dig selv og dine nærmeste med mange af de skavanker og gener, der følger med vore dages stressende livsstil. Når vi undgår at gøre tingene mere komplicerede, end de behøver at være, er zoneterapi en metode, som de fleste forholdsvis let kan lære. Det kræver naturligvis øvelse at beherske metoden. Derfor indeholder hæftet en række øvelser, som vil gøre dig i stand til at få resultater med de fleste patienter, som du behandler. Zoneterapi er en uskadelig og effektiv metode, når den anvendes rigtigt. Brug zoneterapien, som du nu vil lære den at kende. Begynd at praktisere den på dig selv og din familie, venner og bekendte. Zoneterapi er ikke kun for voksne. Du kan hjælpe et uroligt spædbarn med at falde til ro ved at trykke blidt på fødderne. Også større børn stiller gerne deres fødder til rådighed til en omgang fodmassage. Zoneterapi kan endog være en håndsrækning, der giver håb og bedring til patienter, som ikke på anden måde er blevet hjulpet.

5 6 Hvad er zoneterapi Hvad er zoneterapi Grundprincippet i zoneterapi er, at bestemte punkter på fødderne (og andre steder på kroppen) står i direkte forbindelse med et særligt område i kroppen. Zoneterapi minder om akupunktur, men i stedet for nåle anvendes faste tryk med fingrene på bestemte punkter - især under fødderne. Disse punkter kaldes reflekspunkter, eftersom de afspejler og påvirker dele af kroppen, der kan ligge langt væk fra punkterne. Ved at massere eller trykke på disse reflekspunkter, kan vi lindre eller afhjælpe problemer andre steder i kroppen. Det er især, når vi masserer de ømme reflekspunkter, at vi opnår den ønskede virkning med zoneterapi. Historie Zoneterapi stammer muligvis fra Kina, hvor den blev anvendt side om side med akupunktur. Men man ved også, at den indfødte befolkning i Kenya har benyttet zoneterapi, og det samme gælder for visse indianerstammer. Det var den amerikanske læge William Fitzgerald, som i slutningen af det 19. århundrede begyndte at udforske zoneterapiens muligheder. Gennem sine eksperimenter havde han opdaget at påvirkninger af særlige punkter på kroppen kunne påvirke andre dele af kroppen. I 1917 udgav dr. Fitzgerald bogen Zoneterapi, eller at lindre smerte hjemme. Det var dog Eunice Ingham, der udformede zoneterapien som vi kender den i dag. Ingham var fysioterapeut og hun viede 40 år af sit liv til at behandle, undervise og udbrede zoneterapien. Hvordan virker zoneterapi Der findes flere teorier om, hvorfor massage af de ømme reflekszoner hjælper, men ingen ved det med sikkerhed. De forskellige skoler har hver deres mening, og der er ikke enighed om en bestemt teori. Det er muligt, at zoneterapi virker af helt andre grunde, end dem som er beskrevet i de forskellige bøger og kursusmaterialer om emnet. Der er mere end 7000 nerveender i hver fod, og det er i hvert fald en del af forklaringen på, hvorfor vi føler os bedre tilpas, når vore fødder bliver masseret. Og nerveenderne i fødderne har en tæt forbindelse med alle dele af kroppen gennem rygmarven og hjernen. Vi ved også, at berøring helt i sig selv kan give afspænding og lindring. Når du giver zoneterapi, er det derfor især eller udelukkende punkterne under fødderne du bruger. De er effektive, lette at komme til og giver en behagelig arbejdsstilling for både dig og patienten. Ved svækkelse eller sygdom bliver føddernes reflekspunkter ømme. Ved derefter at massere de ømme reflekspunkter, forbedres cirkulationen og nerveenergien til den pågældende kropsdel, hvilket giver kroppen langt bedre mulighed for at helbrede sig selv. Behandlingen understøtter ganske enkelt de helbredende processer, som altid finder sted i kroppen. Det er ikke zoneterapi eller noget som helst andet end kroppen selv - eller selve livskraften i kroppen - der helbreder. Du kan lære zoneterapi Der er ikke noget svært eller indviklet ved zoneterapi. Det er en metode, der forholdsvis hurtigt kan læres af de fleste. Skønt anvendelsen af zoneterapi til behandling af alvorlige sygdomme bør overlades til erfarne zoneterapeuter, kan du sagtens lære de grundlæggende principper og anvende metoden til at lindre på mange hverdagslidelser og skavanker. Du kan behandle venner og bekendte, familie og slægtninge. Du kan behandle for skavanker og lette lidelser - eller bruge den alment forebyggende.

6 Hvad er zoneterapi 7

7 8 Massageteknik Massageteknik Zoneterapi er grundlæggende set en form for massage, og det er vigtigt, at du lærer den rette teknik. Når du masserer så begynd med et let tryk og øg derefter gradvist trykket, samtidig med at du iagttager patientens reaktion. Når du finder et ømt område, går du i gang med at massere ømheden væk eller i det mindste reducere ømheden. Vi kan beskrive massagemetoden som et let roterende, borende tryk, som minder om den bevægelse du foretager, når du skruer en skrue i eller presser en tegnestift fast. Ingham beskrev den rette teknik på følgende måde: Brug tommelfingeren på samme måde, som når De med højre tommelfinger prøver at knuse nogle få sukkerkorn i venstre håndflade. Trykket skal ikke blot være vedvarende, men være som en let cirkulerende eller frem-og-tilbage-trykkende bevægelse Det er vigtigt, at du bruger din tommelfinger rigtigt. Eksempel på forkert bøjet tommelfinger: Eksempel på en rigtig bøjet tommelfinger: Presset skal være fast, men ikke så hårdt at det gør for ondt på patienten. Du vil ofte bruge spidsen eller kanten af tommelfingeren. Reflekspunkterne er ofte meget små. Prøv derfor også at gøre dine fingres bevægelser små og kontrollerede. Smerten kan let blive uudholdelig. Hold derfor pauser, når du behandler et meget ømt punkt og kom tilbage til det ømme reflekspunkt igen lidt senere. Og lær at justere dit tryk, så du undgår at trykke for hårdt på ømme punkter. Negle Selv om tommelfingerneglen ikke rører huden, kan patienten let tro, at det er tilfældet. Når du finder et ømt punkt kan patienten føle det som om, du bruger neglen, en syl, et glasskår, eller som når man træder på et søm. Den spidse, stikkende smerte, som behandlingen nogen gange forårsager, føles let som en negl, der borer sig ned i foden. Du skal blot være sikker på, at det ikke er neglen. Tommelfingerneglene skal være meget korte. De må ikke bore sig ned i huden. Alle punkter er ømme, såfremt det er en negl, der presses hårdt imod dem.

8 Massageteknik 9 Fingerstilling Under behandlingen bruger du begge hænder. Den ene til at massere med, den anden til at støtte og give kontakt. Når tommelfingeren arbejder på fodsålen, støtter de andre fingre på fodryggen. Når du omvendt arbejder på fodryggen støtter de andre fingre på fodsålen. Du støtter foden med den hånd, der ikke arbejder, ved at holde om foden eller tæerne, så du har god kontrol over foden, og fx kan bøje foden bagover eller trække den forover. Du bruger støttehånden til at holde foden stille eller til at kontrollere foden. Du må aldrig holde fastere om patientens fod, end at han let kan trække foden til sig, hvis det gør for ondt eller på anden måde bliver ubehageligt. Du kan lette dit arbejde ved også at bruge fingrene modsat den arbejdende tommelfinger. Når du anvender et let, jævnt tryk med de fire fingre modsat tommelfingeren, giver det tommelfingeren mere kraft og udholdenhed. Creme og olie Nogle zoneterapeuter bruger lidt creme eller olie, så deres fingre glider lettere over reflekszonerne. Det gør det mindre anstrengende at behandle, men kan også give mindre føling med det, du laver. Vælger du at bruge creme eller olie, så brug kun en lille smule. Kryds og tværs bevægelser Når du ønsker at dække et område særlig godt, eller vil være sikker på, at du nu også fik det hele med, kan du bearbejde et område i forskellige retninger, først med den ene hånd og derefter med den anden. Nogen gange er der en større følsomhed i den ene retning end i den anden. Når du finder en øm reflekszone, som du ønsker at behandle grundigt, bearbejder du den fra flere retninger: op, ned og på tværs. I nogle tilfælde vil området ikke være særlig følsomt, når du bearbejder det fra en retning, men være meget følsomt, når du begynder at bearbejde området fra en anden retning.

9 10 Øvelse 1 Øvelse 1: Lær at massere Lad os kaste os ud i det med det samme. Formålet med denne øvelse er ganske enkelt, at du lærer den rette massageteknik. Træn hver dag på dine egne hænder. Træn også gerne på familiemedlemmers og venners fødder eller hænder. Det er fint, hvis du finder ømme områder, men det er ikke formålet med denne øvelse. Du skal derfor ikke massere løs i lang tid på de ømme punkter, som du eventuelt finder. Øv dig blot i at massere. Vær sikker på, at dine negle er korte. Din tommelfinger bør være let bøjet, så du mest bruger spidsen af tommelfingeren. Samtidig med at du trykker, foretager du en cirkulerende let trykkende bevægelse med den arbejdende tommelfinger. Undgå at glide hen over huden. Rotér blot 8-10 gange og flyt så tommelfingeren en smule og masser igen med 8-10 cirkulerende tryk. Øv dig i kun at bevæge tommelfingeren, mens håndled og arm er i ro. Øv dig i den rette fingerstilling, når du masserer. Øv dig i at gennemarbejde et bestemt område meget grundigt på kryds og tværs. I begyndelsen vil du måske spænde unødigt - ikke blot i hånden, men også i hele armen og skuldrene. Øv dig i at gennemføre behandlingen uden at spænde og anstrenge dig for meget. Prøv at sidde afslappet uden at spænde i musklerne, når du masserer. Du vil måske være tilbøjelig til kun at bruge din stærke hånd, selv om zonerne måske er lettere at komme til med den anden hånd. Væn dig til at bruge den svage hånd på de zoner, hvor det er hensigtsmæssigt, og du vil efterhånden optræne styrke i begge hænder. Du må naturligvis aldrig massere på områder med eksem, svamp, betændelse og lignende.

10 Ømme zoner 11 Ømme zoner Det vigtigste ved zoneterapi er ikke at kende zonernes placering eller vide en masse om, hvordan kroppen fungerer. Det vigtigste er, at kunne finde og massere ømme punkter under fødderne. Hvis du ganske enkelt finder og behandler alle ømme steder med en dybtgående massage, vil du opnå resultater! Det har naturligvis betydning, at kende reflekszonernes placering, men det er vigtigere at udføre øvelserne i dette hæfte korrekt. Den grundlæggende idé med zoneterapi er at finde områder, der er ømme, og derefter massere ømheden væk. Når du finder et ømt område og derefter masserer det, bør området være mindre ømt, når du afslutter behandlingen. Det tager som regel adskillige behandlinger at massere disse ømheder helt væk. Du skal ikke arbejde på et ømt reflekspunkt for længe ad gangen. Det er bedre eventuelt at vende tilbage til punktet igen lidt senere under behandlingen. I begyndelsen vil du nok have svært ved at finde ret mange ømme punkter, selv når der reelt er mange af dem. Måske finder du slet ingen. Det er en øvelsessag og husk også, at de enkelte reflekspunkter ikke ligger præcist på de samme steder hos alle mennesker. Derfor er illustrationerne i dette hæfte (og alle andre illustrationer og plancher om zoneterapi) kun tilnærmelsesvis nøjagtige. Dertil kommer, at belastede og ømme zoner breder sig ud over et større område, end når der ikke er problemer. Nogle mennesker har meget tyk og hård hud under fødderne, som kræver, at du tager en del hårdere fat. Der er stor forskel på at behandle en spinkel kvinde og en kraftig bygget håndværker, der går rundt hele dagen. Ømme reflekszoner føles ofte hårde eller grynede under tommelfingeren. Ved at massere ømme reflekspunkter forbedres cirkulationen og nervekommunikationen til de tilsvarende dele af kroppen. Og det viser sig nu, at det er muligt at lindre på skavanker og lidelser med relation til de udvalgte reflekspunkter. Tryk ikke for hårdt Nogle zoneterapeuter mener, at der bør trykkes hårdt på de ømme punkter, og jo mere ondt det gør, desto bedre. Den form for zoneterapi kan være meget udmattende og bør undgås. Zoneterapi bør være en behagelig oplevelse, og de ømme zoner bør ikke maseres hårdere, end at det føles som en behagelig ømhed. Har patienten tidligere modtaget hårdhændet og smertefuld zoneterapi, kan det naturligvis være svært at overbevise ham om, at det ikke behøver at være en pinefuld og ubehagelig oplevelse. Det er ikke alle mennesker, der vil indrømme, at det gør ondt, selv om du har sagt, at de skal sige til, når de mærker ømhed eller smerte. Det drejer sig især om mennesker, der ikke ønsker at fremstå som pylrede eller sarte. Det er derfor altid nødvendigt at være opmærksom på patientens mimik. Små grimasser, anstrengte ansigtsudtryk eller spændte muskler kan betyde, at det gør mere ondt, end patienten ønsker at give udtryk for. Trykket skal justeres efter ømfindtlighed og hudens tykkelse. Begynd med et let tryk - en mild massage - af det område, du ønsker at behandle. Efterhånden som du får mere øvelse, vil du have lettere ved at finde ømme zoner og opnå det, som patienter ofte beskriver som en behagelig smerte eller en behagelig ømhed. Men enhver behandling på zonerne vil gavne. Omtrent de eneste fejl du kan begå, og som kan have negativ virkning, er at trykke for hårdt eller for længe på ømme zoner. Gør det meget ondt eller føles ubehageligt, trykker du for hårdt. Har du svært ved at finde ømme punkter i starten, kan du sagtens opnå gode resultater alligevel. Massér blot på de zoner, som du ønsker at påvirke. Kommunikation gennem berøring er i sig selv en væsentlig faktor i zoneterapi. Efterhånden som du får trænet dine fingermuskler op, og får indøvet den rette massageteknik, bliver du bedre og bedre til at finde og massere ømme punkter.

11 12 Ømme zoner Kan du ikke finde ømme punkter i starten, kan du lede efter og behandle spændte områder under foden. Muskler er aldrig helt afslappede, de opretholder altid en vis hvilespænding, kaldet tonus. Muskulaturen under en zone, som trænger til behandling, vil ofte have en vis forøget tonus. Det kan føles som en øget hårdhed i musklerne i det pågældende område. Normalisering af tonus er tegn på at behandlingen virker efter hensigten. Undgå at behandle for hårdt ved: 1. At holde øje med patientens mimik. 2. At instruere patienten nøje før behandlingen begynder om at sige til, hvis det gør for ondt eller bliver ubehageligt. Du kan bruge andre fingre, knoer m.v., når du masserer, men det er vigtigt, at du ikke mister følingen med det, du foretager dig, og er opmærksom på, at patienten er komfortabel, og ikke giver udtryk for ubehag eller smerte. Nogle zoneterapeuter anvender af og til forskellige zonepinde, som de bruger til at trykke eller massere med i stedet for fingrene. Det skåner fingrene - især hvis terapeuten har en idé om, at der skal trykkes meget hårdt eller endnu ikke har trænet sine fingermuskler op. Det bør du ikke gøre. Du mister alt for let følingen med det du foretager dig. Det er bedre blot at give en blidere massage på zonerne, som ikke anstrenger fingrene unødigt. Det er bedre at trykke lidt for let end for hårdt. Det er bedre at behandle lidt længere med et let tryk end at behandle i kort tid med et meget hårdt tryk. En person med meget ømme fodzoner og som er meget syg, bør kun modtage blid zoneterapi og kun i kort tid. Hos nogle patienter er zonerne så ømme, at næsten ethvert tryk er for smertefuldt. I disse tilfælde bør du slet ikke forsøge at behandle, eftersom næsten enhver behandling let bliver til en overstimulering af zonerne - en overbehandling. Giv i stedet en let massage af fødderne, hvor du fx bruger en olie eller creme. Du masserer eller glider hen over huden uden at bearbejde zonerne. Behandlingen er så mild at næsten enhver ømhed eller smerte undgås i de første behandlinger. Overbehandling Du kan overbehandle på flere måder: 1. ved at behandle for hårdt. 2. ved at behandle for ofte. 3. ved at behandle for længe på ømme zoner. Har du på fornemmelsen, at du måske har overbehandlet, eller patienten har haft mange ømme punkter eller oplever reaktioner under behandlingen (som tyder på overbehandling), så giv meget blid og rolig massage på alle de ømme punkter, du har bearbejdet. Vær sikker på at det ikke gør ondt overhovedet. Du kan også blot holde på eller holde et let tryk på den eller de mest ømme zoner, du har masseret.

12 Øvelse 2 13 Øvelse 2: Find og massér ømme punkter Formålet med denne øvelse er at finde og massere ømme punkter. 1. Sørg for at patienten sidder eller ligger komfortabelt og på en måde, så du kan komme til, uden at du selv kommer til at spænde for meget, når du masserer. En kontorstol, der kan indstilles i højden og med hjul, er en god behandlerstol, der giver en god arbejdsstilling og bevægelighed. 2. Undersøg foden systematisk med det sigte at finde ømme punkter. Massér hele fodsålen og alle tæerne. Begynd blot fra en ende af og kom det hele igennem. Lad patienten fortælle, hvordan det føles. 3. Når du arbejder på patientens højre fod, støtter du den i eller med din venstre hånd. Du vil sikkert finde det mest naturligt, at bruge din højre tommelfinger på patientens højre fod og din venstre tommelfinger på venstre fod. Støt den øverste del af foden, når du arbejder på det øverste af fodsålen. Støt hælen, når du arbejder på det nederste område af fodsålen. 4. Når du har fundet et ømt område, går du i gang med at arbejde ømheden væk. Når du har arbejdet på et område i et stykke tid, flytter du tommelfingeren lidt og fortsætter på samme måde. Du arbejder på kryds og tværs igennem hele det ømme område. 5. Hvis patienten siger, at det føles som om du bruger en negl, så se grundigt efter, og sørg for at neglen ikke rører huden. Selv en kort negl kan give en ubehagelig stikkende smerte. I nogle tilfælde kan patienten føle det, som om du bruger neglen, når du ikke gør det. Lær blot at massere, uden at neglen rører huden. Klip dine negle endnu kortere, hvis de gør, eller skift lidt position af din tommelfinger. 6. Finder du et ømt eller smertefuldt område, skal du ikke massere på livet løs. Øv dig i at finde det tryk, som patienten føler som en behagelig ømhed eller smerte. Det skal føles rart og rigtigt for patienten. Massér kun ømme zoner blidt og i kort tid i starten (et minut eller to). Du bør ikke behandle ømme zoner under foden i mere end ca. 10 minutter i alt. Det vi tilstræber er at massere på en måde, som giver en behagelig smerte og en rar fornemmelse, som patienten siger gør ondt, men på en god måde 7. Det er muligt, at du slet ikke finder ømme punkter. Fortsæt blot og øv dig i at massere. Prøv på så mange forskellige mennesker som muligt. Du bliver snart i stand til at finde og behandle ømme zoner. Du bør træne begge dine tommelfingre op, så du efterhånden arbejder lige godt med begge hænder. Selv om du givetvis i starten blot vil være familiens zoneterapeut rygtes det måske hurtigt, at du kurerede tantens hovedpine eller lille Peters mavepine - og så er der måske pludselig en hel lille kø af venner og bekendte, der gerne vil nyde godt af din zoneterapi. Og før du ved af det, risikerer du at have så ømme fingre, at du helt må opgive at behandle for en tid. Start gradvist. Giv dine hænder og fingermuskler ro mellem behandlingerne. De skal trænes op lidt efter lidt. Lad være med at tage to patienter lige efter hinanden. Giv dig tid til at vaske hænder og slappe af ind imellem. Undgå at overanstrenge dine hænder og især dine tommelfingre. Selv om du kun øver dig, er du jo reelt i gang med at behandle dem, som du øver dig på. Det er derfor på tide, at vi gennemgår, hvad sygdom er, og hvad der kan ske under og efter en behandling.

13 14 Hvad er sygdom? Hvad er sygdom? Det er en almindelig antagelse, at en sygdom begynder, når den bryder ud. Men sædvanligvis har der været en negativ påvirkning i en længere periode før patienten mærker noget. Den egentlige årsag til sygdom er det som virker undertrykkende eller som engang, før sygdommen opstod, virkede undertrykkende på personen. Det er de faktorer, som overbelaster og svækker immunsystemet. Mange mennesker lever et liv, der indeholder så mange negative indflydelser, at energien drænes fra kroppen hurtigere end den skabes. Dette svækker kroppens evne til at udnytte næringsstoffer i føden og til at udskille affaldsstoffer 1. Fortsætter denne tilstand af svækkelse opstår sygdom. Først akutte derefter kroniske. Udskillelse af affaldsstoffer I de fleste tilfælde er sygdom den metode, som kroppen bruger til at udskille eller uskadeliggøre affaldsstoffer. Kroppen tilføres konstant visse mængder affaldsstoffer fra alkohol, tilsætningsstoffer, usunde fødevarer, forurenet luft, medicin, tobak eller alt muligt andet, der kan forurene den. Der dannes også affaldsstoffer som en naturlig følge af stofskiftet. Hvis disse affaldsstoffer ikke blev udskilt, ville kroppen til sidst dø. Normalt bliver de udskilt igennem forskellige udskillelsesorganer - tarme, lunger, nyrer, hud m.v. Egentlig udskiller kroppen hele tiden affaldsstoffer. Hver eneste udånding befrier kroppen for giftige luftarter, og der udskilles affaldsstoffer gennem hud, tunge, lever, nyrer, tarme og andre organer. Når kroppen mangler energi til at udskille affaldsstoffer, begynder de at ophobe sig. Disse ophobninger svækker kroppen yderligere og kan forårsage sygdom. Ekstraordinær udskillelse af affaldsstoffer Når affaldsstofferne ophober sig i så store mængder, at de kan forårsage skade, vil kroppen gøre en ekstra indsats for at komme af med dem. Vi kan sige, at kroppen for alvor tager kampen op imod de skadelige ophobninger af affaldsstoffer. Noget af den energi, der normalt bruges til andre funktioner, bruges nu til at udskille affaldsstoffer og reparere eventuelle skader. Det betyder, at der bl.a. bliver mindre energi til muskelarbejdet og fordøjelsen. Udrensningen har til formål at bevare hele kroppens sundhed, ikke kun at hjælpe et organ eller den del af kroppen, som giver symptomer. Ved en halsbetændelse er det ikke kun halsen, der er syg. At det gør ondt i halsen betyder ikke, at resten af kroppen er upåvirket - det betyder, at halsen (mandlerne) er det sted, hvor affaldsstoffer transporteres ud af kroppen. Når udskillelsen foregår igennem slimhinderne i lungerne, kaldes det bronkitis eller lungebetændelse. Symptomerne er forskellige, afhængig af de involverede organer, men viser blot, at kroppen er i gang med at udskille affaldsstoffer. Det vi normalt kalder sygdom er altså (i de fleste tilfælde) en kropsstartet og -kontrolleret proces, som tjener et formål. Den er nødvendig for at genoprette sundhed. 1 Vi bruger ordet affaldsstoffer af mangel på et bedre og mere dækkende ord. Med affaldsstoffer mener vi alle former for kropsfremmede substanser - inklusive giftstoffer, toxiner fra bakterier m.v.

14 Sygdommes trinvise udvikling 15 Sygdommes trinvise udvikling Alvorlige sygdomme udvikler sig fra mindre alvorlige tilstande. Undtagen ved ekstrem forgiftning eller andre ulykker er det ikke muligt først at være sund og rask og så pludselig få gigt eller en anden kronisk sygdom. Alvorlige og vedvarende sygdomme udvikler sig fra mindre alvorlige tilstande. En splinterny bil bliver ikke pludselig til et rustent vrag, men forfalder langsomt på grund af dårlig pleje og/eller almindelig aldring. Sygdomme udvikler sig ofte i følgende rækkefølge: 1. Langvarig eller intens stress. 2. Biokemiske forstyrrelser. 3. Enervation (udmattelse, svækkelse). 4. Forgiftning. 5. Akut sygdom. 6. Kroniske sygdomme. 7. Uhelbredelige skader. Det er næsten altid muligt at vende forløbet ved at ændre de levevaner og andre omstændigheder, der forårsager kroppens forfald. Vejen tilbage imod sundhed går i retning af at fjerne så mange negative og undertrykkende påvirkninger i ens liv som muligt. Og nu må vi vist hellere forklare det hele lidt grundigere! En sund og rask person kan gå ned ad bakke på følgende måde: 1. Langvarig eller intens stress Grunden til at stress kan forårsage sygdom er enkel. Kroppen forhindres i at udføre sine normale funktioner tilfredsstillende, stress-hormonerne holder kroppen i alarmberedskab og kroppen vil helt automatisk nedprioritere optagelsen af næringsstoffer og udskillelse af affaldsstoffer. Under stress er det den umiddelbare trussel - også selv om den er tilsyneladende - der får første prioritet. Påvirkningen må være stærk nok til at virke direkte undertrykkende på personen, før vi kan betragte den som årsag til sygdom. Der kan efterfølgende opstå: 2. Biokemiske forstyrrelser Kroppens kemi - samspillet imellem de forskellige hormoner og andre substanser i kroppen - har en afgørende indflydelse på kroppens tilstand. Når de kemiske stoffer, som kroppen selv producerer, dannes i for store mængder, eller ude af balance med andre stoffer, kan de forvolde adskillige problemer. Både de skadelige stoffer, som indtages (medicin, narkotika, alkohol, tobak m.v.), og de kemiske stoffer, der fremstilles af kroppen selv (fx under stress), kan forstyrre kroppens indre kemi. Også dårlig ernæring og meget andet kan forstyrre kroppens kemi. Der kan også gå koks i kemien, hvis kroppens lager eller tilførsel af vitaminer, mineraler eller andre næringsstoffer er for lille, for stor eller ude af balance. Også psykiske faktorer påvirker kroppens kemi. Forskellige følelser, holdninger og tanker påvirker hormonproduktionen (via nervesystemet), som i udpræget grad har indflydelse på kroppens funktioner. Positive følelser er med til at sikre korrekt biokemisk balance. Langvarige negative følelser medvirker derimod til biokemiske forstyrrelser, svækkelse og eventuelt sygdom. Kroppen regulerer og justerer hele tiden sin kemi og alle sine funktioner hen imod det optimale. Den arbejder konstant på at sikre optimal sundhed. Kun når biokemiske forstyrrelser er så kraftige, at kroppen ikke er i stand til at følge med - ikke kan justere sin kemi og funktioner tilbage til det normale - opstår:

15 16 Sygdommes trinvise udvikling 3. Enervation 2 Kroppens immunsystem svækkes, evnen til at fordøje og/eller optage næringsstoffer forringes, og kroppens evne til at udskille affaldsstoffer mindskes. Hvis denne tilstand ikke bedres er resultatet: 4. Forgiftning Når kroppens balance er forstyrret, og den mangler energi til at udskille affaldsstoffer, begynder de at ophobe sig. Ophobninger af affaldsstoffer i kroppen begynder at belaste den så meget, at vi kan beskrive det som en forgiftning. Efterhånden bliver ophobningen af affaldsstoffer så udpræget, at kroppen må ty til ekstraordinære forholdsregler for at komme af med affaldsstoffer. Dette kaldes: 5. Akut sygdom Når affaldsstofferne ophober sig i så store mængder, at de kan forårsage skade, vil kroppen gøre en ekstra indsats for at komme af med dem. Noget af den energi, der normalt bruges til andre funktioner, bruges nu til at udskille affaldsstoffer og reparere eventuelle skader. Det betyder, at der bl.a. bliver mindre energi til muskelarbejdet og fordøjelsen. Vi kan sige, at kroppen har taget en ekstraordinær metode i brug for at komme af med skadelige ophobninger af affaldsstoffer. Udrensningen har til formål at bevare hele kroppens sundhed, ikke kun at hjælpe et organ eller den del af kroppen, som giver symptomer. Symptomerne er forskellige afhængig af de organer, der er involveret, men det viser blot, at kroppen er i gang med at udskille affaldsstoffer. I de fleste tilfælde er sygdom blot den metode, kroppen bruger i et forsøg på at udskille eller uskadeliggøre affaldsstoffer. Vi hører at bakterier eller virus forårsager akutte sygdomme, men det er ikke tilfældet. Det er det, som gør en person modtagelig eller som fremmer lav modstandskraft, der er den egentlige årsag til sygdom. Bakterier og virus kan komplicere en sygdom, men er ikke den egentlige årsag. At bakterier er tilstede ved mange sygdomme, gør dem ikke til årsag. I mange tilfælde hjælper de kroppen med at neutralisere affaldsstoffer eller indgår på anden måde i et naturligt samarbejde med kroppens celler til fælles fordel. Biprodukter fra mikrobernes stofskifte kan i nogle tilfælde komplicere en sygdomsproces, men er heller ikke den egentlige årsag. Forkølelse, diarré, feber, influenza m.v. er alle kroppens ekstraordinære indsats for at komme af med affaldsstoffer. Akut sygdom er en ekstraordinær udskillelse af affaldsstoffer. Forhindres kroppen i at gennemføre sin udrensning, fx hvis der indtages medicin, kan der opstå: 6. Kroniske sygdomme En kronisk sygdom er en langvarig eller vedvarende sygdom. Efterhånden som affaldsstoffer begynder at ophobe sig, kan de give led- og muskelsmerter (forskellige gigtsymptomer), åreforkalkning, allergi og en lang række andre kroniske tilstande. De fleste, måske alle, kroniske sygdomme har en eller flere forkert behandlede akutte sygdomme som deres forgængere. Når sygdomme behandles forkert, udvikles de fra akutte til kroniske. Efter længere tid kan ophobede affaldsstoffer begynde at skade kroppen, de kan begynde at ødelægge dens væv. Og der kan efterhånden opstå: 2 Enervation betyder en tilstand af mindsket energi og styrke; en tilstand af svækkelse og manglende vitalitet; udmattelse.

16 Sygdommes trinvise udvikling Uoprettelige skader De kroniske sygdomme udretter efterhånden så meget skade på kroppen, at det bliver umuligt at genvinde sundheden. Her er fx de senere stadier af kræft og AIDS (hverken kræft eller AIDS 3 er dog uhelbredelige i deres tidlige faser). En sund krop er ofte i stand til at kompensere for de skader og ødelæggelser, der er sket. Fx kan stærke muskler og et godt kredsløb delvist gøre det ud for ødelagte eller nedslidte led, så vedkommende bliver fri eller næsten fri for smerter. Helbredelse Helbredelse af sygdomme vil ofte resultere i et sygdomsforløb der går den modsatte vej. En fordøjelsessygdom kan fx udvikle sig fra et maveonde (der fjernes med smertestillende midler eller antibiotika) til kronisk tyktarmskatar. Dette sygdomsforløb vil - i en vis udstrækning - gå baglæns under helbredelsen. Tyktarmskataren vil gå over i et maveonde med diarré, før helbredelsen er afsluttet. Et andet eksempel er forkølelse, der bliver til halsbetændelse, der bliver til lungebetændelse, der bliver til kronisk bronkitis. Helbredelsen ville fx få et forløb der så sådan ud : bronkitis - lungebetændelse - halsbetændelse - forkølelse - rask. Når vi stopper med at tilføre giftstoffer, genopretter eventuelle mangeltilstande, fjerner stress og undertrykkelse fra hverdagen - og på anden måde forbedrer vore livsbetingelser - vil livskraften i organismen være i stand til at helbrede de fleste sygdomme. Mange kroniske og uhelbredelige sygdomme kan helbredes, når vi tilvejebringer de rette betingelser for kroppens selvhelbredende evner. Når skaderne ikke kan udbedres, kan den ødelæggende udvikling i det mindste stoppes, og den generelle sundhed forbedres. 3 Du har givetvis hørt, at AIDS kun opstår efter smitte med en virus (HIV). Men en af de mest fremtrædende virus- og AIDS-forskere, Professor Peter Duesberg, har dokumenteret, at det er en speciel livsstil, hvor kroppen belastes og forgiftes i alvorlig grad, der forårsager AIDS. Sammen med andre fremtrædende læger og forskere har Peter Duesberg udgivet forskellige uddybende materialer om emnet. Bl.a. bogen: Inventing the AIDS virus (Interesserede kan finde mere om Professor Duesberg og hans arbejde på Internettet på

17 18 På vej mod sundhed På vej mod sundhed Vejen til helbredelse eller øget sundhed går i retning af: 1. at fjerne de undertrykkende omstændigheder, som afkræfter og svækker personen. 2. at indføre positive ændringer, der genopbygger livslyst og -energi. Reaktioner Når du masserer reflekspunkter, forbedres blodcirkulationen og nervekommunikationen. Dermed øges kroppens evne til at udskille affaldsstoffer. Og som jeg beskrev i sidste kapitel er udskillelse af affaldsstoffer en vigtig del af helbredelsesprocessen. Denne forøgede udskillelse kan fortsætte i flere dage efter behandlingen. Reaktioner kan opstå efter den første behandling eller først efter flere behandlinger. Patienten kan opleve, at urinen lugter eller lugter stærkere. Den får eventuelt også en anden farve 4. Afføringen kan eventuel ændre sig og fx blive ildelugtende og tyndere. Sveden kan ændre lugt. Udsondringer kan øges gennem næse og svælg. Og der kan opstå mange andre symptomer. Nogle af de almindelige reaktioner efter zoneterapi er træthed eller mathed efterfulgt af en dybere søvn. Patienten vil som regel føle sig afslappet og godt tilpas efter en behandling, men så eventuelt føle sig lidt skidt tilpas et par timer senere. Ubehagelige symptomer kan ryste troen på zoneterapi, de nye kostvaner eller den nye livsstil hos selv den mest begejstrede. Dog kan de fleste mennesker klare at stå noget igennem, hvis de ved, at belønningen kommer senere, men det er 4 Hvis patienten i forbindelse med behandlingen indtager B2-vitaminer (riboflavin) eller B-complex vitaminer, der indeholder B2-vitaminer, der væsenlig overskrider den normalt anvendte mængde på nogle få milligram, kan urinen få en gullig farve. Dette er helt uskadeligt og er ikke et tegn på udskillelse af affaldsstoffer. vigtigt at forstå, hvorfor man i en periode kan få det dårligere. I modsætning til de kortvarige, ubehagelige symptomer - fx hovedpine, træthed osv. - er det værd at vente på de længerevarende virkninger, der gradvist begynder at vise sig: øget vitalitet, øget velbefindende osv. Reaktioner efter ændrede kost- og levevaner Mange mennesker vil også føle sig dårligere tilpas i en periode, efter de har indført store forbedringer i deres kost- og levevaner! Dette skyldes på samme måde, at kroppen nu får mulighed for at udskille ophobede affaldsstoffer, og derved bliver sundere. En anden årsag kan være, at ændrede kostvaner stiller andre fordøjelseskrav, og kroppen derfor kan behøve tid til at justere fordøjelsesprocessen efter den nye kost. Udrensning af affaldsstoffer gør kroppen sundere Givet muligheden for det, vil kroppen begynde at udskille ophobede affaldsstoffer. Udrensning af affaldsstoffer er med til at opbygge en sundere krop, også selv om det giver ubehagelige symptomer. Det er nærliggende at tro, at det er zoneterapi, kosten eller de ændrede levevaner, som er årsag til symptomerne, og nogle patienter mister modet. De tror, at der er noget galt med kosten eller andre ting, de gør, men symptomerne skyldes udskillelse af affaldsstoffer fra kroppen og efterfølges altid af et bedre helbred. Nogle vil beklage sig: Hvorfor har jeg det så dårligt, når jeg nu forsøger at leve sundt? Og alt for mange mister tålmodigheden og vender tilbage til deres gamle vaner. Dette er en anden grund til at give regelmæssig zoneterapi. Det giver mulighed for at forklare og opmuntre under massagen. Det hjælper patienten med at indføre en sundere kost og livsstil, og holde modet oppe. Symptomerne på udrensning er forskellige fra person til person. Jo svagere eller mere forgiftet en person er, jo mere sandsynligt er det, at der vil forekomme ubehagelige udrenselsessymptomer.

18 På vej mod sundhed 19 Tidligere sygdomme Tidligere sygdomme, som blev undertrykt med medicin eller lignende kan dukke op igen efter nogle behandlinger - men heldigvis kun midlertidigt og kortvarigt. Det er let at få den idé, at man har fået det dårligere i stedet for bedre, når dette forekommer, men det er naturligvis ikke korrekt. Kroppen har fået ekstra energi til at klare resterne af tidligere sygdomme, som aldrig helt blev håndteret. Specifikke symptomer Det er som sagt sandsynligt, at patienten vil opleve et eller flere ubehagelige symptomer. Disse symptomer bør under ingen omstændigheder undertrykkes med medicin eller stimulanser. Moderat motion, rigelig søvn og hvile, solskin, frisk luft o.l. vil hjælpe med at afgifte kroppen og lindre på disse midlertidige ubehag. Træthed I den indledende helbredsfase, vil energien i de ydre dele af kroppen, dvs. muskler, hud og lignende, flytte sig til de vitale indre organer og begynde at genopbygge, reparere skader m.v. Denne omdirigering af energi giver en følelse af mindre energi i musklerne, som vi automatisk tyder som svaghed. Faktisk er der mere energi og styrke til rådighed, men det meste bliver brugt til at genopbygge de vigtigste organer, og mindre er til rådighed for muskulært arbejde. I disse perioder øges behovet for søvn, og det er især vigtigt at hvile og sove tilstrækkeligt. Det værste patienten kan gøre i denne situation er at bekæmpe trætheden med stimulanser. Hovedpine Hovedpine kan være forårsaget af en forgiftning. Mængden af giftstoffer i kroppen er øget så hurtigt, at de cirkulerer i blodstrømmen og forårsager irritation af hjerne og nerver. Anvend ikke hovedpinetabletter eller andre smertestillende midler. Det kan eventuelt give nogen lindring, hvis du lægger dig ned med en kold, fugtig klud over øjnene og panden. Maveforstyrrelser og diarré Når maden ikke bliver ordentligt fordøjet, vil den hurtigt passere igennem kroppen, og give diarré. Ved diarré og andre maveforstyrrelser er det bedst at ophøre med al indtagelse af mad, indtil det går bedre. En ny kost kan forårsage midlertidig forstoppelse. En hurtig travetur på et par kilometer vil hjælpe på dette problem. At spise tilstrækkelige mængder frugt og grønt - som har et naturligt højt indhold af væske og fiber - vil til sidst klare problemet for altid. Vægttab Vægttab er helt normalt, når kosten forbedres. Overvægtige er henrykte over denne sidegevinst, men normalvægtige eller lettere overvægtige kan blive alarmeret, hvis de taber sig meget. Der er ingen grund til at blive forskrækket. En del af vægttabet er måske blot tab af væske, når salt ikke længere er en del af kosten, og måske udskilles der også en del gammel afføring fra tyktarmen. Alt dette er ubrugelig vægt, som det kun er godt at komme af med. Motion for muskelvækst, som fx vægttræning, vil hjælpe med at genopbygge kroppen med muskelvæv. Statistikker viser i øvrigt, at mennesker, som vejer lidt under den såkaldte normalvægt, lever længere og har færre sygedage. Udrensningen er kuren Din nuværende sundhedstilstand er et resultat af mange års kost- og levevaner, og det er ikke rimeligt at forvente, at kroppen pludselig ændrer sig i løbet af kort tid. Kroppen stræber konstant efter en højere grad af sundhed, og den vil arbejde på at fjerne ophobede affalds- og giftstoffer fra organer og celler, så snart den får mulighed for det. Derfor kan rensningssymptomer opstå nu og da, også efter at man har opnået en høj grad af sundhed. Symptomerne vil dog efterhånden blive meget mildere og af kortere varighed.

19 20 På vej mod sundhed Forsøg ikke at stoppe de symptomer, der opstår under udrensningen - hverken med medicin eller terapi. Der er ingenting at kurere, udrensningen er kuren! Symptomerne vil ophøre, når de ikke længere er nødvendige, altså når arbejdet er udført. Hvis krisen fortsætter, eller der opstår meget kraftige symptomer og ubehag, kan det blive nødvendigt at gå lidt roligere til værks. Kroppen skal have den tid, den behøver for at skille sig af med ophobede affaldsstoffer, og reparere skader. Hvis reaktionerne er for kraftige er løsningen at give mildere zoneterapi, og få patienten til at forbedre kost- og levevaner i et mere moderat tempo. Hvor gode resultaterne bliver efter zoneterapi og ændrede vaner afhænger helt af, om kroppen får lov til at udføre sit reparations- og udskillelsesarbejde, eller om dette arbejde hindres. Udrensningen gør nøjagtigt det modsatte af, hvad moderne medicin gør. Medicin undertrykker sygdomme og symptomer, og kan presse sygdommene dybere ind i kroppen, eller gøre dem mindre iøjnefaldende, men også mere vedvarende. Derved får medicinen os til at tro, at vi har fået det bedre - og det føles sådan. Men kroppen er i en dårligere tilstand, end før medicinen blev indtaget. Hvis du ikke er sikker på, om patientens symptomer er reaktioner på din behandling eller symptomer på en sygdom, bør du sende patienten til undersøgelse hos lægen. De ubehagelige symptomer kan stamme fra andet end en udrensning. Hos allergikere kan symptomerne fx være en allergisk reaktion overfor nye fødevarer. Hvad du bør gøre Det er afgørende vigtigt for opnåelsen af de forventede resultater, at du ved, hvad der bør gøres i de perioder, hvor kroppen udskiller ekstraordinære mængder affaldsstoffer. Du bør normalt ikke behandle, så længe patienten oplever reaktioner. Kroppen skal have fred og ro til at udskille affaldsstoffer og blive sundere. Der kan dog være undtagelser, men hvis du behandler, bør du kun give meget mild massage på ømme punkter. I perioder, hvor patienten føler sig forgiftet, er meget træt eller oplever andre symptomer på en ekstraordinær udrensning af affaldsstoffer, bør han: 1. Hvile eller tage en lur, når trætheden melder sig. Jo mere patienten hviler og sover, når symptomerne er tilstede, desto mildere vil de blive, og desto hurtigere forsvinder de igen. 2. Holde sig til de sundeste fødevarer (frugt og grønt). 3. Drikke rigeligt rent vand. 4. Så vidt muligt undgå stress og alvorlige bekymringer. I nogle tilfælde er det en stor fordel (og i sjældne tilfælde nødvendigt) at gennemføre en faste. Faste er en hvileperiode, hvor der kun drikkes vand og eventuelt friske safter. En faste bør under ingen omstændigheder påbegyndes, før patienten har en god forståelse for, hvordan den gennemføres korrekt. Hvor længe du bør behandle Hos en uddannet zoneterapeut tager en behandling fra ca. 20 min. til en lille time. Generelt set er det bedre at behandle i kortere tid og lidt oftere, fremfor at køre på i meget lang tid ad gangen. En meget sart eller ømfindtlig patient behandles i kortere tid, end den mere robuste type, som stort set ikke har ømme zoner. Hvis du er i tvivl så giv flere korte fremfor færre langvarige behandlinger. Jeg behandler sjældent mere end min per gang. Men i starten, hvor du nok ikke finder alt for mange ømme zoner, kan du sagtens behandle i op til en times tid. Ingham fandt frem til, at en passende varighed af behandlingen for de fleste patienter er højst tyve, tredive minutter fordelt ligeligt mellem begge fødders forskellige ømme punkter. Men hun skrev også, at man med træning i hurtigt at finde reflekspunkter kan gennemføre massagen tilfredsstillende på den halve tid.

20 På vej mod sundhed 21 Hvor ofte du bør behandle Hvor ofte du kan og bør behandle, afhænger i stor udstrækning af patientens tilstand. 1-3 gange om ugen er normalt. Så længe patienten ikke oplever ubehagelige udrensningssymptomer, kan du i princippet behandle lige så ofte, du har lyst. Resultaterne af dine anstrengelser begynder måske først at vise sig efter adskillige behandlinger. Vær tålmodig - det skal nok komme. Fortvivl ikke, hvis du får en patient, som slet ikke bemærker nogen bedring selv efter mange behandlinger. For det første kan zoneterapi ikke hjælpe alle og for det andet kan det i nogle tilfælde tage helt op til behandlinger, før patienten oplever nævneværdig forbedring. Hvornår slutter behandlingen Når du er er færdig med at behandle, bør fødderne være mindre ømme, end da du begyndte. Og patienten bør føle sig godt tilpas. Det er ikke ualmindeligt, at der opstår en bedring allerede efter den første eller de første behandlinger. I sjældne tilfælde opstår der pludselig og uventet forbedring under selve behandlingen. Hvis dette er en væsentlig forbedring, eller hvis patienten udtrykker forbavselse og glæde, er det tid at stoppe. Fortsætter du med at behandle, risikerer du at overbehandle. Du bør i det mindste ikke fortsætte behandling på det refleksområde, der resulterede i den pludselige forbedring. Du afslutter, så snart den intensive vævssmerte er aftaget. Når det sker, er formålet med den enkelte behandling opnået. Hvile efter behandlingen Efter behandling bør patienten hvile - fx min med et tæppe over sig. Denne hvileperiode efter behandlingen er vigtig, og hvis patienten falder i søvn er det kun udmærket. Lad være med at vække patienten. Der er flere grunde til, at dette er en meget vigtig del af behandlingen: 1. Patienter er lige fra lidt mat til utrolig træt efter en behandling. Det er kroppens signal om at slappe af og hvile. 2. Kroppen skal have ro til at samle og udskille de affaldsstoffer, som behandlingen har frigjort i kroppen. Nogle patienter sover endda i flere timer efter en behandling. Fortæl patienten, at de skal give sig selv lov og tid til at hvile/sove efter behandlingen. Det spontane velvære, patienten ofte oplever lige efter behandlingen, bliver som regel snart erstattet af mathed eller træthed - og derefter eventuelt af ubehagelige udrensningssymptomer. Sker dette er det kun udmærket. Du er på rette vej, og din patient vil snart opleve forbedring. Diagnoser Brug ikke zoneterapi til at stille diagnoser. Du hverken kan eller bør stille en diagnose ud fra ømme zoner alene. Når du under behandlingen finder et ømt punkt, betyder det ikke nødvendigvis, at det pågældende organ er sygt. En øm leverzone betyder ikke, at personen har en syg lever. Det betyder måske, at leveren er belastet eller at musklerne i området eller andre zoner, der overlapper leverzonen, er belastede, eller måske at energierne til leveren er svækket. Der er en lang række muligheder. Der er flere vigtige grunde til, at du ikke kan diagnosticere med zoneterapi: 1. Mange organer, kirtler og områder af kroppen overlapper hinanden, så det er let at tage fejl. 2. Zonerne ligger ikke præcist de samme steder hos alle mennesker. 3. Ømme eller belastede zoner optager et større område på foden, end ikke belastede zoner. Du kan altså let komme til at fejldiagnosticere, da det i virkeligheden kunne være en nærliggende zone, der blot har bredt sig lidt. 4. Der er forskel på hvor de forskellige skoler i zoneterapi placerer zonerne! Der er også forskel fra land til land. Der er med andre ord ikke enighed om, hvor alle zonerne er placeret. Det eneste der er enighed om er, at korrekt massage af ømme zoner under foden, hjælper patienterne til at få det bedre eller blive raske. Patienter spørger ofte hvad er det for et organ? eller hvad er det for en zone? eller hvad betyder det, når jeg er øm der? Forkerte eller tvivlsomme diagnoser hos zoneterapeuter (og andre behandlere) har givet grobund

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Vejledning i udmalkning

Vejledning i udmalkning Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give

Læs mere

AquaMama. Vandtræning for gravide

AquaMama. Vandtræning for gravide AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning Patientvejledning Træningsprogram - bækkenbund Blære- og bækkenbunds træning Bækkenbunden er den muskelgruppe der lukker bækkenet nedadtil. Mandens bækkenbund er mindre end kvindens, da mandens bækken

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Kom godt fra start. Din ultimative guide til sikker og effektiv efterfødselstræning. E-guide 1 Uge 0-12 efter fødslen

Kom godt fra start. Din ultimative guide til sikker og effektiv efterfødselstræning. E-guide 1 Uge 0-12 efter fødslen Kom godt fra start Din ultimative guide til sikker og effektiv efterfødselstræning E-guide 1 Uge 0-12 efter fødslen En e-publikation af Thora Bjørn-Kristensen Med babyskridt til topform Velkommen til Superfit

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere