Miljø og sundhed BICHEL-UDVALGET. Rapport fra underudvalget om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø og sundhed BICHEL-UDVALGET. Rapport fra underudvalget om"

Transkript

1 Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen BICHEL-UDVALGET Rapport fra underudvalget om Miljø og sundhed

2

3 Rapport fra Underudvalget for Miljø og Sundhed 12. marts 1999 HLø/bns

4 Forord Underudvalget for Miljø og Sundhed, der er en del af Bichel-udvalget, blev nedsat efteråret 1997 for at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen. Denne rapport er et resultat af disse vurderinger og er én af fem faglige baggrundsrapporter, der danner grundlaget for Bichel-udvalgets endelige rapport til miljø- og energiministeren. De andre baggrundsrapporter om afvikling af pesticidanvendelse omfatter: konsekvenserne for jordbrugsdyrkning, konsekvenserne for samfundsøkonomien og beskæftigelsen og endelig de juridiske muligheder for at gennemføre en afvikling af pesticidanvendelsen. Den sidste omfatter en vurdering af de samlede konsekvenser af en total omlægning til økologisk jordbrug. Det er første gang, der i Danmark og formentlig også på verdensplan er gennemført en så omfattende, tværfaglig analyse af konsekvenserne ved en afvikling af pesticidanvendelsen og en total økologisk omlægning. Underudvalget om miljø og sundhed har konstateret en lang række sundheds- og miljømæssige effekter af pesticider, der nu er forbudte. Udvalget har på baggrund af dette også konstateret, at vor viden om effekter hele tiden udvides, så de stoffer, vi på nuværende tidspunkt anser for sikre, i fremtiden måske vil blive vurderet anderledes. De hidtidige erfaringer bekræfter således at pesticider kun bør anvendes under udvisning af stor forsigtighed. Der er i øvrigt konstateret en række effekter af pesticidanvendelsen på såvel det terrestriske som det akvatiske miljø, mens der ikke er konstateret sundhedsmæssige effekter på befolkningen som helhed af de pesticider, der er godkendt på nuværende tidspunkt. Der er afdækket en række huller i vor viden, der gør det vanskeligt at beregne konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen. Underudvalget har derfor måttet afgrænse de egentlige konsekvensberegninger til det fåtal effekter, hvor der er tilstrækkeligt med baggrundsinformation. Underudvalget har også vurderet, hvordan miljø og sundhed yderligere kan beskyttes og har i den forbindelse peget på forskellige indsatsområder. Underudvalget har baseret sin rapport på en række konsulentrapporter. Både konsulenter, medlemmer af underudvalget og sekretariatet har ydet en stor indsats i forbindelse med rapportens tilblivelse, hvorfor der skal bringes en stor tak til alle der har medvirket. Henrik Sandbech Formand for Underudvalget for Miljø og Sundhed 2

5 1 INDLEDNING 7 2 UNDERUDVALGETS KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING Underudvalgets kommissorium og scenarier for pesticidafvikling Underudvalgets sammensætning 8 3 UNDERUDVALGETS ARBEJDSFORM 10 4 FOREKOMST AF PESTICIDER I MILJØET Pesticider i grundvand Konklusioner Forekomst af pesticider i vandløb Konklusioner Pesticider i søer og vandhuller Konklusioner Pesticider i dræn- og jordvand Konklusioner Pesticider i regnvand Konklusioner Eksponeringsveje Overfladisk afstrømning Konklusioner Afdrift Konklusioner Fordampning Konklusioner Nedbrydning og udvaskning af pesticider Konklusioner Forurening fra fylde- og vaskepladser Konklusioner Underudvalgets konklusioner og anbefalinger 52 5 MILJØEFFEKTER Effekt af pesticider på faunaen i dyrkede og udyrkede terrestriske økosystemer Konklusioner Effekt på floraen i dyrkede og udyrkede terrestriske økosystemer Konklusioner Effekter på flora og fauna i vandløb, søer og kystnære farvande Konklusioner Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende miljøeffekter 79 6 EKSPONERING AF MENNESKER SAMT SUNDHEDSEFFEKTER 83 3

6 6.1 Eksponering og effekter på beskæftigede i jordbruget Indledning Ulykker og skader Arbejdsbetingede forhold ved henholdsvis pesticider og mekaniske metoder Risiko for kræft Andre effekter Konklusioner Eksponering og effekter på befolkningen Anvendelse og risikogrupper Risikopopulation og individuel sårbarhed Eksponering af befolkningen Beregninger af befolkningens indtagelse af pesticider Bestemmelse af pesticiders effekter på befolkningen Langtidseffekter af lavdosis-eksponering Konklusioner Forgiftninger på grund af pesticider Konklusioner Underudvalgets konklusioner og anbefalinger Underudvalgets anbefalinger HJÆLPESTOFFER OG ANDRE KEMISKE STOFFER, HERUNDER NATURLIGT FOREKOMMENDE STOFFER I LANDBRUGET Hjælpestoffer i bekæmpelsesmidler Proportionalitet: den kemiske påvirkning i jordbruget Kemiske stoffer i jordbruget Kemiske stoffer i fødevarer Naturstoffer Underudvalgets konklusioner og anbefalinger IDENTIFIKATION AF MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE PESTICIDER, SAMT OPERATIONALISERING AF FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET Rangordning af miljø- og sundhedsskadelige pesticider Risiko for grundvandsforurening Effekter på miljøet Effekter på sundheden Underudvalgets konklusioner og anbefalinger Forsigtighed og risiko Tilgange til forsigtighedsprincippet Grundvand og drikkevand som case Underudvalgets konklusioner og anbefalinger MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIG VURDERING AF ALTERNATIVE ELLER NYE METODER TIL UKRUDTSBEKÆMPELSE OG KONTROL AF SKADEVOLDERE Indledning 159

7 9.2 Ukrudtsbekæmpelse Sygdomsbekæmpelse Skadedyrsbekæmpelse Anvendelse af genmodificerede afgrøder i jordbrugserhvervet Sprøjtetekniske muligheder for at reducere afdrift ved sprøjtning Mindsket forurening under rengøring og påfyldning af sprøjter Samspil mellem pesticider, herunder vækstreguleringsmidler, og produktion af toksiner Konklusioner Mineralisering i jorden og andre miljøeffekter ved øget jordbearbejdningsindsats i forbindelse med undladelse af pesticidanvendelse Ændringer i energiforbrug og emission af drivhusgasser ved undladelse af pesticidanvendelse Konklusion Nye pesticider Konklusioner MODELBEREGNINGER AF KONSEKVENSERNE AF MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIGE SCENARIER FOR UDFASNING AF PESTICIDER Beskrivelse af scenarierne Forurening og eksponering af forskellige medier Pesticider i grundvand Pesticider i jord, overfladevand og atmosfæren Miljøeffekter Faunaen i dyrkede og udyrkede terrestriske økosystemer Floraen i dyrkede og udyrkede terrestriske økosystemer Det akvatiske miljø Eksponering af mennesker Eksponering og effekter på sprøjteføreren Scenarier for befolkningens indtagelse af pesticider UNDERUDVALGETS SAMMENDRAG MED KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Indledning og kommissorium Pesticiders forekomst i miljøet Pesticiders effekter i miljøet Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende arbejdsmiljøet Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende sundheden 210 5

8 11.6 Underudvalgets konklusioner og anbefaling om forsigtighedsprincippet Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende rangordning Underudvalgets konklusioner om energiforbruget, emissionen af drivhusgasser og næringsstofudvaskningen Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende proportionalitet LITTERATUR 219 Bilag Bilag

9 1 Indledning Folketinget vedtog den 15. maj 1997 en motiveret dagsorden som opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg med uafhængig sagkundskab, som bl.a. skal foretage en vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidforbruget inden for jordbrugserhvervene, herunder skal alternative muligheder for bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr og ukrudt i jordbrugserhvervet belyses. Ved vurderingen skal produktionsmæssige, økonomiske, juridiske, sundhedsmæssige beskæftigelsesmæssige og miljømæssige konsekvenser belyses. Underudvalget har desuden i forlængelse af sit kommissorium (se kapitel 2) behandlet spørgsmål vedrørende forsigtighedsprincippet (se kapitel 8) og proportionalitet mellem pesticidbelastningen og belastningen fra andre kemiske påvirkninger i jordbruget (se kapitel 7). Resultatet af udvalgsarbejdet skal indgå i det kommende arbejde med en ny pesticidhandlingsplan. Miljøministeren har ved kommissoriet af 4. juli 1998 bestemt, at der nedsættes et hovedudvalg med sagkyndige medlemmer fra forskningsverdenen, jordbrugserhvervene, de grønne organisationer, forbrugerorganisationer, fødevare- og agrokemisk industri, fagbevægelsen og de relevante ministerier. Medlemmerne skal dække fagområderne jordbrugsproduktion, økonomi, jura, beskæftigelse, sundhed, miljø og økologi. Der nedsættes herudover 4 faglige underudvalg, som udarbejder faglige baggrundsrapporter til brug for hovedudvalgets endelige afrapportering. Hovedudvalget har til opgave dels at koordinere og diskutere underudvalgenes arbejde, dels at udarbejde den endelige rapport til ministeren. De faglige underudvalg skal dække følgende områder: 1. Jordbrugsdyrkning 2. Produktion, økonomi og beskæftigelse 3. Miljø og sundhed 4. Lovgivning Underudvalgene skal som reference for arbejdet anvende såvel den driftsøkonomisk optimale som den hidtidige produktion i jordbrugserhvervene, der omfatter landbrug, gartneri og skovbrug, for så vidt angår produktionsmæssige, økonomiske, juridiske, sundhedsmæssige, beskæftigelsesmæssige og miljømæssige konsekvenser. Underudvalgene skal i deres arbejde vurdere scenarier for total og delvis udfasning af pesticiderne. Underudvalgene skal i deres arbejde indrage de aktiviteter, der på nuværende tidspunkt findes vedrørende omlægning af jordbruget til økologisk jordbrug. 7

10 2 Underudvalgets kommissorium og sammensætning 2.1 Underudvalgets kommissorium og scenarier for pesticidafvikling Kommissoriet specificerede at Underudvalget om miljø og sundhed på basis af de ovennævnte dyrkningssystemer, under vurderingen af de miljømæssige konsekvenser af en total eller delvis udfasning af pesticiderne, skal inddrage effekterne på grundvand som ressource for befolkningen og naturen, overfladevand som ressource for flora og fauna, samt de terrestriske økosystemer i jordbrug og skovbrug som ressource for flora og fauna. Underudvalget skal under vurderingen af de sundhedsmæssige konsekvenser inddrage effekterne på brugerne ved anvendelse af pesticider og ved anvendelsen af de foreslåede dyrkningssystemer. Derimod indgår en vurdering af de sundheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med den industrielle produktion af pesticider ikke i Underudvalgets arbejde. Underudvalget skal i deres arbejde vurdere følgende scenarier i forhold til Nudriften: Total udfasning af pesticiderne (Nulscenariet). Dette scenario beskrives som en referencesituation, hvor de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af den totale udfasning sammenlignes med den nuværende situation. Alene anvendelse af pesticider for karantæneskadegørere (Nulplusscenariet). I dette scenario anvendes pesticider af hensyn til overholdelsen af specifikke renhedskrav eller bekæmpelse af skadegørere, som findes defineret i bekendtgørelser fra Plantedirektoratet. Anvendelse af pesticider i afgrøder med store tab (Plusscenariet). I dette scenario anvendes pesticider alene til afgrænsede områder, hvor store udbyttemæssige tab forventes, eller hvor en produktion af specifikke afgrøder ikke vil kunne opretholdes. Desuden omfattes Nulplusscenariets områder. Nedsættelse af pesticidforbruget til et niveau uden afgrødetab (Plusplusscenariet). I dette scenario anvendes alle tilgængelige landbrugstekniske metoder, som reducerer anvendelsen af pesticider uden væsentlige økonomiske tab. Scenariet omfatter Nul-plus- og Plusscenariets områder og er bl.a. baseret på princippet om integreret bekæmpelse. 2.2 Underudvalgets sammensætning Underudvalget havde følgende medlemmer: 8

11 Formand Medlemmer Direktør Henrik Sandbech, Danmarks Miljøundersøgelser Professor Poul Bjerregård. Odense Universitet Forskningschef Hans Løkke, Danmarks Miljøundersøgelser Dr. Agro. Arne Helweg, Danmarks JordbrugsForskning Statsgeolog Erik Thomsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser Institutchef Ib Knudsen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet Dyrlæge Ole Ladefoged, Veterinær- og Fødevaredirektoratet Afd. forstander Lars Ovesen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet Professor Finn Bro-Rasmussen, Danmarks Tekniske Universitet Lektor Ib Johnsen, Botanisk Institut, Økologisk Afdeling, Københavns Universitet Læge Peter Jantzen, Sundhedsstyrelsen (udtrådt januar 1998) Afdelingslæge Elle Laursen, Sundhedsstyrelsen (indtrådt januar 1998) Fuldmægtig Sonja Plough Jensen, Direktoratet for Arbejdstilsynet (udtrådt januar 1998) Specialkonsulent Kjeld Mann Nielsen, Arbejdstilsynet (indtrådt januar 1998, udtrådt december 1998) Specialkonsulent Bent Horn Andersen, Arbejdstilsynet (indtrådt december 1998). Herudover har cand. scient. Claus Vangsgård fra Danske Vandværkers Forening deltaget i nogle af Underudvalgets møder. Sekretariatet har bestået af lic. agro. Kaj Juhl Madsen, Miljøstyrelsen, seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning og afdelingsleder Anne Marie Linderstrøm, Miljøstyrelsen. Underudvalgsrapporten er redigeret af forskningschef Hans Løkke, Danmarks Miljøundersøgelser og layout og rapportskrivning er udført af kontorfuldmægtig Birgit Nygaard Sørensen, Danmarks Miljøundersøgelser. 9

12 3 Underudvalgets arbejdsform Med henblik på at vurdere konsekvenserne af en hel eller delvis afvikling af pesticiderne har underudvalget indledningsvis foretaget en indsamling af den eksisterende viden om de kendte miljø- og sundhedsmæssige effekter af pesticidanvendelsen, idet denne viden vil udgøre referencerammen for vurdering af de forskellige dyrkningssystemer opstillet af Underudvalget for jordbrugsdyrkning. Definition af pesticider Underudvalget har anvendt den definition af pesticider, der er foreslået af underudvalget om lovgivning. Definitionen gengives her til orientering. I det følgende anvendes udtrykkene pesticider, plantebeskyttelsesmidler og aktivstoffer hyppigt. Der er derfor behov for en nærmere forklaring af disse og enkelte andre ord. Pesticider (som ofte også kaldes bekæmpelsesmidler) er et overbegreb eller en samlebetegnelse for plantebeskyttelsesmidler og biocider. Plantebeskyttelsesmidler (eller sprøjtemidler) er de midler, som i jordbrugserhvervene (landbrug, skovbrug og gartnerier, gartnerier og frugtavl) anvendes til bekæmpelse af ukrudt, skadedyr eller svampeangreb eller til at regulere væksten (bl.a. stråforkortning). Plantebeskyttelsesmidler kan også - for så vidt det er lovligt - anvendes i private haver. og lignende, herunder udyrkede og offentlige arealer. Biocider er bl.a. træbeskyttelsesmidler, rottemidler og midler til bekæmpelse af slim i papirproduktion m.v. Et pesticid består af et eller flere aktivstoffer og en række hjælpestoffer. Aktivstoffet er det stof, der specifikt retter sig mod skadegørere m.v. Hjælpestofferne er stoffer, der tilsættes for at forbedre den tilsigtede virkning. Underudvalget har noteret, at drikkevandsudvalget, der blev nedsat af Miljøstyrelsen i marts 1996, afrapporterede den 17. december Af denne afrapportering fremgår, at drikkevandsudvalget har gennemgået den nuværende regulering af bekæmpelsesmidler samt risikoen for forurening af drikkevand med pesticider. Underudvalget om miljø og sundhed har, hvor det er relevant, støttet sig til denne afrapportering. Underudvalget har på baggrund af den eksisterende viden vurderet vor generelle videnniveau og herunder, hvordan eventuelt manglende viden påvirker mulighederne for at vurdere konsekvenserne af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen. Underudvalget har ligeledes efter anmodning fra hovedudvalget vurderet, om det vil være muligt at identificere de mest miljø- og sundhedsskadelige af de pesticider, der er godkendt i dag. I den forbindelse har underudvalget vurderet, hvordan forsigtighedsprincippet kan operationaliseres for så vidt angår pesticiderne, samt vurderet pesticidproblematikken proportionalt med anvendelsen af andre kemiske stoffer i landbruget. 10

13 Underudvalget har i dets arbejde ikke foretaget en systematisk vurdering af den nuværende godkendelsesordning, idet dette ligger uden for dels underudvalgets kommissorium, dels er foretaget vedrørende grundvandsbeskyttelsen ved en international ekspertvurdering foråret og sommeren Underudvalget henviser i øvrigt til en kortfattet gennemgang i bilag 1 af de datakrav, der stilles til godkendelsen af pesticider, samt til bilag 2 vedrørende de overordnede retningslinier for risikovurdering af miljøeffekter og klassifikation for sundhedseffekter. Liste over konsulentrapporter Fund af pesticider i grundvandet. Walter Brüsch, Bo Lindhardt, Martin Hansen, GEUS Eksponering og effekt af pesticider på skadevoldende insekter i dyrkede og terrestriske økosystemer. Lars Monrad Hansen, DJF Effekter på flora i dyrkede og udyrkede økosystemer. Gösta Kjellsson, DMU, Kathrine Hauge Madsen, KVL Fund af pesticider i nedbør, nedbørsbidrag til jord og grundvand samt internationalt bidrag til pesticidbelastningen. Gitte Felding, DJF Fund af pesticider i dræn- og jordvand. Niels Henrik Spliid, DJF Reduktionspotentiale på fylde- og vaskepladser. Niels Henrik Spliid, DJF Eksponering og effekter af pesticidanvendelsen på nyttefauna og den øvrige lavere og højere fauna i agerlandet. Niels Elmegård, DMU Pesticider i jord. Inge S. Fomsgaard, DJF Effekter på flora og fauna i ferskvand. Nikolaj Friberg, DMU Fund af pesticider i vandløb og søer, samt overfladiske afstrømning. Betty Bügel Mogensen, DMU Indtagelse af pesticider gennem kosten. Arne Büchert, VFD Pesticiders effekt på folkesundheden. Lars Rauff Skadhauge, Sundhedsstyrelsen, Vurdering/beskrivelse af arbejdsmiljøkonsekvenser af en afvikling af pesticidforbruget inden for jordbrugserhvervene. Karen Gertrud Bjørn, BST Storkøbenhavn, Leif Rothmann, BST Fyn Samspil mellem pesticider og produktion af toxiner i fødevarer. Susanne Elmholt, DJF Input vedrørende: Nitratudvaskning ved forskellig jordbearbejdning. Elly Møller Hansen, Jørgen Djurhuus, DJF Ændring i forbrug af fossil energi ved omlægning til pesticidfrit landbrug. Tommy Dalgaard Syntese af de kendte effekter af pesticider på agro-økosystemets organismer samt modellering af effekter på agerlandets fuglebestande ved hel eller delvis udfasning af pesticider. Bo Svenning Petersen, Flemming Pagh Jensen, Ornis Consult Pesticidscenarier: Effekter på den lavere fauna. Niels Elmegård, Jørgen A. Axelsen, DMU 11

14 Vurdering af miljøpåvirkningen som følge af pesticidanvendelsen i det private skovbrug. Morten Strandberg, DMU Belysning af pesticiders påvirkning af det akvatiske miljø ved forskellige behandlingshyppigheder. Flemming Møhlenberg, Kim Gustavson, VKI Teknisk baggrundsrapport om identifikation af de mest miljø- og sundhedsskadelige af de på nuværende tidspunkt godkendte pesticider. Bo Lindhardt, GEUS, Peter B Sørensen, DMU, Niels Elmegård, DMU, Inge S. Fomsgård, DJF, Else Nielsen, VFD, Jim Hart, VFD, Lene Gravesen, MST, Lerke Ambo Nielsen, MST, Lene Lorenzen, MST, Kaj Juhl Madsen, MST. Liste over indkomne bemærkninger fra personer/institutioner, der ikke er medlem af udvalget Novartis, Ole Jensen: Midtvejskonferencen i Bichel-udvalget. Novartis, Mads Kristensen. Kommentarer, spørgsmål til pesticidudvalget. Bayer, Frank Rothweiler, Opfølgning på midtvejskonferencen i Bichel-udvalget. Cheminova, Lars-Erik K. Pedersen, Kommentarer til udvalget efter midtvejskonferencen i Bichel-udvalget. Hans Sanderson, Bemærkninger til underudvalg for miljø og sundhed. Peter Højer, spørgsmål til pesticidudvalget. Jens Husby, Spørgsmål til Bichel-udvalget. Instituttet for Produktudvikling, DTU, Bente Mortensen. Kommentarer til Henrik Sandbechs indlæg på midtvejskonferencen i Bicheludvalget. Helga Moos, MF Venstre, bemærkninger til midtvejskonferencen. Zeneca Agro, Freddy Kjøng Pedersen: Midtvejskonferencen d. 21. september 1998 Erik Faurholt, spørgsmål til pesticidudvalget. 12

15 4 Forekomst af pesticider i miljøet Pesticider spredes til miljøet ved sprøjtning, udbringning som granulat, med bejdset såsæd, ved pensling mm. Under sprøjtningen kan stofferne føres med vinden over såvel kortere som lange afstande. Nogle af stofferne kan også fordampe fra plante- eller jordoverflader. Den atmosfæriske transport kan være af en betydelig størrelse, og den er ofte langtrækkende og grænseoverskridende. Pesticiderne kan udvaske fra atmosfæren med regnvand eller de kan afsættes på overflader ved den såkaldte tørdeposition. Pesticiderne kan med regnvand spredes til vandmiljøet, hvor de kan forekomme i jordvand, drænvand, grundvand, vandløb og søer. Endelig kan pesticider tilføres miljøet ved uheld eller ulovlig anvendelse. I dette afsnit beskrives forekomsten af pesticider i de forskellige medier som vist i tabel 4.1. I denne tabel er desuden vist hvilke organismetyper, der eksponeres for pesticiderne. I afsnit beskrives desuden forskellige veje, som kan føre til spredning af pesticiderne i miljøet og dermed bidrage til eksponering af mennesker og miljø. De mulige effekter, som kan forårsages af pesticiderne, beskrives i afsnit 4.2. De væsentligste effekter sker i forbindelse med udbringningen af pesticiderne, hvor organismer direkte rammes, og hvor indirekte effekter opstår som følge af påvirkningen af fødekæder. Bioakkumulationen af pesticider i organismer og evt. opkoncentrering i fødekæder er ikke medtaget i rapporten. Miljøstyrelsens vurdering af pesticidernes biokoncentreringsevne vil med stor sikkerhed føre til, at pesticider med evne til at bioakkumulere ikke godkendes i Danmark. Tabel 4.1 Oversigt over medier, hvor pesticider kan forekomme, samt organismetyper, som eksponeres. Desuden angives de afsnit, hvor forekomsten er beskrevet, samt de afsnit, hvor de mulige effekter af pesticider i de forskellige medier er beskrevet. Medier Se afsnit: Organismer, som eksponeres: Effekter, se afsnit: Grundvand 4.1 Befolkningen, flora og fauna i 6, 5.3 vandløb, søer og kystnære farvande Vandløb 4.2 Flora og fauna i vandløb 5.3 Vandhuller 4.3 Flora og fauna i søer, vandhuller og 5.3 vandløb Dræn- og 4.4 Jordfauna og terrestrisk flora, samt 5.1 jordvand flora og fauna i vandløb, søer, vandhuller og kystnære farvande Regnvand 4.5 Terrestrisk flora 5.2 Der foreligger ikke systematiske data for pesticiders forekomst i søer og kystnære farvande. Data fra disse medier er derfor ikke medtaget i rapporten. 13

16 4.1 Pesticider i grundvand Danmarks vandforsyning er baseret på rent grundvand, som kan leveres til forbrugerne uden rensning. Igennem de seneste årtier er der konstateret forurening af grundvandet med industrikemikalier, udsivninger fra lossepladser, nitrat, tungmetaller og senest pesticider. I 1994 førte forurening af grundvandet i Ejstrupholm med ukrudtsmidlet atrazin til store overskrifter i medierne. Samtidig viste landsdækkende analyser, at pesticider i grundvandet er almindeligt udbredt. Nye forskningsresultater kunne desuden dokumentere, at selv i lerjord gør sprækker og revner fra istiden det muligt for pesticider relativt hurtigt at sive ned til grundvandet. Grundvandets kvalitet er et centralt element i den danske miljølovgivning. For pesticider gælder EU s grænseværdier på 0,1 mikrogram pr. liter vand for hvert stof og 0,5 mikrogram pr. liter vand for summen af pesticider uanset stoffets art. Disse grænseværdier er fastsat som hygiejniske grænseværdier ud fra det synspunkt, at grundvandet er en basal resurse, som skal holdes fri fra forurening. Dette understøttes yderligere af, at det grundvand, der anvendes som drikkevand, kan dannes over lange perioder. En forurening vil derfor først kunne måles i selve grundvandsmagasinet på et tidspunkt, hvor den ikke kan afværges, og hvor omfanget ikke kan styres Datagrundlaget Der analyseres i Danmark for pesticider og i nogle tilfælde for nedbrydningsprodukter i forskellige sammenhænge: Vandmiljøplanens grundvandsovervågningsprogram, GRUMO. Vandmiljøplanens Landovervågningsprogram, LOOP. Vandværkernes boringskontrol. Udvidede analyseprogrammer, fx gennemført af amter og vandværker. Grundvandsovervågningsprogrammet GRUMO Grundvandsovervågningen (GRUMO) omfatter 67 overvågningsområder fordelt i hele landet. Områderne er udvalgt med henblik på at give et repræsentativt billede af de danske grundvandsmagasiner. For størstepartens vedkommende er overvågningsområderne placeret i områder, hvor den fremherskende arealanvendelse er landbrug. I de fleste områder indgår en indvindingsboring til et vandværk samt specielt etablerede overvågningsboringer, der principielt karakteriserer grundvandets hovedstrømningsmønster (Figur 4.1). Vandprøverne udtages fra filtre. Ved et filter forstås et lukket rør, som er placeret nederst på grundvandsboringens rør. Filtret er forsynet med slidser eller lignende åbninger, som i samspil med en gruskastning omkring boringens filter skal tilbageholde de finkornede partikler i jorden. Filtrets længde kan variere, således at det oppumpede vand stammer fra det dybdeinterval, hvor filtret er placeret. I grundvandsovervågningen skelnes mellem tre typer moniteringsfiltre: punkt-, linie- og volumenmoniterende. Sidstnævnte er ofte en vandværksboring. I de punkt- og liniemoniterende filtre repræsenterer vandprøverne kemien i et bestemt punkt til en bestemt tid i de undersøgte grundvandsmagasiner. I modsætning hertil repræsenterer de volumenmoniterende filtre ofte blandingsvand, jfr. afsnit om boringskontrol. 14

17 Indvindingsboring i Hovedmagasin Volumenmoniterende Overvågningsboring i hovedmagasin Liniemoniterende Overvågningsboring i Øvre magasin Punktmoniterende Overvågningsboring i Øvre magasin Punktmoniterende GVS Øvre, sekundært reservoir GVS Dæklag t t t t t Vandførende lag Figur 4.1 Moniteringstyper i overvågningsprogrammet. GVS = Grundvandsspejl. Landovervågningsprogrammet LOOP Vandværkernes boringskontrol Landovervågningen (LOOP) foretages i 5 velafgrænsede afstrømningsoplande i landbrugsområder, hvor landbrugspraksis er kendt. Der overvåges bl.a. overfladenært grundvand, og der er derfor mulighed for at relatere udvaskede stoffer til arealanvendelsen. Imidlertid foreligger der kun i begrænset omfang data vedrørende pesticider fra LOOP. Boringskontrollen omfatter overvågning af vandet fra vandværkernes indvindingsboringer. Ofte er det interval i boringen, der indvindes vand fra, af betydelig længde, ligesom vandindvindingen kan foregå fra flere adskilte vandførende lag. Vandprøverne fra boringskontrollen er derfor ofte en blandingsprøve af forskellige vandtyper med forskellig alder og stofindhold. Da en række vandværkers indvindingsboringer er placeret bynært, vil fund af pesticider i boringskontrollen ofte være præget af den ikke-landbrugsmæssige anvendelse. Ved den årlige afrapportering af resultaterne fra grundvandsovervågningen opgør GEUS resultaterne fra GRUMO, LOOP og Boringskontrollen separat, da der er tale om forskellige typer af vandprøver. Et fund af et pesticid, eller en metabolit, er defineret som en detektion af det pågældende stof over den til en hver tid gældende detektionsgrænse. Laboratorierne anvender forskellige detektionsgrænser, fx angiver DMU en detektionsgrænse på 0,005 mikrogram pr. liter for en række stoffer, mens andre laboratorier angiver en detektionsgrænse på 0,01 mikrogram pr. liter for de samme stoffer. De detekterede stoffer er dernæst opdelt i to grupper: én over detektionsgrænsen og én med fund større end eller lig med grænseværdien (dvs. at sidstnævnte er en delmængde af den første gruppe). Pesticiderne er fundet i grundvand over hele landet, når undtages nogle områder nord for Limfjorden og i Nordsjælland. I tabel 4.3 er vist en oversigt over de pesticider, som er påvist ved boringskontrollen. 15

18 8 GRUMOpesticider Grundvandsovervågningsprogrammet, GRUMO Det landsdækkende grundvandsovervågningsprogram giver et samlet billede af grundvandets tilstand, også med hensyn til pesticider (GEUS 1998). I grundvandsovervågningen er der i perioden analyseret for 8 pesticider i filtre. Analyseprogrammet omfatter to triaziner (atrazin, simazin), 4 phenoxysyrer (dichlorprop, mechlorprop, MCPA, 2,4-D) og to nitrophenoler (dinoseb, DNOC). Ud af de 8 GRUMO-pesticider er 3 (atrazin, dinoseb og DNOC) i dag forbudt, mens 5 af de øvrige er pålagt restriktioner m.h.t. dosering, afgrøder, etc. Der er i alt gennemført 4230 analyser af vandprøver for disse 8 stoffer. Som følge af amternes udvidede analyseprogrammer er der i 1998 indberettet oplysninger fra 594 filtre i overvågningssystemet, hvor der er analyseret for flere pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Der er fundet ét eller flere af de 8 GRUMO-pesticider én eller flere gange i 121 filtre. Disse 121 filtre stammer fra 101 boringer, hvor der i 16 boringer er fundet pesticider i 2 eller 3 filtre. De 121 filtre svarer til godt 12% af de undersøgte filtre, mens grænseværdien for drikkevand (0,1 mikrogram pr. liter) er overskredet i 35 filtre svarende til knap 3,5%, se tabel 4.2. Der er ofte 3 år mellem hver prøvetagning, og da pesticiderne normalt forekommer som pulser, vil de ofte ikke kunne genfindes i efterfølgende prøveudtagninger. I de 594 filtre, hvor nogle af amterne har gennemført udvidede analyseprogrammer, er der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 21%, og overskridelser af grænseværdien i 13%, se tabel 4.2. Der er oftest kun rapporteret oplysninger om ét sæt vandprøver fra de 594 filtre. BAM undersøges af amter i sårbare boringer Der må tages forbehold for, at amterne har udvalgt sårbare filtre m.h.t. fund af 2,6-dichlorbenzamid, (BAM), som er fundet i ca. 14% af de undersøgte filtre. Ved sårbare filtre forstås filtre i yngre terrænnært grundvand, eller filtre som ligger nær mulige forureningskilder. BAM er et nedbrydningsprodukt, hvor moderstoffet er dichlobenil. Dichlobenil har ikke været anvendt til landbrugsformål og er ikke længere tilladt i Danmark. Triazin-nedbrydningsprodukterne desethylatrazin, desisopropylatrazin og hydroxyatrazin er fundet i henholdsvis 6,6%, 5% og 2,8%. Hydroxyatrazin er dog kun analyseret i ganske få filtre, og erfaringer fra udlandet viser normalt ikke høje fundprocenter for dette stof. Tabel 4.2 Fund af pesticider i forhold til analyserede filtre i grundvandsovervågningen (GEUS 1998). Grundvandsovervågning Analyserede filtre Fund større end detektionsgrænsen (ofte 0,01 µg/l) i % Fund større end eller lig med grænseværdi (0,1 µg/l) i % ,5 Analyse for andre pesticider end de 8 GRUMO-pesticider µg/l = mikrogram pr. liter. 16

19 Udvidelsen af overvågningsprogrammet i 1998 til ca. 50 pesticider og nedbrydningsprodukter kan vise en evt. yderligere forekomst af pesticider i grundvand, særligt fordi kun få af de 594 filtre er analyserede for alle 50 stoffer. Den dybdemæssige fordeling af pesticiderne viser, at de 8 GRUMOpesticider forekommer i 22% af det højtliggende og yngste grundvand i intervallet 0-10 meter under terræn, og at hyppigheden aftager med dybden. Hvor der er analyseret for flere end 8 stoffer i overvågningsprogrammet, er der påvist pesticider i 34% af det terrænnære grundvand i intervallet 0-10 meter under terræn, figur 4.2. Heraf er 23% af fundene større end eller lig med 0,1 mikrogram pr. liter. Det kan således konkluderes, at pesticider og deres nedbrydningsprodukter især findes i det yngre grundvand. Dette kan dels skyldes, at stofferne gradvist nedbrydes under deres transport ned igennem grundvandsmagasinerne, dels at de transporteres horisontalt med grundvandet til vandløb, søer og grundvandsboringer. Der er også muligt, at pesticidernes transport mod grundvandet foregår så langsomt, at der i fremtiden konstateres en øget forekomst og stigende koncentrationer i de nedre grundvandsmagasiner af de stoffer, der i dag er konstateret i det yngre grundvand. Det vil først være muligt at vurdere dette, når der foreligger længere tidsserier i overvågningsprogrammerne, datering af grundvand med CFC samt resultater fra igangværende forskningsprojekter, som skal belyse dette. fundprocent fundprocent dybde interval meter under terræn dybde i meter under terræn pesticider udvidet analyseprogram Figur 4.2 Fundprocent af pesticider mod dybde i meter under terræn er vist som hvide søjler. Det yngste grundvand findes formodentlig oftest i intervallet 0-10 meter under terræn. Ved analyse for 8 GRUMOpesticider i dybdeintervallet 0-10 meter under terræn findes pesticider i 22% af filtrene. Fundprocenten stiger til 34%, når der analyseres for flere end 8 pesticider. I blokdiagrammet viser de sorte vandrette søjler fundprocent for antal fund der er større end eller lig med 0,1 mikrogram pr. liter (GEUS 1998). Vandværkernes boringskontrol I vandværkernes boringskontrol er der påvist pesticider i 17% af 4209 undersøgte boringer, og grænseværdien er overskredet i 6%. Disse boringer er i hovedsagen analyseret for de 8 GRUMO-pesticider. 17

20 De hyppigst analyserede stoffer er vist i tabel 4.3. Antallet af analyser afspejler ikke antallet af analyserede boringer, fx er dichlorprop analyseret i vandprøver fra boringer. Blandt de 8 GRUMOpesticider er dichlorprop, mechlorprop og atrazin fundet hyppigst, mens nedbrydningsprodukter fra triaziner procentvis er fundet hyppigere i vandprøverne end fx atrazin. Den relativt hyppige forekomst af hexazinon er overraskende, fordi stoffet kun er fundet i få prøver fra grundvandsovervågningsboringer, selv om stoffet har været anvendt hyppigt ved skovdrift. En forklaring kan være, at hexazinon har været anvendt ved behandling af befæstede arealer. Fordelingen af pesticidfund mod dybden i vandværkernes boringer minder meget om fordelingen i grundvandsovervågningen. Dog forekommer de analyserede pesticider i 26% af de vandprøver, der er udtaget fra boringer, der har topfilter i intervallet fra 10 til 20 meter under terræn, i modsætning til 13% i grundvandsovervågningen. Dette kan skyldes, at vandværkerne i nogle områder indvinder grundvand fra højtliggende opsprækket kalk, hvor grundvandet formodentligt er yngre og mere påvirket af pesticidanvendelsen på jordoverfladen. Som følge af de sidste års mange fund af nedbrydningsproduktet BAM (2,6-dichlorbenzamid), har en del vandværker analyseret dette stof ved vandværkernes rutinemæssige kontrol. Vandværkerne har gennemført BAM-analyser fra boringer. Der er fundet BAM i 448 af de analyserede 1656 boringer, svarende til ca. 30%. Grænseværdien for drikkevand var overskredet i 187 boringer, svarende til at ca. 11% af de undersøgte boringer. Langt de fleste fund af BAM i vandværksboringer er gjort fra jordoverfladen til 0-30 meter under terræn, hvor også de højeste koncentrationer er målt. Moderstoffet for BAM er et spirehæmmende pesticid dichlobenil, der primært har været anvendt på befæstede arealer. BAM kan på grund af den tidligere udbredte anvendelse af det nu forbudte moderstof dichlobenil således forventes at optræde både under bymæssig bebyggelse og under gårdspladser, grusveje og andre arealer, som holdes fri for vegetation. Udvidede analyseprogrammer Amterne, vandværkerne og DMU har gennem de senere år gennemført en række udvidede analyseprogrammer for grund- og vandværksvand. Der foreligger resultater, som omfatter 108 pesticider og metabolitter. Ud af disse 108 stoffer er der for tiden påvist ca. 40 i dansk grundvand, heraf 29 i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand, se tabel 4.4. DMU s udvidede analyseprogrammer omfatter i hovedsagen analyse af grundvand fra LOOP områderne. Oplysningerne i tabellen stammer fra nyere undersøgelser gennemført i 1997, fra ældre undersøgelser, som ikke er indberettet til grundvandsdatabasen ved GEUS, og fra undersøgelser, som helt eller delvis er indberettet til grundvandsdatabasen ved GEUS, fx analyseprogrammer gennemført i landovervågningsoplande og enkelte grundvandsovervågningsområder. Tabellen omfatter ikke data fra den almindelige overvågning i grundvandsovervågningsområderne. Tyve af de pesticider, som er fundet i grundvand, blev anvendt i Danmark i 1996, men nogle af disse stoffer er siden blevet pålagt restriktioner eller forbudt. Enkelte stoffer, fx nedbrydningsproduktet ETU, er dog fundet i et forskningsprojekt ved Fladerne Bæk i både jord- og grundvand, samt i en undersøgelse foretaget af Københavns Amt i 1997, hvor ETU blev fundet i pejleboringer sat tæt ved en losseplads. 18

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet

Læs mere

Årsrapport 2011. Kig ud over Uggeløse Losseplads. Uggeløse Losseplads

Årsrapport 2011. Kig ud over Uggeløse Losseplads. Uggeløse Losseplads Årsrapport 2011 Kig ud over Uggeløse Losseplads Uggeløse Losseplads Årsrapport 2011 Uggeløse Losseplads Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Kontrolprogram 2 3. Deponi III, Matr. Nr. 4 a og 4 o 4 3.1.

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Redegørelse om Glyphosat og AMPA fund i GRUMO

Redegørelse om Glyphosat og AMPA fund i GRUMO Redegørelse om Glyphosat og i GRUMO Jacqueline A. Falkenberg, Heidi. U. Bay, Loren Ramsay og Jesper Holm Jørgensen NIRAS Peter R. Jørgensen PJ-Bluetech aps Niels Henrik Spliid Aarhus Universitet Forskningscenter

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Redaktion: Miljøstyrelsen Forfattere: Nina Tuxen, Sandra

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD

Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD INDHOLD 2 Gulvisolering kan påvirke poreluftresultater 8 Anvendelse af ATD- og ORSA-rør (passiv opsamling) til indeklimaog udeluftmålinger 13 Kort Info 14 Ny metode målretter indsatsen mod forurenet jord

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

DØRS pesticidinstrumenter og grundvandspåvirkning. Af Hans Jørgen Henriksen, Jeanne Kjær og Walter Brüsch, GEUS

DØRS pesticidinstrumenter og grundvandspåvirkning. Af Hans Jørgen Henriksen, Jeanne Kjær og Walter Brüsch, GEUS Side 1/25 Til: Det Økonomisk Råds Sekratariat (DØRS) Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: Johnny Fredericia, Per Rosenberg og Alex Sonnenborg Fortroligt: Ja Dato:15. November 2004 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-04-05

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Referat af lodsejermøde

Referat af lodsejermøde Referat af lodsejermøde Vedr. boringsnært beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads Afholdt d. 26. sept. 2013, kl. 19, på Høloftet, Søsum Deltagere: 21 lodsejere med ejendom inden for BNBO, repræsentanter

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

KAPITEL II GRUNDVAND, DRIKKEVAND OG PESTICIDER

KAPITEL II GRUNDVAND, DRIKKEVAND OG PESTICIDER KAPITEL II GRUNDVAND, DRIKKEVAND OG PESTICIDER II.1 Indledning Vi drikker grundvand Konsensus om at beskytte grundvandet Vandets kredsløb Omkostninger for producenter og forbrugere Fokus på pesticider

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Pesticider. påvirkninger i naturen. MiljøBiblioteket. Hovedland. Trine Hedemand Morten Strandberg

Pesticider. påvirkninger i naturen. MiljøBiblioteket. Hovedland. Trine Hedemand Morten Strandberg 15 MiljøBiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen Trine Hedemand Morten Strandberg Hovedland 15 Pesticider påvirkninger i naturen MiljøBiblioteket Trine Hedemand Morten Strandberg Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013 Skelnen mellem pesticidkilder Miljøprojekt nr. 152, 213 Titel: Skelnen mellem pesticidkilder Redaktion: Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed, Orbicon Angelina Aisopou, Philip J. Binning,

Læs mere

Drikkevand - rent vand, men hvordan?

Drikkevand - rent vand, men hvordan? Materiale til konferencen Drikkevand - rent vand, men hvordan? lørdag den 2. april 2011 i Landstingssalen, Christiansborg INDHOLD 0 Intro side 3 1 Om grundvand og drikkevand - side 4 Kilder til forurening

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Svendborg Vand A/S. Udkast 2-6-09. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Svendborg Vand A/S. Udkast 2-6-09. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Svendborg Vand A/S Udkast 2-6-09 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Natur og Vand juni 2009 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Svendborg Vand A/S Udgiver Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej

Læs mere

Drikkevand - rent vand, men hvordan?

Drikkevand - rent vand, men hvordan? Drikkevand - rent vand, men hvordan? Indhold Forord :::: : :3 Indledning : 5 Hvor kommer vandet fra? : 7 Hvad er problemerne? : 12 Hvad er årsagerne til problemerne? : 18 Aktører på vandområdet? : 28 Hvordan

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

Organiske mikroforureninger i dansk grundvand

Organiske mikroforureninger i dansk grundvand Organiske mikroforureninger i dansk grundvand En række menneskeskabte, organiske stoffer indgår i det nationale program for grundvandsovervågning. Her gives en introduktion til overvågningen og udvalgte

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30.

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Forfatter: Nina Cedergren, professor Institut for Plante og Miljøvidenskab

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig?

FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kemiske hovedbestanddele Aggressivt CO₂ MAX mg/l MIN mg/l FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kuldioxid på en form, der kan medføre opløsning af kalk samt tæring

Læs mere

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Bilag til indsatsplan Beder April 2013 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Vandvision 2100... 2 2 Resumé... 3 3 Baggrund...

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

TOPPS projektet. Vandmiljøet kan holdes rent med en beskeden indsats. TOPPS fokusområder. Aktiviteter i TOPPS projektet. www.topps-life.

TOPPS projektet. Vandmiljøet kan holdes rent med en beskeden indsats. TOPPS fokusområder. Aktiviteter i TOPPS projektet. www.topps-life. TOPPS projektet TOPPS er et 3-årigt projekt i 15 EU-lande med deltagelse af en lang række interessenter. TOPPS er en forkortelse af den engelske projekttitel Train the Operators to prevent Pollution from

Læs mere

Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer?

Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? 26 MILJØ Verden omkring os, vores mad og vi selv består af kemikalier. Nogle af disse kemikalier er reguleret af lovgivningen, andre er ikke, og baggrunden for dette virker ikke altid helt logisk. Forfatteren

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning.

Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. Generalforsamling i (NDV) Norddjurs Vandråd. Tidspunkt: Den onsdag 2. marts 2011 kl. 19.00 Sted: Fjellerup Aktivitetshus, Niels Iuels Plads 3, 8585 Glesborg. Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden:

Læs mere

Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande

Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7 Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Susanne Boutrup og Lars Moeslund Svendsen, Dato: August 2012 Side1/52

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker J. nr. 8-52-2-783-1-03 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af drikkevand ved Breum-,

Læs mere

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet

Læs mere

Nye krav til fyldepladser og sprøjteudstyr

Nye krav til fyldepladser og sprøjteudstyr Nye krav til fyldepladser og sprøjteudstyr Skov & Landskab og Dansk Juletræsdyrkning Ved Teknik- og arbejdsmiljørådgiver dgiver Hans Thostrup, Viborg 29995712 Indsats mod punktkilder giver resultat Total

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label. midler

Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label. midler Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label midler Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab Københavns Universitet Dagens emner Værktøjskassen Nye bekæmpelsesmidler

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord 1. Orientering fra Vandmyndigheden (Lise) 2. Indsatsplanlægning og Grundvandsbeskyttelse (Pernille) Opfølgning på indsatsplanerne 3. Områdets emner 4.

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger.

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. L163403 DENM/01Q PPE 359261 Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December 2001

Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December 2001 Storstrøms Amt Lokalisering af tjærepladser Fase 1 Lokalisering af pesticidpunktkilder i tre af Storstrøms Amts grundvandsprioriterede indsatsområder Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere