Miljø og sundhed BICHEL-UDVALGET. Rapport fra underudvalget om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø og sundhed BICHEL-UDVALGET. Rapport fra underudvalget om"

Transkript

1 Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen BICHEL-UDVALGET Rapport fra underudvalget om Miljø og sundhed

2

3 Rapport fra Underudvalget for Miljø og Sundhed 12. marts 1999 HLø/bns

4 Forord Underudvalget for Miljø og Sundhed, der er en del af Bichel-udvalget, blev nedsat efteråret 1997 for at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen. Denne rapport er et resultat af disse vurderinger og er én af fem faglige baggrundsrapporter, der danner grundlaget for Bichel-udvalgets endelige rapport til miljø- og energiministeren. De andre baggrundsrapporter om afvikling af pesticidanvendelse omfatter: konsekvenserne for jordbrugsdyrkning, konsekvenserne for samfundsøkonomien og beskæftigelsen og endelig de juridiske muligheder for at gennemføre en afvikling af pesticidanvendelsen. Den sidste omfatter en vurdering af de samlede konsekvenser af en total omlægning til økologisk jordbrug. Det er første gang, der i Danmark og formentlig også på verdensplan er gennemført en så omfattende, tværfaglig analyse af konsekvenserne ved en afvikling af pesticidanvendelsen og en total økologisk omlægning. Underudvalget om miljø og sundhed har konstateret en lang række sundheds- og miljømæssige effekter af pesticider, der nu er forbudte. Udvalget har på baggrund af dette også konstateret, at vor viden om effekter hele tiden udvides, så de stoffer, vi på nuværende tidspunkt anser for sikre, i fremtiden måske vil blive vurderet anderledes. De hidtidige erfaringer bekræfter således at pesticider kun bør anvendes under udvisning af stor forsigtighed. Der er i øvrigt konstateret en række effekter af pesticidanvendelsen på såvel det terrestriske som det akvatiske miljø, mens der ikke er konstateret sundhedsmæssige effekter på befolkningen som helhed af de pesticider, der er godkendt på nuværende tidspunkt. Der er afdækket en række huller i vor viden, der gør det vanskeligt at beregne konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen. Underudvalget har derfor måttet afgrænse de egentlige konsekvensberegninger til det fåtal effekter, hvor der er tilstrækkeligt med baggrundsinformation. Underudvalget har også vurderet, hvordan miljø og sundhed yderligere kan beskyttes og har i den forbindelse peget på forskellige indsatsområder. Underudvalget har baseret sin rapport på en række konsulentrapporter. Både konsulenter, medlemmer af underudvalget og sekretariatet har ydet en stor indsats i forbindelse med rapportens tilblivelse, hvorfor der skal bringes en stor tak til alle der har medvirket. Henrik Sandbech Formand for Underudvalget for Miljø og Sundhed 2

5 1 INDLEDNING 7 2 UNDERUDVALGETS KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING Underudvalgets kommissorium og scenarier for pesticidafvikling Underudvalgets sammensætning 8 3 UNDERUDVALGETS ARBEJDSFORM 10 4 FOREKOMST AF PESTICIDER I MILJØET Pesticider i grundvand Konklusioner Forekomst af pesticider i vandløb Konklusioner Pesticider i søer og vandhuller Konklusioner Pesticider i dræn- og jordvand Konklusioner Pesticider i regnvand Konklusioner Eksponeringsveje Overfladisk afstrømning Konklusioner Afdrift Konklusioner Fordampning Konklusioner Nedbrydning og udvaskning af pesticider Konklusioner Forurening fra fylde- og vaskepladser Konklusioner Underudvalgets konklusioner og anbefalinger 52 5 MILJØEFFEKTER Effekt af pesticider på faunaen i dyrkede og udyrkede terrestriske økosystemer Konklusioner Effekt på floraen i dyrkede og udyrkede terrestriske økosystemer Konklusioner Effekter på flora og fauna i vandløb, søer og kystnære farvande Konklusioner Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende miljøeffekter 79 6 EKSPONERING AF MENNESKER SAMT SUNDHEDSEFFEKTER 83 3

6 6.1 Eksponering og effekter på beskæftigede i jordbruget Indledning Ulykker og skader Arbejdsbetingede forhold ved henholdsvis pesticider og mekaniske metoder Risiko for kræft Andre effekter Konklusioner Eksponering og effekter på befolkningen Anvendelse og risikogrupper Risikopopulation og individuel sårbarhed Eksponering af befolkningen Beregninger af befolkningens indtagelse af pesticider Bestemmelse af pesticiders effekter på befolkningen Langtidseffekter af lavdosis-eksponering Konklusioner Forgiftninger på grund af pesticider Konklusioner Underudvalgets konklusioner og anbefalinger Underudvalgets anbefalinger HJÆLPESTOFFER OG ANDRE KEMISKE STOFFER, HERUNDER NATURLIGT FOREKOMMENDE STOFFER I LANDBRUGET Hjælpestoffer i bekæmpelsesmidler Proportionalitet: den kemiske påvirkning i jordbruget Kemiske stoffer i jordbruget Kemiske stoffer i fødevarer Naturstoffer Underudvalgets konklusioner og anbefalinger IDENTIFIKATION AF MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE PESTICIDER, SAMT OPERATIONALISERING AF FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET Rangordning af miljø- og sundhedsskadelige pesticider Risiko for grundvandsforurening Effekter på miljøet Effekter på sundheden Underudvalgets konklusioner og anbefalinger Forsigtighed og risiko Tilgange til forsigtighedsprincippet Grundvand og drikkevand som case Underudvalgets konklusioner og anbefalinger MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIG VURDERING AF ALTERNATIVE ELLER NYE METODER TIL UKRUDTSBEKÆMPELSE OG KONTROL AF SKADEVOLDERE Indledning 159

7 9.2 Ukrudtsbekæmpelse Sygdomsbekæmpelse Skadedyrsbekæmpelse Anvendelse af genmodificerede afgrøder i jordbrugserhvervet Sprøjtetekniske muligheder for at reducere afdrift ved sprøjtning Mindsket forurening under rengøring og påfyldning af sprøjter Samspil mellem pesticider, herunder vækstreguleringsmidler, og produktion af toksiner Konklusioner Mineralisering i jorden og andre miljøeffekter ved øget jordbearbejdningsindsats i forbindelse med undladelse af pesticidanvendelse Ændringer i energiforbrug og emission af drivhusgasser ved undladelse af pesticidanvendelse Konklusion Nye pesticider Konklusioner MODELBEREGNINGER AF KONSEKVENSERNE AF MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIGE SCENARIER FOR UDFASNING AF PESTICIDER Beskrivelse af scenarierne Forurening og eksponering af forskellige medier Pesticider i grundvand Pesticider i jord, overfladevand og atmosfæren Miljøeffekter Faunaen i dyrkede og udyrkede terrestriske økosystemer Floraen i dyrkede og udyrkede terrestriske økosystemer Det akvatiske miljø Eksponering af mennesker Eksponering og effekter på sprøjteføreren Scenarier for befolkningens indtagelse af pesticider UNDERUDVALGETS SAMMENDRAG MED KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Indledning og kommissorium Pesticiders forekomst i miljøet Pesticiders effekter i miljøet Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende arbejdsmiljøet Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende sundheden 210 5

8 11.6 Underudvalgets konklusioner og anbefaling om forsigtighedsprincippet Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende rangordning Underudvalgets konklusioner om energiforbruget, emissionen af drivhusgasser og næringsstofudvaskningen Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende proportionalitet LITTERATUR 219 Bilag Bilag

9 1 Indledning Folketinget vedtog den 15. maj 1997 en motiveret dagsorden som opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg med uafhængig sagkundskab, som bl.a. skal foretage en vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidforbruget inden for jordbrugserhvervene, herunder skal alternative muligheder for bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr og ukrudt i jordbrugserhvervet belyses. Ved vurderingen skal produktionsmæssige, økonomiske, juridiske, sundhedsmæssige beskæftigelsesmæssige og miljømæssige konsekvenser belyses. Underudvalget har desuden i forlængelse af sit kommissorium (se kapitel 2) behandlet spørgsmål vedrørende forsigtighedsprincippet (se kapitel 8) og proportionalitet mellem pesticidbelastningen og belastningen fra andre kemiske påvirkninger i jordbruget (se kapitel 7). Resultatet af udvalgsarbejdet skal indgå i det kommende arbejde med en ny pesticidhandlingsplan. Miljøministeren har ved kommissoriet af 4. juli 1998 bestemt, at der nedsættes et hovedudvalg med sagkyndige medlemmer fra forskningsverdenen, jordbrugserhvervene, de grønne organisationer, forbrugerorganisationer, fødevare- og agrokemisk industri, fagbevægelsen og de relevante ministerier. Medlemmerne skal dække fagområderne jordbrugsproduktion, økonomi, jura, beskæftigelse, sundhed, miljø og økologi. Der nedsættes herudover 4 faglige underudvalg, som udarbejder faglige baggrundsrapporter til brug for hovedudvalgets endelige afrapportering. Hovedudvalget har til opgave dels at koordinere og diskutere underudvalgenes arbejde, dels at udarbejde den endelige rapport til ministeren. De faglige underudvalg skal dække følgende områder: 1. Jordbrugsdyrkning 2. Produktion, økonomi og beskæftigelse 3. Miljø og sundhed 4. Lovgivning Underudvalgene skal som reference for arbejdet anvende såvel den driftsøkonomisk optimale som den hidtidige produktion i jordbrugserhvervene, der omfatter landbrug, gartneri og skovbrug, for så vidt angår produktionsmæssige, økonomiske, juridiske, sundhedsmæssige, beskæftigelsesmæssige og miljømæssige konsekvenser. Underudvalgene skal i deres arbejde vurdere scenarier for total og delvis udfasning af pesticiderne. Underudvalgene skal i deres arbejde indrage de aktiviteter, der på nuværende tidspunkt findes vedrørende omlægning af jordbruget til økologisk jordbrug. 7

10 2 Underudvalgets kommissorium og sammensætning 2.1 Underudvalgets kommissorium og scenarier for pesticidafvikling Kommissoriet specificerede at Underudvalget om miljø og sundhed på basis af de ovennævnte dyrkningssystemer, under vurderingen af de miljømæssige konsekvenser af en total eller delvis udfasning af pesticiderne, skal inddrage effekterne på grundvand som ressource for befolkningen og naturen, overfladevand som ressource for flora og fauna, samt de terrestriske økosystemer i jordbrug og skovbrug som ressource for flora og fauna. Underudvalget skal under vurderingen af de sundhedsmæssige konsekvenser inddrage effekterne på brugerne ved anvendelse af pesticider og ved anvendelsen af de foreslåede dyrkningssystemer. Derimod indgår en vurdering af de sundheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med den industrielle produktion af pesticider ikke i Underudvalgets arbejde. Underudvalget skal i deres arbejde vurdere følgende scenarier i forhold til Nudriften: Total udfasning af pesticiderne (Nulscenariet). Dette scenario beskrives som en referencesituation, hvor de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af den totale udfasning sammenlignes med den nuværende situation. Alene anvendelse af pesticider for karantæneskadegørere (Nulplusscenariet). I dette scenario anvendes pesticider af hensyn til overholdelsen af specifikke renhedskrav eller bekæmpelse af skadegørere, som findes defineret i bekendtgørelser fra Plantedirektoratet. Anvendelse af pesticider i afgrøder med store tab (Plusscenariet). I dette scenario anvendes pesticider alene til afgrænsede områder, hvor store udbyttemæssige tab forventes, eller hvor en produktion af specifikke afgrøder ikke vil kunne opretholdes. Desuden omfattes Nulplusscenariets områder. Nedsættelse af pesticidforbruget til et niveau uden afgrødetab (Plusplusscenariet). I dette scenario anvendes alle tilgængelige landbrugstekniske metoder, som reducerer anvendelsen af pesticider uden væsentlige økonomiske tab. Scenariet omfatter Nul-plus- og Plusscenariets områder og er bl.a. baseret på princippet om integreret bekæmpelse. 2.2 Underudvalgets sammensætning Underudvalget havde følgende medlemmer: 8

11 Formand Medlemmer Direktør Henrik Sandbech, Danmarks Miljøundersøgelser Professor Poul Bjerregård. Odense Universitet Forskningschef Hans Løkke, Danmarks Miljøundersøgelser Dr. Agro. Arne Helweg, Danmarks JordbrugsForskning Statsgeolog Erik Thomsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser Institutchef Ib Knudsen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet Dyrlæge Ole Ladefoged, Veterinær- og Fødevaredirektoratet Afd. forstander Lars Ovesen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet Professor Finn Bro-Rasmussen, Danmarks Tekniske Universitet Lektor Ib Johnsen, Botanisk Institut, Økologisk Afdeling, Københavns Universitet Læge Peter Jantzen, Sundhedsstyrelsen (udtrådt januar 1998) Afdelingslæge Elle Laursen, Sundhedsstyrelsen (indtrådt januar 1998) Fuldmægtig Sonja Plough Jensen, Direktoratet for Arbejdstilsynet (udtrådt januar 1998) Specialkonsulent Kjeld Mann Nielsen, Arbejdstilsynet (indtrådt januar 1998, udtrådt december 1998) Specialkonsulent Bent Horn Andersen, Arbejdstilsynet (indtrådt december 1998). Herudover har cand. scient. Claus Vangsgård fra Danske Vandværkers Forening deltaget i nogle af Underudvalgets møder. Sekretariatet har bestået af lic. agro. Kaj Juhl Madsen, Miljøstyrelsen, seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning og afdelingsleder Anne Marie Linderstrøm, Miljøstyrelsen. Underudvalgsrapporten er redigeret af forskningschef Hans Løkke, Danmarks Miljøundersøgelser og layout og rapportskrivning er udført af kontorfuldmægtig Birgit Nygaard Sørensen, Danmarks Miljøundersøgelser. 9

12 3 Underudvalgets arbejdsform Med henblik på at vurdere konsekvenserne af en hel eller delvis afvikling af pesticiderne har underudvalget indledningsvis foretaget en indsamling af den eksisterende viden om de kendte miljø- og sundhedsmæssige effekter af pesticidanvendelsen, idet denne viden vil udgøre referencerammen for vurdering af de forskellige dyrkningssystemer opstillet af Underudvalget for jordbrugsdyrkning. Definition af pesticider Underudvalget har anvendt den definition af pesticider, der er foreslået af underudvalget om lovgivning. Definitionen gengives her til orientering. I det følgende anvendes udtrykkene pesticider, plantebeskyttelsesmidler og aktivstoffer hyppigt. Der er derfor behov for en nærmere forklaring af disse og enkelte andre ord. Pesticider (som ofte også kaldes bekæmpelsesmidler) er et overbegreb eller en samlebetegnelse for plantebeskyttelsesmidler og biocider. Plantebeskyttelsesmidler (eller sprøjtemidler) er de midler, som i jordbrugserhvervene (landbrug, skovbrug og gartnerier, gartnerier og frugtavl) anvendes til bekæmpelse af ukrudt, skadedyr eller svampeangreb eller til at regulere væksten (bl.a. stråforkortning). Plantebeskyttelsesmidler kan også - for så vidt det er lovligt - anvendes i private haver. og lignende, herunder udyrkede og offentlige arealer. Biocider er bl.a. træbeskyttelsesmidler, rottemidler og midler til bekæmpelse af slim i papirproduktion m.v. Et pesticid består af et eller flere aktivstoffer og en række hjælpestoffer. Aktivstoffet er det stof, der specifikt retter sig mod skadegørere m.v. Hjælpestofferne er stoffer, der tilsættes for at forbedre den tilsigtede virkning. Underudvalget har noteret, at drikkevandsudvalget, der blev nedsat af Miljøstyrelsen i marts 1996, afrapporterede den 17. december Af denne afrapportering fremgår, at drikkevandsudvalget har gennemgået den nuværende regulering af bekæmpelsesmidler samt risikoen for forurening af drikkevand med pesticider. Underudvalget om miljø og sundhed har, hvor det er relevant, støttet sig til denne afrapportering. Underudvalget har på baggrund af den eksisterende viden vurderet vor generelle videnniveau og herunder, hvordan eventuelt manglende viden påvirker mulighederne for at vurdere konsekvenserne af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen. Underudvalget har ligeledes efter anmodning fra hovedudvalget vurderet, om det vil være muligt at identificere de mest miljø- og sundhedsskadelige af de pesticider, der er godkendt i dag. I den forbindelse har underudvalget vurderet, hvordan forsigtighedsprincippet kan operationaliseres for så vidt angår pesticiderne, samt vurderet pesticidproblematikken proportionalt med anvendelsen af andre kemiske stoffer i landbruget. 10

13 Underudvalget har i dets arbejde ikke foretaget en systematisk vurdering af den nuværende godkendelsesordning, idet dette ligger uden for dels underudvalgets kommissorium, dels er foretaget vedrørende grundvandsbeskyttelsen ved en international ekspertvurdering foråret og sommeren Underudvalget henviser i øvrigt til en kortfattet gennemgang i bilag 1 af de datakrav, der stilles til godkendelsen af pesticider, samt til bilag 2 vedrørende de overordnede retningslinier for risikovurdering af miljøeffekter og klassifikation for sundhedseffekter. Liste over konsulentrapporter Fund af pesticider i grundvandet. Walter Brüsch, Bo Lindhardt, Martin Hansen, GEUS Eksponering og effekt af pesticider på skadevoldende insekter i dyrkede og terrestriske økosystemer. Lars Monrad Hansen, DJF Effekter på flora i dyrkede og udyrkede økosystemer. Gösta Kjellsson, DMU, Kathrine Hauge Madsen, KVL Fund af pesticider i nedbør, nedbørsbidrag til jord og grundvand samt internationalt bidrag til pesticidbelastningen. Gitte Felding, DJF Fund af pesticider i dræn- og jordvand. Niels Henrik Spliid, DJF Reduktionspotentiale på fylde- og vaskepladser. Niels Henrik Spliid, DJF Eksponering og effekter af pesticidanvendelsen på nyttefauna og den øvrige lavere og højere fauna i agerlandet. Niels Elmegård, DMU Pesticider i jord. Inge S. Fomsgaard, DJF Effekter på flora og fauna i ferskvand. Nikolaj Friberg, DMU Fund af pesticider i vandløb og søer, samt overfladiske afstrømning. Betty Bügel Mogensen, DMU Indtagelse af pesticider gennem kosten. Arne Büchert, VFD Pesticiders effekt på folkesundheden. Lars Rauff Skadhauge, Sundhedsstyrelsen, Vurdering/beskrivelse af arbejdsmiljøkonsekvenser af en afvikling af pesticidforbruget inden for jordbrugserhvervene. Karen Gertrud Bjørn, BST Storkøbenhavn, Leif Rothmann, BST Fyn Samspil mellem pesticider og produktion af toxiner i fødevarer. Susanne Elmholt, DJF Input vedrørende: Nitratudvaskning ved forskellig jordbearbejdning. Elly Møller Hansen, Jørgen Djurhuus, DJF Ændring i forbrug af fossil energi ved omlægning til pesticidfrit landbrug. Tommy Dalgaard Syntese af de kendte effekter af pesticider på agro-økosystemets organismer samt modellering af effekter på agerlandets fuglebestande ved hel eller delvis udfasning af pesticider. Bo Svenning Petersen, Flemming Pagh Jensen, Ornis Consult Pesticidscenarier: Effekter på den lavere fauna. Niels Elmegård, Jørgen A. Axelsen, DMU 11

14 Vurdering af miljøpåvirkningen som følge af pesticidanvendelsen i det private skovbrug. Morten Strandberg, DMU Belysning af pesticiders påvirkning af det akvatiske miljø ved forskellige behandlingshyppigheder. Flemming Møhlenberg, Kim Gustavson, VKI Teknisk baggrundsrapport om identifikation af de mest miljø- og sundhedsskadelige af de på nuværende tidspunkt godkendte pesticider. Bo Lindhardt, GEUS, Peter B Sørensen, DMU, Niels Elmegård, DMU, Inge S. Fomsgård, DJF, Else Nielsen, VFD, Jim Hart, VFD, Lene Gravesen, MST, Lerke Ambo Nielsen, MST, Lene Lorenzen, MST, Kaj Juhl Madsen, MST. Liste over indkomne bemærkninger fra personer/institutioner, der ikke er medlem af udvalget Novartis, Ole Jensen: Midtvejskonferencen i Bichel-udvalget. Novartis, Mads Kristensen. Kommentarer, spørgsmål til pesticidudvalget. Bayer, Frank Rothweiler, Opfølgning på midtvejskonferencen i Bichel-udvalget. Cheminova, Lars-Erik K. Pedersen, Kommentarer til udvalget efter midtvejskonferencen i Bichel-udvalget. Hans Sanderson, Bemærkninger til underudvalg for miljø og sundhed. Peter Højer, spørgsmål til pesticidudvalget. Jens Husby, Spørgsmål til Bichel-udvalget. Instituttet for Produktudvikling, DTU, Bente Mortensen. Kommentarer til Henrik Sandbechs indlæg på midtvejskonferencen i Bicheludvalget. Helga Moos, MF Venstre, bemærkninger til midtvejskonferencen. Zeneca Agro, Freddy Kjøng Pedersen: Midtvejskonferencen d. 21. september 1998 Erik Faurholt, spørgsmål til pesticidudvalget. 12

15 4 Forekomst af pesticider i miljøet Pesticider spredes til miljøet ved sprøjtning, udbringning som granulat, med bejdset såsæd, ved pensling mm. Under sprøjtningen kan stofferne føres med vinden over såvel kortere som lange afstande. Nogle af stofferne kan også fordampe fra plante- eller jordoverflader. Den atmosfæriske transport kan være af en betydelig størrelse, og den er ofte langtrækkende og grænseoverskridende. Pesticiderne kan udvaske fra atmosfæren med regnvand eller de kan afsættes på overflader ved den såkaldte tørdeposition. Pesticiderne kan med regnvand spredes til vandmiljøet, hvor de kan forekomme i jordvand, drænvand, grundvand, vandløb og søer. Endelig kan pesticider tilføres miljøet ved uheld eller ulovlig anvendelse. I dette afsnit beskrives forekomsten af pesticider i de forskellige medier som vist i tabel 4.1. I denne tabel er desuden vist hvilke organismetyper, der eksponeres for pesticiderne. I afsnit beskrives desuden forskellige veje, som kan føre til spredning af pesticiderne i miljøet og dermed bidrage til eksponering af mennesker og miljø. De mulige effekter, som kan forårsages af pesticiderne, beskrives i afsnit 4.2. De væsentligste effekter sker i forbindelse med udbringningen af pesticiderne, hvor organismer direkte rammes, og hvor indirekte effekter opstår som følge af påvirkningen af fødekæder. Bioakkumulationen af pesticider i organismer og evt. opkoncentrering i fødekæder er ikke medtaget i rapporten. Miljøstyrelsens vurdering af pesticidernes biokoncentreringsevne vil med stor sikkerhed føre til, at pesticider med evne til at bioakkumulere ikke godkendes i Danmark. Tabel 4.1 Oversigt over medier, hvor pesticider kan forekomme, samt organismetyper, som eksponeres. Desuden angives de afsnit, hvor forekomsten er beskrevet, samt de afsnit, hvor de mulige effekter af pesticider i de forskellige medier er beskrevet. Medier Se afsnit: Organismer, som eksponeres: Effekter, se afsnit: Grundvand 4.1 Befolkningen, flora og fauna i 6, 5.3 vandløb, søer og kystnære farvande Vandløb 4.2 Flora og fauna i vandløb 5.3 Vandhuller 4.3 Flora og fauna i søer, vandhuller og 5.3 vandløb Dræn- og 4.4 Jordfauna og terrestrisk flora, samt 5.1 jordvand flora og fauna i vandløb, søer, vandhuller og kystnære farvande Regnvand 4.5 Terrestrisk flora 5.2 Der foreligger ikke systematiske data for pesticiders forekomst i søer og kystnære farvande. Data fra disse medier er derfor ikke medtaget i rapporten. 13

16 4.1 Pesticider i grundvand Danmarks vandforsyning er baseret på rent grundvand, som kan leveres til forbrugerne uden rensning. Igennem de seneste årtier er der konstateret forurening af grundvandet med industrikemikalier, udsivninger fra lossepladser, nitrat, tungmetaller og senest pesticider. I 1994 førte forurening af grundvandet i Ejstrupholm med ukrudtsmidlet atrazin til store overskrifter i medierne. Samtidig viste landsdækkende analyser, at pesticider i grundvandet er almindeligt udbredt. Nye forskningsresultater kunne desuden dokumentere, at selv i lerjord gør sprækker og revner fra istiden det muligt for pesticider relativt hurtigt at sive ned til grundvandet. Grundvandets kvalitet er et centralt element i den danske miljølovgivning. For pesticider gælder EU s grænseværdier på 0,1 mikrogram pr. liter vand for hvert stof og 0,5 mikrogram pr. liter vand for summen af pesticider uanset stoffets art. Disse grænseværdier er fastsat som hygiejniske grænseværdier ud fra det synspunkt, at grundvandet er en basal resurse, som skal holdes fri fra forurening. Dette understøttes yderligere af, at det grundvand, der anvendes som drikkevand, kan dannes over lange perioder. En forurening vil derfor først kunne måles i selve grundvandsmagasinet på et tidspunkt, hvor den ikke kan afværges, og hvor omfanget ikke kan styres Datagrundlaget Der analyseres i Danmark for pesticider og i nogle tilfælde for nedbrydningsprodukter i forskellige sammenhænge: Vandmiljøplanens grundvandsovervågningsprogram, GRUMO. Vandmiljøplanens Landovervågningsprogram, LOOP. Vandværkernes boringskontrol. Udvidede analyseprogrammer, fx gennemført af amter og vandværker. Grundvandsovervågningsprogrammet GRUMO Grundvandsovervågningen (GRUMO) omfatter 67 overvågningsområder fordelt i hele landet. Områderne er udvalgt med henblik på at give et repræsentativt billede af de danske grundvandsmagasiner. For størstepartens vedkommende er overvågningsområderne placeret i områder, hvor den fremherskende arealanvendelse er landbrug. I de fleste områder indgår en indvindingsboring til et vandværk samt specielt etablerede overvågningsboringer, der principielt karakteriserer grundvandets hovedstrømningsmønster (Figur 4.1). Vandprøverne udtages fra filtre. Ved et filter forstås et lukket rør, som er placeret nederst på grundvandsboringens rør. Filtret er forsynet med slidser eller lignende åbninger, som i samspil med en gruskastning omkring boringens filter skal tilbageholde de finkornede partikler i jorden. Filtrets længde kan variere, således at det oppumpede vand stammer fra det dybdeinterval, hvor filtret er placeret. I grundvandsovervågningen skelnes mellem tre typer moniteringsfiltre: punkt-, linie- og volumenmoniterende. Sidstnævnte er ofte en vandværksboring. I de punkt- og liniemoniterende filtre repræsenterer vandprøverne kemien i et bestemt punkt til en bestemt tid i de undersøgte grundvandsmagasiner. I modsætning hertil repræsenterer de volumenmoniterende filtre ofte blandingsvand, jfr. afsnit om boringskontrol. 14

17 Indvindingsboring i Hovedmagasin Volumenmoniterende Overvågningsboring i hovedmagasin Liniemoniterende Overvågningsboring i Øvre magasin Punktmoniterende Overvågningsboring i Øvre magasin Punktmoniterende GVS Øvre, sekundært reservoir GVS Dæklag t t t t t Vandførende lag Figur 4.1 Moniteringstyper i overvågningsprogrammet. GVS = Grundvandsspejl. Landovervågningsprogrammet LOOP Vandværkernes boringskontrol Landovervågningen (LOOP) foretages i 5 velafgrænsede afstrømningsoplande i landbrugsområder, hvor landbrugspraksis er kendt. Der overvåges bl.a. overfladenært grundvand, og der er derfor mulighed for at relatere udvaskede stoffer til arealanvendelsen. Imidlertid foreligger der kun i begrænset omfang data vedrørende pesticider fra LOOP. Boringskontrollen omfatter overvågning af vandet fra vandværkernes indvindingsboringer. Ofte er det interval i boringen, der indvindes vand fra, af betydelig længde, ligesom vandindvindingen kan foregå fra flere adskilte vandførende lag. Vandprøverne fra boringskontrollen er derfor ofte en blandingsprøve af forskellige vandtyper med forskellig alder og stofindhold. Da en række vandværkers indvindingsboringer er placeret bynært, vil fund af pesticider i boringskontrollen ofte være præget af den ikke-landbrugsmæssige anvendelse. Ved den årlige afrapportering af resultaterne fra grundvandsovervågningen opgør GEUS resultaterne fra GRUMO, LOOP og Boringskontrollen separat, da der er tale om forskellige typer af vandprøver. Et fund af et pesticid, eller en metabolit, er defineret som en detektion af det pågældende stof over den til en hver tid gældende detektionsgrænse. Laboratorierne anvender forskellige detektionsgrænser, fx angiver DMU en detektionsgrænse på 0,005 mikrogram pr. liter for en række stoffer, mens andre laboratorier angiver en detektionsgrænse på 0,01 mikrogram pr. liter for de samme stoffer. De detekterede stoffer er dernæst opdelt i to grupper: én over detektionsgrænsen og én med fund større end eller lig med grænseværdien (dvs. at sidstnævnte er en delmængde af den første gruppe). Pesticiderne er fundet i grundvand over hele landet, når undtages nogle områder nord for Limfjorden og i Nordsjælland. I tabel 4.3 er vist en oversigt over de pesticider, som er påvist ved boringskontrollen. 15

18 8 GRUMOpesticider Grundvandsovervågningsprogrammet, GRUMO Det landsdækkende grundvandsovervågningsprogram giver et samlet billede af grundvandets tilstand, også med hensyn til pesticider (GEUS 1998). I grundvandsovervågningen er der i perioden analyseret for 8 pesticider i filtre. Analyseprogrammet omfatter to triaziner (atrazin, simazin), 4 phenoxysyrer (dichlorprop, mechlorprop, MCPA, 2,4-D) og to nitrophenoler (dinoseb, DNOC). Ud af de 8 GRUMO-pesticider er 3 (atrazin, dinoseb og DNOC) i dag forbudt, mens 5 af de øvrige er pålagt restriktioner m.h.t. dosering, afgrøder, etc. Der er i alt gennemført 4230 analyser af vandprøver for disse 8 stoffer. Som følge af amternes udvidede analyseprogrammer er der i 1998 indberettet oplysninger fra 594 filtre i overvågningssystemet, hvor der er analyseret for flere pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Der er fundet ét eller flere af de 8 GRUMO-pesticider én eller flere gange i 121 filtre. Disse 121 filtre stammer fra 101 boringer, hvor der i 16 boringer er fundet pesticider i 2 eller 3 filtre. De 121 filtre svarer til godt 12% af de undersøgte filtre, mens grænseværdien for drikkevand (0,1 mikrogram pr. liter) er overskredet i 35 filtre svarende til knap 3,5%, se tabel 4.2. Der er ofte 3 år mellem hver prøvetagning, og da pesticiderne normalt forekommer som pulser, vil de ofte ikke kunne genfindes i efterfølgende prøveudtagninger. I de 594 filtre, hvor nogle af amterne har gennemført udvidede analyseprogrammer, er der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 21%, og overskridelser af grænseværdien i 13%, se tabel 4.2. Der er oftest kun rapporteret oplysninger om ét sæt vandprøver fra de 594 filtre. BAM undersøges af amter i sårbare boringer Der må tages forbehold for, at amterne har udvalgt sårbare filtre m.h.t. fund af 2,6-dichlorbenzamid, (BAM), som er fundet i ca. 14% af de undersøgte filtre. Ved sårbare filtre forstås filtre i yngre terrænnært grundvand, eller filtre som ligger nær mulige forureningskilder. BAM er et nedbrydningsprodukt, hvor moderstoffet er dichlobenil. Dichlobenil har ikke været anvendt til landbrugsformål og er ikke længere tilladt i Danmark. Triazin-nedbrydningsprodukterne desethylatrazin, desisopropylatrazin og hydroxyatrazin er fundet i henholdsvis 6,6%, 5% og 2,8%. Hydroxyatrazin er dog kun analyseret i ganske få filtre, og erfaringer fra udlandet viser normalt ikke høje fundprocenter for dette stof. Tabel 4.2 Fund af pesticider i forhold til analyserede filtre i grundvandsovervågningen (GEUS 1998). Grundvandsovervågning Analyserede filtre Fund større end detektionsgrænsen (ofte 0,01 µg/l) i % Fund større end eller lig med grænseværdi (0,1 µg/l) i % ,5 Analyse for andre pesticider end de 8 GRUMO-pesticider µg/l = mikrogram pr. liter. 16

19 Udvidelsen af overvågningsprogrammet i 1998 til ca. 50 pesticider og nedbrydningsprodukter kan vise en evt. yderligere forekomst af pesticider i grundvand, særligt fordi kun få af de 594 filtre er analyserede for alle 50 stoffer. Den dybdemæssige fordeling af pesticiderne viser, at de 8 GRUMOpesticider forekommer i 22% af det højtliggende og yngste grundvand i intervallet 0-10 meter under terræn, og at hyppigheden aftager med dybden. Hvor der er analyseret for flere end 8 stoffer i overvågningsprogrammet, er der påvist pesticider i 34% af det terrænnære grundvand i intervallet 0-10 meter under terræn, figur 4.2. Heraf er 23% af fundene større end eller lig med 0,1 mikrogram pr. liter. Det kan således konkluderes, at pesticider og deres nedbrydningsprodukter især findes i det yngre grundvand. Dette kan dels skyldes, at stofferne gradvist nedbrydes under deres transport ned igennem grundvandsmagasinerne, dels at de transporteres horisontalt med grundvandet til vandløb, søer og grundvandsboringer. Der er også muligt, at pesticidernes transport mod grundvandet foregår så langsomt, at der i fremtiden konstateres en øget forekomst og stigende koncentrationer i de nedre grundvandsmagasiner af de stoffer, der i dag er konstateret i det yngre grundvand. Det vil først være muligt at vurdere dette, når der foreligger længere tidsserier i overvågningsprogrammerne, datering af grundvand med CFC samt resultater fra igangværende forskningsprojekter, som skal belyse dette. fundprocent fundprocent dybde interval meter under terræn dybde i meter under terræn pesticider udvidet analyseprogram Figur 4.2 Fundprocent af pesticider mod dybde i meter under terræn er vist som hvide søjler. Det yngste grundvand findes formodentlig oftest i intervallet 0-10 meter under terræn. Ved analyse for 8 GRUMOpesticider i dybdeintervallet 0-10 meter under terræn findes pesticider i 22% af filtrene. Fundprocenten stiger til 34%, når der analyseres for flere end 8 pesticider. I blokdiagrammet viser de sorte vandrette søjler fundprocent for antal fund der er større end eller lig med 0,1 mikrogram pr. liter (GEUS 1998). Vandværkernes boringskontrol I vandværkernes boringskontrol er der påvist pesticider i 17% af 4209 undersøgte boringer, og grænseværdien er overskredet i 6%. Disse boringer er i hovedsagen analyseret for de 8 GRUMO-pesticider. 17

20 De hyppigst analyserede stoffer er vist i tabel 4.3. Antallet af analyser afspejler ikke antallet af analyserede boringer, fx er dichlorprop analyseret i vandprøver fra boringer. Blandt de 8 GRUMOpesticider er dichlorprop, mechlorprop og atrazin fundet hyppigst, mens nedbrydningsprodukter fra triaziner procentvis er fundet hyppigere i vandprøverne end fx atrazin. Den relativt hyppige forekomst af hexazinon er overraskende, fordi stoffet kun er fundet i få prøver fra grundvandsovervågningsboringer, selv om stoffet har været anvendt hyppigt ved skovdrift. En forklaring kan være, at hexazinon har været anvendt ved behandling af befæstede arealer. Fordelingen af pesticidfund mod dybden i vandværkernes boringer minder meget om fordelingen i grundvandsovervågningen. Dog forekommer de analyserede pesticider i 26% af de vandprøver, der er udtaget fra boringer, der har topfilter i intervallet fra 10 til 20 meter under terræn, i modsætning til 13% i grundvandsovervågningen. Dette kan skyldes, at vandværkerne i nogle områder indvinder grundvand fra højtliggende opsprækket kalk, hvor grundvandet formodentligt er yngre og mere påvirket af pesticidanvendelsen på jordoverfladen. Som følge af de sidste års mange fund af nedbrydningsproduktet BAM (2,6-dichlorbenzamid), har en del vandværker analyseret dette stof ved vandværkernes rutinemæssige kontrol. Vandværkerne har gennemført BAM-analyser fra boringer. Der er fundet BAM i 448 af de analyserede 1656 boringer, svarende til ca. 30%. Grænseværdien for drikkevand var overskredet i 187 boringer, svarende til at ca. 11% af de undersøgte boringer. Langt de fleste fund af BAM i vandværksboringer er gjort fra jordoverfladen til 0-30 meter under terræn, hvor også de højeste koncentrationer er målt. Moderstoffet for BAM er et spirehæmmende pesticid dichlobenil, der primært har været anvendt på befæstede arealer. BAM kan på grund af den tidligere udbredte anvendelse af det nu forbudte moderstof dichlobenil således forventes at optræde både under bymæssig bebyggelse og under gårdspladser, grusveje og andre arealer, som holdes fri for vegetation. Udvidede analyseprogrammer Amterne, vandværkerne og DMU har gennem de senere år gennemført en række udvidede analyseprogrammer for grund- og vandværksvand. Der foreligger resultater, som omfatter 108 pesticider og metabolitter. Ud af disse 108 stoffer er der for tiden påvist ca. 40 i dansk grundvand, heraf 29 i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand, se tabel 4.4. DMU s udvidede analyseprogrammer omfatter i hovedsagen analyse af grundvand fra LOOP områderne. Oplysningerne i tabellen stammer fra nyere undersøgelser gennemført i 1997, fra ældre undersøgelser, som ikke er indberettet til grundvandsdatabasen ved GEUS, og fra undersøgelser, som helt eller delvis er indberettet til grundvandsdatabasen ved GEUS, fx analyseprogrammer gennemført i landovervågningsoplande og enkelte grundvandsovervågningsområder. Tabellen omfatter ikke data fra den almindelige overvågning i grundvandsovervågningsområderne. Tyve af de pesticider, som er fundet i grundvand, blev anvendt i Danmark i 1996, men nogle af disse stoffer er siden blevet pålagt restriktioner eller forbudt. Enkelte stoffer, fx nedbrydningsproduktet ETU, er dog fundet i et forskningsprojekt ved Fladerne Bæk i både jord- og grundvand, samt i en undersøgelse foretaget af Københavns Amt i 1997, hvor ETU blev fundet i pejleboringer sat tæt ved en losseplads. 18

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden

Læs mere

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Walter Brüsch GEUS Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og Dette afsnit er udarbejdet på grundlag af analysedata fra grundvandsovervågningen (GRUMO og LOOP) og vandværksboringer, der er indberettet til grundvandsdatabasen ved GEUS. Der er i år skelnet

Læs mere

Övervakning av bekämpningsmedel i grundvatten i Danmark

Övervakning av bekämpningsmedel i grundvatten i Danmark K. Skogs-o. Lantbr.akad. Tidskr. 40:8, 200 Övervakning av bekämpningsmedel i grundvatten i Danmark WALTER BRÜSCH Seniorrådgiver GITTE FELDING Seniorrådgiver Geokemisk afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

1.Hvorfor 2.Hvordan 3.Hvad 4.Hvornår 5.Hvilke

1.Hvorfor 2.Hvordan 3.Hvad 4.Hvornår 5.Hvilke Møde i ATV Jord og Grundvand - 31. Maj 2016, Odense Pesticider i grundvandet og godkendelsesordningen Hvordan harmonerer fund i grundvandet med den gældende lovgivning? Eksempler på at VAP har medført

Læs mere

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen Pesticider i grundvand Nina Tuxen Tilbage Fund i grundvand Stoffer Punktkilder Prøv lykken 100 100 100 100 200 200 200 200 300 300 300 300 400 400 400 400 Fund i grundvand 100 Hvilken kemisk årsag er hyppigst

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Pesticidpakkerne i EU-udbud af regionernes analyser pr. august 2011

Pesticidpakkerne i EU-udbud af regionernes analyser pr. august 2011 1 Pesticidpakkerne i EU-udbud af regionernes analyser pr. august 2011 I forbindelse med regionernes analyseudbud er der gennemført et større udredningsarbejde på pesticidsiden. Formål Formålet har været

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. Bekæmpelsesmidler. - anvendelse og spredning i miljøet

TEMA-rapport fra DMU. Bekæmpelsesmidler. - anvendelse og spredning i miljøet TEMA-rapport fra DMU Bekæmpelsesmidler - anvendelse og spredning i miljøet Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 26/1999 Bekæmpelsesmidler - anvendelse og spredning i miljøet Betty Bügel

Læs mere

Bilag 14. Verifikation GEUS: Ole Stig Jacobsen, Per Rosenberg

Bilag 14. Verifikation GEUS: Ole Stig Jacobsen, Per Rosenberg Bilag 14. Verifikation GEUS: Ole Stig Jacobsen, Per Rosenberg Med henblik på at afprøve gyldigheden af den karakterisering af sandjordes følsomhed overfor udvaskning af pesticid, som projektresultaterne

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet

Læs mere

NEXT V 2011-2016 PESTICIDE A I DRIKKEVAND

NEXT V 2011-2016 PESTICIDE A I DRIKKEVAND NEXT V 2011-2016 PESTICIDE A I DRIKKEVAND 3.runde, september 2013 laboratoriernes resultater Institut for Miljøvidenskab SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITY Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhold 4

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4601-00413 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk.

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk. Hvidovre Kommune Vandet i Hvidovre leveres fra følgende vandværker og ledninger: Hvidovre Vandværk på Biblioteksvej, hvor vandet opblandes med vand fra det regionale Regnemark Vandværk. Det opblandede

Læs mere

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Nina Cedergreen, lektor i Økotoksikologi på LIFE, Københavns Universitet Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails Mere forskning i giftige

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg BEK nr 948 af 22/08/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4601-00413 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret. 1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt

Læs mere

Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger

Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2004/9 Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger Walter Brüsch, Jens Stockmarr, Niels Kelstrup, Frants von Platen-Hallermund og Per Rosenberg DANMARKS

Læs mere

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar Notat Kunde Center For Miljø og Energi Projektnr. 1011722 Projekt Ressourceperson til indsatsplanlægning. Dato 2015-10-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer Ula/okj Fordeling: Pesticider i grundvandet

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

ANALYSERAPPORT. TRE-FOR Vand A/S Registernr.: Att.: CVR Modt. dato:

ANALYSERAPPORT. TRE-FOR Vand A/S Registernr.: Att.: CVR Modt. dato: 6000 Kolding Sidenr.: 1 af 5 Udvidet kontrol, type U Organiske mikroforuren. type O Coliforme bakterier 37 C

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2010

Salg af pesticider til brug i private haver 2010 Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET

Læs mere

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune.

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune Att. Funktionsleder Hans Brok-Brandi CC til Geolog Carsten Vigen Hansen og geolog Lone Kildal Møller fra Skanderborg Kommune, Og sekretariatschef Helge Kjær-Sørensen fra Landboforeningen

Læs mere

Pesticidindsatsen

Pesticidindsatsen Pesticidindsatsen 2010-15 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Miljøstyrelsen Tre nye EU retsakter på pesticidområdet Revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler til en ny forordning

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2011

Salg af pesticider til brug i private haver 2011 Salg af pesticider til brug i private haver 0 Miljøstyrelsen, august 0 Indhold INDLEDNING 5 PESTICIDSALGET TIL PRIVATE I 0 6. GRUNDLAG FOR OPGØRELSEN AF SALGET I 0 6. OVERSIGT OVER SALGET I 0 FORDELT

Læs mere

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler 15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler Ved sammenligning med målinger foretaget for 15 år siden viser den nye undersøgelse, at ukrudtsmidlet MCPA optræder med uændret høj

Læs mere

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND ATV Vintermøde 2013 1 Niels Koch Jesper Jensen Jørn K. Pedersen Tove Svendsen Disposition Disposition 1. Baggrund og formål 2. Kildeopsporing og hvordan er undersøgelserne

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker Notat Dato: 10.10.2013 Sagsnr.: 1851-199908 Dok. nr.: 2013-324665 Direkte telefon: 9931 9467 Initialer: MSH Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Notat: Vandanalyser

Læs mere

Organiske mikroforureninger

Organiske mikroforureninger Organiske mikroforureninger I dette kapitel behandles de organiske mikroforureninger, der er omfattet af programmet for grundvandsovervågning i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen 2000b). De enkelte stoffer er placeret

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier Københavns Kommune Vandet i Københavns Kommune leveres fra de syv regionale vandværker ad følgende ledningsstrækninger: Værkerne Søndersø og Slangerup leder vandet af en fælles trykledning til beholderanlægget

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

OVERVÅGNING AF PESTICIDER I GRUNDVAND

OVERVÅGNING AF PESTICIDER I GRUNDVAND OVERVÅGIG AF PESTICIDER I GRUDVAD Bo Lindhardt og Jeanne Kjær GEUS har gennem de sidste 3 år været projektleder for et overvågningsprogram, der undersøger risikoen for udvaskning af pesticider til ungt

Læs mere

Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen

Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Jens Carl Streibig, KU Claus Tonni Hansen, Christian Ritz, KU,. Daniel Gerhard NZ Jens Erik Jensen, Seges

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE *

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE * Ærtemosevej 2 4560 Vig Analyserapport nr. 20150506/016 Blad 1 af 3 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Årsrapport 2011. Kig ud over Uggeløse Losseplads. Uggeløse Losseplads

Årsrapport 2011. Kig ud over Uggeløse Losseplads. Uggeløse Losseplads Årsrapport 2011 Kig ud over Uggeløse Losseplads Uggeløse Losseplads Årsrapport 2011 Uggeløse Losseplads Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Kontrolprogram 2 3. Deponi III, Matr. Nr. 4 a og 4 o 4 3.1.

Læs mere

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand Moniteringsresultater juli 2012 juni 2014 Walter Brüsch (red), Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Carl H. Hansen, Frants von

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet mod pesticider Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K. Ministeren J.nr. 2011-335 Den 24. februar 2012 Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens sikring

Læs mere

Indsats mod punktkilder

Indsats mod punktkilder Indsats mod punktkilder Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen,, Landscentret Der er de senere år sket et stigende erkendelse af, at punktkilder er den væsentligste årsag til fund af pesticider i overfladevand.

Læs mere

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

STEINS PRØVNINGSRAPPORT. . E-mail: info@steins.dk

STEINS PRØVNINGSRAPPORT. . E-mail: info@steins.dk :, 1" - A/S regnr, 108633 Lombjergevej 22 Side I af I 5750 Ringe ~ DANAK Journal nr: B203-13879-01 reg nr 222 Prøvetype: 7366 j Prøvetype: Normal kontrol, lille 473-V-02-2000-51 Modtagedato: 28032003 Ringe:Åværket

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

Analyse af pesticider i vand

Analyse af pesticider i vand Analyse af pesticider i vand Fokus på LC-MS- og LC-MS-MS-teknikker til pesticidanalyser. Her gives en kort gennemgang af metoderne og en beskrivelse af den seneste udvikling Af Rossana Bossi, rb@ajl.dk,

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Analyserapport. Prøver modtaget: 05-05-2015 Analyse påbegyndt: 05-05-2015 Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag:

Analyserapport. Prøver modtaget: 05-05-2015 Analyse påbegyndt: 05-05-2015 Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag: Analyserapport Rekvirent: Tuse Næs Vandværk A.m.b.a. Sagsnavn: Tuse Næs Vandværk, afd. Markeslev Str. Kirsebærvej 10,Hørby Begrænset kontrol + sporstofkontrol 4300 Holbæk Prøver modtaget: 05052015 Analyse

Læs mere

Status for Pesticidhandlingsplan II

Status for Pesticidhandlingsplan II 2000 Status for Pesticidhandlingsplan II Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold INDHOLD...4 1 INDLEDNING...5 2 STATUS...6 2.1 BEHANDLINGSHYPPIGHED...6 2.2 RANDZONER...7

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Odense Kommune Miljø- og Teknikudvalget Vissenbjerg, den 22.04.2014. Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Hvor var det dejligt og betryggende at læse Redegørelse for Odense Vest udarbejdet af

Læs mere

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 7. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Nat/01/00025 Ref.: Orientering om anvendelse af sprøjtegifte i Århus Kommune

Læs mere

--L. Reg. nr. 168 Journal nr.: PRØVNINGSRAPPORT. '~ 'j; il Prøvetype: Udvidet kontrol Anlæg: 473-V I c

--L. Reg. nr. 168 Journal nr.: PRØVNINGSRAPPORT. '~ 'j; il Prøvetype: Udvidet kontrol Anlæg: 473-V I c ","" cc: '... f - ~=-euro Ins Telefon 70 22 42 66 Telefax 70 22 42 55 Ringe Vandværk Vejen, den 20.01.2006 Lombjergevej 22 --L 5750 Ringe W DANAK Side 1 af 2 Reg. nr. 168 Journal nr.: 8205-93865-01 Prøvetype:

Læs mere

Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl

Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Ha 2. semester Seminarhold nr. Forfatter Seminarvejleder Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Handelshøjskolen i Århus 2001 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Salget af pesticider 2 2.1 Årsager

Læs mere

Byudvikling og risiko for forurening af grundvandet med pesticider. Miljøministeriet, 2013

Byudvikling og risiko for forurening af grundvandet med pesticider. Miljøministeriet, 2013 Byudvikling og risiko for forurening af grundvandet med pesticider Miljøministeriet, 2013 Titel: Byudvikling og risiko for forurening af grundvandet med pesticider Redaktion: Jeanne Kjær, Rambøll Niels

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet Marienborg Gods Vandværk Godskontoret Marienborg Allé 3 A 4780 Stege Sendt pr. e-mail til: Birgitte.natorp@marienborg.dk Lars.haugaard@marienborg.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf.

Læs mere

ANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon: + 45 4925 0770

ANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon: + 45 4925 0770 Udskrevet: 19-02-2013 Modtaget: 05-02-2013 Påbegyndt: 05-02-2013 Ordrenr.: 223619 Udtaget: 05.02.2013 kl. 11.25 Prøvetype: Drikkevand - Normal kontrol Prøvenr.: 9683/13 Temperatur ved prøvetagning 8.7

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Redegørelse om Glyphosat og AMPA fund i GRUMO

Redegørelse om Glyphosat og AMPA fund i GRUMO Redegørelse om Glyphosat og i GRUMO Jacqueline A. Falkenberg, Heidi. U. Bay, Loren Ramsay og Jesper Holm Jørgensen NIRAS Peter R. Jørgensen PJ-Bluetech aps Niels Henrik Spliid Aarhus Universitet Forskningscenter

Læs mere

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand Sammendrag af moniteringsresultater med fokus på juli 2013-juni 2015 Annette E. Rosenbom (red), Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Frants von Platten-

Læs mere

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Metaller Jern (Fe) < 0.01 mg/l 0.2 0.01 SM 3120 ICP/OES 30

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Metaller Jern (Fe) < 0.01 mg/l 0.2 0.01 SM 3120 ICP/OES 30 Telefon: 7022 4266 Martofte Vandværk Søvej 17 5390 Martofte Att.: Jørgen Braad Jørgensen Analyserapport Prøvested: Martofte Vandværk. Ledningsnet - V02200058 / 4439001099 Udtagningsadresse: Snavevej 150,

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL (02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20140521/018 21. maj 2014 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Redaktion: Miljøstyrelsen Forfattere: Nina Tuxen, Sandra

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Dagsorden Velkomst v/thomas Jakobsen, Egedal Kommune BNBO, - hvad er det og hvad betyder det

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Bilag 1 Situationsplan

Bilag 1 Situationsplan Bilag 1 Situationsplan Bilag 2 Borehulslogging Hvalsø, Stengårds Losseplads Borehulslogging GEO projekt nr. 36216 Rapport 1, 2012-10-22 1 4330 Hvalsø, Stengårdens Losseplads, boring DGU nr. 206.1817 2

Læs mere

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune August 2015 Indhold 1 Resumé... 3 2 Indledning... 3 3 Hvorfor en indsats?... 5 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere