for den østlige bydel af Esbjerg 2009

Transkript

1 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden

2

3 Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen Copyright Sundhuset Esbjerg, januar Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Sundhuset. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til: Bydelsprojekt 3i1 Sundhuset Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø Telefon:

4 Forord Boligforeningerne Ungdomsbo og B32 gennemfører i samarbejde med Landsbyggefonden og Esbjerg Kommune en forebyggende, sundheds-, beskæftigelses- og integrationsfremmende indsats i boligområderne Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen, der hedder Bydelsprojekt 3i1. Sundhuset er en underafdeling af bydelsprojekt 3i1. I Sundhuset arbejdes der med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Hermed foreligger resultaterne fra Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg Den østlige bydel af Esbjerg dækker områderne Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen. I Sundhedsprofilen beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt borgerne i den østlige bydel af Esbjerg og forhold af betydning herfor, fx sundhedsvaner, brug af sundhedsvæsenet og levekår. Der blev fra januarmaj 2009 foretaget 1160 besøgs- og telefoninterviews. Sundhedsprofilen er baseret på et spørgeskema udarbejdet af Syddansk Universitet Esbjerg, Esbjerg Kommune og Sundhuset. Spørgeskemaet har taget udgangspunkt i spørgeskemaet til Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005), som er en national repræsentativ undersøgelse, som gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og resultaterne fra den østlige bydel af Esbjerg, kan således på mange områder sammenlignes med landsdækkende tal. Sundhedsprofilen er nu en del af basisgrundlaget for planlægningen og udførelsen af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde som Sundhuset udfører i den østlige bydel af Esbjerg. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført af: Sundhuset under Bydelsprojekt 3i1 Esbjerg Kommune Syddansk Universitet, Esbjerg Capacent Epinion En særlig tak skal rettes til alle undersøgelsens svarpersoner, som velvilligt har medvirket ved interview. Januar 2010 Rikke Skipper Hansen Leder af Sundhuset

5 Indholdsfortegnelse: Sammenfatning... 4 Kapitel 1. Baggrund, indsamling af data og læsevejledning Baggrund og formål Indsamling af data Pilotundersøgelse Information til målgrupperne Spørgeskemaets struktur Repræsentativitet Kapitel 2. Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred Stress Kapitel 3. Sygelighed og konsekvenser af sygdom Sygdom og sygelighed Specifikke sygdomme Andel med smerter eller ubehag inden for en 14-dages periode Kapitel 4. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kontakt til læger og andre behandlere Brug af tandlæge Brug af fysioterapeut og kiropraktor Psykologisk eller psykiatrisk hjælp Brug af medicin Kapitel 5. Sundhedsadfærd Bestemmende faktorer for sundhedsadfærd Sociale forskelle i sundhedsadfærd Rygning Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i fritiden Alkoholforbrug Kost Svær overvægt og undervægt T med praktiserende læge om sundhedsvaner Kapitel 6. Soci netværk Det strukturelle aspekt Det funktionelle aspekt... 59

6 Sammenfatning I Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt borgerne i den østlige bydel af Esbjerg. Beskrivelsen omfatter helbredsrelateret livskvalitet, sygdom, sygelighed, sygdomsadfærd og sociale relationer. Hertil kommer faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden som fx sundhedsadfærd. Sundhedsprofilen er baseret på besvarelser fra 1160 borgere i alderen 16 år og derover og som er bosiddende i den østlige bydel af Esbjerg pr. 1. januar Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 tager udgangspunkt i spørgeskemaet til sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i 2005 (SUSY-2005), som en national repræsentativ undersøgelser der er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Det betyder, at besvarelserne fra Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 i vid udstrækning vil kunne sammenlignes med nationale besvarelser SUSY I denne rapport vil de blive sammenlignet med nation niveau. Borgernes oplysninger om deres sundhed og sygelighed i den østlige bydel af Esbjerg, viser større eller mindre udsving af både positiv og negativ karakter for borgerne i den østlige bydel af Esbjerg sammenlignet med borgere i resten af landet. Dette beskrives mere detaljeret i sundhedsprofilens enkelte afsnit. I det følgende sammenfattes de væsentligste resultater fra Sundhedsprofilen i den østlige bydel af Esbjerg Helbredsrelateret livskvalitet Kapitlet om helbredsrelateret livskvalitet omhandler, hvordan borgerne i den østlige bydel af Esbjerg oplever deres egen sundhed og helbred. Der tages udgangspunkt i selvvurderet helbred og oplevelse af stress. I den østlige bydel af Esbjerg vurderer seks ud af ti borgere deres helbred som værende virkelig godt eller godt. Dette er en mindre andel end i Danmark som helhed, hvor otte ud af 10 vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt. Andelen falder med stigende alder. Der er en større andel blandt borgere med en lang uddannelse, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt end blandt borgere med en kort eller mellem uddannelse. Desuden er der en markant større andel blandt de erhvervsaktive, der vurderer deres eget helbred som værende virkelig godt eller godt sammenlignet med ikke erhvervsaktive. Der er en større andel kvinder end mænd, der føler sig stressede i dagligdagen. Desuden er der en markant større andel blandt de ikke erhvervsaktive, der føler sig stressede i hverdagen, sammenlignet med de erhvervsaktive. Sygdom og sygelighed I Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 anvendes to forskellige mål for sygdom og sygelighed. Det drejer sig om forekomsten af specifikke sygdomme og om gener, symptomer og besvær inden for en 14-dages periode. Overordnet er forekomsten af specifikke sygdomme højere i den østlige bydel af Esbjerg end i Danmark som helhed. Omkring en femtedel af borgerne i den østlige bydel af Esbjerg lider af allergi, hver fjerde lider af slidgigt/leddegigt, godt hver fjerde lider af forhøjet blodtryk og hver fjerde af en rygsygdom. Andelen, der har forhøjet blodtryk i den østlige bydel af Esbjerg er 24,1 %. Det er 4

7 en større andel end i Danmark som helhed (14,7 %), Andelen med forhøjet blodtryk stiger med stigende alder og der er en større andel blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. I oplyser 25,4 % af borgerne i den østlige bydel af Esbjerg, at de har slidgigt/leddegigt. Det er tillige en større andel end i Danmark som helhed (19,6 %). Andelen er større blandt kvinder end blandt mænd og andelen stiger med stigende alder. I 23,3 % af borgerne angiver at have en rygsygdom. Det er en større andel end i Danmark som helhed (15,4 %). I den østlige bydel af Esbjerg oplyser 45,3 % af borgerne, at de har været meget generet af smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder inden for de seneste 14 dage, hvilket er en større andel end i Danmark. Andelen, der har været generet af smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder, er større blandt kvinder end blandt mænd, og størst blandt kvinder i aldersgruppen år, hvor procentandelen er på 59,8 %. I har 42,0 % af borgerne haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for de seneste 14 dage. Dette er en større andel end i Danmark, hvor 30,3 % har haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd. Ligeledes oplyser 39,0 % af borgerne, at de inden for de seneste 14 dage har været generet af ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder. Dette er en markant større andel end i Danmark (30,5 %). Andelen er i alle aldersgrupper større blandt kvinder end blandt mænd. Andelen af borgere der har været generet af træthed i den østlige bydel af Esbjerg (40,4 %) er større end i Danmark som helhed (28,6 %). Sygdomsadfærd Dette afsnit omhandler borgernes kontakt til praktiserende læge og andre behandlere samt brug af medicin. Andelen af borgerne i den østlige bydel af Esbjerg, der har haft kontakt til en praktiserende læge inden for de seneste tre måneder (45,6 %), er større end i Danmark som helhed (40,9 %). I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd der har haft kontakt til en praktiserende læge. Blandt kvinder er det aldersgruppen år hvor den største andel har haft mest kontakt til en praktiserende læge, mens det er aldersgruppen 65+årige for mænd. Blandt ikke erhvervsaktive (50,8 %) er andelen, der har haft kontakt til praktiserende læge, større end blandt erhvervsaktive (35,9 % ). Der er en mindre andel blandt gifte (46,9 %), der har haft kontakt til deres praktiserende læge end enlige (enkestand) (53,8 %). I Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er der tillige spurgt til, om man inden for de seneste tre måneder har gjort brug af tandlæge. Andelen af borgere i den østlige bydel af Esbjerg der har været til tandlæge indenfor de seneste tre måneder (31,2 %), er lidt mindre end i Danmark (34,4 %). Der er en lige stor andel af mænd og kvinder, der har været til tandlæge inden for de seneste tre måneder. Blandt borgere med en kort (25,7 %) og en mellem (35,0 %) uddannelse er der en større andel, der ikke har været til tandlæge sammenlignet med borgere med en lang uddannelse (39 %). Desuden er der en mindre andel, der har haft kontakt til kiropraktor, psykolog og ernativ behandler inden for de seneste tre måneder, blandt borgere med en kort eller en mellem uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. 5

8 I Sundhedsprofilen er der spurgt til brugen af receptpligtig eller håndkøbs medicin inden for de seneste 14 dage. Det fremgår, at der er stor andel blandt mænd og kvinder, der har brugt forskellige former for receptpligtig eller håndkøbs medicin inden for de seneste 14 dage. En stor andel af både mænd og kvinder har taget receptpligtig blodtrykssænkende medicin. Desuden er der en stor andel af kvinder, der tager receptpligtig smertestillende medicin mod besvær i muskler, knogler, sener eller led. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af en persons livsstil, der har indvirkning på eller betydning for den enkelte persons sundhed og helbred. Det drejer sig bl.a. om brug af tobak, alkohol, fysisk aktivitet og vægt. I ryger 34,4 % af borgere i den østlige bydel af Esbjerg dagligt. Dette er en større andel sammenlignet med Danmark som helhed (29,6 %). Både blandt mænd og kvinder er andelen, der ryger dagligt, størst i aldersgruppen år. I forhold til uddannelsesniveau, er andelen af borgere, der ryger dagligt, større blandt borgere med en kort uddannelse (41,4 %) sammenlignet med borgere med en lang uddannelse (21,1 %). Overordnet er der ikke forskel på andelen, der ryger dagligt blandt ikke erhvervsaktive (33,7 %), og erhvervsaktive (35,2 %). I forhold til civilstand fremgår det, at andelen der ryger dagligt, blandt gifte (30 %) er større end andelen blandt enlige (separeret, skilt) (49,4 %). Andelen af borgere i den østlige bydel af Esbjerg der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden (21,8 %), er mindre end andelen i Danmark som helhed (26,5 %). Andelen blandt mænd, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden er større end andelen blandt kvinder. Derudover falder andelen af borgere, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet med stigende alder. Endvidere kan det ses, at der er en mindre andel, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, blandt borgere der har en kort uddannelse (16,6 %) sammenlignet med borgere, der har en lang uddannelse (29,4 %). Ligeledes er der en mindre andel blandt ikke erhvervsaktive (16,0 %), der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, sammenlignet med erhvervsaktive (28,9 %). Andelen af borgere i den østlige bydel af Esbjerg, der har overskredet sundhedsstyrelsens genstandsgrænser inden for den seneste uge er 1,0 %. Dette er mindre end andelen i Danmark som helhed (14,3 %). Der er ingen mænd og meget få kvinder, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Blandt kvinder er andelen, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse størst i aldersgruppen år, mens der ikke er forskel mellem aldersgrupperne blandt mænd. Det fremgår ligeledes, at 57,9 % af alle mænd i den østlige bydel af Esbjerg er overvægtige eller svært overvægtige, mens det for kvinder er 46,5 %. Dette er en større andel end i Danmark som helhed. I forhold til uddannelsesniveau, er der en markant større andel, der er overvægtig og svært overvægtige blandt borgere med en kort (56,1 %) eller mellem (51,2 %) uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse (40,0 %). 6

9 I Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er der derfor spurgt til, om man inden for det seneste år har t med sin praktiserende læge om sine sundhedsvaner. I har 31,2 % t med deres læge om deres sundhedsvaner inden for det seneste år. Der er en lige stor andel blandt mænd og kvinder. Andelen der har t med sin læge sundhedsvaner stiger med stigende alder. Der er en større andel blandt borgere med en lang uddannelse (35,3 %), der har t med lægen om sine sundhedsvaner end blandt borgere med en kort uddannelse (30,6 %). Der er en mindre andel blandt erhvervsaktive (26,3 %), der har t med lægen om sundhedsvaner end ikke erhvervsaktive (34,5 %). I har 2,5 % af borgerne t med deres læge om deres alkoholforbrug. Derudover har 37,0 % af borgerne t med deres praktiserende læge om deres kostvaner. I har 44,9 % af borgerne i den østlige bydel af Esbjerg t med deres praktiserende læge om deres blodtryk/kolesterol, og 28,2 % har t med deres praktiserende læge om deres motionsvaner. Soci netværk Det fremgår af undersøgelsen, at 19,6 % af borgerne i den østlige bydel af Esbjerg træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden, hvilket er en større andel end Danmark som helhed (10,6 %). For både mænd og kvinder ses den største andel i aldersgruppen år. Der er en større andel, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden, blandt borgere der har en kort uddannelse (18,7 %) end blandt borgere med en lang uddannelse (13,8 %). I den østlige bydel af Esbjerg angiver 7,8 %, at de ofte eller en gang imellem er uønsket alene. Dette er en større andel end i Danmark som helhed (3,2 %). Der ses en relativ stor andel, der ofte eller en gang imellem er uønsket alene, blandt mænd i aldersgruppen år (5,8 %) og for kvinder i aldersgruppen 65+årige (12,2 %). Andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, falder med stigende uddannelseslængde. Således falder andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, fra 10,5 % blandt borgere med en kort uddannelse til 3,2 % blandt borgere med en lang uddannelse. Endvidere er der en større andel, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, blandt ikke erhvervsaktive (11,0 %) end blandt erhvervsaktive (3,5 %). I forhold til civilstatus ses, at andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, er større blandt enlige (separerede, skilte, ugifte) end blandt gifte. Sundhuset har allerede iværksat flere indsatser, der retter sig mod de sundhedsmæssige udfordringer såsom fysisk aktivitet, overvægt og kost. På baggrund af undersøgelsens resultater vil Sundhuset fremover fortsætte sine hidtidige aktiviteter og sætte yderligere fokus på følgende områder: rygning, bevægeapparatet og ensomhed. 7

10 Kapitel 1. Baggrund, indsamling af data og læsevejledning 1.1 Baggrund og formål Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg skal bruges som et værdifuldt værktøj i forhold til planlægning, prioritering og gennemførelse af forebyggelsesindsatser i Sundhuset. Samtidig vil sundhedsprofilen på sigt kunne bidrage til overvågning og evaluering af de gennemførte indsatser. Det overordnede formål med Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er, at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt borgere i den østlige bydel af Esbjerg. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af helbredsrelateret livskvalitet, sygdom, sygelighed, sygdomsadfærd og sociale relationer samt faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden. 1.2 Indsamling af data Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er baseret på 1160 interviews med borgere, der er 16 år eller derover og bosiddende i den østlige bydel Esbjerg pr. 1. januar Interviewene er foregået via telefon eller hjemmebesøg. Telefoninterviewene er foretaget af Capacent Epinion, der har benyttet tosprogede interviewere. Ved at benytte tosprogede interviewere kunne vi nå de etniske borgere, der har svært ved det danske sprog. Besøgsinterviewene er foretaget af en sundhedscoach fra Esbjerg Kommune, bistået af en tolk, hvor det har været nødvendigt. Tolkene er rekrutteret via personer i lokalmiljøet. For at sikre deltagelse fra de 10 største nationaliteter er interviewpersoner tillige fundet via den etniske forening Mosaikken, der er et mødested for etniske ældre borgere. De tosprogede medarbejdere i Mosaikken var med til at skaffe interviewpersoner via deres netværk. Udvælgelsen skete efter nogle kriterier som (fx alder, køn og de der ikke ellers ville deltage ). Målet med denne fremgangmåde var at nå ud til de personer, som norm ikke deltager i denne type undersøgelser. Herunder at omgå de sproglige barrierer der kan være til hinder for deltagelse af borgere med anden etnisk baggrund. Efter pilotundersøgelsen blev spørgeskemaet rettet til og spørgsmål om ex brugen af euforiserende stoffer udgik. Dataindsamlingen forløb over fem måneder. I har borgere svaret på spørgeskemaet. 1.3 Pilotundersøgelse Der blev gennemført en pilotundersøgelse af besøgsinterviewdelen i midten af januar 2009 blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund i den østlige bydel af Esbjerg med henblik på, at afklare relevans og opfattelse af de enkelte spørgsmål om sundhed og sygdom i spørgeskemaet og finde frem til hvordan besøgsinterviewene bedst kunne gennemføres. Fokus var specielt rettet mod følsomme emner (fx anvendelse af alkohol). Enkelte borgere ønskede at interviewet foregik i eget hjem mens andre foretrak at det skulle foregå i den etniske forenings lokaler i Mosaikken. 8

11 1.4 Information til målgrupperne Der er anvendt forskellige måder til at informere om undersøgelsen på. I forbindelse med gennemførelsen af besøgsinterviewene er der benyttet en tæt kontakt til den etniske forening Mosaikken, der har gode kontakter til borgere med ikke-vestlig baggrund. På den baggrund er det valgt især at fokusere på den mundtlige information via det lokale etniske netværk og kontaktpersoner i området til besøgsinterviewdelen. Den mundtlige information blev især anbefalet af de medarbejdere og ansatte med tæt kontakt til forskellige grupper af folk med anden etnisk baggrund end dansk i området. Herudover var der en artikel i Ungdomsbos beboerblad Trappenyt og den lokale ugeavis i Esbjerg om formålet med undersøgelsen samt tidspunkter for gennemførelse af telefon og besøgsinterviewene i den østlige bydel af Esbjerg. 1.5 Spørgeskemaets struktur Spørgeskemaet til Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er konstrueret med udgangspunkt i spørgeskemaet til Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005), der er baseret på en traditionel, epidemiologisk forståelsesmodel, som opererer med nogle risikofaktorer, der kan medvirke til sygdom med deraf følgende konsekvenser (Note 1 se bagerst i kapitlet). Det vil sige, at der fx er sammenhænge mellem helbred og sygelighed og mellem sundhedsvaner og helbred og sygelighed, som igen har betydning for den sygdomsadfærd og de sygdomskonsekvenser, borgeren oplever og agerer ud fra. Udover at spørge ind til forskellige helbredsmål stilles der en række spørgsmål, der kan belyse perspektiver på sygdom og sundhed, der ikke kan opnås via registre. Fordelen ved at bruge en stor del af spørgsmålene fra SUSY-2005 undersøgelsen er, at det er muligt at sammenligne direkte med de nationale opgørelser. Resultater fra SUSY-2005 vil i rapporten betegnes som resultater for Danmark som helhed. Sammenligning med Danmark som helhed foretages i rapporten i det omfang, det er muligt. Ved nogle spørgsmål vil sammenligningen mellem data fra SUSY-2005 undersøgelsen og Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 dog være besværliggjort af forskellen i måden, som data er indsamlet på. I SUSY-2005 undersøgelsen er data indsamlet ved personlige interviews i svarpersonens hjem, mens data for Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er indsamlet ved kombineret besøgs- og telefoninterviews. Endvidere er SUSY-2005 indsamlet i løbet af et år, mens dataindsamlingen for Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er foregået i løbet af foråret, og der er derved ikke tager højde for årstidsvariationen i besvarelserne af helbredsrelaterede spørgsmål. SUSY-2005 er endvidere indsamlet i år 2005, og Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg i år 2009, dette kan have nogen betydning for eventuelle forskelle. Der er udover standardspørgsmålene udviklet enkelte spørgsmål specifikt til denne undersøgelse i samarbejde med Syddansk Universitet, Esbjerg. Det er derfor ikke muligt at sammenligne besvarelser fra disse spørgsmål med nationale besvarelser. 9

12 Overordnet fordeler spørgsmålene i spørgeskemaet sig indenfor følgende kategorier: sociodemografiske baggrundsspørgsmål (køn, alder, samlivsstatus m.m.) helbredsrelateret livskvalitet sygdomme, gener og symptomer sundhedsvæsenet og medicin sundhedsvaner soci netværk 1.6 Repræsentativitet I tabel 1.1 vises, køns- og aldersfordelingen i den østlige bydel af Esbjerg sammenlignet med SUSY Der er generelt ikke store forskelle på befolkningen i den østlige bydel af Esbjerg og Danmark som helhed, dog er der en mindre andel mænd og en større andel kvinder i sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg end i den danske befolkning som helhed. Sammenfattende kan det siges, at aldersgruppen år er underrepræsenteret i undersøgelsen, mens ældre er overrepræsenteret i forhold til Danmark som helhed. Desuden er der en underrepræsentation af de erhvervsaktive og gifte samt samlevende i forhold til Danmark som helhed. Dette bør læseren være opmærksom på ved fortolkning af resultaterne. Tabel 1.1 Køns- og aldersfordeling for Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg (2009) og Danmark (2005) (Procent). Den østlige bydel af Esbjerg Mænd ,1 4, ,2 16, ,8 17, ,1 9,4 I 46,2 48,4 Kvinder , ,6 17, ,7 18, ,6 11,1 I 53,8 51,6 I , ,8 33, ,5 35, ,7 20,5 I Danmark Antal svarpersoner

13 Generelt viser tabel 1.1, at borgerne i Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er ældre end Danmark som helhed. Dette kan skyldes, at der ikke er taget nok højde for også at nå de yngre aldersgrupper. Nogle sygdomme er karakteriseret ved at forekomme oftere i nogle aldersgrupper frem for i andre. Derfor er aldersfordelingen vigtig, når indsatsområder og målgrupper skal fastlægges. Derudover kan der være behov for at implementere forskellige initiativer efter hvilke aldersgrupper der er målgruppen. I Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er uddannelsesniveauet kategoriseret således, at en lang og mellemlang videregående uddannelse karakteriseres som en lang uddannelse, mens en kort videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, HH/STX/HF/HTX og EFG/HG/teknisk skole karakteriseres som en mellem uddannelse. Folkeskole, mellemskole, realeksamen og anden uddannelse (sprogkurser, AMU-kurser) karakteriseres som en kort uddannelse. Uddannelsesklassifikationen i Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er forskellig fra SUSY-2005, og det er derfor ikke muligt at sammenligne uddannelsesniveauet med Danmark som helhed. Det fremgår af tabel 1.2 at uddannelsesniveauet i den østlige bydel af Esbjerg 2009 er lavt. Således er det kun 18,8 % der har en lang uddannelse. Størstedelen har en mellem uddannelse (40,7 %). Der er en markant større andel, der er ikke erhvervsaktive i Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 (57,2 %) end i Danmark som helhed (36,1 %). Der skal dog her tages højde for, at der en større andel af borgere, der er på efterløn eller pension. Eventuelle forskelle mellem Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 og Danmark som helhed kan i nogen grad forklares ved forskelle i den socioøkonomiske sammensætning. Tabel 1.2 Fordelingen af uddannelse, erhvervsmæssig status og ægteskabelig stand (Procent). Uddannelse Lang uddannelse 18,8 Erhvervsmæssig status Ægteskabelig stand Mellem uddannelse 40,7 Kort uddannelse 29,6 Uoplyst 10,9 I 100 Den østlige bydel af Esbjerg Erhvervsaktiv 37 63,9 Ikke erhvervsaktiv 57,2 36,1 Uoplyst 5,8 0 I Gift 51,5 54,4 Samlevende 11,9 15,5 Enlig (separeret, skilt) 7,5 6,3 Enlig (ugift) 18,8 16,9 Enlig (enkestand) 10,3 6,9 Uoplyst 0,1 0 I Danmark Antal svarpersoner

14 1.7 Læsevejledning Rapporten består af seks kapitler. I første kapitel er der redegjort for formål, dataindsamling, spørgeskemaets opbygning, og der gives en sociodemografisk beskrivelse af borgerne i den østlige bydel af Esbjerg i forhold til uddannelse, erhvervsmæssig status og ægteskabelig stand. I de følgende fem kapitler beskrives undersøgelsens resultater. Kapitlerne dækker den subjektive dimension af sundhed og helbred. Et bredt udvalg af undersøgelsens resultater præsenteres som ensartede tabeller og figurer. Ud for Total vises i tabellen total fra hhv. den østlige bydel af Esbjerg og Danmark. Tallene for Danmark er fra SUSY Ved enkelte tabeller er det ikke muligt at angive opgørelser fra SUSY Dette skyldes, at spørgsmålene enten ikke er medtaget i SUSY-2005, eller at spørgsmålsformuleringen ikke er den samme i Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 som i SUSY I tabellen følger fordelingen dernæst de anvendte baggrundsvariabler: køn og alder, uddannelse, erhvervsstatus samt civilstand. I figuren vises forekomsten i den østlige bydel af Esbjerg og i Danmark som helhed. Endvidere vises forekomsten blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 12

15 Litteratur (1) Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk. Sundheds- og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed,

16 Kapitel 2. Helbredsrelateret livskvalitet Dette kapitel tager udgangspunkt i to forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet. Det drejer sig om selvvurderet helbred og oplevelse af stress i dagligdagen. Der sættes således fokus på den personlige opfattelse af sundhed og helbred. Den subjektive dimension af sundhed og helbred handler om, hvordan beboerne i den østlige bydel af Esbjerg oplever deres egen sundhed og helbred. Det er ofte hævdet, at personlige beskrivelser og observationer er fejlkilder i videnskabelige undersøgelser. Her er der imidlertid tale om en anderledes problemstilling, idet det netop er svarpersonernes subjektivitet, deres oplevelse og vurdering af egen sundheds- og helbredstilstand, der er genstandsfeltet. Det er alene svarpersonerne, der kan rapportere om, hvordan de oplever og føler deres sundhedstilstand. 2.1 Selvvurderet helbred Det er velkendt, at en persons vurdering af eget helbred er en god faktor til at forudsige dødelighed og sygelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for død og for sygelighed i en given opfølgningsperiode (1). Der findes forskellige forklaringer på denne sammenhæng. For det første er det blevet fremhævet, at der er tale om en helhedsorienteret vurdering. En sådan vurdering tager ikke blot udgangspunkt i den aktuelle helbredssituation men også i udviklingen af helbredet igennem hele livsforløbet, kendskabet til sygelighed og dødelighed i familien og vurdering af egen helbredssituation i forhold til andre jævnaldrendes mv. For det andet fremhæves, at vurderingen af eget helbred kan influere på, hvorledes personen reagerer på egen sygdom (fx at man tager den medicin, man er blevet ordineret) og egen sundhedsfremmende eller forebyggende adfærd. Alt sammen faktorer der har betydning for sygelighed og dødelighed. For det tredje fremhæves, at vurderingen af eget helbred også afspejler indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i tilfælde af sygdom (fx oplevelsen af indre kontrol eller ekstern social støtte) (2). Det fremgår af tabel 2.1, at der er en markant forskel på andelen, der vurderer eget helbred som værende dårligt eller meget dårligt, i den østlige bydel i Esbjerg (16,7 %) og i Danmark (5,5 %). Det samme gør sig gældende for andelen, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt. I den østlige bydel af Esbjerg vurderer 57,8 % af beboerne deres helbred som værende virkelig godt eller godt, hvilket er en mindre andel end i Danmark som helhed (79,4 %). 14

17 Tabel 2.1. Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? (Procent). Den østlige bydel af Esbjerg Danmark Meget godt 20,0 34,5 Godt 37,8 44,9 Nogenlunde 25,3 15,0 Dårligt 10,8 4,2 Meget dårligt 5,9 1,3 Uoplyst 0,2 0,0 Antal svarpersoner Det fremgår af tabel 2.2, at der er en lige stor andel blandt kvinder (56,3 %) og mænd (59,7 %), der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt. I tabel 2.4 (s. 18) ses, at andelen der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt er 57, 8 % i den østlige bydel af Esbjerg, mens den i Danmark som helhed er 79,4 %. Andelen af borgere, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt er størst i aldersgruppen år. Der er en større andel blandt borgere med en lang uddannelse, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt, end blandt borgere med en kort eller mellem uddannelse. Det fremgår endvidere, at der er en markant større andel blandt de erhvervsaktive, der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt end blandt ikke erhvervsaktive. Der er en mindre andel blandt enlige (separerede, skilte, enker) end blandt gifte, der vurderer deres eget helbred som værende virkelig godt eller godt. Tabel 2.2. Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed fordelt på køn? (Procent). Mænd Kvinder Meget godt 20,1 19,9 Godt 39,6 36,4 Nogenlunde 25,0 25,5 Dårligt 9,1 12,2 Meget dårligt 6,0 5,9 Uoplyst 0,2 0,2 Antal svarpersoner