for den østlige bydel af Esbjerg 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for den østlige bydel af Esbjerg 2009"

Transkript

1 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden

2

3 Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen Copyright Sundhuset Esbjerg, januar Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Sundhuset. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til: Bydelsprojekt 3i1 Sundhuset Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø Telefon:

4 Forord Boligforeningerne Ungdomsbo og B32 gennemfører i samarbejde med Landsbyggefonden og Esbjerg Kommune en forebyggende, sundheds-, beskæftigelses- og integrationsfremmende indsats i boligområderne Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen, der hedder Bydelsprojekt 3i1. Sundhuset er en underafdeling af bydelsprojekt 3i1. I Sundhuset arbejdes der med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Hermed foreligger resultaterne fra Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg Den østlige bydel af Esbjerg dækker områderne Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen. I Sundhedsprofilen beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt borgerne i den østlige bydel af Esbjerg og forhold af betydning herfor, fx sundhedsvaner, brug af sundhedsvæsenet og levekår. Der blev fra januarmaj 2009 foretaget 1160 besøgs- og telefoninterviews. Sundhedsprofilen er baseret på et spørgeskema udarbejdet af Syddansk Universitet Esbjerg, Esbjerg Kommune og Sundhuset. Spørgeskemaet har taget udgangspunkt i spørgeskemaet til Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005), som er en national repræsentativ undersøgelse, som gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og resultaterne fra den østlige bydel af Esbjerg, kan således på mange områder sammenlignes med landsdækkende tal. Sundhedsprofilen er nu en del af basisgrundlaget for planlægningen og udførelsen af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde som Sundhuset udfører i den østlige bydel af Esbjerg. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført af: Sundhuset under Bydelsprojekt 3i1 Esbjerg Kommune Syddansk Universitet, Esbjerg Capacent Epinion En særlig tak skal rettes til alle undersøgelsens svarpersoner, som velvilligt har medvirket ved interview. Januar 2010 Rikke Skipper Hansen Leder af Sundhuset

5 Indholdsfortegnelse: Sammenfatning... 4 Kapitel 1. Baggrund, indsamling af data og læsevejledning Baggrund og formål Indsamling af data Pilotundersøgelse Information til målgrupperne Spørgeskemaets struktur Repræsentativitet Kapitel 2. Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred Stress Kapitel 3. Sygelighed og konsekvenser af sygdom Sygdom og sygelighed Specifikke sygdomme Andel med smerter eller ubehag inden for en 14-dages periode Kapitel 4. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kontakt til læger og andre behandlere Brug af tandlæge Brug af fysioterapeut og kiropraktor Psykologisk eller psykiatrisk hjælp Brug af medicin Kapitel 5. Sundhedsadfærd Bestemmende faktorer for sundhedsadfærd Sociale forskelle i sundhedsadfærd Rygning Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i fritiden Alkoholforbrug Kost Svær overvægt og undervægt T med praktiserende læge om sundhedsvaner Kapitel 6. Soci netværk Det strukturelle aspekt Det funktionelle aspekt... 59

6 Sammenfatning I Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt borgerne i den østlige bydel af Esbjerg. Beskrivelsen omfatter helbredsrelateret livskvalitet, sygdom, sygelighed, sygdomsadfærd og sociale relationer. Hertil kommer faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden som fx sundhedsadfærd. Sundhedsprofilen er baseret på besvarelser fra 1160 borgere i alderen 16 år og derover og som er bosiddende i den østlige bydel af Esbjerg pr. 1. januar Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 tager udgangspunkt i spørgeskemaet til sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i 2005 (SUSY-2005), som en national repræsentativ undersøgelser der er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Det betyder, at besvarelserne fra Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 i vid udstrækning vil kunne sammenlignes med nationale besvarelser SUSY I denne rapport vil de blive sammenlignet med nation niveau. Borgernes oplysninger om deres sundhed og sygelighed i den østlige bydel af Esbjerg, viser større eller mindre udsving af både positiv og negativ karakter for borgerne i den østlige bydel af Esbjerg sammenlignet med borgere i resten af landet. Dette beskrives mere detaljeret i sundhedsprofilens enkelte afsnit. I det følgende sammenfattes de væsentligste resultater fra Sundhedsprofilen i den østlige bydel af Esbjerg Helbredsrelateret livskvalitet Kapitlet om helbredsrelateret livskvalitet omhandler, hvordan borgerne i den østlige bydel af Esbjerg oplever deres egen sundhed og helbred. Der tages udgangspunkt i selvvurderet helbred og oplevelse af stress. I den østlige bydel af Esbjerg vurderer seks ud af ti borgere deres helbred som værende virkelig godt eller godt. Dette er en mindre andel end i Danmark som helhed, hvor otte ud af 10 vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt. Andelen falder med stigende alder. Der er en større andel blandt borgere med en lang uddannelse, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt end blandt borgere med en kort eller mellem uddannelse. Desuden er der en markant større andel blandt de erhvervsaktive, der vurderer deres eget helbred som værende virkelig godt eller godt sammenlignet med ikke erhvervsaktive. Der er en større andel kvinder end mænd, der føler sig stressede i dagligdagen. Desuden er der en markant større andel blandt de ikke erhvervsaktive, der føler sig stressede i hverdagen, sammenlignet med de erhvervsaktive. Sygdom og sygelighed I Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 anvendes to forskellige mål for sygdom og sygelighed. Det drejer sig om forekomsten af specifikke sygdomme og om gener, symptomer og besvær inden for en 14-dages periode. Overordnet er forekomsten af specifikke sygdomme højere i den østlige bydel af Esbjerg end i Danmark som helhed. Omkring en femtedel af borgerne i den østlige bydel af Esbjerg lider af allergi, hver fjerde lider af slidgigt/leddegigt, godt hver fjerde lider af forhøjet blodtryk og hver fjerde af en rygsygdom. Andelen, der har forhøjet blodtryk i den østlige bydel af Esbjerg er 24,1 %. Det er 4

7 en større andel end i Danmark som helhed (14,7 %), Andelen med forhøjet blodtryk stiger med stigende alder og der er en større andel blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. I oplyser 25,4 % af borgerne i den østlige bydel af Esbjerg, at de har slidgigt/leddegigt. Det er tillige en større andel end i Danmark som helhed (19,6 %). Andelen er større blandt kvinder end blandt mænd og andelen stiger med stigende alder. I 23,3 % af borgerne angiver at have en rygsygdom. Det er en større andel end i Danmark som helhed (15,4 %). I den østlige bydel af Esbjerg oplyser 45,3 % af borgerne, at de har været meget generet af smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder inden for de seneste 14 dage, hvilket er en større andel end i Danmark. Andelen, der har været generet af smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder, er større blandt kvinder end blandt mænd, og størst blandt kvinder i aldersgruppen år, hvor procentandelen er på 59,8 %. I har 42,0 % af borgerne haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for de seneste 14 dage. Dette er en større andel end i Danmark, hvor 30,3 % har haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd. Ligeledes oplyser 39,0 % af borgerne, at de inden for de seneste 14 dage har været generet af ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder. Dette er en markant større andel end i Danmark (30,5 %). Andelen er i alle aldersgrupper større blandt kvinder end blandt mænd. Andelen af borgere der har været generet af træthed i den østlige bydel af Esbjerg (40,4 %) er større end i Danmark som helhed (28,6 %). Sygdomsadfærd Dette afsnit omhandler borgernes kontakt til praktiserende læge og andre behandlere samt brug af medicin. Andelen af borgerne i den østlige bydel af Esbjerg, der har haft kontakt til en praktiserende læge inden for de seneste tre måneder (45,6 %), er større end i Danmark som helhed (40,9 %). I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd der har haft kontakt til en praktiserende læge. Blandt kvinder er det aldersgruppen år hvor den største andel har haft mest kontakt til en praktiserende læge, mens det er aldersgruppen 65+årige for mænd. Blandt ikke erhvervsaktive (50,8 %) er andelen, der har haft kontakt til praktiserende læge, større end blandt erhvervsaktive (35,9 % ). Der er en mindre andel blandt gifte (46,9 %), der har haft kontakt til deres praktiserende læge end enlige (enkestand) (53,8 %). I Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er der tillige spurgt til, om man inden for de seneste tre måneder har gjort brug af tandlæge. Andelen af borgere i den østlige bydel af Esbjerg der har været til tandlæge indenfor de seneste tre måneder (31,2 %), er lidt mindre end i Danmark (34,4 %). Der er en lige stor andel af mænd og kvinder, der har været til tandlæge inden for de seneste tre måneder. Blandt borgere med en kort (25,7 %) og en mellem (35,0 %) uddannelse er der en større andel, der ikke har været til tandlæge sammenlignet med borgere med en lang uddannelse (39 %). Desuden er der en mindre andel, der har haft kontakt til kiropraktor, psykolog og ernativ behandler inden for de seneste tre måneder, blandt borgere med en kort eller en mellem uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. 5

8 I Sundhedsprofilen er der spurgt til brugen af receptpligtig eller håndkøbs medicin inden for de seneste 14 dage. Det fremgår, at der er stor andel blandt mænd og kvinder, der har brugt forskellige former for receptpligtig eller håndkøbs medicin inden for de seneste 14 dage. En stor andel af både mænd og kvinder har taget receptpligtig blodtrykssænkende medicin. Desuden er der en stor andel af kvinder, der tager receptpligtig smertestillende medicin mod besvær i muskler, knogler, sener eller led. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af en persons livsstil, der har indvirkning på eller betydning for den enkelte persons sundhed og helbred. Det drejer sig bl.a. om brug af tobak, alkohol, fysisk aktivitet og vægt. I ryger 34,4 % af borgere i den østlige bydel af Esbjerg dagligt. Dette er en større andel sammenlignet med Danmark som helhed (29,6 %). Både blandt mænd og kvinder er andelen, der ryger dagligt, størst i aldersgruppen år. I forhold til uddannelsesniveau, er andelen af borgere, der ryger dagligt, større blandt borgere med en kort uddannelse (41,4 %) sammenlignet med borgere med en lang uddannelse (21,1 %). Overordnet er der ikke forskel på andelen, der ryger dagligt blandt ikke erhvervsaktive (33,7 %), og erhvervsaktive (35,2 %). I forhold til civilstand fremgår det, at andelen der ryger dagligt, blandt gifte (30 %) er større end andelen blandt enlige (separeret, skilt) (49,4 %). Andelen af borgere i den østlige bydel af Esbjerg der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden (21,8 %), er mindre end andelen i Danmark som helhed (26,5 %). Andelen blandt mænd, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden er større end andelen blandt kvinder. Derudover falder andelen af borgere, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet med stigende alder. Endvidere kan det ses, at der er en mindre andel, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, blandt borgere der har en kort uddannelse (16,6 %) sammenlignet med borgere, der har en lang uddannelse (29,4 %). Ligeledes er der en mindre andel blandt ikke erhvervsaktive (16,0 %), der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, sammenlignet med erhvervsaktive (28,9 %). Andelen af borgere i den østlige bydel af Esbjerg, der har overskredet sundhedsstyrelsens genstandsgrænser inden for den seneste uge er 1,0 %. Dette er mindre end andelen i Danmark som helhed (14,3 %). Der er ingen mænd og meget få kvinder, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Blandt kvinder er andelen, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse størst i aldersgruppen år, mens der ikke er forskel mellem aldersgrupperne blandt mænd. Det fremgår ligeledes, at 57,9 % af alle mænd i den østlige bydel af Esbjerg er overvægtige eller svært overvægtige, mens det for kvinder er 46,5 %. Dette er en større andel end i Danmark som helhed. I forhold til uddannelsesniveau, er der en markant større andel, der er overvægtig og svært overvægtige blandt borgere med en kort (56,1 %) eller mellem (51,2 %) uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse (40,0 %). 6

9 I Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er der derfor spurgt til, om man inden for det seneste år har t med sin praktiserende læge om sine sundhedsvaner. I har 31,2 % t med deres læge om deres sundhedsvaner inden for det seneste år. Der er en lige stor andel blandt mænd og kvinder. Andelen der har t med sin læge sundhedsvaner stiger med stigende alder. Der er en større andel blandt borgere med en lang uddannelse (35,3 %), der har t med lægen om sine sundhedsvaner end blandt borgere med en kort uddannelse (30,6 %). Der er en mindre andel blandt erhvervsaktive (26,3 %), der har t med lægen om sundhedsvaner end ikke erhvervsaktive (34,5 %). I har 2,5 % af borgerne t med deres læge om deres alkoholforbrug. Derudover har 37,0 % af borgerne t med deres praktiserende læge om deres kostvaner. I har 44,9 % af borgerne i den østlige bydel af Esbjerg t med deres praktiserende læge om deres blodtryk/kolesterol, og 28,2 % har t med deres praktiserende læge om deres motionsvaner. Soci netværk Det fremgår af undersøgelsen, at 19,6 % af borgerne i den østlige bydel af Esbjerg træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden, hvilket er en større andel end Danmark som helhed (10,6 %). For både mænd og kvinder ses den største andel i aldersgruppen år. Der er en større andel, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden, blandt borgere der har en kort uddannelse (18,7 %) end blandt borgere med en lang uddannelse (13,8 %). I den østlige bydel af Esbjerg angiver 7,8 %, at de ofte eller en gang imellem er uønsket alene. Dette er en større andel end i Danmark som helhed (3,2 %). Der ses en relativ stor andel, der ofte eller en gang imellem er uønsket alene, blandt mænd i aldersgruppen år (5,8 %) og for kvinder i aldersgruppen 65+årige (12,2 %). Andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, falder med stigende uddannelseslængde. Således falder andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, fra 10,5 % blandt borgere med en kort uddannelse til 3,2 % blandt borgere med en lang uddannelse. Endvidere er der en større andel, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, blandt ikke erhvervsaktive (11,0 %) end blandt erhvervsaktive (3,5 %). I forhold til civilstatus ses, at andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, er større blandt enlige (separerede, skilte, ugifte) end blandt gifte. Sundhuset har allerede iværksat flere indsatser, der retter sig mod de sundhedsmæssige udfordringer såsom fysisk aktivitet, overvægt og kost. På baggrund af undersøgelsens resultater vil Sundhuset fremover fortsætte sine hidtidige aktiviteter og sætte yderligere fokus på følgende områder: rygning, bevægeapparatet og ensomhed. 7

10 Kapitel 1. Baggrund, indsamling af data og læsevejledning 1.1 Baggrund og formål Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg skal bruges som et værdifuldt værktøj i forhold til planlægning, prioritering og gennemførelse af forebyggelsesindsatser i Sundhuset. Samtidig vil sundhedsprofilen på sigt kunne bidrage til overvågning og evaluering af de gennemførte indsatser. Det overordnede formål med Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er, at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt borgere i den østlige bydel af Esbjerg. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af helbredsrelateret livskvalitet, sygdom, sygelighed, sygdomsadfærd og sociale relationer samt faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden. 1.2 Indsamling af data Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er baseret på 1160 interviews med borgere, der er 16 år eller derover og bosiddende i den østlige bydel Esbjerg pr. 1. januar Interviewene er foregået via telefon eller hjemmebesøg. Telefoninterviewene er foretaget af Capacent Epinion, der har benyttet tosprogede interviewere. Ved at benytte tosprogede interviewere kunne vi nå de etniske borgere, der har svært ved det danske sprog. Besøgsinterviewene er foretaget af en sundhedscoach fra Esbjerg Kommune, bistået af en tolk, hvor det har været nødvendigt. Tolkene er rekrutteret via personer i lokalmiljøet. For at sikre deltagelse fra de 10 største nationaliteter er interviewpersoner tillige fundet via den etniske forening Mosaikken, der er et mødested for etniske ældre borgere. De tosprogede medarbejdere i Mosaikken var med til at skaffe interviewpersoner via deres netværk. Udvælgelsen skete efter nogle kriterier som (fx alder, køn og de der ikke ellers ville deltage ). Målet med denne fremgangmåde var at nå ud til de personer, som norm ikke deltager i denne type undersøgelser. Herunder at omgå de sproglige barrierer der kan være til hinder for deltagelse af borgere med anden etnisk baggrund. Efter pilotundersøgelsen blev spørgeskemaet rettet til og spørgsmål om ex brugen af euforiserende stoffer udgik. Dataindsamlingen forløb over fem måneder. I har borgere svaret på spørgeskemaet. 1.3 Pilotundersøgelse Der blev gennemført en pilotundersøgelse af besøgsinterviewdelen i midten af januar 2009 blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund i den østlige bydel af Esbjerg med henblik på, at afklare relevans og opfattelse af de enkelte spørgsmål om sundhed og sygdom i spørgeskemaet og finde frem til hvordan besøgsinterviewene bedst kunne gennemføres. Fokus var specielt rettet mod følsomme emner (fx anvendelse af alkohol). Enkelte borgere ønskede at interviewet foregik i eget hjem mens andre foretrak at det skulle foregå i den etniske forenings lokaler i Mosaikken. 8

11 1.4 Information til målgrupperne Der er anvendt forskellige måder til at informere om undersøgelsen på. I forbindelse med gennemførelsen af besøgsinterviewene er der benyttet en tæt kontakt til den etniske forening Mosaikken, der har gode kontakter til borgere med ikke-vestlig baggrund. På den baggrund er det valgt især at fokusere på den mundtlige information via det lokale etniske netværk og kontaktpersoner i området til besøgsinterviewdelen. Den mundtlige information blev især anbefalet af de medarbejdere og ansatte med tæt kontakt til forskellige grupper af folk med anden etnisk baggrund end dansk i området. Herudover var der en artikel i Ungdomsbos beboerblad Trappenyt og den lokale ugeavis i Esbjerg om formålet med undersøgelsen samt tidspunkter for gennemførelse af telefon og besøgsinterviewene i den østlige bydel af Esbjerg. 1.5 Spørgeskemaets struktur Spørgeskemaet til Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er konstrueret med udgangspunkt i spørgeskemaet til Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005), der er baseret på en traditionel, epidemiologisk forståelsesmodel, som opererer med nogle risikofaktorer, der kan medvirke til sygdom med deraf følgende konsekvenser (Note 1 se bagerst i kapitlet). Det vil sige, at der fx er sammenhænge mellem helbred og sygelighed og mellem sundhedsvaner og helbred og sygelighed, som igen har betydning for den sygdomsadfærd og de sygdomskonsekvenser, borgeren oplever og agerer ud fra. Udover at spørge ind til forskellige helbredsmål stilles der en række spørgsmål, der kan belyse perspektiver på sygdom og sundhed, der ikke kan opnås via registre. Fordelen ved at bruge en stor del af spørgsmålene fra SUSY-2005 undersøgelsen er, at det er muligt at sammenligne direkte med de nationale opgørelser. Resultater fra SUSY-2005 vil i rapporten betegnes som resultater for Danmark som helhed. Sammenligning med Danmark som helhed foretages i rapporten i det omfang, det er muligt. Ved nogle spørgsmål vil sammenligningen mellem data fra SUSY-2005 undersøgelsen og Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 dog være besværliggjort af forskellen i måden, som data er indsamlet på. I SUSY-2005 undersøgelsen er data indsamlet ved personlige interviews i svarpersonens hjem, mens data for Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er indsamlet ved kombineret besøgs- og telefoninterviews. Endvidere er SUSY-2005 indsamlet i løbet af et år, mens dataindsamlingen for Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er foregået i løbet af foråret, og der er derved ikke tager højde for årstidsvariationen i besvarelserne af helbredsrelaterede spørgsmål. SUSY-2005 er endvidere indsamlet i år 2005, og Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg i år 2009, dette kan have nogen betydning for eventuelle forskelle. Der er udover standardspørgsmålene udviklet enkelte spørgsmål specifikt til denne undersøgelse i samarbejde med Syddansk Universitet, Esbjerg. Det er derfor ikke muligt at sammenligne besvarelser fra disse spørgsmål med nationale besvarelser. 9

12 Overordnet fordeler spørgsmålene i spørgeskemaet sig indenfor følgende kategorier: sociodemografiske baggrundsspørgsmål (køn, alder, samlivsstatus m.m.) helbredsrelateret livskvalitet sygdomme, gener og symptomer sundhedsvæsenet og medicin sundhedsvaner soci netværk 1.6 Repræsentativitet I tabel 1.1 vises, køns- og aldersfordelingen i den østlige bydel af Esbjerg sammenlignet med SUSY Der er generelt ikke store forskelle på befolkningen i den østlige bydel af Esbjerg og Danmark som helhed, dog er der en mindre andel mænd og en større andel kvinder i sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg end i den danske befolkning som helhed. Sammenfattende kan det siges, at aldersgruppen år er underrepræsenteret i undersøgelsen, mens ældre er overrepræsenteret i forhold til Danmark som helhed. Desuden er der en underrepræsentation af de erhvervsaktive og gifte samt samlevende i forhold til Danmark som helhed. Dette bør læseren være opmærksom på ved fortolkning af resultaterne. Tabel 1.1 Køns- og aldersfordeling for Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg (2009) og Danmark (2005) (Procent). Den østlige bydel af Esbjerg Mænd ,1 4, ,2 16, ,8 17, ,1 9,4 I 46,2 48,4 Kvinder , ,6 17, ,7 18, ,6 11,1 I 53,8 51,6 I , ,8 33, ,5 35, ,7 20,5 I Danmark Antal svarpersoner

13 Generelt viser tabel 1.1, at borgerne i Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er ældre end Danmark som helhed. Dette kan skyldes, at der ikke er taget nok højde for også at nå de yngre aldersgrupper. Nogle sygdomme er karakteriseret ved at forekomme oftere i nogle aldersgrupper frem for i andre. Derfor er aldersfordelingen vigtig, når indsatsområder og målgrupper skal fastlægges. Derudover kan der være behov for at implementere forskellige initiativer efter hvilke aldersgrupper der er målgruppen. I Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er uddannelsesniveauet kategoriseret således, at en lang og mellemlang videregående uddannelse karakteriseres som en lang uddannelse, mens en kort videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, HH/STX/HF/HTX og EFG/HG/teknisk skole karakteriseres som en mellem uddannelse. Folkeskole, mellemskole, realeksamen og anden uddannelse (sprogkurser, AMU-kurser) karakteriseres som en kort uddannelse. Uddannelsesklassifikationen i Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 er forskellig fra SUSY-2005, og det er derfor ikke muligt at sammenligne uddannelsesniveauet med Danmark som helhed. Det fremgår af tabel 1.2 at uddannelsesniveauet i den østlige bydel af Esbjerg 2009 er lavt. Således er det kun 18,8 % der har en lang uddannelse. Størstedelen har en mellem uddannelse (40,7 %). Der er en markant større andel, der er ikke erhvervsaktive i Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 (57,2 %) end i Danmark som helhed (36,1 %). Der skal dog her tages højde for, at der en større andel af borgere, der er på efterløn eller pension. Eventuelle forskelle mellem Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 og Danmark som helhed kan i nogen grad forklares ved forskelle i den socioøkonomiske sammensætning. Tabel 1.2 Fordelingen af uddannelse, erhvervsmæssig status og ægteskabelig stand (Procent). Uddannelse Lang uddannelse 18,8 Erhvervsmæssig status Ægteskabelig stand Mellem uddannelse 40,7 Kort uddannelse 29,6 Uoplyst 10,9 I 100 Den østlige bydel af Esbjerg Erhvervsaktiv 37 63,9 Ikke erhvervsaktiv 57,2 36,1 Uoplyst 5,8 0 I Gift 51,5 54,4 Samlevende 11,9 15,5 Enlig (separeret, skilt) 7,5 6,3 Enlig (ugift) 18,8 16,9 Enlig (enkestand) 10,3 6,9 Uoplyst 0,1 0 I Danmark Antal svarpersoner

14 1.7 Læsevejledning Rapporten består af seks kapitler. I første kapitel er der redegjort for formål, dataindsamling, spørgeskemaets opbygning, og der gives en sociodemografisk beskrivelse af borgerne i den østlige bydel af Esbjerg i forhold til uddannelse, erhvervsmæssig status og ægteskabelig stand. I de følgende fem kapitler beskrives undersøgelsens resultater. Kapitlerne dækker den subjektive dimension af sundhed og helbred. Et bredt udvalg af undersøgelsens resultater præsenteres som ensartede tabeller og figurer. Ud for Total vises i tabellen total fra hhv. den østlige bydel af Esbjerg og Danmark. Tallene for Danmark er fra SUSY Ved enkelte tabeller er det ikke muligt at angive opgørelser fra SUSY Dette skyldes, at spørgsmålene enten ikke er medtaget i SUSY-2005, eller at spørgsmålsformuleringen ikke er den samme i Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg 2009 som i SUSY I tabellen følger fordelingen dernæst de anvendte baggrundsvariabler: køn og alder, uddannelse, erhvervsstatus samt civilstand. I figuren vises forekomsten i den østlige bydel af Esbjerg og i Danmark som helhed. Endvidere vises forekomsten blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 12

15 Litteratur (1) Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk. Sundheds- og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed,

16 Kapitel 2. Helbredsrelateret livskvalitet Dette kapitel tager udgangspunkt i to forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet. Det drejer sig om selvvurderet helbred og oplevelse af stress i dagligdagen. Der sættes således fokus på den personlige opfattelse af sundhed og helbred. Den subjektive dimension af sundhed og helbred handler om, hvordan beboerne i den østlige bydel af Esbjerg oplever deres egen sundhed og helbred. Det er ofte hævdet, at personlige beskrivelser og observationer er fejlkilder i videnskabelige undersøgelser. Her er der imidlertid tale om en anderledes problemstilling, idet det netop er svarpersonernes subjektivitet, deres oplevelse og vurdering af egen sundheds- og helbredstilstand, der er genstandsfeltet. Det er alene svarpersonerne, der kan rapportere om, hvordan de oplever og føler deres sundhedstilstand. 2.1 Selvvurderet helbred Det er velkendt, at en persons vurdering af eget helbred er en god faktor til at forudsige dødelighed og sygelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for død og for sygelighed i en given opfølgningsperiode (1). Der findes forskellige forklaringer på denne sammenhæng. For det første er det blevet fremhævet, at der er tale om en helhedsorienteret vurdering. En sådan vurdering tager ikke blot udgangspunkt i den aktuelle helbredssituation men også i udviklingen af helbredet igennem hele livsforløbet, kendskabet til sygelighed og dødelighed i familien og vurdering af egen helbredssituation i forhold til andre jævnaldrendes mv. For det andet fremhæves, at vurderingen af eget helbred kan influere på, hvorledes personen reagerer på egen sygdom (fx at man tager den medicin, man er blevet ordineret) og egen sundhedsfremmende eller forebyggende adfærd. Alt sammen faktorer der har betydning for sygelighed og dødelighed. For det tredje fremhæves, at vurderingen af eget helbred også afspejler indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i tilfælde af sygdom (fx oplevelsen af indre kontrol eller ekstern social støtte) (2). Det fremgår af tabel 2.1, at der er en markant forskel på andelen, der vurderer eget helbred som værende dårligt eller meget dårligt, i den østlige bydel i Esbjerg (16,7 %) og i Danmark (5,5 %). Det samme gør sig gældende for andelen, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt. I den østlige bydel af Esbjerg vurderer 57,8 % af beboerne deres helbred som værende virkelig godt eller godt, hvilket er en mindre andel end i Danmark som helhed (79,4 %). 14

17 Tabel 2.1. Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? (Procent). Den østlige bydel af Esbjerg Danmark Meget godt 20,0 34,5 Godt 37,8 44,9 Nogenlunde 25,3 15,0 Dårligt 10,8 4,2 Meget dårligt 5,9 1,3 Uoplyst 0,2 0,0 Antal svarpersoner Det fremgår af tabel 2.2, at der er en lige stor andel blandt kvinder (56,3 %) og mænd (59,7 %), der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt. I tabel 2.4 (s. 18) ses, at andelen der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt er 57, 8 % i den østlige bydel af Esbjerg, mens den i Danmark som helhed er 79,4 %. Andelen af borgere, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt er størst i aldersgruppen år. Der er en større andel blandt borgere med en lang uddannelse, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt, end blandt borgere med en kort eller mellem uddannelse. Det fremgår endvidere, at der er en markant større andel blandt de erhvervsaktive, der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt end blandt ikke erhvervsaktive. Der er en mindre andel blandt enlige (separerede, skilte, enker) end blandt gifte, der vurderer deres eget helbred som værende virkelig godt eller godt. Tabel 2.2. Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed fordelt på køn? (Procent). Mænd Kvinder Meget godt 20,1 19,9 Godt 39,6 36,4 Nogenlunde 25,0 25,5 Dårligt 9,1 12,2 Meget dårligt 6,0 5,9 Uoplyst 0,2 0,2 Antal svarpersoner

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1 Indholdsfortegnelse 0 Læsevejledning... 4 1 Sammenfatning... 5 2 Baggrund og indsamling af data... 7 2.1 Baggrund og formål... 7 2.2 Indsamling af data...

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987

Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 25 Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk 26 Sundhed og sygelighed

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Syddansk Universitet Sundhedsprofil for socialt udsatte

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre 2010 - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg

Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg Bo Lønberg Bilde Lone Bilde Synovate Denmark, 2008 Projekt 14303 1 Indhold Forord...4 Sammenfatning...5 1. Baggrund, formål og metode...14

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Sygdom og sundhedsvæsen

Sygdom og sundhedsvæsen Sygdom og sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009 Redigeret af: Anni Brit Sternhagen Nielsen Peter Bjerregaard SIF s Grønlandsskrifter nr. 21 Sygdom og sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 3 Unges helbred Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 31 1. Indledning I dette kapitel påbegynder vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007

Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 1. INDLEDNING... 7 2. BAGGRUND FOR SUNDHEDSPROFIL... 9 2.1 SPØRGESKEMAETS STRUKTUR... 12 2.2 DATAINDSAMLING OG BORTFALD... 13 3. INDSATSOMRÅDER...

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere