nr. 09 nov 2010 udgivet Af HØreforeningen Thomas: Dit høretab kan blive din styrke Find vej i høreomsorgen Audiologi før og nu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 09 nov 2010 udgivet Af HØreforeningen Thomas: Dit høretab kan blive din styrke Find vej i høreomsorgen Audiologi før og nu"

Transkript

1 nr. 09 nov 2010 udgivet Af HØreforeningen Thomas: Dit høretab kan blive din styrke Find vej i høreomsorgen Audiologi før og nu

2 Lider du af TinniTus? At have høretab kan være temmelig ressourcekrævende. Blot det at lytte kræver en stor indsats, og træthed eller udmattelse, koncentrationsproblemer og stress følger ofte med et høretab. Undersøgelser har vist, at stress er meget mere almindeligt hos mennesker med høretab end hos normalthørende. En ret stor del af de mennesker, der har høretab, er også ramt af tinnitus, og er derfor dobbelt belastede. Ikke blot skal de anstrenge sig for at høre, de bruger også en masse energi på at forsøge at ignorerer den konstante lyd i deres ører. Effekten af dette kan være ret alvorlig eller endog invaliderende, med forstyrrelse af søvn, familierelationer og arbejdsevne til følge. Dette kan igen medføre stress, irritabilitet, mangel på koncentration og lav livskvalitet. De stress-relaterede konsekvenser ved høretab og tinnitus har motiveret Widex til at lave en særlig funktion til afslapning og koncentration. Denne funktion kaldes Zen og er indeholdt i de nyeste høreapparatmodeller fra Widex. Du kan bestille yderligere dokumentation og information om Zen-programmets gavnlige indvirkning på tinnitus samt om Widex høreapparater på eller på

3 4 Dit handicap kan blive din styrke Leder AF SørEn DALMArk, LAnDSForMAnD Brug tid på at få den rette hjælp Indhold 04 Dit handicap kan blive din styrke 08 Din guide til en bedre hørelse 10 Den erfarne høreapparatbruger 12 Drop beskedenheden brug os 14 Audiologi før, nu og i fremtiden 18 Hvorfor er det så svært med de undertekster? 24 Glæden ved to CI i stedet for ét! 26 Landkursus børn 28 Hørehæmmede børn rammes oftere på synet 30 Menière-træf 14 Læs om audiologi før og nu I dette nummer af Hørelsen er der fokus på vejen til en bedre hørelse. Fra mødet med speciallægen til det nye fællesskab med ligestillede. Det er vigtigt, at du ved hvert trin bruger den nødvendige tid til at overveje mulighederne set i forhold til netop din situation, før du træffer dine beslutninger. Behandling af høretab er en 100 % individuel opgave og kan aldrig blive en masseproduktion. Hvert menneske med høreproblemer har sin helt egen situation i forhold til hørekurve og omgivelser, hvor den manglende hørelse giver problemer. Det kan godt komme til at virke lidt trættende at skulle igennem hele processen, men giv nu ikke op, for det er vigtigt, at du får behandlet høretabet helt korrekt. Mange har fejlagtigt den opfattelse, at når bare man får et høreapparat, så er alt som før høretabet. Så enkelt er det dog ikke. For at sikre den bedste behandling skal du have det rigtige apparat og den rigtige tilpasning til hørekurven. Herefter er der behov for en pædagogiske indsats, hvor du skal lære at forstå din nye situation som hørehæmmet. Trods høreapparat kan der fortsat være situationer, hvor du vil have høreproblemer, som for eksempel samvær med mange mennesker og i lokaler med dårlig akustik. Brug også rådgivning om tekniske hjælpemidler og støtte i arbejdsforhold. Endelig er det også en god ide at finde fællesskab med andre hørehæmmede, og dem er der rigtig mange af. Hvert nummer: 34 Teknikken 36 Mellem medlemmer 38 Aktiviteter og adresser 24 Et med liv med to CI Redaktion: kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, Tlf.: , Fax: , Teksttelefon: Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Mette Byrgesen Layout: Scanad Tryk: Scanprint a/s Annoncer: Dansk Mediaforsyning: Deadline for december-nr: Annoncer: , Aktiviteter: Oplag: ISSn Forsidefoto: Alex Tran Blandede Kilder Produktgruppe fra velforvaltede skove og andre kontrollerede kilder Cert no. SW-COC Forrest Stewardship Council Tryksag

4 AT LEvE MED HørEproBLEMEr Dit handicap kan Blive AF LISBETH kristine CEDrAy FOTO ALEx TrAn din styrke JAMEn, JEG kan Jo IkkE HørE, SAGDE THoMAS WIBLInG TIL En kollega, SoM komplimenterede HAM For AT være rigtig GoD TIL AT LyTTE. MEn Hun OpLeveDe HAns intense LyTTen Og mundaflæsning som en styrke. DET BLEv ET vendepunkt For THoMAS, nu LærEr HAn SInE TrICkS FrA SIG SoM CoACH. Vend dit handicap til en styrke. For på grund af dit handicap har du lært nogen færdigheder, som en arbejdsgiver kan bruge til noget, siger Thomas Wibling 4 HøReLsen nr. 09 november 2010 Jeg følte mig egentlig aldrig anderledes som barn, bare fordi jeg brugte høreapparater. Der var en god atmosfære omkring det, og mine klassekammerater prøvede mine høreapparater og lærerne var åbne omkring det. Alligevel smed jeg som 12-årig høreapparaterne. Jeg ville være præcis som de andre. og mine forældre måtte give efter for min stædighed. Jeg syntes nemlig ikke, at det var det bedste scoretrick med apparaterne, og i den alder betyder piger altså rimeligt meget, griner Thomas Wibling, 37 år. Thomas lærere roste ham for at være rigtig god til at koncentrere sig, og kammeraterne sagde nogengange, at han var lidt fraværende. og i niende klasse ville lærerne rykke Thomas helt op foran i klassen, så han

5 AT LEvE MED HørEproBLEMEr bedre kunne høre til prøver og eksamen, men han nægtede. Han ville ikke have særbehandling. Som 21-årig fik han så en bombe lige i hovedet af sin studiekammerat, før de skulle til afsluttende eksamen på Teknisk Skole: Jeg vil ikke til eksamen med dig, hvis ikke du tager høreapparater på, sagde vennen. Det var altså lidt af et chok. Jeg tænkte: ok, ved folk, at jeg ikke kan høre? Men min vens krav var ufravigeligt. uden høreapparater ingen eksamen, så jeg måtte ringe til mine forældre og bede dem finde apparaterne frem, der havde ligget gemt i ni år. Eksamenen bød først på en summende lyd. Det var klassens projektor, der havde summet altid. Det var første gang, Thomas hørte den. Efter eksamenen beholdt han apparaterne på og gik en lang tur. Hørte menneskestemmer, fuglekvidder og bølgernes beroligende skvulpen på stranden. Det var jo fantastisk. Intet mindre. og jeg måtte konstatere, at jeg var den eneste, der var blevet snydt i alle de år. Alle andre vidste jo godt, jeg ikke kunne høre. Dem snød jeg ikke. I øvrigt fik Thomas næsthøjeste karakter til eksamen som kvalitets- og måletekniker. Jeg har aldrig fået så høj en karakter. Hverken før eller siden. Det var helt symbolsk, siger han. Jeg brugte faktisk et par uger på at tænke det hele igennem. De ni år hvor jeg troede, jeg snød andre til at tro, jeg var ligesom dem. Enden på min tankerække blev at jeg var dybt taknemlig for at gå med høreapparater igen. blev til, at jeg uddannede mig som nlp-coach og kort efter jeg blev certificeret, blev jeg fyret på grund af nedskæringer. Det så jeg som et tegn på at jeg skulle skifte branche og gå selvstændig. Jeg vidste, at jeg havde et segment på grund af mit handicap og at jeg kunne bruge mit handicap. To styrker i mit nye arbejdsliv. I dag arbejder han som coach, kursusleder og foredragsholder for blandt andet handicappede eller mennesker, der arbejder med handicappede. Eller sagt med hans egne ord og en latter: Jeg giver folk et kærligt og inspirerende spark bagi. Det første jeg ofte hører, er sætningen: Det kan jeg ikke, fordi jeg er handicappet. ok, det kan godt være, at vi har nogen begrænsninger, men i stedet for at fokusere Da jeg var ung smed jeg høreapparaterne for at være ligesom de andre. Men alle vidste, at jeg hørte dårligt, så jeg snød kun mig selv. I dag snyder jeg ingen. Jeg er åben omkring mit handicap og lever af det på dem, så fokuser på det, vi kan og lad det give os gejst, motivation. Sæt nogen mål, lær hvordan, du når dem og få indsigt i, hvad du i virkeligheden kan. Thomas giver et eksempel på en hørehæmmet kvinde, der aldrig kunne høre noget, når virksomheden holdt møder. Alle talte i munden på hinanden, så hun fandt på at smide en skriger på bordet. En dims fra en spøg- og skæmtforretning, der larmer. og så blev der stille. og så talte kollegerne en ad gangen. og møderne blev mere koncentrerede. og alle fik mere ud af det. på grund af kvindens handicap og fordi hun tænkte kreativt. Blandet med humor. Ingen ville risikere, at den forfærdelige skriger kom på bordet. Så fra nu af blev der mødedisciplin. og ledelsen så, at de havde en medarbejder, der kunne tænke anderledes. Leveringsdygtig i kærlige spark bagi Med apparaterne i ørene skulle Thomas så finde sig et job. nu skulle han for første gang i mange år vise omverdenen, at han var hørehæmmet. Det gik forbløffende godt. Jeg kom til samtale på Sonion, der laver komponenter til høreapparater og ja, de havde ingen problemer med mine apparater, så det blev til 11 gode arbejdsår. Jeg fandt ud af, at det er let at ændre og forbedre maskiner, det var sådan set mit arbejde hos Sonion. Men at ændre mennesker, lige meget hvem de er, ja, det er straks en anden udfordring, så min interesse for området HøReLsen nr. 09 november

6 AT LEvE MED HørEproBLEMEr Hørehæmmede er gode lyttere Fra Thomas eget liv kommer eksemplet, der også gav ham mod på at være coach for ikkehandicappede. Jeg sad på en larmende café med en veninde. Hun fortalte mig, om dengang hun selv blev selvstændig. Jeg skulle virkelig hænge ved hendes læber og koncentrere mig for at høre, hvad hun sagde. pludselig udbrød hun: Hvor er du god til at lytte. Jeg indvendte, at jeg jo sådan set ikke kunne høre. Jo, sagde hun. Du hører virkelig, hvad jeg siger. Så det blev da et område, jeg vidste, jeg skulle udnytte, fordi jeg havde en styrke der. på mit eget arbejde havde jeg også svært ved at høre alt til møder. Så jeg foreslog min chef, at jeg blev mødeleder og fordi mit handicap kræver én stemme ad gangen, så fik alle to minutter og ligesom hos kvinden med skrigeren, så fik vi bedre mødedisciplin. Til alles fordel. og på grund af mit handicap. Et handicap, der så samtidig fik mig udnævnt til mødeleder. og det er lige præcis det, der er at vende en ulempe til en fordel Eller som pigen i kørestolen, der er vant til at strukturere sin dag. Hun har sin rute med stolen, og alt ligger klar, når hun skal bruge det. Den struktur kan hun gøre til en fordel, når hun søger job. For struktur er en force. og ja, for mange af os tager det den dobbelte tid at lave opgaverne. og vi bliver måske hurtigere trætte. Men sørg for at sætte et realistisk mål for din indsats. og gør det, du er allerbedst til, det som du måske tror er din Kom ud af boksen. Vær åben omkring dit handicap og vend det til en fordel. For ofte er det sådan, at du skiller dig positivt ud på grund af dit handicap. Det har måske gjort dig bedre til nogen ting, som ikke-handicappede ikke er så gode til, siger Thomas Wibling ulempe. Så bliver du ikke så træt, for det er noget, du kan i forvejen og som du gør uden at bruge for megen energi, understreger han. vær åben erkend usikkerhed Thomas byder en ekstra kop i det hyggelige og rummelige hus i Brøndby Strand og indrømmer en stor lidenskab. Jeg har drukket kaffe siden jeg var fem år. Jo, altså. Med mælk i, da jeg var helt lille. Så i dag sælger jeg espressomaskiner med luksuskaffe, vil I ikke have en latte? og mens maskinen brygger den velduftende og velsmagende nougatbrune væske fortæller Thomas om, da han skulle holde foredrag i Dværgeforeningen: Jeg tænkte i bilen på vej derud på, hvordan jeg skulle sige goddag. om jeg skulle gå ned i deres højde. Jeg blev faktisk usikker på, hvordan jeg skulle håndtere situationen. Det slog mig, at sådan må andre også have det med os hørehæmmede. og så er der kun et at gøre: sæt dig i andres sted. og kom ud af boksen. Fortæl om dit handicap og afmystificer det. Generelt siger jeg til mine foredrag eller samtaler med handicappede, at de skal finde de styrker, de rummer og fortælle, hvad de faktisk er gode til. også hvad de er gode til på grund af deres handicap. Ingen vil ansætte nogen for at gøre dig en tjeneste. Men alle har noget at byde på. Man skal bare lige finde ud af hvad det er. Så grundlæggende handler det om at sige: hvad har mine begrænsninger gjort mig god til? og hvad kan en eventuel arbejdsplads få ekstra ud af mit handicap? Mens den sidste dråbe liflig latte fra Thomas kaffemaskine smelter på tungen, gør vi klar til at fotografere manden, som ikke bare gør, hvad han siger. Han lever osse af det. og han hjælper andre til at komme i samme situation som han selv er. vende sit handicap positivt og leve med det. og leve godt med det. fakta Læs mere om Thomas Wibling på hans hjemmeside: 6 HøReLsen nr. 09 november 2010

7 kort nyt DeBat om pris på høreapparater AF IrEnE SCHArBAu skader Brugerne DE MAnGE reklamer om GrATIS HørEAppArATEr SkADEr BruGErnES SAG, MEnEr HørEForEnInGEn. kommunerne HAr nu MELDT ud, AT DE vil kende DE FAkTISkE priser. BETA- LInG For HørEAppArATEr BurDE FLyTTES TIL regionerne. I slutningen af september gik kommunernes Landsforening ud med ny kritik af ordningen med, at kommunerne skal betale for borgernes høreapparater. næstformand i kl Erik Fabrin mener, at kommunerne betaler overpriser, når de skal betale kroner for borgerne høreapparat, uanset om det er billigt eller dyrt. Han mener, at det er dobbelt så meget som kostprisen og vil selv indkøbe de høreapparater, borgerne får udleveret på private klinikker. Sagen understreger igen problemerne med, at kommunerne er involveret i betalingen for høreapparatbehandling, som Høreforeningen mener burde høre til under hospitalerne i regionerne. I dag er høreapparater fejlagtigt opfattet som et hjælpemiddel, og dermed ligger regningen hos kommunerne, selv om behandlingen foregår på hospitaler og klinikker med læger som ansvarlige. vi kan godt forstå, at kommunerne føler sig dårligt stillet, når de ikke har indflydelse på omkostningerne. Deres opgave er at administrere betalingerne med midler fra statsskatterne som sundhedsydelse. Men de kan ikke se nogen steder, hvordan pengene bliver fordelt. når så betalingerne stiger mere end de midler, kommunerne har, er det klart, der bliver protesteret, siger Høreforeningens formand Søren Dalmark. Han frygter, at udviklingen og de mange protester vil betyde, at der kommer brugerbetaling på høreapparater. Det vil gå ud over de økomonisk svage borgere ikke mindst dem med behov for avancerede apparater. vi mener, det er skadeligt, når en så vigtig og ofte kompliceret opgave som at behandle høretab ender med at blive opfattet som en forbrugsting, siger landsformanden. Han hentyder blandt andet til de mange reklamer, som i øjeblikket køres i aviser, blade og på Tv, som lover gratis høreapparater. Antallet af borgere, som har skaffet sig høreapparat gennem private forhandlere er steget voldsomt de senere år, og udgør nu mere end halvdelen af udleveringerne af høreapparater. Men de mange reklamer er med til at forarge politikere og almindelige danske borgere. De ved godt, at helsidesannoncerne betales af høje priser på apparaterne. Men annoncerne er ikke med til at forklare, hvad høretab er, eller hvordan det skal behandles de slår kun på, at høreapparater er en vare, som kan købes som alt andet, siger Søren Dalmark. Han mener, at det rammer opfattelsen af de hørehæmmede som en forkælet befolkningsgruppe, som bare kan få. Men det er de jo bestemt ikke, ligesom man heller ikke er forkælet, hvis man får hjælp til at gå med en ny hofte. Høreproblemer skal afhjælpes for at undgå de negative følger som f.eks. udstødelse af arbejdsmarkedet og social isolation. vi ønsker en mere lødig annoncering og en ny ordning for den nuværende dur ikke. Det er en kabale, som aldrig går op, siger han. Hos kommunernes Landsforening meddeler Erik Fabrin, at han nu vil søge dispensation hos Ingenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende indkøb af høreapparater og det tydeliggør problematikken for tilskuddet til høreapparater hører p.t., og i øvrigt helt fejlagtigt, under Socialministeriet! Hvis høreapparaterne kom under regionerne, ville 98 kommunerne ikke skulle administrere betaling til, at borgerne overhovedet må tildeles høreapparater. Høreforeningen har lavet en plan til en ny og sammenhængene høreomsorg, der kan læses på vores hjemmeside hoereforeningen.dk HøReLsen nr. 09 november

8 FInD vej Din guide Til en bedre hørelse AF JournALIST MErETE rømer EnGEL illustration SISSE BLAy når Du Får BruG For DIT FørSTE HørEAppArAT, kan vejen GEnnEM SySTEMET GoDT virke LIDT uoverskuelig. MED DEnnE LILLE GuIDE ForSøGEr vi AT LETTE overblikket. 8 HøReLsen nr. 09 november 2010

9 FInD vej 1. Hos ørelægen Bestil tid hos en ørelæge. Han tager en høreprøve og spørger dig, i hvilke situationer du oplever at have nedsat hørelse. Bed om at få din hørekurve og eventuelt andre papirer med dig og saml alle dine ting angående hørelsen i en lille mappe. 4. på høreklinikken Giv dig god tid, fortæl om dine behov, som du har forberedt og gentag gerne dine spørgsmål, hvis du ikke helt forstår audiologens svar på dem. Husk på, at det er audiologens fagområde, mens det er et helt nyt område for dig. Skriv eventuelt nogle af svarene ned. Du skal have fat i de såkaldte nøglepersoner. Gå ind på og søg på ordet nøglepersoner, så får du en liste med kontaktoplysninger. Du kan evt. også bede dit lokale høreinstitut/kommunikationscenter/specialundervisningscenter om at hjælpe med denne kontakt. 2. valget mellem offentlig eller privat høreklinik Hvis ørelægen konstaterer et høretab, skal du foretage et væsentligt valg nemlig om du skal vælge en offentlig eller en privat høreklinik. Bed om betænkningstid, hvis du ikke er klar til at træffe valget: 5. indstilling og instruktion når du kort tid efter dit besøg på høreklinikken kan hente dit høreapparat, skal det indstilles, og du skal instrueres i at bruge det. prøv selv, mens du er på høreklinikken, og bed om en manual, hvis du ikke automatisk får en udleveret. 8. Højskolekurser og andet Castberggård i østjylland har mange gode både tilbud til hørehæmmede og deres familier bl.a. det meget roste kursus Bevar dit arbejde, som også foregår i københavn. Gå ind på Offentlig: Den første mulighed er at blive henvist til en offentlig høreklinik, der som oftest ligger på et hospital. Her vil det udstyr, du får, være gratis, ligegyldigt hvor dyrt det måtte være. Der er meget forskellige ventetider. Du kan let tjekke de aktuelle ventetider på Du kan finde en liste med adresser og telefonnumre på offentlige høreklinikker på Du kan også blot bede ørelægen om at sende besked om dit høretab til den nærmeste offentlige høreklinik, så får du en indkaldelse. Husk du kan altid komme tilbage til høreklinikken, hvis apparatet ikke fungerer tilfredsstillende. Det skal ofte indstilles et par gange, og ventetiderne er ikke lange, når du først er inde i systemet hverken i det offentlige eller det private. privat: Den anden mulighed er at gå til en privat høreklinik. nogle ørelæger vil også tilbyde en snak med en konsulent, som sælger et vist sortiment af høreapparater, og andre ørelæger sælger selv høreapparater. Disse private muligheder kan være helt uden ventetid, men de kan også komme til at koste dig penge. Selv om du kan bruge det offentlige tilskud på p.t kr. pr. høreapparat hos en godkendt privat forhandler, kan du risikere, at det apparat, du har brug for, koster mere end tilskuddet og så må du selv betale det resterende beløb. 6. kurser og andre tilbud Synes du efterfølgende ikke, at dit høreapparat helt giver dig den hjælp i hverdagen, som du havde forventet, eller har du behov for kurser og undervisning i brug af dit høreapparat og diverse hjælpemidler, så tøv ikke med at kontakte det nærmeste kommunikationscenter/høreinstitut/specialundervisningscenter. Tilbuddet gælder for alle, hvad enten man har fået sit høreapparat gennem en offentlig eller en privat høreklinik. Er du erhvervsaktiv, findes der desuden rundt i landet nogle enkelte specialkonsulenter, som kan rådgive dig. De er ofte tilknyttet høreinstitutterne/ kommunikationscentrene/specialundrvisningscentrene. Du kan finde en liste med adresser og telefonnumre på Her kan du også finde rn oversigt over de kursus-tilbud, som Høreforeningen har til sine medlemmer. 3. Forbered dig før besøget på høreklinikken Hvad enten du vælger en offentlig eller en privat høreklinik, er det meget vigtigt, at du forbereder dig godt inden besøget på høreklinikken, og at du overvejer at tage en ledsager med. (Læs mere om det i artiklen i dette tema Forbered dig og tag en ven med.) 7. Tilbud i forbindelse med arbejdspladsen Er du på arbejdsmarkedet og medlem af en A-kasse, er det den statslige del af jobcentrene, der bevilger fx løntilskud, tolkebistand, hjælpemidler osv. Er du ikke i A-kasse, er det den kommunale del af jobcentret, der tager sig af disse ting. 9. netværkstilbud Høreforeningen har stor succes med at skabe netværksgrupper. Det kan være 4-5 hørehæmmede, der alle er på arbejdsmarkedet og har brug for at udveksle erfaringer om dagligdagen med et handicap. Eller det kan være hørehæmmede unge eller ældre, der bor tæt på hinanden, og kan have glæde og udbytte af at mødes engang imellem. vil du høre nærmere om netværksgrupperne, så kontakt Høreforeningen og spørg efter Joan klindt Johansen eller Ane Schneidermann. 10. Lokalafdelingen af din høreforening undersøg desuden hvilke tilbud din lokalafdeling af Høreforeningen har. Der kan være rådgivning og spændende foredrag om høretab tæt på din bopæl. HøReLsen nr. 09 november

10 FInD vej Inger Larsen giver gode råd som erfaren bruger til, hvad man skal huske, når man skal have høreapparater for første gang. 10 HøReLsen nr. 09 november 2010

11 FInD vej Den erfarne høreapparatbruger ForBErED DIG og TAG En ven MED InGEr LArSEn HAr SELv HAFT HørEAppArATEr I 18 år og er FRiviLLig RåDgiveR I En AF HørEForEnInGEnS LokALAFDELInGEr. Hun DeLeR gerne ud AF sine erfaringer TIL nye HørEAppArATBruGErE. AF JournALIST MErETE rømer EnGEL FOTO IAn Broo Inger Larsens lille lejlighed i Søborg ved københavn er spækket med litteratur og lydbøger og midt på gulvet i stuen står en motionscykel. Hun er 74 år og aktiv både i Høreforeningen, i den lokale litteraturklub og i fitnesscentret. Hun har valgt ikke at isolere sig på trods af sit hørehandicap. I stedet har hun fået de allerbedste høreapparater og ikke mindst besluttet sig for at samarbejde med apparaterne, som hun udtrykker det. Det koster et stykke arbejde at få høreapparater. Du sætter dem ikke bare i og hører, som da du var ung. Du skal arbejde med det, ler Inger. Hun forklarer, at det især er i starten, det kræver stor koncentration at få noget godt ud af sine nye apparater. Det er ikke så let som at tage et par briller på. Du skal koncentrere dig om at lytte, og hjernen skal vende sig til de nye apparater. Men så kan de også blive en rigtig stor hjælp, siger hun. Forberedelse med noter Men inden samarbejdet med de nye høreapparater kan begynde, skal man lige have anskaffet sig de apparater, der passer til ens hørenedsættelse og liv i det hele taget. også her har Inger Larsen nogle erfaringer at øse af. Det er helt afgørende, at du forbereder dig, inden du tager på høreklinikken for at få høreapparater, ja faktisk også gerne inden du tager det allerførste skridt og går til ørelægen, siger Inger Larsen. Forberedelse betyder for Inger at sætte sig ned, tænke sin dagligdag grundigt igennem og notere ned i hvilke situationer, det kniber med hørelsen. kan du fx høre dørklokken, telefonen, hvad ekspedienten siger i forretningen osv.? Det er vigtigt at få noteret ned, siger Inger. Derudover er det selvfølgelig også væsentligt at notere, hvad man prioriterer og holder af i sit liv. Det er meget vigtigt at overveje, om du vil have telespole eller ej. De allermindste høreapparater kan også fås med telespoleprogram, men man skal ofte selv bede om at få det tilsluttet. Telespole giver mulighed for meget bedre lyd til foredrag, i teatre, i kirker osv. alle steder, hvor der findes et teleslyngeanlæg. Det er endda også muligt at anvende telespolen derhjemme, så fjernsynet kraftige lydstyrke ikke generer naboer eller den øvrige familie, siger Inger. Hun mener, det er væsentligt at få disse overvejelser noteret ned og medbringe notaterne på høreklinikken og hos ørelægen. Den høretest, der bliver lavet,er naturligvis med til at afgøre, hvilken type høreapparater, du har brug for, men det er meget væsentligt, at de andre ting fra ens dagligdag og liv i det hele taget også bliver taget i betragtning, siger hun. Offentlig eller privat Til forberedelsen hører også at beslutte sig til, om man vil have sine høreapparater gennem en offentlig eller en privat høreklinik. I dag tilbyder en del ørelæger også salg af høreapparater som en del af deres forretning, hvilket ikke var tilfældet tidligere. Derfor vil man allerede hos ørelægen blive spurgt, om man ønsker at købe apparaterne privat med tilskud eller at få dem gennem det offentlige. Jeg anbefaler altid det offentlige. Det kan godt være, man skal vente temmelig længe, men jeg oplever, at man er mere sikker på en grundig behandling. Desuden risikerer man heller ikke at komme af med en masse penge ud over tilskuddet. Men det er min helt private opfattelse, siger Inger. Hun vil gerne understrege, at hun generelt synes ørelægerne gør et godt stykke arbejde. Hun bryder sig bare ikke om, at man blander undersøgelse og salg af høreapparater sammen, som det er tilfældet mange steder i dag. Jeg kan godt lide, at tingene er adskilt. At ørelægerne laver de undersøgelser, som de er gode til, og at de offentlige høreklinikker tager sig af valg af apparat og tilpasning, som de er specialister i, siger hun. To ekstra ører Det sidste råd fra den erfarne høreapparatbruger til førstegangsbrugeren går på at tage en ven eller frivillig bisidder med til de forskellige undersøgelser. Det giver en stor tryghed at have en person med. I en undersøgelsessituation går tingene stærkt, man er måske lidt anspændt og har i sagens natur svært ved at høre alt, hvad der bliver sagt. I den situation kan det være svært at huske at få stillet de rigtige spørgsmål, siger Inger. Hun henviser til, at hvis man ikke selv har en ven eller et familiemedlem, som har mulighed for at tage med, kan man få en bisidder ved at henvende sig til Høreforeningen. De 3 råd fra den erfarne bruger var altså: Forbered dig godt inden undersøgelsen Tag en ven eller bisidder med Samarbejd med dine nye høre apparater HøReLsen nr. 09 november

12 FInD vej Den professionelle hjælper: Drop BeskeDenheDen brug os AF JournALIST MErETE rømer EnGEL illustration SISSE BLAy MAIkEn HAnSEn Er koordinator AF HørEoMråDET på CEnTEr For SpECIALunDErvISnInG For voksne I københavn. Hun opfordrer HørEHæMMEDE TIL IkkE AT være For TILBAGEHoLDEnDE. Maiken Hansen tager imod i de hyggelige lokaler hos Center for Specialundervisning for voksne (CSv) lige i starten af Amager. Centret betegnes i folkemunde ofte bare som i Frankrigsgade, da brugere kan have svært ved at huske den lange betegnelse og relatere til ordet specialundervisning. på høreområdet fungerer CSv som kommunikationscenter eller høreinstitut. når CSv hedder noget med specialundervisning, skyldes det, at man på en del andre handicapområder løser specialundervisningsopgaver, forklarer koordinator på høreområdet, Maiken Hansen. Hun vil meget gerne slå et slag for, at folk, der får høreapparater og ikke rigtig bliver 12 HøReLsen nr. 09 november 2010 glade for dem, bruger CSv eller det kommunikationscenter/høreinstitut, som de hører til. Dem, der har et stort høretab, bliver automatisk henvist til os, men dem med de mindre høretab bruger os sjældent, og det er ærgerligt. vi kan nemlig med små midler gøre hverdagen lettere for mange, siger Maiken Hansen. kom direkte til os Det handler ikke om, at CSv har for lidt at lave. nej, det handler simpelthen om, at tingene er nemmere at rette fra starten, og at man ikke behøver være beskeden. For det er ifølge Maiken Hansen faktisk mere rentabelt for samfundet at få høreapparater og hjælpemidler til at fungere optimalt fra starten. Hvis man nu fx har været vant til at bruge sin mobiltelefon meget, så skal det jo også fungere, selvom man har fået høreapparat. Den slags kan vi hjælpe til med og gør det meget gerne, siger koordinatoren på høreområdet i CSv. Hun forstår godt, at man efter at have været igennem ørelæge og høreklinik ofte ikke orker flere instanser. Derfor opfordrer hun hørehæmmede til at gå direkte til det nærmeste høreinstitut, kommunikationscenter eller specialundervisningscenter, som alle indeholder de samme muligheder for hørehæmmede, men af historiske grunde har forskellige navne. nogle steder skal man henvises af kommunen, men orker man ikke at finde frem til den person i kommunen, der arbejder med området, så kom direkte til os. vi ved, hvor man skal henvende sig for at få den fornødne hjælp, siger Maiken Hansen. Hvis man er nødt til at slukke vi kender alle sammen folk, der har lagt høreapparaterne i skuffen og opgivet at bruge dem. Det er faktisk den ærgerligste udgift for et samfund at betale for en teknologi, der ligger i en skuffe og ikke glæder nogen. Men der findes også en hel del hørehæmmede, som slukker for deres høreapparater en stor del af tiden. De slukker typisk, fordi der er for meget larm, og de ikke synes, de får noget konstruktivt ud af at have apparaterne tændt. Men vi skal helst ikke nå det punkt, hvor man slukker i halvdelen af tiden, så må vi hjælpe med at finde andre veje, siger Maiken Hansen. Hun vil desuden gerne opfordre til, at man tager alle sine papirer med, når man første gang kommer til CSv eller et høreinstitut/ kommunikationscenter. Det drejer sig bl.a. om en hørekurve, der viser, hvordan ens hørenedsættelse ser ud. Det er kun hvis folk, bliver henvist hertil, vi får overført deres papirer fra fx audiologen. Mit råd er derfor, lav en mappe fra starten, saml alle dine papirer og tag dem med rundt. Det gør det hele meget nemmere, siger koordinatoren på høreområdet.

13 Hvorfor gå glip af en eneste decibel af Jeg elsker din stil? Life fra Siemens forener god hørelse med god stil. Life indeholder tre klare fordele for dig: SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra. FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner. Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Life til din hverdag. Få mere information på telefon eller besøg Answers for life.

14 AuDIoLoGI audiologi før, nu og i fremtiden AF BIrGITTE vange FOTOs ALEx TrAn ET MErE HøJLyDT SAMFunD, TEknISk BEDrE HørEAppArA- TEr og nye AkTørEr I HørEoMSorGEn HAr SænkET vores TærSkEL For, Hvornår HørEnEDSæTTELSE opleves SoM ET problem, og DEr LAnGES FLErE og FLErE HørEAppArATEr over DISkEn. BLiveR FRemTiDens HøReAppARAT en smart HøRe-pC med RADiO, musik Og internetopkobling? LEDEnDE overlæge HEnrIk Bo poulsen, HørEkLInIkkEn I odense, kigger BåDE FrEM og TILBAGE I DEnnE SAMTALE om udviklingen InDEnFor HørEoMSorGEn. 14 HøReLsen nr. 09 november 2010

15 AuDIoLoGI Indgangen til Høreklinikken på odense universitetshospital ligger på 3. sal i den røde murstensbygning fra dengang hospitalet hed odense Sygehus. I venterummet med grønne og rosa bøgetræsstole venter mennesker i alle aldre på konsultation hos afdelingens læger, audiologiassistenter, ototeknikere og hørepædagog. En lang gang med kontorer og undersøgelsesrum strækker sig til begge sider. Her foretages både almindelige høreprøver, rutinemæssig undersøgelse af nyfødte og avancerede undersøgelser af hjernens lydforarbejdning. Henrik Bo poulsen har arbejdet på den fynske Høreklinnik siden 1998 og været ledende overlæge i seks år. Han arbejdede som speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme i mange år, inden han fik interesse for medicinsk Audiologi: behandling af hørelidelser med høreapparat og anden ikke-kirurgisk behandling. Hvordan har Audiologien ændret sig, siden du begyndte i faget? Der er blevet flere hørehandicappede, så der i dag er ca høreapparatbrugere i Danmark. vi kan gøre mere for de lette høretab end før, og det er positivt. Det er typisk patienter, der godt kan kommunikere i rolige omgivelser, men så snart der er baggrundsstøj, har de problemer. vi kan hjælpe dem med de nye typer høreapparater. vi kan også tilbyde Cochlear Implant, hvor der indopereres elektroder i øresneglen, så også svært hørehæmmede eller døve kan få en forbedret hørelse. Men samtidig med at vi kan tilbyde behandling til flere, har folk også fået et større lyttebehov. Der er tit baggrundsstøj i vores kontorlandskaber og forretninger. og hvis der ikke er det, sætter vi selv musik på i baggrunden. vi skal hele tiden skal have noget i ørerne. Så der er tit vanskelige lytteforhold. grønland Ét af undersøgelseslokalerne i Høreklinikken hedder Grønland, og de lange gange prydes af kunst og kort fra dén del af rigsfællesskabet. Den audiologiske betjening af Grønland sker fra klinikken i odense, og Henrik Bo poulsen eller hans overlægekolleger tager hver sommer på 5 ugers konsulentrejse nordpå. når vi undersøger hørelsen hos patienter på Grønland, er der nogen, der har et svært høretab. Men tit har de ikke behov for høreapparat. Der er mere stilhed på Grønland. og de lokale kender hinanden, så de ved at petreus, han har svært ved at høre, så du skal tale lige til ham. Så petreus oplever det ikke som et handicap. Du kan ikke ud fra en høreprøve afgøre, om folk har behov for et høreapparat. Det afhænger af den enkeltes hele situation. Før var høreomsorg mest en sag for læger; nu er der kommet andre aktører til? Ja. Før år 2000 var kapaciteten på de offentlige høreklinikker ikke stor nok, og ventetiden var flere år. Derfor lavede man den offentlige tilskudsordning til høreapparater. nu er der dels nogle praktiserende ørelæger, som også udleverer høreapparater. og der er audiologiassistenter, som har nedsat sig som godkendte private udbydere, d.v.s. de må udlevere høreapparater med offentligt tilskud efter henvisning fra en ørelæge. Hvad skal lægerne egentlig i den her branche? kan en audiologiassistent ikke bare lave høreprøven og udlevere høreapparaterne? Et hørehandicap er tegn på en defekt, en sansesygdom. og vi læger skal finde ud af, hvad patienterne fejler og om de f.eks. kan hjælpes med en operation. Hvis du får en lammelse og ikke kan bruge den ene arm, så går du heller ikke bare til bandagisten og får en slynge til at bære armen i. Man skal finde ud af, hvad årsagen er. Et høreapparat er en behandling, og ørelæger bør have ansvaret for behandlingen og følge op på den. Audiologer Er det nemt nok at få læger til at blive medicinske audiologer? Ikke i øjeblikket, men jeg tror, det lysner. nu uddannes der flere speciallæger, så om få år kommer der flere læger ind i høreomsorgen. Jeg mener fortsat, der skal være lægeligt ledede klinikker, men måske skal de støtte sig mere til de nye universitetsuddannede audiologer fra Syddansk universitet Siden 2005 har Syddansk universitet tilbudt en universitets uddannelse (bachelor eller kandidat) indenfor audiologi, med et højt teoretisk og teknisk indhold. Denne nye faggruppe vil både kunne arbejde i Høreklinikker, men også med forskning eller udvikling i høreapparatindustrien. Hvad tror du, der kommer til at ske i Audiologien de næste 10 år? vi kommer til at forfine vores behandling og teknologien vil udvikle sig. Jeg tror også, at brugerbetaling kan komme på tale. Der er nogen, der sammenligner høreapparater med briller. Dem er vi opdraget til at betale. Det synspunkt er jeg overhovedet ikke enig i. Briller opfattes som et modepræget forbrugsgode snarere end et handicaphjælpemiddel. Derimod er der stadig en fordom i forhold til at gå med høreappa- HøReLsen nr. 09 november

16 AuDIoLoGI rat, mens folk gladeligt går med headset til mobiltelefon eller ørepropper til deres musikafspiller. Men ligesom en mobiltelefon er blevet til et helt kommunikationscenter, kan man gøre høreapparater til en Høre-pC med internetopkobling, musik og forstærkning, så brugeren faktisk hører bedre end en normalthørende. Så kan høreapparatet pludselig blive smart at gå med. Jeg tror, vi i fremtiden vil opleve en glidende overgang fra afhjælpning af handicap til kommunikationsudstyr. når medierne skriver om sygehusenes høreklinikker, handler det tit om ventetid. Hvordan går det egentlig med den? Den gennemsnitlige ventetid er faldet fra over to år til ét år. Men vi tager selvfølgelig hensyn til problemstillingen, så børn og patienter med mere akutte problemer kommer hurtigere til. vi har både udvidet Høreklinikkens kapacitet med flere læger, audiologiassistenter og sekretærer, så vi nu er 30 ansatte. og så har regionen indgået aftale med to private forhandlere om udlevering af høreapparater med offentligt tilskud. Begge dele har mindsket ventetiden. vi er lidt ærgerlige over, at der skrives så meget om ventetider i de offentlige høreklinikker. Det er forståeligt, at folk, der må vente, nogen gange bliver desperate og går til medierne med deres kritik. De tilfredse patienter sender gerne en mail, men vi ville faktisk hellere have, at de gik til pressen, og vi fik kritikken i en mail. fakta hvad er audiologi? Audiologi (af audire (latin): at høre og logos (græsk): læren om) betyder læren om hørelsen (og dens syg domme). Medicinsk audiologi er det fag område under øre, næse, hals sygdommene, som undersøger høreproblemer og behandler med høreapparater. fagfolk i audiologien Medicinske audiologer speciallæ ger i øre, næse, hals sygdomme med særlig uddannelse indenfor be handling af hørehandicap med ikke kirurgiske metoder (høreapparat). Audiologiassistenter uddannes på de tekniske skoler. De foretager høreundersøgelser, tilpasser høreap parater og instruerer i høreapparat behandling. Ototeknikere tager aftryk til øre propper, opbygger høreapperater af delkomponenter i en skal, der passer til den enkelte patient. Hørepædagoger yder pædagogisk rådgivning vedrørende hørehandicap Henrik Bo Poulsen er ikke enig i, at høreapparater skal opfattes som briller med brugerbetaling: Et høreapparat er en behandling, og ørelæger bør have ansvaret for behandlingen og følge op på den, siger han. 16 HøReLsen nr. 09 november 2010 (Tekniske) Audiologer en ny fag gruppe, som er universitetsuddan nede med særlige viden indenfor hørefysiologi og tekniske forhold omkring hørelse. Uddannelsen tager 2 5 år og foregår indtil videre kun på Syddansk Universitet i Odense.

17 Få lyden fra tv et direkte ind i dit høreapparat Et høreapparat med en stærk trådløs forbindelse til dit tv Hvem har lyst til at vælge mellem at se tv alene eller føle, at man forstyrrer andre, fordi der er skruet for højt op for lyden? Med et trådløst ReSound Alera høreapparat, behøver du ikke at vælge. Hvis du kobler dit trådløse ReSound Alera høreapparat sammen med en ReSound Unite tv-streamer, kan du - ligesom alle andre - høre et stærkt og klart tv signal, samtidig med at du deltager i samtaler og er bevidst om lydene omkring dig. ReSound Unite tv-streamer sender krystalklar stereolyd fra dit tv - men kan f.eks. også kobles til din computer, dit stereoanlæg og din radio. Du skal ikke bære andet end dit høreapparat, ligesom der heller ikke er brug for kabler eller ledninger. Men det bedste af det hele er måske rækkevidden på syv m. Hvilket betyder, at du kan bevæge dig frit omkring i rummet. - Og hvis du forlader rummet med tv et genoprettes forbindelsen automatisk, hvis du vender tilbage indenfor 5 min. Læs mere på eller kontakt vor kundeservice på tlf for en brochure. ReSound Unite tv-streamer

18 TEkSTEr på Tv hvorfor er det så svært med de undertekster? AF JournALIST MErETE rømer EnGEL FOTO ALEx TrAn HørELSEn Er TAGET på BESøG HoS Tv 2/Fyn, SoM Er En AF DE 8 regionalstationer rundt I LAnDET, DEr SIDEn 1. oktober HAr TEkSTET nyhederne kl Hvorfor sætter man egentlig ikke bare en ekstra mikrofon til studieværten og fører stikket direkte over til talegenkendelsesmaskinen, så vi får en fejlfri tekst nederst på tv-skærmen hjemme i stuerne? Så let er det desværre ikke, ler Tina kajberg Jensen og forklarer, at dels skal alle speaks kortes ned for, at teksten kan nå at komme med nogenlunde samtidig med talen, og dels skal seerne også kunne følge med i, hvad både reporteren og de interviewede siger. Så det er temmelig komplekst. Tina kajberg Jensen er respeaker, assisterende producer og ansvarlig for den praktiske del af den nye tekstning på Tv 2/Fyns nyheder kl og det er ikke bare Tv 2/ Fyn men samtlige 8 regionale Tv 2-stationer, der ifølge public service kontrakten har skullet levere tekster under nyhederne siden 1. oktober. Men hvad sker der egentlig i praksis, når en live-udsendelse bliver tekstet? Hvorfor var det fx så svært at få de rigtige navne på, da prinsesse Isabella skulle døbes? og hvorfor optræder den lille sydfynske by vester Hæsinge pludselige midt i en historie, der foregår et helt andet sted? Hørelsen er taget på besøg hos Tv 2/Fyns tre nye respeakere. Det er dem, der sidder hver aften kl og serverer nyhederne i en kortere form til talegenkendelsesmaskinen, som så spytter teksterne ud hjemme på vores tv-skærme. split-attention respeakernes job minder lidt om de simultantolke, der sidder i Fn og skal oversætte 18 HøReLsen nr. 09 november 2010

19 TEkSTEr på Tv At tale tekster ind på TV er en særlig disciplin, som kræver klart sprog til talegenkendelsesmaskinen. Respeakeren indtaler alt, der bliver sagt på TV til computeren. Nu også på TV2's regionalprogrammer. live fra fx engelsk til ghanesisk. Her foregår det hele godt nok på dansk, men respeakeren skal live korte ordlyden i nyhederne ned til måske 3/4 og sige ordene til talegenkendelsesmaskinen, imens han lytter til det næste, der bliver sagt. Det kaldes på fagsprog split-attention. Altså, at man deler sin opmærksomhed, så man taler og lytter videre på samme tid. Det er bl.a. den færdighed, de tre nye respeakere er ved at lære. Det er ikke alle, der kan lære det, så vi lavede en lille prøve ved ansættelsessam- talen, for at få en fornemmelse af, hvem der kunne, forklarer Tina kajberg Jensen. For både Tina selv og Svend Erik Hansen er det en helt ny disciplin at skulle respeake, men de kan heldigvis støtte sig til nina Sigmund, som er den tredje i teamet og en garvet respeaker fra Tv 2 s hovedafdeling på kvægtorvet. Der er selvfølgelig nogle fif som fx at lave korte sætning. Men det meste er træning, træning og træning, siger den erfarne respeaker. volapyk i de kongelige navne Træningen handler både om, at respeakerne selv bliver bedre til at redigere talen ned til det væsentligste, men den handler også om, at optimere deres såkaldte profil i talegenkendelsesmaskinen. Den skal nemlig lære den enkelte respeakers stemme at kende, ligesom den skal kende alle ordene i forvejen. Hvis maskinen hører et ord, som den ikke har i sit lager, kan den ikke skabe et nyt ord, men vil i stedet skrive et ord, der ligner, i underteksterne. Lidt ligesom når man sms er, og telefonen leder efter et ord. Derfor er det svært ved de kongelige barnedåber. vi prøver selvfølgelig at lægge de navne ind, som vi regner for sandsynlige, men vi gætter jo ikke altid rigtigt. Derfor kan det ske, at navnet bliver det rene volapyk i underteksten, og det er smadder ærgerligt, siger nina Sigmund. Hun håber på, at det til tvillingernes barnedåb bliver muligt at få navnene på forhånd. Men under alle omstændigheder glæder hun sig til at skulle speake til den dobbelte barnedåb. Alene på jobbet vi går op i det kontor, hvor respeakerne sidder med deres computere. I alt hører der tre HøReLsen nr. 09 november

20 TEkSTEr på Tv Respeakernes job minder lidt om de simultantolke, der sidder i FN og skal oversætte live fra fx engelsk til ghanesisk. computere og en tv-skærm til jobbet. Men under selve nyhedsudsendelsen bruger de hovedsageligt den ene computer. De andre er dels til mails og dels til at se færdige indslag på, som man kan nå at respeake, inden nyhederne går i luften De regionale nyheder slutter nemlig i hele landet med en historie på ca. 10 minutter, som er produceret i forvejen, og som man derfor ikke behøver at tekste live. Det er nødvendigt, for hvor de inde på kvægtorvet altid er to respeakere på arbejde samtidig, som skiftes til at være på i seks minutter ad gangen, så vil vi kun være én på arbejde hver aften her på Tv 2/Fyn, siger Tina kajberg Jensen. på spørgsmålet hvorfor? Svarer hun, at det er et spørgsmål om Tv2/Fyns prioritering af ressourcerne. programmerne lærer Både Svend Erik Hansen, der har arbejdet med døve hele sit liv, Tina kajberg Jensen, der også er assisterende producer på Tv2Fyn og nina Sigmund, der ud over at respeake på kvægtovet også er freelancejournalist, glæder sig meget til at betjene seerne med tekster. Men det er ikke nogen loppetjans, de har fået. respeakerne møder halvanden time før udsendelsen går i luften. De skal læse manuskripter igennem, så de ved, hvad historierne overordnet handler om. De skal desuden 20 HøReLsen nr. 09 november 2010 indtale særlige ord, som man må forvente, at maskinen ikke kender i forvejen fx nogle fynske stednavne og lokalpolitikere, som måske ikke er så kendte, at de er lagt ind fra starten. og endelig skal de respeake den historie, som er produceret forud. Efter den halve times live-nyheder 19.30, skal de så gennemlytte og læse udsendelsen og rette de fejl. Det er en meget vigtig proces, for det er bl.a. her vores profiler kan forbedres, forklarer Tina kajberg Jensen. Tålmodighed og kvalitet De tre respeakere vil gerne forberede seerne på, at teksterne ikke kan undgå at være behæftet med en del fejl her i efteråret. og vil også være tilfældet på de øvrige 7 regionalstationer rundt i hele landet, for arbejdsbetingelserne og udstyret svarer til Tv 2/Fyns. vi gør, hvad vi kan, men det tager omkring 70 speakertimer, før en profil er rigtig god, så vi beder om lidt tålmodighed, siger Tina kajberg Jensen. Skulle man nu være lidt kritisk, kunne man jo mene, at det altsammen er et spørgsmål om prioritering fra Tv 2/Fyns og de andre regioners side. Mere forudgående træning og flere ressourcer til den daglige drift, ville naturligvis give en bedre kvalitet i tekstningen. Men samtidig er det jo positivt, at der nu kommer tekster på de regionale nyheder, så lad os give det en chance for at komme godt i gang. Teknik og økonomi Faktisk har TV2 regionerne ifølge teknik chef hos TV2/Fyn Ken Petersen længe været forpligtet til at tekste nyhe derne, men det har bare ikke været mu ligt at finde en teknisk løsning før nu. Vi har skullet finde en måde, så tekst tv koderne inde på Kvægtorvet kunne sende 8 forskellige tekster ud samtidig. Som seer på fx Fyn skal man jo kunne gå ind på tekst tv side 399 og få den tekst, der passer til nyhedsudsendelsen fra TV2/Fyn og ikke den tekst der pas ser til fx TV2/Midt&Vest, forklarer Ken Petersen. Forpligtelsen til at tekste gæl der foreløbig kun på hverdage. Økonomisk har TV2 regionerne fået dækket etableringsomkostningerne i forbindelse med tekstningen, mens de selv står for udgifterne til driften. Men man behøver ikke frygte, at det får dem til at stoppe tekstningen i sparetider. Det kan vi ikke. Det er en forpligtel se, vi har, siger teknikchef Ken Petersen. Det er da heller ikke de helt store penge, driften løber op i. Budgettet lyder på små kr. om året til lønninger og kr. til licensafgifter pr. region.

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT. Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT. Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling FÅR DU PROBLEMER MED AT HØRE så er det vigtigt at få undersøgt, hvad det skyldes, og hvilken behandling der kan hjælpe.

Læs mere

Hørevejledning flytter

Hørevejledning flytter Hørevejledning flytter Hvor skal jeg henvende mig, når der er noget galt med min hørelse eller mit høreapparat? Den 01.02.12 flytter Høreteamet fra Skovvangsvej 97 til P.P. Ørumsgade 11, bygning 11 Hvordan

Læs mere

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet Kom godt i gang Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet 3 Tillykke! Tillykke med valget af dine nye høreapparater! En helt ny verden ligger for dine

Læs mere

Guide. Sådan får du hjælp. Dårlig hørelse? sider. Gode råd Test din hørelse. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Sådan får du hjælp. Dårlig hørelse? sider. Gode råd Test din hørelse. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1 6 Dårlig hørelse? sider Sådan får du hjælp Gode råd Test din hørelse Hørelse INDHOLD I DETTE HÆFTE: Hallo! Det er farligt

Læs mere

Verdens første digitale minimodtager

Verdens første digitale minimodtager Verdens første digitale minimodtager Comfort Digisystem Receiver DT10 Receiver DT10 er minimodtageren med Comfort Digisystems unikke lydkvalitet. Den er let at bruge, let at konfigurere, og den giver en

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Læseafdelingen. Høretekniske hjælpemidler. Information og vejledning

Læseafdelingen. Høretekniske hjælpemidler. Information og vejledning Ungdomsuddannelse (STU) STU-Erhverv STU-Ungdom Klubtilbud ASK Ungdomsvejledningen Læse Ordblindeundervisning It-hjælpemidler AVU-hold Hjælp til uddannelsen Høre Cochlear implant Hørelse på jobbet Lydoverfølsomhed

Læs mere

Hvis du skal ha høreapparat

Hvis du skal ha høreapparat Hvis du skal ha høreapparat Vejen til bedre hørelse - offentlig eller privat behandling Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION HAR DU PROBLEMER MED AT HØRE - så er det vigtigt at få undersøgt, hvad det

Læs mere

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 VEJLEDNING HOVEDKONTOR: CENTER FOR KOMMUNIKATION Brahmsvej 8 7400 Herning Tlf.: 96 28 49 00, Fax:

Læs mere

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

Naturen har givet os to ører designet til at arbejde sammen

Naturen har givet os to ører designet til at arbejde sammen Naturen har givet os to ører designet til at arbejde sammen en verden af NATURlig lyd De nye CLEAR 330 høreapparater fra Widex er fuldstændig trådløse, og de kan kommunikere med hinanden konstant, ligesom

Læs mere

har givet os to ører designet til at arbejde sammen

har givet os to ører designet til at arbejde sammen Widex clear440-pa Naturen har givet os to ører designet til at arbejde sammen en verden af NATURLig lyd Naturen har givet os to ører, designet til at arbejde sammen. Og de nye WIDEX CLEAR 440-PA høreapparater

Læs mere

Aarhus Kommunes Høreteam

Aarhus Kommunes Høreteam Aarhus Kommunes Høreteam Oplysning om: Høreapparater og Høretekniske hjælpemidler Hvordan får du høreapparat? Har du problemer med din hørelse, skal du kontakte en speciallæge i øre, næse- og halssygdomme.

Læs mere

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Der kan gøres noget! Af en eller anden grund er det lidt svært for mig at skrive disse linier. Jeg har godt nok taget tilløb nogle gange. Jeg tror, at det skyldes,

Læs mere

Høreapparater og Høretekniske Hjælpemidler H V O R D A N

Høreapparater og Høretekniske Hjælpemidler H V O R D A N Høreapparater og Høretekniske Hjælpemidler H V O R D A N Hvordan får du et høreapparat Har du problemer med din hørelse, skal du kontakte en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme for at få undersøgt,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen. Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag.

Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen. Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag. Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag. Håndtering af tinnitus Hvilke ting i forhold til min tinnitus har jeg selv indflydelse på? Hvad

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Høreomsorgen i Danmark Vurderinger og holdninger blandt personer med høretab

Høreomsorgen i Danmark Vurderinger og holdninger blandt personer med høretab Høreomsorgen i Danmark Vurderinger og holdninger blandt personer med høretab Januar 2007 Jonas Markus Lindstad CASA Høreomsorgen i Danmark Vurderinger og holdninger blandt personer med høretab Januar 2007

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/REKLAME Arne M. Eike Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup København den 22. marts 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Hørecenter udsendt på TV 2 MEDIESEKRETARIATET

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

På bar med Blond Anett

På bar med Blond Anett Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 På bar med Blond Anett Møde med en prostitueret, der gerne tager imod kunder med handicap uden at tage ekstra for det Af Carsten Tolbøll Pludselig står hun i døren.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Menièretræf. Herning d. 15.03.2014

Menièretræf. Herning d. 15.03.2014 Menièretræf Herning d. 15.03.2014 Tilbud til menièreramte fra kommunikationscenter Program: Præsentation Center for Kommunikation Pædagogiske tilbud Andre rehabiliteringstilbud - Serviceloven - Hjælpemidler

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

nr. 05 maj 2010 udgivet af HØrefOreningen Netværk gør os stærke Læs om hjælpemidler Se hørelsen i ny indpakning

nr. 05 maj 2010 udgivet af HØrefOreningen Netværk gør os stærke Læs om hjælpemidler Se hørelsen i ny indpakning nr. 05 maj 2010 udgivet af HØrefOreningen Netværk gør os stærke Læs om hjælpemidler Se hørelsen i ny indpakning Hvad har Morten Olsen og Per Arnoldi til fælles? Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af

Læs mere

InterWalk brugermanual. Specifikt til iphone og ipod touch

InterWalk brugermanual. Specifikt til iphone og ipod touch InterWalk brugermanual Specifikt til iphone og ipod touch Indholdsfortegnelse 1. Sådan kommer du godt i gang med InterWalk... 3 1.1 Kort introduktion... 3 1.2 Sådan låser du din skærm op og åbner InterWalk

Læs mere

COMFORT DIGISYSTEM. Bedst på arbejde

COMFORT DIGISYSTEM. Bedst på arbejde COMFORT DIGISYSTEM Bedst på arbejde 2 Vi elsker lyd. Og mennesker. Først i verden bedst på arbejde At kunne høre kunder og kolleger godt på arbejde er vigtigt både for at kunne gøre et godt stykke arbejde

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Høreapparater undervisning - instruktion

Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Hvad indgår i Høreapparater + ørepropper Undervisning om høreapparaters muligheder

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

Hør bedre på arbejdet

Hør bedre på arbejdet Hør bedre på arbejdet Lev livet Vi lytter til behovene hos dem, der stoler på vores ideer og knowhow. På en kreativ måde udfordrer vi teknologien og udvikler avancerede høreløsninger, der hjælper hørehæmmede

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Giv glæden ved hørelse videre

Giv glæden ved hørelse videre Samarbejdspartner: Lions Club Søllerød Giv glæden ved hørelse videre Siemens Høreapparater og Lions Club Søllerød indsamler nu brugte bag-øret høreapparater og giver dem videre til hørehæmmede på Sri Lanka.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

COMFORT DIGISYSTEM. Bedst i klassen

COMFORT DIGISYSTEM. Bedst i klassen COMFORT DIGISYSTEM Bedst i klassen 2 Vi elsker lyd. Og mennesker. Først i verden bedst i klassen At høre godt i skolen er vigtigt for at kunne lære og for at kunne fungere socialt. Dog er lydmiljøet i

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Skelnetabets betydning for kommunikationen

Skelnetabets betydning for kommunikationen Skelnetabets betydning for kommunikationen Af Kirsten Eiche Dehn og Susanne Steen Nemholt Når man rammes af et høretab, ændres vilkårene for kommunikation med omgivelserne radikalt. Samtaler, der før forløb

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

En dårlig hørelse på godt og ondt

En dårlig hørelse på godt og ondt En dårlig hørelse på godt og ondt (En beretning af Lisbeth Just Pedersen E-mail: lisbeth.j.pedersen@sol.dk) Jeg er født med en ganske almindelig hørelse, men desværre blev den stille og roligt ringere

Læs mere

Beretning for året 2014

Beretning for året 2014 Beretning for året 2014 Det har været et meget travlt år for bestyrelsen. Som vi nævnte på sidste generalforsamling, var vi på det tidspunkt allerede i fuld gang med forhandlingerne om en kommende leverandør

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INTRODUKTION Tjeklisten er en kort

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Forberedelse. Gennemføring. Succes.

Forberedelse. Gennemføring. Succes. Forberedelse. Gennemføring. Succes. Kelly Services Interviewguide til kandidater Hos Kelly Services er vi dedikerede til at udarbejde værktøjer og stille disse til rådighed således, at du kan optimere

Læs mere