SKØNLITTERATUR OG DRENGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKØNLITTERATUR OG DRENGE"

Transkript

1 SKØNLITTERATUR OG DRENGE... 1 Abstract:... 1 Indledning:... 1 Metode:... 3 Metodekritik:... 4 Problemformulering:... 5 Introduktion af Mariagerfjord kommunes biblioteker... 6 Analyse... 6 Hvordan øges drengenes lyst til skønlitteratur?... 6 Hvordan kombineres drengenes appetit til nye medier med bøger? Hvad er de skønlitterære værdier Konklusion Referenceliste: Ordliste: Bilag SKØNLITTERATUR OG DRENGE Abstract: Denne projektrapport søger belyse, hvordan man kan stimulere præ-pubertære drenge i alderen års skønlitterære læselyst. Ligeledes berører projektrapporten problematikkerne ved at nogle drenge ikke læser skønlitteratur, der vil også være initiativer til, hvorledes man kan få disse drenge til at læse skønlitteratur frem for at spille computerspil. Derudover berører rapporten også, hvorfor det er så vigtigt, at drengen læser skønlitteratur. Endelig beskæftiger rapporten sig med, hvordan man kan konvergere den nye teknologi med bogen. Indledning: Computeren har medvirket til at rykke balancen mellem trykte og digitale medier: børn og unge læser færre bøger end tidligere, og nedgangen er størst hos drenge. Bogen har ikke samme attraktionskraft som tidligere, når først børn har lært at læse i års alderen man skal huske på, at børn og unge også skriver og læser via computeren. Det er den gode, gammeldags novelle og roman, som får konkurrence af andre medier, ikke læsning som sådan. 1 Med udgangspunkt i ovenstående citat søger denne opgave at finde en måde, hvorpå man som bibliotekar kan øge drengenes skønlitterære læselyst, og ligeledes hvordan man får konvergeret de præ- 1 Folkebiblioteker og medier fire bud på en kulturpolitisk strategi for børn og unge, s. 11 (Lokaliseret på WWW d. 19/ ) 1

2 pubertære drenges appetit på de nye medier (computere, DVD ere, Ipods etc.) med den skønlitterære bog, hvor man som læser er nødt til at danne sine egne billeder. Bibliotekerne har de sidste mange år fået flere og flere problemer; dalende udlån, nedskæringer og færre og færre bibliotekarer. En af disse problematikker har ikke kun biblioteksmæssig, men også samfundsmæssig relevans. Drenge, både de voksne, men også i særdeleshed som børn, er meget mere vidensorienterede end pigerne, og dette giver sig udslag i, at når de låner bøger på bibliotekerne kommer drengene oftest ud med en faglitterær publikation af en eller anden art. Dette er et problem, da skønlitteraturen har rigtigt mange gevinster, eksempelvis at de børn, der bevæger sig ind i skønlitteraturen, kommer ud igen af denne verden med øget fantasi/kreativitet, øget empati, børnene lærer at sætte sig ind i andres sted via skønlitteraturen, får øget ordforråd med mere. Skønlitteratur har i mange år lidt den tort at blive betragtet som nørdet, og det er de færreste drenge i målgruppen år, der vil have det prædikat hængende på sig. Specielt på dette tidspunkt, hvor hormonerne så småt begynder at lade mærke på sig. Hvor forskellen mellem de to køn er blevet børnene bevidst, og man derfor som dreng skal til at begynde at gøre indtryk på pigerne. Drengene elsker faglitteraturen. Her kan de både indhente viden og drømme, men at læse faglitteratur bliver man desværre ikke videre fantasirig af, og der vil ligeledes opstå problemer med læseteknikken, siden faglitteraturen oftest kun kommer med de allervigtigste informationer, og oftest består faglitteraturen af store og flotte billeder. Billederne kan drengene aflæse, men man bliver ikke læseteknisk stærk af det. Er drengene dårlige læsere, vil de have svært ved at læse de mængder tekster, de akademiske uddannelser kræver. Dette kan risikere på længere sigt at blive et problem, tendensen for arbejdsmarkedet er lige nu således, at flere og flere fabrikker (hvor hovedbestanddelen af ansatte oftest er mænd) flytter ud af landet. I forbindelse med DM i højtlæsning og Smart-parat-svar har der været flere lejligheder til at bevise, at læsning af skønlitteratur ikke behøver at være for bogorme. Disse initiativer kan hjælpe med til at ændre bøgers prestige til det bedre for børnene. 2

3 Metode: Denne projektrapport er hovedsagligt af empirisk karakter. Dels søger rapporten at redegøre for hvordan drengene i alderen år øger deres skønlitterære læselyst, og dels hvorfor drengene ikke læser skønlitteratur. Der er dog også udført tekstanalytisk arbejde af blandt andet dele af Kulturministeriets Læselystkampagne, Anette Østers undersøgelse af nordiske børns læsevaner Læs! les läs, Ann-Elisabeth Knudsens Pæne piger og dumme drenge og Kirsten Drotners et al. Børnebiblioteket som læringsrum med mere. Metoderne, der blev brugt til at løse dette projekt var semi-strukterede interview - hvilket vil sige, at interviewguiden udelukkende blev brugt som retningslinje - gruppeinterview og til dels observation. Bibliotekarerne på Mariagerfjord kommunes biblioteker blev interviewet enkeltvis for at få deres individuelle holdninger til emnet, og for at få belyst, hvad den enkelte bibliotekar mente, der kunne gøres for at øge drengenes lyst til skønlitteratur. For at finde en anderledes tilgang til børn, formidling og læselyst blev Sonja Ibach Nissen (SIN), der arbejder på Nordjysk Landsbibliotek som børnebibliotekar, og fungerer ligeledes som projektleder på projektet Det (næsten) bogløse børnebibliotek, også interviewet. Drengene, der alle var i alderen år, blev ligeledes interviewet enkeltvis af mig på børnebibliotekar Karin Jensens (KJ) kontor, men idet de blev taget ud af deres trygge omgivelser, fra computeren og deres venner, vakte det en vis beklemthed. Dette har nok ikke skabt det bedste udgangspunkt for et interview, og interviewene blev derfor også derefter; uanvendelige. De før så åbenmundede drenge var pludselig generte, og turde ikke rigtigt sige noget. Derfor blev der taget en hurtig beslutning, og et par dage efter blev de computerdrenge, der måtte være på biblioteket taget ind på KJ s kontor til et gruppeinterview, hvor der kun ville være drengene og jeg tilstede. Håbet var, at det var andre drenge end dem, der allerede var interviewet tilstede, men bortset fra en enkelt, så var det de samme. Dette tiltag gav et meget bedre resultat. Drengene havde deres venner at støtte sig opad, og selvom de var trukket ud af deres vante rammer, var de stadig sammen som gruppe. Desuden var spørgsmålene omformulerede, således, at det ikke længere var voksen-spørgsmål, men det var blevet til børnespørgsmål. 3

4 Gruppen bestod af fire drenge, der alle var en del af diskursfællesskabet computernørderne, de foretrak at spille computer frem for at læse bøger, (det var uvæsentligt om det var skøn- eller faglitteratur). De var åbenlyst venner, gik på samme skole, og kom næsten hver dag ind på biblioteket i to timer for at spille computer med deres venner. Observationen var uden hensigt, men efter gruppeinterviewet, hvor jeg gik rundt på Hadsund Bibliotek for at finde flere interviewpersoner, blev der observeret nogle fra computernørd -gruppen, der sad og kiggede i nogle faglitterære bøger. Et par dage senere gik jeg endnu engang rundt på biblioteket, hvor jeg observerede en fra computernørd -gruppen, der sad og kiggede i en Guinness World of Records. Metodekritik: Interview: Den største fordel ved brug af interview er, at man som interviewer får et indblik i det menneske man sidder overfor, både hvad angår personlige holdninger og viden vedrørende det interviewede emne. Dernæst kommer fordelen, at har informanten spørgsmål til intervieweren, er det en hel del lettere at spørge ind til det adspurgte end ved spørgeskema og selvfølgelig, at transskriberingen er knap så tidskrævende som spørgeskema, der først skal fortolkes og derefter transskriberes grafisk i SPSS. Ulemperne ved brug af interview er, at det kræver, at interviewpersonen er forberedt. Man skal vide, hvilket budskab man gerne vil sende, og derudover er det svært at vide, hvorvidt informanterne reelt mener det, de siger. Eller om informanterne søger at tilfredsstille interviewpersonen med det svar, som interviewpersonen formodentlig gerne vil høre. Udover denne problematik er det de færreste, der vil indrømme deres svagheder i forhold til deres viden overfor interviewpersonen midt i interviewet. Gruppeinterview: Fordelene ved gruppeinterview af børn er gruppedynamikken, hvor der i samtalen kan opstå interessante idéer, ligeledes virker gruppeinterviewet ikke så skræmmende på børnene, som det enkelte 4

5 interview gør, de har deres kammerater som støtter. Endnu en fordel kan være, at en person i gruppen kan sætte gang i forskellige spontane idéer. Ulemperne ved gruppeinterviewet af børn er hierarkiet mellem børnene, der vil være en (eller flere) stærk personlighed, der vil dominere gruppen. Dette kan dog udlignes af interviewpersonen. En anden svaghed ved gruppeinterviewet er den manglende ærlige meningsudveksling, dikterer den stærke personlighed noget, vil de andre indrette sig efter denne mening. Derudover kan der også opstå problemer, hvis informanterne har modvilje imod enten emnet eller interviewpersonen. Som interviewperson er det svært at vide, hvor meget man må gå ind og påvirke informanterne. Dette baserer jeg på min lyst til at rose en af informanterne i forbindelse med hans oplysninger om hans læselyst, hvor han blev nedgjort af gruppedynamikken. Der hersker tvivl om, hvorvidt et rosende ord kunne have haft en negativ indvirkning på billedet af den generelle læselyst. Som opsamling af interviewet, og for at spørge yderligere ind til det sagte, kunne der sagtens være brugt spørgeskema både til børnebibliotekarerne og drengene, men der er ofte problemer med manglende tilbagelevering, og bibliotekarerne kunne nok trække et par dage ud af kalenderen til forberedning af svar og selve interviewet, men umiddelbart vil de højst sandsynligt ikke have tid til et opfølgende spørgeskema. Problemet med drengene er det samme, de skal passe deres skole, og vil højst sandsynligt hellere spille computer end svare på spørgeskemaet. Problemformulering: Det overordnede spørgsmål, der søges at finde svar på er som følger: Hvordan øges drengens lyst til skønlitteratur? Dette spørgsmål er vigtigt for samfundet, for bibliotekerne og bibliotekarerne. Det er vigtigt for samfundet i og med, at læser man skønlitteratur får man uvilkårligt nogle gevinster såsom mere empati, da man lever sig ind i de mennesker, man læser om, og en større kreativitet. Spørgsmålet er vigtigt for bibliotekerne, idet tendensen for udlånstallene har vist sig at være faldende, derved er bibliotekerne hårdt pressede, både på den politiske front og på den økonomiske. Bibliotekernes statslige tilskud bliver beskåret mere og mere, netop på grund af de faldende udlånstal, men biblio- 5

6 tekarerne er selvfølgelig ikke kun angste for faldende udlånstal de er ligeså angste for drengenes fremtid, for hvem ved, hvad der venter dem, hvis de kun lærer at afkode billeder frem for at afkode tekster? De kunne meget vel have problemer med at blive læseteknisk stærke, og deraf ville de ikke orke at tage en akademisk uddannelse, på grund af tekstmængden. For at afgrænse et forholdsvis bredt emne udpindes to underspørgsmål. Hvoraf det første spørgsmål er interessant for drengene, der kommer til at bruge biblioteket i fremtiden, og siden størstedelen af drenge er interesseret i nye medier såsom computere, IT og Ipods etc. vil en måde at tiltrække drengene til biblioteket, og forhåbentlig få dem til at læse skønlitteratur, være at integrere de nye medier med de skønlitterære bøger. Andet spørgsmål tjener som afklaring af, hvilke fordele der er ved skønlitterær læsning. Ikke blot de selvudviklende fordele, men også hvordan læseteknikken udvikles. - Hvordan forenes drengenes lyst til de nye medier med bogen? - Hvorfor er det så vigtigt at drengene læser skønlitteratur? Introduktion af Mariagerfjord kommunes biblioteker Mariagerfjord Kommune er en forholdsvis lille kommune med ca indbyggere, hvoraf Hobro er den største by med sine cirka indbyggere (2006). Resten af de større byer er som følger: Arden med cirka indbyggere (2004), Hadsund med cirka indbyggere (2006) og Mariager med cirka indbyggere. Derudover er der filialer rundt omkring i oplandet. Analyse Hvordan øges drengenes lyst til skønlitteratur? Det er uhyre vigtigt, at nå ud til børnene så tidligt som muligt. Derfor er noget af det bedste forældre kan gøre at læse højt for deres børn. Det behøves ikke partout være i flere timer, men man kunne gøre det til et ritual inden sengetid, hvor enten far eller mor kan læse nogle sider op af, eksempelvis, et eventyr. Børnene får en fornemmelse af, at mellem de underlige klodser af pap er der en vidunderlig verden af gys, spænding og eventyr, og derved vil deres lyst til at læse selv vækkes. Det 6

7 er bevist så ufatteligt mange gange, at børn, der har fået læst højt af deres forældre (eller pædagogerne i børnehaven eller skolefritidsordningen, eller hvor de nu færdes), har en større chance for at fortsætte med denne gode vane. Dette er bibliotekarerne overalt i landet opmærksomme på, og blandt andet derfor tager bibliotekarerne i Mariagerfjord Kommune rundt omkring i kommunens børnehaver med road showet Sæt ild til børnebibliotekaren. Børnebibliotekarerne bestræber sig på at tage ud til samtlige af kommunens børnehaver, hvor de læser højt for børnene, og udlåner bøger til børnehaverne. Børnene kan bladre i bøgerne, og bede forældre om at låne bogen med hjem det må være kolde forældre, der kan holde stand imod lille Magnus, der har fundet den her helt ustyrligt spændende bog! Årsagen til, at højtlæsning for førskolebørn ikke vil blive behandlet yderligere i dette projekt vedrører målgruppen, der er år gamle, denne aldersgruppe burde have lært at læse selv og de er bestemt ikke førskolebørn længere. Børn bruger i gennemsnit timer i institutioner ( ) gennem barndommen, i modsætning til de timer for ( ) få årtier siden. Hvad der er mere væsentlig, det er ikke en mulighed, det er en nødvendighed, noget de er henvist til. 2 Når børnene endelig har fri fra de forskellige institutioner, har de så mange andre fritidsaktiviteter (venner, forskellige former for sport etc.) de skal til. Når de så er færdige med fritidsaktiviteten, står aftenens sidste timer i lektiernes tegn. Det eneste tidspunkt, hvor børnene har mulighed for at gå ind i sig selv, og fantasere på livet løs i selskab med bøgerne, er når de ligger i deres senge. Dette scenario kræver, at bibliotekerne markedsfører sig selv på en anden måde, end de hidtil har gjort. Biblioteket har ikke de store økonomiske og menneskelige ressourcer at gøre godt med, men skulle utopien, flere økonomiske midler og flere bibliotekarer, opfyldes, ville der forhåbentlig ske interessante ting. De fleste biblioteker kræver dog ikke utopier, de vil gerne have nye idéer. Derfor vil der blive givet nogle bud på realistiske tiltag. Desuden vil der også være nogle forslag, der kun ville være realistiske ude i fremtiden, forudsat at Mariagerfjord Kommunes biblioteker fik stillet flere økonomiske ressourcer til rådighed 2 Knudsen, Ann-Elisabeth, Pæne piger og dumme drenge, s

8 Undersøgelser har vist, at drengenes foretrukne genrer er fantasy og fantastiske fortællinger, uhygge og gys, spænding og historiske bøger 3, Anette Østers undersøgelse er udviklet for at få klarhed over, hvor meget børn læser i nutidens samfund, og at man med hjælp fra undersøgelsen ved, at drengenes yndlingsbøger indbefatter de benævnte genrer, kan man som bibliotekar udnytte. Torben Weinreich fortæller i Læsningens magi, en del af læselystkampgagnen, at den personlige kontakt er vigtigt for børnene, siden børn såvel som voksne har behov for vejledning og inspiration til spændende bøger. Ifølge Weinreich er det børnenes kammerater, der fungerer som de bedste vejledere. Ligeledes mener han også, at en måde at få de børn, der ikke læser til at kaste sig over bøgerne 4 på, er at udvikle gode rollemodeller i skikkelse af de læsende børn, der kan fortælle om de spændende oplevelser, de har haft i forbindelse med læsningen af skønlitteraturen. Fordelen ved denne fremgangsmetode er, at man på denne måde lokker børnene til at læse, i stedet for at tvinge dem til at læse tørre romaner, som de alligevel ikke ville læse som udgangspunkt. Ved gentagen tvang risikerer man, at børnene intuitivt oplever ubehaget ved læsning og det skabes der i hvert fald ikke lystlæsere af! Mariagerfjord Kommune består som sagt af tre større byer, hvor bibliotekerne har hver deres problemer med drengene; ifølge børnebibliotekar Erik Laursen (EL) har Hobro bibliotek problemer med, at drengene slet ikke læser, hverken skøn- eller faglitteratur, Arden har problemer med, at drengene kun læser faglitteratur, og Hadsund har problemer med, at drengene læser faglitteratur, og spiller meget computer på biblioteket, og af denne grund hænger meget på biblioteket. Der forsøges på at sammentænke bøger og computere, fordi de fleste drenge er mere interesserede i computeren og deraf følgende medier, end de er interesserede i bøger. Disse forskellige behov kræves der selvsagt forskellige hensyn, der skal tages, men siden bibliotekerne forlanger et koncept, der gerne skulle dække alle bibliotekerne i Mariagerfjord, har jeg forsøgt at tage hensyn til de forskellige biblioteker med nedenstående forslag: En måde at styrke drengenes læselyst kan være, at lade forældre, pædagogerne og måske endda en bibliotekar læse højt i børnehaven, skolefritidsordningen, og alle de andre steder, hvor der er mulig- 3 Øster, Anette: Læs!les Läs, s Læsningens magi om børn, bøger og læselyst, s. 15 8

9 hed for at snige en bog ind. Dette tiltag er allerede beskrevet, og siden der allerede er en del tiltag med dette tema i gang i Mariagerfjord Kommune, vil det ikke blive behandlet yderligere. I forbindelse med interviewet af SIN kom hun med et godt initiativ der berørte, hvordan man kunne gøre læsningen mere hyggelig: Et eksempel på en indretning, der tilgodeså drengene, kunne være en lyttekrog med behagelige stole eller sofaer, hvor drengene eventuelt kunne tage deres yndlingsmusik med, og hvor muligheden af ny, spændende musik er til stede, hvis drengene en dag har glemt deres musik derhjemme. Et andet initiativ kunne være en konkurrence kønnene imellem, hvor hvert barn fik udleveret 4-8 pigeemner og drengeemner. Antallet af emner afhænger af, hvor stor en bogbyrde bibliotekaren er villig til at lægge på sine skuldre. Disse emner skal selvfølgelig være at finde i skønlitteraturen. For at gøre læsningen mere spændende tildeles barnet ved første emne et diplom, lykkedes det barnet at læse bogen om emnet, får barnet et klistermærke på sit diplom, og sådan fortsætter det til den dato, hvor konkurrencen slutter. Holdene af de forskellige køn skal være lige store. For at stimulere drengenes konkurrencementalitet bliver holdenes diplomer hængt op side om side. Tanken bag dette er, at ser drengene, at pigerne altså er ved at overhale dem, vil de forhåbentlig tage en ekstra tørn med læsningen. Konkurrencen bør helst tilknyttes mindst en bibliotekar på hvert bibliotek, der har tid og overskud til at læse de bøger, som børnene får tildelt, således at bibliotekaren kan undersøge, hvorvidt børnene har læst bogen eller ej. Drengene kan ligeledes få styrket deres læsenysgerrighed, hvis der kunne udvikles et tiltag med nogle månedlige hyggedage, hvor drengene (og pigerne) blev inviteret af biblioteket til at komme og høre fortællinger fortalt af en bibliotekar, eller slænge sig på gulvet med en god bog eller tegneserie. Eventuelt kunne der være flere fortællende bibliotekarer (eller forældre, hvis der var nogle, der havde overskud til dette), der læste højt fra forskellige genrer indenfor skønlitteraturen, eksempelvis krimi, fantasy eller en helt tredje genre, børnene kunne herefter cirkulere imellem bibliotekarerne, og finde ud af, hvilke historier de syntes lød mest spændende måske var der en historie, der lød så spændende, at de fik lyst til at låne den med hjem? 9

10 Under interviewet med SIN fortalte hun, at en af den fremtidige børnebibliotekars vigtigste opgaver er, at de skal lære at lytte bedre efter børnenes ønsker, og undgå at sætte drengene i bås. Ulempen ved dette er, at det er tidskrævende for en bibliotekar at sætte sig ind i den enkelte drengs læsevaner og fritidsinteresser selvfølgelig kommer det an på, hvor mange borgere, der er i byen, biblioteket er beliggende i, men uanset om der er 100 drenge eller 1000 drenge vil det stadig være tidskrævende, det er bare mere overkommeligt med 100 drenge. De voksne, der burde vide mest om drengene og deres læsevaner, udover forældrene selvfølgelig, har selv nogle forslag til, hvad der kan gøres for at øges drengenes lyst til skønlitteratur. EL har en helt anden orientering mod biblioteket som institution, og mener, at det nærmest er lidt lige meget, hvad drengene læser, bare de læser; jævnfør problemet med, at bibliotekets unge brugere af hankøn, faktisk slet ikke læser, eksisterede dette problem ikke, ville EL have så tidligt fat i drengene, som overhovedet muligt, udover dette vil han anbefale billedbøgerne 5. KJ er orienteret mod børnenes læselyst, og synes, det i en stor udstrækning er de voksnes ansvar at sørge for, at børnene får en god læseteknik. Hvor børnene lærer, hvad bogens mange nervepirrende og fantastiske universer gemmer på. Hun har et forslag, der vedrører kontakten med børnene, fra de er helt små, til de har overstået skolealderen, hvor børnene hele tiden skal gøres opmærksomme på bibliotekets eksistens, og hvor børnene hele tiden har adgang til spændende bøger, lige fra dagplejen til børnene er vokset op. Hun deler holdning med Bente Andersen (BEA). Begge mener, at biblioteket bør samarbejde med skolerne, og derved forsøge at sørge for, at børnene praktisk talt får læsningen ind med modermælken. SIN er orienteret mod accept af børnenes læsevaner: Jeg tror, det er meget vigtigt, at de får lov til at læse det, som de gerne vil læse 6 dermed mener hun, at bibliotekarerne skal lære at acceptere, at børnene læser mange fagbøger et cetera. Hun er sikker på, at så længe drengene læser, skal de nok begynde at læse skønlitteratur. Hun har en teori om, at faglitteraturen kan videreføres til skønlitteraturen, hvis drengene ynder at læse faglitteratur, vil de på et tidspunkt synes, nu er der ikke mere viden at udtømme om emnet, så nu går de videre til skønlitteraturen. 5 Se ordliste 6 Se transskription af SIN s interview 10

11 Hvordan kombineres drengenes appetit til nye medier med bøger? Helt basalt handler læselyst, ifølge Lars Qvortrup, om begæret efter at afkode tegn og finde ind til betydningen af tegnene. Denne definition af begrebet læselyst fører til andre veje at stimulere læselysten- og glæden end at lade børnene læse i en bog. Læselysten kan stimuleres på andre måder end ved en fysisk bog. Selvom skønlitteraturen indeholder mange gode, (selv)udviklende gevinster, er det ligeså væsentligt, at de læsende børn også får et andet udvalg af kulturelle tilbud, for: computere udgør i dag essentielle elementer i børn og unges udvikling af en kulturel identitet. De, som kun læser, eller som udelukkende spiller computerspil, får kun et begrænset sæt tolkningsbrikker til identitetens puslebrikker 7 Kirsten Drotner beretter dermed, at det er vigtigt for børnene, at de lærer at jonglere rundt mellem bøger og computerspil. Lars Qvortrup har forskellige håb for fremtidens biblioteker. Blandt andet, at de skal ændres fra at være biblioteker [bibliotek er græsk for en samling af bøger med videre] til at være mediateker [mediatek er en samling af bøger og andre medier], så fra kun at være et sted, hvor bøgerne ligger øverst på mediernes rangstige, bliver bibliotekerne, eller mediatekerne nu et sted, hvor alle medier bliver mere ligeværdige. Qvortrup har en idé til, hvordan man løser problemet med børn (primært drenge), der har svært ved at sidde stille og dermed har sværere ved at lære at læse: Denne idé går ud på at fremtidens bibliotek har et legetæppe til rådighed, hvor børnene (drengene) kan hoppe rundt på, og derved udløses en dyrelyd, et bogstav og derved forme sine egen fortællinger. Derved kan de præ-pubertære drenge bruge tæppet til at danne tegn gennem fysisk udfoldelse [de] kan stave ord, lave dyrelyde til en fortælling om junglen osv. 8 Derudover mener Qvortrup også, at fremtidens biblioteker skal gøre alle medier ligeværdige og formidle de forskellige medier på lige vilkår, dermed er computeren ikke finere end bogen og omvendt. Børn drives af en så- 7 Folkebiblioteker og medier fire bud på en kulturpolitisk strategi for børn og unge, s. 11 (Lokaliseret på WWW d. 19/ ) 8 Bogen i et nyt medielandskab: Tegnbegæret driver værket, interview med Lars Qvortrup (Lokaliseret på WWW d. 7/ ) 11

12 kaldt meningsmani de søger konstant efter mening, og denne mening kan ligeså godt stimuleres af eksempelvis DVD er, computerspil, som den kan stimuleres af bøger. Bogens problematik er, at desto ældre børnene bliver, desto mindre sejt er det at læse. Børnene begynder at vende bogen ryggen, når de begynder at nærme sig teenage-alderen, på det tidspunkt læser 25 % stort set aldrig 9. En årsag til dette kan være den spirende kønsdrift, hvor begge køn begynder at fatte interesse for hinanden, og hvor kønnene skal tage sig bedst ud til ære for det andet køn, og indtil videre signalerer det ikke modenhed at læse bøger, fordi: læsning signalerer barneidentitet og social isolation 10 og hvorledes bogen og boglæserne bliver fremstillet af medierne. Indtil blot for få år siden blev boglæserne fremstillet på film som nogle med tykke brilleglas og som klassens dukse. De årige er kommet i en alder, hvor de for enhver skyld helst ikke vil associeres med børn det er de nemlig ikke jævnfør deres selvopfattelse. Jævnfør rapporten fra Gentofte bibliotek Hvad skaber en lystlæser viser det sig, at nutidens lystlæsere har et andet selvbillede end for bare få år siden. Lystlæserne opfatter sig selv som alt andet end bogorme, men opfatter snarere læsningen som et fællesskab. Johannes Balslev fortalte os i 1999, at: Børnenes fritidsinteresser er mangeartede. Leg fylder mest, men også fritidsklub og sport fylder meget. Computer og musik er andre populære fritidssysler, mens TV spiller en mindre rolle ( ) IT er ikke en så stor tidssluger, som man måske kunne forvente. 11 En af årsagerne til, at IT endnu ikke fyldte så meget i verdensbilledet i slutningen af 1990 erne kan være, at kun 33 % af befolkningen, ifølge Dansk Statistisk, havde en PC og adgang til internettet 12 hjemmefra. Bibliotekerne arbejder hårdt for at give IT en fodfæste, og det lykkedes omkring? slår IT en for alvor igennem, og i 2007 har ca. 83 % af befolkningen PC og adgang til internet fra hjemmet 13. Det er en difference på 50 %! I takt med at computerne vandt mere og mere frem, og dermed i takt med at computerspillene blev mere udviklede i form af mere realistiske historier og bedre grafik opstod der en ophedet debat om hvorvidt computerspil var farlige eller ej i henhold til aggression. Indtil nu er der ikke fundet nogen 9 (Lokaliseret på WWW d. 27/ ) 10 (Lokaliseret d. 27/ ) 11 Balslev, Johannes et al., Når kurven knækker, s (lokaliseret på WWW d. 8/ ) 13 Dansk statistik, statisk efterretning: Befolkningens brug af internet 2007, 31/7 (Lokaliseret på WWW d. 8/ ) 12

13 evidens på, at computerspil er farlige med hensyn til aggression. Til gengæld anskues [spillene] af børnene som leg, og det har på denne baggrund været vurderingen, at computerspil ikke har den samme potentielle skadevirkning som film og tv. 14 Dermed bruges computerspil mere end noget andet til underholdning, udvikling af socialt netværk (både hvis drengene spiller sammen, eller hvis de samler sig sammen i grupper i online-spil). I forbindelse med computerspil optræder der et begreb, edutainment (edu(cation) og (enter)tainment - altså læring og underholdning)?, hvor man via computerspil forsøger at lære børn forskellige kompetencer, og dermed forsøger at gøre læringen sjov. Man prøver at styrke børnenes egen lyst til aktivt at tilegne sig lærdom Sjov og ballade i computerspil kan dog absolut være alt andet end nyttesløst. Når børn engagerer sig indgående i forskellige on- eller off-line-spil, medfører spillets interaktivitet en række potentielle læringsområder, [således] opøves visse færdigheder i valg- og forhandlingssituationer men computerspillet formår stadig ikke at stå alene som læringsredskab. 15 Som beskrevet tidligere, opfattes bogen som værende for børn og socialt udstødte, mens computerspillet opfattes som noget sejt. En af de vigtigste opgaver bibliotekarer (og skolelærere) står overfor, er at stoppe denne generelle association og gøre bog og computerspil ligeværdige. Der arbejdes allerede på fuldt tryk for at ændre denne association med eksempelvis initiativer som Smart-paratsvar, der er en national quiz, hvor klasser overalt i landet skal quizze om den videns- og oplevelsesrigdom, der er at forefinde i bøgerne. Quizzen dækker også over formidling af både skøn- og faglitteratur, og hvordan man formidler litteraturen via andre medier såsom internettet, manualer og spil. Ulempen ved Smart-parat-svar er, at initiativet indtil videre kun henvender sig til 6.klasser. Engang i fremtiden, hvor de nye medier forhåbentlig vil være så inkorporeret i bibliotekerne, at der vil være mere eller mindre fri adgang til alle de nye medier. Der vil et forslag om en virtuel quiz, måske komme til sin ret. Tanken bag denne virtuelle quiz er, at drengene skal læse en fælles skønlitterær bog, og derefter vil de kunne samles om computeren, og quizze om, hvem der ved mest om bogen, bogens personer etc. 14 Medierådets sammenfatning: Hvordan bruger børn og unge computerspil? (Lokaliseret på WWW d. 4/ ) 15 Poulsen, Mathias: Computerspil for dig, Medietidsskriftet Samson, 1/

14 Børnebibliotekar BEA er meget orienteret mod medier, såsom DR, og mediernes virkninger. Hun vil gerne, hvis landets biblioteker kunne få et samarbejde i stand med medierne, da hun har observeret, at de bøger, der bliver anbefalet eller omtalt på Troldspejlet 16, bliver lånt meget ud - hvilket i øvrigt stemmer overens med undersøgelsen, Hvad skaber en lystlæser. Undersøgelsen påpeger at 30 % af de adspurgte børn brugte TV som inspiration til nye bøger - og selvom drengene måske bare zapper forbi dette nye program, så kunne det meget vel tænkes, at de en dag zapper forbi, hvor deres yndlingsspil bliver omtalt, dermed er de interesseret i udsendelsen i hvert fald den dag - men hvis de syntes programmet var godt, så er sandsynligheden for, at de vil tænde for TV et de(n) dag(e), hvor programmet kommer, i hvert fald være til stede. Et andet initiativ er DM i højtlæsning, der vedrører hvor spændende og godt man læser op af skønlitterære publikationer. Vinderen blev en pige, men det vigtigste i denne forbindelse er, at der var en hel del drenge, der deltog i finalen. Drengene i finalen viste, at det ikke kun er piger, der læser skønlitterære bøger. De interviewede computer-drenge kom selv med et forslag. De ville gerne, at der blev sat et regelsæt op for dem, således at de kun måtte spille computer, hvis de havde læst to sider i en bog, der interesserede dem; krimier, historie, fantasy og sport. Et lidt mere vovet forslag går ud på, at drengene fik et kodeord for at logge ind på computeren. For at drengene kunne starte spillet, eller for hver level de gennemførte, skulle de svare på et spørgsmål, der vedkom de sider eller det kapitel, de skulle have læst til denne dag. Det skulle selvfølgelig være forholdsvis lette spørgsmål, så drengene kunne få lov at gøre det, de var kommet på biblioteket for, at spille. Dette ville selvfølgelig kræve en programmør af en art, men dette tiltag kunne være et af de udspil, der ville høre fremtiden til. Nogle af de interviewede børnebibliotekarer havde nogle bud på, hvad der kunne gøres ude i fremtiden for at forene bogen med den nye teknologi: EL mente en idé kunne være, at gøre drengene mere opmærksomme på e-bøger, og selvfølgelig sørge for, at e-bøgerne fungerede. En anden idé EL havde, var delvist at afskaffe copyrighten på de nyere lydbøger, således at de drenge, der ikke helt var kommet i gang med at læse ikke behøvede at lytte til de ældre bøger, men at de kunne følge med i kammeraternes læsning på denne måde. EL var 16 Se ordliste 14

15 godt klar over, at læsefærdigheden næppe ville blive forbedret, men læseteknikken kunne bedres ved, at drengene sad og lyttede til bogen, mens de havde en fysisk bog på skødet, og de på denne måde kunne lære at genkende lyden af ordene. Hvad er de skønlitterære værdier? Anette Øster skriver i sin undersøgelse, at [Man] kan tale om to knæk: Det første knæk sker allerede ved overgangen fra Klasse altså kort tid efter børnene har lært at læse Det næste knæk sker omkring 6.klasse, og dette er et voldsommere kurveknæk. Her falder en del af læserne nemlig helt eller delvis fra, en tendens som forstærkes markant de følgende år. 17 Hvilket betyder, at når børnene endelig har lært at læse, eksisterer spændingen ved det skrevne ord ikke længere. Årsagen til dette kan være uengagerede lærere, uinteressante bøger, eller at forældre har svært ved at holde dem til ilden eller en blanding af alle de ovennævnte faktorer. Dermed bliver der lagt op til det allerede omtalte samarbejde mellem skoler og biblioteker. De fleste skoler har så vidt vides ikke råd til den store udskiftning af er-bøger, som de fleste af børnene finder kedsommelige og uden relevans for deres liv. Tvinges børnene først til denne slags læsning, ender det højst sandsynligt med, at børnene husker disse oplevelser resten af deres liv, og husker intuitivt ubehaget ved læsning: Ingen børn udvikler læselyst ved at blive tvangskonfronteret med litteratur... vi ikke kan åbne en verden med oplevelser for dem, men konfronterer dem med kedsomhed og pligt. 18 Derfor bør skoler og biblioteker arbejde på et samarbejde, hvor børnene kan få lov at vælge de bøger de har lyst til under godkendelse af læreren. For drengenes vedkommende gælder det, at de ser læsningen som noget, der kvalificerer, eller noget som er nødvendigt. 19 Dermed understøtter Øster hypotesen om, at drengene er mere vidensorienterede end pigerne, og hvorfor de foretrækker faglitteraturen. KJ har en teori om, hvorfor drengene læser faglitteratur. Hun mener, at faglitteraturen er fakta det er billeder, en smule tekst, faglitteraturen er overordnet. I faglitteraturen skal drengene ikke læse mellem linjerne. Desuden mener KJ også, at lærer drengene ikke at læse skønlitteratur får de problemer med deres læsefærdighed, og lærer drengene ikke at danne billeder i hovedet risikere de at blive tabt på gulvet. 17 Øster, Anette: Læs!les Läs, s Læsningens magi om børn, bøger og læselyst (læselystkampagne), s Øster, Anette: Læs!les Läs, s

16 Størstedelen af de interviewede computerdrenge angav ligeledes at læse om aftenen. Specielt en af drengene fortalte, at det var det bedste for ham at læse om aftenen. Her kunne han stifte bekendtskab med mere spændende bøger end i skolen. Flere af dem valgte dette tidspunkt til læsning for at blive fri for at læse på andre tidspunkter. Desuden gav det en naturlig træthed at læse bøgerne. Det var nemmere at falde i søvn på denne måde. Fåtallet havde dog den mening, at det var hyggeligt at læse om aftenen. Der er dog tvivl om, hvorvidt gruppedynamikken har haft en negativ indflydelse på disse svar. Dette baseret på da Parvis fortalte, at han havde læst 200 sider de sidste 4 dage, udbrød en af drengene. Vi skal læse bøger, det er irriterende, derefter begyndte drengene at fnise. Trods dette fortsatte Parvis med at fortælle, at han læste frivilligt tre gange om ugen, indtil han ikke kunne holde stand længere, og gav efter for gruppedynamikken. Hvis disse svar er udtryk for den generelle holdning til læsning og bøger, kan man være bange for, at en stor del af disse drenge allerede er tabt på gulvet. Drenge, der absolut ikke læser, eller har fået læst op fra nogen form for skønlitteratur, vil ofte have problemer med kreativitet, stavning, og de vil endvidere have et mindre ordforråd end de børn, der læser skønlitteratur 20. Et privilegium ved skønlitteraturen er først og fremmest, at man styrker sin fantasi, idet man ved læsning af skønlitterære værker uvilkårligt vil danne billeder i hovedet. Ligeledes får man bearbejdet tunge og svære emner som mobning, kærlighed og sorg, og endelig bliver man ligeledes et mere empatisk menneske ved skønlitterær læsning. Dette er blot nogle af de mange gevinster man som menneske kan opnå ved at læse skønlitteratur. Det har været ikke muligt at finde videnskabelige beviser på ovenstående. Børnebibliotekar BEA mener, at faren ved, at drengene ikke læser skønlitteratur, er, at de ikke bliver hele mennesker. De lærer aldrig at bruge deres kreative hjernehalvdel, idet de får serveret alskens flotte biler og spændende dyr i form af faglitteraturen. De får slet ikke oplevet fornøjelsen ved at lade bogens univers opsluge dem, og skabe deres egne billeder. BEA nævner, at børn af i dag har så utroligt travlt, og at børnene nok har godt af at koble af med en god bog, hvor de glemmer alt omkring dem de lader sig opsluge. Som voksne mænd vil de drenge, der enten ikke fik læst op fra, eller læste skønlitteratur som børn, havde problemer med kreativiteten. Højst sandsynligt vil de opnå en del kreativitet, men det skyld- 20 Gentofte bibliotek, Hvad skaber en lystlæser, s. 30 (Lokaliseret på WWW d. 13/ ) 16

17 tes mest det miljø, de er vokset op i. De forskellige institutioner gør også, hvad de kan for at udvikle børnenes kreativitet. Til dels er børn vel også født kreative, men kreativitet er vel som alle andre evner; man skal nære evnen ved at finde på nye indslag, der vedrører evnen. Eksempelvis kom BEA med et eksempel: En nyuddannet folkeskolelærer skal være dygtig fagligt, men det kreative og sociale spiller også ind på, hvor god en lærer man kan blive. Man kan som barn træne sig i den kreative tankegang ved at læse skønlitteratur. Det sociale kan optrænes ved ikke blot at sidde på sit værelse og læse skønlitteratur, men tager del i de forskellige fællesskaber i både institutioner, skole og på hjemmefronten. Det må være forældrenes opgave at sende børnene ud i fællesskaberne. Drengenes personlighed som voksne mænd vil mangle kreativitet, empati de lidt mere bløde personlighedstræk hvis de aldrig nogensinde har enten fået læst op, eller selv læst skønlitteratur som børn. Det er indlysende, at opdragelsen også spiller en enorm rolle, som skønlitteraturen aldrig ville kunne overtage. Hvilket vil sige, at er drengens forældre i forvejen kreative, vil de højst sandsynligt også beskæftige både sig selv og deres børn med kreative aktiviteter. Anthony Giddens fortæller os, at selvstændighed opstår af fællesskab, man skal kunne sammen, før man kan noget selv. 21 Man skal som forældre kunne være i stand til at udvikle en hyggestund, hvor børnene får læst højt. Bliver forældrene i dette spor, og læser videre med deres børn, indtil den dag børnene selv kan læse, vil sandsynligheden for, at børnene selv låner bøger på biblioteket være større. Derfor må Anthony Giddens visdomsord også gøre sig gældende i biblioteksverden. De fleste drenge forbinder skønlitteratur med oplysning, skønt navnlig piger da også forbinder den gode roman med gode oplevelser. Selve mediet [trykt medium] synes dog at være farvet i de større børns bevidsthed af, at de trykte medier for de allerfleste kræver formel træning, før de kan anvendes. Mange børn, og navnlig drenge, forbinder derfor læsning med skole, ikke med lystfulde fiktionsoplevelser i fritiden. 22 Denne association skal gerne stoppes, ellers risikerer Danmark som samfund, at stå med en masse unge mænd om nogle år, der måske endda mangler uddannelser, fordi de aldrig har lært at læse på en god læseteknisk måde. Dette baseres på et interviewspørgsmål, der omhandlede, hvordan ville informanterne få lyst til at læse mere, hvor Besar, dog med latter, besvarede spørgsmålet med: At I [bibliotekarerne] slår. 21 Knudsen, Ann-Elisabeth, Pæne piger og dumme drenge, s Drotner, Kirsten et al., Børnebiblioteket som læringsrum, s

18 Børnebibliotekar EL er bekymret for drengenes fremtidige liv. Han er bange for, at de ikke får trænet deres læsefærdigheder og deres læseteknik, således at de hutler sig igennem uddannelsesforløbet. Hvis man ikke kan læse flydende, vil drengene komme til at stave sig igennem tekster, og denne måde at læse på tømmer ofte drengene for energi. Når drengene har læst (stavet) sig igennem en tekst på, for eksempel, 50 sider, vil de ikke kunne huske sammenhængen, og vil derfor være nødt til at starte forfra. Derfor vil de unge mænd på de videregående uddannelser hvis de læseteknisk svage unge mænd når så langt - være nødt til at læse den 50 siders lange tekst igen, og igen, og når de endelig forstår sammenhængen, skal de læse 25 sider i et andet fag. Dette er en måde at læse på, men den er bestemt dræbende for lysten til at fortsætte sin uddannelse. Desværre for de læseteknisk svage drenge, tyder fremtiden på flere og flere akademiske uddannelser: Globaliseringens danske tabere er dem, der ikke får en uddannelse. De ender som ufaglærte i et samfund, der efterspørger stadig færre ufaglærte. 23 Dette er særdeles problematisk for Danmark som samfund, og for drengene selv, derfor forsøger bibliotekerne rundt omkring i landet efter bedste evne at få drengene til at læse. Årsagerne til, at drengene ikke har den store lyst til at læse, kan være af forholdsvis mange, men de årsager, der er bevist, er som følger: Forældrene har ikke læst højt for drengene, eller også har mor og far været stressede under samtlige højtlæsninger, og haft millioner af andre tanker måske har de slet ikke haft lyst? Dette er ifølge hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen (AEK) noget man helst skal undgå, for: børn er verdens bedste kropssprogsaflæsere, så de kan også mærke, at vi bliver mere og mere sammenbidte. 24 Drengene har derfor ikke fornemmelsen af, at læsning er en hyggelig beskæftigelse. Drengene er ordblinde, og drengene har oplevet for mange nederlag i forbindelse med indlæringen og læsningen generelt, og derfor bryder de sig i sagens natur ikke om at læse. 25 Drengene har generelt ikke tålmodighed til at sidde og fordybe sig, de er for aktive. Social ulighed er endnu et problem, drengene vil komme til at støde på. Befolkningen i Danmark er gennemgående ikke så veluddannet, som man måske normalt forestiller sig... Så det betyder, at 23 Teknologirådet: Lille land hvad nu? (Lokaliseret på WWW d. 8/ ) 24 Knudsen, Ann-Elisabeth, Pæne piger og dumme drenge, s. 20q 25 Lyst til faglig læsning: Når børns faglige læselyst slår gnister (Lokaliseret d. 12/ ) 18

19 over 40 pct. af den danske befolkning i 2004 ikke havde en kompetencegivende uddannelse. 26 Dette er rigtigt problematisk i og med, at en stor del af disse 40 %, højst sandsynligt er forældre. Undersøgelser har vist, at børn, der kommer fra familier uden en reel uddannelse, oftest vil fortsætte i denne onde spiral. De ressourcesvage forældre er desværre oftest også dem, der ikke læser højt for børnene, og dermed aldrig helt vænner børnene til at læse flydende. Disse børn af ressourcesvage forældre tyer hellere til de lidt mere (i børnenes øjne) underholdende medier, såsom computeren og TV et: Flere af de udsatte børn end andre børn dyrker ikke nogen fritidsinteresser, men bruger virkelig meget tid foran fjernsynet. Børn med vanskeligheder foretager sig færre ting sammen med deres forældre de tager fx ikke så ofte på ture sammen som andre, og forældrene læser ikke så ofte højt for deres børn. 27 Ved at børnene bruger de nævnte medier, computere og TV, på denne måde, vil det uvilkårligt påvirke kreativiteten og deres sociale liv. Børnenes virkelighed vil præges af disse medier. Det er problematisk, at forældrene enten ikke har tid til at læse højt, eller er læseteknisk dårlige. Forældrene risikerer at gå glip af hyggestunderne, men det er et stort problem for drengene, der i sidste ende ender med at være uvenner med det skrevne ord livet igennem. At forældrene ikke har tid, eller er svage læseteknisk, og derved ikke orker at læse højt for deres børn, er et ligeså stort problem for Danmark som nation, der ifølge politikerne har uddannelser som eneste råstof; vi har ikke ret mange andre ressourcer/råstoffer at gøre godt med; olie har vi ikke, landmændene får tilskud, og ved eksporten tjener vi ikke nok penge til at beholde vores velfærd på samme niveau som nu. Derfor, hvis drengene ikke kommer til at læse flydende, vil de højst sandsynligt ikke magte at begynde på de videregående uddannelser, og derved bliver en stor del af den danske befolkning mere eller mindre tabt på gulvet. Drengene vil sågar have svært ved at begynde på erhvervsuddannelserne, på grund af den større boglige tilgang til disse fag, i forhold til før i tiden, hvor man som læsesvag kunne påbegynde disse håndværksmæssige uddannelser. For at undgå at drengene havner i den negative arvs onde spiral, kan et af tiltagene for skolerne, bibliotekerne være at gøre skønlitteraturen (hvad enten den forefindes på bånd, som e-bog eller i trykt form) mere appellerende til drengene. Børnebibliotekar BEA fra Arden Bibliotek mener, at skolerne og folkebiblioteket burde samarbejde lidt mere. Hun mener, at skolerne skal gøre mere for 26 Ploug, Niels, Social ulighed, s Det nationale forskningscenter for velfærd: Opvækst med særlig risiko, 2006 (Lokaliseret på WWW d. 12/ ) 19

20 at introducere skønlitteraturen på en levende måde. Samtidigt fortæller hun, at Arden Kommune har iværksat en læsetime, hvor børnene skal ligge og hygge sig med en bog i en halv time. Det er dog ikke kun den negative sociale arv, man som bibliotekar skal være opmærksom overfor. Man skal ligeledes være opmærksom på, at drengenes hjerner ikke udvikler sig på samme måde som pigernes hjerner gør. Pigerne er i en tidlig alder mere orienteret mod introspektive aktiviteter, såsom læsning. Hvor drengene generelt har større behov for at klatre i træer, og være vilde. Som Gideon Zlotnik skriver: Et barn kan ikke lære, før det har leget. 28 Derved mener han, at børn skal lære at lege, før de kan lære at lære (og læse for den sags skyld). Drengene lærer analogt. Hvilket vil sige, at deres hjerner splitter alting op, og derfor duer det ikke at bede drengen om at gøre syv forskellige ting, mens man er væk for han husker kun de to-tre sidste ting. 29 Desuden er det bevist, at pigerne udvikles hurtigere hjerne- og kropsmæssigt, og at de i 6-års alderen er fuldt ud kompetente til at deltage i undervisnigen, mens drengene halter bagefter, og stadig har behovet for at lege. Hvis drengene er bagefter pigerne hjernemæssigt, er de nok også bagefter pigerne med hensyn til leg. Det er helt normalt, at drengene hellere vil have den hurtige viden fra faglitteraturen, men der er ikke noget i vejen for at præsentere en lettilgængelig skønlitterær bog (eksempelvis Dream Team af Gert Ringtved, til de drenge, der er fodboldinteresserede) for drengene, lade dem spille computerspil eller lege med andre spændende medier. Så længe, de bare prøver at læse øvelse gør som bekendt mester. Konklusion For at få drengene til at læse skønlitteratur er det vigtigste, at forældrene har tid og overskud til at læse højt for dem. Utroligt mange rapporter har vist, at har børn piger, såvel som drenge først fået åbnet døren til skønlitteraturen på klem, er sandsynligheden for, at de fortsætter med at læse større. 28 Zlotnik, Gideon: De stakkels drenge, s Knudsen, Ann-Elisabeth: Pæne piger og dumme drenge, s

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Biblioteksskole Danmarks Biblioteksskole 30. september 2009 1 Bilag 2 Undersøgelse af brugerne og deres benyttelse af Ejby og Bjæverskov bibliotek Vi er to kvindelige studerende fra Danmarks biblioteksskole begge på 24

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

FIND MEDIERÅDETS VURDERINGER:

FIND MEDIERÅDETS VURDERINGER: DET GODE GYS. SMÅ ØJNE, STORE OPLEV- ELSER. Spøgelser på loftet, varulve i baghaven og uhyrer under sengen. Et rigtigt godt gys i biografens tusmørke eller under tæppet hjemme foran fjernsynet kan være

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004

Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964 Rapporten kan bestilles hos akf forlaget Bestilling Trine Bille, Torben Fridberg, Svend Storgaard og Erik Wulff, april

Læs mere

ZBC og spil i undervisningen

ZBC og spil i undervisningen ZBC og spil i undervisningen faglærer Nina Schrøder Som en del af undervisningen på HG har jeg igennem de sidste 3 år udviklet følgende spil: ü Spil på PC ü Destroyer ü Racer-spillet ü Fire på stribe 1.

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Klarup Skole, 3. klasse, drenge

Klarup Skole, 3. klasse, drenge Klarup Skole, 3. klasse, drenge Klarup Skole, 3. klasse, drenge I: Klarup Skole, tredje klasse. Hvorfor læser I i jeres fritid og hvorfor læser I ikke i jeres fritid??:hvorfor er der ingen der rækker hånden

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Om Læs for Livet og den vundne erfaring. Samtaleteknik til at få bogønsker fra den enkelte - Øvelse

Om Læs for Livet og den vundne erfaring. Samtaleteknik til at få bogønsker fra den enkelte - Øvelse Programmet: Om Læs for Livet og den vundne erfaring - Pause - Samtaleteknik til at få bogønsker fra den enkelte - Øvelse Valg af bøger til det enkelte barn eller unge - Øvelse Formidling af bøger til det

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater

Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater Vejen til gode møder og bedre resultater HVORNÅR ER DU SIDST GÅET FRA ENDNU ET NYTTELØST MØDE? Slukøret, fordi I egentlig ikke kom frem til noget.

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere