SKØNLITTERATUR OG DRENGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKØNLITTERATUR OG DRENGE"

Transkript

1 SKØNLITTERATUR OG DRENGE... 1 Abstract:... 1 Indledning:... 1 Metode:... 3 Metodekritik:... 4 Problemformulering:... 5 Introduktion af Mariagerfjord kommunes biblioteker... 6 Analyse... 6 Hvordan øges drengenes lyst til skønlitteratur?... 6 Hvordan kombineres drengenes appetit til nye medier med bøger? Hvad er de skønlitterære værdier Konklusion Referenceliste: Ordliste: Bilag SKØNLITTERATUR OG DRENGE Abstract: Denne projektrapport søger belyse, hvordan man kan stimulere præ-pubertære drenge i alderen års skønlitterære læselyst. Ligeledes berører projektrapporten problematikkerne ved at nogle drenge ikke læser skønlitteratur, der vil også være initiativer til, hvorledes man kan få disse drenge til at læse skønlitteratur frem for at spille computerspil. Derudover berører rapporten også, hvorfor det er så vigtigt, at drengen læser skønlitteratur. Endelig beskæftiger rapporten sig med, hvordan man kan konvergere den nye teknologi med bogen. Indledning: Computeren har medvirket til at rykke balancen mellem trykte og digitale medier: børn og unge læser færre bøger end tidligere, og nedgangen er størst hos drenge. Bogen har ikke samme attraktionskraft som tidligere, når først børn har lært at læse i års alderen man skal huske på, at børn og unge også skriver og læser via computeren. Det er den gode, gammeldags novelle og roman, som får konkurrence af andre medier, ikke læsning som sådan. 1 Med udgangspunkt i ovenstående citat søger denne opgave at finde en måde, hvorpå man som bibliotekar kan øge drengenes skønlitterære læselyst, og ligeledes hvordan man får konvergeret de præ- 1 Folkebiblioteker og medier fire bud på en kulturpolitisk strategi for børn og unge, s. 11 (Lokaliseret på WWW d. 19/ ) 1

2 pubertære drenges appetit på de nye medier (computere, DVD ere, Ipods etc.) med den skønlitterære bog, hvor man som læser er nødt til at danne sine egne billeder. Bibliotekerne har de sidste mange år fået flere og flere problemer; dalende udlån, nedskæringer og færre og færre bibliotekarer. En af disse problematikker har ikke kun biblioteksmæssig, men også samfundsmæssig relevans. Drenge, både de voksne, men også i særdeleshed som børn, er meget mere vidensorienterede end pigerne, og dette giver sig udslag i, at når de låner bøger på bibliotekerne kommer drengene oftest ud med en faglitterær publikation af en eller anden art. Dette er et problem, da skønlitteraturen har rigtigt mange gevinster, eksempelvis at de børn, der bevæger sig ind i skønlitteraturen, kommer ud igen af denne verden med øget fantasi/kreativitet, øget empati, børnene lærer at sætte sig ind i andres sted via skønlitteraturen, får øget ordforråd med mere. Skønlitteratur har i mange år lidt den tort at blive betragtet som nørdet, og det er de færreste drenge i målgruppen år, der vil have det prædikat hængende på sig. Specielt på dette tidspunkt, hvor hormonerne så småt begynder at lade mærke på sig. Hvor forskellen mellem de to køn er blevet børnene bevidst, og man derfor som dreng skal til at begynde at gøre indtryk på pigerne. Drengene elsker faglitteraturen. Her kan de både indhente viden og drømme, men at læse faglitteratur bliver man desværre ikke videre fantasirig af, og der vil ligeledes opstå problemer med læseteknikken, siden faglitteraturen oftest kun kommer med de allervigtigste informationer, og oftest består faglitteraturen af store og flotte billeder. Billederne kan drengene aflæse, men man bliver ikke læseteknisk stærk af det. Er drengene dårlige læsere, vil de have svært ved at læse de mængder tekster, de akademiske uddannelser kræver. Dette kan risikere på længere sigt at blive et problem, tendensen for arbejdsmarkedet er lige nu således, at flere og flere fabrikker (hvor hovedbestanddelen af ansatte oftest er mænd) flytter ud af landet. I forbindelse med DM i højtlæsning og Smart-parat-svar har der været flere lejligheder til at bevise, at læsning af skønlitteratur ikke behøver at være for bogorme. Disse initiativer kan hjælpe med til at ændre bøgers prestige til det bedre for børnene. 2

3 Metode: Denne projektrapport er hovedsagligt af empirisk karakter. Dels søger rapporten at redegøre for hvordan drengene i alderen år øger deres skønlitterære læselyst, og dels hvorfor drengene ikke læser skønlitteratur. Der er dog også udført tekstanalytisk arbejde af blandt andet dele af Kulturministeriets Læselystkampagne, Anette Østers undersøgelse af nordiske børns læsevaner Læs! les läs, Ann-Elisabeth Knudsens Pæne piger og dumme drenge og Kirsten Drotners et al. Børnebiblioteket som læringsrum med mere. Metoderne, der blev brugt til at løse dette projekt var semi-strukterede interview - hvilket vil sige, at interviewguiden udelukkende blev brugt som retningslinje - gruppeinterview og til dels observation. Bibliotekarerne på Mariagerfjord kommunes biblioteker blev interviewet enkeltvis for at få deres individuelle holdninger til emnet, og for at få belyst, hvad den enkelte bibliotekar mente, der kunne gøres for at øge drengenes lyst til skønlitteratur. For at finde en anderledes tilgang til børn, formidling og læselyst blev Sonja Ibach Nissen (SIN), der arbejder på Nordjysk Landsbibliotek som børnebibliotekar, og fungerer ligeledes som projektleder på projektet Det (næsten) bogløse børnebibliotek, også interviewet. Drengene, der alle var i alderen år, blev ligeledes interviewet enkeltvis af mig på børnebibliotekar Karin Jensens (KJ) kontor, men idet de blev taget ud af deres trygge omgivelser, fra computeren og deres venner, vakte det en vis beklemthed. Dette har nok ikke skabt det bedste udgangspunkt for et interview, og interviewene blev derfor også derefter; uanvendelige. De før så åbenmundede drenge var pludselig generte, og turde ikke rigtigt sige noget. Derfor blev der taget en hurtig beslutning, og et par dage efter blev de computerdrenge, der måtte være på biblioteket taget ind på KJ s kontor til et gruppeinterview, hvor der kun ville være drengene og jeg tilstede. Håbet var, at det var andre drenge end dem, der allerede var interviewet tilstede, men bortset fra en enkelt, så var det de samme. Dette tiltag gav et meget bedre resultat. Drengene havde deres venner at støtte sig opad, og selvom de var trukket ud af deres vante rammer, var de stadig sammen som gruppe. Desuden var spørgsmålene omformulerede, således, at det ikke længere var voksen-spørgsmål, men det var blevet til børnespørgsmål. 3

4 Gruppen bestod af fire drenge, der alle var en del af diskursfællesskabet computernørderne, de foretrak at spille computer frem for at læse bøger, (det var uvæsentligt om det var skøn- eller faglitteratur). De var åbenlyst venner, gik på samme skole, og kom næsten hver dag ind på biblioteket i to timer for at spille computer med deres venner. Observationen var uden hensigt, men efter gruppeinterviewet, hvor jeg gik rundt på Hadsund Bibliotek for at finde flere interviewpersoner, blev der observeret nogle fra computernørd -gruppen, der sad og kiggede i nogle faglitterære bøger. Et par dage senere gik jeg endnu engang rundt på biblioteket, hvor jeg observerede en fra computernørd -gruppen, der sad og kiggede i en Guinness World of Records. Metodekritik: Interview: Den største fordel ved brug af interview er, at man som interviewer får et indblik i det menneske man sidder overfor, både hvad angår personlige holdninger og viden vedrørende det interviewede emne. Dernæst kommer fordelen, at har informanten spørgsmål til intervieweren, er det en hel del lettere at spørge ind til det adspurgte end ved spørgeskema og selvfølgelig, at transskriberingen er knap så tidskrævende som spørgeskema, der først skal fortolkes og derefter transskriberes grafisk i SPSS. Ulemperne ved brug af interview er, at det kræver, at interviewpersonen er forberedt. Man skal vide, hvilket budskab man gerne vil sende, og derudover er det svært at vide, hvorvidt informanterne reelt mener det, de siger. Eller om informanterne søger at tilfredsstille interviewpersonen med det svar, som interviewpersonen formodentlig gerne vil høre. Udover denne problematik er det de færreste, der vil indrømme deres svagheder i forhold til deres viden overfor interviewpersonen midt i interviewet. Gruppeinterview: Fordelene ved gruppeinterview af børn er gruppedynamikken, hvor der i samtalen kan opstå interessante idéer, ligeledes virker gruppeinterviewet ikke så skræmmende på børnene, som det enkelte 4

5 interview gør, de har deres kammerater som støtter. Endnu en fordel kan være, at en person i gruppen kan sætte gang i forskellige spontane idéer. Ulemperne ved gruppeinterviewet af børn er hierarkiet mellem børnene, der vil være en (eller flere) stærk personlighed, der vil dominere gruppen. Dette kan dog udlignes af interviewpersonen. En anden svaghed ved gruppeinterviewet er den manglende ærlige meningsudveksling, dikterer den stærke personlighed noget, vil de andre indrette sig efter denne mening. Derudover kan der også opstå problemer, hvis informanterne har modvilje imod enten emnet eller interviewpersonen. Som interviewperson er det svært at vide, hvor meget man må gå ind og påvirke informanterne. Dette baserer jeg på min lyst til at rose en af informanterne i forbindelse med hans oplysninger om hans læselyst, hvor han blev nedgjort af gruppedynamikken. Der hersker tvivl om, hvorvidt et rosende ord kunne have haft en negativ indvirkning på billedet af den generelle læselyst. Som opsamling af interviewet, og for at spørge yderligere ind til det sagte, kunne der sagtens være brugt spørgeskema både til børnebibliotekarerne og drengene, men der er ofte problemer med manglende tilbagelevering, og bibliotekarerne kunne nok trække et par dage ud af kalenderen til forberedning af svar og selve interviewet, men umiddelbart vil de højst sandsynligt ikke have tid til et opfølgende spørgeskema. Problemet med drengene er det samme, de skal passe deres skole, og vil højst sandsynligt hellere spille computer end svare på spørgeskemaet. Problemformulering: Det overordnede spørgsmål, der søges at finde svar på er som følger: Hvordan øges drengens lyst til skønlitteratur? Dette spørgsmål er vigtigt for samfundet, for bibliotekerne og bibliotekarerne. Det er vigtigt for samfundet i og med, at læser man skønlitteratur får man uvilkårligt nogle gevinster såsom mere empati, da man lever sig ind i de mennesker, man læser om, og en større kreativitet. Spørgsmålet er vigtigt for bibliotekerne, idet tendensen for udlånstallene har vist sig at være faldende, derved er bibliotekerne hårdt pressede, både på den politiske front og på den økonomiske. Bibliotekernes statslige tilskud bliver beskåret mere og mere, netop på grund af de faldende udlånstal, men biblio- 5

6 tekarerne er selvfølgelig ikke kun angste for faldende udlånstal de er ligeså angste for drengenes fremtid, for hvem ved, hvad der venter dem, hvis de kun lærer at afkode billeder frem for at afkode tekster? De kunne meget vel have problemer med at blive læseteknisk stærke, og deraf ville de ikke orke at tage en akademisk uddannelse, på grund af tekstmængden. For at afgrænse et forholdsvis bredt emne udpindes to underspørgsmål. Hvoraf det første spørgsmål er interessant for drengene, der kommer til at bruge biblioteket i fremtiden, og siden størstedelen af drenge er interesseret i nye medier såsom computere, IT og Ipods etc. vil en måde at tiltrække drengene til biblioteket, og forhåbentlig få dem til at læse skønlitteratur, være at integrere de nye medier med de skønlitterære bøger. Andet spørgsmål tjener som afklaring af, hvilke fordele der er ved skønlitterær læsning. Ikke blot de selvudviklende fordele, men også hvordan læseteknikken udvikles. - Hvordan forenes drengenes lyst til de nye medier med bogen? - Hvorfor er det så vigtigt at drengene læser skønlitteratur? Introduktion af Mariagerfjord kommunes biblioteker Mariagerfjord Kommune er en forholdsvis lille kommune med ca indbyggere, hvoraf Hobro er den største by med sine cirka indbyggere (2006). Resten af de større byer er som følger: Arden med cirka indbyggere (2004), Hadsund med cirka indbyggere (2006) og Mariager med cirka indbyggere. Derudover er der filialer rundt omkring i oplandet. Analyse Hvordan øges drengenes lyst til skønlitteratur? Det er uhyre vigtigt, at nå ud til børnene så tidligt som muligt. Derfor er noget af det bedste forældre kan gøre at læse højt for deres børn. Det behøves ikke partout være i flere timer, men man kunne gøre det til et ritual inden sengetid, hvor enten far eller mor kan læse nogle sider op af, eksempelvis, et eventyr. Børnene får en fornemmelse af, at mellem de underlige klodser af pap er der en vidunderlig verden af gys, spænding og eventyr, og derved vil deres lyst til at læse selv vækkes. Det 6

7 er bevist så ufatteligt mange gange, at børn, der har fået læst højt af deres forældre (eller pædagogerne i børnehaven eller skolefritidsordningen, eller hvor de nu færdes), har en større chance for at fortsætte med denne gode vane. Dette er bibliotekarerne overalt i landet opmærksomme på, og blandt andet derfor tager bibliotekarerne i Mariagerfjord Kommune rundt omkring i kommunens børnehaver med road showet Sæt ild til børnebibliotekaren. Børnebibliotekarerne bestræber sig på at tage ud til samtlige af kommunens børnehaver, hvor de læser højt for børnene, og udlåner bøger til børnehaverne. Børnene kan bladre i bøgerne, og bede forældre om at låne bogen med hjem det må være kolde forældre, der kan holde stand imod lille Magnus, der har fundet den her helt ustyrligt spændende bog! Årsagen til, at højtlæsning for førskolebørn ikke vil blive behandlet yderligere i dette projekt vedrører målgruppen, der er år gamle, denne aldersgruppe burde have lært at læse selv og de er bestemt ikke førskolebørn længere. Børn bruger i gennemsnit timer i institutioner ( ) gennem barndommen, i modsætning til de timer for ( ) få årtier siden. Hvad der er mere væsentlig, det er ikke en mulighed, det er en nødvendighed, noget de er henvist til. 2 Når børnene endelig har fri fra de forskellige institutioner, har de så mange andre fritidsaktiviteter (venner, forskellige former for sport etc.) de skal til. Når de så er færdige med fritidsaktiviteten, står aftenens sidste timer i lektiernes tegn. Det eneste tidspunkt, hvor børnene har mulighed for at gå ind i sig selv, og fantasere på livet løs i selskab med bøgerne, er når de ligger i deres senge. Dette scenario kræver, at bibliotekerne markedsfører sig selv på en anden måde, end de hidtil har gjort. Biblioteket har ikke de store økonomiske og menneskelige ressourcer at gøre godt med, men skulle utopien, flere økonomiske midler og flere bibliotekarer, opfyldes, ville der forhåbentlig ske interessante ting. De fleste biblioteker kræver dog ikke utopier, de vil gerne have nye idéer. Derfor vil der blive givet nogle bud på realistiske tiltag. Desuden vil der også være nogle forslag, der kun ville være realistiske ude i fremtiden, forudsat at Mariagerfjord Kommunes biblioteker fik stillet flere økonomiske ressourcer til rådighed 2 Knudsen, Ann-Elisabeth, Pæne piger og dumme drenge, s

8 Undersøgelser har vist, at drengenes foretrukne genrer er fantasy og fantastiske fortællinger, uhygge og gys, spænding og historiske bøger 3, Anette Østers undersøgelse er udviklet for at få klarhed over, hvor meget børn læser i nutidens samfund, og at man med hjælp fra undersøgelsen ved, at drengenes yndlingsbøger indbefatter de benævnte genrer, kan man som bibliotekar udnytte. Torben Weinreich fortæller i Læsningens magi, en del af læselystkampgagnen, at den personlige kontakt er vigtigt for børnene, siden børn såvel som voksne har behov for vejledning og inspiration til spændende bøger. Ifølge Weinreich er det børnenes kammerater, der fungerer som de bedste vejledere. Ligeledes mener han også, at en måde at få de børn, der ikke læser til at kaste sig over bøgerne 4 på, er at udvikle gode rollemodeller i skikkelse af de læsende børn, der kan fortælle om de spændende oplevelser, de har haft i forbindelse med læsningen af skønlitteraturen. Fordelen ved denne fremgangsmetode er, at man på denne måde lokker børnene til at læse, i stedet for at tvinge dem til at læse tørre romaner, som de alligevel ikke ville læse som udgangspunkt. Ved gentagen tvang risikerer man, at børnene intuitivt oplever ubehaget ved læsning og det skabes der i hvert fald ikke lystlæsere af! Mariagerfjord Kommune består som sagt af tre større byer, hvor bibliotekerne har hver deres problemer med drengene; ifølge børnebibliotekar Erik Laursen (EL) har Hobro bibliotek problemer med, at drengene slet ikke læser, hverken skøn- eller faglitteratur, Arden har problemer med, at drengene kun læser faglitteratur, og Hadsund har problemer med, at drengene læser faglitteratur, og spiller meget computer på biblioteket, og af denne grund hænger meget på biblioteket. Der forsøges på at sammentænke bøger og computere, fordi de fleste drenge er mere interesserede i computeren og deraf følgende medier, end de er interesserede i bøger. Disse forskellige behov kræves der selvsagt forskellige hensyn, der skal tages, men siden bibliotekerne forlanger et koncept, der gerne skulle dække alle bibliotekerne i Mariagerfjord, har jeg forsøgt at tage hensyn til de forskellige biblioteker med nedenstående forslag: En måde at styrke drengenes læselyst kan være, at lade forældre, pædagogerne og måske endda en bibliotekar læse højt i børnehaven, skolefritidsordningen, og alle de andre steder, hvor der er mulig- 3 Øster, Anette: Læs!les Läs, s Læsningens magi om børn, bøger og læselyst, s. 15 8

9 hed for at snige en bog ind. Dette tiltag er allerede beskrevet, og siden der allerede er en del tiltag med dette tema i gang i Mariagerfjord Kommune, vil det ikke blive behandlet yderligere. I forbindelse med interviewet af SIN kom hun med et godt initiativ der berørte, hvordan man kunne gøre læsningen mere hyggelig: Et eksempel på en indretning, der tilgodeså drengene, kunne være en lyttekrog med behagelige stole eller sofaer, hvor drengene eventuelt kunne tage deres yndlingsmusik med, og hvor muligheden af ny, spændende musik er til stede, hvis drengene en dag har glemt deres musik derhjemme. Et andet initiativ kunne være en konkurrence kønnene imellem, hvor hvert barn fik udleveret 4-8 pigeemner og drengeemner. Antallet af emner afhænger af, hvor stor en bogbyrde bibliotekaren er villig til at lægge på sine skuldre. Disse emner skal selvfølgelig være at finde i skønlitteraturen. For at gøre læsningen mere spændende tildeles barnet ved første emne et diplom, lykkedes det barnet at læse bogen om emnet, får barnet et klistermærke på sit diplom, og sådan fortsætter det til den dato, hvor konkurrencen slutter. Holdene af de forskellige køn skal være lige store. For at stimulere drengenes konkurrencementalitet bliver holdenes diplomer hængt op side om side. Tanken bag dette er, at ser drengene, at pigerne altså er ved at overhale dem, vil de forhåbentlig tage en ekstra tørn med læsningen. Konkurrencen bør helst tilknyttes mindst en bibliotekar på hvert bibliotek, der har tid og overskud til at læse de bøger, som børnene får tildelt, således at bibliotekaren kan undersøge, hvorvidt børnene har læst bogen eller ej. Drengene kan ligeledes få styrket deres læsenysgerrighed, hvis der kunne udvikles et tiltag med nogle månedlige hyggedage, hvor drengene (og pigerne) blev inviteret af biblioteket til at komme og høre fortællinger fortalt af en bibliotekar, eller slænge sig på gulvet med en god bog eller tegneserie. Eventuelt kunne der være flere fortællende bibliotekarer (eller forældre, hvis der var nogle, der havde overskud til dette), der læste højt fra forskellige genrer indenfor skønlitteraturen, eksempelvis krimi, fantasy eller en helt tredje genre, børnene kunne herefter cirkulere imellem bibliotekarerne, og finde ud af, hvilke historier de syntes lød mest spændende måske var der en historie, der lød så spændende, at de fik lyst til at låne den med hjem? 9

10 Under interviewet med SIN fortalte hun, at en af den fremtidige børnebibliotekars vigtigste opgaver er, at de skal lære at lytte bedre efter børnenes ønsker, og undgå at sætte drengene i bås. Ulempen ved dette er, at det er tidskrævende for en bibliotekar at sætte sig ind i den enkelte drengs læsevaner og fritidsinteresser selvfølgelig kommer det an på, hvor mange borgere, der er i byen, biblioteket er beliggende i, men uanset om der er 100 drenge eller 1000 drenge vil det stadig være tidskrævende, det er bare mere overkommeligt med 100 drenge. De voksne, der burde vide mest om drengene og deres læsevaner, udover forældrene selvfølgelig, har selv nogle forslag til, hvad der kan gøres for at øges drengenes lyst til skønlitteratur. EL har en helt anden orientering mod biblioteket som institution, og mener, at det nærmest er lidt lige meget, hvad drengene læser, bare de læser; jævnfør problemet med, at bibliotekets unge brugere af hankøn, faktisk slet ikke læser, eksisterede dette problem ikke, ville EL have så tidligt fat i drengene, som overhovedet muligt, udover dette vil han anbefale billedbøgerne 5. KJ er orienteret mod børnenes læselyst, og synes, det i en stor udstrækning er de voksnes ansvar at sørge for, at børnene får en god læseteknik. Hvor børnene lærer, hvad bogens mange nervepirrende og fantastiske universer gemmer på. Hun har et forslag, der vedrører kontakten med børnene, fra de er helt små, til de har overstået skolealderen, hvor børnene hele tiden skal gøres opmærksomme på bibliotekets eksistens, og hvor børnene hele tiden har adgang til spændende bøger, lige fra dagplejen til børnene er vokset op. Hun deler holdning med Bente Andersen (BEA). Begge mener, at biblioteket bør samarbejde med skolerne, og derved forsøge at sørge for, at børnene praktisk talt får læsningen ind med modermælken. SIN er orienteret mod accept af børnenes læsevaner: Jeg tror, det er meget vigtigt, at de får lov til at læse det, som de gerne vil læse 6 dermed mener hun, at bibliotekarerne skal lære at acceptere, at børnene læser mange fagbøger et cetera. Hun er sikker på, at så længe drengene læser, skal de nok begynde at læse skønlitteratur. Hun har en teori om, at faglitteraturen kan videreføres til skønlitteraturen, hvis drengene ynder at læse faglitteratur, vil de på et tidspunkt synes, nu er der ikke mere viden at udtømme om emnet, så nu går de videre til skønlitteraturen. 5 Se ordliste 6 Se transskription af SIN s interview 10

11 Hvordan kombineres drengenes appetit til nye medier med bøger? Helt basalt handler læselyst, ifølge Lars Qvortrup, om begæret efter at afkode tegn og finde ind til betydningen af tegnene. Denne definition af begrebet læselyst fører til andre veje at stimulere læselysten- og glæden end at lade børnene læse i en bog. Læselysten kan stimuleres på andre måder end ved en fysisk bog. Selvom skønlitteraturen indeholder mange gode, (selv)udviklende gevinster, er det ligeså væsentligt, at de læsende børn også får et andet udvalg af kulturelle tilbud, for: computere udgør i dag essentielle elementer i børn og unges udvikling af en kulturel identitet. De, som kun læser, eller som udelukkende spiller computerspil, får kun et begrænset sæt tolkningsbrikker til identitetens puslebrikker 7 Kirsten Drotner beretter dermed, at det er vigtigt for børnene, at de lærer at jonglere rundt mellem bøger og computerspil. Lars Qvortrup har forskellige håb for fremtidens biblioteker. Blandt andet, at de skal ændres fra at være biblioteker [bibliotek er græsk for en samling af bøger med videre] til at være mediateker [mediatek er en samling af bøger og andre medier], så fra kun at være et sted, hvor bøgerne ligger øverst på mediernes rangstige, bliver bibliotekerne, eller mediatekerne nu et sted, hvor alle medier bliver mere ligeværdige. Qvortrup har en idé til, hvordan man løser problemet med børn (primært drenge), der har svært ved at sidde stille og dermed har sværere ved at lære at læse: Denne idé går ud på at fremtidens bibliotek har et legetæppe til rådighed, hvor børnene (drengene) kan hoppe rundt på, og derved udløses en dyrelyd, et bogstav og derved forme sine egen fortællinger. Derved kan de præ-pubertære drenge bruge tæppet til at danne tegn gennem fysisk udfoldelse [de] kan stave ord, lave dyrelyde til en fortælling om junglen osv. 8 Derudover mener Qvortrup også, at fremtidens biblioteker skal gøre alle medier ligeværdige og formidle de forskellige medier på lige vilkår, dermed er computeren ikke finere end bogen og omvendt. Børn drives af en så- 7 Folkebiblioteker og medier fire bud på en kulturpolitisk strategi for børn og unge, s. 11 (Lokaliseret på WWW d. 19/ ) 8 Bogen i et nyt medielandskab: Tegnbegæret driver værket, interview med Lars Qvortrup (Lokaliseret på WWW d. 7/ ) 11

12 kaldt meningsmani de søger konstant efter mening, og denne mening kan ligeså godt stimuleres af eksempelvis DVD er, computerspil, som den kan stimuleres af bøger. Bogens problematik er, at desto ældre børnene bliver, desto mindre sejt er det at læse. Børnene begynder at vende bogen ryggen, når de begynder at nærme sig teenage-alderen, på det tidspunkt læser 25 % stort set aldrig 9. En årsag til dette kan være den spirende kønsdrift, hvor begge køn begynder at fatte interesse for hinanden, og hvor kønnene skal tage sig bedst ud til ære for det andet køn, og indtil videre signalerer det ikke modenhed at læse bøger, fordi: læsning signalerer barneidentitet og social isolation 10 og hvorledes bogen og boglæserne bliver fremstillet af medierne. Indtil blot for få år siden blev boglæserne fremstillet på film som nogle med tykke brilleglas og som klassens dukse. De årige er kommet i en alder, hvor de for enhver skyld helst ikke vil associeres med børn det er de nemlig ikke jævnfør deres selvopfattelse. Jævnfør rapporten fra Gentofte bibliotek Hvad skaber en lystlæser viser det sig, at nutidens lystlæsere har et andet selvbillede end for bare få år siden. Lystlæserne opfatter sig selv som alt andet end bogorme, men opfatter snarere læsningen som et fællesskab. Johannes Balslev fortalte os i 1999, at: Børnenes fritidsinteresser er mangeartede. Leg fylder mest, men også fritidsklub og sport fylder meget. Computer og musik er andre populære fritidssysler, mens TV spiller en mindre rolle ( ) IT er ikke en så stor tidssluger, som man måske kunne forvente. 11 En af årsagerne til, at IT endnu ikke fyldte så meget i verdensbilledet i slutningen af 1990 erne kan være, at kun 33 % af befolkningen, ifølge Dansk Statistisk, havde en PC og adgang til internettet 12 hjemmefra. Bibliotekerne arbejder hårdt for at give IT en fodfæste, og det lykkedes omkring? slår IT en for alvor igennem, og i 2007 har ca. 83 % af befolkningen PC og adgang til internet fra hjemmet 13. Det er en difference på 50 %! I takt med at computerne vandt mere og mere frem, og dermed i takt med at computerspillene blev mere udviklede i form af mere realistiske historier og bedre grafik opstod der en ophedet debat om hvorvidt computerspil var farlige eller ej i henhold til aggression. Indtil nu er der ikke fundet nogen 9 (Lokaliseret på WWW d. 27/ ) 10 (Lokaliseret d. 27/ ) 11 Balslev, Johannes et al., Når kurven knækker, s (lokaliseret på WWW d. 8/ ) 13 Dansk statistik, statisk efterretning: Befolkningens brug af internet 2007, 31/7 (Lokaliseret på WWW d. 8/ ) 12

13 evidens på, at computerspil er farlige med hensyn til aggression. Til gengæld anskues [spillene] af børnene som leg, og det har på denne baggrund været vurderingen, at computerspil ikke har den samme potentielle skadevirkning som film og tv. 14 Dermed bruges computerspil mere end noget andet til underholdning, udvikling af socialt netværk (både hvis drengene spiller sammen, eller hvis de samler sig sammen i grupper i online-spil). I forbindelse med computerspil optræder der et begreb, edutainment (edu(cation) og (enter)tainment - altså læring og underholdning)?, hvor man via computerspil forsøger at lære børn forskellige kompetencer, og dermed forsøger at gøre læringen sjov. Man prøver at styrke børnenes egen lyst til aktivt at tilegne sig lærdom Sjov og ballade i computerspil kan dog absolut være alt andet end nyttesløst. Når børn engagerer sig indgående i forskellige on- eller off-line-spil, medfører spillets interaktivitet en række potentielle læringsområder, [således] opøves visse færdigheder i valg- og forhandlingssituationer men computerspillet formår stadig ikke at stå alene som læringsredskab. 15 Som beskrevet tidligere, opfattes bogen som værende for børn og socialt udstødte, mens computerspillet opfattes som noget sejt. En af de vigtigste opgaver bibliotekarer (og skolelærere) står overfor, er at stoppe denne generelle association og gøre bog og computerspil ligeværdige. Der arbejdes allerede på fuldt tryk for at ændre denne association med eksempelvis initiativer som Smart-paratsvar, der er en national quiz, hvor klasser overalt i landet skal quizze om den videns- og oplevelsesrigdom, der er at forefinde i bøgerne. Quizzen dækker også over formidling af både skøn- og faglitteratur, og hvordan man formidler litteraturen via andre medier såsom internettet, manualer og spil. Ulempen ved Smart-parat-svar er, at initiativet indtil videre kun henvender sig til 6.klasser. Engang i fremtiden, hvor de nye medier forhåbentlig vil være så inkorporeret i bibliotekerne, at der vil være mere eller mindre fri adgang til alle de nye medier. Der vil et forslag om en virtuel quiz, måske komme til sin ret. Tanken bag denne virtuelle quiz er, at drengene skal læse en fælles skønlitterær bog, og derefter vil de kunne samles om computeren, og quizze om, hvem der ved mest om bogen, bogens personer etc. 14 Medierådets sammenfatning: Hvordan bruger børn og unge computerspil? (Lokaliseret på WWW d. 4/ ) 15 Poulsen, Mathias: Computerspil for dig, Medietidsskriftet Samson, 1/

14 Børnebibliotekar BEA er meget orienteret mod medier, såsom DR, og mediernes virkninger. Hun vil gerne, hvis landets biblioteker kunne få et samarbejde i stand med medierne, da hun har observeret, at de bøger, der bliver anbefalet eller omtalt på Troldspejlet 16, bliver lånt meget ud - hvilket i øvrigt stemmer overens med undersøgelsen, Hvad skaber en lystlæser. Undersøgelsen påpeger at 30 % af de adspurgte børn brugte TV som inspiration til nye bøger - og selvom drengene måske bare zapper forbi dette nye program, så kunne det meget vel tænkes, at de en dag zapper forbi, hvor deres yndlingsspil bliver omtalt, dermed er de interesseret i udsendelsen i hvert fald den dag - men hvis de syntes programmet var godt, så er sandsynligheden for, at de vil tænde for TV et de(n) dag(e), hvor programmet kommer, i hvert fald være til stede. Et andet initiativ er DM i højtlæsning, der vedrører hvor spændende og godt man læser op af skønlitterære publikationer. Vinderen blev en pige, men det vigtigste i denne forbindelse er, at der var en hel del drenge, der deltog i finalen. Drengene i finalen viste, at det ikke kun er piger, der læser skønlitterære bøger. De interviewede computer-drenge kom selv med et forslag. De ville gerne, at der blev sat et regelsæt op for dem, således at de kun måtte spille computer, hvis de havde læst to sider i en bog, der interesserede dem; krimier, historie, fantasy og sport. Et lidt mere vovet forslag går ud på, at drengene fik et kodeord for at logge ind på computeren. For at drengene kunne starte spillet, eller for hver level de gennemførte, skulle de svare på et spørgsmål, der vedkom de sider eller det kapitel, de skulle have læst til denne dag. Det skulle selvfølgelig være forholdsvis lette spørgsmål, så drengene kunne få lov at gøre det, de var kommet på biblioteket for, at spille. Dette ville selvfølgelig kræve en programmør af en art, men dette tiltag kunne være et af de udspil, der ville høre fremtiden til. Nogle af de interviewede børnebibliotekarer havde nogle bud på, hvad der kunne gøres ude i fremtiden for at forene bogen med den nye teknologi: EL mente en idé kunne være, at gøre drengene mere opmærksomme på e-bøger, og selvfølgelig sørge for, at e-bøgerne fungerede. En anden idé EL havde, var delvist at afskaffe copyrighten på de nyere lydbøger, således at de drenge, der ikke helt var kommet i gang med at læse ikke behøvede at lytte til de ældre bøger, men at de kunne følge med i kammeraternes læsning på denne måde. EL var 16 Se ordliste 14

15 godt klar over, at læsefærdigheden næppe ville blive forbedret, men læseteknikken kunne bedres ved, at drengene sad og lyttede til bogen, mens de havde en fysisk bog på skødet, og de på denne måde kunne lære at genkende lyden af ordene. Hvad er de skønlitterære værdier? Anette Øster skriver i sin undersøgelse, at [Man] kan tale om to knæk: Det første knæk sker allerede ved overgangen fra Klasse altså kort tid efter børnene har lært at læse Det næste knæk sker omkring 6.klasse, og dette er et voldsommere kurveknæk. Her falder en del af læserne nemlig helt eller delvis fra, en tendens som forstærkes markant de følgende år. 17 Hvilket betyder, at når børnene endelig har lært at læse, eksisterer spændingen ved det skrevne ord ikke længere. Årsagen til dette kan være uengagerede lærere, uinteressante bøger, eller at forældre har svært ved at holde dem til ilden eller en blanding af alle de ovennævnte faktorer. Dermed bliver der lagt op til det allerede omtalte samarbejde mellem skoler og biblioteker. De fleste skoler har så vidt vides ikke råd til den store udskiftning af er-bøger, som de fleste af børnene finder kedsommelige og uden relevans for deres liv. Tvinges børnene først til denne slags læsning, ender det højst sandsynligt med, at børnene husker disse oplevelser resten af deres liv, og husker intuitivt ubehaget ved læsning: Ingen børn udvikler læselyst ved at blive tvangskonfronteret med litteratur... vi ikke kan åbne en verden med oplevelser for dem, men konfronterer dem med kedsomhed og pligt. 18 Derfor bør skoler og biblioteker arbejde på et samarbejde, hvor børnene kan få lov at vælge de bøger de har lyst til under godkendelse af læreren. For drengenes vedkommende gælder det, at de ser læsningen som noget, der kvalificerer, eller noget som er nødvendigt. 19 Dermed understøtter Øster hypotesen om, at drengene er mere vidensorienterede end pigerne, og hvorfor de foretrækker faglitteraturen. KJ har en teori om, hvorfor drengene læser faglitteratur. Hun mener, at faglitteraturen er fakta det er billeder, en smule tekst, faglitteraturen er overordnet. I faglitteraturen skal drengene ikke læse mellem linjerne. Desuden mener KJ også, at lærer drengene ikke at læse skønlitteratur får de problemer med deres læsefærdighed, og lærer drengene ikke at danne billeder i hovedet risikere de at blive tabt på gulvet. 17 Øster, Anette: Læs!les Läs, s Læsningens magi om børn, bøger og læselyst (læselystkampagne), s Øster, Anette: Læs!les Läs, s

16 Størstedelen af de interviewede computerdrenge angav ligeledes at læse om aftenen. Specielt en af drengene fortalte, at det var det bedste for ham at læse om aftenen. Her kunne han stifte bekendtskab med mere spændende bøger end i skolen. Flere af dem valgte dette tidspunkt til læsning for at blive fri for at læse på andre tidspunkter. Desuden gav det en naturlig træthed at læse bøgerne. Det var nemmere at falde i søvn på denne måde. Fåtallet havde dog den mening, at det var hyggeligt at læse om aftenen. Der er dog tvivl om, hvorvidt gruppedynamikken har haft en negativ indflydelse på disse svar. Dette baseret på da Parvis fortalte, at han havde læst 200 sider de sidste 4 dage, udbrød en af drengene. Vi skal læse bøger, det er irriterende, derefter begyndte drengene at fnise. Trods dette fortsatte Parvis med at fortælle, at han læste frivilligt tre gange om ugen, indtil han ikke kunne holde stand længere, og gav efter for gruppedynamikken. Hvis disse svar er udtryk for den generelle holdning til læsning og bøger, kan man være bange for, at en stor del af disse drenge allerede er tabt på gulvet. Drenge, der absolut ikke læser, eller har fået læst op fra nogen form for skønlitteratur, vil ofte have problemer med kreativitet, stavning, og de vil endvidere have et mindre ordforråd end de børn, der læser skønlitteratur 20. Et privilegium ved skønlitteraturen er først og fremmest, at man styrker sin fantasi, idet man ved læsning af skønlitterære værker uvilkårligt vil danne billeder i hovedet. Ligeledes får man bearbejdet tunge og svære emner som mobning, kærlighed og sorg, og endelig bliver man ligeledes et mere empatisk menneske ved skønlitterær læsning. Dette er blot nogle af de mange gevinster man som menneske kan opnå ved at læse skønlitteratur. Det har været ikke muligt at finde videnskabelige beviser på ovenstående. Børnebibliotekar BEA mener, at faren ved, at drengene ikke læser skønlitteratur, er, at de ikke bliver hele mennesker. De lærer aldrig at bruge deres kreative hjernehalvdel, idet de får serveret alskens flotte biler og spændende dyr i form af faglitteraturen. De får slet ikke oplevet fornøjelsen ved at lade bogens univers opsluge dem, og skabe deres egne billeder. BEA nævner, at børn af i dag har så utroligt travlt, og at børnene nok har godt af at koble af med en god bog, hvor de glemmer alt omkring dem de lader sig opsluge. Som voksne mænd vil de drenge, der enten ikke fik læst op fra, eller læste skønlitteratur som børn, havde problemer med kreativiteten. Højst sandsynligt vil de opnå en del kreativitet, men det skyld- 20 Gentofte bibliotek, Hvad skaber en lystlæser, s. 30 (Lokaliseret på WWW d. 13/ ) 16

17 tes mest det miljø, de er vokset op i. De forskellige institutioner gør også, hvad de kan for at udvikle børnenes kreativitet. Til dels er børn vel også født kreative, men kreativitet er vel som alle andre evner; man skal nære evnen ved at finde på nye indslag, der vedrører evnen. Eksempelvis kom BEA med et eksempel: En nyuddannet folkeskolelærer skal være dygtig fagligt, men det kreative og sociale spiller også ind på, hvor god en lærer man kan blive. Man kan som barn træne sig i den kreative tankegang ved at læse skønlitteratur. Det sociale kan optrænes ved ikke blot at sidde på sit værelse og læse skønlitteratur, men tager del i de forskellige fællesskaber i både institutioner, skole og på hjemmefronten. Det må være forældrenes opgave at sende børnene ud i fællesskaberne. Drengenes personlighed som voksne mænd vil mangle kreativitet, empati de lidt mere bløde personlighedstræk hvis de aldrig nogensinde har enten fået læst op, eller selv læst skønlitteratur som børn. Det er indlysende, at opdragelsen også spiller en enorm rolle, som skønlitteraturen aldrig ville kunne overtage. Hvilket vil sige, at er drengens forældre i forvejen kreative, vil de højst sandsynligt også beskæftige både sig selv og deres børn med kreative aktiviteter. Anthony Giddens fortæller os, at selvstændighed opstår af fællesskab, man skal kunne sammen, før man kan noget selv. 21 Man skal som forældre kunne være i stand til at udvikle en hyggestund, hvor børnene får læst højt. Bliver forældrene i dette spor, og læser videre med deres børn, indtil den dag børnene selv kan læse, vil sandsynligheden for, at børnene selv låner bøger på biblioteket være større. Derfor må Anthony Giddens visdomsord også gøre sig gældende i biblioteksverden. De fleste drenge forbinder skønlitteratur med oplysning, skønt navnlig piger da også forbinder den gode roman med gode oplevelser. Selve mediet [trykt medium] synes dog at være farvet i de større børns bevidsthed af, at de trykte medier for de allerfleste kræver formel træning, før de kan anvendes. Mange børn, og navnlig drenge, forbinder derfor læsning med skole, ikke med lystfulde fiktionsoplevelser i fritiden. 22 Denne association skal gerne stoppes, ellers risikerer Danmark som samfund, at stå med en masse unge mænd om nogle år, der måske endda mangler uddannelser, fordi de aldrig har lært at læse på en god læseteknisk måde. Dette baseres på et interviewspørgsmål, der omhandlede, hvordan ville informanterne få lyst til at læse mere, hvor Besar, dog med latter, besvarede spørgsmålet med: At I [bibliotekarerne] slår. 21 Knudsen, Ann-Elisabeth, Pæne piger og dumme drenge, s Drotner, Kirsten et al., Børnebiblioteket som læringsrum, s

18 Børnebibliotekar EL er bekymret for drengenes fremtidige liv. Han er bange for, at de ikke får trænet deres læsefærdigheder og deres læseteknik, således at de hutler sig igennem uddannelsesforløbet. Hvis man ikke kan læse flydende, vil drengene komme til at stave sig igennem tekster, og denne måde at læse på tømmer ofte drengene for energi. Når drengene har læst (stavet) sig igennem en tekst på, for eksempel, 50 sider, vil de ikke kunne huske sammenhængen, og vil derfor være nødt til at starte forfra. Derfor vil de unge mænd på de videregående uddannelser hvis de læseteknisk svage unge mænd når så langt - være nødt til at læse den 50 siders lange tekst igen, og igen, og når de endelig forstår sammenhængen, skal de læse 25 sider i et andet fag. Dette er en måde at læse på, men den er bestemt dræbende for lysten til at fortsætte sin uddannelse. Desværre for de læseteknisk svage drenge, tyder fremtiden på flere og flere akademiske uddannelser: Globaliseringens danske tabere er dem, der ikke får en uddannelse. De ender som ufaglærte i et samfund, der efterspørger stadig færre ufaglærte. 23 Dette er særdeles problematisk for Danmark som samfund, og for drengene selv, derfor forsøger bibliotekerne rundt omkring i landet efter bedste evne at få drengene til at læse. Årsagerne til, at drengene ikke har den store lyst til at læse, kan være af forholdsvis mange, men de årsager, der er bevist, er som følger: Forældrene har ikke læst højt for drengene, eller også har mor og far været stressede under samtlige højtlæsninger, og haft millioner af andre tanker måske har de slet ikke haft lyst? Dette er ifølge hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen (AEK) noget man helst skal undgå, for: børn er verdens bedste kropssprogsaflæsere, så de kan også mærke, at vi bliver mere og mere sammenbidte. 24 Drengene har derfor ikke fornemmelsen af, at læsning er en hyggelig beskæftigelse. Drengene er ordblinde, og drengene har oplevet for mange nederlag i forbindelse med indlæringen og læsningen generelt, og derfor bryder de sig i sagens natur ikke om at læse. 25 Drengene har generelt ikke tålmodighed til at sidde og fordybe sig, de er for aktive. Social ulighed er endnu et problem, drengene vil komme til at støde på. Befolkningen i Danmark er gennemgående ikke så veluddannet, som man måske normalt forestiller sig... Så det betyder, at 23 Teknologirådet: Lille land hvad nu? (Lokaliseret på WWW d. 8/ ) 24 Knudsen, Ann-Elisabeth, Pæne piger og dumme drenge, s. 20q 25 Lyst til faglig læsning: Når børns faglige læselyst slår gnister (Lokaliseret d. 12/ ) 18

19 over 40 pct. af den danske befolkning i 2004 ikke havde en kompetencegivende uddannelse. 26 Dette er rigtigt problematisk i og med, at en stor del af disse 40 %, højst sandsynligt er forældre. Undersøgelser har vist, at børn, der kommer fra familier uden en reel uddannelse, oftest vil fortsætte i denne onde spiral. De ressourcesvage forældre er desværre oftest også dem, der ikke læser højt for børnene, og dermed aldrig helt vænner børnene til at læse flydende. Disse børn af ressourcesvage forældre tyer hellere til de lidt mere (i børnenes øjne) underholdende medier, såsom computeren og TV et: Flere af de udsatte børn end andre børn dyrker ikke nogen fritidsinteresser, men bruger virkelig meget tid foran fjernsynet. Børn med vanskeligheder foretager sig færre ting sammen med deres forældre de tager fx ikke så ofte på ture sammen som andre, og forældrene læser ikke så ofte højt for deres børn. 27 Ved at børnene bruger de nævnte medier, computere og TV, på denne måde, vil det uvilkårligt påvirke kreativiteten og deres sociale liv. Børnenes virkelighed vil præges af disse medier. Det er problematisk, at forældrene enten ikke har tid til at læse højt, eller er læseteknisk dårlige. Forældrene risikerer at gå glip af hyggestunderne, men det er et stort problem for drengene, der i sidste ende ender med at være uvenner med det skrevne ord livet igennem. At forældrene ikke har tid, eller er svage læseteknisk, og derved ikke orker at læse højt for deres børn, er et ligeså stort problem for Danmark som nation, der ifølge politikerne har uddannelser som eneste råstof; vi har ikke ret mange andre ressourcer/råstoffer at gøre godt med; olie har vi ikke, landmændene får tilskud, og ved eksporten tjener vi ikke nok penge til at beholde vores velfærd på samme niveau som nu. Derfor, hvis drengene ikke kommer til at læse flydende, vil de højst sandsynligt ikke magte at begynde på de videregående uddannelser, og derved bliver en stor del af den danske befolkning mere eller mindre tabt på gulvet. Drengene vil sågar have svært ved at begynde på erhvervsuddannelserne, på grund af den større boglige tilgang til disse fag, i forhold til før i tiden, hvor man som læsesvag kunne påbegynde disse håndværksmæssige uddannelser. For at undgå at drengene havner i den negative arvs onde spiral, kan et af tiltagene for skolerne, bibliotekerne være at gøre skønlitteraturen (hvad enten den forefindes på bånd, som e-bog eller i trykt form) mere appellerende til drengene. Børnebibliotekar BEA fra Arden Bibliotek mener, at skolerne og folkebiblioteket burde samarbejde lidt mere. Hun mener, at skolerne skal gøre mere for 26 Ploug, Niels, Social ulighed, s Det nationale forskningscenter for velfærd: Opvækst med særlig risiko, 2006 (Lokaliseret på WWW d. 12/ ) 19

20 at introducere skønlitteraturen på en levende måde. Samtidigt fortæller hun, at Arden Kommune har iværksat en læsetime, hvor børnene skal ligge og hygge sig med en bog i en halv time. Det er dog ikke kun den negative sociale arv, man som bibliotekar skal være opmærksom overfor. Man skal ligeledes være opmærksom på, at drengenes hjerner ikke udvikler sig på samme måde som pigernes hjerner gør. Pigerne er i en tidlig alder mere orienteret mod introspektive aktiviteter, såsom læsning. Hvor drengene generelt har større behov for at klatre i træer, og være vilde. Som Gideon Zlotnik skriver: Et barn kan ikke lære, før det har leget. 28 Derved mener han, at børn skal lære at lege, før de kan lære at lære (og læse for den sags skyld). Drengene lærer analogt. Hvilket vil sige, at deres hjerner splitter alting op, og derfor duer det ikke at bede drengen om at gøre syv forskellige ting, mens man er væk for han husker kun de to-tre sidste ting. 29 Desuden er det bevist, at pigerne udvikles hurtigere hjerne- og kropsmæssigt, og at de i 6-års alderen er fuldt ud kompetente til at deltage i undervisnigen, mens drengene halter bagefter, og stadig har behovet for at lege. Hvis drengene er bagefter pigerne hjernemæssigt, er de nok også bagefter pigerne med hensyn til leg. Det er helt normalt, at drengene hellere vil have den hurtige viden fra faglitteraturen, men der er ikke noget i vejen for at præsentere en lettilgængelig skønlitterær bog (eksempelvis Dream Team af Gert Ringtved, til de drenge, der er fodboldinteresserede) for drengene, lade dem spille computerspil eller lege med andre spændende medier. Så længe, de bare prøver at læse øvelse gør som bekendt mester. Konklusion For at få drengene til at læse skønlitteratur er det vigtigste, at forældrene har tid og overskud til at læse højt for dem. Utroligt mange rapporter har vist, at har børn piger, såvel som drenge først fået åbnet døren til skønlitteraturen på klem, er sandsynligheden for, at de fortsætter med at læse større. 28 Zlotnik, Gideon: De stakkels drenge, s Knudsen, Ann-Elisabeth: Pæne piger og dumme drenge, s

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Bilag 1 (2.del) Der er en rar og hyggelig atmosfære. jeg er interesseret i Frekvens Antal 77 85 119 44 Procent 57% 63% 88,1% 32,6%

Bilag 1 (2.del) Der er en rar og hyggelig atmosfære. jeg er interesseret i Frekvens Antal 77 85 119 44 Procent 57% 63% 88,1% 32,6% Datasæt for Ejby: Bilag 1 (2.del) Frekvenstabeller Tabel E1 Ejby bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og hyggelig

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Bibintro Databaser og Webetik side 6 side 7 Overbygningen Informationssøgning

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Hvad skaber en lystlæser? - en undersøgelse gennemført i et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne og Center for Børnelitteratur.

Hvad skaber en lystlæser? - en undersøgelse gennemført i et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne og Center for Børnelitteratur. Hvad skaber en lystlæser? - en undersøgelse gennemført i et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne og Center for Børnelitteratur. Indhold Forord.. s.3 Af Kulturdirektør Lone Gladbo Hvad skaber en lystlæser?.....

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE 2004 Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere