Uden saks og klister ingen journalister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uden saks og klister ingen journalister"

Transkript

1 Uden saks og klister ingen journalister En kildekritisk analyse af en baggrundsinformation med særligt henblik på afhængighed mellem kilderne CHARLOTTE WIEN De sidste års udvikling på IT-området har betydet, at det såvel for historikeren som for journalisten er blevet langt lettere hurtigt at skaffe sig store mængder information i elektronisk form. Desuden er mulighederne for elektronisk klippe-klistren praktisk taget ubegrænsede. Dette har naturligvis lettet journalistens daglige arbejde med at skaffe sig baggrundsinformation, men er samtidig dybt problematisk: Et af de mest populære informationssøgeværktøjer for journalister i Danmark er Polinfo (Wien, 1999). Polinfo er en databasevært, der udbyder en selektion af den fulde tekst af fem danske dagblade, to nyhedsbureauers telegrammer og et antal andre servicer. Praktisk taget alle større danske dagblade anvender Polinfo til informationssøgning. Det betyder, at de samme journalister, som bruger Polinfo til at søge informationer i også bliver leverandører af informationer til databasen. I sin yderste konsekvens kan det betyde, at upræcise eller direkte fejlagtige oplysninger i en længere årrække cirkulerer ind og ud af aviser og dagblade i et lukket kredsløb. Nu og da bliver det opdaget, at informationer er fejlagtige eller misvisende. Et klassisk eksempel på det, er historien om massakren i Timisoara i 1989 (Fossum, 1996:89, Thurén, 1997:15). Det er også velkendt, at aviser og dagblade nu og da viderebringer vandrehistorier (Christensen, 1998) eller fejlagtige beskyldninger i personsager (Bruun, 1995:6). I tilfælde som disse er det blevet opdaget, og historierne er blevet dementeteret, men hvor tit bliver de egentlig det? Og hvad sker der Institut for Journalistik, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense, egentlig med en forholdsvis betydningsløs dagliginformation, når den ryger ind og ud af en informationsbank som Polinfo, som mange journalister trækker på i deres daglige arbejde som et af deres vigtige værktøjer? På denne baggrund er det formålet med denne artikel gennem et case-study, hvor der foretages en kildekritisk analyse med særligt henblik på afhængighed mellem kilder at undersøge, hvorledes en stump information genbruges i flere forskellige sammenhænge af flere journalister på forskellige nyhedsbureauer og dagblade. Afgrænsning Der er således tale om et hypotesegenererende casestudy, hvor et af undersøgelsens mål er at afdække, om det overhovedet er muligt at forfølge en enkelt information ind og ud af et informationsystem, som Polinfo, at opstille et egentligt kort over informationens bevægelser og endelig at afslører hvad der sker med informationen under dens vandring samt hvorledes journalisterne påvirker hinanden. Dette betyder, at der gennem artiklen må udvikles et forslag til en metode til at afdække afhængighed mellem journalistiske arbejder. En sådan metode vil kunne danne basis for en senere og større undersøgelse af samme problemstilling. Den information, der er udvalgt til dette casestudy er udvalgt tilfældigt. Informationen viste sig gennem analyse arbejdet at være et heldigt valg af flere årsager: For det første fordi den er relevant for en problemstilling, der kunne behandles ud fra to forskellige vinkler. Begge vinkler var aktuelle i pressen i foråret 1999: Størrelsen af det ungarske mindretal i provinsen Vojvodina i Serbien, samt dette mindre- 69

2 tals dilemma, dels i forbindelse med Ungarns medlemsskab af NATO, dels i forbindelse med krigen på Balkan. For det andet er denne information valgt, fordi Vojvodina stort set kun omtales i den danske presse i forbindelse med disse to problemstillinger, hvorved informationen optræder inden for en afgrænset tidsperiode. Herved har det været muligt at lave en forholdsvis udtømmende afsøgning af, hvor og i hvilken form informationen fremkommer. Den tredje og sidste årsag til, at denne information er valgt, er, at tilstedeværelsen af et ungarsk mindretal i Vojvodina-provinsen kan antages at være forholdsvis ukendt for den gennemsnitlige avislæser (og måske også journalist). Derfor vil journalisten som oftest være nødt til at forklare sin læser, hvad Vojvodina er. Samtlige henvisninger til Vojvodina er hentet i Polinfo. Det skal i parentes bemærkes, at Polinfo ikke er den eneste databasevært i Danmark, der udbyder aviser i fuld tekst. En undersøgelse har vist, at brugen af Berlingske Avisdata, som er konkurrent til Polinfo, er lige så udbredt på de største danske dagblade. Samme undersøgelse viste dog, at meget få dagbladsredaktioner abonnerer på begge databaseværter samtidig (Wien, 1999:14). Derfor er det rimeligt at antage, at udvekslingen af informationer mellem de to databaseværter er forholdsvis begrænset. Informationer om Vojvodina begynder at optræde systematisk i den danske presse omkring midten af marts 1999 i forbindelse med Ungarns optagelse i NATO d. 12. marts 1999 og aftager igen ved afslutningen af krigen på Balkan, dvs. omkring d. 16. juni. Der er derfor lagt denne tidsmæssige afgrænsning til grund for det indsamlede empiriske materiale. Herudover var det nødvendigt nærmere at definere en række kriterier for, hvad informationen skulle indeholde, for at de enkelte informationer kunne sammenlignes. Det blev her besluttet, at alle artiklerne skulle give en forklaring på det særlige problem i Vojvodina-provinsen i forhold til krigen på Balkan, og at alle artiklerne skal indeholde oplysningen om det ungarske mindretals størrelse. Inden for disse rammer kunne der indsamles elleve artikler. Det er ikke hensigten med denne artikel at udstille enkelte journalister for at skrive af eller viderekolportere upræcise eller fejlagtige oplysninger. Derfor er navnene på de elleve artiklers forfattere ikke medtaget. Der vil udelukkende blive henvist til, hvilken avis (hvilket nyhedsbureau) informationen blev bragt i, på hvilken dato, samt artiklernes ID-nummer i Polinfo. Baggrund Der er ikke meget nyt i, at historikerens og journalistens arbejde ligner hinanden: For begge består det noget forenklet i at udvælge en række kilder (skriftlige eller mundtlige, levn eller beretninger) til belysning af en problemstilling og at behandle disse kilder således, at de tilsammen giver et sandt og overskueligt billede af et stykke af virkeligheden. Det er ligeledes almindeligt kendt, at hvor historiefaget har gransket sig selv i mere end 100 år og undersøgt fagets udøveres brug af kilder ned til mindste detalje, så er relationerne mellem journalister og deres kilder et underbelyst emne i forskningen. Dette må overraske, fordi arbejdet med kilder næsten er mere centralt for journalister end for historikerne. Umiddelbart ser det ud til, at denne forskning er blevet ignoreret, fordi journalisterne har ment, at historikernes og journalisternes arbejde lignede hinanden så meget, at journalisterne kunne sparer sig ulejligheden med at granske sig selv og nøjes med at lære af historikernes omgang med deres kilder. Det synes ikke at være holdbart i længden. For selvom der er ligheder mellem de to faggruppers arbejde, så er der så sandelig også er store forskelle. En af de væsentlige forskelle er begrundet i forskellige uddannelsestraditioner: Historikeren er uddannet på et universitet, hvor en forholdsvis stor del af studiet beskæftiger sig med en række teknikker til udvælgelse og behandling af kilder til at belyse en problemstilling, og med at fremlægge en analyse af problemstillingen i skrift således, at undersøgelsens konklusion ikke lader sig gendrive. Dette er historisk metode. En tilsvarende metode, der så at sige garanterer, at produktet lever op til standarden inden for faget, findes ikke inden for journalistik på trods af, at faget de seneste 20 år har oplevet en stigende grad af formalisering af uddannelsesforløbet: Journalister i Danmark blev frem til 1971 uddannet i mesterlære, og faget betragtede sig selv som et håndværksfag. Med oprettelsen af Danmarks Journalisthøjskole ophørte den egentlige mesterlære. Dog bibeholdt man et 18 måneders praktikforløb. Den seneste udvikling i denne retning er sket i forbindelse med udbudet af journalistik ved Syddansk Universitet, Odense, og ved Roskilde Universitetscenter i Faget har dog bibeholdt en del af sin oprindelige selvforståelse som et håndværk. Dette ses eksempelvis ved, at en meget stor del af uddannelsen i Odense består af faget Håndværket, ligesom der fortsat indgår et praktikforløb i uddannelsen (Lund og Petersen, 1999:91). 70

3 En anden forskel er begrundet i, at de to faggrupper arbejder inden for væsensforskellige tidshorisonter: Historikeren har, hvis hun arbejder som forsker, op til et helt liv til at analysere en problemstilling, mens journalisten normalt skal levere sit produkt på ganske få timer eller dage. Denne sidste forskel betyder naturligvis, at den grundighed, som historikeren kan tillade sig at lægge for dagen i hendes arbejde, ofte er udelukket for journalisten. Det betyder også, at det historiske metodeapparat ikke er direkte applicerbart som arbejdsredskab for journalisten. Alligevel er der dele af historikerens metodeapparat, der med fordel lader sig anvende af journalisten i hans arbejde. Derfor er det ikke overraskende, at dele af det historiske metodeapparat har sneget sig ind hos journalisterne. Et af de metodiske arbejdsredskaber, som benyttes af begge fag er kildekritikken. Formålet med kildekritikken er at bedöma sanningshalten i den information jag möter... (Thurén, 1997:7). Det turde være indlysende, at når begge faggrupper beskæftiger sig med at producere sande og overskuelige fremstillinger af virkeligheden, må det at kunne bedømme sandhedsindholdet i den information, man møder, være en vigtig færdighed for begge faggrupper. Dette gøres ifølge Thurén (1997: 11) ved hjælp af de kildekritiske principper, dvs. at vurdere A) om en kilde er ægte (om den er det, den giver sig ud for at være), B) hvorvidt kilden er samtidig med den/de begivenhed(er), den beskriver, C) om kilden er uafhængig, dvs. om den er et referat eller en afskrift af en anden kilde og endelig, D) om kilden er fri for tendens. Undervejs i den kildekritiske analyse er der utallige muligheder for at overse et eller flere af de kildekritiske principper og derved nå frem til en fejlslutning om, hvad sandheden om en given problemstilling er. Derfor er historikeren forpligtet til at henvise til hver enkelt kilde, hun har brugt, således at enhver kan gå hendes fortolkning efter i sømmene og kritisere dens eventuelle svage punkter. Historikeren skal med andre ord dokumentere enhver påstand i det færdige produkt (Kristensen, 1992:2). En sådan forpligtelse findes kun indirekte for journalisten. En journalist står naturligvis ligesom historikeren til regnskab både over for sin kilde og over for sin læser og skal derfor sikre, at læseren i videst muligt omfang ved, hvem/hvad der er kilden til et stykke information. Men samtidig skal et journalistisk produkt både underholde og informere, og kravet til journalistens arbejde med at dokumentere sine kilder må rette sig efter, at produktet skal forblive læservenligt. Det har i praksis den betydning, at en journalist som oftest vil dele sine kilder op i to kategorier: Den første gruppe af kilder er kilder til selve historien eller nyheden. Dem vil han referere direkte til dvs. dokumentere. Den anden gruppe kan man kalde baggrundsinformationer. Baggrundsinformationerne er informationer, som journalisten viderebringer for at gøre problemstillingen klar og forståelig for læseren. Her vil han som oftest ikke referere direkte til sin kilde. Jo fjernere en problemstilling er for læseren af (og journalisten til) en artikel, jo flere baggrundsinformationer er der behov for at viderebringe. Disse baggrundsinformationer om et emne skal journalisten skaffe et eller andet sted fra. Metode Sammenligningen af de elleve artikler, der blev udvalgt til denne undersøgelse vil tage udgangspunkt i de kildekritiske principper som beskrevet hos Thurén (1997:11), dvs. en afdækning af ægthed, samtidighed, afhængighed og tendens. Dog vil hovedvægten i analysen ligge på afdækning af afhængighed mellem kilderne. Det første niveau i Thuréns (1997:25) kildekritiske analyse er en undersøgelse af, hvorvidt kilderne er ægte. Dette undersøges ved at analysere, hvorvidt kilderne er det, som de giver sig ud for af være (Thurén, 1997:25). Et eksempel på, at en kilde giver sig ud for at være noget andet end den er, kunne være, hvis en af kilderne giver indtryk af at være et citat, og der samtidig er verbal overensstemmelse mellem denne kilde og en tidligere kilde, der ikke viderebringer informationen i citatform. Det næste niveau i Thuréns kildekritiske analyse er bestemmelsen af, hvorvidt kilderne er samtidige med den/de begivenheder, de beskriver. Da der i den tidsmæssige afgrænsning af problemstillingen per definition ligger et samtidighedskrav til de udvalgte kilder, er afdækningen af samtidighedskriteriet så at sige givet på forhånd. Hovedvægten i analysen vil som nævnt ligge på afdækning af afhængighed mellem de enkelte artikler. Thurén (1997) giver ingen direkte anvisninger på, hvorledes afhængighed mellem kilder afdækkes. Fink (1996:17) analyserer afhængighed mellem kilder ved at opstille kilderne i en matriks, hvor kilderne indplaceres efter førstehånds/andenhåndsvidne og primær/sekundær kilde. Udgangspunktet 71

4 må derfor være at anvende Finks matriks model og at anvende den udfra et operationaliserbart kriterium. Dog er Finks matriks problematisk, fordi den tager udgangspunkt i en skematiseret virkelighed, hvor et antal førstehåndskilder lader sig identificere. Dette er ikke tilfældet i dette case-study, hvor de enkelte kilder mere eller mindre bevidst slører, hvilke kilder de selv bygger på. Kristensen (1992:61-62) giver følgende avisninger på hvorledes afhængighed mellem skrevne kilder afdækkes: Verbaloverenstemmelse foreligger, hvis et eller andet beskedent antal ord f.eks. fem optræder i samme rækkefølge indenfor det samme tekstafsnit (en sætning eller et par linjer) Hvis det er tilfældet, skal du regne med, at de to informationer er i familie, også selvom det forekommer usandsynligt, at de kan være det. En lige så sikker, men sjældnere forekommende indikator på afhængighed er den fælles fejl. Tankegangen er her den, at to mennesker ikke kan tage fejl på samme måde, medmindre de har været underlagt den samme påvirkning. Kristensens anvisning er, som det fremgår, i sig selv ikke præcis nok til at lade sig operationalisere, idet afhængighed mellem kilder må antages at kunne forekomme i flere grader. Fastholder man derfor, at afhængighed forekommer hvis eksempelvis fem ord går igen i to kilder, bør dette kunne skelnes fra de tilfælde, hvor der er tale om direkte omskrivninger eller egentlig afskrift. I den følgende analyse vil der derfor blive skelnet mellem afhængighed og stærk afhængighed. Endvidere bør analysen kunne rumme de tilfælde, hvor der blot er tale om en mere eller mindre diffus meningsmæssig og/eller stilistisk overensstemmelse, der tyder på, at en kilde har inspireret en anden. I analysen af afhængighed mellem kilderne vil der derfor blive opereret med tre grader: Svag afhængighed, afhængighed og stærk afhængighed. Som det fremgår af ovenstående citat er fælles fejl sjældent forekommende. Netop derfor er der i dette tilfælde valgt at tage udgangspunkt i angivelsen af størrelsen af det ungarske etniske mindretal i Vojvodina-provinsen. Dette er valgt, fordi størrelsen af en etnisk gruppe per definition vil være diffus. For hvad vil det sige at tilhøre en etnisk minoritet? Og hvorledes kan det måles og defineres? Hvis man i midten af 1940erne havde adspurgt tyske statsborgere, om de tilhørte den jødiske minoritet, ville de bekræftende besvarelser næppe have afspejlet virkeligheden. Herved antages det, at der er tale om en indikator på afhængighed på linje med den fælles fejl, hvis to eller flere af kilderne angiver den samme størrelse på det ungarske mindretal. Indenfor informationsvidenskab opererer man med begrebet Citationsanalyse (Hjørland, 1992: 20). Indenfor citationsanalyse kortlægges dokumenters citationsmønstre og afhængighed af hinanden vha. de enkelte dokumenters referencer til andre dokumenter (deres dokumentation). Citationsanalysen anvendes traditionelt kun på forskningspublikationer, hvor dokumentationen klart fremgår. Det er, som det fremgår, ikke tilfældet her. Alligevel synes citationanalysen at være brugbar som redskab i dette tilfælde: Da det samlede vidensunivers i dette case-study består af en enkelt stump information vil det med udgangspunkt i verbal overensstemmelse mellem de enkelte kilder blive forsøgt at optegne afhængighederne mellem kilderne på et citation map, således som det f.eks. ses hos Engel (1988: 93). Tendenskriteriet analyseres ud fra, hvilken vinkel af de to mulige, journalisten har valgt. Tanken hermed er at undersøge, om afhængigheden mellem kilderne også afspejler sig i kildernes tendens således, at de kilder, der arbejder med den ene vinkel især benytter kilder, der har beskrevet den samme vinkel på stoffet. I fald dette skulle vise sig at være tilfældet vil det tyde på, at journalisterne genbruger hinandens arbejder mere systematisk ved at undersøge, om de kilder, de benytter sig af, har samme vinkel på stoffet, som de selv arbejder med, således som et britisk studie påpeger (Nicholas and Martin, 1997: 45-46). Alternativt, hvis dette viser sig ikke at være tilfældet, vil det tyde på, at journalister blot låner faktuelle oplysninger hist og pist uden særlig skelnen til deres kilders øvrige indhold. Den kildekritiske analyse De elleve artikler, der er blevet anvendt i dette casestudy, fremgår af tabel 1 nedenfor: Over halvdelen af de udvalgte kilder fra dagbladet Politiken. Denne overvægt er ikke overraskende eftersom Polinfo er en databasevært, der drives af Politikens Hus. Det er samtidig Politikens Hus, der udgiver dagbladet Politiken. I forhold til ægthed angiver ingen af de elleve kilder den pågældende information i form af et citat eller med henvisning til en personlig kilde. Og ingen af kilderne giver sig derfor ud for at viderebringe andet eller mere end baggrundsinformation til forklaring af den særlige prekære situation, som det ungarske mindretal i Vojvodina befinder sig i. Ingen af kilderne hævder således, at der er foretaget 72

5 Tabel 1. Artikler anvendt i case-study Polinfo ID-nr. Dagblad og dato Polinfo ID-nr. Dagblad og dato Z Politiken 19/ Z Information 23/ Z Politiken 26/ Z Politiken 26/ Z Politiken 1/ Z Jyllands-Posten 26/ Z Ritzau 13/ kl 17:45 Z Ritzau 27/ kl 16:23 Z Politiken 18/ Z Ritzau 16/ kl 09:23 Z Politiken 20/ en folketælling på stedet, eller at forfatteren til artiklen rent faktisk har været tilstede i Vojvodina og forvisset sig ved selvsyn om mindretallets størrelse. Kildernes ægthed kan således ikke diskuteres. Der er for alle elleve kilder tale om meddelende, sproglige kilder, der har karakter af beretning. Den ældste at de elleve kilder er fra d. 19. marts 1999, mens den yngste er fra d. 16 juni Dog er de otte af de elleve kilder affattet indenfor den samme måned. Hvorved alle kilder er samtidige. Som udgangspunkt for at afdække kildernes indbyrdes afhængighed er valgt angivelsen af størrelsen af det ungarske mindretal i Vojvodina. Som det fremgår af tabel 2 er der stor usikkerhed omkring størrelsen af det ungarske mindretal i de tre første kilder, som alle stammer fra Politiken. Endvidere er udgangspunktet for størrelsen af mindretallet i alle tre artikler væsentligt større end det antal, der senere angives konsekvent i alle kilderne. Usikkerheden om antallet synes at bestå frem til offentliggørelsen af telegrammet fra Ritzau d. 13 april, hvor antallet bliver angivet til uden nogen form for modifikation. Ritzaus nyhedstelegram bliver derved en central kilde for de følgende kilder. I dette tilfælde synes informationens præcision således at blive skærpet over tid. Det skal dog bemærkes, at fastlæggelsen af størrelsen på mindretallet til bringer dagbladet Politiken i et vist dilemma: Der er allerede angivet tre forskellige størrelser på mindretallet indenfor 12 dage og bladet må tilsyneladende erkende, at de første tre angivelser var for høje. Dette klares ved at anvende et modererende ord i forbindelse med angivelsen af størrelsen på mindretallet i de kommende tre artikler i Politiken: ca ", godt " og endelig ca ". Nyhedsbureauet Ritzau og de to andre aviser hhv. Jyllands-Posten og Information fastholder uden moderator med undtagelse af den sidste af de elleve artikler hvor moderatoren omkring " optræder igen. Nyhedstelegrammet fra Ritzau d. 13 april synes mao. at komme til at danne udgangspunkt for en fælles konsensus vedr. mindretallets størrelse på i de tre aviser og telegrambureauet selv. I det hele taget får nyhedstelegrammet fra Ritzau d. 13 april 1999 forholdsvis stor betydning for de efterfølgende kilder. Ritzau skriver: Tabel 2. Artiklers angivelse af størrelsen af det ungarske mindretal i Vojvodina Dagblad Angivelse af størrelsen af og Dagblad Angivelse af størrelsen af og dato det ungarske mindretal dato det ungarske mindretal Politiken 19/3...omkring ungarere... Information 23/ etniske ungarere Politiken 26/3...mere end en halv million... Politiken 26/4...et etnisk ungarsk mindretal på ca Politiken 1/ etniske ungarere... Jyllands-Posten Der bor etniske ungarer / Ritzau 13/4...ungarske mindretal på Ritzau 27/4...for de etniske ungarere kl 17: kl 16:23 Politiken 18/4...ca etniske ungarere... Ritzau 16/6...huser omkring kl 09:23 etniske ungarere. Politiken 20/4...godt etniske ungarere

6 Nogle af disse ungarere [mindretallet i Vojvodina] er blevet indrulleret i den jugoslaviske hær og sendt til Kosovo, og den ungarske regering har meldt om, at flere ungarere er dræbt i provinsen efter at NATO-angrebene satte ind. Udenrigsminister Janos Martonji mindede i forrige uge om den vanskelige position, Ungarn befinder sig i ved at være tvunget til at gå i krig mod andre ungarere. Derfor er det utænkeligt, at Ungarn sender soldater til Kosovo, hvis det skulle komme til krig på landjorden. Dette bliver genbrugt i Politiken d 18 april med flg. ordlyd: Tusindvis af dem [ungarene i Vojvodina] er nødt til at kæmpe i Milosevic hær. Ungarns udenrigsminister, Janos Martonyi, sagde i forrige uge i Bruxelles, at det er utænkeligt, at ungarske soldater skulle være med i NATOs eventuelle jordoffensiv i Kosova. Det er rimeligt at antage, at disse to kilder er stærkt afhængige af hinanden pga. den store overensstemmelse såvel i meningen som i ordvalg eller omskrivninger. Eksempelvis hvis det skulle komme til krig på landjorden og eventuelle jordoffensiv i Kosova. eller utænkeligt og utænkeligt. Det er tydeligt, at Politiken strammer informationen op og dramatiserer den i forhold til Ritzau, for det første ved at angive ordet utænkeligt i citationstegn så det fremstår som et citat, for det andet ved at angive, at tusindvis af ungarere allerede er indrulleret i Milosevic hær, hvor Ritzau blot skriver nogle ungarere. Dette skyldes formentlig, at Politiken i artiklen fra d. 19 marts citerer formanden fra Vojvodinas Socialdemokratiske Union Nenad Canak for følgende: Der foregår tvangsudskrivninger [i Vojvodina]. Kun 12 procent melder sig frivilligt til værnepligten. Vojvodina bliver straffet med tvangsudskrivninger uden om de lokale mønstringskontorer. Dette tyder på, at forfatteren til Politikens artikel fra d. 18 april har taget udgangspunkt i oplysningen fra samme avis d. 19 marts, hvoraf det fremgår, at det ungarske mindretal deltager i den Jugoslaviske hær, enten frivilligt eller som et resultat af tvang. Da antallet af ungarere i Vojvodina er fastlagt til må der være tale om tusindvis. I endnu et tilfælde i det udvalgte materiale optræder der en meget stor verbal overensstemmelse mellem to af kilderne. Politiken skriver d. 26 april: Det nye NATO-land Ungarn, det eneste land i alliancen, der grænser op til Jugoslavien, eksporterer olie til Jugoslavien. Mens Jyllands-Posten samme dag skriver: Ungarn er det eneste af de tre nye NATOmedlemmer, der deler grænse med Jugoslavien, NATO har tidligere vist stor forståelse for, at netop Ungarn i lighed med Polen og Tjekkiet har holdt relativt lav profil i krigen på Balkan. Der bor etniske ungarere i Vojvodina-provinsen i det nordlige Jugoslavien. Svær beslutning Den ungarske regering har med sin beslutning sat sig ud over sin hidtidige bekymring om, at en aktiv ungarnsk deltagelse i alliancens operationer kunne føre til serbiske hævnovergreb på ungarere i Vojvodina. Provinsen nød tidligere samme form for selvstyre som Kosovo-regionen, men mistede ligesom Kosovo sine rettigheder, da Milosovic i 1989 indledte sin nationalistiske bølge. Som det fremgår er begge kilder fra den samme dag, og da begge aviser har deadline nogenlunde samtidig må begge aviser bygge på det samme nyhedstelegram eller en anden ekstern kilde. Den fælles reference i indledningen af begge citater synes derfor at være Politiken fra d. 18 april, hvor informationen om Jugoslaviens og Ungarns fælles grænse optræder for første gang med formuleringen: I Ungarn, det eneste NATO land, der har en fælles grænse med Jugoslavien og derfor er det potentielt mest truede af konflikten... Anden del af citatet fra Jyllands-Posten d. 26 april, som indeholder historiske baggrundsinformationer, synes hentet fra Politiken d. 19 marts: Vojvodina havde særlig status som provins med indre selvstyre, på linje med Kosova, frem til 1989, hvor den jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic lagde dem begge ind under centralstyret i Beograd. Der er et etnisk mindretal på omkring ungarere i den nordlige provins Vojvodina. Ovenstående information om Vojvodina, som er den tidligste omtale i de udvalgte kilder, synes stilistisk at minde om et leksikalt opslag. Følgende ordlyd findes i Encyclopedia Britannica on-line versionen på opslaget Vojvodina : 74

7 In 1945, after the wartime Axis occupation, the Vojvodina was reincorporated into Yugoslavia as an autonomous province of the Serb republic. After 1963, the process of regionalization in Yugoslavia gradually made the Vojvodina a virtual republic in its own right. Serb nationalists resented the Vojvodina s independence, and Serbia reasserted direct control over it in 1989, though it nominally remained an autonomous province. Der er, som det fremgår, ikke fuldstændig overensstemmelse mellem de to kilder. Dog er det stilistiske og meningsmæssige slægtskab mellem de to klart, og det synes derfor rimeligt at antage, at et leksikon, omend måske ikke netop Encyclopedia Britannica on-line versionen, er oprindelsen til denne oplysning. Også mellem Politiken d. 26 marts og Politiken d. 1 april kan der identificeres afhængighed i de følgende to citater: Politiken d. 26 april: Og regeringen [den ungarske] vil derfor ikke risikere, at ungarske piloter smider bomber mod etniske ungarere. Hvilket i Politiken d. 1 april er formuleret som følger: Vojvodina var ligesom Kosova en autonom provins i det gamle jugoslavien. Det vil altså sige, at Ungarns nye allierede bombarderer ungarere. I den første sætning af ovenstående citat lyder et ekko af den information, som Politiken viderebragte d. 19 marts, som tilsyneladende stammer fra et leksikon. D. 20 april skriver Politiken flg: Men og det er et stort men Milosevic har også en trumf i ærmet oppe mod nord. I Vojvodina bor godt etniske ungarere, som hidtil har levet en nogenlunde rimelig tilværelse. Han kan true dem med etnisk udrensning, noget, som Ungarn vil forsøge at undgå for næsten enhver pris. I dette citat lyder ligeledes et svagt ekko af samme dagblads artikel fra d. 19 marts, hvor det i citatform blev hævdet, at serberne tvangsudskrev de etniske ungarere til militærtjeneste. Relationen mellem de to kilder må dog siges at være forholdsvis svag og kan være tilfældig. Mere tydelig synes relationen mellem ovenstående citat og nedenstående, der er hentet fra avisen Information d. 23 april: Men Ungarn må træde varsomt på grund af tilstedeværelsen af etniske ungarere i den serbiske Vojvodina-provins, der grænser op til Ungarn. Og samme bekymring for mulige serbiske repressalier fra serberne udtrykkes også i Politiken d. 26 april: For i den jugoslaviske provins Vojvodina er der et etnisk ungarsk mindretal på ca , som Slobodan Milosovic-regimet i værste fald kunne hævne sig på. Og igen i et nyhedstelegram fra Ritzau d. 27 april: [...] Ungarn har samtidig udtrykt bekymring over mulige repressalier for de etniske ungarere i Vojvodina-provinsen i Jugoslavien. Den sidste relation mellem de her anvendte kilder er igen en forholdsvis svag relation: Man kan argumentere for, at der er et slægskab, men heller ikke mere mellem Ritzaus nyhedstelegram fra d. 16 juni og Politikens artikel fra d. 19 marts: Den autonome provins i det nordlige Serbien, Vojvodina, huser omkring etniske ungarere. De følte sig meget udsatte, da Budapest stillede sig på NATO s side under bombningerne i Jugoslavien. Der opstår derfor ofte gnidninger mellem de ungarske minoriteter og serbiske flygtninge, der kom til provinsen fra andre dele af det tidligere Jugoslavien. Sammenfattende kan de interne relationer mellem de elleve kilder beskrives på figur 1 (s76). Det sidste del af den kildekritiske analyse omfatter undersøgelsen af kildernes tendens. Som det fremgår ovenfor, vil kildernes tendens blive analyseret ud fra, hvilken af de to vinkler på stoffet, som de enkelte forfattere har valgt. Den første af vinklerne var det ungarske mindretals dilemma i forbindelse med Ungarns medlemsskab af NATO. Den anden vinkel var det ungarske mindretals dilemma i forbindelse med krigen på Balkan. Det er klart, at begge vinkler er nært beslægtede og at der reelt er tale om to sider af samme sag, og der må i sagens natur være tale om et vist overlap mellem de enkelte artikler. Opdelingen er derfor foretaget ud fra artiklernes overordnede vægtning af stoffet. De kilder, der har valgt det ungarske mindretals dilemma i forbindelse med Ungarns medlemsskab af NATO fremgår af tabel 3. 75

8 Figur 1. Afhængighed mellem de elleve kilder Leksikon? Politiken 19/3 Politiken 26/3 Politiken 1/4 Ritzau 13/4 Politiken 20/4 Politiken 18/4 Politiken 26/4 Jyllands- Posten 26/4 Ritzau 16/6 Information 23/4 Ritzau 27/4 Svag afhængighed Afhængighed Stark afhængighed Tabel 3. Kilder, der vinkler Ungarns NATO medlemsskab Polinfo ID-nr. Dagblad og dato Z Politiken 26/ Z Politiken 1/ Z Ritzau 13/ kl 17:45 Z Politiken 18/ Z Politiken 26/ Z Jyllands-posten 26/ Z Ritzau 27/ kl 16:23 Der er, som det fremgår, langt den overvejende del af kilderne, der vælger at vinkle på Ungarns NATOmedlemsskab. Som det fremgår af tabel 4, er det blot fire af kilderne, der tager udgangspunkt i krigen på Balkan. Tabel 4. Kilder, der vinkler krigen på Balkan Polinfo ID-nr. Dagblad og dato Z Politiken 19/ Z Politiken 20/ Z Information 23/ Z Ritzau 16/ kl 09:23 Det næste trin i analysen af tendens i de enkelte kilder er at undersøge, hvad de hhv. syv og fire kilder har tilfælles udover vinklen på stoffet. Citationsdiagrammet er også i denne forbindelse oplagt at lægge til grund for denne undersøgelse. På figur 2 kombineres derfor kildernes afhængighed med kildernes tendens. Som det fremgår af figur 2 kan man ikke opstille to lukkede eller af hinanden uafhængige grupper af kilder, omend der ikke er tale om stærk afhængighed på tværs af de to grupper af kilder. Man kan derfor ikke på baggrund af dette case-study argumentere for, at journalisterne udelukkende bruger de kilder i deres arbejde, som anlægger samme vinkel som de selv. Dette er derfor i modstrid med resultaterne af den britiske undersøgelse (Nicholas & Martin, 1997:45-46). Herudover er det udelukkende blandt de kilder, der vinkler på Ungarns NATO medlemsskab, at den stærke afhængighed kan identificeres. Mellem ingen af disse kilder er der tale om en svag afhængighed. Til gengæld findes den svage afhængighed udelukkende blandt de kilder, der vægter Balkankrigen. En mulig forklaring på dette kunne være, at de fire kilder, der vinkler på krigen på Balkan, er af en mere diskuterende karakter, hvor der diskuteres hvilke sanktioner den serbiske præsident kan tænkes at udøve mod den ungarske minoritet som et resultat af NATOs bombardementer. Disse fire kilder er mao. kendetegnet ved at indeholde polemiske spekulationer over, hvad modstanderen i konflikten kan finde på. 76

9 Figur 2. Kildernes afhængighed og tendens Leksikon? Politiken 19/3 Politiken 26/3 Politiken 1/4 Ritzau 13/4 Politiken 20/4 Politiken 18/4 Politiken 26/4 at der over tid mere eller mindre bevidst opbygges en konsensus blandt medierne. Indenfor rygtespredningssociologi er spredningen af information i elektroniske netværk et forholdsvist underbelyst emne, men denne undersøgelses resultat tyder således på, at de elektroniske netværk i lighed med rygtespredning i uformelle netværk (de såkaldte grapevine ) hjælper til at præciserer en information over tid (Lund: 1998/1999), omend dette bør undersøges med et større antal cases før en sådan konklusion kan drages. Afhængighed mellem kilderne kunne identificeres i tre forskellige niveauer: En stærk afhængighed, hvor der var verbal overensstemmelse mellem to eller flere kilder, en afhængighed, hvor der var en verbal overensstemmelse mellem to og flere kilder og endelig en svag afhængighed, hvor to kilder blot lignede hinanden meningsmæssigt. Det viste sig således formålstjeneligt at anvende den skitserede metode, der kombinerede citationsanalysen med den kildekritiske analyse af afhængighed til denne undersøgelse. Ligeledes er det klart fra analysen, at afhængighed mellem kilder ikke blot bør analyseres binært, men bør gradueres, eksempelvist som her i tre niveauer. Det var kendetegnende for undersøgelsen af tendens, at de diskuterende kilder overvejende var mindre afhængige af hinanden og andre artikler end de mere vidensformidlende kilder: Relationerne mel- Jyllands- Posten 26/4 Ritzau 16/6 Information 23/4 Ritzau 27/4 Svag afhængighed Afhængighed Stark afhængighed Vinkel på Nato medlemsskab Vinkel på Balkankrigen De syv kilder, der vægter Ungarns optagelse i NATO har mere fast grund under fødderne. Det har de, fordi de beskriver forhold, som danske journalister kan have større vished for. Informationerne i denne gruppe af kilder synes derfor at forekomme de enkelte journalister mere troværdige og dermed også mere genbrugsværdige, hvorfor den stærke afhængighed mellem kilderne optræder netop i denne gruppe og ikke i den anden. Konklusion Dette case-study har vist, at den samme information genbruges af flere journalister i flere forskellige sammenhænge. Undersøgelsen tyder på, at informationen reelt bliver mere præcis over tid efterhånden, som den samlede viden om en problemstilling og antallet af kilder, der gengiver den samme information, vokser. Dette er i modstrid med de generelle kildekritiske teorier og hvad man kunne kalde viskelegs-logik, hvor det antages, at en information mister sin præcision over tid. Årsagen til at kildernes præcision skærpes i dette tilfælde skal formentlig søges i det forhold, at ingen af kilderne er førstehånds beretninger. Alle forfatterne til disse kilder har hentet informationen fra andre mere eller mindre tilsvarende kilder, hvor der ikke har hersket konsensus. Det kan antages, at der i tilfælde som dette, hvor tallene er behæftet med stor usikkerhed, 77

10 lem de mere faktuelt formidlende artikler var kendetegnet ved enten afhængighed eller stærk afhængighed. Men det var ikke muligt at opstille to separate universer. Hvorvidt resultaterne af dette case-study lader sig generalisere må afhænge af flere tilsvarende og større analyser. Den skitserede metode har dog vist sig anvendelig idet det var muligt at forfølge informationens vandring gennem flere led. Undersøgelsen har således vist, at det er muligt gennem kildekritisk metode, at afdække afhængighed mellem en række kilder hentet fra danske dagblade og et nyhedsbureau. Der er naturligvis tale om et stærkt beskåret vidensunivers, hvor en lang række kilder, der ikke er inddraget i denne analyse må formodes at have påvirket de enkelte journalister. Hvad konsekvensen af afhængigheden mellem kilderne er, er ligeledes ikke blevet diskuteret, ej heller om og i givet fald hvorledes dette kan/bør undgås. En af implikationerne af undersøgelsens resultater er dog klar: Journalister klipper fra hinanden og klistrer ind i mellem (ved den stærke afhængighed) ukritisk ind i egne artikler. Man kan derfor meget vel forestille sig, at fejlagtige og upræcise oplysninger cirkulerer rundt og genbruges i den samlede vidensmængde, som journalister trækker på i deres daglige arbejde. Om dette har en reel betydning for kvaliteten af den viden, der formidles til avisernes læsere, i enten negativ eller positiv retning vil kræve en langt større undersøgelse, end den her fremlagte. Litteratur Christensen, Robert Zola (1998) Det døde barn i hoppegyngen. Moderne danske vandrehistorier. Borgen. Engel, Svend (1988) Organisation av Viden. Introduktion. København: Danmarks Biblioteksskole. Fink, Jørgen et al (1996) Kildekritisk tekstsamling. Aarhus: Jysk Selskab for Historie. Hjørland, Birger (1992) (1992) Informationsvidenskabelige grundbegreber. København: Danmarks Biblioteksskole. Kristensen, Thomas Møller (1992) Dokumentation og Informationssøgning. Odense: Odense Universitet. Lund, Anker Brink (1998/1999) Grapevine Communication: Rumor has it Internal Communication Focus, 41, p Lund, Anker Brink & Petersen, Jørn Henrik (1999) Ny journalistuddannelse i Danmark. Nordicom Information, 21(3), p Nicholas, D. & Martin, H. (1997) Assessing Information Needs: A Case Study of Journalists. Aslib Proceedings, 49(2), p Thurén, Torsten (1997) Källkritik. Stockholm: Almqvist & Wiksell. Wien, Charlotte (1999) Teaching Online Information Retrieval to Students of Journalism (in progress). Elektroniske kilder Hansen, Per H. (1999) En metodebog i spe!? Encyclopædia Britannica Online (1999) Vojvodina. /www.eb.com:180/bol/topic?eu=77644&sctn=1> 78

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 930 Klager: Freeway ApS Sct. Leonisgade 5 8800 Viborg v/advokat Morten Wagner Indklagede: Zolid ApS Bjergbygade 1 A,2.th 4200 Slagelse Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede tilpligtes

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier) Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Magt, Medier og Kommunikation Postaddresse: Universitetsvej 1 40.3 DK4000 Roskilde

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere