Astrologi ens univers

Transkript

1 K A R L A A G E J E N S E N Astrologi ens univers E N T R I N V I S I N D F Ø R I N G I A S T RO L O G I E NS G RU N D B EG R E B E R F O R L A G E T G A L A X E N

2 A S T R O L O G I E N S U N I V E R S

3 Karl Aage Jensen og Forlaget Galaxen Teglværksgade th København Ø Tlf Mail: Udgivet Bogen er sat med Garamond Premier Pro Layout og produktion: Jens Otto Emmich / zentens Forside: Johfra Bosschart: Løven ISBN:

4 K A R L A A G E J E N S E N Astrologiens univers F O R L A G E T G A L A X E N

5 Indhold Forord... side 6 Kapitel 1 Generelle spørgsmål... side 8 Hvorfor virker astrologien?... side 9 Hvad kan astrologien bruges til?... side 9 Kan alle lære astrologi?... side 10 Hvor mange interesserer sig for astrologi?... side 11 Nogle indvendinger imod astrologien... side 11 Hvad med tidstvillinger?... side 15 Hvornår er man født?... side 17 Tegnskift... side 17 Astrologiens anvendelsesområder... side 18 Hvad kan man ikke se i et horoskop?... side 20 Hvad er karma og reinkarnation?... side 20 Astrologiens historie... side 22 Vandbærerens tidsalder hvad er det?... side 26 Astrologiske udtryk i det daglige sprog... side 28 Kapitel 2 Grundsymboler... side 30 De 12 dyrekredstegn... side 30 Element, dynamik og polaritet... side 49 De fire elementer... side 50 De tre dynamikker... side 52 De to polariteter... side 53 Dyrekredstegnene og kærligheden.. side 54 Medicinsk astrologi... side 55 Kendte personers stjernetegn... side 58 Hvad børn dog siger... side 59 Ko(s)misk mellemspil... side 59 Kender du fru Hansen?... side 60 De 10 planeter... side 61 Planeternes symboler... side 65 De nye planeters opdagelse... side 65 Yderligere planeter... side 68 Herskerforhold... side 69 Planeternes værdighed... side 71 Retrograde planeter... side 72 Måneknuderne... side 73 Lykkepunktet... side 76 Horoskopcirklens inddeling... side 76 De 12 huse... side 77 Hussystemer... side 90 Hvad er et aspekt?... side 90 Hvad er orbis?... side 90 Hvorfor virker aspekterne?... side 90 De fem primære aspekters virkning. side 91 De sekundære aspekter... side 94 Tiltagende og aftagende aspekter... side 94 Urhoroskopet... side 95 Kapitel 3 Beregningsteknik... side 96 Før du går i gang... side 96 Udregningsblanketten udfyldes... side 96 Beregning af lokal stjernetid... side 97 Beregning af horoskop for person født i udlandet... side 109 Zonetid... side 109 Beregning og interpolation af planeter... side 112 Beregning af Lykkepunktet... side 112 Horoskopet tegnes... side 115 Tegnene indtegnes... side 115 Husene indtegnes... side 115 Planeterne indtegnes... side 116

6 Aspekterne beregnes... side 116 Tekniske forklaringer... side 118 Hvad er et horoskop?... side 119 Hvad er en efemeride?... side 119 Hvad er en tidszone?... side 120 Hvad er et interval?... side 120 Hvad er stjernetid?... side 120 Hvad er intervalkorrektion?... side 121 Hvad er sommertid?... side 121 Hvad er længdegradsækvivalenten?. side 121 Øvrige tekniske begreber... side 121 Kapitel 4 Tydningsmetode... side 122 Klassifikation og De 5 porte... side 122 Klassifikation i praksis... side 122 Planetanalyse... side 125 Horoskopets tydning... side 126 Prioritering af tydningsfaktorer... side 126 Horoskopets balance klassifikationsskemaet tolkes... side 127 Balance i element... side 128 Kombination af grundsymboler... side 128 Kapitel 5 Tydningsforslag... side 130 Brugsanvisning... side 130 Planeter i tegn og huse... side 130 Planeter i tegnene og elementerne... side 131 Solen i tegnene og elementerne... side 131 Månen i tegnene og elementerne... side 131 Merkur i tegnene og elementerne... side 134 Venus i tegnene og elementerne... side 137 Mars i tegnene og elementerne... side 140 Jupiter i tegnene og elementerne... side 143 Saturn i tegnene og elementerne... side 145 Uranus i tegnene og elementerne... side 149 Neptun i tegnene og elementerne... side 152 Pluto i tegnene og elementerne... side 154 Planeter i huse... side 157 Ascendanten og udseendet... side 192 Planeternes aspektering... side 195 Planetaspekter specifikt... side 201 Aspekter mellem de ydre planeter... side 219 Aspektmønstre... side 220 Uaspekterede planeter... side 224 Aspektvurdering... side 226 Tydning af retrograde planeter... side 230 Tydning af eksempelhoroskopet... side 232 Konklusion... side 236 Kapitel 6 Videregående stof... side 237 Husspidser i tegn... side 237 Horoskoptyper (planetmønstre)... side 251 Afledte huse... side 253 Appendiks Landsarkiver, boghandeler m.v.... side 256 Supplerende læsning... side 257 Dansk astrologisk litteratur... side 258 Astrologisk minileksikon... side 264 Sommertidstabel for Danmark... side 280 Find din Ascendant... side 281 Diverse blanketter og tabeller... side 282

7 FORORD Denne bog er for begyndere såvel selvstuderende som elever ved aftenskoler og anden undervisning i astrologi. Bogens indhold er afprøvet gennem flere sæsoner i forfatterens egen undervisning på aftenskole samt senere undervisning på Skandinavisk Astrologi Skole. Det er overalt tilstræbt at holde teksten i et let forståeligt sprog. Bogen kræver således ingen specielle forudsætninger. Tekniske termer bliver defineret første gang, de forekommer i teksten, og er yderligere samlet i Astrologisk minileksikon i Appendiks. Bogen er opbygget systematisk, således at læseren gradvist ledes til et overblik over alle astrologiens grundlæggende faktorer. Bogen indeholder fire hovedområder: Filosofi, symboler, beregning og tydning. Under Filosofi behandles de generelle spørgsmål, som vi oftest støder på i undervisningen. Under Symboler behandles de fire grundelementer i astrologien: tegn, planeter, huse og aspekter. Afsnittet Beregning er gjort særlig let tilgængeligt. Det er muligt ret hurtigt at lære sig beregning og opstilling af horoskopet ved at følge bogens anvisninger. Mange vil kunne gøre det på en eftermiddag. Under Tydning henvises til en velafprøvet metode til en helhedstydning og en række praktisk anvendelige forslag til tydning af de enkelte faktorer i et horoskop samt tydning af et helt eksempelhoroskop. Den vigtigste tegning i bogen er det såkaldte urhoroskop, som man altid bør have liggende foran sig under arbejdet, for det rummer alle de væsentligste grundsymboler og deres indbyrdes sammenhæng i ét billede. At påbegynde studiet af astrologi er økonomisk en overkommelig opgave. Ud over denne grundbog behøver man blot et par tabeller samt nogle horoskop- og beregningsblanketter. Det videregående studium af horoskopets tydning kræver imidlertid megen øvelse og medvirken af en lærer eller en erfaren medstuderende. Til gengæld er tydningen det mest interessante område, som man aldrig bliver færdig med at dygtiggøre sig i. Anvendelse af computere til tydning, og især beregning af horoskoper, er også en del af astrologien. De har en klar force i hurtighed og nøjagtighed i beregningerne men når det gælder tydning, har computeren sin begrænsning. Computerhoroskopet er en appetitvækker, som ikke kan erstatte den erfarne astrologs vurderinger af horoskopets helhed. Første udgave af bogen udkom på Gyldendals Forlag den 31. januar Den hed Astrologiens Verden og blev trykt i seks oplag på i alt eksemplarer, heraf blev eksemplarer dog solgt i bogklubben til en noget billigere pris. Det skulle ifølge forlaget være den mest solgte astrologibog i Skandinavien gennem tiden. Bogen har været udsolgt siden 1995, så det må være på sin plads med en ny revideret og udvidet udgave. I titlen er ordet verden meget passende blevet byttet ud med univers for at understrege udvidelsen. Det var en elev på Skandinavisk Astrologi Skole, Bo Andersen, der kom med forslaget, og det takker jeg for. En del af udvidelsen består af dele af Lise 6 A S T R O L O G I E N S U N I V E R S

8 Fredriksens glimrende bog Astrologi Stjernehimmelen over oss kreftene inne i oss, som Forlaget Galaxen har købt rettighederne til. Den er oversat fra norsk, men er nu desværre udsolgt. Astrologiens Univers er udvidet med Claus Houlbergs Interpolationstabel i sin helhed, og ikke kun den relevante side som i første udgave. Nu kan den bruges ved beregning af alle horoskoper, ikke kun eksemplet i bogen. Interessant nok kom der under færdiggørelsen af bogen en meddelelse i pressen om, at solsystemet var blevet udvidet med en mulig ny planet langt på den anden side af Pluto. Nyheden kom den 29. juli 2005 på internettet - næsten samtidig med, at jeg havde fundet titlen til Astrologiens Univers. Både bogen og universet (eller rettere: solsystemet) var blevet udvidet. Nu bliver det spændende at se, hvad planeten kommer til at hedde, og hvilket tegn, den kommer til at høre hjemme i. Læs lidt mere om den mulige nye planet inde i bogen. Da den menes at være op til tre gange Plutos størrelse, er der store forventninger til, at den er en planet. Ydermere er dens position i Dyrekredsen interessant, idet den i august 2005 skulle befinde sig ca. 21 i Vædderens tegn i gunstigt aspekt til min arbejdsog energiplanet, Mars. Ikke underligt, at det var et stort (solsystemets udvidelse) og koncentreret stykke arbejde (Mars) at lave denne bog. Efter udgivelsen af Astrologiens Verden indspillede jeg en beregningsvideo, som stadig kan købes i AstrologiHuset. Hvis man er i besiddelse af både denne video og lærebogen, vil indlæringen gå meget hurtigt. Siden hen er der også fremstillet flere hjælpeblanketter, som er med i den nye udgave, og som gør det endnu lettere og dermed hurtigere at lære beregning og opstilling af et horoskop. Jeg vil gerne rette en stor tak til Elena Jacobsen og Tove Birgitte Jensen for manuskriptkorrektur samt til Karine Smidth og Ann Catharina Booth Rosenqvists for finkorrektur. En stor tak skal også rettes til Gilbert Tjørnum. En tak skal også rettes til Rigmor Elisabeth Aster Wig, fra hvis bog Mellem os og stjernerne jeg med tilladelse har hentet en del af stoffet til afsnittet om astrologiens historie. København, den 16. august 2005 Karl Aage Jensen A S T R O L O G I E N S U N I V E R S 7

9 K A P I T E L 1 Generelle spørgsmål Sandheden kan kun findes ved et beslutsomt skridt ind i metafysikkens rige. Max Planck Videnskab uden religion er en utænkelighed. Albert Einstein Mennesket har en tendens til at betragte sine egne grænser som universets grænser. Schopenhauer For det vidende menneske er universet en gåde. For den vise er det klart som dagens lys. Ukendt En læge uden kendskab til astrologi har ikke ret til at kalde sig læge. Hippokrates Hvad er astrologi? Selve ordet astrologi betyder direkte oversat fra græsk stjernelære og betegner videnskaben om himmellegemernes indvirkning på menneskelivet. Sammen med astronomien er astrologien den ældst kendte videnskab overhovedet. Førhen var astronomerne også astrologer, f.eks. vor egen Tycho Brahe. Det nok mest omfattende astrologiske forskningsprojekt nogensinde er udført af den franske statistiker Michel Gauquelin. Han påbegyndte oprindeligt arbejdet for at modbevise astrologien, som han fandt i strid med al sund fornuft. Hans arbejde gjorde ham i stedet til overbevist tilhænger, idet han fandt overvældende beviser for væsentlige dele af astrologiens ældgamle lære. Han er en pioner på dette område, men på trods af, at hans metoder er uangribelige, afvises hans resultater, fordi de bryder med den etablerede videnskabs verdensbillede. Beviser i sig selv kan dog altid diskuteres. Resultatet af en given forskning vil i sidste ende afhænge af forskerens mod og fantasi til at opstille en tilstrækkeligt omfattende hypotese. En for snæver hypotese vil afskære forskeren fra at undersøge såkaldte fantastiske fænomener. Det vil sige fænomener, der ikke lader sig forklare med de hidtidige teorier. Det samlede videnskabelige verdensbillede, det såkaldte paradigme, er under forvandling i disse år. Dermed bliver forskningen i stand til at opstille nye og mere dristige hypoteser, der bl.a. vil indbefatte okkulte fænomener som f.eks. astrologien. Endelig må forskerens egen indflydelse på projektets forløb, den såkaldte subjektivitetsfaktor, tillige tages i betragtning. Derfor kan man stille spørgsmålet: Hvor går grænserne for den objektive forskning? Her skal det slås fast, at de mest subtile energier og tilstande ikke lader sig afkode videnskabeligt, idet den åndelige dimension ikke endnu er en del af den etablerede naturvidenskab. Måske bliver den det heller aldrig, men så vil der opstå en ny videnskab, som indeholder den åndelige dimension. Der er adskillige eksempler på, at udviklingen i den retning er begyndt. Et eksempel er fysikeren Niels Bohrs opdagelse af, at et enkelt atom synes at ligne et helt solsystem i miniformat. Denne opdagelse falder smukt i tråd med de 8 A S T R O L O G I E N S U N I V E R S

10 gamle kulturers erkendelse af, at delen er lig med helheden. Dette relaterer til læresætningen: Som foroven, så forneden. Universet og mennesket er ét og mennesket er en del af helheden. Alle fænomener hænger sammen og er indbyrdes afhængige. Dette fører direkte frem til spørgsmålet: Hvorfor virker astrologien? Et spørgsmål, som den praktiserende astrolog møder gang på gang, og som måske burde omformuleres til: Hvordan kan det være, at astrologien overhovedet kan bruges til noget fornuftigt? Eller: Hvorfor kan planeternes påvirkning mærkes i det enkelte menneskes liv? Hvorfor virker astrologien? Vi kan sandsynliggøre planeternes virkning på forskellige måder. Dette må dog ikke tages som beviser i egentlig forstand. Et billede på himmellegemernes indvirkning på jordiske forhold har vi i Månens påvirkning på flod og ebbe i havene. At den samtidig påvirker mennesker er måske ikke så underligt, når vi tænker på, at ca. tre fjerdedele af vor krop består af væske. En anden virkning af Månens påvirkning kan iagttages i kvinders menstruationscyklus. Begge cykler er på omkring 28 dage. Når Månen har denne virkning, er det en nærliggende tanke, at de øvrige himmellegemer også kan have en virkning på os. Og når Månen med sin afstand på ca km (gennemsnit) fra Jorden kan have så kontante virkninger på jordiske forhold og dermed på os mennesker, kunne andre (og væsentligt større) planeter også have det også selvom afstanden til Jorden er større. Ifølge den okkulte tradition indskrænker planeternes virkningsområde sig ikke til deres fysiske størrelse og massetiltrækningen. Deres magnet-felt eller aura strækker sig langt ud i universet, der altså ikke er tomt, men et felt af magnetiske påvirkninger, der strækker sig over vældige afstande. Afstandene i vort solsystem er relativt begrænsede i forhold til disse magnetiske felters udstrækning. Tilsvarende vil afstandene mellem vore celler også forekomme uendeligt store set i forhold til den enkelte celle, og dog hænger vores krop sammen. Ligeledes har fysikerne fundet, at de interne afstande i et atom er kolossale set i forhold til en enkelt neutrons udstrækning. Menneskene kan ses som celler i Jordens organisme og alle celler er som selve Jorden underlagt stærke, kosmiske påvirkninger. Men at dette er tilfældet, fører dog ikke til, at alt i mennesket så er forudsagt ned til mindste detalje. De kosmiske påvirkninger er som en form for udvidet økologi, det vil sige en del af livsbetingelserne her på Jorden. Mennesket er som den mest indviklede (og udviklede) livsform af alle udstyret med en fri vilje. Hvad kan astrologien bruges til? Først skulle vi måske lige ridse op, hvad den ikke kan bruges til. For det første har vi som tidligere nævnt vores frie vilje, og astrologien kan derfor ikke bruges som en slags spådomskunst til skråsikre forudsigelser om livslængde m.v. Man kan heller ikke i horoskopet se, hvilket køn personen har eller hvilket bevidsthedsmæssigt niveau vedkommende befinder sig på. Astrologen skal derfor vide, om horoskopet tilhører en person, et kæledyr, en begivenhed eller noget helt andet for at kunne tyde det korrekt. I samme forbindelse bør det tilføjes, at de såkaldte ugebladshoroskoper kun er baseret på Solens og i nogle tilfælde de indre planeters bevægelse på himlen. Der er mange andre faktorer i et sådant horoskop, der ikke tages hensyn til. Derfor har disse horoskoper deres begrænsninger og kan ikke sammenlignes med personlige konsultationer. Langt bedre end ugebladshoroskoperne er de nu så almindelige computertydede horoskoper, som tager hensyn til den enkeltes fød- A S T R O L O G I E N S U N I V E R S 9

11 selstid og fødested. Programmerne forbedres hele tiden og er nu oppe på en standard, der kan betegnes som god. De er derfor brugbare som appetitvækkere til en konsultation hos en professionel astrolog. Computere har endnu ikke fået intuition og kan også have svært ved at afveje de enkelte tydningsfaktorer mod hinanden. Prismæssigt er disse horoskoper særdeles overkommelige. Man kan sammenligne det at få stillet sit horoskop med at orientere sig på et søkort, før man stikker til søs. Når man skal navigere på livets hav, er et pålideligt søkort nødvendigt. Man kunne sige, at det er det, astrologen giver os i hænde gennem sin tydning af horoskopet. Astrologen kan endda i en given periode via det progressive horoskop se, om barometeret står på storm eller stille vejr. Men da vi har vores frie vilje, fortæller hverken søkort eller barometerstand, hvordan vi reagerer på disse naturforhold eller hvor vi vælger at sejle hen. At få tydet sit horoskop vil sige at få overblik over sine muligheder og sine begrænsninger. Det kan sammenlignes med at få foræret en cykel med ti gear hvilket dog ikke afskaffer bakkerne. Vi har stadig store vanskeligheder at tumle med, men en viden om, hvordan vi bruger cyklen mest hensigtsmæssigt, kan sætte os i stand til at forcere forhindringerne bedst muligt. Astrologien er efter min mening en perfekt viden, som kun begrænses af astrologernes formåen. Gennem horoskopet har det enkelte menneske mulighed for at lære sig selv at kende i dybden. Der findes måske evner og anlæg, som tidligere ikke er blevet udviklet og udnyttet, men som personen så får kendskab til via det personlige horoskop. Vi forhindres ofte i at bruge os selv fuldt ud på grund af diverse blokeringer og fortrængninger. Dette kan astrologen afdække for klienten. En udlægning af horoskopet betyder for de fleste en intensivering af deres personlige udvikling. Gennem selvforståelse løses problemer bedre og mere helhedsbetonet, hvilket igen fører til større ansvarlighed. Man begynder at se problemerne som udfordringer i stedet for som forhindringer. Ansvaret lægges ikke længere over på ydre faktorer, såsom forældre, samfund eller miljø. Ansvaret for vores liv ligger udelukkende hos os selv og vores egen funktion i samfundet, miljøet etc. Som ordsproget siger: Det er ikke, hvordan man har det, men hvordan man ta r det. Dette indebærer en stillingtagen til, hvor dan man kan ændre på sit liv i stedet for blot at være et passivt offer for omstændighederne. Astrologiens fundamentale opgave er at bidrage til at skabe ansvarlige, handlekraftige og hele mennesker. Og dermed at udvikle mennesker til højere bevidsthed. Mulighederne for udvikling ses på spændingerne i horoskopet. Disse er en direkte forudsætning for vores vækst. De omtales ofte som ugunstige, men her kan vi anlægge det modsatte synspunkt: de er meget gunstige set i relation til den personlige udvikling. Meget harmoniske horoskoper kan ligefrem virke som en sovepude. Udviklingen bliver her afhængig af i hvor høj grad, man evner at tage arbejdstøjet på det nemmeste ville jo være blot at lade stå til. Dette ville imidlertid være meget kortsynet, for det er den personlige indsats, der betinger udviklingen. I øvrigt har berømte personer ofte et væld af spændinger i deres horoskoper. Det er netop deres evne til at tage imod livets udfordringer, der har medført, at de er nået så langt dvs. de har anvendt deres muligheder og spændinger positivt og konstruktivt. Kan alle lære astrologi? Enhver, der er i besiddelse af fantasi, indlevelsesevne og tålmodighed kan lære astrologi. At beregne og opstille et horoskop vil de fleste ret hurtigt kunne lære evt. ved hjælp af denne bog. For mange vil det dog være en fordel at deltage i et kursus. At lære at tyde et horoskop kræver flere års studier samt en god portion flid og tålmodighed. 10 A S T R O L O G I E N S U N I V E R S

12 Hvis man skal komme så vidt, at man kan rådgive andre mennesker, er det en betingelse, at man er i besiddelse af en god intuition og psykologisk indsigt. Man ser ofte i praksis, at de mennesker, som vedvarende beskæftiger sig med astrologi, har en god portion erfaring fra deres eget liv. Som på et hvilket som helst andet område kræves der et vist mål af talent i tilgift til den faglige viden, hvis man vil være professionel. Det kan sammenlignes med at spille på et instrument. Alle kan lære sig at spille guitar, men at spille som Andrès Segovia det kræver noget ganske særligt. Hvor mange interesserer sig for astrologi? Forfatteren anslår her nogle runde tal for den astrologiske interesse i Danmark. Hvis vi forsøgsvis angiver seks niveauer for denne interesse, vil billedet (år 2000) tegne sig omtrent som vist herunder. Mennesker, der har blot en nødtørftig viden om de astrologiske grundbegreber, er altså en forsvindende lille minoritet i den danske befolkning. Man kunne antage, at det forholder sig på tilsvarende måde i lande, som vi ellers sammenligner os med. Følelsesladede diskussioner om astrologi er meget hyppige, fordi der endnu er så få mennesker, der har en reel viden om faget. Forhåbentlig vil dette billede ændre sig i de kommende år, idet interessen for astrologi synes at være stigende. Nogle indvendinger imod astrologien Af og til hører man astrologien afvist som det rene tankespind. Men indtil videre har astrologer taget disse afvisninger ganske roligt, fordi de altid kommer fra folk, der ikke har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i emnet, inden de udtaler sig. Alle, som til dato har søgt at trænge ind i astrologiens mysterier, har fundet, at den er brugbar. Man kan her citere den engelske fysiker Isaac Newton, der i Videnskabernes Selskab i England tilbageviste en kritik af astrologien fra Halley (som opdagede Halley s komet) med ordene Min herre, jeg har studeret dette emne det har De ikke!. Astrologien er ikke en naturvidenskab, men en videnskabsfilosofi, der bygger på grundsætningen Som foroven, således også forneden. Der findes adskillige astrologiske videnskabsgrene, således som det er beskrevet i afsnittet Astrologiens anvendelsesområder nedenfor. Her i bogen beskæftiger vi os med den psykologiske astrologi. Denne kan ikke eftervises med psykologiske metoder. Der findes uhyre få rent videnskabelige arbejder herom, men astrologien har bevist sin værdi i praksis. I øvrigt kan astrologien defineres som både en kunstart, en videnstradition og en visdomsvej. Horoskoptydning er en vanskelig kunst, der kræver både humanistiske og tekniske kundskaber ligesom f.eks. lægefaget og arkitektfaget. Disse fag arbejder med fysiske teknikker, der skal anvendes under hensynta- Niveau Antal mennesker Ingen konkret viden ca Læser ugebladshoroskoper ca Har læst i en astrologibog ca Har deltaget i grundkursus ca Har videregående kursus ca Professionelle astrologer ca. 200 A S T R O L O G I E N S U N I V E R S 11

13 Skematisk fremstilling af forholdet mellem stjernetegn og stjernebilleder. Inderste cirkel viser tegnene. Yderste cirkel viser stjernebillederne. Læg mærke til, at stjernebilledene ligger ca. 1 tegn forskudt fra stjernetegnene. Ydermere overlapper stjernebillederne ofte hinanden. Overlapningen ses eksempelvis på illustrationen i Jomfruens stjernebillede. Vises med punkteret linje. gen til det enkelte menneskes behov. Derfor kaldes disse fag også for kunstarter. I astrologien er de astronomiske beregninger den tekniske del, som af astrologen skal tydes under hensyntagen til den enkelte klients situation. Astrologien betegnes også som en videnstradition, da der endnu er så få rent videnskabelige arbejder på området. Endelig betegnes astrologien som en visdomsvej i og med, at formålet med udøvelsen er at hjælpe til med at sætte mennesker i stand til at finde deres livs mening og hensigt. For flere hundrede år siden fandt astronomerne Kepler og Kopernikus ud af, at Jorden drejer rundt om Solen, og ikke omvendt. Dette bruges ofte som argument mod astrologien, fordi Solen i horoskopet løber rundt om Jorden. Men i horoskopet er Jorden centrum, fordi det er her, vi befinder os vi befinder os jo ikke på Solen. Var vi født på Solen, var det straks noget andet, for så måtte vi opstille et såkaldt heliocentrisk horoskop, dvs. med Solen som centrum. Det er altså ikke et spørgsmål, om Solen bevæger sig rundt om Jorden eller ej men om, hvordan Jorden og Solen bevæger sig i forhold til hinanden. En anden indvending er, at stjernetegnene som faktisk hedder dyrekredstegnene, har flyttet sig i forhold til stjernebillederne. Det 12 A S T R O L O G I E N S U N I V E R S

14 er korrekt, at Jordens akse bevæger sig en smule hvert år, og det har naturligvis sin betydning i astrologien. Men i det daglige arbejde med horoskoper arbejder vi alene med stjernetegnene, som er en jævn tolvdeling af cirklen med udgangspunkt i forårsjævndøgn. Astrologer er fuldt ud klar over, at tegnene flytter sig i forhold til billederne, men da astrologi er et symbolsprog, er det naturligt nu og i fremtiden at følge oldtidens fastlæggelse af denne symbolske opdeling i 12 lige store tegn. En mere væsentlig indvending kunne netop være, at tegnene er lige store, mens stjernebillederne er af yderst forskellig størrelse på himmelhvælvingen. Vi kender ikke årsagen hertil, men må alene henvise til den astrologiske tradition. Erfaringsmæssigt kan vi se, at astrologien kan bruges i praksis. Alle videnskaber har ufuldstændige teorier astrologien er her ingen undtagelse. Endnu en indvending er det tilsyneladende ulogiske i, at planeterne, som er millioner af kilometer borte, skulle have nogen som helst Jordens akse bevæger sig cirklen rundt på år På samme måde som en snurretop, der ændrer omdrejningsaksen under rotationen, bevæger Jorden sig. Jordens omdrejningsakse peger i skiftende retninger og når på ca år hele dyrekredsen rundt. Derfor er der næsten aldrig overensstemmelser mellem placeringen af stjernetegn og stjernebillederne. Her ses stjernebillederne, som skal læses bagfra. Begynd med nederste tegn th., så følger billederne efter hinanden ligesom tegnene. A S T R O L O G I E N S U N I V E R S 13

15 Fra gammel tid er stjernerne langs Ekliptika inddelt i 12 stjernetegn. I dag taler man om 13 stjernebilleder: Solen i Solen i stjernebillede stjernetegn Skytten Stenbukken Vandmanden Fiskene Vædderen Tyren Tvillingerne Krebsen Løven Jomfruen Vægten Skorpionen Ophiucus Det er vigtigt at understrege, at denne inddeling er menneskeskabt. Ligesom den jævne tolvdeling af dyrekredsen, er skabt af astrologerne, er stjernebilledernes udstrækning fastlagt af astronomerne. F.eks. er vedtagelsen af de 13 stjernebilleder, Solen passerer året rundt, sket på Den Internationale Astronomiske Unions møde i virkning på os små mennesker. Psykologen C.G. Jung har forklaret det på denne måde: Det faktum, at astrologien ikke desto mindre giver gyldige resultater, beviser, at det ikke er planeternes tilsyneladende stilling, der har betydning. Det er nærmere den tid, som er udmålt og bestemt af vilkårligt benævnte planetpositioner. Tid viser sig derfor at være en strøm af energier af forskellig art og ikke, som vor filosofi normalt ser det, et abstrakt begreb Omhyggelig undersøgelse af det ubevidste viser os, at der er et besynderligt sammentræf med tiden. Derfor var man i oldtiden i stand til at projicere rækken af ubevidst sansede, indre egenskaber ud på tidens astronomiske faktorer. Dette er grundlaget for sammenhængen mellem psykiske fænomener og tidsmæssige faktorer. Der er altså her tale om en direkte forbindelse. Konjunktioner, oppositioner osv. er ikke påvirket det mindste af, at vi tilfældigvis betegner den første dag i Fiskenes tegn (eller rettere: stjernebillede, og i vores tid er stjernebilleder og stjernetegn forskudt med cirka et enkelt tegn, se illustrationen side 12, red.) som den første dag i Vædderens tegn (Fra: Letters I, s. 138). Sagt på en anden måde, er der en grundlæggende overensstemmelse mellem verdens fænomener, ikke blot i deres art og udtryk, men også tidsmæssigt. Derfor kan himmellegemernes bevægelser, der er grundlaget for vor tidsregning, sammenlignes direkte med psykiske tilstande, der udspiller sig i mennesker på planeten Jorden. Dette svarer ganske til den astrologiske grundsætning fra oldtiden: Som i himlen, således også på Jorden. Fænomenet kaldes af Jung for synkronicitet, dvs. en samtidighed, som fungerer på alle tilværelsens planer. Jungs iagttagelser betoner altså navnlig, at fænomenerne udvikler sig eller eksisterer samtidigt og ikke hvilke faktorer, der påvirker hinanden. Derudover påpeger han fænomenernes indbyrdes sammenhæng 14 A S T R O L O G I E N S U N I V E R S

16 både på et ydre, objektivt plan og på et indre, subjektivt plan. Man kunne sige: Som i det ydre, således også i det indre. Endnu et hyppigt fremført argument er, at den biologiske lære om arv og miljø er en bedre forklaringsmodel end astrologien. Disse to modeller udelukker dog ikke hinanden; faktisk kunne de med fordel supplere hinanden. Vi har her at gøre med to forskellige beskrivelser af den samme virkelighed. Visse miljømæssige faktorer kan f.eks. tydeligt aflæses i horoskopet. Hvad med tidstvillinger? Et spørgsmål, vi som astrologer ofte hører, lyder: Hvis to mennesker fødes på samme tid og sted, men af forskellige mødre, vil de så være helt ens, ligesom biologiske tvillinger? Tidstvillinger har tilnærmelsesvis samme horoskop med deraf følgende lighedspunkter i karakter og livsforløb. Men da der kan være tale om mennesker på vidt forskelligt udviklingsniveau og fra vidt forskellige sociale miljøer, vil de naturligvis ikke altid reagere på samme måde i alle situationer. Derfor vil forskningen i tidstvillinger, som denne bogs forfatter har taget initiativet til, måske nok ikke kunne bevise, at astrologien virker. Men vores klare hypotese er, at der må være nogle sammenfald. Tidstvillinger udgør derfor et frugtbart og lovende forskningsområde inden for astrologien. Det giver os mulighed for at undersøge forskelle og ligheder hos personer med samme horoskop. Desværre er der endnu ikke registreret særlig mange tilfælde, og flere af dem er endda mangelfuldt beskrevet. Det mest kendte tidstvillingepar er måske forfatterne James Joyce og James Stephens. De blev begge født den 2. februar 1882 kl i Dublin. Begge havde en fantastisk udviklet sans for sproget; Joyce vandt endda stor berømmelse for bogen Ulysses og modtog Nobelprisen for den i Der er mange ligheder i deres udseende, hvilket korresponderer astrologisk med, at de har Ascendanten i samme tegn, Stenbukken. Dette giver normalt et langt, smalt ansigt med fremstående kindben og ofte tillige over eller underbid. Døm selv efter billederne. Joyce Ritter og Jean Henderson kom i seksårsalderen til at bo ved siden af hinanden i White Plains, New York. De var født på sam- James Joyce James Stephens A S T R O L O G I E N S U N I V E R S 15

17 Joyce Ritter og Jean Henderson. me fødeklinik inden for fem minutter og lignede hinanden så meget, at både forældre og lærere havde svært ved at kende forskel på dem. De kunne lide de samme ting og havde samme holdning på mange områder. De kom begge fra familier med fem børn, og deres fædre havde ensartede job i samme lufthavn. Endnu et kendt eksempel på tidstvillinger er Samuel Hemming og Kong Georg III af England, som begge blev født den 4. juni Ud over store ligheder i deres udseende havde de nogenlunde ens livsforløb, om end på hvert sit sociale plan. Hemming startede sin isenkramforretning samme dag, som Georg besteg tronen. Begge blev gift den 8. september De fik samme antal børn af samme køn. De blev syge og kom ud for et ulykkestilfælde samtidig. De døde begge den 29. januar af de samme årsager, dog ikke samme år. Også Kong Georg VI af England havde en tidstvilling en skorstensfejer. De levede begge et lastefuldt liv, og sidstnævnte var lokalt kendt som en spiller, skørtejæger og ødeland. Begge var forfaldne til væddeløb dog kørte Georg fuldblodsheste, mens den anden kørte æsler. De blev sparket den samme dag af henholdsvis en hest og et æsel og gik desuden bankerot på den samme dato i året. Benjamino Gigli og Lauritz Melchior blev begge født den 20. marts De blev begge verdensberømte tenorsangere og lignede også hinanden af ydre. To børn blev født den 22. februar 1985 og fik samme navn, David Charles Heymann. David, fordi begge forældrepar syntes bedst om det navn. Charles efter én af bedsteforældrene i begge familier. Familierne mødte hinanden første gang på det hospital, hvor fødslerne fandt sted. Den væsentligste årsag til, at kontakten kom i stand (og blev holdt ved lige), var, at telefonsamtaler blev stillet 16 A S T R O L O G I E N S U N I V E R S

18 ind til den forkerte mor gaverne blev også forbyttet. Børnene blev født inden for den samme time, og de målte og vejede det samme. Dog var fødselslægen ikke den samme den ene hed Halpern, den anden Alpern. Kender du tilfælde af tidstvillinger, er du meget velkommen til at kontakte Forlaget Galaxen. Hvornår er man født? Ligesom lægerne har forskellige meninger om, hvornår en fødsel er fuldbyrdet, kan der også være lidt uenighed blandt astrologer med hensyn til fødselstidspunktet. Man kan operere med op til syv forskellige tidspunkter for, hvornår en fødsel har fundet sted: Når fostervandet går Når presseveerne begynder Når issen kan ses eller hovedet er ude Når hele kroppen er ude Ved det første åndedrag Ved det første skrig Når navlestrengen klippes over For astrologer er dette en lidt akademisk diskussion. I praksis slipper man for at tage stilling til ovennævnte teorier/muligheder, idet der findes teknikker til at korrigere det opgivne fødselstidspunkt, så det passer med horoskopet, nemlig det astrologiske fødselstidspunkt, som sagtens kan variere med adskillige minutter fra det opgivne tidspunkt, også selv om man har været meget omhyggelig med tidtagningen. Til brug for korrektionsprocessen skal klienten oplyse 3-5 vigtige hændelser eller perioder i sit liv. Denne proces kaldes korrektion af fødselstidspunktet og er baseret på faktisk indtrufne begivenheder i et menneskes liv. Det vil sige, at en pålidelig korrektion først kan finde sted, når en person har oplevet væsentlige begivenheder i sit liv. Man kunne så spørge, hvad der sker, hvis fødslen sættes kunstigt i gang eller foregår ved kejsersnit. Erfaringen viser her, at dette ikke påvirker den astrologiske korrektion af fødselstidspunktet. Endelig bliver vi som astrologer ofte spurgt, hvad der sker, hvis man fødes for tidligt, dvs. for tidligt i forhold til statistisk forventet graviditetsperiode. Ud fra et astrologisk og et åndsvidenskabeligt synspunkt er en fødsel aldrig tilfældig og kan derfor aldrig have fundet sted for tidligt eller for sent. Der er altid en dybere årsag til, hvornår man fødes. Det skal ske på et tidspunkt, hvor de rette planetstillinger og aksepositioner er til stede. Det skal passe til den specifikke person. Hvis forældrene er sikre på fødselstiden inden for en halv time, så kan astrologen normalt klare korrektionen uden Landsarkivets oplysninger. Herved spares de næsten 500 kr., som det koster at få oplyst sit fødselstidspunkt. Landsarkiverne er anført i Appendiks. Tegnskift Et ofte stillet spørgsmål er, hvilket tegn man er født i, når man er født lige, når tegnet skifter til et nyt tegn. Det nemmeste er at bruge en gennemsnitsdato, som kan bruges år efter år, men som så ikke altid er korrekt. På fire år ophobes der en fejl på omkring et døgn, derfor er man nødt til at regulere for dette ved at indføre en ekstra dag, den 29. februar, hvert fjerde år. Og når man hæfter en ekstra dag på, sker der en dominoeffekt, så alle dage i året forrykkes med en dag. Det er dog kun, når man er født ved et tegnskift, at det har konsekvenser for, hvilket tegn man er født i. Den ekstra dag er indført, fordi et døgn ikke er på nøjagtig 24 timer, men kun næsten. Differencen ophober sig så til cirka et døgn på fire år. Fejlen er størst i det år, der ligger lige inden skudåret, for her har unøjagtigheden ophobet sig maksimalt. Men har man én gang fået lavet et fødselshoroskop, kan man trygt stole på, at man er født i det dyrekredstegn, horoskopet fortæl- A S T R O L O G I E N S U N I V E R S 17

19 ler. Det ændrer sig aldrig. Man kan godt blive forvirret over en anden ting, nemlig dagen for tegnskiftet, hvor man måske kan tro, at man er født i to forskellige tegn. Teknisk set kan man kun være født i ét tegn. Det afhænger af, om man er født på den ene eller den anden side af det tidspunkt, hvor tegnet skifter d.v.s. det tidspunkt på døgnet, hvor Solen går ind i et nyt tegn. Det kan f.eks. ske den 20. april 2001 kl Er man født før dette tidspunkt, er man Vædder, og er man født efter dette tidspunkt er man Tyr. På Astrologisk Museums hjemmeside kan du selv gå ind og beregne dit horoskop og dermed se dit tegn. Du kan klikke ind via Astrologiens anvendelsesområder Alle emner kan behandles astrologisk. Det er kun et spørgsmål om at specialisere sig i de enkelte områder. Traditionelt opdeles astrologien dog i følgende specialer (alle begreber bliver defineret i Astrologisk minileksikon i bogens appendiks). Natal astrologi(latin): fødselsastrologi. Området dækker den almindelige astrologi med dens afledte områder og teknikker. Kaldes også personlig astrologi, fordi den handler om menneskers karakter og udvikling aflæst ud fra det almindelige fødselshoroskop (Radix). Det er dette område, der er skrevet flest bøger om. Af hjælpeteknikker kan nævnes: progressivt horoskop, transithoroskop, solar- og lunarhoroskop, dagshoroskoper m.v. Disse anvendes oftest til at undersøge især fremtidige begivenheder og udviklinger. Et speciale er det prænatale horoskop (latin): før-fødselshoroskop eller undfangelseshoroskop. Området er behæftet med en vis usikkerhed, da undfangelsesøjeblikket kan være vanskeligt at fastslå. Der findes dog astrologiske teknikker hertil. Den natale astrologi beskriver altså mennesket i fortid, nutid og fremtid. Mundan astrologi (latin): verdensastrologi. Området dækker nationale og internationale forhold, f.eks. de politiske og økonomiske forhold i verden. De enkelte nationers horoskoper kommer også ind herunder. Af hjælpeteknikker på dette område kan nævnes: ny- Her er et eksempel på en periode med tegnskift i 1992/93 og 1994/95 Solen går ind i: Vædderen kl kl Tyren kl kl Tvillingerne kl kl Løven kl kl Jomfruen kl kl Vægten kl kl Skorpionen kl kl Skytten kl kl Stenbukken kl kl Vandbæreren kl kl Fiskene kl kl A S T R O L O G I E N S U N I V E R S

20 månehoroskop, fuldmånehoroskop, kvartalsog nytårshoroskop m.v. Disse anvendes oftest til at undersøge kollektive begivenheder og deres indvirkning på Jordens befolkning. Et eksempel kunne være at undersøge tidspunktet for vedtagelse af en lov, hvilket siger meget om, hvordan det pågældende område vil udvikle sig. I 1972 stemte Danmark ja til EF, som det hed dengang. Det kunne man forudse i et såkaldt afstemningshoroskop opstillet for den 2. oktober Afstemningsresultatet førte til, at der skulle vedtages en lov om medlemskabet i Folketinget. Vi blev derfor først medlemmer den 1. januar 1973 ved midnat. Denne begivenhed har sit eget horoskop. Endelig har EU også et horoskop, som opstilles for den 1. januar 1958 med hovedsæde i Bruxelles. Heri kan man se udvidelsen i 1973 og mange andre væsentlige begivenheder, dels i EU s historie, dels i fremtiden. Horar astrologi (latin): timeastrologi eller øjebliksastrologi. Kaldes almindeligvis for øjebliksastrologi og anvendes i tre hovedformer: 1) horarhoroskop, der opstilles for det øjeblik, et spørgsmål stilles, eller for det tidspunkt, hvor klienten ankommer til astrologen. Det kan anvendes som en slags fødselshoroskop, dersom personens fødselstidspunkt er ukendt. 2) inceptions-horoskop (latin: begyndelseshoroskop), der opstilles for enkelte begivenheder, som man ønsker at undersøge nøjere, f.eks. Challenger-katastrofen. 3) elektionshoroskop (latin): udvælgelseshoroskop, der anvendes, når en person ønsker at foretage et vigtigt valg eller påbegynde et vigtigt forehavende, f.eks.: Hvornår er det bedst at gifte sig? eller: Hvornår er det bedst at købe hus? Visse særlige anvendelsesområder, som egentlig godt kunne falde ind under de tre ovenfor nævnte hovedgrupper, fortjener dog særlig omtale: Medicinsk astrologi omhandler biologiske processer i mennesket, herunder de helbredsmæssige forhold. Burde måske kaldes biologisk astrologi, da betegnelsen medicinsk alene tager hensyn til det behandlingsmæssige aspekt. Det er muligt at stille en medicinsk diagnose ud fra et horoskop, hvis man også har specifik, medicinsk viden. I modsat fald må man begrænse sig til at finde det organ eller den legemsdel, der er knyttet til det tegn eller den planet, der er i spænding i horoskopet, og så ellers henvise til fagfolk. Se afsnittet om Det kosmiske menneske på side 56. På samme måde vil astrologien også kunne anvendes til diagnosticering af psykiske lidelser. Dog foreligger der så vidt vides ikke noget materiale herom i bogform. Astrologisk firmarådgivning anvendes i stigende grad ved vigtige beslutningsprocesser som supplement til de øvrige kendte metoder i forretningslivet. De almindeligste områder er økonomisk planlægning, risikovurdering, timing, strategisk planlægning og personaleansættelser. Partnerastrologi kunne man kalde et særligt område, som omfatter en hvilken som helst relation mellem mennesker. Den bruges almindeligvis, når to partnere ønsker belyst, hvordan de passer sammen personligt og/eller arbejdsmæssigt. Hertil findes to hovedteknikker: 1) Synastri (latin): sammenligning af stjerner. Denne beskriver forskelle og ligheder parterne imellem ud fra deres individuelle horoskoper f.eks. vedr. områder, hvor der er harmoni, og områder, der er konfliktbetonede. 2) komposithoroskop (latin): sammensat horoskop, et kombinationshoroskop, hvor to eller flere horoskoper er slået sammen til et. Man får herved et billede af, hvordan disse personer fungerer sammen som en enhed (fællesenergi). En underafdeling A S T R O L O G I E N S U N I V E R S 19