Kombineret solcelle- og varmepumpeanlæg
|
|
- Frida Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kombineret solcelle- og varmepumpeanlæg Beskrivelse af demonstration på miniskala anlæg Claus S. Poulsen Civilingeniør, Teknologisk Institut Vagn Tanderup Salling Vaske- og Køleservice Prøvestationen for Varmepumpeanlæg Teknologisk Institut Køle- og Varmepumpeteknik Juni 2001
2 1 Forord Nærværende rapport beskriver det arbejde, der er gennemført i projektet Kombineret varmepumpe, solceller og vindmølle Fase 2. Projektet er udført med henblik på at eftervise at det er muligt at opbygge CO 2 - frie varmeanlæg. Projektet er en direkte fortsættelse af de aktiviteter, der blev gennemført i projektet Individuelle Eldrevne Varmepumper (kaldet fase 1), som afsluttedes i Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra Energistyrelsen. Fra projektlederens side rettes en tak til Energistyrelsen, projektgruppen, samt til de fabrikanter og leverandører af komponenter, der har bidraget til projektets gennemførelse. Ønskes der yderligere information om projektet og dets resultater, kan der rettes henvendelse til undertegnede. Claus S. Poulsen Projektleder Prøvestationen for Varmepumpeanlæg, Teknologisk Institut juni 2001
3 2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Indholdsfortegnelse Konklusion og anbefalinger Indledning Formål, projektindhold og organisation Opbygning af anlæg Beskrivelse af varmepumpe Beskrivelse af solcellesystem Beskrivelse af styring Gennemførelse af målinger Måleresultater Forslag til videreførelse af projektet Henvisninger og litteraturliste...16 Bilag - indhold...17 Bilag 1: Billeder fra opstilling i Skive...18 Bilag 2: Anlægsopbygning og måleopstilling...21 Bilag 3: Måleresultater...23
4 3 0. Konklusion og anbefalinger Nærværende rapport beskriver gennemførelsen af målinger på et miniskalaanlæg bestående af en luft/vand varmepumpe samt 26 solcellepaneler (monokrystalinske) med en nominel kapacitet på ca. 1,3 kw. Anlægget er dimensioneret ud fra de erfaringer, der er gjort i /1/ og anlægget har været i drift i perioden februar 2000 til april I perioden har solcellerne leveret ca. 52 % af den totalt tilførte elenergi og i alt har bidraget fra vedvarende energi (solceller og solvarme lagret i udeluften) andraget ca. 79 % af den samlede leverede varmemængde. Der er i hele perioden leveret kwh varme fra varmepumpen, hvoraf 398 kwh var strøm fra nettet, 425 kwh var vedvarende energi fra solcellerne og kwh var vedvarende energi fra udeluften. Der er en række forhold, som der skal tages højde for ved anvendelse af solceller i kombination med varmepumper, bl.a.: Den tilførte solenergi er højest i periode med mindst behov. En stor energimængde i sommerperioden er i forsøgsopstillingen gået tabt. Som det ses, er der kun leveret ca. 425 kwh fra solcellerne, hvor der med den installerede effekt, kunne forventes en leverance på over kwh. Dette skyldes primært, at systemet (varmepumpe og ellager) i denne periode ikke har kunnet aftage den store energimængde fra solcellerne, og denne energimængde er derfor gået tabt. Dette tab ville kunne undgås ved at nettilslutte anlægget, således at overproduktionen sælges til nettet i stedet for at gå tabt. Alternativet er en større lagerkapacitet, men denne har mange uheldige følger (se nedenstående) Batterilagring er ingen optimal løsning grundet prisniveau, den potentielle miljøbelastning fra batterierne og tab i batterier under drift. Tabet i batterierne, set over hele måleperioden, har været ca. 11%, mens tabet i inverter har været ca. 14%. Hermed andrager tabet i lager og omsætning fra 24 til 220V ca. 24%. Derfor vil det også her være oplagt, at den producerede elenergi leveres til nettet, og genkøbes, når behovet er til stede. På denne måde vil tabet, som følge af ovennævnte, reduceres. Hovedparten af strømmen produceres omkring middagstid, hvor netbelastningen i forvejen er høj. Alternativt skal energien lagres på anden måde, eksempelvis i en buffertank (stor vandbeholder), men denne løsning medfører store omkostninger ved etablering, samt et varmetab fra lagret. Også el-lagringen er bekostelig, da batteriernes levetid er begrænset. Således har de batterier, der oprindeligt blev indkøbt til 1. forsøgsopstilling, allerede mistet en stor del af deres kapacitet efter ca. halvandet års drift. Anvendelse af en jævnstrømskompressor ville have medført, at der kunne ses bort fra tabet i inverteren. Dermed ville systemets samlede effektivitet være hævet betragteligt. Til gengæld er anvendelsen af jævnstrømsforsyninger forbundet med andre vanskeligheder. Eksempelvis er det
5 4 ikke umiddelbart muligt at tilslutte jævnstrømssystemer til nettet, da dette kræver en omsætning fra jævnstrøm til vekselstrøm. Der er dog en række solcellesystemer på markedet i dag, der leveres med dette udstyr. Udbuddet af vekselstrømskompressorer er betydeligt større end udbuddet af jævnstrømskompressorer, og derfor skønnes anlægsomkostninger lavere for varmepumpe med førstnævnte valg. Den i rapporten beskrevne løsning er klart mest interessant, hvis varmebehov og solleverance er sammenfaldende. Dette er tilfældet, hvis der er tale om eksempelvis en brugsvandsvarmepumpe i et sommerhus, hvor varmebehovet (brugsvand) er klart størst i sommermånederne, hvor varmepumpens og solcellernes leverance ligeledes er størst. Det anbefales derfor at videreføre projektet i et demonstrationsprojekt, der direkte er rettet mod denne anlægstype. Ved anvendelse af et nettilsluttet solcellesystem forventes det, at produktionen af varmt brugsvand kan blive helt CO 2 - emissionsfrit. Anvendes forudsætningerne fra det i nærværende rapport beskrevne projekt (1,3 kw installeret effekt) vil dette anlæg i praksis på årsbasis kunne levere ca kwh el hvilket er tilstrækkeligt til at drive brugsvandsvarmepumpen. Endvidere vil der i sommerperioden kunne leveres el til nettet fra solcellerne og netop i denne periode er den varmebundne elproduktion minimal. Forslag til nævnte videreførelse af projektet er nærmere beskrevet i afsnit senere i nærværende rapport.
6 5 1. Indledning Der er i alt i Danmark opstillet ca varmepumpeanlæg og på nær enkelte specielle anlæg, anvender de alle el som drivenergi. Varmepumperne udgør, på trods af det relativt beskedne antal, en ikke uvæsentligt del af den samlede producerede mængde af vedvarende energi. I 1999 bidrog varmepumperne med ca TJ (iflg. Energistyrelsens Energistatistik 1999). Netop det, at de fleste varmepumper anvender el som drivenergi, har været et af de største problemer for varmepumpebranchen. Mange har fejlagtigt anset varmepumperne for en alternativ form for elvarme. Men med de seneste års udviklingsarbejde indenfor varmepumpeområdet findes der i dag på markedet varmepumper, der leverer op mod 3-4 gange mere varmeenergi, end der tilføres i form af el. Hermed er varmepumperne alle andre opvarmningssystemer overlegne med hensyn til energiforbrug og miljøbelastning. Med afslutningen af projektet Individuelle Eldrevne Varmepumper i april 1998 /1/ stod det klart, at det anlæg, der i det pågældende projekt var opbygget, var så interessant, at måleperioden ønskedes forlænget. Derfor blev der taget initiativ til nærværende projekt. Ved gennemførelse af fase 1, Individuelle Eldrevne Varmepumper, blev der ved eksperimentelle undersøgelser på feltopstilling (miniskalaanlæg) vist en systemopbygning af varmepumpe i kombination med solceller og vindmølle. Resultaterne fra målingerne i Individuelle Eldrevne Varmepumper viste, at med det anvendte dimensioneringsgrundlag kan der i perioder opnås et bidrag fra solceller og vindmølle, der svarer til de af fabrikanten opgivne nominelle effekter. Måleperioden strakte sig fra november 1996 til og med maj Målingernes omfang blev desværre begrænset af driftsstop (både vindmølle og elektronik). Derfor blev den reelle måleperiode kun på ca. 3 måneder, men i denne periode leverede vindmølle og solceller ca. 25% af den samlede tilførte el-energimængde til varmepumpen. At dækningsgraden ikke var højere skyldtes, at varmeleveringen fra varmepumpen var betydelig større end oprindeligt antaget. Ses alene på varmepumpens køretid, nærmede denne sig 100% og dette medførte et betydeligt større energiforbrug, end anlægget var dimensioneret til at levere. Det var anlægget fra førnævnte projekt, der blev anvendt i nærværende projekt. Anlægget blev dog ændret således, at vindmøllen blev erstattet af yderligere 20 solpaneler (solceller). Dette blev gjort, da det efter afslutningen af fase 1 stod klart, at den pågældende mølle ikke var pålidelig nok. I fase 1 var anlægget monteret i Nr. Vorupør, hvor belastningen fra vejr, vind og saltindholdet i luften havde bevirket, at vindmøllen brød sammen efter ca. 3 måneder. Suppleres anlæg af den her beskrevne type med en vindmølle, vil dækningsgraden fra vedvarende energi øges væsentligt. Men vindmøller af den type, der anvendtes i Individuelle Eldrevne Varmepumper (fase 1) betragtes ikke som særligt velegnede til dette formål (grundet de førnævnte forhold). Til gengæld vil anvendelsen af el fra større vindmøller som drivenergi til varmepumper være interessant i fremtiden, da det dermed vil være muligt at reducere CO 2 udledningen betragteligt. Ønsket om at fremstille og drive et 100 % CO 2 -emissionsfrit kombineret solcelle- /varmepumpeanlæg, der kan dække hele varmebehovet i almindelige parcelhuse, anses ikke for
7 6 realistisk i Danmark. Dette skyldes bl.a. at leverancen fra solcellerne er størst i sommermånederne, og netop i denne periode er varmebehovet lavest. Desuden vil energibehovet fra solcellerne være af en sådan størrelse, at det anlægget ikke vil blive økonomisk attraktivt. Men mindre anlæg, der eksempel alene dækker behovet for energi til opvarmning af brugsvand skønnes interessante i nær fremtid, både rent økonomisk og miljømæssigt. Desuden vil denne type anlæg til både brugsvandsopvarmning og rumopvarmning med fordel kunne anvendes i lavenergibyggeri, hvor brugsvandsopvarmningen udgør en relativ stor del af det samlede varmebehov. Diskussionen om, hvorvidt solceller generelt er økonomisk attraktive eller ej, er ikke behandlet i nærværende rapport. Det skønnes af rapportens forfattere, at prisniveauet på solceller for øjeblikket er for højt til at gøre anlæggene attraktive, men med den udvikling, der i øjeblikket foregår inden for denne teknologi, vurderes fremtiden endog meget positiv for solceller, specielt hvis de anvendes i kombination med varmepumper. Derfor er det primært anvendelsen af solcellerne fremfor økonomibetragtninger, der er fokuseret på i nærværende rapport.
8 7 2. Formål, projektindhold og organisation Formålet med projektet var at anvende og viderebearbejde de resultater, der var opnået i projektet Individuelle Eldrevne Varmepumper (/1/). Feltmålingerne skulle dokumentere anvendelse af kombinerede anlæg bestående af varmepumpe, solceller og vindmølle. Formålet blev dog undervejs i projektet ændret således, at det udelukkende gjaldt kombinationen af varmepumpe og solceller. Projektets hovedaktivitet var en kombination af eksperimentelle undersøgelser, feltmåling på installeret anlæg samt videnformidling til relevante faggrupper. Projektet gennemførtes i følgende delfaser: fase 2.1: Opbygning af forsøgsanlæg. fase 2.2: Udarbejdelse af måleprogram. fase 2.3: Gennemførelse af feltmålinger. fase 2.4: Bearbejdning og analyse af resultater fase 2.5: Oplæg til og beskrivelse af fuldskala anlæg fase 2.6: Projektledelse, rapportering og videnformidling Projektets organisation bestod af følgende: Vagn Tanderup, Salling Vaske- og Køleservice Niels H. Marqvorsen, Teknologisk Institut H.C.Aagaard, Prøvestationen for Varmepumpeanlæg, Teknologisk Institut Claus S. Poulsen, Prøvestationen for Varmepumpeanlæg, Teknologisk Institut (projektleder)
9 8 3. Opbygning af anlæg Opbygning af demonstrationsanlægget tog udgangspunkt i de erfaringer og konklusioner, der blev draget i fase 1. Som nævnt blev der fra projektets start truffet beslutning om ikke at anvende vindmøllen, som var blevet anvendt i første fase. Til gengæld blev anlægget suppleret med yderligere 20 solcellepaneler til erstatning for vindmøllen. Dette medførte selvfølgelig en noget anderledes drift af systemet, da der nu kun kunne forventes bidrag fra de eksterne forsyningskilder, når der var en tilstrækkeligt solintensitet. For at kompensere for dette blev anlægget forsynet med yderligere 4 batterier til oplagring af strømmen fra solcellerne. Anlægget, der i første fase havde været monteret i Nr. Vorupør (ved Thisted), blev nedtaget og i stedet monteret på en ejendom i Skive. Her var det muligt dagligt at holde kontrol med anlægget. Afgiversystemet (radiatorsystem) blev arrangeret i selvstændig kreds, således at ydre påvirkninger fra andre varmekilder kunne undgås. Hele varmepumpesystemet, samt alt måleudstyr og reguleringsudstyr blev monteret i et til lejligheden opbygget kontrolrum. Herfra var det muligt at overvåge hele systemet, samt foretage eventuelle ændringer i reguleringen. I det følgende beskrives systemet mere detaljeret. 3.1 Beskrivelse af varmepumpe Varmepumpen, der blev opbygget til forsøgsopstillingen var en såkaldt luft/vand varmepumpe. Dette betyder at varmepumpen anvendte udeluften som varmekilde og afgav varmen til et vandbaseret radiatorsystem. Varmepumpen var opbygget med et ca. 4m 2 fordamperareal med ca. 2mm finneafstand. Der anvendtes en termostatisk ekspansionsventil, samt en pladevarmeveksler indstøbt i skumisolering. Oprindeligt var varmepumpen forsynet med en kompressor af mærket L Unité Hermétique (AEZ 4425Y), som undervejs blev skiftet til en Danfoss TLV7F. Kompressorskiftet blev foretaget pga. forventninger om øget effektivitet, bl.a. som følge af reguleringsstrategien (AEO- Adaptiv Energi Optimering), der er en del af konceptet bag TLV-kompressorene fra Danfoss. Dette viste sig dog at medføre andre vanskeligheder, bl.a. ved hver omskift mellem net og batteri, hvor AEO-reguleringen startede forfra (ved højt omdrejningstal). Varmepumpens afgiversystem blev opbygget med en radiatorer med manuel ventil, som blev forsøgt indstillet til konstant flow og fast dt (altså fast afgivet effekt svarende til nominel kapacitet). Dette svarer i princippet til driften med en brugsvandsvarmepumpe. Det er dog, som det fremgår af resultaterne kun tilnærmelsesvis lykkedes at holde konstant afgiven varmemængde. Varmepumpen blev forsynet med et varmgas afrimningssystem, styret af en traditionel afrimningstermostat. I bilag 1 ses billeder fra opstillingen.
10 9 3.2 Beskrivelse af solcellesystem Solcellesystemet blev dimensioneret efter varmepumpens nominelle effektforbrug. Cellernes nominelle effekt var på ca. 50 W pr. stk (varierende fra celle til celle), hvilket svarer til en nominel effekt på ca. 1.3kW. Cellerne blev seriekoblet to og to (24-volt kobling), og parret således at de enkeltes nominelle effekt var tilnærmelsesvis identiske. Solcellerne var monokrystalinske og alle blev monteret på syd/øst vendt tagflade med 40mm afstand til underlag, således at der blev sikret luftbevægelse/afkøling bag cellerne. Systemet blev forsynet med en inverter, som omdanner 24V DC til 220V AC, således at varmepumpen kunne forsynes med en traditionel kompressor (220V). Systemet blev desuden forsynet med et lager, bestående af batterier, der udjævner variationen i forbrug/solindfald. Lagret bestod af 8 stk. 110Ah 12V svarende til ca. 73 timers VP-drift uden solindfald. Ønskes yderligere information om solceller kan dette findes på Solenergicentrets hjemmeside, se /2/. 3.3 Beskrivelse af styring Anlægget blev forsynet med energi fortrinsvis fra solcellerne via batterier /inverter, når solen skinnede eller når batterikapacitet var tilstrækkelig. I øvrige tilfælde (altså når batterikapacitet ikke var tilstrækkelig) kobledes automatisk over til netdrift. Dette blev gjort for at sikre drift af varmepumpen i længerevarende perioder uden tilstrækkeligt solskin. Systemets ladekontrol blev foretaget via et spændingsfølsomt laderelæ med to potentialfrie relæudgange, som styrede henholdsvis laderelæ og inverterens start/stop relæ. På figur i bilag 2 ses en mere detaljeret gennemgang af systemets opbygning.
11 10 4. Gennemførelse af målinger Målingerne på anlægget havde flere formål. Det primære var selvfølgelig afdækning af VE-andelen, altså hvor stor en del af den samlede afgivne energimængde, der stammede fra vedvarende energi. Men herudover ønskedes opstilling af generelle dimensioneringsregler for denne anlægskombination. Det blev derfor besluttet, at følgende skulle registreres gennem måleperioden: Tilført elenergi til varmepumpe Tilført elenergi fra solceller Tilført elenergi fra net Tab i lager- og invertersystem Afgiven varmeenergi fra varmepumpe Diverse varmepumpetekniske størrelser (temperaturer etc.) Måleperioden strakte sig over ca. 14 måneder, hvor indsatsen de første måneder blev koncentreret om indkøring og optimering af systemet. Dermed foreligger der nu egentlige målinger for en periode på ca. et år. Anlægget blev løbende kontrolleret gennem måleperioden og der blev hver 14. dag indsamlet og behandlet måledata fra systemet. Målingerne blev foretaget med følgende udstyr (hovedkomponenter i målesystem): Tilført elenergi fra net: Tilført elenergi fra solceller til batteri: Tilført elenergi fra solceller til batteri: Tilført elenergi fra batterier til inverter: Tilført elenergi fra inverter til varmepumpe: Afgiven varmeenergi fra varmepumpe: Øvrige temperaturmålinger: Effekttransducer Spændingsmåling og måling af spændingsfald over måleshunt. Spændingsmåling og måling af spændingsfald over måleshunt. Spændingsmåling og måling af spændingsfald over måleshunt. Effekttransducer Volumenstrømsmåler og termoelementer i frem- og returløb Termoelementer Dataopsamlingen er foretaget i interval på 30 sekunder med automatisk lagring af middelværdien for hver 150 sekunder (altså middelværdien af 5 målinger).
12 11
13 12 5. Måleresultater Følgende nøgletal blev registreret under målingerne i Skive. Kombinerede Varmepumpe- og solcelleanlæg i Skive Databehandling I hele måleperioden er følgende registreret: afgivet energi varmepumpe 1878 kwh tilført energi fra net (220V) 398 kwh tilført elenergi fra solceller 425 kwh Andel solceller (% af tilført el til system) 52 % VE-andel totalt (% af afgivet energi) 79 % Nyttevirkning VP 2.3 (-) Tab i batterier 11.4 % Tab i inverter 14.3 % Totalt tab i batteri og inverter 24.1 % Figur 5.1: Hovedresultater fra målinger i Skive. I bilag 3 er vist en mere fyldestgørende oversigt over måleresultaterne, hvor det skal bemærkes at negative tab gengivet i oversigten forekommer, når batterierne ved en delperiodes begyndelse har været fuldt opladet. Det ses af figur 5.1, at der i hele perioden blev afgivet kwh varme, hvoraf 398 kwh blev trukket fra elnettet. Hermed blev ca. 79% af den afgivne energi hentet fra vedvarende energikilder (fra solceller og udeluft). Af de i alt 823 kwh el, der blev tilført varmepumpen var de 425 kwh hentet via solcellerne. Der blev i perioden tilført i alt 560 kwh fra solcellerne hvoraf de 425 kwh blev udnyttet i varmepumpen. De resterende kwh gik tabt i batterier og inverter (ca. 24%). Det skal desuden bemærkes at solcellerne langt fra har ydet det, der kunne forventes, hvilket skyldes at solcellerne ikke var nettilsluttet, og at der derfor gik en del tabt som følge af en egentlig overproduktion i specielt forårs- og sommermånederne. Ses alene på driften i månederne fra og med april til og med september (år 2000) fås følgende: april - september 2000 afgivet energi varmepumpe 880 kwh tilført energi fra net (220V) 49 kwh tilført elenergi fra solceller 324 kwh Andel solceller (% af tilført el til system) 87 % VE-andel totalt (% af afgivet energi) 94 % Nyttevirkning VP 2.4 (-) Tab i batterier 10.9 % Tab i inverter 13.7 % Totalt tab i batteri og inverter 23.1 % Figur 5.2: Resultater fra perioden april til september 2000.
14 13 Af figur 5.2 ses det, at der i sommerperioderne kan forventes drift næsten alene via solcellerne og driften kan dermed betragtes som værende tilnærmelsesvis CO 2 -emissionsfri (andel af vedvarende energi = 94%). Det kan desuden af figur 5.2 ses at varmepumpens nyttevirkning (forholdet mellem afgiven varmeenergi og tilført elenergi fra solceller og elnettet) i viste periode har været 2,4. Dette er relativt lavt sammenlignet med andre varmepumpesystemer. Baggrunden for den lave effektivitet skal bl.a. findes i varmepumpens regulering. Netop i sommermånederne har varmepumpen haft en overkapacitet, der har medført meget korte køretider. Dette bevirker at systemets effektivitet bliver lavere, end hvad der ellers kan opnås med varmepumper. Det er muligt at reducere dette problem ved korrekt dimensionering af varmepumpe og afgiversystem, således at det sikres at varmepumpen også i sommermånederne kan få nogle driftsforhold, der er acceptable. På følgende figur ses en samlet oversigt i diagramform, der viser hvorledes den procentuelle fordeling af de enkelte bidrag har været set over de enkelte delperioder: 100% 80% 60% tilført energi, Solceller (kwh) (afg. fra inverter) tilført energi, net (kwh) 40% 20% 0% Figur 5.3: Fordeling af tilført elenergi fra net og solceller. På figur 5.3 kan det ses, at der skete en væsentlig ændring i fordelingen mellem sol- og netenergi ved sammenligning af april 2001 med april Denne ændring skyldes, at varmeleverancen fra varmepumpen blev øget væsentligt og at det derfor ikke har været muligt at dække energitilførelsen alene fra solcellerne. På figur 5.4 ses en oversigt over fordelingen af tilført energi (solceller og net) og afgiven energimængde over hele måleperioden.
15 tilført energi, net (kwh) tilført energi, Solceller (kwh) (afg. fra inverter) afgivet energi, VP (kwh) Figur 5.4: Fordeling af tilført og afgiven energi
16 15 6. Forslag til videreførelse af projektet Det foreslås at videreføre projektet i form af demonstration på et fuldskalaanlæg. Dette anlæg bør være et kombineret solcelle-varmepumpesystem til opvarmning af brugsvand, der er placeret i eksempelvis et fritidshus, der hovedsageligt anvendes i forårs-, sommer- og efterårsperiode, hvor solbidraget er størst. Løsningen er desuden anvendelig i lavenergibebyggelse, hvor brugsvandet udgør en relativ stor del af det samlede varmebehov og det ville være oplagt også at foretage en analyse af denne ejendomstype i forbindelse med gennemførelsen af et efterfølgende projekt. Projektgruppen vil snarest ansøge om projekt, der omhandler demonstration af ovennævnte. Det forsøges p.t. at supplere projektgruppen fra nærværende projekt med egnet fabrikant af brugsvandsvarmepumper, samt med et firma indenfor sommerhusbranchen eller alternativt et firma der opfører lavenergi byggeri. Anlægget, der bør demonstreres, skal kunne levere hele varmebehovet til brugsvandssystemet (op mod kwh, afhængig af husvalg). Der bør herudover sigtes efter følgende: Nettilslutning af solcellesystem, således at overproduktion (sommer) kan leveres til elnettet, og el kan genkøbes, når produktion fra cellerne er minimal (vinter). Tilstrækkeligt stort vandlager (varmtvandsbeholder), der sikrer stabil drift i kritiske perioder og ligeledes sikrer, at der i eksempelvis overgangsperioderne (forår og efterår) kan opretholdes et passende temperaturniveau på brugsvandet i nattetimerne uden brug af el fra nettet. Tilpasning af solcellekapacitet til aktuel varmepumpe. Såfremt det ikke er muligt at nettilslutte anlægget, bør der i stedet satses på en DC kompressor, således at invertertab kan undgås. Det vil stadig være nødvendigt i dette tilfælde at forsyne anlægget med en akkumulator, der sikrer nødvendig effekt under kompressoropstart. Ved anvendelse af et nettilsluttet solcellesystem forventes det, at produktionen af varmt brugsvand kan blive helt CO 2 -emissionsfrit. Anvendes forudsætningerne fra det i nærværende rapport beskrevne projekt (1,3 kw installeret effekt), vil dette anlæg i praksis på årsbasis kunne levere ca kwh el, hvilket er tilstrækkeligt til at drive brugsvandsvarmepumpen. For yderligere information om solceller og energi- og økonomiberegninger på disse henvises til /2/.
17 16 7. Henvisninger og litteraturliste /1/: Individuelle Eldrevne Varmepumper, Delrapport aktivitet B1.1.2, Kombineret Varmepumpe- Solcelle- Vindmølle, Vagn Tanderup og Claus S. Poulsen, april 1998 /2/: (Solenergicentrets hjemmeside) /3/: Indsats- og handlingsplan for varmepumper, Prøvestationen for Varmepumpeanlæg, maj /4/: Individuelle Eldrevne Varmepumper, Hovedrapport, H.C.Aagaard, april 1998 /5/: (Hjemmeside for Teknologisk Institut, Energi, Køle- og Varmepumpeteknik) /6/: (Prøvestationen for Varmepumpeanlægs hjemmeside) /7/: (Oversigt over igangværende varmepumpeprojekter) /8/: (Generel beskrivelse af teknologien bag varmepumper) /9/: (Generelt nyt om varmepumper) /10/: (Energistyrelsens hjemmeside)
18 17 Bilag - indhold Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Billeder fra opstilling i Skive Anlægsopbygning og måleopstilling Måleresultater
19 18 Bilag 1: Billeder fra opstilling i Skive Figur B1.1 Styring, elmåleudstyr og batteribank Figur B1.2: Varmepumpe (åben)
20 Figur B1.3: Montering af solceller på ejendom 19
21 Figur B1.4: Teknikrum, set udefra 20
22 21 Bilag 2: Anlægsopbygning og måleopstilling Figur B2.1: Skitse af opbygning af solcelleanlæg
23 Figur B2.2: Skitse af opbygning af styring 22
24 Bilag 3: Måleresultater I det følgende er der gengivet en mere udførligt oversigt over de målte størrelser: Kombinerede Varmepumpe- og solcelleanlæg i Skive Databehandling I hele måleperioden er følgende registreret: afgivet energi varmepumpe 1878 kwh tilført energi fra net (220V) 398 kwh tilført elenergi fra solceller 425 kwh Andel solceller (% af tilført el til system) 52 % VE-andel totalt (% af afgivet energi) 79 % Nyttevirkning VP 2.3 (-) Tab i batterier 11.4 % Tab i inverter 14.3 % Totalt tab i batteri og inverter 24.1 % Periode, start Periode, slut afgivet energi, VP (kwh) tilført energi, net (kwh) Afgivet fra solceller, tilført til batt. Afgivet fra batt., tilført til inverter tilført energi, Solceller (kwh) (afg. fra inverter) VE-andel solceller (% af tilført el) VE-andel totalt (% af afgivet energi) Tab i batterier (%) Tab i inverter (%)
25
26
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet
Læs mereVarmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.
Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen
Læs mereOptimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus
Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.
Læs mereVarmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.
1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende
Læs mereUdnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk
Udnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk Institut - Baggrund Vedvarende energi skal klare vores
Læs mereSolceller og lagring af elektricitet
Solceller og lagring af elektricitet Et Elforsk-projekt Vedvarende energi skal klare vores el-forsyning (og andet energi) Solcelleanlæg til husholdninger med lagring Lagring af solcelle-el i batterier
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mere25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!
Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereTa hånd om varmeforbruget - spar 55%
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov
Læs mereFysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.
Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har
Læs mereBidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011
Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.
Læs mereSvend Erik Mikkelsen, COWI 1 NOVEMBER 2017 SOLCELLER KOMBINERET MED BATTERIER
Gratis beregnings- og dimensioneringsværktøj til hybridanlæg i større bygninger. Solceller og batterier kombineres, så elforbruget tilpasses el-produktionen Svend Erik Mikkelsen, COWI 1 Historien 1 Elforsk
Læs mereSelvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til
solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Generelt Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand.
Læs mereSOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT
SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig
Læs mereLagringsProjekt støttet af Elforsk. Deltagere: Lithium Balance NILAN Teknologisk Institut
LagringsProjekt støttet af Elforsk Deltagere: Lithium Balance NILAN Teknologisk Institut Baggrund Vedvarende energi skal klare vores el-forsyning (og andet energi) To problemer/udfordringer ved vedvarende
Læs mereKombinationer af VE anlæg. Leon Steen Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima
Kombinationer af VE anlæg Leon Steen Buhl Teknologisk Institut, Hovedoverskrifter Hvad er betingelserne for drift af forskellige anlægstyper Sikkerhed for biomaseanlæg Kombinationer af anlæg Hvad er betingelserne
Læs mereSOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT
SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt
Læs mereVarmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Læs mereRemote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen
Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom
Læs mereDANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S
Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereSOLCELLER energi for alle
SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at
Læs mereDet er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:
SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereGrøn energi i hjemmet
Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereSILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning.
SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark Gratis varme, ventilation, affugtning. SV VacPipe. SV VacPipe er udviklet til boliger, større bygninger,
Læs mereSpar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A
Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg
Læs mereMember of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg
Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store
Læs mereJordvarme. - endnu lavere energiforbrug
Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,
Læs mereSpar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe
Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende
Læs mereVARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS
VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og
Læs mereVærktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK
Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker
Læs mereSlutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3
Slutrapport Demonstrationsprojekt nummer 3 Titel: Slutrapport: Demonstrationsprojekt nummer 3. oncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Koncepter til overvindelse af barrierer
Læs mereKlodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug
Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra
Læs mereVarmepumper i Danmark Hvor står vi i dag?
Varmepumper i Danmark Hvor står vi i dag? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og varmepumpeteknik Tlf.: 7220 2514 E-mail: csp@teknologisk.dk Hvorfor varmepumper i den danske energiforsyning?
Læs mereRentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal
Sagsnummer: 19.020 Dato: 17/06-2019 Sag: Ejendomsadresse: Udført af: Stevns Sportshal Parkvej 2, 4660 Store Heddinge CKH Rentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal Der er udarbejdet
Læs mereBe06-beregninger af et parcelhus energiforbrug
Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved
Læs mereEr det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?
3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal
Læs meresolceller i bygningsreglementet
Solceller og lagring af elektricitet solceller i bygningsreglementet Vedvarende energi skal klare vores el-forsyning (og andet energi) Solcelleanlæg til husholdninger Rammebetingelser Status Perspektiver
Læs mereDalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.
Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som
Læs merePotentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset
Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen
Læs mereSolvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg?
Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? I Danmark er der en udbredt praksis for at solvarmeanlæg til rumopvarmning udføres efter et princip, som f.eks. ikke
Læs mereVarmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde
Varmepumper Varmepumper fremtidens miljøvenlige varmekilde 2 Udnyt den gratis energi i naturen Moderne, højeffektive varmepumper er fremtidens miljøvenlige varmekilde i boligen. Med et minimalt forbrug
Læs mereSiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET
Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereSOLVARMEANLÆG FORÅR 2010
SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer
Læs mereLUFT/VAND VARMEPUMPER VEDVARENDE ENERGI FRA LUFTEN
LUFT/VAND VARMEPUMPER VEDVARENDE ENERGI FRA LUFTEN Varmepumper i sin helt egen klasse En varmepumpe fra DVI Energi er et kvalitetsprodukt, du får glæde af i mange år fremover det er vedvarende energi
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereVentilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse
Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet
Læs mereNærværende notat indeholder de vigtigste forudsætninger for scenarierne, samt de mest relevante resultater præsenteret kort.
Teknisk notat Dok. ansvarlig: HEH Sekretær: SLS Sagsnr.: s215-494 Doknr: d216-15912-1. Udgivelsesdato: 31-1-216 notat Landsstyret har bedt Orka/Umhvørvisstovan og SEV om at iværksætte et arbejde, som skal
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereTeknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.
Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil
Læs mereLUFT/VAND VARMEPUMPER
BERETTA MONOBLOK Ideel løsning til opvarmning og varmtvandsproduktion LUFT/VAND VARMEPUMPER VARMEPUMPER TIL OPVARMNING Beretta luft/vand varmepumpe er en effektiv opvarmning af din bolig. Både til gulvvarme
Læs merePræsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt
Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen
Læs mereHybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4
Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed
Læs mereForbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning
Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg
Læs mereGasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S
DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereVarmepumper i fremtidens energisystem.
1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs mereSilkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg
Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen
Læs mereSolenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.
Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig
Læs mereIdékatalog for vedvarende energi
Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der
Læs mereSpar både penge og CO2-udgifter på solens varme B 1
Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme Få det hurtige overblik over, hvad solens stråler kan byde på af hjælp til fritidshusets opvarmning 1 L.DK/PLUS Solenergi. Hvad enten man er til små eller
Læs mereTil Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER
Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2
Læs mere(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)
Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller
Læs mereBosch solcelle moduler. Monokrystallinske solcellepakker
Bosch solcelle moduler Monokrystallinske solcellepakker Velkommen hos Bosch Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Gode grunde til Bosch solcelle moduler... 5 Dataark... 6 Overblik over systempakker... 6
Læs mereLuft/vand. Queen LV25/32/40. - endnu lavere energiforbrug
Luft/vand Queen LV25/32/40 endnu lavere energiforbrug UDEDEL VARMEPUMPE AKKUMULERINGS TANK FRISKVANDSMODUL (ELLER VANDVARMER) 3 6080 C 6 VBV StyrinG Varmt brugsvand Cirkulation, varmt brugsvand 2 VARMTGAS
Læs mereFremtidens opvarmning er baseret på sol og el!
Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent
Læs mereKombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata
Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning
NOTAT Projekt Stevns Rådhus Kunde Stevns kommune Notat nr. 1 Dato 2017-10-02 Til Flemming Andersen, Stevns kommune Fra Rune Meier Sørensen, Projektleder Rambøll Kopi til - 1. Baggrund for notat Udfordringer
Læs mereTil privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse
Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses
Læs mereModul 5: Varmepumper
Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen
Læs mereKom godt i gang med solceller fra OK
1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller
Læs mereVejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING
Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING VEJ nr 5015 af 31/05/1983 (Gældende) LBK Nr. 692 af 25/08/1999 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer
Læs mereEnergyFlexHouse - Baggrund
EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design
Læs mereSolenergi kræver forholdsvist megen plads til opstilling, hvilket ikke er muligt på værkets nuværende grund midt i Karup.
NOTAT Projekt Planlægning for solvarmeanlæg i Karup Kunde Karup Varmeværk Notat nr. Dato 2011-09-30 Til Fra Kopi til Viborg Kommune Flemming Ulbjerg [Name] 1. Indledning. Karup Varmeværk, der udelukkende
Læs mereF AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G
F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I
Læs mereOpvarmning med naturlig varme
varmepumper Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen
Læs mereEnergibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Læs mereKom godt i gang med solceller fra OK
1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Grøn energi er fremtiden Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning det betyder det for dig.
Læs mereJordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug
Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd
Læs mereSolvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig
Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens
Læs mereJordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College
Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereOpvarmning med naturlig varme
VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen
Læs mereNy teknologi til lagring af grøn energi
Ny teknologi til lagring af grøn energi 6413_VisBlue_Profilbrochure_DK_Final2.indd 1 02/07/2018 09.39 Skabt på forskning Vi skaber en lys fremtid for lagring af energi VisBlue blev etableret i 2014 af
Læs mere