Thomas Holme Hansen Marie Lund Klujeff Henrik Kaare Nielsen VEJLEDNING I AKADEMISK OPGAVE- SKRIVNING VED INSTITUT FOR ÆSTETISKE FAG AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thomas Holme Hansen Marie Lund Klujeff Henrik Kaare Nielsen VEJLEDNING I AKADEMISK OPGAVE- SKRIVNING VED INSTITUT FOR ÆSTETISKE FAG AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Thomas Holme Hansen Marie Lund Klujeff Henrik Kaare Nielsen VEJLEDNING I AKADEMISK OPGAVE- SKRIVNING VED INSTITUT FOR ÆSTETISKE FAG AARHUS UNIVERSITET 2. udgave 2009

2 THOMAS HOLME HANSEN, MARIE LUND KLUJEFF, HENRIK KAARE NIELSEN Vejledning i akademisk opgaveskrivning ved Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet 2. REV. UDGAVE, 2009 UDGIVET AF INSTITUT FOR ÆSTETISKE FAG, AARHUS UNIVERSITET SATS OG LAYOUT: THH OMSLAG: HANS MATHIASEN TRYK: FÆLLESTRYKKERI FOR SUNDHEDSVIDENSKAB OG HUMANIORA, AARHUS UNIVERSITET

3 INDHOLD INDHOLD 1. Introduktion 5 2. Opgavens videnskabelige normer Videnskabelighed Udvikling af problemformulering sparring og vejledning Den akademiske opgave som et argument 9 3. Opgavens struktur og opbygning Den faglige fremstilling Opgavens titel Indledningen Forudsætningsetablerende afsnit Hovedafsnit Supplementsafsnit Konklusion Slutnoter Formalia (I-II) Forsideskema Forside Indholdsfortegnelse Forord Resumé / Summary Litteratur- og kildefortegnelse(r) Bilag /Appendiks Referencer og kildehenvisninger i opgaver og specialer Hvorfor kildehenvisninger? Hvad skal med? Hvordan henviser man? Forfatter-titel-systemet / fodnotesystemet Forfatter-årstal-systemet Mere om citater 21 3

4 INDHOLD 4.5 RefWorks Undgå eksamenssnyd: husk referencerne! Litteraturlister og fodnoter for nybegyndere Omfang og aflevering af opgaven Opgavens omfang Aflevering af opgaven Opgavens udseende og layout Informationssøgning Gode råd i øvrigt Supplerende litteratur og nyttige www s 33 4

5 INTRODUKTION 1. INTRODUKTION Som studerende ved en universitetsuddannelse skal du tilegne dig den eksisterende viden inden for faget og samtidig oplæres i selv at skabe ny faglig viden. Denne oplæring sker bl.a. gennem opgaveskrivning, hvor du øver dig i at behandle en problemstilling videnskabeligt. Du har altså behov for at vide, hvordan man behandler en problemstilling teoretisk, metodisk og fremstillingsmæssigt, ligesom du må kende til baggrunden for de akademiske normer. Opgavevejledningen har til formål at eksplicitere de faglige normer for den videnskabelige undersøgelse, som opgaveskrivning er. Den sigter mod at give både en indføring i videnskabelighed og mere håndfaste retningslinjer for opgavens struktur og formalia. Vi indleder med en introduktion til videnskabelighed og den akademiske genre, herunder til hvordan man kan udvikle en problemformulering og forstå opgaven som ét stort argument. Så følger et afsnit om, hvordan en opgave opbygges hensigtsmæssigt, hvordan de forskellige dele bør vægtes samt en gennemgang af forskellige regler for opgavens formalia. I afsnittet om opgavens referencer gennemgår vi, hvordan man laver kildeangivelse, litteraturliste og noteapparat. Dernæst gives nogle tommelfingerregler vedrørende opgavens udseende og layout. Vejledningen afrundes med et afsnit om litteratursøgning (forfattet af Jette Bohn, Æstetikbiblioteket), ét med forskellige gode råd, samt en oversigt over supplerende litteratur og nyttige internetsider. Opgavevejledningen behandler ikke områder som valg af emne, sproglige normer, skriveprocessen, vejledning og læringsniveauer. Der gives heller ikke vejledning i mere specielle, fagspecifikke referenceproblematikker som fx henvisning til noder og billedkunst. Nogle af disse emner er tæt knyttet til det enkelte fag og vil typisk indgå som en del af undervisningen og vejledningen, andre findes behandlet i nogle af de mere generelle fremstillinger om opgaveskrivning, som vi henviser til i afsnittet om supplerende litteratur. Endelig skal vi betone, at den fælles skriftlige opgavevejledning for de æstetiske fag har generel, vejledende karakter, og at det er dit eget ansvar at sætte dig ind i den studieordning, der gælder for 5

6 INTRODUKTION dig. Den gældende studieordning finder du fx på: eller på: Uddannelse Studieordninger. I studieordningen finder du blandt andet angivelse af opgavens omfang og faglige mål for den pågældende eksamensopgave, ligesom der er beskrivelse af undervisningsforløbet og eksamensformen. Vi anbefaler desuden, at du læser fagets skriftlige studievejledning og tager imod den faglige vejledning og efterkritik, som faget tilbyder i forbindelse med den konkrete eksamensform. Vi modtager gerne gode råd og rettelser! Vejledningen opdateres løbende, så send dine forslag til forbedring til Thomas Holme Hansen: Thomas Holme Hansen (Musik) Marie Lund Klujeff (Retorik) Henrik Kaare Nielsen (Æstetik & Kultur) INSTITUT FOR ÆSTETISKE FAG, APRIL 2008 IÆFs opgavevejledning er siden foråret 2008 blevet anvendt i mange sammenhænge på Kasernen og generelt blevet positivt modtaget. Såvel studerende som undervisere er kommet med forslag til rettelser og ændringer, hvilket vi siger tak for. Mange af disse er blevet effektueret i denne 2. reviderede udgave, som på adskillige punkter er blevet optimeret og forøget. Især afsnit 4 er blevet tilføjet nye afsnit, herunder ét om Refworks forfattet af Jette Bohn, Æstetikbiblioteket. INSTITUT FOR ÆSTETISKE FAG, OKTOBER

7 OPGAVENS VIDENSKABELIGE NORMER 2. OPGAVENS VIDENSKABELIGE NORMER 2.1 Videnskabelighed Som al anden uddannelse drejer akademisk uddannelse sig om tilegnelsen og formidlingen af viden. I modsætning til anden uddannelse er akademisk uddannelse imidlertid baseret på videnskabelig viden dvs. den faglige viden, der til enhver tid gælder som den mest kvalificerede. Viden opnår vel at mærke ikke denne status én gang for alle. Videnskabelig viden skabes, kritiseres og revideres konstant i den faglige offentlighed, og det er disse faglige debatter, der er afgørende for, hvilken viden der til enhver tid anerkendes som den mest kvalificerede. De løbende, kritiske diskussioner i den faglige offentlighed er kendetegnet ved en fælles bestræbelse på at søge sandhed og ved fælles normer for, hvordan videnskabelige tekster skabes og vurderes. Sandhedserkendelse har nødvendigvis foreløbig karakter, og videnskabeligt arbejde vil derfor altid søge mod at skabe ny viden, fx ved at udvide eller nuancere den hidtidige erkendelse inden for faget. Akademisk uddannelse har overordnet til formål at ruste den studerende til at være en kompetent deltager i den faglige offentlighed. Dette betyder, at man som studerende skal tilegne sig den anerkendte videnskabelige viden inden for faget og udvikle evner til selv at skabe ny faglig viden gennem opgaveskrivning. Det er derfor en væsentlig del af uddannelsen, at man sætter sig ind i og øver sig i den videnskabelige arbejdsproces og de teoretiske og metodiske normer, den er baseret på. Det gælder lige fra den første opgave til specialet: De er begge øvelser i videnskabelighed, men bedømmes naturligvis forskelligt og i forhold til, hvor i studiet man befinder sig. Som det fremgår, er videnskab både en erkendelsesmæssig aktivitet og en kommunikativ aktivitet. For at få viden anerkendt som videnskab skal forskeren have sine fagfællers accept. Det samme gælder for den studerende, som skriver en opgave. Opgaven skal principielt kunne overbevise et fagfællesskab, som dog reelt er begrænset til eksaminator og censor og ikke behøver være offentligt. Men for at kunne overbevise andre er det nyttigt at have et basalt kendskab til argumentation. Det er altså ikke nok 7

8 OPGAVENS VIDENSKABELIGE NORMER at henvise til, at jeg mener eller jeg synes. For at kunne overbevise må man fremføre vægtigere belæg såsom egne eller andres analyser eller teoretiske kilder. Argumentation er derfor et vigtigt aspekt af videnskabelighed. Det gælder også i den forstand, at den studerende ligesom forskeren er underlagt etiske normer om at argumentere sagligt og lade sig overbevise af saglige argumenter, ligesom hun ikke må snyde, tilbageholde viden eller manipulere med fakta. 2.2 Udvikling af problemformulering sparring og vejledning Første skridt i alle opgaveprocesser er udviklingen af en videnskabelig problemformulering. Mens ordet problem i andre sammenhænge er negativt belastet, er et problem i videnskabelig sammenhæng en god og nødvendig ting. Man kan nemlig ikke bare skrive om noget eller et emne. Et emne er for bredt; det må først afgrænses og skæres til. Man skal med andre ord have en vinkel på stoffet, før man kan orientere sig i det og skrive videnskabeligt om det. Man kan med fordel begynde indkredsningen af problemet i bredden og derefter foretage en indsnævring: Det første spørgsmål er, hvad man interesserer sig for (det kan være meget bredt, fx ny kunst eller dansk musik ); derefter indkredses et emne (det er allerede meget mere snævert: fx performative tendenser i aktuel installationskunst eller den nationale sangskats vilkår i samtiden ) og til slut lægges en vinkel på emnet: fx en sammenlignende analyse af de performative strategier i udstillingerne JOHN KØRNER ARoS BANK (2006) og EgoShow (Lilibeth Cuenca Rasmussen, 2006) eller på hvilken måde reflekteres samfundets kulturelle modernisering og globalisering i den nye Højskolesangbog?. Det er oplagt at bruge sine medstuderende, sin læsegruppe og andre i denne proces. Diskutér jeres problemformuleringer med hinanden, og brug hinanden som sparringspartnere for at få skærpet og præciseret problemformuleringen så meget som muligt. Hjælp hinanden ved på akademisk, kritisk vis at spørge, hvad det er, som er interessant ved emnet, hvordan emnet skal angribes, og hvorfor det er vigtigt at skrive om dette emne. Skriv udkast til problemformuleringer på fx 10 linier og læs dem kritisk for hinanden. Man skal i denne 8

9 OPGAVENS VIDENSKABELIGE NORMER forbindelse huske, at kritik (ligesom problemer) i en akademisk sammenhæng er noget positivt, der gør én klogere og bringer arbejdet videre. Det er altså vigtigt både at kunne give og modtage kritik i denne konstruktive ånd. Det er også på den måde, man kan bruge en faglig vejleder. Man kan spørge sin underviser, hvad der tilbydes af vejledning til den opgave, man er i gang med. Ofte vil en kort snak med udgangspunkt i et udkast til problemformulering tidligt i processen være meget mere værdifuld end en lang snak, når man allerede har skrevet meget. For det er i den tidlige udformning af problemformulering, at man lægger hele grunden for sin opgave. 2.3 Den akademiske opgave som et argument Flere fremstillinger om akademisk opgaveskrivning bygger på begreber fra argumentationsteori og retorik, fx Signe Hegelunds kapitel i Den gode Opgave (Rienecker m.fl. 2004: kap. 10) om, hvordan man kan anskue en opgave som ét stort argument. Hun tager udgangspunkt i de tre elementer, der tilsammen udgør et argument, nemlig påstanden, der er det synspunkt, som afsenderen ønsker tilslutning til, belægget, der underbygger eller dokumenterer påstanden og hjemlen, der er den grundlæggende konsensus om god argumentationspraksis, Belæg: Egne og andres undersøgelser, fx analyse, argumentation, teoretiske kilder, interview. Påstand: Informationspjecen er uhensigtsmæssig. Fremsættes i konklusionen. Foregribes i problemformuleringen. Hjemmel: De anvendte metoder er videnskabeligt anerkendte og egnede til formålet. 9

10 OPGAVENS VIDENSKABELIGE NORMER der deles af afsender og modtager og forbinder påstand og belæg Denne model kan bruges til at forstå den indre sammenhæng mellem opgavens dele. Som eksempel kan vi tage en opgave om en informationspjece udsendt af Sundhedsstyrelsen. Opgavens tese er, at pjecen er uhensigtsmæssig, fordi budskabet drukner i ironiske og metatekstuelle referencer, og fordi argumentation og faktuelle oplysninger er disponeret, så de mangler sammenhæng og relevans. Et andet eksempel kunne være en opgave om Thomas Manns romaner Josef og hans brødre I-IV ( ). Opgavens tese er, at romanværket konstituerer en ny humanisme og udgør Manns modsvar til nazismen. I argumentmodellen vil opgavens tese udgøre påstanden, dvs. det, som opgaven overordnet argumenterer for. Belægget vil være opgavens analyse, argumentation og henvisninger til faglige kilder, dvs. det, der underbygger eller dokumenterer påstanden. Hjemlen er en alment accepteret regel om, at de anvendte metoder er videnskabeligt anerkendte og egnede til formålet. Indsat i den viste model kan vi se, at påstanden fremsættes i konklusionen som resultat af opgavens undersøgelse, men at den foregribes i en problemformulering eller tese. Modellen illustrerer, at opgavens undersøgelse (analyse, argumentation og inddragelse af teoretisk litteratur) fungerer som belæg for påstanden, dvs. skal føre frem til og argumentere for opgavens konklusion. Og at undersøgelsens resultat, som fremsættes i konklusionen, skal foregribes i en problemformulering eller tese i opgavens indledning. 10

11 OPGAVENS STRUKTUR OG OPBYGNING 3. OPGAVENS STRUKTUR OG OPBYGNING Ud over selvfølgelig at sætte sig grundigt ind i et emne er et af de vigtigste formål med opgaveskrivning at blive god til at disponere sin tid, opgavens omfang og den tilgængelige litteratur i forhold til opgavens emne. Selve dét at designe en opgave, så et specifikt og afgrænset emne afhandles på tilfredsstillende måde på det i studieordningen angivne antal sider og med de kilder, som nu er til rådighed, er en proces, som man skal øve sig i, på samme måde som man øver sig i andre færdigheder. De fleste universitetsopgaver fra den grundlæggende skriveøvelse, over bundne/frie opgaver og bacheloropgave til speciale- og ph.d.-afhandling er grundlæggende opbygget efter samme skabelon og indeholder de samme elementer. Der er selvfølgelig forskel på, hvor mange og hvilke elementer den enkelte opgave består af, samt omfanget af disse, men rækkefølgen af elementerne er dog i reglen som vist i omstående skematiske opstilling af opgavens opbygning og indhold. I det følgende gives en kort redegørelse for, hvad de enkelte afsnit i opgaven kan, bør eller skal indeholde. Der sondres imellem selve den faglige fremstilling, hvor såvel brødtekst som noter tælles med ved omfangsberegning af opgaven, og formalia (I-II), som i sagens natur har mere formel karakter, og som (derfor) ikke tæller med ved opgavens omfangsberegning. Bemærk: Betegnelserne forudsætningsetablerende afsnit, hovedafsnit, faglig fremstilling og formalia må ikke anvendes som betegnelser for afsnit i opgaven! De betegnelser, som kan anvendes som overskrift for enkeltafsnit, er i skemaet markeret med citationstegn. 3.1 Den faglige fremstilling Der skal være en helt klar sammenhæng mellem opgavens titel og dét, der afhandles i hovedafsnittet/-ene. I forhold hertil fungerer de såkaldte forudsætningsetablerende afsnit som en slags forberedelse til at gå i gang med det egentlige emne. Samtidig er det vigtigt, at der etableres en tydelig forbindelse mellem opgavens indledning og konklusion, jf. ovenfor om opgaven som ét argument. 11

12 OPGAVENS STRUKTUR OG OPBYGNING OPGAVENS OPBYGNING OG INDHOLD Enkeltafsnit Forsideskema, inkl. titel (Forside, inkl. titel) Indholdsfortegnelse ( Forord ) Indledning Forudsætningsetablerende afsnit Hovedafsnit (Supplementsafsnit) Konklusion (Slutnoter) Resumé / Summary Litteratur- og kildefortegnelse(r) Bilag / appendiks Hoveddele Formalia (I) Den faglige fremstilling Formalia (II) Opgavens titel Overvej så tidligt som muligt i processen, hvad opgaven skal hedde, idet titlen så præcist som muligt skal informere om indholdet. Når man overvejer de konkrete ord til titlen, vil der ofte være ét, der er det vigtigste, og som derfor bør stå først/have mest vægt, et andet, som er næstvigtigst, osv. Ofte kan det være formålstjenligt at opdele titlen i en kort hovedtitel og en som regel længere undertitel, som uddyber og præciserer indholdet Indledningen Indledningen er opgavens vigtigste afsnit det er her, at opgavens idé og design begrundes og forklares. For langt de fleste opgaveskrivere er det også opgavens sværeste afsnit, og indledningen vil typisk være det afsnit, som selvom det i reglen først kan skri- 12

13 OPGAVENS STRUKTUR OG OPBYGNING ves færdigt hen imod slutningen af arbejdsprocessen skal omskrives og justeres flest gange. Indledningen kan med fordel indeholde følgende elementer: Kontekst Emnet præsenteres. Problemstilling Emnet problematiseres, dvs. der etableres et behov for at gå i gang med at undersøge emnet nærmere, hvilket kan gøres på mange måder. Det klassiske behov er, at det kan konstateres, at der mangler en undersøgelse af et aspekt af emnet (jf. i øvrigt afsnit 2.2 om udvikling af problemformulering). I mindre opgaver (typisk tidligt i studieforløbet) vil det i reglen være tilstrækkeligt at vælge et emne uden krav om egentlig nyhedsværdi. Formål Opgavens formål præciseres. Metode (synsvinkel, valg, kvalificeringer, afgrænsninger) Her redegøres for opgavens fremgangsmåde, dvs. hvorfor man vælger at fokusere på nogle aspekter, og hvorfor man ser bort fra andre. Positive (til-)valg kvalificeres i så høj grad som muligt, mens der samtidig argumenteres for eventuelle afgrænsninger og dermed fravalg, fx med hensyn til empirisk materiale. Desuden kan der foretages begrebsdefinitioner og valg af teoretisk ståsted. Materiale (litteratur, kilder) Bemærkninger vedrørende (særlige) forhold i forbindelse med kildesituationen kan anføres. Hvis det drejer sig om en mere detaljeret redegørelse for litteraturen/kilderne, kan en sådan også placeres som et forudsætningsetablerende afsnit. Køreplan En kort præsentation af opgavens afsnit og forløb, så læseren på forhånd har et overblik over slagets gang. Praktiske oplysninger Her kan anføres oplysning om brug af særlige forkortelser, speciel terminologi, osv., samt eventuelle bemærkninger vedrørende henvisning til litteraturliste og bilag Forudsætningsetablerende afsnit I nogle opgaver i særlig grad de lidt større vil det være relevant og nogle gange helt nødvendigt at etablere en eller flere forståel- 13

14 OPGAVENS STRUKTUR OG OPBYGNING sesmæssige kontekster til hjælp for læseren, inden man går i gang med hovedemnet. Disse såkaldte forudsætningsetablerende afsnit eller rammeafsnit peger således frem mod hovedafsnittet. I en opgave om et værk af en forfatter, en kunstner eller en komponist kan det således være relevant at skrive teoretiske og historiske rammeafsnit om fx den pågældende genres (for-)historie og generelle status i perioden, om genrens status i kunstnerens oeuvre, samt om de betingelser samfundsmæssige, kunstneriske, personlige som dannede ramme for værket. Mange andre kan tænkes, helt afhængigt af formålet med hovedafsnittet. Der vil ofte være tale om flere forudsætningsetablerende afsnit, og samlet set vil de normalt ikke udgøre mere end ca. en tredjedel af opgaven Hovedafsnit Hovedafsnittet er opgavens kerne, dens hovedfokus, og det skal afspejles omfangsmæssigt, så der ikke er tvivl om, at hér er selve afhandlingen af opgavens emne. Det vil typisk sige, at hovedafsnittet fylder mindst halvdelen af opgaven. Ofte(st) opdeles hovedafsnittet i flere afsnit/kapitler, som hver bidrager til en belysning af emnet Supplementsafsnit Supplementsafsnit er på ingen måde obligatoriske og er derfor anført i parentes i den skematiske oversigt. Normalt er det i løbet af hovedfremstillingen både relevant og muligt at få afleveret alt, hvad der skal siges om det pågældende emne. I visse tilfælde er der dog behov for enten at tilføje et aspekt, som ikke er strengt nødvendigt i forhold til opgavens formål, men som alligevel skønnes at kunne være af interesse for læseren (og som samtidig dokumenterer en eventuel ekstra arbejdsindsats fra forfatterens side), eller at supplere fremstillingen med en lidt mere subjektiv vurdering af bestemte sagsforhold. Mht. ovennævnte værkeksempel kunne man forestille sig, at forfatteren i forlængelse af hovedafsnittets redegørelse udpegede et felt, som kunne være relevant at få undersøgt nærmere i en fremtidig sammenhæng Konklusion Mange studerende har svært ved at skrive dette afsnit, også selvom det eventuelt kun benævnes Afrunding, Opsummering eller noget lignende. Det er altid en god idé at foretage en form for sammenfatning, så længe det ikke tager overhånd og bliver til 14

15 OPGAVENS STRUKTUR OG OPBYGNING (langstrakt) repetition af opgavens indhold. Opsummér hovedpunkter, pointer og resultater! Som tidligere nævnt er det også en god idé at se tilbage på opgavens indledning, og i mere eller mindre bogstavelig forstand tage stilling til, om formålet er blevet indfriet, om metoden holdt vand og om problemstillingen så at sige er blevet mødt af opgaven. Konklusionen er også stedet, hvor det på den ene side er muligt at bringe yderligere perspektivering af emnet hvis der er basis for det samt meddele eventuel selvkritik, hvilket der altid er basis for! Husk tillige, at der ikke må bringes nyt og for afhandlingen af emnet relevant stof i konklusionen. I større opgaver kan det nogle gange være en god idé undervejs at drage delkonklusioner, som så samles i den endelige konklusion. Samtidig er det ofte muligt og en god idé at pege på områder, som ikke blev behandlet af opgaven, men som (selvfølgelig) kunne have bidraget til en mere komplet afdækning af emnet Slutnoter Selvom de fleste foretrækker at anvende fodnoter, og selvom det normalt må betegnes som det mest læsevenlige, er det ikke forbudt at anvende såkaldte slutnoter, som så ofte placeres efter opgavens konklusion. Selvom der anvendes slutnoter, tæller de selvfølgelig med i omfangsberegningen af opgaven. 3.2 Formalia (I-II) Selv om disse afsnit som nævnt ikke tæller med ved omfangsberegning af opgaven, og selv om flere af afsnittene i forskellige sammenhænge kan undværes, er de formelt set lige så vigtige for den akademiske opgave som selve den faglige fremstilling Forsideskema Opgaven skal afleveres sammen med en blanket med navn, årskortnummer, opgavetype, opgavens titel og anslagsantal, samt dato for aflevering. Blanketten kan udskrives fra First Class eller afhentes på eksamenssekretariatet, og den placeres som opgavens første side (dog uden for pagineringen) Forside Med indførelsen af ovennævnte blanket er den mere gammeldags forside, hvor forfatteren ofte gør lidt ud af det grafiske/layoutmæssige, i realiteten blevet overflødig. Men det er da stadig 15

16 OPGAVENS STRUKTUR OG OPBYGNING tilladt at bidrage med sin egen forside (også uden for pagineringen) Indholdsfortegnelse En indholdsfortegnelse skal afspejle opgavens overordnede disposition. Derfor skal alle opgaver, som omfangs- og strukturmæssigt overstiger en ren skriveøvelse el. lign., forsynes med en indholdsfortegnelse, som med sidetalsangivelse registrerer alle opgavens kapitler, underafsnit, litteraturliste og evt. bilag. Indholdsfortegnelsen kan fx være udformet som i nærværende vejledning med detaljeret markering af afsnit på forskellige niveauer, men flere andre modeller er mulige. Hvis opgaven har flere forfattere (som skal kunne bedømmes/krediteres individuelt), kan disse med fordel anføres ud for de pågældende afsnit i indholdsfortegnelsen Forord Forordet adskiller sig fra indledningen ved, at forfatteren her inden (!) selve den faglige fremstilling påbegyndes har mulighed for eksempelvis at takke bevillingsgivere og personer, som har været behjælpelige under arbejdet med opgaven. Forord ses af og til i speciale- og ph.d.- afhandlinger, men det er normalt ikke relevant at bringe et forord i almindelige, studierelaterede opgaver Resumé / Summary Hvis studieordningen kræver, at opgaven forsynes med et resumé (ofte på engelsk), placeres det ofte i opgavens sidste del. Der vil typisk være tale om en koncentreret sammenfatning af opgavens formål, metode, hovedpunkter og resultater Litteratur- og kildefortegnelse(r) Udformningen af opgavens litteraturliste behandles nærmere i afsnit Bilag / Appendiks Dokumentationsmateriale fx større tekst-, illustrations- eller nodeuddrag, skemaer, tabeller, faksimiler og interview-afskrifter som er for store eller upraktiske at bringe i selve teksten, eller som har status af supplement til fremstillingen, kan placeres som bilag til opgaven. Husk altid at lave en nummerering (fx 1, 2,... eller A, B,...) samt en oversigt over bilagene. 16

17 REFERENCER OG KILDEHENVISNINGER 4. REFERENCER OG KILDEHENVISNINGER I OPGAVER OG SPECIALER 4.1 Hvorfor kildehenvisninger? Kildehenvisninger er en vigtig del af det akademiske håndværk. De tjener flere forskellige funktioner. De relaterer dit ræsonnement til en faglig offentlighed, som du dermed demonstrerer kendskab til og definerer dig som del af. Endvidere er kildehenvisninger væsentlige til sikring af redeligheden i akademisk arbejde, idet du hermed dokumenterer dine kilder og fremlægger dine idémæssige inspirationer. Dermed giver du læseren mulighed for dels at finde frem til kilderne, kigge dig kritisk i kortene og gå i dialog med dig og dels selv at lade sig inspirere til videre fordybelse. Hertil kommer, at man i kraft af henvisninger på én gang viser respekt for sine inspirationskilders copyright på de benyttede ideer og samtidig aflaster sin egen argumentation for den bevisbyrde, som inspirationskilderne allerede har løftet. Der er med andre ord al mulig grund til at betjene sig flittigt af kildehenvisninger og at lære at gøre det korrekt fra starten. Der skal henvises 1) når man citerer direkte fra en tekst, 2) når man citerer indirekte (referat/parafrase af tekst) og 3) når man henter information, ideer og inspirationer i foreliggende værker. I alle tilfælde skal man ud af kildehenvisningen kunne se, hvem der skriver hvad, hvor og hvornår! Det basale krav til kildehenvisninger er, at de er præcise, fyldestgørende og entydige. Dette krav kan honoreres på flere forskellige måder. På Institut for Æstetiske Fag anbefaler vi, at man henholder sig til de nedenstående principper. Vi redegør først for, hvilke informationer der under alle omstændigheder skal med, og derefter præsenterer vi to af de forskellige henvisningssystemer, man kan vælge imellem, når man skal indplacere sine referencer i opgaven. Som vi vender tilbage til i afsnit 4.3, er litteraturlisten organiseret lidt forskelligt i de to henvisningssystemer, men i begge systemer er følgende informationer nødvendige: 17

18 REFERENCER OG KILDEHENVISNINGER 4.2 Hvad skal med? Ved bøger/monografier: Der angives: forfatternavn(e), titel, udgivelsessted, forlag og årstal. Eksempel: Peter Jensen: Musikkens æstetik: en introduktion, Århus: Klim 2007 Titel og undertitel angives i kursiv. Udgivelsessted og forlag som angivet i bogens kolofon. ISBN-nr. må gerne medtages, men er ikke nødvendigt. Hvis værket er udkommet i flere udgaver, angives årstallet for den benyttede udgave først, efterfulgt af årstallet for førsteudgaven, adskilt ved / Eksempel: Peter Jensen: Musikkens æstetik: en introduktion, Århus: Klim 2007/1988 Ved artikler i antologier: Der angives: forfatternavn(e), artiklens titel, antologiens redaktør(er), antologiens titel, udgivelsessted, forlag, årstal og sidetal. Eksempel: Peter Jensen: Musikæstetiske sonderinger, in Jørgen Nielsen (red.): Musik i dag, Århus: Klim 2007, s Artiklens titel (og undertitel) sættes i anførselstegn. Ellers som under bøger/monografier. Ved artikler i tidsskrifter: Der angives: forfatternavn(e), artiklens titel, tidsskriftets navn, årgang, nummer/bind, årstal og sidetal. Eksempel: Peter Jensen: Musikkens udfordringer, in Tidsskrift for Musikvidenskab, 19. årg., nr. 4, 2007, s Artiklens titel i anførselstegn. Tidsskriftets titel i kursiv. ISSN-nr. må gerne medtages, men er ikke nødvendigt. Ved kilder på Internettet: Angivelse af forfatter(e), titel (i anførselstegn), evt. årstal, præcis internetadresse samt i parentes datoen for dit besøg på siden. Eksempel: Bettina Heintz & Christoph Müller: Fallstudie: Die Sozialwelt des Internet, 1999, html ( ) Ved radio- og tv-udsendelser: Angivelse af programmets navn, producent/programvært, kanal, samt dato og tidspunkt for udsendelsen. Eksempel: Agenda, Danmarks Radio, P1, programvært: Mikkel Krause, 18

19 REFERENCER OG KILDEHENVISNINGER torsdag den , kl Evt. angivelse af webadresse samt angivelse af minuttal. Ved DVD- og video-materiale: Angivelse af materialets titel, ophavsmand (instruktør, komponist, redaktør el.lign.), udgiver/producent, udgivelsessted og år, samt evt. katalognummer. Eksempel: Michael Wadleigh: Woodstock 3 Days of Peace and Music: The Director's Cut. DVD, Warner Home Video (U.K.) Limited 2000, D Ved kilder med mangelfulde data: Materiale, som ikke er udgivet i bog- eller tidsskriftsform, mangler ofte de klassiske bibliografiske data. Angiv om muligt forfatter, titel, udgiver og årstal. Hvis nogle af disse oplysninger mangler, skriver man fx u.forf. (uden forfatter), u.s. (uden stedsangivelse) eller u.å. (uden angivelse af årstal). Eksempel: Dansk Rock Samråd: SPOT- Festival forever!, løbeseddel, u.forf., u.s., u.å. Ved selvproducerede interview: Evt. transskriberede interview nummereres som bilag, som endvidere pagineres hver for sig og placeres i forlængelse af opgaven/specialet. I henvisningen angives bilagsnummer og sidetal. Eksempel: Bilag 5, s. 11 Hvis der ikke er tale om egentlige, optagede og transskriberede interview, men om egne notater baseret på samtaler med informanter, angives informantens navn og stilling samt tidspunkt og sted for samtalen. Eksempel: Samtale med forfatteren Carsten Jensen den 8. oktober 2009 på Forlaget Gyldendal 4.3 Hvordan henviser man? Henvisningssystemer handler om, hvordan man konsistent får indplaceret de nødvendige referencer i sin tekst. Blandt de alment anerkendte henvisningssystemer redegøres i det følgende for forfatter-titelsystemet (også kendt som fodnotesystemet ) og forfatterårstal-systemet. Systemerne er lige gode, så det er en smagssag, om man foretrækker det ene eller det andet men man skal vælge. 19

20 REFERENCER OG KILDEHENVISNINGER Forfatter-titel-systemet / fodnotesystemet Her står al nødvendig information om kilderne i fodnoterne (evt. slutnoterne), og det er således i princippet overflødigt at lave en litteraturliste men som en overbliksskabende service for læseren anbefales det at gøre det alligevel. Litteraturlisten ordnes alfabetisk efter forfatternes efternavne, som derfor står først. Eksempel: Jensen, Peter: Musikkens æstetik: en introduktion, Århus: Klim 2007 Første gang man refererer til et værk (bog eller artikel), angiver man i fodnoten de fulde bibliografiske data samt evt. sidetal. Eksempel: Peter Jensen: Musikkens æstetik: en introduktion, Århus: Klim 2007, s. 14 Sidetallet kan også skrives p. 14. Hvis den umiddelbart følgende henvisning refererer til samme værk og samme side, kan man nøjes med at skrive ibid. (latin: ibidem = sammesteds) i den nye fodnote, og hvis henvisningen er til samme værk, men til en anden side, skriver man fx ibid. s. 15. Skal man referere til et værk, man har henvist til i en fodnote, som ikke er den umiddelbart forudgående, skal man gentage forfatternavnet, men kan nøjes med at angive værket som op. cit. (det citerede værk). Eksempel: Peter Jensen: op. cit., s. 48 Hvis man på dette tidspunkt har henvist til flere værker af samme forfatter, medtager man en tilstrækkelig bid af titlen, til at værket kan identificeres entydigt. Eksempel: Peter Jensen: Musikæstetiske, op. cit., s Forfatter-årstal-systemet Her står de bibliografiske data i litteraturlisten, og henvisningerne udgøres af parenteser i teksten indeholdende forfatterens efternavn, værkets udgivelsesår, samt evt. sidehenvisning. Eksempel: vurderes imidlertid som værende af begrænset interesse for faget (Jensen 2007: 45) Læg mærke til, at udgivelsesåret i litteraturlisten i dette system er rykket frem lige efter forfatternavnet, så det matcher henvisningerne i teksten. Eksempel: Jensen, Peter, 2007: Musikkens æstetik, Århus: Klim Hvis man refererer til flere værker af samme forfatter, er det 20

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT 2014 Tidsplan Oversigt over forløbet af SRP s. 3 Indholdsfortegnelse Sådan arbejder du med studieretningsprojektet s. 4 Område og opgaveformulering s 4

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren:

I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: DHO SRO SRP I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: dansk-historie-opgave (DHO) i slutningen af 1. år, studieretningsopgave (SRO) på 2. år studieretningsprojekt

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver OpgaveGuiden OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver Det er ikke let at skrive en god opgave. En ting er emnet, faget og litteratursøgningen, noget andet er alle formaliteter omkring opgaven. Det er elementer

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Målet med denne vejledning er, at du ved hvordan du opstiller en rapport, og hvad den skal indeholde. Det er vigtigt, at en rapport er let læselig, overskuelig

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Mange gange i dit HG forløb vil du skulle lave projektarbejde. Vejen kan være lang fra idé emneafgrænsning bearbejdning produkt fremlæggelse.

Mange gange i dit HG forløb vil du skulle lave projektarbejde. Vejen kan være lang fra idé emneafgrænsning bearbejdning produkt fremlæggelse. Introduktion til projektarbejde Mange gange i dit HG forløb vil du skulle lave projektarbejde. Vejen kan være lang fra idé emneafgrænsning bearbejdning produkt fremlæggelse. Vi hjælper dig gerne på vej

Læs mere

Manuskriptvejledning

Manuskriptvejledning Manuskriptvejledning Kuml-artikler Brødtekst Overskrifter skrives på separat linje med store og små bogstaver og aldrig punktum efter. Overskrifterne bør adskilles fra den foregående tekst med en blank

Læs mere

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Vejledning til referencehåndteringssystemet Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Jeg håber, at du vil få glæde af denne vejledning til referencehåndteringssystemet Zotero. Hvis du får problemer undervejs

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Typografi og layout i Word 2010

Typografi og layout i Word 2010 Ret&Rigtigt F12 Niels Erik Wille Typografi og layout i Word 2010 Papirformat og papirets orientering (højformat / bredformat) Vælges i menuen Sidelayout: Man kan vælge Retning (højformat / bredformat)

Læs mere

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING Disse sider er ment som en hjælp til at overskue processen, fra du kommer med en ide til en udgivelse, til den færdige bog ligger i boghandlen. Har du en god

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Word 2007 Vejledning til rapportskrivning

Word 2007 Vejledning til rapportskrivning Indholdsfortegnelse Generelt om Word 2007... 2 Opsætning af dokument... 2 Afsnit... 2 Sidelayout... 3 Skrifttype... 3 Indsæt sidetal... 4 Indsæt indholdsfortegnelse... 5 Overskrift til indholdsfortegnelse

Læs mere

Formalia ved opgaveskrivning

Formalia ved opgaveskrivning Formalia ved opgaveskrivning Dansk-/historie-opgave (DHO) Indhold Formalia i større opgaver... 1 Tjekliste til formalia... 5 Funktioner i Word... 6 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora)...

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Zotero er et smart værktøj til at få styr på dine referencer og litteraturlister. Zotero er gratis og på dansk.

Zotero er et smart værktøj til at få styr på dine referencer og litteraturlister. Zotero er gratis og på dansk. 1 Indhold: Hvorfor Zotero?... 3 Installation... 3 Firefox... 3 Installation af Zotero... 3 Registrer dig som bruger af Zotero... 4 Zotero oversigt over programmet... 4 Tilføj referencer manuelt... 5 Eksempel

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Nummerering Alle sider undtagen forside og indholdsfortegnelse - nummereres, og sidetal anføres i indholdsfortegnelsen.

Nummerering Alle sider undtagen forside og indholdsfortegnelse - nummereres, og sidetal anføres i indholdsfortegnelsen. Formalia Sideopsætning Linjeafstand: 1 ½ Venstre margin: 3,5 cm. Højre margen: 1,5 cm. (Margen fastlagt af hensyn til at opgaven skal indsættes i mappe). Skrifttype: Times New Roman 12 pkt. (eller tilsvarende)

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Den gode projektopgave til MDU

Den gode projektopgave til MDU Den gode projektopgave til MDU Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Erhvervsakademi Aarhus, 2013 Opgavens dele placeres således: Titelblad/forside. Indholdsfortegnelse. Bilagsoversigt.

Læs mere

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF FASERNE I UDARBEJDELSEN AF EN DANSK-HISTORIEOPGAVE (se dog særlig manual) EN SRO ET STUDIERETNINGSPROJEKT (SRP) TRIN FOR TRIN HVERT TRIN HAR EN SIDE I DENNE GUIDE. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FOR DENNE GUIDE

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Vejledning i Projektarbejde

Vejledning i Projektarbejde Vejledning i Projektarbejde Lær projektarbejde Lær rapportskrivning Ved at lave et projekt om: Ergonomi ved en computerarbejdsplads Hvorfor projekt? 3 Faser i projektarbejdet 3 Idé og emne 3 Problemformulering

Læs mere

Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold

Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold Udnyt Words indbyggede funktioner i din opgave (2007 og 2010)... 1 Typografier (HUSK AT BRUGE DEM KONSEKVENT GENNEM

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015 ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015 Dette hæfte tilhører: navn klasse / hold Der udleveres kun ét hæfte pr. kursist. Randers HF & VUC Indhold Vigtige datoer og regler: s. 3-6 1: Fag

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

At øve dig så du bliver klædt på til grundforløbsprojektet, som er dit adgangskort til, at du kan komme i praktik efter 12 uger på HG.

At øve dig så du bliver klædt på til grundforløbsprojektet, som er dit adgangskort til, at du kan komme i praktik efter 12 uger på HG. Formål: At øve dig så du bliver klædt på til grundforløbsprojektet, som er dit adgangskort til, at du kan komme i praktik efter 12 uger på HG. Du får mulighed for at gå i dybden med emner, der interessere

Læs mere

Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS

Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS eller hvordan man får redaktionen til at klappe i hænderne og indlægger sig uvisnelig hæder Overordnet: Formaterne i dette stylesheet skal generelt overholdes.

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 5 Afsluttende eksamensprojekt 1. Formålet med

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Information om Dansk/Historie-opgaven 2015

Information om Dansk/Historie-opgaven 2015 Information om Dansk/Historie-opgaven 2015 Indholdsfortegnelse Side 1.0 Dansk- / Historieopgaven 3-1.1 Formålet med Opgaven 3-1.2 Tidsplan og omfang 3 2.0 Opgavens indhold 4-2.1 Titelforsiden 4-2.2 Indholdsfortegnelsen

Læs mere

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Informationssøgning Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Hvordan kommer jeg i gang Sæt tid af, 5 minutter er ikke nok Begynd med det du

Læs mere

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats! Skrivning af fagprøve Det er ikke en disputats! Formål med fagprøven Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for kontor- og handelsuddannelsen.

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 3 INDHOLD En vejledning for praktikere.................... 5 God citatskik.................................. 7 Reglerne........................................

Læs mere

Arbejdsmarked og karriere

Arbejdsmarked og karriere Arbejdsmarked og karriere Formål: I projekt 3 viser du, at du kan bruge din viden tværfagligt til at løse en virkelighedsnær opgave. Du får mulighed for at gå i dybden med emner, der interesserer dig,

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Vigtige datoer 2. Studiecenteret 9. Anvendte begreber 10

Vigtige datoer 2. Studiecenteret 9. Anvendte begreber 10 - 1 - Indholdsfortegnelse Vigtige datoer 2 Studieretningsopgave Udmelding af opgaver 3 Forberedelse 3 Valg af opgave 3 Vejledning 3 Opgaveugerne 3 Besvarelse 4 Abstract 4 Aflevering 4 Bedømmelse 5 Sygdom

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Informationsteknologi

Informationsteknologi Råd og vejledning ved rapportskrivning Indhold: 1. Start på rapport oprettelse af forside:... 2 1.1 Oprettelse... 2 1.2 Margener... 2 1.3 Skrifttype... 3 2. Øvrige dele af opgaven... 4 3. Sidehoved og

Læs mere

Grundforløbsprojektet er det afsluttende projekt i din merkantile uddannelse her på Handelsskolen.

Grundforløbsprojektet er det afsluttende projekt i din merkantile uddannelse her på Handelsskolen. Formål: Grundforløbsprojektet er det afsluttende projekt i din merkantile uddannelse her på Handelsskolen. Du får mulighed for at gå i dybden med emner, der interesserer dig, men det er også vigtigt, at

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning.

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Samlet og redigeret af Anne, Poul, John, Valle. Senest redigeret d. 5/1-09 / Valle Et projektarbejde består af flere hovedbestanddele: 1) En Projektbeskrivelse,

Læs mere