VEKTORGEOMETRI del 2 Skæringer Projektioner Vinkler Afstande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEKTORGEOMETRI del 2 Skæringer Projektioner Vinkler Afstande"

Transkript

1 VEKTORGEOMETRI del Skæringer Projektioner Vinkler Afstande x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1

2 Indhold OVERSIGT... 3 SKÆRINGSPUNKTER OG RØRINGSPUNKTER... 4 Skæring med koordinatakser- og planer... 4 Linjer i planen... 6 Linjer i rummet... 8 Cirkler (i planen)... 9 Linje og kugle (i rummet) Linje og plan (i rummet)... 1 Plan og plan (i rummet) PROJEKTIONER Punkt på linje i planen Punkt på linje i rummet Punkt på plan (i rummet) Punkt på cirkel (i planen) og punkt på kugle (i rummet) Linje på plan (i rummet) VINKLER... 0 AFSTANDE... 3 Punkt-linje i planen... 5 Linje-Linje i planen... 6 Cirkel-Linje (i planen)... 7 Punkt-plan (i rummet)... 8 Plan-plan (i rummet) Linje-Plan (i rummet) Kugle-Plan (i rummet) Punkt-Linje i rummet... 3 Linje-Kugle (i rummet) Linje-Linje i rummet TANGERINGER Linje-Cirkel (i planen) D-projekt... 37

3 OVERSIGT Vi skal i denne del arbejde med skæringer, projektioner, vinkler, afstande og tangeringer i forbindelse med punkter, rette linjer, planer, cirkler og kugler. Der indledes derfor med en oversigt over de geometriske steder og de sammenhænge og definitioner, vi har stiftet bekendtskab med. n anvendes om normalvektorer, r om retningsvektorer og P0 om punkter på det geometriske sted. Geometrisk sted Ligning Parameterfremstilling a x x0 b y y0 0 x x0 rx Ret t ; t a x b y c 0 ; G y y0 ry linje i planen a rx n P0 x0, y0 r P0 x0, y0 b ry x x0 rx Ret y y0 t ry ; t linje i --- rummet z z 0 r z P x, y, z Plan i rummet Cirkel i planen Kugle i rummet a x x b y y c z z a x b y c z d 0 ; G a n b P x, y, z c , x a y b r ; G C a b Radius r C a, b, c 3 x a y b z c r ; G Afstand og længde: AB AB b a b a b a Skalarprodukt: , z, z rx r ry r z x x0 r1, x r, x y y0 s r1, y t r, y ; s, t z z r r r1, x r, x r r r r P x, y, z r r 1 1, y, y , z, z t t x a cos r ; t0, y b sin C a, b a a a a a b a b cos v a b a1 b1 a b a3 b3 a b 0 a b Krydsprodukt: ab A ab 0 a b a 0 b 0 parallelogram 3

4 SKÆRINGSPUNKTER OG RØRINGSPUNKTER Kurver er én-dimensionelle figurer, der er frembragt af sammentrækninger, strækninger og/eller bøjninger af linjestykker eller rette linjer, og flader er to-dimensionelle figurer, der er frembragt af sammentrækninger, strækninger og/eller bøjninger af planer eller dele af planer. Et punkt hører altså hverken til blandt kurverne eller fladerne. Linjestykker, rette linjer, parabler, cirkler, ellipser og begge hyperblers ben hører ind under kurver, mens planer og kugler hører ind under flader. Skæringspunkter anvendes sommetider bredt om punkter, der er fælles for kurver eller flader. Det er lidt misvisende, for hvis f.eks. en ret linje løber inde i en plan, således at alle punkter på linjen også ligger i planen, så er de uendelig mange fælles punkter jo ikke noget, vi normalt ville betragte som skæringspunkter. Eller hvis en ret linje er tangent til en cirkel og derfor kun har ét punkt fælles med denne, er der jo heller ikke tale om en skæring. Vi vil anvende røringspunkt om de fælles punkter, der optræder, når en ret linje kun har ét punkt fælles med en cirkel (og derfor er tangent til cirklen), når en plan kun har ét punkt fælles med en kugle (og derfor er tangentplan til kuglen), når to cirkler har netop ét punkt fælles (uanset om den enes centrum ligger inden for den anden cirkel eller ej) og når to kugler har netop ét punkt fælles (uanset om den enes centrum ligger inden for den anden kugle eller ej). Vi ved allerede, hvordan man undersøger, om et punkt ligger på en kurve eller flade både ud fra ligninger og parameterfremstillinger. Helt generelt går det at finde skæringspunkter eller røringspunkter mellem to figurer ud på at finde ud af, om der er punkter, der ligger på begge, og i så fald hvilke. Dvs. vi skal finde punkter xyeller, x, y, z, der er løsninger til samtlige ligninger og svarer til bestemte værdier for parametrene. Vi ser på en række forskellige konkrete tilfælde, men det er vigtigt, at du bemærker, at det er den samme tankegang, der ligger til grund hele tiden, så du vil kunne bruge denne i nye situationer. Skæring med koordinatakser- og planer Da x-aksen består af alle de punkter, hvor y (og evt. z) er 0, og xy-planen består af de punkter, hvor z er 0, og ligeledes for de andre koordinatakser og koordinatplaner, har man: Sætning 1: Man finder skæringspunkter med koordinatakser og koordinatplaner ved: x-aksen: I planen sættes y-koordinaten til 0. I rummet sættes både y- og z-koordinaten til 0. y-aksen: I planen sættes x-koordinaten til 0. I rummet sættes både x- og z-koordinaten til 0. z-aksen: Både x- og y-koordinaten sættes til 0. xy-planen: z-koordinaten sættes til 0. xz-planen: y-koordinaten sættes til 0. yz-planen: x-koordinaten sættes til 0. 4

5 Eksempel 1: Vi ser på linjen l i planen angivet både ved ligning og parameterfremstilling: x 5 l : 4x 5y 7 0 ; G l : t ; t y 3 4 Vi vil finde skæringen med x-aksen og sætter derfor y 0: Ligningen: 7 4x x 7 x. Dvs. skæringspunktet er 4 Parameterfremstillingen: Vi har de to ligninger: x5t y 3 4t Da y 0, skal parameteren t være: t 4t 3 t 4 Med denne parameterværdi bliver x-koordinaten: x ,0 4. Eksempel : Cirkel og koordinatakse. Vi ser på cirklen C : x 30x y 6y 55 0 ; G 17 ; t 0, y 3 sin cos x 15 Vi vil finde skæringer med y-aksen og sætter derfor x 0 : Ligningen: y 6y 55 0 y 6y 55 0 y 11 y 5 0 y 11 y 5 Dvs. at skæringspunkterne er 0, 5og 0,11 Parameterfremstillingen: Vi har de to ligninger: x 15 17cos t og y 317 sin t Maple anvendes: t t Eksempel 3: Kugle og koordinatakse Vi ser på kuglen dens skæring med z-aksen. Vi sætter x0og y 0 : 3 K : x 7x y 4y z 3z 4 0 ; G og ønsker at finde Dvs. at skæringspunkterne er 0,0, 4og 0,0, z 3z 4 0 z 3z 4 0 z 4 z 1 0 z 4 z 1 5

6 Eksempel 4: Plan og koordinatakse x 3 1 Vi ser på planen : y 1 t 7 s 8 ; t, s. z Vi ønsker at finde skæringen med y-aksen og sætter derfor x0og z 0. Det giver de to ligninger: 0 3 t s 0 4 5t 6s Maples anvendes: Dvs. skæringspunktet er 331 0,,0 7 Eksempel 5: Plan og koordinatplan 3 Vi ser på planen : 5x 3y z 8 0 ; G og ønsker at finde skæringen med xzplanen, dvs. vi sætter y 0: y 0 5x 30 z 8 0 y 0 5x z 8 0 ; G Denne ligning genkendes som ligningen for en ret linje i xz-planen. Den ekstra betingelse y 0, der også skal være opfyldt, sørger for, at det er en ret linje og ikke en plan, der angives (for 5x z 8 0 ; G 3 er jo i sig selv ligningen for en plan). 3 Eksempel 6: Kugle og koordinatplan 3 x y 3 z 7 0 ; G Vi ser på kuglen givet ved ligningen Vi ønsker at finde skæringen med yz-planen og sætter derfor x 0. y z y z Vi omskriver ligningen: 3 x 0 y 3 z 3 ; G Dette genkendes som en cirkel i yz-planen med centrum i 3, og radius 3. Linjer i planen Vi har allerede under arbejdet med ligninger set, hvordan vi bestemmer skæringspunkter ved at løse to ligninger med to ubekendte. Vi ser nu på, hvordan man bestemmer skæringspunkter, hvis en eller begge rette linjer er angivet med parameterfremstillinger. Vi husker på, at der er tre muligheder: 1) Én skæring. ) Ingen skæringer (parallelle linjer). 3) Uendelig mange skæringspunkter (sammenfaldende linjer). 6

7 Eksempel 7: Ligning og parameterfremstilling. l : 3x 4y 0 ; G x 5 1 m : t ; t y 7 Vi søger et evt. skæringspunkt og skal derfor se, om der findes en værdi for parameteren t, der giver et punkt på linjen m, som også ligger på l. Vi indsætter derfor koordinaterne fra m i ligningen for l: 1 35 t 4 7t t 8 8t 0 31t 1 t 31 Her kan skelnes mellem de tre tilfælde: 1) Man finder som her én t-værdi. Så er der én skæring. ) Man får en absurditet. Så er linjerne parallelle. 3) Man får en identitet. Så er linjerne sammenfaldende. For at finde skæringspunktet indsættes denne t-værdi i parameterfremstillingen: 134 x Dvs. xy,, y Egentlig løser man jo tre ligninger med de tre ubekendte x, y og t, så man kan godt lade Maple gøre hele arbejdet: Eksempel 8: Parameterfremstilling og parameterfremstilling. x 5 6 x 4 8 l : s ; s og m : t ; t y 1 7 y 3 Vi søger et skæringspunkt og skal altså finde en værdi for s og en værdi for t, der giver samme punkt xy., Vi søger altså en løsning til ligningssystemet: 5 6s 4 8t 1 7s 3t Dette er et lineært ligningssystem med to ligninger med to ubekendte. Det løses, og 3 81 man får st,, Man kan nu enten indsætte s-værdien i parameterfremstillingen for l eller t-værdien i parameterfremstillingen for m. Her indsættes begge dele for at vise, at man som man skal får det samme: x x l: m: y y Man kan også lade Maple løse de 4 ligninger med 4 ubekendte: 7

8 Linjer i rummet Når man skal se på skæringer mellem linjer i rummet, opstår der en mulighed mere end de tre, vi kender fra planen. Pga. den ekstra dimension har linjerne mulighed for at krydse hinanden uden at skære hinanden. Man kalder sådanne ikke-parallelle linjer, der ikke skærer hinanden, for vindskæve linjer: Hvis man leder efter et skæringspunkt og ikke finder et, skal man også undersøge, om linjerne er parallelle, for at kunne skelne mellem parallelle og vindskæve linjer. Eksempel 9: Vi ser på de to linjer givet ved parameterfremstillingerne: x 4 6 x 4 l : y 5 s 1 ; s m : y 7 t 1 ; t z 1 3 z 3 5 Vi ønsker at finde eventuelle skæringspunkter mellem de to linjer. Det vil sige, at vi skal se, om der en værdi for s og en værdi for t, der svarer til samme punkt. Vi sætter derfor de enkelte koordinater lig hinanden og får dermed et ligningssystem bestående af tre ligninger med to ubekendte: 4 6s 4t 5 s 7 t 1 3s 3 5t Vi forsøger først at løse de to øverste ligninger sammen: 4 6s 4t t 4t 74 t t 37 s 7t 5 t-værdien indsættes for at finde s-værdien: s Vi har nu fundet værdier, der opfylder de to øverste ligninger. Men den tredje ligning er en ekstra betingelse på s og t, og vi skal nu tjekke, om de indsat i denne ligning giver et sandt udsagn: Vi får et falsk udsagn, og dermed er der ingen skæringspunkter. Da de to retningsvektorer ikke er parallelle (deres krydsprodukt er ikke nulvektoren), er linjerne vindskæve. Vi kan også lade Maple løse 6 ligninger med 5 ubekendte: 8

9 Eksempel 10: Vi ser på de to linjer givet ved parameterfremstillingerne: x 3 4 x 1 l : y 5 s ; s m : y 13 t 4 ; t z 1 z 6 Vi vil undersøge, om de to linjer skærer hinanden, og løser derfor ligningssystemet: 3 4s t 5 s13 4t s 6 t Først løses systemet bestående af de to øverste ligninger: 3 4s t 8 s 4 5 4s 14s 8 s Indsættes: t s13 4t Det undersøges, om disse værdier også gør det nederste udsagn sandt: Da man får et sandt udsagn, findes der altså værdier for s og t, der udgør en løsning til ligningssystemet, og dermed skærer de to linjer hinanden. Skæringspunktet findes så ved at indsætte s eller t i den tilhørende parameterfremstilling. Her indsættes t: x 1 5 y Dvs. skæringspunktet er 5,1,0 z 6 0 Igen kunne det hele være løst hurtigt ved at lade Maple løse 6 ligninger med 5 ubekendte: Når man arbejder med parameterfremstillinger, hvor parameteren kan fortolkes som tiden, kan man udover at undersøge, om de to linjer skærer hinanden, også stille spørgsmålet, om to partikler, der følger de to baner (hvor parameteren dvs. tiden måles i samme enhed og med det samme ur), vil støde sammen. Det kræver så, at parametrene ikke kun skal svare til samme punkt, men at de også skal gøre det med ens værdier. Hvis det ikke er partikler, men objekter med en vis udstrækning, bliver det mere kompliceret. Så er det ikke engang en nødvendig betingelse, at de to linjer skal skære hinanden, for at objekterne skal kunne støde sammen. Cirkler (i planen) Der er tre muligheder, når man søger skæringspunkter mellem cirkler og rette linjer: Vi har allerede set på situationen, hvor både cirklen og linjen er angivet med ligninger (Grundlæggende matematiske begreber del 3). Så nu ses på parameterfremstillinger: 9

10 Eksempel 11: Vi søger eventuelle skæringer mellem cirkel og ligningen: x 3 1 C : x 4x y 6y 3 0 ; G l : t ; t y 8 3t 4 3t 8 t 6 8 t 3 0 5t 10t 5 0 t t 1 0 t 1 Der er altså ét røringspunkt (linjen tangerer cirklen). Dette punkt er: x Dvs. 4, 6 y 8 6 Igen kunne Maple løse det hele på én gang (3 ligninger med 3 ubekendte): Hvis cirklen også havde været angivet ved sin parameterfremstilling havde man fået 4 ligninger med 4 ubekendte, men igen kunne Maple klare det: s s x cos 45 y 3 sin, Der er fire muligheder for antal skæringer mellem to cirkler: Eksempel 1: Vi søger skæringer mellem de to cirkler, der begge angives på to former: s s s s x 4 cos C1 : 5 x 8x y 14y 40 0 ; G y 7 sin x cos C : 7 x 4x y y 44 0 ; G y 1 sin Ligninger: Hvis den nederste ligning trækkes fra den øverste, får man: 1x16 y84 0 Dette fortæller os, at skæringspunkter mellem de to cirkler skal ligge på linjen givet ved denne ligning. Denne ligning anvendes så sammen med en af cirkelligningerne for at finde skæring mellem linje og cirkel. Her foretages udregningen af Maple: Ovenfor anvendes solve (explicit) og her approksimeres de fire koordinater til 5 cifre: Dvs. skæringspunkterne er 4,3197;,010 og 0,8797; 5,

11 Man kan også lade Maple løse problemet ud fra parameterfremstillingerne. Det giver 4 ligninger med 4 ubekendte, men som altid skal man passe på, når der er trigonometriske funktioner involveret, for almindelig solve giver kun den ene løsning. Her kan man finde begge løsninger med solve (explicit) : Linje og kugle (i rummet) Der er tre muligheder for antal skæringspunkter mellem en ret linje og en kugle i rummet: Vi angiver kugler med ligninger og rette linjer med parameterfremstillinger: Eksempel 13: Vi ønsker at finde eventuelle skæringspunkter mellem linjen og kuglen: x K : x 4x y 10y z 14z 91 0 ; G l : y 7 t 8 ; t z 4 9 Linjens koordinater indsættes i kuglens ligning: t t t t t t 146t 146t 0 t t 1 0 t 0 t Dvs. der er to skæringspunkter, og de findes ved at indsætte i parameterfremstillingen: x x t 0 : y t 1: y z z Man kan også fra start bede Maple om at løse 4 ligninger med 4 ubekendte: dvs. 6,7, 4og 5, 1, 5 11

12 Linje og plan (i rummet) Der er tre muligheder, når man ser på skæringer mellem en ret linje og en plan: 1) Ét skæringspunkt. Dette kaldes linjens spor. ) Ingen fælles punkter. Linjens retningsvektor er ortogonal med planens normalvektor, og linjen ligger ikke i planen. 3) Uendelig mange fælles punkter. Linjen ligger i planen. Den rette linje er angivet ved en parameterfremstilling, mens planen kan være opgivet ved enten en ligning eller en parameterfremstilling. Eksempel 14: Vi søger et skæringspunkt mellem følgende rette linje og plan: x : 5x y 4z 4 0 ; G l : y 9 t 4 ; t z 6 11 Linjens koordinater indsættes i planens ligning: 5 9t 9 4t t t t 3 Dvs. der er et skæringspunkt, der bestemmes ved at indsætte i parameterfremstillingen: x y Dvs. punktet er 6,3, 7 z Man kunne også have anvendt Maple til at løse 4 ligninger med 4 ubekendte: Eksempel 15: Vi søger et skæringspunkt mellem følgende rette linje og plan: x x 11 1 : y 8 t 4 s 6 ; t, s l : y 10 u 14 ; u z 1 z 1 0 Vi kan enten sætte koordinaterne lig med hinanden og få 3 ligninger med 3 ubekendte, eller vi kan opstille de 6 ligninger med 6 ubekendte: x 3 3t 5s 3 3t 5s 11 u y 8 4t 6s 8 4t 6s 10 14u t s1 Maple giver os i de to tilfælde: z t s x11u y 10 14u z 1 Disse resultater skal tydeligvis fortolkes. I det første fortæller Maple, at man frit kan fastsætte u-værdien, og ud fra den fastsættes s- og t- værdierne. Dvs. der er uendelig mange fælles punkter. Linjen ligger i planen. I det nederste resultat fortæller Maple, at x-kan vælges frit, at y-værdien beregnes ud fra x-værdien, og at z-værdien altid er 1. Igen har vi altså uendelig mange fælles punkter. 1

13 Plan og plan (i rummet) Der er tre muligheder, når man ser på skæringer mellem planer: 1) Planerne er sammenfaldende (man kan også sige, at det er den samme plan). ) Planerne har ingen fælles punkter. De kaldes i så fald parallelle (se nedenfor). 3) Planerne skærer hinanden i en ret linje, der kaldes sporet (se nedenfor). Situationerne 1) og ) minder om situationer, vi allerede har set på, men det at finde sporet er noget nyt. Om at finde sporet Sporet er en ret linje i rummet, dvs. vi skal finde en parameterfremstilling for denne. Vi skal altså finde et punkt på den rette linje og en retningsvektor for denne (eller begge dele på én gang). Der er forskellige metoder til dette: Eksempel 16: Vi ønsker at bestemme skæringslinjen mellem planerne : 4x y 3z 1 0 ; G : x 5y z 0 0 ; G 3 3 Vi vil bestemme en retningsvektor for sporet, og her udnytter vi, at fordi sporet løber i begge planer, skal retningsvektoren være ortogonal med normalvektorer for begge planer. Og hermed ved vi, at krydsproduktet mellem normalvektorer for de to planer kan bruges som en retningsvektor for sporet (hvis krydsproduktet bliver nulvektoren, er de to planer parallelle, og så er der ikke noget spor). Vi aflæser normalvektorer fra planernes ligninger og tager krydsproduktet: r Vi skal nu finde et punkt, der ligger i begge planer. Det vil sige, at vi skal finde et punkt x, y, z, der er en løsning til begge ligninger. Dem er der uendelig mange af, og vi udnytter nu, at med mindre linjen løber parallelt med xy-planen, vil der være et enkelt punkt med hver eneste z-koordinat. Vi kan derfor frit vælge denne og sætter den nu til 0. Vi skal nu finde de tilsvarende x- og y-koordinater: 4 x y y 4 x x x x y 1 9 x 5y x 5y x 13 9 Dvs. sporet er: y t 5 ; t 19 z 19 0

14 Eksempel 17: Vi ønsker at bestemme skæringslinjen mellem planerne : 6x y 3z 1 0 ; G : 5x y z 10 0 ; G 3 3 Vi udnytter nu, at der er uendelig mange retningsvektorer for skæringslinjen, der alle er parallelle. Vi kan nu vælge en retningsvektor, hvis z-koordinat er 1 (igen med mindre skæringslinjen løber parallelt med xy-planen). Og vi kan så nulstille vores parameter t, så linjen skærer xy-planen til tiden t 0. Hermed får vi z t (tænk over dette). Vi bestemmer nu x og y udtrykt ved t: 6x y 3t 1 0 x t 0 x t Dette indsættes i den nederste ligning: 5x y t t y t 10 0 y 60 t Vi har hermed fået: x t 9 y 60 t z t eller skrevet som parameterfremstilling: x 9 y 60 t ; t z 0 1 Eksempel 18: Vi ønsker at bestemme skæringslinjen mellem planerne x : 3x y 4z 4 0 ; G : y 3 t 4 s 5 ; t, s z 1 3 Vi udnytter nu, at punkterne skal ligge i begge planer og sætter koordinaterne fra s parameterfremstilling ind i s ligning, hvilket giver os den sammenhæng, der skal gælde mellem t og s, hvis et punkt skal ligge i begge planer: t 8s 3 4t 5s 4 t s 4 0 t 6s 9 0 t s 11 Dette indsættes i s parameterfremstilling, der hermed går fra at beskrive en plan til at beskrive en ret linje: x y 3 s 4 s s s ; s z Øvelse 1: Find selv en metode til at bestemme sporet, hvis planerne begge er angivet ved parameterfremstillinger. 14

15 PROJEKTIONER Projektioner kan behandles meget abstrakt og meget generelt inden for lineær algebra (et muligt SRP-emne), men vi skal her se på tre konkrete slags projektioner. Bemærk, at ordet projektion både benyttes om selve handlingen at projicere og selve det dannede billede (den blå femkant og den blå prik nedenfor). Og husk også, at projektion og projicere i denne forbindelse udtales med j-lyd og ikke med ch-lyd: 1) Centralprojekt: Vi skal arbejde med denne slags projektion i 3D-projektet. Det er den røde femkant, der skal projiceres ind på den sorte plan. Man vælger et øjepunkt (det er her billedet skal tages fra i 3D-projektet). Fra øjepunktet udgår rette linjer gennem et rødt punkt, og denne rette linjes skæring med den sorte plan (et blåt punkt) er projektionen. ) Parallelprojektion: Dette kendes fra de skygger, der kastes af sollyset på en plan. Det svarer til, at øjepunktet er flyttet uendelig langt væk. Det er skyggen, der er projektionen. 3) Ortogonalprojektion: Det er denne slags projektion, man arbejder med i gymnasiet, når man taler om at projicere. Det røde punkt ligger uden for den sorte plan, og det projiceres ned på denne med den sorte pil, der peger vinkelret på planen. Dvs. den sorte pil er en normalvektor til planen. Det blå punkt er projektionen, og det er altså det punkt i planen, der ligger tættest på det røde punkt. Da vi med afstanden mellem objekter mener den korteste afstand, hænger vores projektioner altså nøje sammen med afstandsbestemmelser. Punkt på linje i planen Projektionen Q af et punkt P på en ret linje l i planen svarer til skæringspunktet mellem linjen l og den rette linje m gennem P, der har l s normalvektor som retningsvektor, eller som har l s retningsvektor som normalvektor (afhængigt af om man ønsker at angive m med en ligning eller en parameterfremstilling (se figuren nedenfor): Hvis l er angivet ved en parameterfremstilling, så man kender en retningsvektor for l, kan man bruge dennes tværvektor som retningsvektor for m. Afstanden mellem P og Q er den korteste afstand fra P til linjen l, og det er pr. definition det, man henviser til, når man snakker om afstanden fra punktet P til linjen l. Når man har fundet Q, kan man beregne afstanden mellem de to punkter, men vi skal også lære at beregne denne afstand uden først at finde Q. 15

16 Eksempel 19: Vi vil bestemme projektionen af punktet P4, 1 på linjen l : 3x 5y 1 0; G 3 Vi aflæser en normalvektor for l ud fra linjens ligning: n l. 5 Denne vektor kan anvendes som retningsvektor for den linje m, der går gennem P og står vinkelret på l: Hvis man hellere vil have m angivet som ligning, skal man bruge en normalvektor, 0 0 a x x b y y 0 5 x 4 3 y 1 0 5x 3y 17 0 ; G Q er altså nu skæringen mellem de to linjer, dvs. vi skal løse ligningssystemet: l : 3x 5y 1 0 ; G m :5x 3y 17 0 ; G Det gøres i Maple: Dvs. Q 41 8, Punkt på linje i rummet Vi skal igen projicere punktet P på linjen l. I rummet findes der som bekendt ikke tværvektorer, og normalvektorerne til l kan ikke alle benyttes, da de kan pege i uendelig mange forskellige retninger. Men vi kan i stedet udnytte, at PQ er en normalvektor, der peger i den rigtige retning, netop når Q er projektionen. Dvs. Q er det punkt på l, hvor PQ r PQ r 0. Eksempel 0: Vi søger projektionen af P7,3,4 på l Vi søger altså et punkt Q10 t, 3 4 t, 6t l 16 x 10 1 l : y 3 t 4 ; t z 6 med, hvor PQ r PQ r 0 : 10 t PQ rl 0 3 4t t 4 16t 1 36t 0 t 53 6t 4 6 Dette indsættes og giver: Q10, 3 4, 6 Q,, l l r l 1 4 6

17 Punkt på plan (i rummet) Som i så mange andre situationer minder metoden eller formlen for en linje i planen om den tilsvarende for en plan i rummet. Normalvektorerne for en plan er alle parallelle, og de kan benyttes som retningsvektorer for den linje l, der går gennem P og skærer planen i projektionen Q. Hvis man har fået angivet en parameterfremstilling for planen, har man to retningsvektorer, hvis krydsprodukt er en normalvektor for planen og derfor kan benyttes som retningsvektor for l. Eksempel 1: Vi vil bestemme projektionen af P1, 7, 5 på 3 : 6x 3y z 13 0 ; G. Vi aflæser en normalvektor for ud fra planens ligning og anvender denne som retningsvektor i parameterfremstillingen for linjen l, der går gennem P og skærer planen i projektionen Q: x 1 6 l : y 7 t 3 ; t z 5 1 Vi skal nu finde skæringen mellem l og, og det gøres med Maple: Dvs Q,, Punkt på cirkel (i planen) og punkt på kugle (i rummet) Metoden og udregninger er identiske, når man skal projicere et punkt på en cirkel og på en kugle, bortset fra at man har en koordinat mindre at arbejde med i cirklen. I det følgende tales om kuglen, men det samme gælder for cirklen. Projektionen Q af P på kuglen er igen det punkt på kuglen, som har den korteste afstand til P: Dette punkt vil være det ene af de to skæringspunkter mellem kuglen og linjen gennem P og kuglens centrum C. Kuglens overflade er krum, så det er ikke selve kuglen, men tangentplanen i Q (eller for cirklen tangenten til cirklen i Q ), som linjen er ortogonal med. Hvis man sørger for at arbejde med PC som retningsvektor for linjen og tager udgangspunkt i punktet P, vil Q svare til den mindste af de to parameterværdier, der svarer til de to skæringspunkter (også hvis P ligger inde i kuglen, hvor den mindste parameterværdi vil være negativ). 17

18 Eksempel : Givet er punktet P9,,5 og kuglen 3 x 4x y 8y z 6z 0 ; G. Vi ønsker at bestemme projektionen Q af P på kuglen, og har derfor brug for at kende kuglens centrum, så ligningen omskrives: x y 4 z dvs. C,4, x 9 11 Dvs. PC 4 6 og dermed l : y t 6 ; t z 5 8 Maple benyttes til at finde skæringspunkter mellem l og kuglen: Her er det nødvendigt at anvende pakken RealDomain for at finde de søgte løsninger. Det er den mindste t-værdi, der svarer til projektionen, så: Q,1198;1,758; 0,0038 Linje på plan (i rummet) Projektioner har forskellige egenskaber. En af dem er, at de er idempotente, hvilket vil sige, at man får det samme ud af operationen, uanset hvor mange gange den anvendes. Hvis projektionen af punktet P på et objekt er Q, så er projektionen af Q på objektet også Q. Og det er igen Q, hvis du projicerer endnu en gang. Samme egenskab har den numeriske værdi. Du får det samme ud af at tage den numeriske værdi to gange, som ved at gøre det én gang. Og også det at multiplicere med 1 (det neutrale element ved multiplikation) eller addere med 0 (det neutrale element ved addition) har denne egenskab. En anden egenskab er, at rette linjer og polygoner afbildes over i samme typer (femkant over i femkant osv.) samt at et keglesnit afbildes over i et (måske andet) keglesnit. Det er denne egenskab, vi skal udnytte nu, nemlig at projektionen af en ret linje på en plan også er en ret linje. Vi har den rette linje l (rød), der skal projiceres på planen (blå). På figuren til højre skærer linjen planen, men metoden kan også anvendes, hvis der ikke er nogen skæring. For pointen er, at da projektionen (den violette linje) også er en ret linje, har man kun brug for at kende to punkter på projektionen for at kunne bestemme en parameterfremstilling for denne, og disse to punkter fremkommer ved at projicere to vilkårlige punkter fra l på planen. Man kan evt. lade det ene punkt være skæringspunktet S, så man slipper for at foretage projektionen. Parameterfremstillingen for projektionen kan så opskrives med udgangspunkt i S og med SQ som retningsvektor. rl n Øvelse : Vis, at rm rl n kan anvendes som retningsvektor for projektionen m. n 18

19 Eksempel 3: Vi ønsker at finde projektionen af den rette linje 3 planen :7x y 8z 11 0; G. x 3 4 l : y 5 t 9 ; t z 1 6 Først anvendes Maple til at finde skæringspunktet mellem l og (4 ligninger med 4 ubekendte): på Dvs. at skæringspunktet S er S 31, 58, 43. Vi aflæser fra parameterfremstillingen, at punktet P3,5, 1 ligger på l. Dette punkt skal projiceres ned på planen i punktet Q, der findes som skæringen mellem planen og den rette linje m, der går gennem P og har en normalvektor for planen som retningsvektor: x 3 7 m : y 5 s ; s z 1 8 Skæringspunktet Q mellem m og bestemmes med Maple: Dvs. at projektionspunktet Q er Q,, Hermed kan vi angive linjens projektion g: x g : y OS u SQ 58 u u ; u z Man kan godt finde en pænene retningsvektor ved at skalere op med 117 7, dvs: x g : y 58 v 1057 ; v z Vi kan også afprøve metoden fra Øvelse, dvs. vi tjekker, at vi får en brugbar retningsvektor rl n for g ved at sige rg rl n : n Vi ser, at vi får en brugbar retningsvektor. Hvis vi skalerer den op med 117, har vi den retningsvektor, der blev anvendt ovenfor. 19

20 VINKLER Det er tidligere vist, at vinklen v mellem vektorerne aog bkan bestemmes ud fra: a b cosv a b Vi husker, at vinklen v ikke regnes med fortegn (vi ville ikke kunne skelne mellem negative og positive vinkler med formlen, da det er cosinus, der indgår). Det er denne formel, der skal anvendes i alle tilfælde med vinkler. Forskellen i de enkelte tilfælde er hvilke vektorer, der skal indgå i formlen, og hvordan vinklen skal fortolkes. Nedenfor ses de tre situationer: To linjer: Forudsætningen for, at man kan tale om vinklen mellem to linjer, er, at de to linjer skærer hinanden, dvs. de må ikke være parallelle (og i rummet heller ikke vindskæve). Linjerne danner i så fald to supplementære vinkler, hvoraf den ene bestemmes som vinklen mellem enten retningsvektorerne for begge linjer eller normalvektorerne for begge linjer. Linje og plan: Igen er forudsætningen, at der findes et skæringspunkt. Når man taler om vinklerne mellem en linje og en plan menes vinklerne mellem linjen og projektionen af linjen på planen. Dvs vinklerne mellem den røde og den stiplede violette linje på figuren. Dvs. man kan i princippet godt finde en retningsvektor for projektionen ved metoden fra Øvelse og efterfølgende bestemme vinklerne på sammen måde som med to linjer, men normalt vil man gøre noget hurtigere: Lad w være vinklen mellem en normalvektor n til planen og en retningsvektor r l til linjen. Afhængigt af hvilken normalvektor og hvilken retningsvektor, man får valgt (på figuren er de to forskellige retninger for normalvektorer angivet den ene som stiplet linje), er sammenhængen mellem den spidse vinkel v mellem planen og linjen og vinklen w: v 90 weller v w90 (sidstnævnte er det stiplede tilfælde). Dette kan samles i ligningen v 90 w, hvorefter den stumpe vinkel findes ved v 180 v. stump spids To planer: Det kan siges ret kort: Vinklerne mellem to ikke-parallelle planer er vinklen mellem en normalvektor for hver plan samt supplementvinklen til denne. Man kan betragte ovenstående som en definition, men hvis du kigger på figuren eller evt. selv finder to flader, der kan fungere som planer, kan du se, at det er en definition, der giver mening. spids 0

21 Vi har altså argumenteret for følgende sætning: Sætning : Vinklerne mellem nedenstående objekter er vog 180 v, hvor v i de enkelte tilfælde er: To skærende rette linjer: v er vinklen mellem retningsvektorer for de to linjer. I planen er v også vinklen mellem normalvektorer for de to linjer. En ret linje, der skærer en plan: v 90 w, hvor w er vinklen mellem en normalvektor for planen og en retningsvektor for linjen. To skærende planer: v er vinklen mellem normalvektorer for de to planer. Vinklerne mellem vektorer beregnes i både planen og rummet med: cosv a b a b Eksempel 4: Vi vil bestemme vinklerne mellem linjerne l og m: v l : 5x y 11 0 ; G m: 3x y 5 0 ; G 5 3 Vi aflæser normalvektorer for de to linjer: nl n m 1 Den ene vinkel mellem linjerne bestemmes så ved: cos v cos cos 40, 4 Den stumpe vinkel mellem linjerne er så: vstump ,4 139,76 Eksempel 5: Vi vil bestemme den spidse vinkel mellem linjerne l og m: x 9 1 x 7 1 l : y 6 s 4 ; s m : y 4 t 6 ; t z 5 z Vi aflæser retningsvektorer for de to linjer: rl 4 rm Vinklen mellem disse beregnes med Maple:. Da denne vinkel er spids, er det den rigtige, vi har fundet, dvs. vspids 79,51 1

22 Eksempel 6: Vi vil bestemme den stumpe vinkel mellem linjen l og planen : x 4 1 x 3 1 l : y u 3 ; u : y 5 t s 8 ; t, s z 5 8 z Vi har brug for en normalvektor til planen, og her bruger vi som altid krydsproduktet af de to retningsvektorer, der aflæses fra parameterfremstillingen: Eksempel 7: Vi vil bestemme den spidse vinkel mellem planerne : 7x y 4z 8 0 ; G : x 7y 5z 13 0 ; G 3 3 Først bestemmes vinklen mellem planernes normalvektorer, der aflæses ud fra ligningerne: Sommetider kan man i opgaver møde formuleringer som Find vinklen, hvilket er misvisende, da der er to vinkler. I så fald må man selv bestemme, hvilken af de to vinkler man bestemmer. Andre gange er det direkte angivet, om det er den spidse eller den stumpe vinkel, man skal finde. Og endelig er der også den mulighed, at man ud fra selve opgavens indhold kan se, om det er den spidse eller den stumpe vinkel, der søges (oftest hvis det drejer sig om en konkret konstruktion som f.eks. et cykelskur eller en parasol).

23 AFSTANDE Vi har allerede kendskab til en enkelt afstandsformel, nemlig formlen for afstanden mellem to punkter: I planen: A a, a B b, b AB b a b a I rummet: A a, a, a B b, b, b AB b a b a b a Denne formel kan anvendes til at bestemme afstanden mellem to cirkler eller mellem to kugler, hvormed der menes den korteste afstand mellem to punkter på hver sin cirkel (eller kugle). For som det fremgår af ovenstående figurer gælder følgende sætning i de tilfælde, hvor de to objekter ligger uden for hinanden: Sætning 3: Afstanden, dist C1 C mellem cirklerne 1 radier henholdsvis r og R, hvor AB r R, er: Afstanden, 1, dist C C AB r R dist K1 K mellem kuglerne 1 radier henholdsvis r og R, hvor AB r R, er: dist K K AB r R 1, C ogc med centre i henholdsvis A og B og K og K med centre i henholdsvis A og B og Hvis den ene cirkel eller kugle ligger inden i den anden, kan man også finde den korteste afstand mellem to punkter på hvert sit objekt. På figuren nedenfor er kun vist tilfældet med cirkler, men matematikken er den samme i forbindelse med kugler. 3

24 Sætning 4: Hvis en cirkel eller kugle ligger inden i en anden, dvs. hvis R AB r, gælder: Afstanden, dist C1 C mellem cirklerne 1 radier henholdsvis r og R er: Afstanden, 1, dist C C R AB r dist K1 K mellem kuglerne 1 radier henholdsvis r og R, hvor R AB r, er: 1, dist K K R AB r C ogc med centre i henholdsvis A og B og K og K med centre i henholdsvis A og B og Hvis ingen af de to betingelser i sætningerne 3 og 4 er opfyldt, har objekterne rørings- eller skæringspunkter, og så er afstanden 0. Eksempel 8: Vi vil bestemme afstanden mellem kuglerne givet ved ligningerne: 1 3 K : x 5 y z 8 49 ; G 3 K : x 1 y 10 z 5 16 ; G Ud fra ligningerne kan vi aflæse centrum og radius for de to kugler: K : C 5,,8 r 7 K : C 1,10,5 r Vi beregner afstanden mellem de to centre: CC Da CC1 r1 r , ligger kuglerne uden for hinanden, og afstanden mellem dem er: dist K, K C C r r Eksempel 9: Vi vil bestemme afstanden mellem cirklerne givet ved ligningerne: Cirkel : x 1x y 8y 48 0 ; G 1 Cirkel : x 6x y 16y 64 0 ; G Vi skal kende centre og radier for cirklerne og omskriver derfor først ligningerne: 1 Cirkel : x 6 y Cirkel : x 3 y Ud fra ligningerne kan vi aflæse centrum og radius for de to cirkler: Vi beregner afstanden mellem de to centre: C 6, 4 r 10 C 3,8 r CC Da r 1 C 1 C r, ligger cirkel inden i cirkel 1, og afstanden mellem dem er: dist Cirkel, Cirkel r C C r Efter eksemplerne 8 og 9 kan man måske få den idé, at afstandene altid bliver, men denne induktive slutning holder ikke. 4

25 Punkt-linje i planen Med afstanden fra et punkt til en linje menes som altid den korteste afstand. I planen gælder følgende sætning. Sætning 5: Afstanden dist P, fra et punkt, Hvis Hvis er på formen er på formen P x y til en linje er: 1 1 : dist P, : a x b y c 0 ; G : dist P, : y a x b ; G a x b y c 1 1 a b a x b y 1 1 a 1 Bevis 5: Vi ser på en ret linje l givet på formen normalvektor til linjen. Vi lader nu Px, y 1 1 : a x b y c 0 ; G. a n er dermed en b være et vilkårligt punkt i planen, og vi vil bestemme afstanden fra dette punkt til linjen l. Hvis P ligger på linjen, er a x1 b y1 c 0, og dermed giver vores påståede afstandsformel afstanden 0, så i dette tilfælde passer formlen. Vi antager derfor nu, at P ikke ligger på linjen l: dist P Vi lader nu, P x y være et vilkårligt punkt på linjen l, dvs. a x 0b y0 c 0 er et sandt udsagn, og dermed er c a x 0b y0. Vi konstruerer så vektoren x PP 0 y x y fra P0 til P. P0 er valgt vilkårligt, så denne vektor kan have uendelig mange forskellige længder, men der er alligevel noget fælles for dem alle, nemlig at de, når de projiceres på normalvektoren, giver den samme vektor, hvis længde netop svarer til afstanden fra P til l (se både figuren til venstre og figuren til højre ovenfor). Vi udnytter nu vores kendskab til længden af projektionen af en vektor på en anden vektor og får: x1 x0 a P0 P n y1 y 0 b a x1 x0 b y1 y0 a x1 b y1 a x0 b y0 a x1 b y1 c a n a b a b a b b, P0 Pn

26 Øvelse 3: Bevis sidste del af Sætning 5, dvs. formlen for tilfældet : y a x b ; G. Øvelse 4: Husk, at en normalvektor til en linje blot er en blandt uendelig mange normalvektorer. 5 Hvis f.eks. n 10 5 er en normalvektor, er n og n3 det også. Dvs. a og b er ikke entydige. Så hvordan kan afstanden være entydig? Den hyppigst forekommende fejl i forbindelse med anvendelse af denne formel er vist, at man kommer til at indsætte punktets koordinater i nævneren. Så sørg for fra start at få styr på, at det er normalvektorens koordinater, der skal anvendes to steder herunder i nævneren (jf. Øvelse 4). Eksempel 30: Vi ønsker at bestemme afstanden mellem punktet P5, og linjen l angivet med ligningen :8x 3y 7 ; G. Først opdager vores skarpe øje, at ligningen ikke har den rigtige form til at anvende afstandsformlen, så vi omskriver ligningen til: 8x3y7 0. Vi kan dermed beregne afstanden til: dist P, a x b y c a b Eksempel 31: Vi ønsker at bestemme de værdier for t, for hvilke punktet P4, t har afstanden 10 til linjen l med ligningen y 3x 6 ; G. Da linjen er på formen y a x b, får man: dist P, a x b y t 6 t 1 1 a Og da afstanden skal være 10, har man: 6 t t 6 t 10 6 t 10 t 16 t Linje-Linje i planen Hvis to objekter har rørings- eller skæringspunkter, er afstanden mellem dem 0. Så hvis to rette linjer ikke har samme hældning og ikke begge er lodrette, er afstanden mellem dem 0. Hvis linjerne er parallelle, vil alle punkter på den ene linje have samme afstand til den anden linje, dvs. metoden er: Metode: Afstanden mellem to parallelle linjer findes ved at vælge et vilkårligt punkt på den ene linje og bestemme afstanden fra dette punkt til den anden linje. Øvelse 5: Virker metoden også i tilfældet med sammenfaldende linjer? 6

27 Eksempel 3: Vi ønsker at bestemme afstanden mellem linjerne m: y 5x 8 ; G. l : y x 7 ; G og Da de to linjer har forskellige hældninger, skærer de hinanden, så afstanden er 0. Eksempel 33: Vi ønsker at bestemme afstanden mellem linjerne m:4x 10y 3 ; G. l : x 5y 7 ; G og Vi aflæser normalvektorer for de to linjer og udregner determinanten for at se, om linjerne er parallelle: 4 det nl, nm Da determinanten er 0, er linjerne parallelle (eller sammenfaldende), og afstanden mellem linjerne kan derfor bestemmes som afstanden fra et vilkårligt punkt på den ene linje til den anden linje. Punktet P1,1 ligger på l (tjek selv!). Man har dermed:, dist P, m dist l m 1 1 a x b y c a b Cirkel-linje (i planen) Vi har tidligere set på skæringer mellem cirkel og linje. Hvis vi ikke er interesseret i at finde selve skæringspunkterne, men blot i om en ret linje skærer en cirkel, kan vi benytte afstandsformlen for punktlinje, hvor punktet i dette tilfælde er cirklens centrum. Som figuren til højre illustrerer, gælder følgende sætning: Sætning 6: Lad A være en cirkel med centrum C og radius r. Lad l være en ret linje. Hvis dist C, l Hvis dist C, l Hvis dist C, l r : Linjen skærer cirklen i to punkter. r : Linjen tangerer cirklen, dvs. der er ét røringspunkt. r : Linjen hverken rører eller skærer cirklen, og afstanden d mellem cirklen og linjen er, d dist C l r. 7

28 Eksempel 34: Givet er cirklen A med ligningen r med ligningen x y 3 0 ; G. x y 5 5 ; G og den rette linje l Vi ønsker at bestemme, om linjen skærer cirklen, tangerer cirklen eller hvilken afstand den har til cirklen. Cirklen har centrum i C, 5 og radius 5. Afstanden fra centrum til linjen er: dist C, l Vi skal nu have afgjort, om afstanden fra centrum til linjen er større end radius. Det kan virke svært med en sammenligning af de to tal, da der indgår en kvadratrod, men i sådanne situationer kan man ofte med fordel sammenligne kvadraterne på tallene, da de begge er positive tal: dist C, l Dvs. afstanden er større end r. Man kan dog også udnytte, at man ved, at 5 ligger mellem og 3 og altså er mindre end 3, så man har: dist C, l 5 r 5 3 Vi har altså, at afstanden mellem centrum og linjen er større end radius, dvs. linjen skærer ikke cirklen, og afstanden d mellem linjen og cirklen er: 15 d dist C, l r 5 1, Punkt-plan (i rummet) De situationer, der involverer planer i rummet, minder (igen!) en hel del om situationer med linjer i planen. Vi ser først på afstanden fra et punkt i rummet til en plan. Bemærk lighederne med Sætning 5. Sætning 7: I rummet er afstanden dist P, fra et punkt Px, y, z 3 : a x b y c z d 0 ; G givet ved: dist P, a x b y c z d a b c til en plan Bevis 7: Vi ser på en plan : a x b y c z d 0; G 3. a n b er dermed en normalvektor til planen. c Vi lader nu Px, y, z dette punkt til planen. være et vilkårligt punkt i rummet, og vi vil bestemme afstanden fra 8

29 Hvis P ligger på planen, er a x1 b y1 c z1 d 0, og dermed giver vores påståede afstandsformel afstanden 0, så i dette tilfælde passer formlen. Vi antager derfor nu, at P ikke ligger på planen: P x y z være et vilkårligt punkt på planen, dvs. a x 0b y0 c z0 d 0 er Vi lader nu,, et sandt udsagn, og dermed er d a x 0b y0 c z0. x1 x0 Vi konstruerer så vektoren P0 P y1 y0 fra P0 til P. P0 er valgt vilkårligt, så denne vektor z1 z 0 kan have uendelig mange forskellige længder, men der er alligevel noget fælles for dem alle, nemlig at de, når de projiceres på normalvektoren, giver den samme vektor, hvis længde netop svarer til afstanden fra P til (se figuren ovenfor). Vi udnytter nu vores kendskab til længden af projektionen af en vektor på en anden vektor og får: dist P x1 x0 a y1 y0 b P0 P n z1 z 0 c a x1 x0 b y1 y0 c z1 z0 a n a b c b c, P0 Pn a x1 b y1 c z1 a x0 b y0 c z0 a x1 b y1 c z1 d a b c a b c Eksempel 35: Vi vil bestemme afstanden fra punktet P5,9, til planen dist P 4x 1y 3z 10 0 ; G 3. a x b y c z d a b c , 8 Igen er det væsentligt for at undgå fejl, at man lægger mærke til, at det er normalvektorens koordinater, der indgår i nævneren. Og igen vil forskellige normalvektorer (selvfølgelig) give samme afstand, da koordinaterne optræder med lige stor styrke i både tæller og nævner. 9

30 Plan-plan (i rummet) Hvis to planer ikke er parallelle, skærer de hinanden, og afstanden mellem dem er så 0. Hvis planerne er parallelle, dvs. hvis normalvektorer for de to planer er parallelle, vil alle punkter på den ene plan ligge i den samme afstand til den anden plan, dvs. man har følgende metode: Metode: Afstanden mellem to parallelle planer findes ved at vælge et vilkårligt punkt på den ene plan og bestemme afstanden fra dette punkt til den anden plan. Eksempel 36: Vi vil bestemme afstanden mellem planerne : 15x 144y 8z 60 0 ; G : 30x 88y 16z 5 0 ; G Vi aflæser normalvektorer for planerne til: n 144 n 88 dvs. n n 8 16 Da normalvektorerne er parallelle, er planerne parallelle (eller sammenfaldende), og vi finder derfor et punkt i og bestemmer afstanden fra dette til. Punktet findes ved at sætte y 0og z 0, hvor så 15 x60 0 x 4, dvs. punktet er P 4,0,0. Hermed kan afstanden bestemmes: dist , dist P, Linje-plan (i rummet) Hvis en retningsvektor for linjen ikke er ortogonal med en normalvektor for planen, vil linjen skære planen, og afstanden er 0. Men hvis en retningsvektor for linjen er ortogonal med en normalvektor for planen, og linjen ikke ligger i planen, kan man bestemme afstanden mellem linjen og planen ved at vælge et vilkårligt punkt på linjen og bestemme afstanden fra dette til planen: Metode: Afstanden mellem en linje og en plan, der ikke skærer (dvs. en retningsvektor for linjen er ortogonal med en normalvektor for planen), findes ved at vælge et vilkårligt punkt på linjen og bestemme afstanden fra dette til planen. Øvelse 7: Når man skal bestemme afstanden mellem to parallelle planer, kan man (selvfølgelig) selv vælge den plan, man finder et punkt på. Gælder det samme, når man skal bestemme afstanden fra linje til plan? Kan man selv bestemme, om man tager udgangspunkt i et punkt på linjen eller på planen? 30

31 Eksempel 37: Vi vil bestemme afstanden mellem linjen 3 : 8x 4y 6z 7 0 ; G. x 3 3 l : y 1 t ; t z 5 4 og planen Vi tjekker først med prikproduktet, om den aflæste retningsvektor for linjen er ortogonal med den aflæste normalvektor for planen: 3 8 rl n Dvs. linjen løber parallelt med planen (eller er sammenfaldende med denne), og vi kan derfor vælge et vilkårligt punkt på linjen og bestemme afstanden fra dette til planen. Vi vælger det punkt P3, 1,5, der aflæses fra parameterfremstillingen. dist l, dist P, Kugle-plan (i rummet) Situationen med en kugle og en plan i rummet svarer til situationen med en linje og en cirkel i planen: Sætning 8: Lad K være en kugle med centrum C og radius r. Lad være en plan. Hvis dist C, r : Planen skærer kuglen i en cirkel med radius r dist C, Hvis dist C, Hvis dist C,. r : Planen er tangentplan til kuglen, dvs. der er ét røringspunkt. r : Planen hverken rører eller skærer kuglen, og afstanden d mellem kuglen og planen er, d dist C r. Øvelse 8: Vis, at skæringscirklen i Sætning 8 har radius r dist C,. 3 Eksempel 38: Vi vil undersøge, om planen :16x 144 y 3z 6 0 ; G skærer eller 3 tangerer kuglen er mellem dem. K : x y 5 z 13 9 ; G, eller hvad afstanden Fra kuglens ligning aflæses dens centrum til C, 5, 13 og radius til 3. Afstanden fra centrum til planen bestemmes: dist C, 3 r Da afstanden fra centrum til planen svarer til radius, er planen en tangentplan til kuglen. 31

32 Punkt-linje i rummet Når vi i rummet skal bestemme afstanden fra et punkt til en linje, kan vi ikke gribe det an på samme måde som i planen, eller som når vi bestemmer afstanden fra et punkt til en plan. Det skyldes, at vores normalvektorer til linjen peger ud i forskellige retninger, hvorfor vi ikke kan være sikre på, at vi kan komme fra linjen ud til punktet, hvis vi projicerer en vektor ind på en given normalvektor. Vi skal derfor gribe det an på en anden måde: Sætning 9: I rummet er afstanden dist P, fra punktet P til linjen l dist P, P0 Prl, r l hvor P0 er et vilkårligt punkt på l og r l en vilkårlig retningsvektor for l: Bevis 9: Givet er et punkt P i rummet og en linje l. Vi vælger et vilkårligt punkt P 0 på l og en retningsvektor r l. Vi ser på trekanten udspændt af vektorerne PPog 0 r l (den orange trekant på figuren nedenfor): 1 Vi ved fra vores arbejde med krydsproduktet, at arealet T af denne trekant er T P0 P r l. 1 Men vi ved også, at det helt generelt gælder, at T h g, hvor h er højden, og g er længden af grundlinjen i trekanten. I vores trekant er længden af grundlinjen r l, og højden er netop den 1. søgte afstand dist P, fra punktet P til linjen l. Dvs. vi har også: T r dist P, Sammenlignes disse to udtryk, har man: l l 1 1 P0 Prl P0 P rl rl dist P, dist P, r Øvelse 9: Hverken retningsvektor eller 0 P er entydige for en linje (der er uendelig mange af begge slags at vælge imellem). Hvordan kan formlen så give en entydig afstand? 3

33 x 4 5 Eksempel 39: Bestem afstanden fra punktet P9,3,8 til linjen l : y 1 t 11 ; t. z 7 Retningsvektor og punkt på linjen aflæses af parameterfremstillingen, og der udregnes med Maple: Linje-kugle (i rummet) Denne situation er identisk med situationen linje-cirkel i planen, så man har: Sætning 10: Lad K være en kugle med centrum C og radius r. Lad l være en ret linje. Hvis dist C, l Hvis dist C, l Hvis dist C, l r : Linjen skærer kuglen i to punkter. r : Linjen tangerer kuglen, dvs. der er ét røringspunkt. r : Linjen hverken rører eller skærer kuglen, og afstanden d mellem kuglen og linjen er, d dist C l r. Eksempel 40: Vi vil bestemme afstanden mellem linjen 3 K : x 7 y 5 z 7 16 ; G. x 4 6 l : y 3 t 3 ; t z 8 og kuglen Vi aflæser kuglens centrum til C 7,5, 7 og radius til 4. Der udregnes med Maple: 33

34 Linje-linje i rummet Da to rette linjer i rummet kan være vindskæve og derfor ikke nødvendigvis skærer hinanden, hvis de ikke er parallelle, afviger tilfældet linje-linje i rummet meget fra det tilsvarende tilfælde i planen. Sætning 11: Lad l 1 og l være to linjer i rummet, hvor P1 og P ligger på hver sin linje, og r 1 og r er Hvis 1 Hvis 1 retningsvektor for hver sin linje. r r, bestemmes afstanden dist l, l som afstanden, r 1 dist P1 l fra 1 r, bestemmes afstanden dist l, l som afstanden 1 indeholdende punktet P og med r 1 r som normalvektor. 1, P til l. dist P, hvor er planen Bevis 11: Hvis r 1 r, er linjerne parallelle (eller sammenfaldende), og alle punkter på den ene linje ligger derfor med samme afstand til den anden linje, hvorfor man specielt kan vælge P 1 og måle dist P, l 1 den så giver afstanden 0.. Hvis linjerne viser sig at være sammenfaldene, passer metoden stadig, da Hvis 1 r r, er der mulighed for, at linjerne skærer hinanden eller er vindskæve. Det antages nu, at linjerne er vindskæve, men man kan efterfølgende bemærke, at metoden også virker i tilfælde af skæring, da man så får afstanden 0. Vi konstruerer nu to forskellige planer og. De udspændes begge af retningsvektorerne r1og r (dvs. 1 r r er en normalvektor for begge planer), men den ene indeholder punktet P1 og den anden P. Dermed erog parallelle, og i løber l 1 og i løber l, og pointen er nu, at afstanden mellem disse to planer svarer til afstanden mellem linjerne. For hvis man forestiller sig, at man lader et linjestykke i normalvektorens retning bevæge sig hen langs linjen l 1 (se figuren til højre ovenfor), vil den på et tidspunkt skære l, og her vil linjestykket også stå ortogonalt på l, for linjestykket har jo samme retning som en normalvektor til den plan, som linjen l løber i. Dvs. afstanden mellem linjerne svarer til afstanden mellem de parallelle planer, og den kan bestemmes ud fra et vilkårligt punkt i den ene plan, f.eks. P 1. 34

35 Eksempel 41: Vi vil bestemme afstanden mellem linjerne: x 3 x 8 10 l1 : y 4 t 1 ; t og l : y 1 s 5 ; s z 5 11 z 3 7 Vi bemærker, at retningsvektorerne for de to linjer ikke er parallelle (det kan tjekkes ved, at deres krydsprodukt ikke giver nulvektoren), og derfor kan afstanden mellem linjerne bestemmes som afstanden fra punktet P3, 4,5 til planen indeholdende punktet som normalvektor Vi skal derfor bestemme en ligning for planen, og her anvendes en nedskaleret normalvektor, P 0 8,1, 3 og med n r1 r 1 1 så udregningerne bliver nemmere: n n a x x b y y c z z 0 1 x 8 31 y 1 5 z 3 0 1x 31y 5z 80 0 ; G Afstanden bliver så: dist l1, l dist P, 1, Eksempel 4: Anvendelse af minimize: En anden fremgangsmåde til at løse problemstillingen fra Eksempel 41 er at udnytte Maples regnekraft og kommandoen minimize. For man skal finde den mindste afstand mellem to punkter på hver sin linje, og fra parameterfremstillingerne kan man aflæse punkternes koordinater som funktion af parametrenes værdier. Dvs. afstanden mellem to punkter på hver sin linje bliver følgende, når den udtrykkes ved s og t: Så indtastningen i Maple bliver:, dist A A x x y y z z t 8 10s 4 t 1 5s 5 11t 3 7s 35

36 TANGERINGER Vi har både i forbindelse med røringspunkter og afstandsbestemmelser set, hvordan man finder ud af, om en linje eller plan tangerer en cirkel eller kugle. Vi skal nu se på, hvordan man kan bestemme ligninger for tangenter og tangentplaner. Linje-cirkel (i planen) Vi var allerede inden vektorregning i stand til at finde en ligning for tangenten til en cirkel, når vi kendte røringspunktet, da vi om hældningerne kunne udnytte a a 1. Vi skal nu se, hvordan det foregår med vektorregning. Pointen er, at man udnytter, at vektoren fra røringspunktet til cirklens centrum fungerer som normalvektor for tangenten. tangent radius Eksempel 43: Vi vil bestemme en ligning for den tangent til cirklen ; der rører cirklen i punktet P11, 5. Cirklen har centrum i C 5, 3, og en normalvektor til tangenten er dermed: PC 3 5 Da P ligger på tangenten, kan dens ligning bestemmes: 0 0 a x x b y y 0 6 x 11 y 5 0 6x y 76 0 ; G 36 x y G, Plan-kugle (i rummet) Igen ligner tilfældet plan-kugle i rummet tilfældet linje-cirkel i planen. Når man skal finde den tangentplan, der rører en kugle med centrum C i punktet P, udnytter man, at PC er en normalvektor til tangentplanen, og da punktet P ligger på tangentplanen, har man både et punkt og en normalvektor og kan dermed bestemme en ligning. Eksempel 44: Vi vil bestemme ligningen for den tangentplan, der rører kuglen 3 i punktet 5,, K : x 8 y 3 z 5 59 ; G P Vi aflæser centrum til C 8,3, 5, så vi har n PC Så tangentplanens ligning bliver: ax x0 b y y0 cz z0 0 3 x 5 1 y 3 z 0 3x y 3z 3 0 ; G 3

37 3D-projekt I 3D-projektet skal vi arbejde med at snyde hjernen. Det er samme hus. Det er samme elev. Billedet er taget fra samme punkt (øjepunktet). Bemærk allerede fra start, at I skal være omhyggelige, når I tager billederne. På det højre billede er hånden i gulvet med til at svække illusionen, da den er en smule fejlplaceret. Vi skal som sagt have snydt hjernen, og forudsætning for, at dette kan lade sig gøre, er, at I vælger en figur, som øjet kender (kasse, hus, bogstav, ). Brug kun ca. 5 minutter på at finde på jeres figur, da der er rigelig med andre ting at bruge tiden på. Da I skal foretage beregninger og opmålinger for hvert punkt på figuren, skal I desuden sørge for ikke at vælge en alt for kompliceret figur. 37

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Vektorer i 3D. 1. Grundbegreber. 1. Koordinater. Enhedsvektorerne. Vektor OP. De ortogonale enhedsvektorer kaldes for: Hvis punkt p har koordinaterne:

Vektorer i 3D. 1. Grundbegreber. 1. Koordinater. Enhedsvektorerne. Vektor OP. De ortogonale enhedsvektorer kaldes for: Hvis punkt p har koordinaterne: Vektorer i 3D. Grundegreer. Koordinater z k P OP i 0 j x y Enhedsvektorerne De ortogonale enhedsvektorer kaldes for: i, j og k Vektor OP Hvis punkt p har koordinaterne: P ( a a a3 ) Så har vektor OP koordinaterne:

Læs mere

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1).

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1). Plangeometri Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over Opgave 1 To linjer er givet ved ligningerne: x y 0 og x b y 4 0, hvor b er en konstant a) Beregn konstanten b således,

Læs mere

M A T E M A T I K. # e z. # a. # e x. # e y A U E R B A C H M I K E. a z. a x

M A T E M A T I K. # e z. # a. # e x. # e y A U E R B A C H M I K E. a z. a x M A T E M A T I K B A M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK z a z # e z # a a x # e x ay # e y y x Matematik B A. udgave, 206 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A Aalborg Universitet - Adgangskursus Eksamensopgaver Matematik B til A Undervisningsministeriet Universitetsafdelingen ADGANGSEKSAMEN Til ingeniøruddannelserne Matematik A xxdag den y.juni 00z kl. 9.00

Læs mere

VEKTORGEOMETRI del 1 Vektorregning Parameterfremstillinger Produkter af vektorer

VEKTORGEOMETRI del 1 Vektorregning Parameterfremstillinger Produkter af vektorer VEKTORGEOMETRI del 1 Vektorregning Parameterfremstillinger Produkter af vektorer x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indhold REPETITION OG KOORDINATER... REGNING MED VEKTORER... 8 STEDVEKTOR... 1 VEKTOR

Læs mere

Projekt 2.5 Brændpunkt og ledelinje

Projekt 2.5 Brændpunkt og ledelinje Projekter. Kapitel. Projekt.5 Brændpunkt og ledelinje Projekt.5 Brændpunkt og ledelinje En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Delmængder af Rummet

Delmængder af Rummet Delmængder af Rummet Frank Villa 15. maj 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2014. 22. maj 2014. 22. maj 2014: Delprøven UDEN hjælpemidler

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2014. 22. maj 2014. 22. maj 2014: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 014 f x x 4x 6. maj 014. maj 014: Delprøven UDEN hjælpemidler Koordinatsættet til parablens toppunkt bestemmes ved først at udregne diskriminanten for

Læs mere

ADGANGSKURSUS AALBORG UNIVERSITET. Formelsamling. Brush-up Flex

ADGANGSKURSUS AALBORG UNIVERSITET. Formelsamling. Brush-up Flex ADGANGSKURSUS AALBORG UNIVERSITET Formelsamling Brush-up Flex 2016 Indholdsfortegnelse 1. Brøkregning... 2 2. Parenteser... 3 3. Kvadratsætningerne:... 3 4. Potensregneregler... 4 5. Andengradsligninger...

Læs mere

Vektorer og rumgeometri med. TI-Interactive!

Vektorer og rumgeometri med. TI-Interactive! Vektorer og rumgeometri med TI-Interactive! Indtastning af vektorer Regning med vektorer Skalarprodukt og vektorprodukt Punkter og vektorer Rumgeometri med ligninger Jan Leffers (2007) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 14/15 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Karin Hansen

Læs mere

RUMGEOMETRI-programmet D3GEO til TI-82 og TI-83

RUMGEOMETRI-programmet D3GEO til TI-82 og TI-83 RUMGEOMETRI-programmet D3GEO til TI-8 og TI-83 Af Frans Morville. Programmet har menuer i to niveauer organiseret efter de oplysninger, der opgivet (kendte) og som skal bruges i beregninger. Overskrifterne

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

MATEMATIK A. Indhold. 92 videoer.

MATEMATIK A. Indhold. 92 videoer. MATEMATIK A Indhold Differentialligninger... 2 Differentialregning... 3 Eksamen... 3 Hvorfor Matematik?... 3 Integralregning... 3 Regression... 4 Statistik... 5 Trigonometriske funktioner... 5 Vektorer

Læs mere

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,

Læs mere

Analytisk plangeometri 1

Analytisk plangeometri 1 1 Analytisk plangeometri 1 Kære 1. x, Vi begynder dag vores forløb om analytisk plangeometri. Dette bliver en udvidelse af ting i allerede kender til, så noget ved I i forvejen, mens andet bliver helt

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2013/14 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Karin Hansen 7Ama1V13

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold December 2015 vinter VUC Vestegnen stx Mat A Gert Friis

Læs mere

Parameterkurver. Et eksempel på en rapport

Parameterkurver. Et eksempel på en rapport x Parameterkurver Et eksempel på en rapport Parameterkurver 0x MA side af 7 Hypocykloiden A B Idet vi anvender startværdierne for A og B som angivet, er en generel parameterfremstilling for hypocykloiden

Læs mere

Vektorregning. Vektorer som lister

Vektorregning. Vektorer som lister 10 Vektorregning Vektorer som lister En vektor laves nemmest som en liste på TI-89 Titanium / Voyage 200. I nedenstående skærmbillede ser du, hvordan man definerer vektorer og laver en simpel udregning

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet st131-matn/a-6513 Mandag den 6 maj 13 Forberedelsesmateriale til st A Net MATEMATIK Der skal

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 1 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 01

Læs mere

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning Sh*maa03 1508 Matematik B->A, STX Anders Jørgensen, delprøve 1 - Uden hjælpemidler Følgende opgaver er regnet i hånden, hvorefter de er skrevet ind på PC. Opgave 1 - Lineær Funktioner Vi ved, at år 2001

Læs mere

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Indhold Definition af Sinus og Cosinus... 1 Bevis for Sinus- og Cosinusformlerne... 3 Tangens... 4 Pythagoras s sætning... 4 Arealet af en trekant... 7 Vinkler... 8

Læs mere

ALLAN BOHNSTEDT BERNT HANSEN MICHAEL JENSEN KLAUS MARTHINUS MAT A

ALLAN BOHNSTEDT BERNT HANSEN MICHAEL JENSEN KLAUS MARTHINUS MAT A ALLAN BOHNSTEDT BERNT HANSEN MICHAEL JENSEN KLAUS MARTHINUS MAT A ht MAT A ht 008-009 Allan Bohnstedt, Bernt Hansen, Michael Jensen, Klaus Marthinus og Systime A/S Kopiering og anden gengivelse af dette

Læs mere

Matematik A, STX. Vejledende eksamensopgaver

Matematik A, STX. Vejledende eksamensopgaver Matematik A, STX EKSAMENSOPGAVER Vejledende eksamensopgaver 2015 Løsninger HF A-NIVEAU AF SAEID Af JAFARI Anders J., Mark Af K. & Saeid J. Anders J., Mark K. & Saeid J. Kun delprøver 2 Kun delprøve 2,

Læs mere

Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger a) Ligninger med variabel og kun en løsning.

Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger a) Ligninger med variabel og kun en løsning. Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger a) Ligninger med variabel og kun en løsning. Ligningen løses 10 3 Hvis vi ønsker løsningen udtrykt som en decimalbrøk i stedet: 3.333333333 Løsningen 3 er

Læs mere

gudmandsen.net 1 Parablen 1.1 Grundlæggende forhold y = ax 2 bx c eksempelvis: y = 2x 2 2x 4 y = a x 2 b x 1 c x 0 da x 1 = x og x 0 = 1

gudmandsen.net 1 Parablen 1.1 Grundlæggende forhold y = ax 2 bx c eksempelvis: y = 2x 2 2x 4 y = a x 2 b x 1 c x 0 da x 1 = x og x 0 = 1 gudmandsen.net Ophavsret Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution og fremvisning af dette dokument eller dele deraf er fuldt ud

Læs mere

Gradienter og tangentplaner

Gradienter og tangentplaner enote 16 1 enote 16 Gradienter og tangentplaner I denne enote vil vi fokusere lidt nærmere på den geometriske analyse og inspektion af funktioner af to variable. Vi vil især studere sammenhængen mellem

Læs mere

Afstandsformlerne i Rummet

Afstandsformlerne i Rummet Afstandsformlerne i Rummet Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Frederiksberg HF-kursus Vektorer i planen, Mat B, SSO Kenneth Leerbeck, 2. J. Vektorer. planen

Frederiksberg HF-kursus Vektorer i planen, Mat B, SSO Kenneth Leerbeck, 2. J. Vektorer. planen Vektorer i planen English abstract This report is about the mathematical concept vectors. It explains what a vector is, and how vectors are indicated with coordinates and arrows. It explains calculating

Læs mere

Teorien. solkompasset

Teorien. solkompasset Teorien bag solkompasset Preben M. Henriksen 31. juli 2007 Indhold 1 Indledning 2 2 Koordinatsystemer 2 3 Solens deklination 4 4 Horisontalsystemet 5 5 Solkompasset 9 6 Appendiks 11 6.1 Diverse formler..............................

Læs mere

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist Trigonometri Ved konstruktion af bygningsværker, hvor der kræves stor nøjagtighed, er der ofte brug for, at man kan beregne sider og vinkler i geometriske figurer. Alle polygoner kan deles op i trekanter,

Læs mere

Værktøjskasse til analytisk Geometri

Værktøjskasse til analytisk Geometri Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Villa. september 04 Dette dokument er en del af MatBog.dk 008-0. IT Teaching Tools. ISBN-3: 978-87-9775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord

Læs mere

Matematikken bag Parallel- og centralprojektion

Matematikken bag Parallel- og centralprojektion Matematikken bag parallel- og centralojektion 1 Matematikken bag Parallel- og centralojektion Dette er et redigeret uddrag af lærebogen: Programmering med Delphi fra 2003 (570 sider). Delphi ophørte med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg GSK Matematik

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU-Net Forberedelsesmateriale

MATEMATIK A-NIVEAU-Net Forberedelsesmateriale STUDENTEREKSAMEN SOMMERTERMIN 13 MATEMATIK A-NIVEAU-Net Forberedelsesmateriale 6 timer med vejledning Forberedelsesmateriale til de skriftlige prøver sommertermin 13 st131-matn/a-6513 Forberedelsesmateriale

Læs mere

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen Analtisk geometri Mike Auerbach Odense 2015 Den klassiske geometri beskæftiger sig med alle mulige former for figurer: Linjer, trekanter, cirkler, parabler, ellipser osv. I den analtiske geometri lægger

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt

Læs mere

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2 Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Opgave 7 - Analytisk Plangeometri Delopgave a) Vi starter ud med at undersøge afstanden fra punktet P(5,4) til linjen

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau MOGENS ODDERSHEDE LARSEN KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau 3. udgave 4 FORORD Denne bog er beregnet for studerende, som har behov for at repetere eller opgradere deres matematiske viden til

Læs mere

Projektopgave 1. Navn: Jonas Pedersen Klasse: 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/ Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik

Projektopgave 1. Navn: Jonas Pedersen Klasse: 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/ Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik Projektopgave 1 Navn: Jonas Pedersen Klasse:.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/9-011 Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik Indledning Jeg har i denne opgave fået følgende opstilling.

Læs mere

Ugesedler til sommerkursus

Ugesedler til sommerkursus Aalborg Universitet - Adgangskursus Ugesedler til sommerkursus Matematik B til A Jens Friis 12 Adgangskursus Strandvejen 12 14 9000 Aalborg tlf. 99 40 97 70 ak.aau.dk sommer Matematik A 1. Lektion : Mandag

Læs mere

MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 8. juni 2009

MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 8. juni 2009 EUROPÆISK STUDENTEREKSAMEN 2009 MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 8. juni 2009 PRØVENS VARIGHED: 4 timer (240 minutter) TILLADTE HJÆLPEMIDLER Europaskolernes formelsamling Ikke-grafisk, ikke-programmerbar lommeregner

Læs mere

Matematik A August 2016 Delprøve 1

Matematik A August 2016 Delprøve 1 Anvendelse af løsningerne læses på hjemmesiden www.matematikhfsvar.page.tl Sættet løses med begrænset tekst og konklusion. Formålet er jo, at man kan se metoden, og ikke skrive af! Opgave 1 - Vektorer,

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Pythagoras Sætning... 8 Retvinklede trekanter. Beregn den ukendte side markeret med et bogstav.... 9 Øve vinkler

Læs mere

Bacheloruddannelsen 1. år E15

Bacheloruddannelsen 1. år E15 Bacheloruddannelsen 1. år E15 2 v/jan Fugl 3 Projektionstegning Projek tion -en, -er (lat.pro jectio, til pro jicere-, kaste frem, af pro frem + jacere kaste; jf. Projekt, projektil, projektion) afbildning

Læs mere

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve 5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri). Interessen for figurer

Læs mere

VEKTOR I RUMMET PROJEKT 1. Jacob Weng & Jeppe Boese. Matematik A & Programmering C. Avedøre-værket. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4. Fag.

VEKTOR I RUMMET PROJEKT 1. Jacob Weng & Jeppe Boese. Matematik A & Programmering C. Avedøre-værket. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4. Fag. VEKTOR I RUMMET PROJEKT 1 Fag Matematik A & Programmering C Tema Avedøre-værket Jacob Weng & Jeppe Boese Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 07-10-2010 1 Vektor i rummet INDLEDNING Projektet omhandler et af

Læs mere

INTRODUKTION TIL VEKTORER

INTRODUKTION TIL VEKTORER INTRODUKTION TIL VEKTORER x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse HVORFOR INDFØRES VEKTORER?... 3 VEKTORER... 5 Vektoraddition... 7 Kræfternes parallelogram... 9 Multiplikation af vektor

Læs mere

Mere om differentiabilitet

Mere om differentiabilitet Mere om differentiabilitet En uddybning af side 57 i Spor - Komplekse tal Kompleks funktionsteori er et af de vigtigste emner i matematikken og samtidig et af de smukkeste I bogen har vi primært beskæftiget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Nihal Günaydin 1maA04

Læs mere

Forslag til hjemmeopgaver, som forbereder arbejdet med de nye emner den pågældende kursusgang, men primært er baseret på gymnasiepensum:

Forslag til hjemmeopgaver, som forbereder arbejdet med de nye emner den pågældende kursusgang, men primært er baseret på gymnasiepensum: Forslag til hjemmeopgaver, som forbereder arbejdet med de ne emner den pågældende kursusgang, men primært er baseret på gmnasiepensum: Ordinær kursusgang : Introduktion til vektorer og matricer. Regning

Læs mere

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius.

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius. 6.01 Mødet Begreb Eksempel Navn Parallel Vinkelret Linjestykke Polygon Cirkelperiferi Midtpunkt Linje Diagonal Radius Ret vinkel 6.02 Fire på stribe Regler Hver spiller får en spilleplade (6.03). Alle

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Ensvinklede trekanter... 7 Pythagoras Sætning... 10 Øve vinkler i retvinklede trekanter... 15 Sammensatte opgaver....

Læs mere

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2 Affine rum I denne note behandles kun rum over R. Alt kan imidlertid gennemføres på samme måde over C eller ethvert andet legeme. Et underrum U R n er karakteriseret ved at det er en delmængde som er lukket

Læs mere

Matematiske hjælpemidler. Koordinater. 2.1 De mange bredder.

Matematiske hjælpemidler. Koordinater. 2.1 De mange bredder. 2. Matematiske hjælpemidler. Koordinater. 2.1 De mange bredder. 2.1 I Figur 1.1 i kapitel 1 er der vist et ideelt Kartesiske eller Euklidiske koordinatsystem, med koordinater ( X, Y, Z) = ( X 1, X 2, X

Læs mere

Klasseundervisning, opgaveløsning ved tavle, samt som selvstændige

Klasseundervisning, opgaveløsning ved tavle, samt som selvstændige STUDIEPLAN Matematik A 1C 1Z HTX 2009 10 Tal og Algebra Tid Uge 34 35 Faglige mål At kunne beherske de grundlæggende regneregler. Fagligt indhold Algebra, brøker, potenser og rødder. Ligninger Tid Uge

Læs mere

Matematik A STX december 2016 vejl. løsning Gratis anvendelse - læs betingelser!

Matematik A STX december 2016 vejl. løsning  Gratis anvendelse - læs betingelser! Matematik A STX december 2016 vejl. løsning www.matematikhfsvar.page.tl Gratis anvendelse - læs betingelser! Opgave 1 Lineær funktion. Oplysningerne findes i opgaven. Delprøve 1: Forskrift Opgave 2 Da

Læs mere

Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra

Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra Klaus Frederiksen & Christine Hansen Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra - Dynamisk geometriundervisning www.bricksite.com/ckgeogebra 01-03-2012 Indhold 1. Intro til programmets udseende...

Læs mere

Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge.

Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge. Cykloider Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge Retningspunkt (repetition) Figur 1 viser enhedscirklen Det viste punkt P er anbragt sådan at den øverste af buerne

Læs mere

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen 1 versigt I En kortfattet gennemgang af nogle udvalgte emner fra den elementære hyperbolske plangeometri i oincaré disken. Der er udarbejdet både et Java program HypGeo inkl. tutorial og en Android App,

Læs mere

2.9. Dette er en god simpel projektion for områder nær Ækvator. Hvad er den inverse afbildning, f -1?

2.9. Dette er en god simpel projektion for områder nær Ækvator. Hvad er den inverse afbildning, f -1? 2.9 2.4 Kortprojektioner og kort. Den matematiske baggrund for kortprojektioner er differentialgeometri. Det basale begreb her er mangfoldighed, dvs. om ethvert punkt ligger en omegn, der ligner en del

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Kofi Mensah 7Ama1S15

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 1.2. semester efterår 2013-forår 2014 Institution VID gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Brug af grafer og koordinatsystemer Lineære funktioner Andre funktioner lignnger med ubekendte Lektion 7 Side 1 Pris i kr Matematik på Åbent VUC Brug af grafer

Læs mere

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: 333247 2015 Anders Jørgensen, Mark Kddafi, David Jensen, Kourosh Abady og Nikolaj Eriksen 1. Indledning I dette projekt, vil man kunne se definitioner

Læs mere

Affine transformationer/afbildninger

Affine transformationer/afbildninger Affine transformationer. Jens-Søren Kjær Andersen, marts 2011 1 Affine transformationer/afbildninger Følgende afbildninger (+ sammensætninger af disse) af planen ind i sig selv kaldes affine: 1) parallelforskydning

Læs mere

Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august Inversion

Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august Inversion Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august 2007 1 Inversion Inversion er en bestemt type transformation af planen, og ved at benytte transformation på en geometrisk problemstilling

Læs mere

Maple 17 A-Niveau Copyright Knud Nissen 2013

Maple 17 A-Niveau Copyright Knud Nissen 2013 Maple 17 A-Niveau Copyright Knud Nissen 2013 1 2D-vektorer i Maple... 1 1.1 Gympakken... 1 1.2 Indtastning af vektorer... 1 1.3 Regning med vektorer... 3 cirkulær reference - kun hvis du ikke bruger pile...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Termin Maj 2010 Institution HTX-Sukkertoppen Uddannelse HTX Fag og Niveau Matematik A Lærer Reza Farzin Hold HTX 3.L / science Titel 1 Titel 2 Titel 4 Titel 5 Titel

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Københavns

Læs mere

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5)

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Tegn følgende i Geogebra 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Forbind disse tre punker (brug polygon ) 2. Find omkreds, vinkler, areal og sidelængder 3. Tegn en vinkelret linje fra A og ned på

Læs mere

Afstandsformlen og Cirklens Ligning

Afstandsformlen og Cirklens Ligning Afstandsformlen og Cirklens Ligning Frank Villa 19. august 2012 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Grundlæggende matematiske begreber del 3

Grundlæggende matematiske begreber del 3 Grundlæggende matematiske begreber del 3 Ligninger med flere variable Ligningssystemer x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse LIGNINGER MED FLERE VARIABLE... 3 Ligninger med flere

Læs mere

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel Grundlæggende matematiske begreber del Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse ALGEBRAISKE UDTRYK... 3 Regnearternes

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær Introduktion

Læs mere

Differentialregning. Ib Michelsen

Differentialregning. Ib Michelsen Differentialregning Ib Michelsen Ikast 2012 Forsidebilledet Tredjegradspolynomium i blåt med rød tangent Version: 0.02 (18-09-12) Denne side er (~ 2) Indholdsfortegnelse Introduktion...5 Definition af

Læs mere

7. Rumgeometri med Derive

7. Rumgeometri med Derive 7. Rumgeometri med Derive Kapitel 7: Rumgeometri med Derive Det er afgjort tricket at frembringe gode 3-dimensionalle illustrationer på en PCskærm, men med Derive V er der gjort et rigtigt hæderligt forsøg

Læs mere

Produkter af vektorer i 2 dimensioner. Peter Harremoës Niels Brock

Produkter af vektorer i 2 dimensioner. Peter Harremoës Niels Brock Produkter af vektorer i dimensioner Peter Harremoës Niels Brock Septemer 00 Indledning Disse noter er skrevet som supplement og delvis erstatning for tilsvarende materiale i øgerne Mat B og Mat A. Vi vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 og maj/juni 13/14 Institution Teknisk gymnasium Thisted, EUC - nordvest Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4 Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri).

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus Uddannelse

Læs mere

Projekt 3.7. Pythagoras sætning

Projekt 3.7. Pythagoras sætning Projekt 3.7. Pythagoras sætning Flere beviser for Pythagoras sætning... Bevis for Pythagoras sætning ved anvendelse af ensvinklede trekanter... Opgave 1: Et kinesisk og et indisk bevis for Pythagoras sætning...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2010 HTX Vibenhus

Læs mere

3D-grafik Karsten Juul

3D-grafik Karsten Juul 3D-grafik 2005 Karsten Juul Når der i disse noter står at du skal få tegnet en figur, så er det meningen at du skal få tegnet den ved at taste tildelinger i Mathcad-dokumentet RumFig2 Det er selvfølgelig

Læs mere

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Introduktion til cosinus, sinus og tangens Introduktion til cosinus, sinus og tangens Jes Toft Kristensen 24. maj 2010 1 Forord Her er en lille introduktion til cosinus, sinus og tangens. Det var et af de emner jeg selv havde svært ved at forstå,

Læs mere