Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø"

Transkript

1 Naturstyrelsen Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø Fase 1 - Idékatalog Juli 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Naturstyrelsen Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø Fase 1 - Idékatalog Juli 2011 Projektnr. Dokumentnr. Version Udgivelsesdato 13. juli 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt TEP /PEWE/JARU TEP TEP

3 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 1 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Baggrund Idébeskrivelser Læsevejledning 5 2 Generelle tendenser og udfordringer Metoder til forøgelse af energieffektiviteten Metoder til øget indpasning af vedvarende energi 7 3 Erfaringer med VE-baseret energiforsyning fra andre ø-samfund Samsø Ærø Utsira En række græske øer 11 4 Mulige elementer i energiløsningen på Livø - Produktion af brændsler Biodiesel / rapsolie Biogas Brint Forgasningsgas Pyrolysegas 20 5 Mulige elementer i energiløsningen på Livø - Produktion af el og varme Brændselsceller, brint og biogas Bølgekraft Elpatron Kedel, biogas og forgasningsgas Kedel, flis Motor, (bio)diesel Motor, (bio- og forgasnings)gas 31

4 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø Motor, Stirlingmotor ORC-anlæg (Organic Rankine Cycle) Solceller Solvarme Varmepumpe, gasdreven Varmepumpe, jord-til-vand (jordvarmeanlæg) Varmepumpe, luft-til-luft Varmepumpe, luft-til-vand Varmepumpe, vand-til-vand Varmepumpe, varmedreven Vindmølle, husstandsmølle Vindmølle, stor skala 52 6 Mulige elementer i energiløsningen på Livø - Distribution og lagring Batterier Brintlager Fjernvarme, (lavtemperatur) Pumpekraft Varmelagre, sæsonlagre Trykluftslager, CAES 62 7 Mulige elementer i energiløsningen på Livø - Forbrug Elbesparelser til belysning Generel efterisolering Nye vinduer, eventuelt renovering, for at bevare udtrykket i bygningen Pumper Styring af varmeanlæg Teknisk isolering Tætning af klimaskærmen Vakuumisolering i bygninger Varmeinstallationer, inklusive varmt brugsvand Ventilationsløsninger Ventilationsvindue 80 8 Mulige elementer i energiløsningen på Livø - Transport (Bio)gasbiler m.v Brintbiler m.v Elbiler Elfærge 86

5 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 3 9 Mulige elementer i energiløsningen på Livø - Øvrige Brugeradfærd Driftsovervågning og energistyring Færge til varmeproduktion samt el-backup Kulstoflagring 93

6 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 4 1 Introduktion 1.1 Baggrund Livø, som er beliggende i Limfjorden, er ejet og drevet af Naturstyrelsen (NST). Formålet med NST's drift af øen er at bevare den værdifulde natur i henhold til fredningsbestemmelserne og nationale og internationale naturbeskyttelsesregler. Naturstyrelsen gennemfører i 2011 forprojektet "Grøn Livø - et bæredygtigt kulturmiljø". Det samlede forprojekt skal undersøge, hvordan Livøs unikke bygninger, deres kulturhistoriske værdier og arkitektoniske kvaliteter i fremtiden kan danne ramme om en bæredygtig energioptimering og -forsyning på øen. Forprojektet skal analysere øens erhvervs- og turismemæssige potentialer, øens energi- og miljømæssige muligheder og samtænke fremtidens energiforsyning med øens karakteristiske og bevaringsværdige bygninger. Tiltagene skal være forenelige med de for øen gældende fredningsbestemmelser, øens unikke frie landskab, de stort set uforurenede og uforstyrrede jordlag, den naturnære skovdrift og den økologiske landbrugsdrift. Forprojektet har baggrund i: At øen står over for den udfordring at skulle forny sin elforsyning, som ikke er koblet til det øvrige elnet på fastlandet. At bygningernes standard og stand ikke i længden gør dem egnede til den nuværende og antageligvis også fremtidige anvendelse. At der er behov for at sikre den fortsatte anvendelse af øen og udvikle en anvendelse af bygningsmassen, herunder den del, der står tom uden for turistsæsonen. Naturstyrelsen har indgået et samarbejde med Dansk Bygningsarv, som er hovedrådgiver på projektet. Naturstyrelsen har endvidere indgået et samarbejde med COWI, der som energirådgiver på projektet varetager følgende delopgaver: Fase 1 - Udarbejdelse af idékatalog.

7 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 5 Fase 2 - Opstilling af to bæredygtige energiforsyningsløsninger, bl.a. baseret på kortlægning af nuværende stof- og energistrømme. Fase 3 - Redegørelse for projektets økonomiske konsekvenser. Fase 4 - Formidling, herunder udgivelse af artikel i relevant fagblad. Denne rapport indeholder idékataloget, der er udarbejdet som en del af projektets fase Idébeskrivelser Kataloget indeholder beskrivelse af en række energitiltag, som eventuelt kan indgå i energiløsningen på Livø. Tiltagene vedrører først og fremmest energiproduktion, energidistribution og lagring samt energiforbrug. Dog er transport samt en række øvrige idéer/teknologier også kort berørt. De enkelte idéer/teknologier er som udgangspunkt beskrevet ud fra følgende parametre: Evne til at formidle "Grøn Livø". 1.3 Læsevejledning Afsnit 2 i idékataloget indeholder en kort gennemgang af tendenser og udfordringer i energisektoren i øjeblikket, herunder især udfordringerne forbundet med at reducere mængden af drivhusgasser og som et middel hertil at indpasse store mængder vedvarende energi. Afsnit 3 redegør for en række energitiltag på andre ø-samfund i Danmark og i udlandet. Endelige indeholder afsnit 4 til 8 selve beskrivelsen af de identificerede elementer, hvoraf nogle vil indgå i energiforsyningsløsningen på Livø. Disse kapitler skal tjene til idégenerering, ligesom de også kan fungere som opslagsværk med henblik på at få information om de enkelte idéer/teknologier.

8 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 6 2 Generelle tendenser og udfordringer Energisektoren står i disse år over for to store udfordringer. Før det første skal den menneskeskabte globale opvarmning begrænses, hvilket kræver en reduktion i udledningen drivhusgasser, herunder CO 2. For det andet vil den globale vækst i de kommende årtier kræve markant større mængder energi, hvilket vil give knaphed i adgangen til de fossile brændsler, som i dag dækker hovedparten af samfundets energibehov. Nøglen til at imødegå disse udfordringer er dels at øge energieffektiviteten, så der samlet set bliver behov for mindre energi, dels at tilpasse energisystemet, så den energi, der er behov for, kommer fra diversificerede og vedvarende energikilder. I EU er det målsætningen, at 20 % af energiforbruget i 2020 skal komme fra vedvarende energi, samtidig med en reduktion af drivhusgasser på 20 % i forhold til niveauet i 1990 og en 20 % effektivisering i energiforbruget. Disse mål kaldes populært målene. I Danmark er det regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængig af kul, olie og gas. Naturstyrelsens ønske om at etablere en bæredygtig energioptimering og -forsyning på Livø er således i meget fin tråd med de tendenser, der i øvrigt er i energisektoren for tiden. Afhængigt af valget af energiforsyningsløsninger, bl.a. afhængigt af mulighederne for tilskud, kan Livø eventuelt være med til at demonstrere nye og innovative energiteknologier, som kan bidrage til opfyldelsen af målsætningerne som angivet ovenfor. 2.1 Metoder til forøgelse af energieffektiviteten Energieffektiviteten kan øges i såvel produktionen, distributionen samt på forbrugssiden. På produktionssiden gælder det om at vælge energiteknologier, som medfører en høj energieffektivitet samlet set, dvs. ud fra en samlet system- og effektivitetsbetragtning. Det kan f.eks. være kraftvarmeteknologier, som producerer el og varme samtidigt (samproduktion), hvorved der er en betydelig synergieffekt sammenlignet med at producere el og varme separat. Det kan også være varmepumper, som effektivt producerer varme ved at nyttiggøre "gratisvarme" fra f.eks. jord eller havvand.

9 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 7 Metoder til forøgelse af energieffektiviteten på distributionssiden vedrører først og fremmest isolering af fjernvarmerør samt brug af pumper med lavt elforbrug. Yderligere vil en generel sænkning af temperaturniveauerne i nettet også bidrage til besparelser, såvel som mere effektiv drift af produktionsanlægget. På forbrugssiden er der en række muligheder for energibesparelser, både hvad angår elforbrug og varmeforbrug. Elforbruget kan typisk reduceres ved at vælge lavenergipærer, reducere standby-forbrug samt ved at anvende naturlig ventilation frem for mekanisk. Varmeforbruget kan reduceres ved hjælp af bygningsisolering samt varmegenvinding. Ved valg af det optimale niveau for varmebesparelser er det af afgørende betydning, hvordan varmen produceres. Hvis varmen produceres i samproduktion med el, og det ikke er muligt at reducere varmeproduktionen på grund af elbehovet, er det i nogle tilfælde overflødigt at iværksætte varmebesparelser, idet det blot vil betyde, at en større del af varmen skal bortkøles. I dag er det f.eks. sådan, at man på flere affaldskraftvarmeværker bortkøler varme om sommeren, fordi der her er overskud af varmeproduktion. 2.2 Metoder til øget indpasning af vedvarende energi Udfordringer ved VE-produktion Øget vedvarende energi kan bl.a. komme fra vindmøller, solceller, solvarme samt biomasse- og biogasteknologier. For en række vedvarende energiteknologier, herunder vindmøller og solceller, gælder det, at produktionen varierer i takt med, at vinden blæser, og solen skinner. Produktionen sker altså ikke nødvendigvis på samme tidspunkt som behovet er der, hvilket medfører nogle særlige udfordringer, afhængigt af om der er tale om varmeproduktion eller elproduktion. Andre VE-teknologier som f.eks. biomasse- og biogasteknologier har ikke det samme problem som vindmøller og solceller med, at de ikke kan reguleres. Et problem med disse teknologier kan dog være, at de producerer relativt meget varme i forhold til el, og at det derfor kan være vanskeligt at få en effektiv udnyttelse af den samlede produktion fra anlæggene, afhængigt af hvordan forbruget er sammensat Energilagring For varme gælder det, at produktionen relativt nemt kan lagres i en varmeakkumulator over kortere tid. Det er således muligt inden for dage og uger at producere varme på nogle tidspunkter og bruge varme på andre tidspunkter. Hvis man vil gemme varme længere tid, f.eks. varme produceret fra solvarmeanlæg om sommeren til om vinteren, er der behov for et sæsonvarmelager. Her er tek-

10 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 8 nologien mere ny og uafprøvet. Et af de største sæsonvarmelagre findes på Ærø. For elektricitet gælder det, at produktionen i de fleste tilfælde er langt dyrere og mere kompliceret at lagre. I det store sammenhængende system drages nytte af vandmagasinerne i Norge og Sverige, idet de fungerer som en slags indirekte ellagre. Men der er kun relativt få eksempler på egentlige ellagre rundt omkring, hvilket skyldes, at det er både en teknologisk og økonomisk udfordring at lagre el effektivt. Et eksempel på lagringsteknologi er pumpekraftanlæg, som forudsætter, at der er højdeforskelle i landskabet, som kan udnyttes. Et andet eksempel er batterier, men ofte er de dyre og har begrænset kapacitet og levetid. Endelig er et eksempel også omdannelse af el til brint, hvilket dog er forbundet med betydelige tab Det fleksible og intelligente elsystem I disse år er der meget fokus på at gøre elsystemet fleksibelt og "intelligent". Det handler bl.a. om at flytte elforbruget i tid, så det i højere grad falder sammen med tidspunkter for den VE-baserede elproduktion. Det elforbrug, som kan flyttes, er umiddelbart forbruget i varmepumper, elbiler samt køleskabe og frysere. Man taler også om installation af intelligente vaskemaskiner i husholdningerne, som kan vaske på det tidspunkt inden for et givet tidsrum, hvor det er mest hensigtsmæssigt for systemet at forbruge el, hvilket f.eks. kan være på tidspunkter med stor produktion fra vindmøller. På Livø forventes det umiddelbart ikke, at det ved hjælp af forbrugsstyring vil være muligt at flytte en ret stor del af elforbruget. Såfremt der implementeres en betydelig mængde vindmøller eller solceller på Livø, er der derfor behov for nogle ellagringsteknologier, hvilket f.eks. kan være batterier eller et højdelager. For batterier gælder det umiddelbart, at selvom det er en dyr og pladskrævende teknologi i det store system, så vil det være overkommeligt i et mindre system som det på Livø Ø-drift Udfordringerne på en lille ø som Livø er på en måde større, end de er for det øvrige energisystem. I det store system drager man fordel af, at dele af elsystemerne kan hjælpe hinanden. F.eks. er den store andel af vindmøller i Danmark godt hjulpet på vej af mulighederne for at udligne ubalancer med nabolandene. På Livø er det nødvendigt at klare de forskellige udfordringer alene ved hjælp af øens egen forsyningsstruktur. I det store system kalder man den måde at drive/afprøve et system på for "ø-drift". Afhængigt af hvilke teknologier som vælges, kan Livø på den måde være med til at demonstrere nogle løsninger og muligheder, som der kan drages nytte af i det samlede system, idet muligheden for, at forskellige dele af det store system også kan køre ø-drift, er med til at sikre forsyningssikkerheden.

11 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 9 3 Erfaringer med VE-baseret energiforsyning fra andre ø-samfund I dette afsnit er nævnt et par eksempler på VE-baseret energiforsyning fra andre ø-samfund, herunder de to danske øer Samsø og Ærø. 3.1 Samsø Samsø blev i 1997 udnævnt til Danmarks Vedvarende Energi Ø. Målet var på 10 år at blive selvforsynende med vedvarende energi. I dag producerer øens landbaserede vindmøller en årlig mængde strøm svarende til hele øens elforbrug. Samsø har i modsætning til Livø eltransmissionsforbindelser til fastlandet. På vindstille dage har øen således mulighed for at "låne" strøm fra fastlandet. Modsat så sendes strøm fra Samsø til fastlandet på dage med stor produktion fra vindmøllerne. Foruden vindmøllerne har Samsø også en række fjernvarmeværker baseret på vedvarende energi. Midt mellem Nordby og Mårup ligger et solvarmeanlæg på m 2. Solvarmeanlægget er kombineret med et træflisfyr, og herudover ligger på den sydlige del af Samsø tre halmbaserede fjernvarmeværker. Uden for fjernvarmeområderne har mange private husstande udskiftet eller suppleret oliefyret med solvarmeanlæg, jordvarme og træpillefyr. Alt i alt kommer således cirka 70 % af varmeproduktionen fra vedvarende energikilder. På transportområdet eksperimenterer Samsø med el- og rapsbiler og holder et vågent øje med brintteknologien. Men for at kompensere for den olie, der i dag bruges i transportsektoren, samt også de 30 % af fjernvarmeforsyningen, som endnu ikke er baseret på vedvarende energi, er man ved at bygge 10 store havvindmøller syd for Samsø. Havvindmøllerne sender så meget overskudsenergi til fastlandet, at Samsø kan bryste sig af, at være 100 % CO 2 -neutral. Det er dog værd at bemærke, at Samsø kun er CO 2 -neutral qua dets interaktion med fastlandet, og fordi øens overskudsproduktion af vindmøllestrøm kompenserer for det olieforbrug, der er på øen. Hvis øen skulle være 100 % CO 2 -neutral uden interaktionen med fastlandet, herunder også gøre transportsektoren CO 2 - neutral, ville der være tale om en langt større udfordring. Både Samsø og flere udenlandske øer er med i projektet ISLE-PACT, som er støttet af EU. I alt er over 50 øer involveret. Formålet med projektet er at udarbejde lokale bæredygtige energiplaner samt identificere konkrete og realiserba-

12 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 10 re projekter, som kan bidrage til at opfylde kravet om en 20 % reduktion af CO 2 -emissionen i Ærø Ærø har gennem snart 30 år arbejdet aktivt for at fremme brugen af vedvarende energikilder. I dag kommer mere end 40 % af øens samlede energiforbrug fra sol, vind og biomasse, og på sigt er det målet, at Ærø kan blive selvforsynende med vedvarende energi. Øens fem vindmøller dækker i dag knap 60 % af det samlede elforbrug, og de tre fjernvarmeværker på øen er alle baseret 100 % på vedvarende energi fra sol, halm, bioolie og træpiller. På transportområdet er der derudover nogle få elbiler og nogle få biler, som kører på rapsolie. På Marstal Fjernvarmeværk, som er det ene af øens tre fjernvarmeværker, findes verdens største solvarmeanlæg med over m 2 solfangere, der leverer varme til Marstal by. Anlægget er kombineret med forskellige typer kort- og langtidslagre, herunder et m 3 damvarmelager, et m 3 sandlager og en m 3 stållagertank. 3.3 Utsira På den lille norske ø Utsira blev i 2004 til 2006 gennemført et demonstrationsprojekt, der omfattede et kombineret vind- og brintkraftværk. Øen er beliggende afsondret 18 kilometer vest for Haugesund og var derfor oplagt til demonstrationsprojektet. Figur 1 Projekt på Utsira, Tanken med projektet var at lagre overskudsenergien fra øens to 600 kw vindmøller som brint, der via en brændselscelle skulle omdannes til strøm, når det var småt med vind. Målet var at skaffe de 10 husstande på øen en stabil og sik-

13 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 11 ker strømforsyning baseret på vedvarende energi og samtidig gøre øen uafhængig af strøm fra fastlandet. Brændselscelleanlægget blev leveret af det danske firma IRD Fuel Cells. Det lykkedes imidlertid kun anlægget at producere i korte perioder i løbet af den samlede projektperiode på to år. Den installerede inverter (vekselretter) var beregnet til den strømkvalitet, der normalt kræves af nettet, og en sådan kvalitet kunne vindmøllerne ikke levere. Derfor kunne anlægget ikke fungere i ren ø- drift. Erfaringerne fra Utsira er dog sidenhen blevet brugt på Lolland, hvor der som en del af projektet Dansk Mikrokraftvarme opsættes en række mikrokraftvarmeenheder baseret på brændselsceller til erstatning for individuelle oliefyr. 3.4 En række græske øer For mange græske øer gælder det, at de ikke har nogen forsyningsledning fra fastlandet og at elforsyningen er baseret på en lokal dieselgenerator, eventuelt suppleret med strøm fra vindmøller og/eller solceller. I forbindelse med flere af øerne er der projekter i gang vedrørende yderligere udnyttelse af lokale VE-ressourcer. Det gælder f.eks. på øerne: Kythnos Kreta Agios Efstratios, Anafi og Megisti Dia Limnos. De løsninger, som mest er i fokus, er øget anvendelse af vindmøller og solceller i kombination med batterilagre. Batterilagrene skal kunne levere strøm på tidspunkter, hvor der ikke er produktion fra vindmøllerne og solcellerne, ligesom de også skal kunne varetage den nødvendige frekvens- og spændingsregulering. For nogle af øerne ses også på anvendelse af biomasse til produktion af varmt brugsvand.

14 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 12 Figur 2 Nuværende og fremtidig elforsyning, Kreta off-grid system

15 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 13 4 Mulige elementer i energiløsningen på Livø - Produktion af brændsler 4.1 Biodiesel / rapsolie Rapsfrøene presses normalt i en snekkepresse. Filtrering foretages på forskellig vis, f.eks. med membranfiltre, som anvendes til vinfremstilling og i mejerier. Olien kan også filtreres i en centrifuge eller blot ved bundfældning ved tyngdekraftens hjælp. Én hektar med raps producerer ca liter rapsolie, kg proteinrige foderkager og kg halm. Rapsolien kan eventuelt gennemgå en raffineringsproces, hvor glycerinen fjernes fra olien. Hermed får olien samme egenskaber som dieselolie og kan anvendes i almindelige dieselmotorer uden behov for ombygninger. Såfremt olien ikke gennemgår raffineringsprocessen, vil der være behov for en mindre ombygning af motoren. Når olien er raffineret, kaldes den for "biodiesel". Når der er tale om rapsolie, er teknologien til presning tilgængelig helt ned til små størrelser. Ved raffinering til biodiesel skal man nok op i større størrelser, før det er rentabelt. Ifølge Nordvestjysk Folkecenter er energiforbruget til konvertering af rapsfrø til vegetabilsk olie 13 %, dvs. der går 13 energienheder procesenergi til at fremstille 100 energienheder brændsel. Fra 3 kg frø får man 2 kg foderkage og 1 kg olie (ca. 1,1 liter). Tyske eksempler viser, at omkostningerne til presningen er ca. 1 kr./kg olie. Heri er inkluderet investering, arbejdsløn og procesenergi. Teknologien er fuldt kommercielt udviklet. Anvendelse af rapsolie i en dieselmotor medfører umiddelbart en dårligere forbrænding end anvendelse af dieselolie og dermed en højere partikelforurening. Anvendelse af biodiesel (dvs. raffineret olie) medfører samme partikelforurening som dieselolie. Anvendelse af såvel rapsolie som biodiesel produceret på rapsolie er CO 2 -neutralt. Produktion af rapsolie kan måske godt være en mulighed på Livø. Dog gælder det, at der lægges beslag på noget landbrugsjord, som alternativt kan anvendes anderledes, f.eks. til

16 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 14 produktion af eksklusive kornsorter. Endvidere vil det formentligt ikke være muligt at dyrke raps på de samme marker hvert år på grund af risikoen for udpining af jorden. Med hensyn til forsyningssikkerhed har en biodieselmotor den fordel, at den kan anvende almindelig dieselolie som backup. Hvis man gør dette, fjerner man sig dog fra VE-konceptet. Teknologien vurderes delvist egnet til at formidle 'Grøn Livø'. På den ene side vil de gule rapsmarker være meget synlige på øen og det vil det være nemt at fremvise og forklare produktionsprocessen fra rapsen på marken til olie i dieselgeneratoren over for f.eks. skoleelever. I et bredere perspektiv er der dog diskussion af, hvorvidt raps er velegnet til energiformål. Et andet forhold er også, at raps er vanskeligt, at dyrke økologisk pga. skadedyrsangreb samt at dyrkning på de forholdsvis sandede jorde på Livø nok vil kræve vanding. Lavteknologisk Lave investeringsomkostninger Udpining af landbrugsjord, hvilket især kan være et problem i forbindelse med økologisk landbrugsdrift. Arealkrævende VE kraftvarme med backup (diesel)

17 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø Biogas Et biogasanlæg kan udnytte gylle og dybstrøelse. Dertil kan suppleres med græs fra kløvergræsmarker eller fra engarealer. Eventuelt vil det også være muligt, at anvende indholdet fra en septik-tank (human gylle). Dog er potentialet for dette sædvanligvis stærkt begrænset, idet der ikke er så meget substans i det som i husdyrgødning, ligesom en eventuel anvendelse også skal afklares med styrelsen. Der kan ikke anvendes træ i et biogasanlæg. Selv halm kræver forbehandling pga. høj fiberfraktion. I biogasprocessen omdannes kulstoffet i husdyrgødning til en blanding af methan og CO 2, hvorimod næringsstofferne lades tilbage i gødningen. Det er blandingen af methan og CO 2, som kaldes biogas. Biogasproduktionen finder sted i en udrådningstank (reaktor), hvor biomassen typisk opholder sig i nogle uger. Biogassen kan anvendes i en gasmotor til produktion af el og varme. Det er muligt at producere biogas decentralt på den enkelte gård i et såkaldt gårdanlæg. Såfremt forholdene tillader det, kan der dog være skalafordele i at etablere større fællesanlæg. Det er vanskeligt at vurdere økonomien i at producere biogas - især i forbindelse med økologisk jordbrug. Det vil bl.a. afhænge af værdien af forskellige synergieffekter. Teknologien er fuldt kommercielt udviklet. Biogas er vedvarende energi ligesom f.eks. vindkraft, halm og solceller. Staldene på Livø er alle løsdriftstalde med dybstrøelse. Der er således ikke nogen opsamling af (flydende) gylle, som vil kunne anvendes til biogasproduktion. Herudover gælder, at kreaturerne går ude en stor del af året, hvor gyllen ikke kan opsamles. Der er behov for en nærmere vurdering, men på den baggrund kan det godt være, at biogas ikke er egnet for Livø. Et biogasanlæg vil i et vist omfang kunne formidle 'Grøn Livø'. Dog er det nok mindre egnet til fremvisning end mange andre VE-teknologier, idet det mest af alt blot er en udrådningstank. Kendt teknologi Begrænsede mængder gylle/dybstrøelse Usikker økonomi Mulighed for både VE-el og -varme

18 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø Brint Brint er en såkaldt energibærer. Det findes ikke i naturen, men skal produceres. Produktion af brint sker oftest ved reformering af naturgas eller ved elektrolyse af vand. I relation til lagring af el er det elektrolyse, der er relevant, idet der herved er muligt at lave el om til brint på nogle tidspunkter og omvendt lave brinten om til el igen på andre tidspunkter. Elektrolyse er en elektrokemisk proces, der foregår ved, at elektricitet ledes via elektroder gennem vand. De to elektroder, anode og katode, har en henholdsvis positiv og negativ spænding. Spændingsforskellen medfører en ionisering af vandmolekylerne til brint- og iltioner. Ved den negativt ladet elektrode, katoden, samles de positivt ladet brintioner, H+. Ved den positivt ladet elektrode, anoden, samles de negativt ladet iltioner, O 2 -. Brint kan opbevares i et brintlager og sidenhen bruges i en brændselscelle. Det er også muligt at anvende brinten i en gaskedel eller i en gasmotor. Dette vil dog umiddelbart være en dårlig anvendelse af et højkvalitetsbrændsel, som kun bør finde sted, hvis brinten eller elektriciteten som anvendes til brintproduktion ikke kan anvendes på en bedre måde, f.eks. i samspil med varmelagre. Elektrolyse er stadig under udvikling, men virkningsgraden for et anlæg ligger i dag i størrelsen %. Der er ikke umiddelbart en øvre grænse for elektrolyseanlægs kapacitet, men typisk vil det dreje sig om anlæg på op til nogle få MW. I forbindelse med et eventuelt elektrolyseanlæg på Livø vil der ikke være nogen kapacitetsproblemer. En del af energitabet i en elektrolysecelle er varmetab. En del af denne varme kan eventuelt udnyttes til fjernvarme. Investeringsomkostningerne for et elektrolyseanlæg ligger i størrelsen 2 mio. kr. pr. MW og omkostningerne til drift og vedligeholdelse i størrelsen kr. pr. MW pr. år. Elektrolyse er en gammelkendt proces. Der er dog stadig muligheder for forbedringer, og virkningsgraden forventes at kunne blive noget højere, end den typisk er i dag. Der er ikke nogen miljøskadelige emissioner forbundet med selve elektrolyseprocessen. Der kan være emissioner i forbindelse med den elektricitet, der skal bruges til at drive elektrolysatoren. En elektrolysator er kun relevant, hvis der samtidig gøres brug af brændselsceller eller andre brintforbrugende teknologier og så er man ude i noget meget innovativt, dyrt og eksperimenterende. Der er ikke mange elektrolyseanlæg rundt omkring til brug for lagring af f.eks. vindmøllestrøm. Et sådant anlæg vil derfor have en forholdsvis stor nyhedsværdi. Dog står der også et anlæg på Lolland i forbindelse med demonstrationsprojektet "Dansk Mikrokraftvarme".

19 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø 17 Sammen med et brintlager og en brintbrændselscelle kan brinten bruges som ellager. Høje energitab. Brinten kan desuden bruges til af få VE i transporten på øen og i et vist omfang også i landbruget (se også under brintbiler m.v.) Stor usikkerhed omkring driftsstabilitet i praksis. Giver mulighed for øget indpasning af vindmøller og solceller.

20 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og -forsyning på Livø Forgasningsgas Ved forgasning omdannes det faste brændsel til en gas, som kan anvendes til el- og varmeproduktion i f.eks. en gasmotor eller en brændselscelle. Dette giver en højere elproduktion end ved direkte forbrænding til kraftvarme og derved en bedre udnyttelse af brændslet. Til gengæld er drift af forgasningsanlæg mere kompliceret end direkte afbrænding. Forgasning af biomasse foregår ved, at biomassen opvarmes i et iltfattigt miljø, hvorved gas frigives. Herefter reagerer kulstoffet kemisk med et forgasningsmiddel, som f.eks. kan være vandamp. Den første del af processen kaldes pyrolyse, og den anden del af processen kaldes forgasning. Men ofte skelnes ikke mellem de to delprocesser. Den forholdsvis rene gas kan efterfølgende forbrændes i en gasmotor med produktion af el og fjernvarme. Fordi gasmotorer har en relativt høj virkningsgrad selv ned i mindre størrelser, giver forgasning mulighed for, at selv mindre biomasseanlæg kan producere både el og fjernvarme og dermed få en bedre udnyttelse af brændslet. Biomasse dækker over flere forskellige brændsler (f.eks. træaffald, energipil og halm), men med den nuværende forgasningsteknologi er kun træflis anvendeligt i processen. Forgasning af biomasse er på et udviklingsstade lige før kommercielt gennembrud. Der mangler primært installerede anlæg med mange driftstimer, som kan bevise teknologiens værd. Der er på nuværende tidspunkt flere anlæg i drift i Danmark. Der eksisterer flere typer forgasningsteknologier, hvoraf totrinsforgasningskonceptet har påvist en ren producer-gas og en høj elvirkningsgrad i kombination med en gasmotor. Totrinsforgasser kombineret med en gasmotor eksisterer i dag i skalaen 75 kw til 450 kw el-effekt. Det typiske brændsel er træflis. Et sådant anlæg har god regulerbarhed i forhold til behovet, men der kræves en fuldtidsstilling til løbende at holde opsyn med anlægget og sikre, at det kører optimalt. Der vil kunne opnås en netto elvirkningsgrad (efter eget forbrug til processen) på ca. 30 % og en netto varmevirkningsgrad (efter eget varmeforbrug og varmetab) på ca. 60 %. Skalaen er afgørende for anlægsøkonomien. Et anlæg i en størrelse passende for Livøs elbehov ville være af meget lille skala, svarende til en ringe udnyttelse af storskalafordelen. Således forventes anlægsomkostningerne for et sådant anlæg at udgøre min mio. kr. Ved brug af lokal træflis som brændsel ville brændselsomkostningerne være relativt lave. Dertil kommer driftsomkostninger til betaling af en ansat til løbende eftersyn af anlægget. Der må i det hele taget påregnes en del pasning af anlægget. Totrinsforgasser er i øjeblikket i pilotskala og på vej til demonstrationsskala. I Danmark findes et mindre antal pilotanlæg på henholdsvis 75 kwe (Viking), 200 kwe (Weiss) 300 kwe (TK Energy) og 450 kwe (Bio Synergy). Da man har indset, at anlægsstørrelsen er afgørende for anlægsøkonomien, vil man i dag normalt ikke bygge anlæg under 200 kwe. Teknologien er vedvarende og CO 2 -neutral. Restprodukter i form af bundaske fra forgasningen indeholder størstedelen af træets cadmiumindhold og skal derfor deponeres. Med røggassen fra gasmotoren emitteres desuden mindre mængder NOx og partikler.

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere