Søvn 5. Dag 7 I 14. Prag 20. Punsch 29. Nat 41. Vågen 51. Sne 58. Spøgeri 65. Lys 78. Nød 83. Angst 101. Drift 107. Kvinde 116. List 133.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søvn 5. Dag 7 I 14. Prag 20. Punsch 29. Nat 41. Vågen 51. Sne 58. Spøgeri 65. Lys 78. Nød 83. Angst 101. Drift 107. Kvinde 116. List 133."

Transkript

1 1

2 2

3 3

4 INDHOLD. Søvn 5 Dag 7 I 14 Prag 20 Punsch 29 Nat 41 Vågen 51 Sne 58 Spøgeri 65 Lys 78 Nød 83 Angst 101 Drift 107 Kvinde 116 List 133 Kval 145 Maj 152 Måne 162 Fri 176 Ende 183 4

5 SØVN. Månelyset falder over fodenden af min seng og ligger der som en stor, lys, flad sten. Når fuldmånen begynder at skrumpe ind og dens højre side at falme ligesom et ansigt, der ældes, først får rynker på kinden og derefter afmagres gribes jeg ved nattetide af en sørgmodig og pinefuld uro. Jeg sover ikke og er heller ikke vågen; men i denne halvdøs blander selvoplevet sit i mit sind sammen med, hvad jeg har læst og hørt ligesom strømme af forskellig farve og klarhed flyder sammen. Før jeg gik i seng havde jeg læst om Buddha Gotamas levned, og i tusinder iklædninger drog denne sætning gang efter gang gennem mit sind: En krage fløj hen til en sten, der lignede et stykke fedt, idet den tænkte: Måske er der her noget velsmagende. Men da kragen ikke fandt noget velsmagende, fløj den bort. Ligesom kragen, der fløj hen til stenen, således forlader vi vi, de stedse søgende asketen Gotama, da han har mistet sin tillokkelse for os. Og billedet om stenen, der ligner et stykke fedt, antog uhyre dimensioner i min hjerne: Jeg vandrer gennem en udtørret flodseng og sanker glatte stene op. Først gråblå med indesprængt glitrende støv; de fylder mit sind med grublen, og dog ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre med dem; og dernæst sorte med svovlgule pletter underligt forvredne forsteninger, der minder om et barns forsøg på at lave plumpe, spraglede øgler. Og jeg vil kaste disse stene langt bort fra mig; men de falder blot ud af min hånd, og mine øjne slipper ikke for synet af dem. Alle de stene, der har spillet en rolle i mit liv, dukker op omkring mig. Mange anstrengte sig møjsommeligt for at arbejde sig gennem sandet frem mod lyset ligesom store skifferfarvede krebs, når højvandet sætter ind og det er som om de alle ville tvinge mine blikke til at rette sig mod dem, for at fortælle mig ting af uendelig vigtighed. Andre synker udmattede kraftesløse tilbage i deres huller og opgiver at komme til orde. Undertiden farer jeg op af denne halvdøs og ser for et øjeblik atter måneskinnet ligge ved fodenden af min seng som en stor, lys, flad sten men straks efter svinder min bevidsthed og jeg begynder atter at lede efter hin sten, der piner mig, og som må ligge skjult et sted i min erindrings ruiner og ligner et stykke fedt. 5

6 En tagrende må engang have udmundet lige over denne sten, forestiller jeg mig; den har været bøjet i en stump vinkel og dens rande var ædt op af rust og trodsigt vil jeg tvinge min hjerne at beskæftige sig med dette billede, for at føre mine opskræmte tanker bag lyset og lulle dem i søvn. Men det lykkes mig ikke. Uden ophør hævder en egensindig stemme i mit indre med tåbelig stædighed vedholdende som et vindue, som vinden med regelmæssige mellemrum slår mod muren: det er noget helt andet det er slet ikke stenen, der ligner et stykke fedt. Og det er ikke til at frigøre sig for denne stemme. Selvom jeg hundrede gange kommer med den indvending, at alt dette dog er ganske uvæsentligt, så tier den vel en lille stund; men begynder derefter hårdnakket på ny: ganske vist, ganske vist: men det er dog ikke stenen, der ligner et stykke fedt. Langsomt sniger en pinefuld følelse af hjælpeløshed sig over mig. Hvad der derefter er sket, ved jeg ikke om jeg frivilligt opgav at kæmpe imod eller om mine tanker overvældede og kneblede mig? Jeg ved kun, at mit legeme blev liggende sovende i sengen, og at mine sanser frigjorde sig fra det og ikke mere var bundet til det. Hvem er nu jeg? skal jeg lige til at spørge. Da kommer jeg til at tænke på, at jeg jo ikke besidder noget organ, med hvilket jeg kan stille spørgsmål; og af angst for, at den dumme stemme atter skal vågne op og på ny begynde med sine endeløse betragtninger over stenen, der ligner et stykke fedt, opgiver jeg at spørge. 6

7 DAG. Da stod jeg pludselig i en skummel gård og så gennem den åbenstående port en jødisk marskandiser stå lænet til trappegelænderet, der førte ned til hans kælder. På begge sider af nedgangen til butikken hang eller lå hulter til bulter alt muligt gammelt skrammel: itubrækket værktøj, rustne stigbøjler og skøjter og alskens udrangerede ting. Og dette billede havde det trykkende ensformige ved sig, der kendetegner alle indtryk, som dagligt og lige så hyppigt som bissekræmmeren overskrider vor bevidstheds tærskel, og fremkaldte hverken nysgerrighed eller overraskelse hos mig. Det gik op for mig, at jeg allerede længe havde færdedes i disse omgivelser. Men selv fornemmelsen heraf gjorde ikke noget dybere indtryk på mig. - - Jeg må engang have hørt eller læst om en mærkelig sammenligning mellem en sten og et stykke fedt, tænkte jeg, idet jeg gik op ad trappen til mit værelse og et øjeblik flygtigt beskæftigede mig med stentrinenes spraglet-plettede udseende. Da hørte jeg skridt oppe fra trappen, og da jeg op til min dør så jeg, at det var marskandiseren Aron Wassertrums datter, den fjortenårige, rødhårede Rosina. Jeg måtte passere tæt forbi hende, og hun stod med ryggen mod trappegelænderet og lænede sig æggende tilbage. Jeg søgte at undgå hendes blik. Hendes snavsede hænder lå på rækværket, og jeg så, hvordan hendes nøgne underarme lyste gennem halvmørket. Jeg væmmedes ved hendes påtrængende smil og dette voksagtige gyngehesteansigt. Hun må have svampet, hvidt kød ligesom aksoloten, jeg nylig så i akvariet hos fuglehandleren, følte jeg. Rødhåredes øjenhår indgyder mig den samme afsky som en kanins. Og jeg lukkede min dør op og slog den hurtigt i efter mig. - - Fra mit vindue kunne jeg se marskandiseren Aron Wassertrum stå ved nedgangen til sin kælder, nu i færd med at klippe sine negle. Var den rødhårede Rosina hans datter eller hans niece? De lignede ikke hinanden. Mellem alle de jødiske ansigter, jeg daglig møder i Hanefjedsgade, kan jeg tydelig skelne forskellige stammer, der, selv om vedkommende tilhører samme slægt, er lige så forskellige fra hinanden som olie og vand. Her kan man ikke sige: disse to er brødre og disse to er fader og søn. 7

8 Den hører til en stamme og hin til en anden det er alt, hvad man kan læse sig til af deres ansigtstræk. Hvad bevis ville der også ligge deri, at Rosina lignede marskandiseren! Disse stammer nærer en hemmelig afsky og væmmelse for hinanden, selv om de er nært beslægtede men de forstår at hemmeligholde den for omverdenen ligesom man skjuler en farlig hemmelighed. Alle vogter de denne viden, og i deres enighed herom ligner de hadefulde blinde, der klamrer sig til et smudsigt tov: en med begge hænder, en anden kun modvilligt med én finger; men alle besatte af en overtroisk frygt for, at de vil være hjemfaldne til undergang så snart de opgiver det fælles holdepunkt og skiller sig fra de øvrige. Rosina hører til den stamme, hvis rødhårede type virker endnu mere frastødende end den anden, hvis mandstype er smalbrystede, med lang hønsehals og fremstående adamsæble. Alt hos disse mænd synes fregnet; hele deres liv sukker de under brunstens kvaler og fører en bestandig og resultatløs kamp mod deres lyster, evindeligt pint af en hæslig angst for deres sundhed. Jeg var overhovedet ikke klar over, hvordan jeg var faldet på, at Rosina og Aron Wassertrum var beslægtede. Jeg havde dog aldrig set dem sammen; end mindre hørt dem veksle blot et ord. Hun holdt også altid til i vores gård, eller listede om på trapperne og gangene i huset, hvor jeg boede. Alle mine husbeboere anså hende for at være en nær slægtning eller i det mindste et plejebarn af marskandiseren, og dog er jeg overbevist om, at ikke en eneste havde nogen grund at anføre for denne anskuelse. Jeg ville rive mine tanker løs fra Rosina og så gennem det åbne vindue ned i Hanefjedsgade. Som om Aron Wassertrum havde mærket mit blik, vendte han pludselig sit ansigt op imod mig. Sit stivnede, hæslige ansigt med de runde fiskeøjne og den udstående overlæbe, der var spaltet af et hareskår. Han mindede mig om en menneskelig edderkop, der straks mærker den mindste sitren i sit net, hvor ligegyldig den end anstiller sig. Og af hvad levede han? Hvad tænkte han, og hvad tog han sig for? Jeg vidste det ikke. I hans kælder hang fra dag til dag, år ud og år ind, bestandig de samme døde, værdiløse ting. 8

9 Med lukkede øjne kunne jeg have tegnet det alt sammen: de bulede bliktrompeter uden klapper, de gulnede ark med soldater til at klippe ud, de rustne sporer, de skimlede læderremme og alt det andet af rust og møl fortærede skrammel. Og foran på gulvet, stablet tæt sammen, så at de næsten spærrede indgangen til kælderen, en dynge runde komfurplader. Alle disse ting tog hverken af eller til i tal, og skete det endelig, at en forbipasserende standsede og spurgte om prisen på et eller andet, gerådede marskandiseren i den heftigste ophidselse. Han trak læben i vejret og udstedte nogle uforståelige lyde i en gurglende, hakkende bastone, så køberen mistede al lyst til videre spørgsmål og betuttet bortfjernede sig. Aron Wassertrums blik havde lynsnart sluppet mit og hvilede nu med anspændt interesse på sidehusets nøgne mure, der stødte op til mit vindue. Hvad søgte han det? Huset lå dog med gavlen ud mod Hanefjedsgade og dets vinduer vendte ud mod gården! Kun ét lå ud til gaden. Tilfældigvis syntes der for øjeblikket at være nogen i sidehusets værelser, der lå i samme etage som mit eget jeg formoder, at disse værelser blev brugt til atelier thi jeg hørte en mands- og en kvindestemme tale sammen. Men det var umuligt, at marskandiseren kunne vide dette! Det puslede ved min dør. Og jeg tænkte: det er Rosina; hun står stadig derude i mørket og venter på, at jeg skal hende ind til mig. Og længere nede på trappen står den koparrede, halvvoksne Loisa og lytter med tilbageholdt åndedræt efter, om min dør virkelig skulle blive åbnet, og kan formelig mærke hans had og hans skinsyge. Han er bange for at komme nærmere og for at blive opdaget af Rosina. Han ved, at han er afhængig af hende som en hungrig ulv af sine vogtere og ville dog helst springe op til hende og give sit raseri frit løb! - - Jer sætter mig ved mit arbejdsbord og tager mine pincetter og gravstikker frem. Men jeg er ude af stand til at arbejde; min hånd er ikke rolig nok til at udbedre de fine, japanske graveringer. Det triste, dystre liv, der befolker dette hus, lader ikke mit sind i ro, og stadig dukker gamle billeder frem for mig. Loisa og hans tvillingbroder Jaromir er højst et år ældre end Rosina. Deres fader, der var hostiebager, erindrer jeg næppe. Nu er det vist en gammel kone, der sørger for dem. 9

10 10

11 Jeg vidste blot ikke, hvem det var af alle de mange, der boede skjulte i dette hus som tudser i deres smuthuller. Men en af dem sørger for de to drenge; det vil sige: hun giver dem deres underhold mod at de afleverer til hende, hvad de stjæler eller tigger. Mon hun også giver dem mad? Jeg kan ikke tro det, thi den gamle kommer først hjem sent på aftenen. Hun skal leve af at vaske lig. Da de var børn, så jeg ofte Loisa, Jaromir og Rosina lege sammen i gården. Men den tid er længst forbi. Nu følger Loisa hele dagen i den rødhårede jødepiges spor. Og når han ikke kan finde hende, lister han op til min dør og venter med fortrukkent ansigt på, at hun skal komme ud derfra. Når jeg sidder ved mit arbejde, kan jeg i ånden se ham stå ude på den mørke gang med hovedet med den udmarvede nakke lyttende strakt frem. Undertiden brydes da stilheden pludseligt af en vild larm. Jaromir, der er døvstum, og hvis tanker bestandigt er besatte af et vanvittigt begær efter Rosina, flakker som et vildt dyr om i huset, og ustøder i sin skinsyge og sit vilde raseri uartikulerede hyl, der får blodet til at stivne i mine årer. Han jager stedse om efter de to, som han tror, har skjult sig i et af husets utallige smuthuller, pisket af den tanke, at han stadig må følge i hælene på sin broder, for at der ikke mellem denne og Rosina skal ske noget, som han ikke må få at vide. Og jeg aner, at det netop er krøblingens evindelige kval, der får Rosina til stadig på ny at nærme sig den anden. Og tager hendes interesse af, forstår Loisa stadig at finde på ny infamiteter, som får Rosinas grusomhedstrang til at flamme op igen. De lader sig på skrømt overrumple af den døvstumme, og lokker ham underfundigt efter sig ind på de mørke gange, hvor de laver fælder for ham af rustne tøndebånd, der smækker i vejret, når man træder på dem, eller af river, de har anbragt med tænderne opefter, så han snubler over dme og river sig til blods. Fra tid til anden finder Rosina selv på noget satanisk, for at pine den døvstumme endnu mere raffineret. Hun ændrer pludselig sin opførsel overfor Jaromir og lader som om hun nu synes godt om ham. Smilende over hele ansigtet meddeler hun med rivende hastighed krøblingen en mængde ting, der hensætter ham i en vanvittig ophidselse. Til dette formål har hun lavet sig et hemmelighedsfuldt, kun halvt forståeligt tegnsprog, der redningsløst indfiltrer den døvstumme i et net af forventningsfuld uvished og fortærende forhåbninger. 11

12 Engang så jeg ham stå foran Rosina nede i gården; hendes læber bevægede sig så heftigt og hun gestikulerede så voldsomt, at jeg troede han i sin vilde ophidselse hvert øjeblik skulle knække sammen. Og hele den følgende dag listede han i feberagtig forventning om på de mørke trappegange i et forfaldent hus, der lå i den anden ende af Hanefjedsgade og forsømte herved lejligheden til at tiltigge sig et par kreuzer på gadehjørnerne. Og da han sent på aftenen kom ravende hjem, halvdød af sult og ophidselse, fandt han, at hans plejemoder havde låst ham ude for natten.. En lystig kvindelatter trængte gennem muren ind til mig fra det tilstødende atelier. En latter? En latter i dette hus? I hele ghettoen boede der ingen, som var i stand til at slå en lystig latter op. Da kom jeg pludselig til at tænke på, at Zwakh, den gamle marionetspiller, for nogle dage siden havde betroet mig, at en ung, fornem herre for en antagelig sum havde lejet hans atelier af ham åbenbart for her uset at kunne mødes med sit hjertes udkårne. Hver nat blev nu den nye lejers kostbare møbler stykke for stykke bragt op i atelieret, i al hemmelighed, thi ingen måtte vide det. Den godmodige gamle gned sig glædesstrålende i hænderne, da han fortalte mig dette, og morede sig som et barn over, hvor fiffig han havde båret sig ad; ikke en eneste af husbeboerne havde mindste anelse om det romantiske elskerpar. Gennem tre huse kunne man komme op til atelieret. ven i købet gennem en falddør var der adgang! I atelieret var der en jerndør. Når man lukkede den op og det var ikke vanskeligt indefra kunne man komme ud til trappen i vort hus. Atter klingede den muntre latter ind til mig, og jeg mindes vagt en luksuriøs bolig og en adelig familie, hos hvem jeg hyppigt kom for at foretage små restaureringer af kostbare antikviteter. Pludselig hører jeg inde fra atelieret et skingrende skrig. Jeg lytter rædselsslagen. Jerndøren smækker larmende op, og i næste øjeblik styrter en dame ind i mit værelse. Med udslået hår, hvid som en kalket væg, og med et gyldent brokadestykke over de nøgne skuldre. Mester Pernath, skjul mig! For Guds skyld! spørg ikke! Skjul mig! Før jeg kan svare, bliver min dør atter revet op og straks efter smækket i. 12

13 Men et sekund havde jeg set marskandiseren Aron Wassertrums hæslige fjæs grinende mig i møde En rund lysende plet dukker op foran mig, og i månelyset ser jeg atter fodenden af min seng. Endnu ligger søvnen over mig som en tung ulden kappe, og navnet Pernath står prentet med gyldne bogstaver i min erindring. Hvor har jeg læst dette navn Athanasius Pernath? Jeg tror, jeg tror, at jeg for længe, længe siden engang fik min hat forbyttet, og jeg undrede mig dengang over, hvor nøjagtigt den fremmedes hat passede mig, til trods for at jeg har en højst ejendommelig hovedform. Og da jeg dengang så ned i den fremmedes hat ja, ja, ja, da stod der med gyldne papirbogstaver på det hvide foer: Athanasius Pernath Jeg havde altid næret en sælsom afsky og angst for denne hat jeg ved ikke hvorfor. Da faret stemmen, der vil vide, hvor den sten er, som lignede et stykke fedt, og som jeg allerede havde glemt, pludselig løs på mig som en pil. Hurtigt udmaler jeg mig den røde Rosinas skarpe, sødligt grinende profil, og det lykkes mig på denne måde at undgå pilen, der straks forsvinder i mørket. Ja, Rosinas ansigt! Det er dog stærkere end den utåleligt plaprende stemme; og navnlig i mit værelse i Hanefjedsgade kan jeg være rolig 13

14 Hvis mine sanser ikke skuffer mig, kommer der en op ad trappen, for at besøge mig. Han må nu omtrent være ved den sidste trappeafsats. Nu bøjer han om hjørnet, hvor arkivaren Schemajah Hillel bor, og går hen ad de slidte stenfliser i min etage, hvis gulv er belagt med røde teglsten. Nu famler han sig frem langs væggen, og nu, netop nu, står han derude i mørket og søger møjsommeligt at tyde bogstaverne på min dørplade. Og jeg stiller mig midt i værelset og ser hen imod døren. Den går op, og han træder ind. Han gjorde et par skridt hen imod mig, men tog hverken hatten af eller sagde God dag. Sådan opfører man sig, når man føler sig hjemme, tænkte jeg, og fandt det ganske selvfølgeligt, at han netop bar sig således ad. Han førte hånden til sin lomme og tog en bog frem. Så bladrede han længe i den. Bogens bind var af metal og prydet med forsiringer i form af rosetter og segl, der var indlagt med farver og små sten. Endelig havde han fundet stedet han søgte og pegede derpå. Kapitlet hed Ibbur, sjælens besvangrelse. Det store, i guld og rødt udførte, I, optog næsten halvdelen af siden og var beskadiget i kanten. Jeg skulle udbedre det. Initialet var ikke klæbet på pergamentet, hvad der ellers plejede at være tilfældet i de gamle bøger, jeg havde set af den art, men synes at bestå af to tynde guldplader, der var loddet sammen på midten og med enderne greb om pergamentets rande. Altså måtte der, hvor bogstavet stod, være skåret et hul i pergamntet? Og hvis dette var tilfældet, måtte I et stå omvendt på næste side? Jeg bladede og fandt min antagelse bekræftet. Uvilkårligt læste jeg siden igennem og den næste side med. Og jeg læste videre og videre. Bogen talte til mig som drømmen taler, kun klarere og langt tydeligere. Og den fik mit hjerte til at bæve som ved et vigtigt spørgsmål. Ordene strømmede som fra en usynlig mund, blev levende og kom til mig. De snoede og drejede sig som broget klædte slavinder, sank så i jorden eller forsvandt i luften som glitrende røg og gav plads for de næste. Hvert af dem håbede for en lille stund, at jeg ville kåre det til det udvalgte og give afkald på at se følgende. I 14

15 15

16 Der var nogle af dem, der skred frem, pralende som påfugle, i strålende gevandter, og deres skridt var langsomme og afmålte. Andre var som dronninger, men ældede og udlevede, med farvede øjenlåg - med et spøgelsesagtigt træk om munden og rynkerne dækket af hæslig sminke. Jeg undgik at se mere på dem, og vendte mit blik mod de næste, og imod mig kom lange rækker af grå skikkelser med ansigter så almindelige og så blottede for udtryk, at det syntes umuligt at kunne indprente sig i erindringen. Så slæbte de en kvinde frem. Hun var nøgen og kæmpestor som en malmkolos. Et sekund blev kvinden stående og bøjede sig ned over mig. Hendes øjenhår var så lige lange som mit legeme, og hun pegede tavst på sin venstre hånds puls. Et jordskælv drønede, og jeg følte, at der var en hel verdens liv i hende. Fra det fjerne bruste et tog af korybanter frem. En mand og en kvinde omslyngede hinanden. Jeg dem komme langt borte fra, og stadig nærmere bruste toget. Nu hørte jeg de helt henrevnes rungende sang tæt ved mig, og mine øjne søgte det tætomslyngede par. Men nu havde det forvandlet sig til en skikkelse og sad, halvt mand halvt kvinde - en hermafrodit - på en trone af perlemor. Og hermafrodittens trone endte i et bræt af rødt træ, deri havde tilintetgørelsens orm gnavet hemmelighedsfulde runer. Indhyllede i en støvsky kom en hjord af små, blinde får jagende, foder til den gigantiske hermafrodits korybanter. Undertiden var der mellem de skikkelser, der strømmede fra den usynliges mund, nogle der kom fra graven - med ligklæder for ansigtet. Og de blev stående foran mig og stirrede med rovdyrøjne forsultent på mit hjerte, så en isnende rædsel skar gennem min hjerne, og mit blod standsede som en flod, i hvis leje, der pludselig styrter klippeblokke ned fra himlen. En kvinde svævede mig forbi. Jeg så ikke hendes ansigt, thi hun vendte det bort fra mig, og hun bar en kappe af rindende tårer. Tog af masker dansede forbi, lo og bekymrede sig ikke det mindste om mig. Kun en Pierrot ser sig eftertænksomt om efter mig og vender tilbage, planter sig foran mig, og stirrer ind i mit ansigt som var det et spejl. Han skærer så sælsomme grimasser, hæver og bevæger sine arme, snart dvælende, snart lynsnart, så jeg gribes af en spøgelsesagtig trang til at efterligne ham, blinke med øjnene og trække på skuldrene. Da støder de utålmodigt fremadstormende skikkelser, der alle begærer at blive set af mine øjne, ham til side. Dog ingen formår at dvæle længe foran mit blik. De 16

17 er som glidende perler på en silkesnor - de enkelte toner i den melodi, der strømmer fra den usynlige mund. Det var ikke mere en bog, der talte til mig. Det var en stemme, der ville noget af mig, som jeg ikke forstod, hvor meget jeg end anstrengte mig. En stemme som pinte mig med brændende og uforståelige spørgsmål. Men denne stemme var død og uden genklang. En hver lyd i den timelige verden har mange ekkoer - ligesom en hver ting har en stor skygge og mange små, men denne stemme havde ingen ekkoer mere - de var for længst, for længst bortvejede og døde. Og da jeg havde læst bogen til ende og endnu holdt den i mine hænder - da var det mig, som havde jeg søgende bladet i min hjerne og ikke i en bog! Alt, hvad stemmen sagde mig, havde jeg hele mit liv båret i mig - det havde kun været skjult og glemt, og havde skjult sig for mine tanker lige indtil nu. --- Jeg så op. Hvor var manden, der havde bragt mig bogen, blevet af? Gået? Ville han hente den, når den var færdig? Eller skulle jeg bringe ham den? Men han havde jo ikke opgivet mig sin adresse. Jeg søgte at huske, hvordan han så ud, men forgæves. Hvordan var hans påklædning - var han gammel eller var han ung? - og hvilken farve havde hans hår og hans skæg? Nej, jeg kunne ikke mere forestille mig, hvordan han havde set ud - alle de billeder, jeg dannede mig af ham forflygtigedes. Jeg lukkede øjnene og pressede hånden mod lågene for at få fat i hans billede. Forgæves, forgæves. Jeg stiller mig atter midt i værelset og ser hen imod døren, bærer mig ad akkurat som, da han kom, og udmaler mig det hele: Nu bøjer han om hjørnet, nu kommer han hen af teglstensfliserne, nu læser han på min dørplade: Athanasius Pernath, og nu træder han ind. Forgæves. Jeg er ikke i stand til at huske spor af, hvordan han så ud. Mit blik faldt på bogen, der lå på bordet, og jeg ønskede brændende, at jeg kunne huske noget om den hånd, der havde rakt mig den. Men jeg kunne ikke engang huske, om den havde båret handsker eller ikke, om den havde været ung eller rynket, smykket med ringe eller ikke. Da fik jeg et sælsomt indfald. En indskydelse som jeg ikke kunne stå imod. 17

18 Jeg tog min hat og min kappe på og gik ud på gangen og ned ad trapperne, så vendte jeg atter med langsomme skridt tilbage til mit værelse. Langsomt, ganske langsomt, akkurat som han var kommet. Og da jeg åbnede døren, så jeg at skumringen havde bredt sig i min stue. Var det da ikke højlys dag før, da jeg forlod den? Længe måtte jeg hav grublet og ikke bemærket, at det allerede var sent. Og jeg forsøgte at efterligne den ukendtes gang og udseende, og kunne dog intet erindre. Hvordan skulle det vel også lykkes mig at efterligne ham, når jeg ikke havde det mindste holdepunkt for, hvordan han så ud? Men da hændte der noget som jeg slet ikke havde ventet. Min hud, mine muskler, mit legeme huskede pludselig alt uden at forråde det til hjernen. De gjorde bevægelser, som jeg ikke ønskede, og som jeg ikke ville. Som om mine lemmer ikke længere tilhørte mig! Pludselig blev min gang usikker og fremmed. Sådan går et menneske, som hele tiden er i færd med at falde forover, sagde jeg til mig selv. Ja, ja sådan var det. Jeg vidste tydelig, at sådan var det. Jeg bar et fremmed, skægløst ansigt med fremstående kindben og så ud ad skråt stående øjne. Jeg følte, det var sådan og kunne dog ikke se det. Det er ikke mit ansigt, ville jeg forfærdet skrige, ville berøre det. Men min hånd lystrede ikke min vilje - den greb i lommen og tog en bog frem. Akkurat som han før havde gjort. Da sidder jeg pludselig igen ved bordet, uden hat, uden kappe, og er atter jeg. Jeg, jeg. Athanasius Pernath. Jeg gribes af rædsel og gru. Mit hjerte banker som det skal sprænges, og jeg føler at spøgelsesagtige fingre, der nyligt har famlet efter min hjerne, har sluppet deres tag i mig. Endnu sporer mit baghoved den kolde berøring. Nu vidste jeg, hvem den fremmede var, og jeg havde atter kunnet fornemme ham i mig - hvad øjeblik det skulle være, men at forestille mig ham, så at jeg kunne se hans billede for mine øjne - det formåede jeg ikke og ville heller aldrig komme til at formå. Han er som et negativ, en usynlig hulform, hvis linjer jeg ikke kan fatte, og i hvilken jeg selv må smutte ind, når jeg vil have klarhed over hans skikkelse og hans aftryk i mit eget jeg. I min skrivebordskuffe stod der et lille jernskrin. Jeg ville låse bogen ned i den, og først når denne sjælelige sygdom var veget fra mig, ville jeg tage den frem og begynde på restaureringen af I et. Og jeg tog bogen fra bordet. 18

19 Da var det mig, som om jeg slet ikke havde grebet om den, jeg tog skrinet, den samme fornemmelse. Som måtte følelsen af at røre ved noget gennemløbe en lang, lang strækning i dybt mørke, før den udmundede i min bevidsthed, som var tingene skilte fra mig ved et årelangt tidsrum og tilhørte en fortid, der længst var draget forbi. --- Stemmen der lister rundt i mørket for at finde mig og atter pine mig med sine betragtninger om stenen, der ligner et stykke fedt, er gået forbi mig uden at se mig. Og jeg ved, at den stammer fra søvnens rige. Men hvad jeg nyligt oplevede, det var virkeligt liv - derfor kunne den ikke se mig og søger forgæves efter mig, tænkte jeg. 19

20 PRAG. Ved siden af mig stod studenten Charousek med kraven på sin tynde, luvslidte overfrakke slået op over ørerne, og jeg hørte, hvordan tænderne klaprede i munden på ham af kulde. Han kan let få sig en lungebetændelse på halsen i den fugtige port med den isnende træk, sagde jeg ved mig selv, og jeg opfordrede ham til at gå med mig op, men han afslog det. Jeg takker dem, mester Pernath mumlede han tænderklaprende, men desværre har jeg ikke tid - jeg må videre. Vi ville jo forresten også blive gennemblødt til skindet, hvis vi gik ud på gaden - det ville ikke vare længe! Regnen hører sikkert også snart op! Regnbygen fejede hen over tagene og strømmede ned ad husenes tage som var det tårer. Når jeg rakte hovedet lidt frem, kunne jeg oppe på fjerde etage se mit vindue, der, overrislet af regnen, så ud som dets ruder var opblødte - uigennemsigtige og ujævne som husblas. En lille bæk af gult, snavset vand flød gennem gaden, og porten fyldtes efterhånden med forbipasserende, der ville vente, til regnbygen var drevet over. Der svømmer en brudebuket, sagde Charousek pludselig og pegede på en buket visne myrter, der af strømmen blev ført ned ad gaden. En mand bagved os lo højt. Da jeg vendte mig om, så jeg at det var en ældre, fornemt klædt herre med hvidt hår og et oppustet, tudseagtigt ansigt. Charousek havde også et øjeblik vendt sig om og brummede noget hen for sig. Den gamle gjorde et ubehageligt indtryk på mig. Jeg tog blikket til mig, og betragtede de hæslige huse, der stod derude i regnen, som tvære gamle dyr. Hvor uhyggelige og forkomne så de dog ikke alle sammen ud. De stod der, som om de var blevet bygget uden plan - som ukrudt der var skudt op af stenbroen. Man havde ladet dem støtte sig til en lav, gul stenmur - den eneste bevarede rest af en århundredårgammel langstrakt bygning - efter bedste beskub, uden hensyntagen til nabohusene. Her et halvt, skævhjørnet hus med tilbagespringende pande, ved siden af det et andet, ragende frem som en hjørnetand. Under den triste himmel, så det ud som om de sov, og man mærkede intet til det uhyggelige, fjendtlige liv, der under tiden udstråler fra dem, når efterårstågen hviler over gaden og hjælper med til at skjule deres svage, næppe mærkbare minespil. I den menneskealder, jeg har boet her, har jeg fået det indtryk - for hvilket, det er mig umuligt at frigøre mig - at husene på visse tider af natten og i dagsbrækningen lydløst og hemmelighedsfuldt plejer råd sammen. Da gennemfarer 20

21 undertiden en svag skælven, som ikke lader sig forklare, deres mure, sælsomme lyde løber ned over deres tage og falder ned i tagrenderne - og vi opfatter vel alt dette med vore sløve sanser, men uden at forske efter årsagen. Ofte drømte jeg, at jeg havde lyttet til disse huses hemmelighedsfulde tale og med angst og undren erfaret, at de var denne gydes egentlige herrer, der skænkede den al dens liv - om dagen lånende det til dens beboere for, når natten kom, at kræve det tilbage med ågerrenter. Og lader jeg de sælsomme mennesker som færdes her som skygger, som væsner, der ikke er fødte af nogen moder, og som i deres tænken og handlen synes sammensatte af vilkårlige stykker, lader jeg dem i ånden passere forbi mig, så er jeg mere end tilbøjelig til at tro, at sådanne drømme skjuler dunkle sandheder i sig, som blot, når jeg vågner, ligger og ulmer i min sjæl som minderne om brogede eventyr. Da vågnede atter sagnet om den spøgelsesagtige Golem lønligt i min sjæl - sagnet om hint kunstige menneske, som en rabbiner og kabbalist her fra ghettoen, fordum skabte af grundstoffet og vakte til tankeløs, automatisk tænkning, idet han anbragte et magisk talord bagved dets tænder. Og lige som hin Golem stivnede til en statue af ler i samme sekund, man borttog livets hemmelige stavelse fra dens mund, således måtte også, syntes jeg, alle disse mennesker synke afsjælede sammen, i samme øjeblik man fra deres hjerner fjernede et eller andet usselt begreb, en uvæsentlig stræben, hos nogle måske en eller anden formålsløs vane, hos andre måske en dump venten på et eller andet ubestemmeligt og ufatteligt... Evindeligt lister disse mennesker lurende omkring! Aldrig ser man dem arbejde, og dog er de vågne med det første dagslys og venter med tilbageholdt åndedræt - som på et offer der dog ikke kommer. Og synes endelig engang en at være kommet indenfor deres magtområde - en værgeløs på vist bekostning de kan berige sig - da falder der pludselig en lammende angst over dem, de trækker sig tilbage til deres kroge og afstår skælvende fra al handling. Ingen, hvor svag han end er, har de mod til at kaste sig over. Degenererede tandløse rovdyr, berøvede al kraft og ethvert våben sagde Charousek langsomt og rettede sit blik mod mig. Hvordan kunne han vide, hvad jeg tænkte? Man spænder undertiden sine tanker så stærkt, at de ligesom sprudende gnister springer over i en andens hjerne, tænkte jeg. --- Hvad mon de lever af? spurgte jeg en stund efter. 21

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen Telefonfis Ring igen, sagde Søren og lo. Jimmy lo med og fandt klasselisten frem igen. Han lod fingeren glide ned over navne og telefonnumre på eleverne i 6.B og standsede ud for Pernilles nummer. Søren

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN

LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Ræk højre hånd i vejret når du har fundet feljen Hvorfor lyver man? Lyver til egen fordel Lyver til andres fordel Lyver for at beskytte privatliv

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere