INTELLIGENT BY VIA BELYSNINGSINFRASTRUKTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTELLIGENT BY VIA BELYSNINGSINFRASTRUKTUR"

Transkript

1 Inspirationskatalog INTELLIGENT BY VIA BELYSNINGSINFRASTRUKTUR Öresund Smart City Hub Oktober 2014

2 Hvor højt fokus har vi på belysning i kommunen? Jeg kan sige så meget, at det ikke er belysningen der egentlig ligger højest. Det er dét at vi sparer energi og at vi snakker Smart City. Thomas Maare, Lysansvarlig i Københavns Kommune BAGGRUND OG AFGRÆNSNING 5 INDLEDNING 6 ÅBENHED FOR FREMTIDENS LØSNINGER 8 Vigtigheden af data 8 Fremtidigt sammenspil med trafik og parkering 8 Stort potentiale i Danmark og Sverige 9 Opgør med den traditionelle tankegang 11 Tænk på tværs 11 GADEBELYSNINGENS GOVERNANCE 12 Case: Kolding 13 INDHENTNING AF TILBUD 14 VALGET AF DEN RETTE LØSNING 16 A: Udviklingen inden for lys medfører energibesparelser 18 B: Tryghed via intelligent belysning 20 C: Lys efter behov/ netværksstyring 22 Centraliseret styring gennem netværk punkter at tænke over ved udarbejdelsen af udbud om belysningsstyring 25 D: Fleksibilitet 26 TEST AF NYE TEKNOLOGIER 28 Tests i kommunerne er ofte tilfældige 28 Fra test til storskala 28 Case: DOLL Photonics Green lab 28 FREMTIDENS SCENARIER UANEDE MULIGHEDER 30 Case: Silverspring åben internet protokol (netværksplatform) 30 Case: Trafikstyring 32 Case: Affaldshåndtering 32 Case: Leasing af data fra fysisk infrastruktur 33 Case: LIFI - Trådløs data fra LED 33 Case: Selvforsynende lamper 34 REFERENCER 35

3 BAGGRUND OG AFGRÆNSNING Teknologien er lige nu i en rivende udvikling, men det er også en tid, hvor vi skal passe på, at kvaliteten bliver god nok. Vi skal sørge for at styre udviklingen i en retning som sikrer, at forbrugeren i sidste ende får et produkt, der har den højeste kvalitet og bedste pris. Gør vi ikke noget nu, risikerer vi, at der kommer enorme fejlinvesteringer med dyre udskiftninger efter kort tid. Paul Michael Petersen, Professor DTU I de kommende år står Sverige og Danmark overfor en stor udfordring med en gennemgribende renovering af vores belysningsinfrastruktur. Det forventes alene i Danmark, at danske kommuner skal bruge i omegnen af 5 milliarder på at udskifte de nuværende lamper, der i dag oplyser byer og veje. Udskiftningen bliver et vigtigt skridt mod opfyldelsen af den grønne omstilling af samfundet, samt Danmarks og Sveriges klimamål. Denne rapport er kulminationen på en innovationsplatform med titlen Intelligent by via Belysningsinfrastruktur der blev gennemført som led i Interregprojektet Öresund Smart City Hub i perioden september 2013 til marts Innovationsplatformens igangsattes med henblik på at belyse den udfordring der ligger i at kommunerne investerer rigtigt og langsigtet, i forbindelse med fornyelsen af byens belysning. Mere specifikt har innovationsplatformen koncentreret sig om følgende problemformulering: Hvordan kan kommunerne sikre sig, at de kommende store investeringer i udskiftning af byens lys er rigtige, fremtidssikrede og fleksible i forhold til den fremtidige teknologiske udvikling. Samtidig hvordan indtænkes multifunktionalitet i belysningsinfrastrukturen i form af energieffektivitet, CO2 besparelser, tryghed, datagenerering og øvrige funktioner I forhold til det typiske output af en innovationsplatform, nemlig specifikke løsninger på et givet problem, konstateredes det hurtigt i arbejdet med denne platform, at det ikke giver mening at anbefale én eller få løsninger på udskiftning af belysning. Det skyldes dels at den teknologiske udvikling går så stærkt, at dét der er banebrydende i dag, måske er forældet om et år. Desuden er kommunernes indretning, tradition og behov så forskellige, at det ikke giver mening at anbefale en one size fits all løsning på udskiftning af byernes lys. Derimod er formålet med rapporten at skabe inspiration og indblik som de enkelte kommuner kan støtte sig til, når de individuelt skal udarbejde udbud og tilhørende kravspecifikationer til potentielle leverandører af nye belysningsløsninger i byerne. Rapporten kan i bedste fald være med til at få kommunerne til at undgå at lave de samme fejl, som andre kommuner har lavet. Rapportens fokus er derfor lagt på funktioner, eksempelvis energibesparelser, tryghed osv. og ikke på teknologier netop fordi teknologierne udvikler sig så hurtigt som de gør, samtidig med at behovene svinger fra kommune til kommune. Rapporten kommer dog ind på visse teknologiområder, eksempelvis LED (Light-Emmiting Diode) belysning og sensorteknologier, som vurderes at være afgørende for byens belysning og smart city aspekter, både på kort og lang sigt. Rapportens eksempler og anbefalinger er baseret på interviews, workshops og research, og repræsentere derfor ikke nødvendigvis alle dimensioner af den intelligente belysningsinfrastruktur. Innovationsplatformen blev faciliteret af klyngeorganisationen CLEAN, i samarbejde med de øvrige partnere i Öresund Smart City Hub, herunder klyngeorganisationer, universiteter og kommuner på den svenske og danske side, samt Öresundskommittéen som er overordnet projektansvarlig for Øresund Smart City Hub projektet. 5

4 INDLEDNING I en tid hvor energieffektivisering og transformationen imod Smart-City står højt på byers og kommuners agenda, er udskiftning af gadebelysning blevet et vigtig område. Et EU direktiv omkring eco-design (2005/32/ EC) og deraf følgende lovbekendtgørelser om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, har medført, at kommunerne skal udfaset alle kviksølvlamper og lysstofrør i udendørsbelysning inden Kommunerne er således tvunget til over kommende år at investere i ny og mere energieffektiv gadebelysning. Belysningsområdet står overfor et globalt teknologiskift, hvor glødepærer og kviksølvlamper udfases. Fremtiden byder på energieffektive dioder, også kendt som LED, og er i modsætning til de pærer vi tidligere har set, en teknologi bestående af små computerchips, som udsender lys. En belysningsinfrastruktur af gammel dato kan ifølge tal fra EU være ansvarlig for op til 50 % af byers energiforbrug. Der er derfor store gevinster at hente ved implementering af nye lyskilder som LED, der kan sænke energiforbruget med op til 2/3. Desuden kan den forlængede levetid af LED-baseret belysning medføre store besparelser inden for drift og vedligeholdelse. Samtidig har den teknologiske udvikling indenfor feltet skabt mulighed for at lade belysning være mere end blot belysning, det er nemlig en vigtig kilde til at gøre byen mere intelligent. Belysningsinfrastrukturen repræsenterer i dag et stort potentiale for multifunktionalitet og sociale fordele såsom større tryghed, nedsættelse af kriminalitet m.m. Belysningsinfrastrukturen er en af de mest gennemgående infrastrukturer i byen. Multifunktionalitet skal i dette inspirationskatalog forstås som muligheden for at udnytte belysningsinfrastrukturen, til f.eks. at indsamle realtime data omkring trafik, støj, forurening. Derved er der et stort potentiale for i fremtiden at udnytte de muligheder for multifunktionalitet som udskiftningen af byens belysning til f.eks. LED medfører, til at gøre byen smart. Det er derfor vigtigt at vælge fremtidige løsninger med omhu. Der er i dag stor fokus på LED teknologiens store potentiale. Det betyder desværre også, at der forekommer produkter, som ikke lever op til det der loves fra visse producenters side. Samtidig udliciterer mange kommuner driften og vedligeholdelsen af belysning til eksterne aktører hvilket betyder, at der internt i kommunerne i mange tilfælde ikke er opbygget en ret stor viden og kompetencer om belysning. Den manglende viden om belysning i kommunerne hænger desuden, og af gode grunde, også sammen med at mange kommuner ikke har udskiftet gadebelysning i stor skala siden 1970 erne. Derfor kan den store udvikling på feltet fremstå overvældende for de der sidder med belysningsområdet i kommunerne. Det øger faren for at kommunerne kommer til at vælge for dårlige, kortsigtede og ufleksible løsninger som måske er billige i dag, men som på sigt kan blive dyre pga. behov for tidlig udskiftning f.eks. i tilfælde af at løsningerne ikke lever op til krav om sikkerhed, besparelser, æstetik m.v. I forbindelse med udarbejdelsen af et udbud skal kommunerne derfor grundigt vurdere mulighederne og leverandørerne,samt lave en risikoanalyse af investeringerne i ny gadebelysning. Det kan være vanskeligt at gennemskue hvilke krav det er realistisk at stille i et udbud til markedet. Derfor kan det være en god ide at søge råd udefra. Jakob Munkgaard Andersen, CSO, DOLL Photonics Green Lab 6 7

5 ÅBENHED FOR FREMTIDENS LØSNINGER Kompleksiteten i at forstå de uanede muligheder som den teknologiske udvikling byder på er stor. Det er derfor vigtigt at pointere at det er en umulig opgave at blive ekspert, og sammensætte den perfekte løsning som vil være konkurrencedygtig de næste 50 år. I stedet anbefales og tilrådes det at vælge løsninger som ikke er låst fast til en enkelt leverandør, men i stedet garanterer åbne IP (Intellectual Property Rights) standarder. Derved kan man sikre sig systemløsninger der kan videreudvikles i fremtiden. VIGTIGHEDEN AF DATA Såfremt man bruger en open protocol løsning sikrer man muligheden for at tilkoble teknologi i fremtiden som kan indsamle vigtige data, som i stigende grad kan hjælpe byen med at skabe en platform for innovation. Data er i høj grad omtalt som det enogtyvendes århundredes olie, og lysinfrastrukturen kan her spille en enorm rolle i fremtiden med at registrere data om bevægelser i byen. Større data tilgængelighed, skaber en tilstand hvor der kan tænkes i partnerskaber, kombinationer af industrier og løsninger på helt nye måder. Dette kan være med til at løse nuværende og fremtidige problemstillinger. Netop samarbejdet på tværs af industrier og brancher, også kaldt open innovation/open data, ses som et af de væsentligste grundlag for bæredygtige løsninger. FREMTIDIGT SAMMENSPIL MED TRAFIK OG PARKERING Muligheden for samspillet mellem belysning og trafik fungerer som et godt eksempel på det holistiske sammenspil i fremtidens byer. Byens netværk skal være i stand til at kommunikere og fungerer sammen, for at sikre en høj grad af mobilitet for mennesker, information og energi. Med faldende priser og stigende acceleration af LED teknologien, er der uanede muligheder. Allerede i dag ser vi integration af sensorteknologi, som sikre lys efter behov. Men i fremtiden vil sensorer også kunne levere andre vigtige data. F.eks. kan gadebelysningsarmaturer registrere ledige parkeringspladser i real-time som kan bruges i mobilapplikationer for byens borgere. Det forventes, at søgetrafik efter parkeringspladser, er ansvarlig for 30 % af alt trafik i dag, og at belysningsinfrastrukturen kan spille en vital rolle i at nedbringe denne trafik (IBM). Ligeledes kunne kameraer hjælpe med at udstede parkeringsbøder lettere og mere effektivt. I Quebec, Canada, har de i belysningsinfrastrukturen tilføjet et busbane kontrol system, og dermed undgået omkostningerne ved at lave en særskilt infrastruktur til dette. STORT POTENTIALE I DANMARK OG SVERIGE Udskiftningen af belysning kommer i høj grad igennem strømbesparende og intelligente LED løsninger (Installatør, 2013). Miljø- og teknikforvaltningen i Albertslund peger på at 20 % af det samlede danske elforbrug går til belysning, og at et skift til LED vil kunne nedbringe forbruget med 80 %. Det vil samlet set svare til en effektivisering af det danske elforbrug på 16 %, og vil derfor være afgørende for Danmarks mål om at blive uafhængig af fossile energikilder (Installatør, 2013). Tal fra Sveriges energimyndighed bekræfter, at smart belysning med LED-armaturer kan mindske energiforbrug med op til 80% i forhold til konventionelle installationer. I forbindelse med udviklingen af nye nationale retningslinjer for energibesparende vejbelysning i Norge, har ÅF Lightings analyser af de LED armaturer der sælges på det Nordiske marked vist, at der er helt op til en faktor 5 *. Det betyder, at der skal udvises stor omhyggelighed og detaljegrad, når nye anlæg planlægges og projekteres, da tilbagebetalingstiden kan blive unødvendig lang og omkostningerne alt for store, hvis man ikke vælger løsninger der er tilpasset de konkrete vejgeometrier og forhold. ÅF Lighting 2014 * I forskel på energiforbruget, når bestemte belysningsklasser skal opfyldes. 8 9

6 Man skal forholde sig til LED-lys som til et bilkøb. Ikke kun gå efter farve og design, men tjekke alle parametre og sikre sig, at den kan holde i mange år. OPGØR MED DEN TRADITIONELLE TANKEGANG For at potentialet i LED kan udløses, skal mange udfordringer tages op og systemer skal ændres. Mange kommuner har tidligere overdraget ejerskabet over belysningsanlæggene til private energiselskaber, som står for drift og vedligeholdelse mod en fast honorering. Mange kommuner føler sig i dag låst af de hidtidige aftaler om outsourcet drift. Hvis de økonomiske gevinster ved at skifte til LED skal høstes, peger mange på vigtigheden af at kommunerne igen får ejerskabet, og selv kan sætte driftsopgaven i udbud. I en række af de seneste udbud er der set en kraftig faldende pris på drift og vedligehold på op til 50 % i forhold til hidtidige omkostninger. Samtidig peges der på at kommunalt ejerskab vil sikre fleksibilitet til at vælge de bedste løsninger, som kan passe ind i en lang række af fremtidens muligheder indenfor tryghed, trafikstyring, byudvikling som LED teknologien tilbyder. Der er i høj grad behov for nytænkning i kommunerne for at få glæde af de nye teknologier, energibesparelser og lavere driftsomkostninger, som ligger som attraktive muligheder og venter på at blive høstet. ÅF Lighting, 2013 Innovationsplatform i Lund I Lunds Kommune er der etableret en innovationsplatform i forhold til indendørs LED-belysning i institutioner som hospitaler, plejehjem, skoler etc. Denne innovationsplatform kræver, at der samarbejdes på tværs af forvaltninger og sammen med Lunds Universitet om at finde nogle løsninger og undersøge potentialet af belysning. TÆNK PÅ TVÆRS For at imødekomme fremtidens behov i kommunen og servicere borgerne bedst muligt, skal der i stigende grad tænkes på hvordan der indenfor kommunen kan arbejdes på tværs af de forskellige fagskel og opbygges interne kompetencer. Dette kan både ske i form af flere projekter på tværs af forvaltninger eller via strukturændringer. I forhold til interne kompetencer er det således vigtigt at medarbejderne bliver klædt på til at træffe de rigtige beslutninger. Det vil nødvendigvis ikke sige at kommunens medarbejdere skal være eksperter på belysningsområdet. Men de skal vide hvornår det er det rigtige tidspunkt at inddrage eksterne kompetencer. Smart City projektråd i København I Københavns Kommune er der etableret et internt Smart City Projektråd bestående af medarbejdere fra flere forskellige forvaltninger. I forhold til belysningsområdet var der under udarbejdelsen af byens seneste udbud vedr. udskiftning af lysarmaturer et tæt samarbejde mellem digitaliseringsenheden under Center for Ressourcer og den belysningsansvarlige der sidder i Center for Trafik. Rådet skal sikre, at vi tænker de her ting på tværs af hele kommunen og ikke i faglige siloer som tidligere. Vi er rigtig langt med de her effektiviseringsøvelser og afledte besparelser. Det næste skridt er naturligt at kigge mere på tværs. Hvordan løfter vi flere af de formål som de enkelte fagsiloer har, med hjælp af den samme teknologi, samme system og samme platform ÅF Lighting,

7 GADEBELYSNINGENS GOVERNANCE På både den danske og svenske side af Øresund forholder ejerskabet sig som hovedregel således, at den gadebelysning man kan se i offentlige rum (veje, pladser, parker, fortove, cykelstier) ejes og forvaltes af den enhed som har ansvar for teknik og miljø, i afdelingen for drift og vedligehold. Dette ejerskab dækker dog langt fra alt den gadebelysning der findes i kommunerne. Der er mange parametre der spiller ind når en kommune skal vælge ny gadebelysning. Et væsentligt aspekt er hvordan det besluttes hvilken teknologi der skal skiftes til. Igennem interviews med de deltagende kommuner i projektet står det klart, at der ikke er én model for dette. I nogle kommuner er dét at udskifte gadebelysningen ikke en del af udbudsprocessen omkring drift og vedligehold, men indgår derimod som en del af driften og det er den belysningsansvarlige i kommunen der træffer beslutning omkring dette. I andre kommuner indgår udskiftning af belysning som en del af udbuddet på drift og vedligehold, hvor der ligeledes stilles en række krav til hvad den nye belysning skal kunne leve op til. Nedenstående figur illustrerer hvilke enheder i kommunerne der har ejerskabet over gadebelysningen. Dette idékatalog fokuserer som bekendt på belysning i det offentlige rum. En del af gadebelysningen, den som tilhører offentlige institutioner f.eks. sportspladser skoler og plejehjem, falder derimod oftest under socialforvaltningen eller kultur og fritidsforvaltningen. Ejerskabet af den resterende del af kommunens gadebelysning falder ind under private ejer- og andelsforeninger der således også i mange tilfælde står for drift og vedligehold. I de interviewede kommuner er der generelt enighed om hvordan hhv. udbudsproceduren og vedligeholdelse af belysningsinfrastrukturen skal finde sted. Drift og vedligehold sendes i udbud hvert fjerde år, hvor efter det bliver vundet af en hovedentreprenør som står for drift og vedligeholdelse. Der er derimod forskel kommunerne imellem i forhold til om udbuddet af drift og vedligeholdelse også inkludere udskiftning af belysningen, hvilket eksempelvis er tilfældet i Københavns Kommune seneste belysningsudbud. EJERSKAB OVER GADEBELYSNING Kolding BELYSNING I OFFENTLIG RUM PRIVAT EJENDOMME BELYSNING VED OFFENTLIGE INSTITUTIONER, SPORTSPLADSER, BØRNEHAVER ETC. Kolding indgik i 2013 en aftale med TREFOR Entreprise om at udskifte gadelamper til LED over de næste fire år. Denne aftale betyder at Kolding kommune vil kunne forvente en halvering af el-forbruget, og dermed kan denne investering allerede have finansieret sig selv over de næste årtier. På miljøkontoen vil udskiftningen give besparelser på ton CO2 om året, hvilket svarer til den årlige CO2-udledning fra cirka 500 parcelhuse. Samtidig indeholder aftalen også en 15 års driftsaftale, hvor TREFOR Entreprise står for vedligeholdelse. ENHEDEN FOR TEKNIK OG MILJØ GATUKONTORET DRIFT OG VEDLIGEHOLD PRIVATE ANDELS- OG EJERFORENINGER M.M. KULTUR OG FRITIDSFORVALTNINGEN/ SOCIALFORVALTNINGEN 12 13

8 INDHENTNING AF TILBUD I indhentning af tilbud om udskiftning af belysning er der mange vigtige faktorer at tage højde for. Følgende punkter er udformet på baggrund af erfaringerne fra de deltagende kommuner i projektet og er de punkter der er væsentlige at overveje inden der indhentes et tilbud på ny belysningsløsning i kommunen. Konkurrencepræget dialog Københavns kommune oplevede i forbindelse med udfærdigelsen af udbud for udskiftningen af byens belysningsinfrastruktur, at markedet er spækket med nye teknologier inden for belysning og intelligent styring. Københavns Kommune valgte derfor at gøre brug af private rådgivere. Vi havde da også udfordringer, da vi gik i gang med vores udbud, da det er et marked med nye teknologier både på lys og styring. Derfor valgte vi at bruge en privat rådgiver og den nye udbudsform konkurrencepræget dialog. Det gjorde vi for at få formet udbudsmaterialet og set konkurrencen på markedet Tag udgangspunkt i den eksisterende belysningsinfrastruktur, og hvad det er for en funktion den yder Tag udgangspunkt i kommunens behov. Her er borgernes behov for belysning i de offentlige rum det essentielle, herunder hvordan disse behov kan opfyldes mest hensigtsmæssigt i forhold til fx reduktion i udledning af CO2 og andre sideeffekter Tag højde for at løsningen også skal kunne fornyes og fungere i fremtiden evt. med udskiftning til en ny type pære eller lampe, eller med implementering af nye teknologi (Sensorer, sammenspil med trafik osv.) Overvej hvilken form for udbud der skal laves. En udbudsform hvor væsentlige aktører inddrages for rådgivning/sparring er vigtigt. Se eksempel på udbudsformen konkurrencepræget dialog. Den konkurrenceprægede dialog er en udbudsform, hvor alle interesserede leverandører kan ansøge om at deltage. Efter denne første fase, udvælger kommunen et antal ansøgere de ønsker at gå i yderligere dialog med. Denne dialog kan hjælpe med at udvikle og indkredse en eller flere løsninger, som kan udfylde kommunens behov, og derfor kan fungerer som grundlag for de tilbud, de valgte leverandører senere opfordres til at afgive (Udbudsportalen, 2013). Den tilknyttede private rådgiver, var en privat lysteknisk virksomhed, hvis opgave var at kvalitetssikre udbuddet på de krav, der i sidste ende blev stillet til de 4 udbydere. Det er vigtigt at kommunerne stiller krav til LED teknologier bl.a. inden for følgende område; energibesparelser, farvegengivelse og farvetemperatur og muligheden for central styring. Driftsikkerhed er vigtigst, altså at den lyser hver dag i fire år. Man koncentrerer sig rigtig meget omkring energibesparelser, og det er også vigtigt, men driftsikkerhed er det vigtigste. Vurderingskriterier i Københavns Kommunes seneste lysudbud om udskiftning af lysarmaturer (2013) Pris (25 pct.) Fornyelse af belysningsanlæg Drift og vedligeholdelse af belysningsanlæg Øvrige anlægsarbejder Regningsarbejder Fremtidige anvendelsesmuligheder (option) Opgavens udførelse og organisering (25 pct.) Varetagelse af drift og vedligehold Udførelse af anlægsudskiftninger Organisationsplan og CV er for nøglemedarbejdere Belysningsløsning (20 pct.) Æstetik Innovation, fornyelse, optimering og materiellets driftsikkerhed Fremtidige anvendelsesmuligheder (option) Energi- og miljømæssige egenskaber (30 pct.) Maksimumforbrug på kwh/år Kilde: Københavns Kommune, pct. 45 pct. 5 pct. 5 pct. 5 pct. 30. pct. 20 pct. 50 pct. 60 pct. 30 pct. 10 pct. 30 pct. Lars Lundin, belysningsansvarlig, Lund Kommune,

9 Vi lavede nogle screeningsmøder inden vi sendte udbudsmaterialet ud og vi forlængede faktisk også vores tilbudsfase med 5 uger fordi vi lige skulle gøre os nogle overvejelser med vores rådgiver fra ÅF Lighting og vores egne folk fra Digitalisering om hvad vi skulle skrive ind i udbudsmaterialet. Der blev vi enige om at vi jo ikke kunne skrive hvad det er det skal kunne. For vi ved jo ikke hvad der skal kunne i fremtiden. Nogle sagde jamen så må vi forberede til det hele. Det kan man jo ikke. Prøv at købe en ny computer og sig den skal være forberedt på opgradering de næste 50 år det er jo umuligt. Så pluk de lave frugter og giv plads til noget mere og dernæst sørg for at du har en protokol der er åben. Thomas Maare, Københavns Kommune VALGET AF DEN RETTE LØSNING Det afgørende for at vælge den rigtige nye belysningsløsning er at tænke holistisk og i multifunktionalitet. Hver kommune og by er unik, og løsninger skal derfor oftest skræddersyes dertil. Ikke blot skal løsningen være energibesparende og miljøvenlig. Den skal også være intelligent. Det intelligente krav kan være alt fra muligheden for at integrere lokal produktion og lagring af vedvarende energi, sensorer som registrerer ledige parkeringspladser til en selvstyrende tilpasning til byens døgnrytmer og dagslys. Vi har haft rigtig mange forskellige virksomheder der har vist LED armaturer frem igennem de sidste 6 år, og vi har jo prøvet dem, men det går ikke godt. Det har ikke været godt lys der viser omgivelserne og ikke blænder. Går du frem til et armatur der blænder, så ser du ikke omgivelserne, og så er det ikke trygt Jonny Clausen, Malmø Stad Det er rigtig vigtigt at kommunerne får en rådgivning så tidligt som muligt i processen og at man drager nytte af andre kommuners erfaringer. Paul Michael Petersen, Professor DTU Der er en række dimensioner det især er vigtigt at tage med som en del af sin indledende kravspecifikation, inden man indhenter tilbud fra markedet. Ved opstartsmødet af innovationsplatformen i september 2013, blev der igennem en workshop og efterfølgende diskussion med eksperter dannet et udgangspunkt for hvilke kriterier der er væsentlige i forhold til valg af nye løsninger. Foruden multifunktionalitet (dvs. flere løsninger end blot belysning) som den overordnede parameter, er følgende kriterier vigtige at tænke ind: A B C D Energibesparelse - Intelligent belysning Tryghed (Adfærd og velfærd) Lys efter behov/ netværksstyring Fleksibilitet og mulighed for sammenspil med fremtiden - f.eks. trafik og parkering I det følgende gives eksempler og inspiration til hvordan disse elementer er brugt i kommuner og byer, nationalt og internationalt

10 A Udviklingen inden for lys medfører energibesparelser. LED teknologien gør det som bekendt muligt at skabe lysløsninger som kan spare på energien og dermed CO2-udledning. LED teknologi er rapporteret til at bruge op til 80 % mindre strøm end den velkendte glødepære samtidig med at lyskilden holder 10 gange så længe. Men samtidig har LED belysningen også en høj kvalitet af lys, og kan aktivt bruges til at forbedre og ændre stemningen i urbane miljøer. Tidligere har LED været kritiseret for at have et koldt og hvidt lys, men den teknologiske udvikling har i dag muliggjort, at man individuelt kan vælge den farvetone og farvetemperatur man ønsker, og dermed sikre det velkendte varme lys. Kviksølvlamperne skifter vi ud til højtryksnatrium lamper, da vi er lidt forsigtige med LED. Vi vil gerne have at andre prøver det inden, gerne de store kommuner. Der er også et omkostningsspørgsmål. LED er lidt dyrere at lægge om til. 4 HURTIGE KRAV TIL LED 1 Stor værdi af Lumen/W sikrer højt lysudbytte og reducerer el-udgifter 2 Lang levetid af lyskilden reducerer indkøbsudgifter og reducerer udgifter til udskiftning 3 Store lumenpakker sikrer at der er tilstrækkelig oplysning 4 En høj Ra-værdi sikrer rigtige farver og at man kan se detaljer Albertslund Albertslund kommune ønsker at være bannerfører og frontløber inden for det energi- og miljømæssige område, og lancerede derfor i 2012 en ambitiøs belysningsplan. I deres strategi har Albertslund Kommune valgt en række LED løsninger der skaber både bymæssige udviklinger og energibesparelser. Belysningsplanen er ikke som tidligere blot en udskiftning af armaturer i byen. I stedet er målet at integrere LED-teknologien i alle belysningsplanens elementer og samtidig se ind i de fremtidige behov og udfordringer, som teknologien medfører. Albertslund har samtidig stillet store krav til funktionalitet og æstetik, for at skabe en smuk kommune med vægt på helhedsorienterede løsninger. Derfor har Albertslund i samarbejde med førende armaturproducenter og designere arbejdet på at skabe belysning med sit helt eget udtryk. Resultatet er A-lampen, et lysarmatur bygget på den nyeste LED teknologi i høj teknisk og designmæssig kvalitet. Udviklingen af lampen er gennemført i samarbejde med Mads Odgård Design, Forskningscenter Risø, DONG Energy A/S med arkitektfirmaet ark-unica som projektleder. Yderligere er en parklampe produceret af Phillips Lighting A/S og tunnelarmatur af Louis Poulsen Lighting A/S. (Albertslund Kommune) Udskiftning af lamper i New York City New York indledte med tidligere borgmester Michael Bloomberg i spidsen mange initiativer for at skabe fremtidens grønne New York. Igennem deres arbejde som leder af C40 klimainitiativet har byen vist en stor vilje til at omstille sig. Et vigtigt skridt i deres transformation er udskiftningen af gadebelysningen i byen, hvor NYC har planer om at konvertere installationer til LED, hvilket vil betyde besparelser på 14 millioner dollars om året. New York City følger i rækken af flere store amerikanske byer som Los Angeles, Seattle og Boston, som allerede har påtaget sig opgaven om at skifte til LED. Den forventede effektivisering igennem skiftet til LED vil være et vigtigt element i nedsætning af New Yorks CO2-udslip og reducere energiforbruget. Men ligeledes vil byen opnå besparelser på driftsomkostningerne. Med en forventet levetid på op til 20 år, og en levetid på 6 år for nuværende belysningsinfrastruktur, kan NYC spare op til 8 millioner dollars om året alene på vedligeholdelse og drift. Lars Lundin, Lunds Kommune 18 19

11 B Tryghedsvandring i Lund og Malmø Lys skaber tryghed i Göteborg TRYGHED VIA INTELLIGENT BELYSNING Nye belysningsløsninger rummer store potentialer for øget tryghed og komfort. Med et fokus på at sikre borgernes sikkerhed, fx ved at reducere kriminalitet og risikoen for uheld om natten kan man sikre opbakning til valg af løsninger, ved i højere grad at involvere borgerne i beslutningsprocessen om nye løsninger. Nedsat kriminalitet via lys I 2000 gennemførtes to forskningsprojekter ved institut for kriminologi på University of Cambridge, hvori man undersøgte hvordan forbedret og mere aktiv brug af gadebelysning kunne påvirke kriminaliteten i byer i Storbritannien. I byen Stoke faldt kriminaliteten med 43 % i forsøgsområdet og med 45 % i to tilstødende områder, hvorimod den kun faldt med 2 % i to kontrolområder. Den dragende konklusion var, at de økonomiske besparelser, der følger af den reducerede kriminalitet, oversteg omkostningerne ved forbedringerne i gadebelysningen med mellem 2,4 og 10 gange efter et år Casen understreger, at det i forbindelse med valg af løsninger er vigtigt at tage flere dimensioner med i beslutningsfasen, da belysning ikke kun kan vurderes ud fra energibesparelser eller etableringsomkostning, men i lige så høj grad ud fra samfundsmæssige fordele som fald i kriminalitet, uheld og øget tryghed for borgerne. Både Lund og Malmø har iværksat et initiativ der går under navnet Tryghedsvandring. Dette indbefatter at repræsentanter fra belysningsenheden i kommunen går rundt i de udsatte områder i byen sammen med borgerne og giver dem mulighed for at komme med en evaluering af hvordan de oplever lyset og hvor det føles utrygt at færdes. Dermed får kommunen en direkte føling med hvor der skal sættes ind i forhold til belysningen, og borgerne får mulighed for direkte at blive hørt og komme med deres vurdering til hvor der kan sættes ind. Tryghedsvandring, vi har jo det her med at vi vandrer i områderne sammen med borgerne. Det koster jo lidt penge, fordi de vil jo altid have noget mere belysning. Men det er vigtigt i forhold til at afklare det her med tryghed og at tænke i andre løsninger som indirekte lys f.eks. Det arrangeres via et bureau, og vi har haft tryghedsvandring i 3-4 år. Det kom egentlig i stand fordi vi havde et problem, der var utryghed og kriminalitet i et område i Lund og det havde de hidtil ikke været vant til i Lund. Og så tog vi det her initiativ til et samarbejde mellem kommunen, politiet og borgerne. Håkan Lockby, Teknisk chef, Lunds Kommune, 2013 I 2011 vandt Rambøll den anerkendte Svenska Ljusprisen 2011 for deres arbejde med Götaplatsen i Gøteborg. Pladsen er en af de mest prominente offentlige rum i Gøteborg, og Rambølls innovative lysdesign for området medførte en større ansigtsløftning. Deres arbejde var med til at forbedre den generelle sikkerhed på pladsen om natten, således at beboerne begyndt at føle sig trygge, og derfor i højere grad var inspireret til at bruge området. Pladsen er nu blevet en populær fodgængerrute og et attraktivt samlingssted. Belysningen har samtidig haft en æstetisk værdi, da den installerede belysning forskønner facader, vægge, monumenter og træer. Den øgede grad af tryghed på pladsen blev ifølge Rambøll skabt igennem en belysning som i stedet for at blænde og oplyse horisontale flader som veje og cykelstier, i stedet oplyste vertikale flader som kirkegavle, træer og huse. Det betyder at færdende kan genkende byens vartegn også om aftenen, hvilket skaber tryghed. Belysningen på pladsen handler ikke om at sætte fuld spot på bygninger, men i stedet, igennem innovativt lysdesign, at tilføje en ekstra æstetisk dimension. Belysning af træer med henblik på tryghed I 2010 vandt Nordvest Parken i København Den Danske Lyspris. Parken vandt for at der her er blevet eksperimenteret med belysningen i forhold til den klassiske lyssætning ved at bruge mange farver og former. Der er installeret flere hundrede lamper i parken og hvert eneste træ er oplyst. Belysning af træerne fra oven har vist sig at fungere præventivt mod hærværk

12 C LYS EFTER BEHOV/ NETVÆRKSSTYRING Det er ikke bæredygtigt at spilde energi på belysning, hvis der ikke er behov for det. I stedet kan der ved hjælp af sensorer registreres trafik og bevægelse, og etableres gadelyssystemer som i stedet for at dæmpe konstant eller helt slukke, kun lyser efter behov. Det betyder, at der stadig skabes tryghed og sikkerhed, samtidig med der spares energi. Focus Lighting Intelligent belysning i Middelfart I samarbejde med Inno Power har Focus Lightning leveret løsningen til intelligent sti-belysning i Middelfart og Viborg kommune. Løsningen er skabt igennem Focus Lightings masterarmaturer med LED, der ved hjælp af Inno Powers Eco Logic kan kommunikere via trådløs kommunikation. I hver enkelt armatur er der placeret en sensor, der registrerer hvorvidt der er trafik på stien. Derefter sendes automatisk besked til de næste lamper, der skruer op for lysstyrken før den gående eller cyklende registreres af sensoren i disse armaturer. Først når personen er tæt på lampen træder sensoren i funktion ved at sende besked til de næste armaturer. Derfor vil der således konstant være et specificeret antal lamper foran og bagved den gående eller cyklisten der lyser med fuld styrke, og personen vil dermed opleve at der er tilstrækkeligt lys på stien. Når der ikke er nogen form for trafik vil lyset kunne blive dæmpet til et ønsket lavt niveau af styrke. Lys som vigtig faktor i turisme Vi skal have intelligent styring af alle armaturer. De vil få indbygget intelligent styring i hvert enkelt lyspunkt. I princippet vil jeg så om et par år kunne sidde med et kort og sige de her armaturer på tværs af tændsteder og elskabe m.m. dem vil jeg gene have at vi slukker eller dæmper. Så du vil i princippet kunne tilpasse det til et event i København. I gamle dage skulle vi ud og skrue pærer ud manuelt eller slukke lyset i flere gader. Kim Stannov Søvsø, Københavns Kommune Der er tanken at vi vil arbejde hen imod en lysbinale imellem Malmø og København, så man hvert andet år laver noget lysfestival eller lysarrangement og så hvert andet år er det, det ene sted så der går 4 år imellem man har det, enten i København eller Malmø. I Malmø har de jo holdt de her arrangementer Malmø by light, som de har haft 2 eller 3 gange. Så tanken er, at vi stiler imod at lave noget i København i 2015, men det skal jo på den politiske dagsorden for der skal jo bruges penge. Thomas Maare, belysningsansvarlig, Københavns Kommune Thorn skabelse af unikke atmosfærer Det svenske firma Thorn har specialiseret i at bruge LED belysning til at skabe unikke atmosfærer. I den historiske by Niort i Frankrig, har de brugt LED lamper med blåt og hvidt lys til at skabe en inspirerende og legende atmosfære på facaden af byens musik- og sportshal. Belysningen kan let justeres til at udstråle forskellige stemninger, f.eks. drama i forbindelse med specielle events og anledninger. Samlet set er der installeret 18 lyssøjler som fra centralt hold kan styres og skabe unik liv og personlighed i det offentlige rum. 23

13 CENTRALISERET STYRING GENNEM NETVÆRK I lyset af at kravet til multifunktionalitet i den åbne gades belysning, kan belysningen med fordel styres igennem et kontrolcenter, der kan skabe en integreret belysnings- og energistyring. I New York vil de gennem integrationen af et kontrolcenter, kunne spare 8 millioner dollars på drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Citelum indbygget fleksibilitet I forbindelse med Citelum s arbejde i København, vil man arbejde sammen med det amerikanske firma Silver Spring. Teknologien fra Silver Spring vil hjælpe med at forbinde energieffektiviseringen og den lange leveperiode som LED tilbyder med yderligere kontrol og øge systemets intelligens ved at forbinde disse digitale lyskilder i et bredere netværk. Ved at skabe et netværk over hele byen kan man let have follow-on options, dvs. muligheder for at tilføje nye løsninger og funktioner i takt med den teknologiske udvikling og udviklingen af nye behov. Det er endnu ikke besluttet hvilke, men forbindelser til trafiksignaler og parkeringsanlæg kunne være oplagte. FAKTABOKS 10 punkter at tænke over ved udarbejdelsen af udbud om belysningsstyring. 1 Grundlæggende styreprincip: For at kunne stille relevante krav i et udbud skal de grundlæggende 6 styringsprincipper defineres. Dette er afgørende for hvilket behov for styring man har Systemløsning: Det er vigtigt at man systemmæssigt adskiller styreenhederne fra det overordnede system, for at være bedst muligt fremtidssikret 2 Styringsenheder: Der skal stilles tydelige og relevante krav til styringsenhederne. Det er let at glemme vigtige funktionskrav og samtidig kan 7 man let og utilsigtet komme til at skrive en ønskeseddel som medfører meget høje omkostninger Installation i belysningsanlægget: For at opnå en pålidelig løsning må man stille tydelige krav til installationen af styringsenhederne og egenskaberne i belysningsanlægget Kommunikation: Det er vigtigt at løsningen udformes så den kan benytte flere forskellige typer kommunikation Driftovervågning: Driftovervågningen skal være pålidelig og real time så man kan stole på at belysningen tænder/ slukker som den skal. Det giver samtidig værdifulde data til statistisk og opfølgning 9 10 Krav til det overordnede system: Systemejeren, inkl. alle potentielle brugere, skal have mulighed for at supplere systemet med forskellige løsninger frem for at være låst på én løsning Brugervenlighed: Belysningsstyringen skal være let at betjene Tilgængelighed for forskellige brugere: Eftersom byens belysningsanlæg involverer mange personer, skal alt information være tilgængelig for alle Fastlæggelse af behov og forudsætninger: Anlægsejeren bør gennemføre et forstudie som giver et tydeligt beslutningsgrundlag for at vælge den rigtige løsning Gengivet med tilladelse Infracontrol,

14 D FLEKSIBILITET Potentialet for multifunktionalitet af fremtidens gadebelysning kan sikres ved at betragte belysningsinfrastrukturen som en platform, der ikke blot er intelligent igennem centraliseret styring, men som også kan indsamle vigtig data og kobles sammen med smart city initiativer og andre infrastrukturer i byen, såsom energi og trafik. Det kan f.eks. sikre mere sikkerhed på vejene. Bl.a. kan en LED lampe kan rødt for at signalere et uheld længere fremme, og dermed formindske yderligere uheld. Det er vigtigt at kommunerne fremtidssikrer belysningen og masterne skal være forberedt til fremtidens nye styringssystemer og Smart City-applikationer som gør det muligt at bruge lysmasterne til andre formål end belysning. Oslo trådløs dataudveksling I Oslo har Telenor leveret M2M services (trådløs dataudveksling mellem maskiner) til byens belysningsnetværk. Sammen med virksomhederne Echelon og Street Light Vision Apart, har de skabt en platform som optimerer belysningen når tåge, tusmørke eller snefald finder sted. Systemet informerer ligeledes operatøren i forhold til fejlfinding hvis en lampe skal udskiftes. Efter skiftet til kontrolkabinetter, som er sat op rundt i byen, har Telenor kunne skabe en webportal, som automatisk tænder og slukker belysningen i forhold til solopgang- og nedgang. Omkring 800 kontrol kabinetter kontrollere i dag Oslos lamper. Oslo har i forbindelse med Clinton Foundation Climate Initiative, igennem investeringer i intelligent belysning, reduceret energiforbruget i byen med 62 %. Et kontrolcenter betyder, at man centraliseret kan overvåge og styre belysningsinfrastrukturen, og dermed spare op til 20 % på operationelle omkostninger og driftsomkostninger. Paul Michael Petersen, Professor DTU 26

15 TEST AF NYE TEKNOLOGIER TESTS I KOMMUNERNE ER OFTE TILFÆLDIGE På baggrund af de interviewede kommuner danner der sig et generelt billede af hvordan kommunerne vælger at teste nye teknologier som f.eks. LED belysning. Kommunerne indkøber selv få nye lamper som de tester i mindre skala. Herefter vurderes det så om det er en type belysning de vil lave et lidt større testområde med. Hvis der ikke modtages nogen klager fra borgerne kan de vælge at gå videre med den nye type belysning og implementere den. Der er dog flere parametre som tit overses om som er vigtige at teste, når der skal vælges ny belysning. Her kan det være svært at være ekspert på alle områder. Da udskiftning af belysning er en storøkonomisk post med en langsigtet horisont på år er det ekstremt vigtigt at træffe de rigtige valg af belysning første gang. Kommunerne rådes derfor til i langt højere grad at søge hjælp til at teste belysningen. Dermed bliver der større sikkerhed for at den valgte løsning opfylder kommunens faktiske behov og for at den valgte teknologi rent faktisk giver den fleksibilitet og energibesparelser men ønsker. FRA TEST TIL STORSKALA De interviewede kommuner har alle erfaringer med mindre testprojekter i forhold til LED belysning. Problemerne indtræffer typisk når man skal gå fra test til storskala. Kommunerne har af gode grunde ofte ikke de fornødne kompetencer til at evaluere om en LED belysning er holdbar på sigt. De rådes derfor til i langt højere grad at gøre brug af eksterne kompetencer til at teste kvaliteten af belysningen. Der er flere forskellige institutioner som kan assistere og guide kommunerne i afprøvning og valg af løsninger, bl.a. Teknologisk Institut og Danish Outdoor Lighting Lab. Teknologien er lige nu i en rivende udvikling, men det er også en tid, hvor vi skal passe på, at kvaliteten bliver god nok. Vi skal sørge for at styre udviklingen i en retning, som sikrer, at forbrugeren i sidste ende får et produkt, der har den højeste kvalitet og bedste pris. Gør vi ikke noget nu, risikerer vi, at der kommer enorme fejlinvesteringer med dyre udskiftninger efter kort tid. Paul Michael Petersen, DTU Fotonik DOLL Photonics Green lab DOLL er Danmarks nye Green Lab for test og udvikling af fremtidens energieffektive belysningsløsninger. DOLL kan derfor spille en vigtig rolle i kommunerne og regioners overgang til fremtidens belysningsløsninger. DOLL er støttet af Green Labs DK under Energistyrelsen, Vækstforum Hovedstaden og Region Sjælland og består af 3 laboratorier: FORSAT Quality Lab på DTU Fotonik i Roskilde, hvor producenter og købere kan få foretaget uafhængige kvalitetsmålinger. DOLL Quality Lighting Lab, er et højteknologisk testcenter for fotometrisk og kolorimetrisk måling af belysning og belysningsapplikationer. DOLL Quality Lab arbejder med både offentlige og private belysningsopgaver og assisterer med test og karakterisering af belysningsarmaturer og lyskilder. DOLL Quality Lighting Lab forestår måling på generel belysning i det synlige spektrum, men kan måle specialbelysning med Infrarød og Ultraviolet udstråling (Måleområde: 220nm 1700nm). Virtual Lab på DTU Fotonik, hvor belysningsløsninger visualiseres i 3D-format. Det giver mulighed for inddragelse af beslutningstagere og borgere på et kvalificeret plan. DOLL Virtual Lighting Lab, er et virtuelt valideringslaboratorium, hvor belysningsløsninger kan modelleres, testes, udvikles og valideres, uden at produktet, belysningen eller armaturet rent fysisk eksisterer. Laboratoriet kan simulere belysningsløsninger i diverse omgivelser og scenarier, baseret på måledata genereret i DOLL Quality Lighting Lab. Producenter og beslutningstagere kan med Virtual Lighting Lab, hurtigt evaluere forskellige scenarier med meget lave omkostninger. Living Lab i Hersted Industripark i Albertslund, hvor belysning, styringssystemer og Smart Cityteknologier testes i skala 1:1. DOLL Living Lighting Lab er et testcenter skala 1:1 for belysningsløsninger og belysningsapplikationer. Laboratoriet er placeret i Hersted Industripark i Albertslund Kommune og har samlet de førende aktører på det europæiske belysningsmarked. DOLL Råder over 9,2 Km vejstrækning, udstyret med armaturer, styringsapplikationer, sensorer og smart city applikationer. DOLL Living Lab fungerer som en visuel præsentation af de udstillede produkter, hvor æstetisk samspil med omgivelserne kan evalueres, samtidigt med at de tekniske data for produkterne kan validres. Det er vigtigt at indse, at overgangen til især LED belysning er en udfordring. LED-belysning er en lovende teknologi, men da teknologien stadig er i udvikling, er det vigtigt at sættes høje krav på lyskvalitet, brugerværdi og energibesparelser. DOLL s 4 gode råd til kommuner om udbud af gadebelysning TAG UDGANGSPUNKT I KOMMUNENS OG BORGERNES BEHOV. Der er i dag langt flere muligheder for at styre farvegengivelse og farvetemperatur end tidligere. Det gør det nemmere at skræddersy lys til behov frem for blot at købe tilgængeligt lys på markedet. FÅ RÅDGIVNING TIDLIGT I PROCESSEN. Få en rådgivers hjælp til at identificere kommunens behov og ønsker. Afgør sammen med rådgiver, i hvor høj grad teknologien kan imødekomme behovene og de deraf afledte krav til løsningen i udbuddet. STIL KRAV OM ENERGIBESPARELSER. Den nye teknologi rummer store potentialer for besparelser. Stil krav og brug besparelsen til yderligere investering i og/eller vedligeholdelse af belysningen. SE PÅ ANDRE FUNKTIONER END BLOT LYS. Nye styringssystemer og Smart City-teknologier gør det muligt at bruge lysmaster til andre formål end belysning. Eksempelvis til at tælle trafik via lysmaster, at identificere ledige parkeringspladser til at måle vejtemperaturer til brug i forbindelse med saltning. Stil krav om, at masterne er forberedte til fremtidens smarte by

16 FREMTIDENS SCENARIER UANEDE MULIGHEDER Flere amerikanske LED virksomheder har omtalt LED belysningen som den trojanske hest for fremtidens Internet of Things. Det skyldes, at belysningsinfrastrukturen igennem LED skaber grundlaget for et netværk der kan opsamle information. Disse informationer kan fungerer som råmaterialet for nye applikationer (Forbes, 2013). Med andre ord, kan lysinfrastrukturen være med til at udvikle en Big Data infrastruktur, som skaber vækstpotentiale for nye innovative virksomheder og løsninger. Det forventes, at man med udvidelse af netværkstankegangen og potentialet i ICT, har muligheden for at spare 15 % af verdens CO2 udslip inden Et fald på 15 % ville svare til besparelser på 600 milliarder euro (McKinsey, Copenhagen Connecting, Alexandra Instituttet). Tidligere var det relativt let at forholde sig til strømmen af information. I virksomheder var data i databaser, som så kunne analyseres og bruges til at træffe beslutningerne længere oppe i virksomhedens hierarki. Ligeledes kunne informationen indhentes fra offentlige kilder, internettet eller købes fra udbydere af information. Men dette system af information er under voldsom forandring og den fysiske verden er ved at blive et informationssystem i sig selv. Fænomenet betegnes som Internet of Things og beskrives som en verden hvor sensorer og teknologi er en del af de fysiske objekter, fra lampeposter til pacemakers, som alle er forbundet igennem netværk, som bruger Internet Protocol (IP) til at forbinde til internettet. Disse netværk skaber store mængder af data som rettes imod computere og kan analyseres. Når objekter både kan registrere omgivelserne og samtidig kommunikere, bliver de hurtigt værktøjer til at forstå og handle hurtigt. Antallet af enheder der i fremtiden vil være forbundet til internettet vil eksplodere. Cisco, en amerikansk netværksgigant, har anslået at 15 milliarder enheder vil være forbundet til internettet i Ericsson spår 50 milliarder enheder i Silverspring åben internet protokol (netværksplatform) Silver Spring Networks tilbyder en netværksplatform baseret på åbne standarder, som kan hjælpe offentlige bemyndigelser, som energi- og vandværker, og smart city initiativer og services at blive samlet på én platform. Denne samlede platform kan hjælpe med at sikre byen energibesparelse og forbedrede services for byernes borgere. Silverspring leverer hardware, software og services baseret på en åben internet protokol (IPv6) standard, som tillader en kontinuerlig tovejskommunikation mellem myndigheden og de forskellige enheder koblet på netværket. Med muligheden for at samle data fra mange elementer i byen, kan den daglige drift og gang i byen analyseres, og der kan optimeres og tages forebyggende beslutninger. Med den åbne tilgang kan yderligere netværk og enheder kobles på som de udvikles i fremtiden, og den åbne platforms tanke kan spille en vigtig rolle i at opnå vision om fremtidens smart city. Silverspring er underleverandør til Citelum som har vundet kontrakten på udskiftningen og driften af nye lysarmaturer i København. Test af Gemmo SpA I forbindelse med et tilbud på Københavns kommunes nye gadebelysning fik den italienske belysningsproducent Gemmo SpA hjælp af DOLL til at kvalificere deres tilbud. Deres Quality Lab undersøgte 15 forskellige typer af veje i København i forhold til de nuværende lysforhold. Bl.a. analyserede DOLL lysets farvegengivelse, farvetemperatur og belysningsniveauer. Denne analyse blev vedlagt Gemmo SpA s tilbud til Københavns kommune, og fungerede derfor som et grundlag for hvordan virksomhedens løsninger kunne forbedre forholdene på Københavnske veje (Insight 21, 2013)

17 Trafikstyring I fremtiden vil biler kunne kommunikere med trafiklys for at hindre trafikpropper og forhindre uheld. Denne type af information kan bruges til at optimere flowet i byen. Ligeledes kan man ved hjælp af sensorer tjekke aktuel parkeringsbelægning i et givent område som kan bruge til dynamisk prisfastsættelse på parkering. Affaldshåndtering I fremtiden vil data fra sensorer rundt om i byen gøre det muligt at have en mere effektiv ruteplanlægning omkring affaldshåndtering. Sensorer kan også holde øje med vand, luft, støj, vejr og andre ting, som kan sænke mobiliteten i byen Leasing af data fra fysisk infrastruktur Den amerikanske virksomhed Sensity har bygget deres virksomhed op på at lease dataene fra den fysiske infrastruktur og finde måder at gøre det profitabelt på. Dermed kan der udvikles specifikke applikationer som kan hjælpe med at kontrollere belysningen endnu bedre, eller måske applikationer som har en helt anden værdi for byen. I forbindelse med New Yorks skift til LED belysning, leverer Sensity LED plus sensorer til 150 Euro pr stk. Denne pris er mindre end den gennemsnitlige pris på at skifte de tidligere glødepærer. Samtidig vil deres Light Sensory netværk tilføre byen en kontinuerlig indkomst ud fra forbruget af det indsamlede data. Med denne fremgangsmåde, og etableringen af et intelligent økosystem, kan byer i fremtiden erstatte et tidligere omkostningstungt stykke infrastruktur, med potentielle økonomiske gevinster. LIFI - Trådløs data fra LED LIFI, eller light fidelity, er en trådløs optisk netværksteknologi der bruger LED teknologien til at sende data. Med LIFI teknologien kan LED lamper modtage data, som både gør LIFI billigere og mere effektivt end traditionelt WIFI. Både WIFI og LIFI transmittere data over det elektromagnetiske spektrum, men hvor WIFI bruges radiobølger, benytter LIFI sig af lys. LIFI signaler virker ved at signalet til LED pæren tændes og slukkes ved høj hastighed så hurtigt, at det menneskelig øje ikke kan registrere det. Eksisterende LED lamper kan konverteres til at kunne udsende LIFI signaler ved at installere en enkelt chip. LIFI betegnes i høj grad som fremtiden for mobilt internet og teknologien åbner muligheden for mange anvendelsesmuligheder. Bl.a. kan LIFI bruges til at kommunikere med LED lys på biler, og dermed være et vigtigt redskab i at kontrollere trafik

18 REFERENCER I løbet af innovationsplatformen vedr. Intelligent by via belysningsinfrastruktur har CLEAN som tovholder på platformen været i dialog med en lang række aktører, især virksomheder og organisationer. Øresundskommitteen og Aalborg Universitet har bistået med møder og sparring og har i særlig grad dækket dialogen med Lund, Malmø og Københavns kommuner i forløbet omkring platformen. En række af Øresund Smart City Hubs projektets øvrige partnere har desuden bistået med værdifulde kommentarer og input, herunder i særlig grad DTU Fotonik som har leveret mange nyttige informationer til rapporten. Ved innovationsplatformens begyndelse afholdtes en workshop med ca. 40 deltagere, herunder en lang række større og mindre virksomheder, samt repræsentanter fra kommunerne og universiteterne på den svenske og danske side af Øresund. Workshoppen var med til at identificere de vigtigste dimensioner og opmærksomhedspunkter i forbindelse med udskiftning af byernes belysning i en smart city kontekst. Endelig har CLEAN i løbet af processen gennemført en stor mængde research vedr. cases, kommunale udbud og internationale erfaringer, men henblik på at gengive de endnu få, men praktiske erfaringer der er opbygget i forhold til intelligent udskiftning af gadebelysning. Selvforsynende lamper FØLGENDE PERSONER ER BLEVET INTERVIEWET I PROCESSEN: I DTU projektet Udvikling af CO2-Neutralt byrumsarmatur har forskere sat sig for at finde muligheder for selvforsynende lygtepæle. Bl.a. undersøger man energi skabt vha. solceller, batterier og en vindmølle i toppen. Således vil lygtepælen fungerer igennem et selvstændigt CO2-neutralt energianlæg. Beregninger viser, at det vil være muligt at leverer lysmastens energi med den energi den selv producerer suppleret med en overkapacitet i batteriet, der er i stand til at lagre energi til de tidspunkter hvor der ikke er sol- eller vindenergi nok (DTU 2014). Det danske lysfirma Alfred Priess har allerede haft succes med solcelle master. Deres lampe touche, designet i samarbejde med arkitekt Bjarne Schläger, er produceret af genanvendelige materiale og er 100 % CO2 fri, med solceller som diskret dækker masten fra top til tå. Lampen er fuldstændig selvforsynende hvilket betyder, at den ikke kræver kabler eller anden installation. Under COP15 i december 2009 prydede den 100 % selvforsynende Touche lampe, Bella centeret, som et eksempel på unikt og bæredygtigt dansk design. Touche lampen blev i 2013 nomineret til InnovationSTORM. InnovationSTORM afholdes af Ministeriet for forskning, Innovation og Videregående uddannelser med henblik på at belønne nogle af de mange innovative produkter, processer og services, som dagligt udvikles i de danske virksomheder. (Alfred Priess, 2013) DTU Fotonik arbejder med LED som drives af solceller og vindturbiner men denne teknologi skal udvikles et par år endnu inden den kan implementeres i kommunerne. Andreas Thage-Jørgensen Focus Lighting Kim Brostrøm DOLL (Gate21) Allan Ruberg ÅF Consult Kenneth Munck ÅF Consult Peter Østergaard Preiss Paul Michael Petersen DTU Fotonik David Overton Holm DTU Viggo Aaberg Kærn DTU Martin Bjærge Jensen og Bo Overgaard Septima Søren Kvist Københavns Kommune Thomas Maare Københavns Kommune Kim Stannov Søvsø Københavns Kommune Lars Lundin Belysningsansvarlig, drift og vedligehold, Gatukontoret Håkan Lockby Teknisk chef, Gatukontoret Dagmar Gormsen Kommunekontoret i Lund Jonny Clausen Belysningsansvarlig, Gatukontoret, Malmö stad Johan Höglund og Jenny Gustavsson Infracontrol 34 35

19 COPENHAGEN ÖRESUND SMART CITY HUB ÖRESUNDSKOMITEEN NØRREGADE 7B DK 1165 KBH. K REDAKTION: NICOLAI SEDERBERG ROTTBØLL PÅ VEGNE AF CLEAN -

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Få styr på vejbelysningen

Få styr på vejbelysningen Få styr på vejbelysningen CityTouch LightWave Remote Lighting Management CityTouch LightWave / Intelligent lysstyring 3 Velkommen til den nye offentlige belysning. I dag er vejbelysning statiske enheder,

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

simplepark Simplepark Cykel DK

simplepark Simplepark Cykel DK Simplepark Cykel DK August 2013 Agenda Kort om Simplepark og Cykel DK samarbejde Præsentation af parkeringskoncept Teknologisk løsning med masser af mulighder 2 Behov for bedre løsning - parkering Trængsel

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Smarte byer og nye samarbejdsformer

Smarte byer og nye samarbejdsformer Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød - Hvad er en smart by? - Skal

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Del 1 Strategi i Albertslund Belysningsplan LED-lys Del 2 Solcelle- og LED-lys De 4 komponenter Chaussestenen der lyser arkitektfirmaet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Vær sikker på, at lysstyrken (målt i lumen) passer til dit formål. Se oversigten Farvel til watt - Goddag til lumen

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Modtager(e): MBU. Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning

Modtager(e): MBU. Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning Modtager(e): MBU Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning Baggrund og formål Notatet her beskriver baggrund og model for grundejerforeninger og boligforeningers fremtidige betaling for vej-

Læs mere

Dagslysstyret LED-belysning

Dagslysstyret LED-belysning Dagslysstyret LED-belysning Om dagslysstyret LED-belysning Resultater Tekniske løsninger Forsøgslokaler Fremtidens lys Målinger og test Kontakter Et lyskoncept til daglysstyret LED-belysning til skoler

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion Lyset i byer og på veje - stemning, identitet og funktion 2 3 Lyset i byer og på veje Hvad skal din kommune være opmærksom på? Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle ikke kun for trafiksikkerhed,

Læs mere

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Bilag 5 Silkeborg Kommune Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Silkeborg

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Tema: Politikområde: Investeringer, Effektiv administration, Strukturtilpasninger eller Tværgående prioriteringsforslag Trafik Beskrivelse:

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Netværksrunde og evalueringer

Netværksrunde og evalueringer Netværksrunde og evalueringer SDSD CLEANs Årsdag den 22. maj 2015 Københavns Rådhus BIG DATA MULIGHEDER BARRIERER Data nyttig viden Sammenkoble forskellige datasæt. Data som forretningsmodel energiomkostninger

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Workshop om bæredygtige forretningsmodeller. Knud Erik Hilding-Hamann Teknologisk Partnerskab Teknologisk Institut

Workshop om bæredygtige forretningsmodeller. Knud Erik Hilding-Hamann Teknologisk Partnerskab Teknologisk Institut Workshop om bæredygtige forretningsmodeller Knud Erik Hilding-Hamann Teknologisk Partnerskab Teknologisk Institut Program: Introduktion til bæredygtige forretningsmodeller Udvikle modelskitser for en eller

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lysteknisk Selskab - Engholmvej 19-3660 Stenløse - Tlf.: 47 17 18 00 - Fax: 47 17 08 32 Web: www.lysteknisk.dk - E-mail: information@lysteknisk.dk

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

LEDterminologi. Håndbog

LEDterminologi. Håndbog LEDterminologi Håndbog LED-introduktion I alle byer spiller planlægningen af byens belysning en fremtrædende rolle. Og i en tid med hurtig teknologisk udvikling har LED hurtigt ændret status fra innovativ

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Fremtidens fleksible lysløsninger

Fremtidens fleksible lysløsninger Fremtidens fleksible lysløsninger Ergonomisk Lys har på få år udviklet sig til at være unikke løsninger til enkelte rum, flere rum og hele områder/afdelinger. Siden 2006 har Ergonomisk Lys vundet udbredelse

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

LYSnET møde Designskolen Kolding

LYSnET møde Designskolen Kolding LYSnET møde Designskolen Kolding Helle Rude Trolle & Vibeke Riisberg - D. 23.2 2012 Billeder fra denne præsentation må ikke benyttes uden tilladelse alt materiale er copy right kontakt hrt@dskd.dk & vri@dskd.dk

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Nyhedsbrev II omkring E-Mobilitet i Nordsøregionen

Nyhedsbrev II omkring E-Mobilitet i Nordsøregionen Nyhedsbrev II omkring E-Mobilitet i Nordsøregionen Kære samarbejdspartnere, Vi ønsker at vore samarbejdspartnere løbende skal holdes informeret om hvad vi laver i og omkring E-mobility. Dette er vores

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Intelligent Energistyring AmbA

Intelligent Energistyring AmbA Intelligent Energistyring AmbA Ordinær Generalforsamling den 30. april 2013 1 Andelshavere ArosTeknik 2 Hvorfor et andelsselskab omkring Smart Grid? Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din bolig Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Sluk for ekstraudgifterne med et enkelt tryk Standby funktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig.

Læs mere

Godt LYSmiljø med LED

Godt LYSmiljø med LED Godt LYSmiljø med LED lart og roligt lys, ed lavt el-forbrug Indtil for få år siden var energibesparelser og lyskvalitet hinandens modsætninger. Men hos ABC Lys flytter vi hele tiden grænsen for, hvad

Læs mere

Energi og energibesparelser i bygninger

Energi og energibesparelser i bygninger Energi og energibesparelser i bygninger Restricted Siemens AG 2013 All rights reserved. Answers for infrastructure and cities. Agenda Energien står øverst på agendaen Hvor bruges energien i bygninger?

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Den intelligente bolig er lige om hjørnet

Den intelligente bolig er lige om hjørnet Af Jesper Andersen foto jan djenner Den intelligente bolig er lige om hjørnet Energistyring til private boliger er i rivende udvikling og vil i de kommende år blive hvermandseje. Vi har set nærmere på

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere