INTELLIGENT BY VIA BELYSNINGSINFRASTRUKTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTELLIGENT BY VIA BELYSNINGSINFRASTRUKTUR"

Transkript

1 Inspirationskatalog INTELLIGENT BY VIA BELYSNINGSINFRASTRUKTUR Öresund Smart City Hub Oktober 2014

2 Hvor højt fokus har vi på belysning i kommunen? Jeg kan sige så meget, at det ikke er belysningen der egentlig ligger højest. Det er dét at vi sparer energi og at vi snakker Smart City. Thomas Maare, Lysansvarlig i Københavns Kommune BAGGRUND OG AFGRÆNSNING 5 INDLEDNING 6 ÅBENHED FOR FREMTIDENS LØSNINGER 8 Vigtigheden af data 8 Fremtidigt sammenspil med trafik og parkering 8 Stort potentiale i Danmark og Sverige 9 Opgør med den traditionelle tankegang 11 Tænk på tværs 11 GADEBELYSNINGENS GOVERNANCE 12 Case: Kolding 13 INDHENTNING AF TILBUD 14 VALGET AF DEN RETTE LØSNING 16 A: Udviklingen inden for lys medfører energibesparelser 18 B: Tryghed via intelligent belysning 20 C: Lys efter behov/ netværksstyring 22 Centraliseret styring gennem netværk punkter at tænke over ved udarbejdelsen af udbud om belysningsstyring 25 D: Fleksibilitet 26 TEST AF NYE TEKNOLOGIER 28 Tests i kommunerne er ofte tilfældige 28 Fra test til storskala 28 Case: DOLL Photonics Green lab 28 FREMTIDENS SCENARIER UANEDE MULIGHEDER 30 Case: Silverspring åben internet protokol (netværksplatform) 30 Case: Trafikstyring 32 Case: Affaldshåndtering 32 Case: Leasing af data fra fysisk infrastruktur 33 Case: LIFI - Trådløs data fra LED 33 Case: Selvforsynende lamper 34 REFERENCER 35

3 BAGGRUND OG AFGRÆNSNING Teknologien er lige nu i en rivende udvikling, men det er også en tid, hvor vi skal passe på, at kvaliteten bliver god nok. Vi skal sørge for at styre udviklingen i en retning som sikrer, at forbrugeren i sidste ende får et produkt, der har den højeste kvalitet og bedste pris. Gør vi ikke noget nu, risikerer vi, at der kommer enorme fejlinvesteringer med dyre udskiftninger efter kort tid. Paul Michael Petersen, Professor DTU I de kommende år står Sverige og Danmark overfor en stor udfordring med en gennemgribende renovering af vores belysningsinfrastruktur. Det forventes alene i Danmark, at danske kommuner skal bruge i omegnen af 5 milliarder på at udskifte de nuværende lamper, der i dag oplyser byer og veje. Udskiftningen bliver et vigtigt skridt mod opfyldelsen af den grønne omstilling af samfundet, samt Danmarks og Sveriges klimamål. Denne rapport er kulminationen på en innovationsplatform med titlen Intelligent by via Belysningsinfrastruktur der blev gennemført som led i Interregprojektet Öresund Smart City Hub i perioden september 2013 til marts Innovationsplatformens igangsattes med henblik på at belyse den udfordring der ligger i at kommunerne investerer rigtigt og langsigtet, i forbindelse med fornyelsen af byens belysning. Mere specifikt har innovationsplatformen koncentreret sig om følgende problemformulering: Hvordan kan kommunerne sikre sig, at de kommende store investeringer i udskiftning af byens lys er rigtige, fremtidssikrede og fleksible i forhold til den fremtidige teknologiske udvikling. Samtidig hvordan indtænkes multifunktionalitet i belysningsinfrastrukturen i form af energieffektivitet, CO2 besparelser, tryghed, datagenerering og øvrige funktioner I forhold til det typiske output af en innovationsplatform, nemlig specifikke løsninger på et givet problem, konstateredes det hurtigt i arbejdet med denne platform, at det ikke giver mening at anbefale én eller få løsninger på udskiftning af belysning. Det skyldes dels at den teknologiske udvikling går så stærkt, at dét der er banebrydende i dag, måske er forældet om et år. Desuden er kommunernes indretning, tradition og behov så forskellige, at det ikke giver mening at anbefale en one size fits all løsning på udskiftning af byernes lys. Derimod er formålet med rapporten at skabe inspiration og indblik som de enkelte kommuner kan støtte sig til, når de individuelt skal udarbejde udbud og tilhørende kravspecifikationer til potentielle leverandører af nye belysningsløsninger i byerne. Rapporten kan i bedste fald være med til at få kommunerne til at undgå at lave de samme fejl, som andre kommuner har lavet. Rapportens fokus er derfor lagt på funktioner, eksempelvis energibesparelser, tryghed osv. og ikke på teknologier netop fordi teknologierne udvikler sig så hurtigt som de gør, samtidig med at behovene svinger fra kommune til kommune. Rapporten kommer dog ind på visse teknologiområder, eksempelvis LED (Light-Emmiting Diode) belysning og sensorteknologier, som vurderes at være afgørende for byens belysning og smart city aspekter, både på kort og lang sigt. Rapportens eksempler og anbefalinger er baseret på interviews, workshops og research, og repræsentere derfor ikke nødvendigvis alle dimensioner af den intelligente belysningsinfrastruktur. Innovationsplatformen blev faciliteret af klyngeorganisationen CLEAN, i samarbejde med de øvrige partnere i Öresund Smart City Hub, herunder klyngeorganisationer, universiteter og kommuner på den svenske og danske side, samt Öresundskommittéen som er overordnet projektansvarlig for Øresund Smart City Hub projektet. 5

4 INDLEDNING I en tid hvor energieffektivisering og transformationen imod Smart-City står højt på byers og kommuners agenda, er udskiftning af gadebelysning blevet et vigtig område. Et EU direktiv omkring eco-design (2005/32/ EC) og deraf følgende lovbekendtgørelser om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, har medført, at kommunerne skal udfaset alle kviksølvlamper og lysstofrør i udendørsbelysning inden Kommunerne er således tvunget til over kommende år at investere i ny og mere energieffektiv gadebelysning. Belysningsområdet står overfor et globalt teknologiskift, hvor glødepærer og kviksølvlamper udfases. Fremtiden byder på energieffektive dioder, også kendt som LED, og er i modsætning til de pærer vi tidligere har set, en teknologi bestående af små computerchips, som udsender lys. En belysningsinfrastruktur af gammel dato kan ifølge tal fra EU være ansvarlig for op til 50 % af byers energiforbrug. Der er derfor store gevinster at hente ved implementering af nye lyskilder som LED, der kan sænke energiforbruget med op til 2/3. Desuden kan den forlængede levetid af LED-baseret belysning medføre store besparelser inden for drift og vedligeholdelse. Samtidig har den teknologiske udvikling indenfor feltet skabt mulighed for at lade belysning være mere end blot belysning, det er nemlig en vigtig kilde til at gøre byen mere intelligent. Belysningsinfrastrukturen repræsenterer i dag et stort potentiale for multifunktionalitet og sociale fordele såsom større tryghed, nedsættelse af kriminalitet m.m. Belysningsinfrastrukturen er en af de mest gennemgående infrastrukturer i byen. Multifunktionalitet skal i dette inspirationskatalog forstås som muligheden for at udnytte belysningsinfrastrukturen, til f.eks. at indsamle realtime data omkring trafik, støj, forurening. Derved er der et stort potentiale for i fremtiden at udnytte de muligheder for multifunktionalitet som udskiftningen af byens belysning til f.eks. LED medfører, til at gøre byen smart. Det er derfor vigtigt at vælge fremtidige løsninger med omhu. Der er i dag stor fokus på LED teknologiens store potentiale. Det betyder desværre også, at der forekommer produkter, som ikke lever op til det der loves fra visse producenters side. Samtidig udliciterer mange kommuner driften og vedligeholdelsen af belysning til eksterne aktører hvilket betyder, at der internt i kommunerne i mange tilfælde ikke er opbygget en ret stor viden og kompetencer om belysning. Den manglende viden om belysning i kommunerne hænger desuden, og af gode grunde, også sammen med at mange kommuner ikke har udskiftet gadebelysning i stor skala siden 1970 erne. Derfor kan den store udvikling på feltet fremstå overvældende for de der sidder med belysningsområdet i kommunerne. Det øger faren for at kommunerne kommer til at vælge for dårlige, kortsigtede og ufleksible løsninger som måske er billige i dag, men som på sigt kan blive dyre pga. behov for tidlig udskiftning f.eks. i tilfælde af at løsningerne ikke lever op til krav om sikkerhed, besparelser, æstetik m.v. I forbindelse med udarbejdelsen af et udbud skal kommunerne derfor grundigt vurdere mulighederne og leverandørerne,samt lave en risikoanalyse af investeringerne i ny gadebelysning. Det kan være vanskeligt at gennemskue hvilke krav det er realistisk at stille i et udbud til markedet. Derfor kan det være en god ide at søge råd udefra. Jakob Munkgaard Andersen, CSO, DOLL Photonics Green Lab 6 7

5 ÅBENHED FOR FREMTIDENS LØSNINGER Kompleksiteten i at forstå de uanede muligheder som den teknologiske udvikling byder på er stor. Det er derfor vigtigt at pointere at det er en umulig opgave at blive ekspert, og sammensætte den perfekte løsning som vil være konkurrencedygtig de næste 50 år. I stedet anbefales og tilrådes det at vælge løsninger som ikke er låst fast til en enkelt leverandør, men i stedet garanterer åbne IP (Intellectual Property Rights) standarder. Derved kan man sikre sig systemløsninger der kan videreudvikles i fremtiden. VIGTIGHEDEN AF DATA Såfremt man bruger en open protocol løsning sikrer man muligheden for at tilkoble teknologi i fremtiden som kan indsamle vigtige data, som i stigende grad kan hjælpe byen med at skabe en platform for innovation. Data er i høj grad omtalt som det enogtyvendes århundredes olie, og lysinfrastrukturen kan her spille en enorm rolle i fremtiden med at registrere data om bevægelser i byen. Større data tilgængelighed, skaber en tilstand hvor der kan tænkes i partnerskaber, kombinationer af industrier og løsninger på helt nye måder. Dette kan være med til at løse nuværende og fremtidige problemstillinger. Netop samarbejdet på tværs af industrier og brancher, også kaldt open innovation/open data, ses som et af de væsentligste grundlag for bæredygtige løsninger. FREMTIDIGT SAMMENSPIL MED TRAFIK OG PARKERING Muligheden for samspillet mellem belysning og trafik fungerer som et godt eksempel på det holistiske sammenspil i fremtidens byer. Byens netværk skal være i stand til at kommunikere og fungerer sammen, for at sikre en høj grad af mobilitet for mennesker, information og energi. Med faldende priser og stigende acceleration af LED teknologien, er der uanede muligheder. Allerede i dag ser vi integration af sensorteknologi, som sikre lys efter behov. Men i fremtiden vil sensorer også kunne levere andre vigtige data. F.eks. kan gadebelysningsarmaturer registrere ledige parkeringspladser i real-time som kan bruges i mobilapplikationer for byens borgere. Det forventes, at søgetrafik efter parkeringspladser, er ansvarlig for 30 % af alt trafik i dag, og at belysningsinfrastrukturen kan spille en vital rolle i at nedbringe denne trafik (IBM). Ligeledes kunne kameraer hjælpe med at udstede parkeringsbøder lettere og mere effektivt. I Quebec, Canada, har de i belysningsinfrastrukturen tilføjet et busbane kontrol system, og dermed undgået omkostningerne ved at lave en særskilt infrastruktur til dette. STORT POTENTIALE I DANMARK OG SVERIGE Udskiftningen af belysning kommer i høj grad igennem strømbesparende og intelligente LED løsninger (Installatør, 2013). Miljø- og teknikforvaltningen i Albertslund peger på at 20 % af det samlede danske elforbrug går til belysning, og at et skift til LED vil kunne nedbringe forbruget med 80 %. Det vil samlet set svare til en effektivisering af det danske elforbrug på 16 %, og vil derfor være afgørende for Danmarks mål om at blive uafhængig af fossile energikilder (Installatør, 2013). Tal fra Sveriges energimyndighed bekræfter, at smart belysning med LED-armaturer kan mindske energiforbrug med op til 80% i forhold til konventionelle installationer. I forbindelse med udviklingen af nye nationale retningslinjer for energibesparende vejbelysning i Norge, har ÅF Lightings analyser af de LED armaturer der sælges på det Nordiske marked vist, at der er helt op til en faktor 5 *. Det betyder, at der skal udvises stor omhyggelighed og detaljegrad, når nye anlæg planlægges og projekteres, da tilbagebetalingstiden kan blive unødvendig lang og omkostningerne alt for store, hvis man ikke vælger løsninger der er tilpasset de konkrete vejgeometrier og forhold. ÅF Lighting 2014 * I forskel på energiforbruget, når bestemte belysningsklasser skal opfyldes. 8 9

6 Man skal forholde sig til LED-lys som til et bilkøb. Ikke kun gå efter farve og design, men tjekke alle parametre og sikre sig, at den kan holde i mange år. OPGØR MED DEN TRADITIONELLE TANKEGANG For at potentialet i LED kan udløses, skal mange udfordringer tages op og systemer skal ændres. Mange kommuner har tidligere overdraget ejerskabet over belysningsanlæggene til private energiselskaber, som står for drift og vedligeholdelse mod en fast honorering. Mange kommuner føler sig i dag låst af de hidtidige aftaler om outsourcet drift. Hvis de økonomiske gevinster ved at skifte til LED skal høstes, peger mange på vigtigheden af at kommunerne igen får ejerskabet, og selv kan sætte driftsopgaven i udbud. I en række af de seneste udbud er der set en kraftig faldende pris på drift og vedligehold på op til 50 % i forhold til hidtidige omkostninger. Samtidig peges der på at kommunalt ejerskab vil sikre fleksibilitet til at vælge de bedste løsninger, som kan passe ind i en lang række af fremtidens muligheder indenfor tryghed, trafikstyring, byudvikling som LED teknologien tilbyder. Der er i høj grad behov for nytænkning i kommunerne for at få glæde af de nye teknologier, energibesparelser og lavere driftsomkostninger, som ligger som attraktive muligheder og venter på at blive høstet. ÅF Lighting, 2013 Innovationsplatform i Lund I Lunds Kommune er der etableret en innovationsplatform i forhold til indendørs LED-belysning i institutioner som hospitaler, plejehjem, skoler etc. Denne innovationsplatform kræver, at der samarbejdes på tværs af forvaltninger og sammen med Lunds Universitet om at finde nogle løsninger og undersøge potentialet af belysning. TÆNK PÅ TVÆRS For at imødekomme fremtidens behov i kommunen og servicere borgerne bedst muligt, skal der i stigende grad tænkes på hvordan der indenfor kommunen kan arbejdes på tværs af de forskellige fagskel og opbygges interne kompetencer. Dette kan både ske i form af flere projekter på tværs af forvaltninger eller via strukturændringer. I forhold til interne kompetencer er det således vigtigt at medarbejderne bliver klædt på til at træffe de rigtige beslutninger. Det vil nødvendigvis ikke sige at kommunens medarbejdere skal være eksperter på belysningsområdet. Men de skal vide hvornår det er det rigtige tidspunkt at inddrage eksterne kompetencer. Smart City projektråd i København I Københavns Kommune er der etableret et internt Smart City Projektråd bestående af medarbejdere fra flere forskellige forvaltninger. I forhold til belysningsområdet var der under udarbejdelsen af byens seneste udbud vedr. udskiftning af lysarmaturer et tæt samarbejde mellem digitaliseringsenheden under Center for Ressourcer og den belysningsansvarlige der sidder i Center for Trafik. Rådet skal sikre, at vi tænker de her ting på tværs af hele kommunen og ikke i faglige siloer som tidligere. Vi er rigtig langt med de her effektiviseringsøvelser og afledte besparelser. Det næste skridt er naturligt at kigge mere på tværs. Hvordan løfter vi flere af de formål som de enkelte fagsiloer har, med hjælp af den samme teknologi, samme system og samme platform ÅF Lighting,

7 GADEBELYSNINGENS GOVERNANCE På både den danske og svenske side af Øresund forholder ejerskabet sig som hovedregel således, at den gadebelysning man kan se i offentlige rum (veje, pladser, parker, fortove, cykelstier) ejes og forvaltes af den enhed som har ansvar for teknik og miljø, i afdelingen for drift og vedligehold. Dette ejerskab dækker dog langt fra alt den gadebelysning der findes i kommunerne. Der er mange parametre der spiller ind når en kommune skal vælge ny gadebelysning. Et væsentligt aspekt er hvordan det besluttes hvilken teknologi der skal skiftes til. Igennem interviews med de deltagende kommuner i projektet står det klart, at der ikke er én model for dette. I nogle kommuner er dét at udskifte gadebelysningen ikke en del af udbudsprocessen omkring drift og vedligehold, men indgår derimod som en del af driften og det er den belysningsansvarlige i kommunen der træffer beslutning omkring dette. I andre kommuner indgår udskiftning af belysning som en del af udbuddet på drift og vedligehold, hvor der ligeledes stilles en række krav til hvad den nye belysning skal kunne leve op til. Nedenstående figur illustrerer hvilke enheder i kommunerne der har ejerskabet over gadebelysningen. Dette idékatalog fokuserer som bekendt på belysning i det offentlige rum. En del af gadebelysningen, den som tilhører offentlige institutioner f.eks. sportspladser skoler og plejehjem, falder derimod oftest under socialforvaltningen eller kultur og fritidsforvaltningen. Ejerskabet af den resterende del af kommunens gadebelysning falder ind under private ejer- og andelsforeninger der således også i mange tilfælde står for drift og vedligehold. I de interviewede kommuner er der generelt enighed om hvordan hhv. udbudsproceduren og vedligeholdelse af belysningsinfrastrukturen skal finde sted. Drift og vedligehold sendes i udbud hvert fjerde år, hvor efter det bliver vundet af en hovedentreprenør som står for drift og vedligeholdelse. Der er derimod forskel kommunerne imellem i forhold til om udbuddet af drift og vedligeholdelse også inkludere udskiftning af belysningen, hvilket eksempelvis er tilfældet i Københavns Kommune seneste belysningsudbud. EJERSKAB OVER GADEBELYSNING Kolding BELYSNING I OFFENTLIG RUM PRIVAT EJENDOMME BELYSNING VED OFFENTLIGE INSTITUTIONER, SPORTSPLADSER, BØRNEHAVER ETC. Kolding indgik i 2013 en aftale med TREFOR Entreprise om at udskifte gadelamper til LED over de næste fire år. Denne aftale betyder at Kolding kommune vil kunne forvente en halvering af el-forbruget, og dermed kan denne investering allerede have finansieret sig selv over de næste årtier. På miljøkontoen vil udskiftningen give besparelser på ton CO2 om året, hvilket svarer til den årlige CO2-udledning fra cirka 500 parcelhuse. Samtidig indeholder aftalen også en 15 års driftsaftale, hvor TREFOR Entreprise står for vedligeholdelse. ENHEDEN FOR TEKNIK OG MILJØ GATUKONTORET DRIFT OG VEDLIGEHOLD PRIVATE ANDELS- OG EJERFORENINGER M.M. KULTUR OG FRITIDSFORVALTNINGEN/ SOCIALFORVALTNINGEN 12 13

8 INDHENTNING AF TILBUD I indhentning af tilbud om udskiftning af belysning er der mange vigtige faktorer at tage højde for. Følgende punkter er udformet på baggrund af erfaringerne fra de deltagende kommuner i projektet og er de punkter der er væsentlige at overveje inden der indhentes et tilbud på ny belysningsløsning i kommunen. Konkurrencepræget dialog Københavns kommune oplevede i forbindelse med udfærdigelsen af udbud for udskiftningen af byens belysningsinfrastruktur, at markedet er spækket med nye teknologier inden for belysning og intelligent styring. Københavns Kommune valgte derfor at gøre brug af private rådgivere. Vi havde da også udfordringer, da vi gik i gang med vores udbud, da det er et marked med nye teknologier både på lys og styring. Derfor valgte vi at bruge en privat rådgiver og den nye udbudsform konkurrencepræget dialog. Det gjorde vi for at få formet udbudsmaterialet og set konkurrencen på markedet Tag udgangspunkt i den eksisterende belysningsinfrastruktur, og hvad det er for en funktion den yder Tag udgangspunkt i kommunens behov. Her er borgernes behov for belysning i de offentlige rum det essentielle, herunder hvordan disse behov kan opfyldes mest hensigtsmæssigt i forhold til fx reduktion i udledning af CO2 og andre sideeffekter Tag højde for at løsningen også skal kunne fornyes og fungere i fremtiden evt. med udskiftning til en ny type pære eller lampe, eller med implementering af nye teknologi (Sensorer, sammenspil med trafik osv.) Overvej hvilken form for udbud der skal laves. En udbudsform hvor væsentlige aktører inddrages for rådgivning/sparring er vigtigt. Se eksempel på udbudsformen konkurrencepræget dialog. Den konkurrenceprægede dialog er en udbudsform, hvor alle interesserede leverandører kan ansøge om at deltage. Efter denne første fase, udvælger kommunen et antal ansøgere de ønsker at gå i yderligere dialog med. Denne dialog kan hjælpe med at udvikle og indkredse en eller flere løsninger, som kan udfylde kommunens behov, og derfor kan fungerer som grundlag for de tilbud, de valgte leverandører senere opfordres til at afgive (Udbudsportalen, 2013). Den tilknyttede private rådgiver, var en privat lysteknisk virksomhed, hvis opgave var at kvalitetssikre udbuddet på de krav, der i sidste ende blev stillet til de 4 udbydere. Det er vigtigt at kommunerne stiller krav til LED teknologier bl.a. inden for følgende område; energibesparelser, farvegengivelse og farvetemperatur og muligheden for central styring. Driftsikkerhed er vigtigst, altså at den lyser hver dag i fire år. Man koncentrerer sig rigtig meget omkring energibesparelser, og det er også vigtigt, men driftsikkerhed er det vigtigste. Vurderingskriterier i Københavns Kommunes seneste lysudbud om udskiftning af lysarmaturer (2013) Pris (25 pct.) Fornyelse af belysningsanlæg Drift og vedligeholdelse af belysningsanlæg Øvrige anlægsarbejder Regningsarbejder Fremtidige anvendelsesmuligheder (option) Opgavens udførelse og organisering (25 pct.) Varetagelse af drift og vedligehold Udførelse af anlægsudskiftninger Organisationsplan og CV er for nøglemedarbejdere Belysningsløsning (20 pct.) Æstetik Innovation, fornyelse, optimering og materiellets driftsikkerhed Fremtidige anvendelsesmuligheder (option) Energi- og miljømæssige egenskaber (30 pct.) Maksimumforbrug på kwh/år Kilde: Københavns Kommune, pct. 45 pct. 5 pct. 5 pct. 5 pct. 30. pct. 20 pct. 50 pct. 60 pct. 30 pct. 10 pct. 30 pct. Lars Lundin, belysningsansvarlig, Lund Kommune,

9 Vi lavede nogle screeningsmøder inden vi sendte udbudsmaterialet ud og vi forlængede faktisk også vores tilbudsfase med 5 uger fordi vi lige skulle gøre os nogle overvejelser med vores rådgiver fra ÅF Lighting og vores egne folk fra Digitalisering om hvad vi skulle skrive ind i udbudsmaterialet. Der blev vi enige om at vi jo ikke kunne skrive hvad det er det skal kunne. For vi ved jo ikke hvad der skal kunne i fremtiden. Nogle sagde jamen så må vi forberede til det hele. Det kan man jo ikke. Prøv at købe en ny computer og sig den skal være forberedt på opgradering de næste 50 år det er jo umuligt. Så pluk de lave frugter og giv plads til noget mere og dernæst sørg for at du har en protokol der er åben. Thomas Maare, Københavns Kommune VALGET AF DEN RETTE LØSNING Det afgørende for at vælge den rigtige nye belysningsløsning er at tænke holistisk og i multifunktionalitet. Hver kommune og by er unik, og løsninger skal derfor oftest skræddersyes dertil. Ikke blot skal løsningen være energibesparende og miljøvenlig. Den skal også være intelligent. Det intelligente krav kan være alt fra muligheden for at integrere lokal produktion og lagring af vedvarende energi, sensorer som registrerer ledige parkeringspladser til en selvstyrende tilpasning til byens døgnrytmer og dagslys. Vi har haft rigtig mange forskellige virksomheder der har vist LED armaturer frem igennem de sidste 6 år, og vi har jo prøvet dem, men det går ikke godt. Det har ikke været godt lys der viser omgivelserne og ikke blænder. Går du frem til et armatur der blænder, så ser du ikke omgivelserne, og så er det ikke trygt Jonny Clausen, Malmø Stad Det er rigtig vigtigt at kommunerne får en rådgivning så tidligt som muligt i processen og at man drager nytte af andre kommuners erfaringer. Paul Michael Petersen, Professor DTU Der er en række dimensioner det især er vigtigt at tage med som en del af sin indledende kravspecifikation, inden man indhenter tilbud fra markedet. Ved opstartsmødet af innovationsplatformen i september 2013, blev der igennem en workshop og efterfølgende diskussion med eksperter dannet et udgangspunkt for hvilke kriterier der er væsentlige i forhold til valg af nye løsninger. Foruden multifunktionalitet (dvs. flere løsninger end blot belysning) som den overordnede parameter, er følgende kriterier vigtige at tænke ind: A B C D Energibesparelse - Intelligent belysning Tryghed (Adfærd og velfærd) Lys efter behov/ netværksstyring Fleksibilitet og mulighed for sammenspil med fremtiden - f.eks. trafik og parkering I det følgende gives eksempler og inspiration til hvordan disse elementer er brugt i kommuner og byer, nationalt og internationalt

10 A Udviklingen inden for lys medfører energibesparelser. LED teknologien gør det som bekendt muligt at skabe lysløsninger som kan spare på energien og dermed CO2-udledning. LED teknologi er rapporteret til at bruge op til 80 % mindre strøm end den velkendte glødepære samtidig med at lyskilden holder 10 gange så længe. Men samtidig har LED belysningen også en høj kvalitet af lys, og kan aktivt bruges til at forbedre og ændre stemningen i urbane miljøer. Tidligere har LED været kritiseret for at have et koldt og hvidt lys, men den teknologiske udvikling har i dag muliggjort, at man individuelt kan vælge den farvetone og farvetemperatur man ønsker, og dermed sikre det velkendte varme lys. Kviksølvlamperne skifter vi ud til højtryksnatrium lamper, da vi er lidt forsigtige med LED. Vi vil gerne have at andre prøver det inden, gerne de store kommuner. Der er også et omkostningsspørgsmål. LED er lidt dyrere at lægge om til. 4 HURTIGE KRAV TIL LED 1 Stor værdi af Lumen/W sikrer højt lysudbytte og reducerer el-udgifter 2 Lang levetid af lyskilden reducerer indkøbsudgifter og reducerer udgifter til udskiftning 3 Store lumenpakker sikrer at der er tilstrækkelig oplysning 4 En høj Ra-værdi sikrer rigtige farver og at man kan se detaljer Albertslund Albertslund kommune ønsker at være bannerfører og frontløber inden for det energi- og miljømæssige område, og lancerede derfor i 2012 en ambitiøs belysningsplan. I deres strategi har Albertslund Kommune valgt en række LED løsninger der skaber både bymæssige udviklinger og energibesparelser. Belysningsplanen er ikke som tidligere blot en udskiftning af armaturer i byen. I stedet er målet at integrere LED-teknologien i alle belysningsplanens elementer og samtidig se ind i de fremtidige behov og udfordringer, som teknologien medfører. Albertslund har samtidig stillet store krav til funktionalitet og æstetik, for at skabe en smuk kommune med vægt på helhedsorienterede løsninger. Derfor har Albertslund i samarbejde med førende armaturproducenter og designere arbejdet på at skabe belysning med sit helt eget udtryk. Resultatet er A-lampen, et lysarmatur bygget på den nyeste LED teknologi i høj teknisk og designmæssig kvalitet. Udviklingen af lampen er gennemført i samarbejde med Mads Odgård Design, Forskningscenter Risø, DONG Energy A/S med arkitektfirmaet ark-unica som projektleder. Yderligere er en parklampe produceret af Phillips Lighting A/S og tunnelarmatur af Louis Poulsen Lighting A/S. (Albertslund Kommune) Udskiftning af lamper i New York City New York indledte med tidligere borgmester Michael Bloomberg i spidsen mange initiativer for at skabe fremtidens grønne New York. Igennem deres arbejde som leder af C40 klimainitiativet har byen vist en stor vilje til at omstille sig. Et vigtigt skridt i deres transformation er udskiftningen af gadebelysningen i byen, hvor NYC har planer om at konvertere installationer til LED, hvilket vil betyde besparelser på 14 millioner dollars om året. New York City følger i rækken af flere store amerikanske byer som Los Angeles, Seattle og Boston, som allerede har påtaget sig opgaven om at skifte til LED. Den forventede effektivisering igennem skiftet til LED vil være et vigtigt element i nedsætning af New Yorks CO2-udslip og reducere energiforbruget. Men ligeledes vil byen opnå besparelser på driftsomkostningerne. Med en forventet levetid på op til 20 år, og en levetid på 6 år for nuværende belysningsinfrastruktur, kan NYC spare op til 8 millioner dollars om året alene på vedligeholdelse og drift. Lars Lundin, Lunds Kommune 18 19

11 B Tryghedsvandring i Lund og Malmø Lys skaber tryghed i Göteborg TRYGHED VIA INTELLIGENT BELYSNING Nye belysningsløsninger rummer store potentialer for øget tryghed og komfort. Med et fokus på at sikre borgernes sikkerhed, fx ved at reducere kriminalitet og risikoen for uheld om natten kan man sikre opbakning til valg af løsninger, ved i højere grad at involvere borgerne i beslutningsprocessen om nye løsninger. Nedsat kriminalitet via lys I 2000 gennemførtes to forskningsprojekter ved institut for kriminologi på University of Cambridge, hvori man undersøgte hvordan forbedret og mere aktiv brug af gadebelysning kunne påvirke kriminaliteten i byer i Storbritannien. I byen Stoke faldt kriminaliteten med 43 % i forsøgsområdet og med 45 % i to tilstødende områder, hvorimod den kun faldt med 2 % i to kontrolområder. Den dragende konklusion var, at de økonomiske besparelser, der følger af den reducerede kriminalitet, oversteg omkostningerne ved forbedringerne i gadebelysningen med mellem 2,4 og 10 gange efter et år Casen understreger, at det i forbindelse med valg af løsninger er vigtigt at tage flere dimensioner med i beslutningsfasen, da belysning ikke kun kan vurderes ud fra energibesparelser eller etableringsomkostning, men i lige så høj grad ud fra samfundsmæssige fordele som fald i kriminalitet, uheld og øget tryghed for borgerne. Både Lund og Malmø har iværksat et initiativ der går under navnet Tryghedsvandring. Dette indbefatter at repræsentanter fra belysningsenheden i kommunen går rundt i de udsatte områder i byen sammen med borgerne og giver dem mulighed for at komme med en evaluering af hvordan de oplever lyset og hvor det føles utrygt at færdes. Dermed får kommunen en direkte føling med hvor der skal sættes ind i forhold til belysningen, og borgerne får mulighed for direkte at blive hørt og komme med deres vurdering til hvor der kan sættes ind. Tryghedsvandring, vi har jo det her med at vi vandrer i områderne sammen med borgerne. Det koster jo lidt penge, fordi de vil jo altid have noget mere belysning. Men det er vigtigt i forhold til at afklare det her med tryghed og at tænke i andre løsninger som indirekte lys f.eks. Det arrangeres via et bureau, og vi har haft tryghedsvandring i 3-4 år. Det kom egentlig i stand fordi vi havde et problem, der var utryghed og kriminalitet i et område i Lund og det havde de hidtil ikke været vant til i Lund. Og så tog vi det her initiativ til et samarbejde mellem kommunen, politiet og borgerne. Håkan Lockby, Teknisk chef, Lunds Kommune, 2013 I 2011 vandt Rambøll den anerkendte Svenska Ljusprisen 2011 for deres arbejde med Götaplatsen i Gøteborg. Pladsen er en af de mest prominente offentlige rum i Gøteborg, og Rambølls innovative lysdesign for området medførte en større ansigtsløftning. Deres arbejde var med til at forbedre den generelle sikkerhed på pladsen om natten, således at beboerne begyndt at føle sig trygge, og derfor i højere grad var inspireret til at bruge området. Pladsen er nu blevet en populær fodgængerrute og et attraktivt samlingssted. Belysningen har samtidig haft en æstetisk værdi, da den installerede belysning forskønner facader, vægge, monumenter og træer. Den øgede grad af tryghed på pladsen blev ifølge Rambøll skabt igennem en belysning som i stedet for at blænde og oplyse horisontale flader som veje og cykelstier, i stedet oplyste vertikale flader som kirkegavle, træer og huse. Det betyder at færdende kan genkende byens vartegn også om aftenen, hvilket skaber tryghed. Belysningen på pladsen handler ikke om at sætte fuld spot på bygninger, men i stedet, igennem innovativt lysdesign, at tilføje en ekstra æstetisk dimension. Belysning af træer med henblik på tryghed I 2010 vandt Nordvest Parken i København Den Danske Lyspris. Parken vandt for at der her er blevet eksperimenteret med belysningen i forhold til den klassiske lyssætning ved at bruge mange farver og former. Der er installeret flere hundrede lamper i parken og hvert eneste træ er oplyst. Belysning af træerne fra oven har vist sig at fungere præventivt mod hærværk

12 C LYS EFTER BEHOV/ NETVÆRKSSTYRING Det er ikke bæredygtigt at spilde energi på belysning, hvis der ikke er behov for det. I stedet kan der ved hjælp af sensorer registreres trafik og bevægelse, og etableres gadelyssystemer som i stedet for at dæmpe konstant eller helt slukke, kun lyser efter behov. Det betyder, at der stadig skabes tryghed og sikkerhed, samtidig med der spares energi. Focus Lighting Intelligent belysning i Middelfart I samarbejde med Inno Power har Focus Lightning leveret løsningen til intelligent sti-belysning i Middelfart og Viborg kommune. Løsningen er skabt igennem Focus Lightings masterarmaturer med LED, der ved hjælp af Inno Powers Eco Logic kan kommunikere via trådløs kommunikation. I hver enkelt armatur er der placeret en sensor, der registrerer hvorvidt der er trafik på stien. Derefter sendes automatisk besked til de næste lamper, der skruer op for lysstyrken før den gående eller cyklende registreres af sensoren i disse armaturer. Først når personen er tæt på lampen træder sensoren i funktion ved at sende besked til de næste armaturer. Derfor vil der således konstant være et specificeret antal lamper foran og bagved den gående eller cyklisten der lyser med fuld styrke, og personen vil dermed opleve at der er tilstrækkeligt lys på stien. Når der ikke er nogen form for trafik vil lyset kunne blive dæmpet til et ønsket lavt niveau af styrke. Lys som vigtig faktor i turisme Vi skal have intelligent styring af alle armaturer. De vil få indbygget intelligent styring i hvert enkelt lyspunkt. I princippet vil jeg så om et par år kunne sidde med et kort og sige de her armaturer på tværs af tændsteder og elskabe m.m. dem vil jeg gene have at vi slukker eller dæmper. Så du vil i princippet kunne tilpasse det til et event i København. I gamle dage skulle vi ud og skrue pærer ud manuelt eller slukke lyset i flere gader. Kim Stannov Søvsø, Københavns Kommune Der er tanken at vi vil arbejde hen imod en lysbinale imellem Malmø og København, så man hvert andet år laver noget lysfestival eller lysarrangement og så hvert andet år er det, det ene sted så der går 4 år imellem man har det, enten i København eller Malmø. I Malmø har de jo holdt de her arrangementer Malmø by light, som de har haft 2 eller 3 gange. Så tanken er, at vi stiler imod at lave noget i København i 2015, men det skal jo på den politiske dagsorden for der skal jo bruges penge. Thomas Maare, belysningsansvarlig, Københavns Kommune Thorn skabelse af unikke atmosfærer Det svenske firma Thorn har specialiseret i at bruge LED belysning til at skabe unikke atmosfærer. I den historiske by Niort i Frankrig, har de brugt LED lamper med blåt og hvidt lys til at skabe en inspirerende og legende atmosfære på facaden af byens musik- og sportshal. Belysningen kan let justeres til at udstråle forskellige stemninger, f.eks. drama i forbindelse med specielle events og anledninger. Samlet set er der installeret 18 lyssøjler som fra centralt hold kan styres og skabe unik liv og personlighed i det offentlige rum. 23

13 CENTRALISERET STYRING GENNEM NETVÆRK I lyset af at kravet til multifunktionalitet i den åbne gades belysning, kan belysningen med fordel styres igennem et kontrolcenter, der kan skabe en integreret belysnings- og energistyring. I New York vil de gennem integrationen af et kontrolcenter, kunne spare 8 millioner dollars på drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Citelum indbygget fleksibilitet I forbindelse med Citelum s arbejde i København, vil man arbejde sammen med det amerikanske firma Silver Spring. Teknologien fra Silver Spring vil hjælpe med at forbinde energieffektiviseringen og den lange leveperiode som LED tilbyder med yderligere kontrol og øge systemets intelligens ved at forbinde disse digitale lyskilder i et bredere netværk. Ved at skabe et netværk over hele byen kan man let have follow-on options, dvs. muligheder for at tilføje nye løsninger og funktioner i takt med den teknologiske udvikling og udviklingen af nye behov. Det er endnu ikke besluttet hvilke, men forbindelser til trafiksignaler og parkeringsanlæg kunne være oplagte. FAKTABOKS 10 punkter at tænke over ved udarbejdelsen af udbud om belysningsstyring. 1 Grundlæggende styreprincip: For at kunne stille relevante krav i et udbud skal de grundlæggende 6 styringsprincipper defineres. Dette er afgørende for hvilket behov for styring man har Systemløsning: Det er vigtigt at man systemmæssigt adskiller styreenhederne fra det overordnede system, for at være bedst muligt fremtidssikret 2 Styringsenheder: Der skal stilles tydelige og relevante krav til styringsenhederne. Det er let at glemme vigtige funktionskrav og samtidig kan 7 man let og utilsigtet komme til at skrive en ønskeseddel som medfører meget høje omkostninger Installation i belysningsanlægget: For at opnå en pålidelig løsning må man stille tydelige krav til installationen af styringsenhederne og egenskaberne i belysningsanlægget Kommunikation: Det er vigtigt at løsningen udformes så den kan benytte flere forskellige typer kommunikation Driftovervågning: Driftovervågningen skal være pålidelig og real time så man kan stole på at belysningen tænder/ slukker som den skal. Det giver samtidig værdifulde data til statistisk og opfølgning 9 10 Krav til det overordnede system: Systemejeren, inkl. alle potentielle brugere, skal have mulighed for at supplere systemet med forskellige løsninger frem for at være låst på én løsning Brugervenlighed: Belysningsstyringen skal være let at betjene Tilgængelighed for forskellige brugere: Eftersom byens belysningsanlæg involverer mange personer, skal alt information være tilgængelig for alle Fastlæggelse af behov og forudsætninger: Anlægsejeren bør gennemføre et forstudie som giver et tydeligt beslutningsgrundlag for at vælge den rigtige løsning Gengivet med tilladelse Infracontrol,

14 D FLEKSIBILITET Potentialet for multifunktionalitet af fremtidens gadebelysning kan sikres ved at betragte belysningsinfrastrukturen som en platform, der ikke blot er intelligent igennem centraliseret styring, men som også kan indsamle vigtig data og kobles sammen med smart city initiativer og andre infrastrukturer i byen, såsom energi og trafik. Det kan f.eks. sikre mere sikkerhed på vejene. Bl.a. kan en LED lampe kan rødt for at signalere et uheld længere fremme, og dermed formindske yderligere uheld. Det er vigtigt at kommunerne fremtidssikrer belysningen og masterne skal være forberedt til fremtidens nye styringssystemer og Smart City-applikationer som gør det muligt at bruge lysmasterne til andre formål end belysning. Oslo trådløs dataudveksling I Oslo har Telenor leveret M2M services (trådløs dataudveksling mellem maskiner) til byens belysningsnetværk. Sammen med virksomhederne Echelon og Street Light Vision Apart, har de skabt en platform som optimerer belysningen når tåge, tusmørke eller snefald finder sted. Systemet informerer ligeledes operatøren i forhold til fejlfinding hvis en lampe skal udskiftes. Efter skiftet til kontrolkabinetter, som er sat op rundt i byen, har Telenor kunne skabe en webportal, som automatisk tænder og slukker belysningen i forhold til solopgang- og nedgang. Omkring 800 kontrol kabinetter kontrollere i dag Oslos lamper. Oslo har i forbindelse med Clinton Foundation Climate Initiative, igennem investeringer i intelligent belysning, reduceret energiforbruget i byen med 62 %. Et kontrolcenter betyder, at man centraliseret kan overvåge og styre belysningsinfrastrukturen, og dermed spare op til 20 % på operationelle omkostninger og driftsomkostninger. Paul Michael Petersen, Professor DTU 26

15 TEST AF NYE TEKNOLOGIER TESTS I KOMMUNERNE ER OFTE TILFÆLDIGE På baggrund af de interviewede kommuner danner der sig et generelt billede af hvordan kommunerne vælger at teste nye teknologier som f.eks. LED belysning. Kommunerne indkøber selv få nye lamper som de tester i mindre skala. Herefter vurderes det så om det er en type belysning de vil lave et lidt større testområde med. Hvis der ikke modtages nogen klager fra borgerne kan de vælge at gå videre med den nye type belysning og implementere den. Der er dog flere parametre som tit overses om som er vigtige at teste, når der skal vælges ny belysning. Her kan det være svært at være ekspert på alle områder. Da udskiftning af belysning er en storøkonomisk post med en langsigtet horisont på år er det ekstremt vigtigt at træffe de rigtige valg af belysning første gang. Kommunerne rådes derfor til i langt højere grad at søge hjælp til at teste belysningen. Dermed bliver der større sikkerhed for at den valgte løsning opfylder kommunens faktiske behov og for at den valgte teknologi rent faktisk giver den fleksibilitet og energibesparelser men ønsker. FRA TEST TIL STORSKALA De interviewede kommuner har alle erfaringer med mindre testprojekter i forhold til LED belysning. Problemerne indtræffer typisk når man skal gå fra test til storskala. Kommunerne har af gode grunde ofte ikke de fornødne kompetencer til at evaluere om en LED belysning er holdbar på sigt. De rådes derfor til i langt højere grad at gøre brug af eksterne kompetencer til at teste kvaliteten af belysningen. Der er flere forskellige institutioner som kan assistere og guide kommunerne i afprøvning og valg af løsninger, bl.a. Teknologisk Institut og Danish Outdoor Lighting Lab. Teknologien er lige nu i en rivende udvikling, men det er også en tid, hvor vi skal passe på, at kvaliteten bliver god nok. Vi skal sørge for at styre udviklingen i en retning, som sikrer, at forbrugeren i sidste ende får et produkt, der har den højeste kvalitet og bedste pris. Gør vi ikke noget nu, risikerer vi, at der kommer enorme fejlinvesteringer med dyre udskiftninger efter kort tid. Paul Michael Petersen, DTU Fotonik DOLL Photonics Green lab DOLL er Danmarks nye Green Lab for test og udvikling af fremtidens energieffektive belysningsløsninger. DOLL kan derfor spille en vigtig rolle i kommunerne og regioners overgang til fremtidens belysningsløsninger. DOLL er støttet af Green Labs DK under Energistyrelsen, Vækstforum Hovedstaden og Region Sjælland og består af 3 laboratorier: FORSAT Quality Lab på DTU Fotonik i Roskilde, hvor producenter og købere kan få foretaget uafhængige kvalitetsmålinger. DOLL Quality Lighting Lab, er et højteknologisk testcenter for fotometrisk og kolorimetrisk måling af belysning og belysningsapplikationer. DOLL Quality Lab arbejder med både offentlige og private belysningsopgaver og assisterer med test og karakterisering af belysningsarmaturer og lyskilder. DOLL Quality Lighting Lab forestår måling på generel belysning i det synlige spektrum, men kan måle specialbelysning med Infrarød og Ultraviolet udstråling (Måleområde: 220nm 1700nm). Virtual Lab på DTU Fotonik, hvor belysningsløsninger visualiseres i 3D-format. Det giver mulighed for inddragelse af beslutningstagere og borgere på et kvalificeret plan. DOLL Virtual Lighting Lab, er et virtuelt valideringslaboratorium, hvor belysningsløsninger kan modelleres, testes, udvikles og valideres, uden at produktet, belysningen eller armaturet rent fysisk eksisterer. Laboratoriet kan simulere belysningsløsninger i diverse omgivelser og scenarier, baseret på måledata genereret i DOLL Quality Lighting Lab. Producenter og beslutningstagere kan med Virtual Lighting Lab, hurtigt evaluere forskellige scenarier med meget lave omkostninger. Living Lab i Hersted Industripark i Albertslund, hvor belysning, styringssystemer og Smart Cityteknologier testes i skala 1:1. DOLL Living Lighting Lab er et testcenter skala 1:1 for belysningsløsninger og belysningsapplikationer. Laboratoriet er placeret i Hersted Industripark i Albertslund Kommune og har samlet de førende aktører på det europæiske belysningsmarked. DOLL Råder over 9,2 Km vejstrækning, udstyret med armaturer, styringsapplikationer, sensorer og smart city applikationer. DOLL Living Lab fungerer som en visuel præsentation af de udstillede produkter, hvor æstetisk samspil med omgivelserne kan evalueres, samtidigt med at de tekniske data for produkterne kan validres. Det er vigtigt at indse, at overgangen til især LED belysning er en udfordring. LED-belysning er en lovende teknologi, men da teknologien stadig er i udvikling, er det vigtigt at sættes høje krav på lyskvalitet, brugerværdi og energibesparelser. DOLL s 4 gode råd til kommuner om udbud af gadebelysning TAG UDGANGSPUNKT I KOMMUNENS OG BORGERNES BEHOV. Der er i dag langt flere muligheder for at styre farvegengivelse og farvetemperatur end tidligere. Det gør det nemmere at skræddersy lys til behov frem for blot at købe tilgængeligt lys på markedet. FÅ RÅDGIVNING TIDLIGT I PROCESSEN. Få en rådgivers hjælp til at identificere kommunens behov og ønsker. Afgør sammen med rådgiver, i hvor høj grad teknologien kan imødekomme behovene og de deraf afledte krav til løsningen i udbuddet. STIL KRAV OM ENERGIBESPARELSER. Den nye teknologi rummer store potentialer for besparelser. Stil krav og brug besparelsen til yderligere investering i og/eller vedligeholdelse af belysningen. SE PÅ ANDRE FUNKTIONER END BLOT LYS. Nye styringssystemer og Smart City-teknologier gør det muligt at bruge lysmaster til andre formål end belysning. Eksempelvis til at tælle trafik via lysmaster, at identificere ledige parkeringspladser til at måle vejtemperaturer til brug i forbindelse med saltning. Stil krav om, at masterne er forberedte til fremtidens smarte by

16 FREMTIDENS SCENARIER UANEDE MULIGHEDER Flere amerikanske LED virksomheder har omtalt LED belysningen som den trojanske hest for fremtidens Internet of Things. Det skyldes, at belysningsinfrastrukturen igennem LED skaber grundlaget for et netværk der kan opsamle information. Disse informationer kan fungerer som råmaterialet for nye applikationer (Forbes, 2013). Med andre ord, kan lysinfrastrukturen være med til at udvikle en Big Data infrastruktur, som skaber vækstpotentiale for nye innovative virksomheder og løsninger. Det forventes, at man med udvidelse af netværkstankegangen og potentialet i ICT, har muligheden for at spare 15 % af verdens CO2 udslip inden Et fald på 15 % ville svare til besparelser på 600 milliarder euro (McKinsey, Copenhagen Connecting, Alexandra Instituttet). Tidligere var det relativt let at forholde sig til strømmen af information. I virksomheder var data i databaser, som så kunne analyseres og bruges til at træffe beslutningerne længere oppe i virksomhedens hierarki. Ligeledes kunne informationen indhentes fra offentlige kilder, internettet eller købes fra udbydere af information. Men dette system af information er under voldsom forandring og den fysiske verden er ved at blive et informationssystem i sig selv. Fænomenet betegnes som Internet of Things og beskrives som en verden hvor sensorer og teknologi er en del af de fysiske objekter, fra lampeposter til pacemakers, som alle er forbundet igennem netværk, som bruger Internet Protocol (IP) til at forbinde til internettet. Disse netværk skaber store mængder af data som rettes imod computere og kan analyseres. Når objekter både kan registrere omgivelserne og samtidig kommunikere, bliver de hurtigt værktøjer til at forstå og handle hurtigt. Antallet af enheder der i fremtiden vil være forbundet til internettet vil eksplodere. Cisco, en amerikansk netværksgigant, har anslået at 15 milliarder enheder vil være forbundet til internettet i Ericsson spår 50 milliarder enheder i Silverspring åben internet protokol (netværksplatform) Silver Spring Networks tilbyder en netværksplatform baseret på åbne standarder, som kan hjælpe offentlige bemyndigelser, som energi- og vandværker, og smart city initiativer og services at blive samlet på én platform. Denne samlede platform kan hjælpe med at sikre byen energibesparelse og forbedrede services for byernes borgere. Silverspring leverer hardware, software og services baseret på en åben internet protokol (IPv6) standard, som tillader en kontinuerlig tovejskommunikation mellem myndigheden og de forskellige enheder koblet på netværket. Med muligheden for at samle data fra mange elementer i byen, kan den daglige drift og gang i byen analyseres, og der kan optimeres og tages forebyggende beslutninger. Med den åbne tilgang kan yderligere netværk og enheder kobles på som de udvikles i fremtiden, og den åbne platforms tanke kan spille en vigtig rolle i at opnå vision om fremtidens smart city. Silverspring er underleverandør til Citelum som har vundet kontrakten på udskiftningen og driften af nye lysarmaturer i København. Test af Gemmo SpA I forbindelse med et tilbud på Københavns kommunes nye gadebelysning fik den italienske belysningsproducent Gemmo SpA hjælp af DOLL til at kvalificere deres tilbud. Deres Quality Lab undersøgte 15 forskellige typer af veje i København i forhold til de nuværende lysforhold. Bl.a. analyserede DOLL lysets farvegengivelse, farvetemperatur og belysningsniveauer. Denne analyse blev vedlagt Gemmo SpA s tilbud til Københavns kommune, og fungerede derfor som et grundlag for hvordan virksomhedens løsninger kunne forbedre forholdene på Københavnske veje (Insight 21, 2013)

17 Trafikstyring I fremtiden vil biler kunne kommunikere med trafiklys for at hindre trafikpropper og forhindre uheld. Denne type af information kan bruges til at optimere flowet i byen. Ligeledes kan man ved hjælp af sensorer tjekke aktuel parkeringsbelægning i et givent område som kan bruge til dynamisk prisfastsættelse på parkering. Affaldshåndtering I fremtiden vil data fra sensorer rundt om i byen gøre det muligt at have en mere effektiv ruteplanlægning omkring affaldshåndtering. Sensorer kan også holde øje med vand, luft, støj, vejr og andre ting, som kan sænke mobiliteten i byen Leasing af data fra fysisk infrastruktur Den amerikanske virksomhed Sensity har bygget deres virksomhed op på at lease dataene fra den fysiske infrastruktur og finde måder at gøre det profitabelt på. Dermed kan der udvikles specifikke applikationer som kan hjælpe med at kontrollere belysningen endnu bedre, eller måske applikationer som har en helt anden værdi for byen. I forbindelse med New Yorks skift til LED belysning, leverer Sensity LED plus sensorer til 150 Euro pr stk. Denne pris er mindre end den gennemsnitlige pris på at skifte de tidligere glødepærer. Samtidig vil deres Light Sensory netværk tilføre byen en kontinuerlig indkomst ud fra forbruget af det indsamlede data. Med denne fremgangsmåde, og etableringen af et intelligent økosystem, kan byer i fremtiden erstatte et tidligere omkostningstungt stykke infrastruktur, med potentielle økonomiske gevinster. LIFI - Trådløs data fra LED LIFI, eller light fidelity, er en trådløs optisk netværksteknologi der bruger LED teknologien til at sende data. Med LIFI teknologien kan LED lamper modtage data, som både gør LIFI billigere og mere effektivt end traditionelt WIFI. Både WIFI og LIFI transmittere data over det elektromagnetiske spektrum, men hvor WIFI bruges radiobølger, benytter LIFI sig af lys. LIFI signaler virker ved at signalet til LED pæren tændes og slukkes ved høj hastighed så hurtigt, at det menneskelig øje ikke kan registrere det. Eksisterende LED lamper kan konverteres til at kunne udsende LIFI signaler ved at installere en enkelt chip. LIFI betegnes i høj grad som fremtiden for mobilt internet og teknologien åbner muligheden for mange anvendelsesmuligheder. Bl.a. kan LIFI bruges til at kommunikere med LED lys på biler, og dermed være et vigtigt redskab i at kontrollere trafik

18 REFERENCER I løbet af innovationsplatformen vedr. Intelligent by via belysningsinfrastruktur har CLEAN som tovholder på platformen været i dialog med en lang række aktører, især virksomheder og organisationer. Øresundskommitteen og Aalborg Universitet har bistået med møder og sparring og har i særlig grad dækket dialogen med Lund, Malmø og Københavns kommuner i forløbet omkring platformen. En række af Øresund Smart City Hubs projektets øvrige partnere har desuden bistået med værdifulde kommentarer og input, herunder i særlig grad DTU Fotonik som har leveret mange nyttige informationer til rapporten. Ved innovationsplatformens begyndelse afholdtes en workshop med ca. 40 deltagere, herunder en lang række større og mindre virksomheder, samt repræsentanter fra kommunerne og universiteterne på den svenske og danske side af Øresund. Workshoppen var med til at identificere de vigtigste dimensioner og opmærksomhedspunkter i forbindelse med udskiftning af byernes belysning i en smart city kontekst. Endelig har CLEAN i løbet af processen gennemført en stor mængde research vedr. cases, kommunale udbud og internationale erfaringer, men henblik på at gengive de endnu få, men praktiske erfaringer der er opbygget i forhold til intelligent udskiftning af gadebelysning. Selvforsynende lamper FØLGENDE PERSONER ER BLEVET INTERVIEWET I PROCESSEN: I DTU projektet Udvikling af CO2-Neutralt byrumsarmatur har forskere sat sig for at finde muligheder for selvforsynende lygtepæle. Bl.a. undersøger man energi skabt vha. solceller, batterier og en vindmølle i toppen. Således vil lygtepælen fungerer igennem et selvstændigt CO2-neutralt energianlæg. Beregninger viser, at det vil være muligt at leverer lysmastens energi med den energi den selv producerer suppleret med en overkapacitet i batteriet, der er i stand til at lagre energi til de tidspunkter hvor der ikke er sol- eller vindenergi nok (DTU 2014). Det danske lysfirma Alfred Priess har allerede haft succes med solcelle master. Deres lampe touche, designet i samarbejde med arkitekt Bjarne Schläger, er produceret af genanvendelige materiale og er 100 % CO2 fri, med solceller som diskret dækker masten fra top til tå. Lampen er fuldstændig selvforsynende hvilket betyder, at den ikke kræver kabler eller anden installation. Under COP15 i december 2009 prydede den 100 % selvforsynende Touche lampe, Bella centeret, som et eksempel på unikt og bæredygtigt dansk design. Touche lampen blev i 2013 nomineret til InnovationSTORM. InnovationSTORM afholdes af Ministeriet for forskning, Innovation og Videregående uddannelser med henblik på at belønne nogle af de mange innovative produkter, processer og services, som dagligt udvikles i de danske virksomheder. (Alfred Priess, 2013) DTU Fotonik arbejder med LED som drives af solceller og vindturbiner men denne teknologi skal udvikles et par år endnu inden den kan implementeres i kommunerne. Andreas Thage-Jørgensen Focus Lighting Kim Brostrøm DOLL (Gate21) Allan Ruberg ÅF Consult Kenneth Munck ÅF Consult Peter Østergaard Preiss Paul Michael Petersen DTU Fotonik David Overton Holm DTU Viggo Aaberg Kærn DTU Martin Bjærge Jensen og Bo Overgaard Septima Søren Kvist Københavns Kommune Thomas Maare Københavns Kommune Kim Stannov Søvsø Københavns Kommune Lars Lundin Belysningsansvarlig, drift og vedligehold, Gatukontoret Håkan Lockby Teknisk chef, Gatukontoret Dagmar Gormsen Kommunekontoret i Lund Jonny Clausen Belysningsansvarlig, Gatukontoret, Malmö stad Johan Höglund og Jenny Gustavsson Infracontrol 34 35

19 COPENHAGEN ÖRESUND SMART CITY HUB ÖRESUNDSKOMITEEN NØRREGADE 7B DK 1165 KBH. K REDAKTION: NICOLAI SEDERBERG ROTTBØLL PÅ VEGNE AF CLEAN -

DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning. v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune

DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning. v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune Agenda Kort præsentation DOLL Europas førende center for ny energieffektiv

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Økonomi og it Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om vejbelysning i Allerød Kommune Dette notat beskriver i afsnit

Læs mere

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed

Læs mere

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

Få styr på vejbelysningen

Få styr på vejbelysningen Få styr på vejbelysningen CityTouch LightWave Remote Lighting Management CityTouch LightWave / Intelligent lysstyring 3 Velkommen til den nye offentlige belysning. I dag er vejbelysning statiske enheder,

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

TESTBEDS OG LIVING LABS

TESTBEDS OG LIVING LABS TESTBEDS OG LIVING LABS Workshop Living Lab Introduktion Ramme-oplæg Gruppe diskussion 1 Case-oplæg Gruppe diskussion 2 Testbed og Living Lab Løsninger etableres i skala 1:1 Løsninger etableres i et levende

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

FIGHTING ENERGY WASTE IN NEW WAYS

FIGHTING ENERGY WASTE IN NEW WAYS FIGHTING ENERGY WASTE IN NEW WAYS IKKE BLOT EN GOD IDÉ EN NY MÅDE AT TÆNKE MILJØ OG ØKONOMI Hos Fischer Lighting går vi forrest med de nyeste energirigtige løsninger. Vi er en dansk virksomhed, der har

Læs mere

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY A DK U SMART ALBERTSLUND ST STRATEGI FOR DEN SMARTE BY STRATEGIENS RAMME FUNDAMENT UDVIKLINGSOMRÅDER REDSKABER MÅL ALBERTSLUNDS VISION & STRATEGI BORGERNE BÆREDYGTIGHED ERHVERVSLIVET SERVICE- OG VELFÆRD

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Intelligent lys skaber tryghed og sparer penge

Intelligent lys skaber tryghed og sparer penge Udendørsbelysning Frederiksberg Case Study Intelligent lys skaber tryghed og sparer penge Vi er meget tilfredse med anlægget, også fordi det passer perfekt til vores overordnede plan for individuel styring

Læs mere

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet

Læs mere

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder Det Gode Partnerskab Guide til bedre udbud og samarbejder 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Green Outdoor. Opgrader din gadebelysning nu!

Green Outdoor. Opgrader din gadebelysning nu! Green Outdoor Opgrader din gadebelysning nu! CitySpirit Cone LED Toldbodgade, København Opgrader din gadebelysning før 2015 Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW PROJEKTNR HANDLINGSPLAN A050402 DOKUMENTNR A050402-101 For gadebelysning VERSION 01 UDGIVELSESDATO 18 august 2014 UDARBEJDET PIAW KONTROLLERET GODKENDT PROJEKTNR A050402 DOKUMENTNR A050402-101 VERSION

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune Trafik og vej Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

ELENA Tematiske workshop

ELENA Tematiske workshop Område: Bygningsafdeling Afdeling: ELENA Dato: 6. oktober 2014 E-mail: Birgitte.Bagge@rsyd.dk Telefon: 24631486 Program ELENA Tematiske workshop Intelligent Vejbelysning 01. oktober 2014 kl. 09:30-15:30

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Kære beboere på Lyø! Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Teknik - Klimasekretariatet Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune Renoveringskatalog DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune Udarbejdet af Jens Nelleberg og Tine Byskov Søndergaard DONG Energy Udendørsbelysning September 2012 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...

Læs mere

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse Visuel komfort sætter mennesket i centrum Alle udendørs miljøer bør planlægges med mennesket i fokus og med hensyn til, hvordan mennesker reagerer og fungerer.

Læs mere

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City 1 NATIONAL KLYNGE Platform for dansk cleantech Styrke grøn omstilling, jobskabelse og internationalisering

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

FRA NETVÆRK TIL DIALOG OG FREM MOD IMPLEMENTERING

FRA NETVÆRK TIL DIALOG OG FREM MOD IMPLEMENTERING FRA NETVÆRK TIL DIALOG OG FREM MOD IMPLEMENTERING Smart city En by, hvor myndigheder, virksomheder, vidensinstitutioner og borgere samarbejder om at udvikle byen En by, hvor ressourcerne (i bred forstand)

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Fremtidens løsningsmodel for gadebelysning

Fremtidens løsningsmodel for gadebelysning Fremtidens løsningsmodel for gadebelysning Samarbejde for kollektiv værdiskabelse Uffe Høybye Middelfart Kommune Ulrich Borup Hansen EnergiMidt A/S AGENDA Kort om parterne Forudsætningerne for et godt

Læs mere

simplepark Simplepark Cykel DK

simplepark Simplepark Cykel DK Simplepark Cykel DK August 2013 Agenda Kort om Simplepark og Cykel DK samarbejde Præsentation af parkeringskoncept Teknologisk løsning med masser af mulighder 2 Behov for bedre løsning - parkering Trængsel

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

GATE 21 STRATEGI 2015-2018

GATE 21 STRATEGI 2015-2018 GATE 21 STRATEGI 2015-2018 STRATEGISK AFSÆT Gate 21 s vision er at gøre Greater Copenhagen til den førende region i verden for grøn omstilling og vækst. Strategien tager udgangspunkt i at bruge regionernes

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

MADE IN DENMARK. Lyskvalitet Med den nyeste LED-teknik kan vi spare energi uden at gå på kompromis med lyskvaliteten.

MADE IN DENMARK. Lyskvalitet Med den nyeste LED-teknik kan vi spare energi uden at gå på kompromis med lyskvaliteten. STREET / URBAN MADE IN DENMARK Enkelhed Vi udvikler egne brands i samarbejde med danske arkitekter og sikrer et enkelt, skandinavisk design og bæredygtige produkter med lang levetid. Fleksibilitet Lamperne

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Del 1 Strategi i Albertslund Belysningsplan LED-lys Del 2 Solcelle- og LED-lys De 4 komponenter Chaussestenen der lyser arkitektfirmaet

Læs mere

Fremtidens belysning, mere end blot lys. Kim Hardi Nielsen

Fremtidens belysning, mere end blot lys. Kim Hardi Nielsen Fremtidens belysning, mere end blot lys Kim Hardi Nielsen 1 Vi ser et øget behov for energibesparende belysningsløsninger Næsten 20% af vores elforbrug anvendes til belysning 2 75% af det samlede energiforbrug

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Studietur Frederiksberg München Maj 2015

Studietur Frederiksberg München Maj 2015 Studietur Frederiksberg München Maj 2015 Dette dokument understøtter det program, som er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem Innovation Center Danmark i München og KMD. Dokumentet skal dokumentere

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

LED Lamper... til veje - og udendørs arealer

LED Lamper... til veje - og udendørs arealer LED Lamper... til veje - og udendørs arealer... byer og kommuner... Hoved og biveje... Fabrikområder... Parkeringspladser... Tunnel vægmontering... Fodgængerovergange Made in EU Nuværende HME Belysning

Læs mere

Smarte byer og nye samarbejdsformer

Smarte byer og nye samarbejdsformer Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød - Hvad er en smart by? - Skal

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Lighting the future...

Lighting the future... Lighting the future... LITE A/S (Light Innovation Technology) er et af GF-INVECO koncernens nyeste satsningsområder indenfor LED Belysning. Koncernen har sine hovedaktiviteter inden for byggevarer, ejendom

Læs mere

Mere end flådestyring

Mere end flådestyring www.toyota-forklifts.dk TOYOTA I_SITE Mere end flådestyring Hvordan kan jeg reducere omkostninger i forbindelse med skader? Hvad er min optimale flådestørrelse? Hvordan kan jeg øge min udnyttelsesgrad?

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Netværksrunde og evalueringer

Netværksrunde og evalueringer Netværksrunde og evalueringer SDSD CLEANs Årsdag den 22. maj 2015 Københavns Rådhus BIG DATA MULIGHEDER BARRIERER Data nyttig viden Sammenkoble forskellige datasæt. Data som forretningsmodel energiomkostninger

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Intelligent lys til lagerog produktionsområder

Intelligent lys til lagerog produktionsområder GreenWarehouse Lager og produktion Intelligent lys til lagerog produktionsområder Et fleksibelt, intelligent og energibesparende system 1 Lidls distributionscenter, Heerenveen, Holland 2 Én perfekt pakke

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Lighting the Future. Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning

Lighting the Future. Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning 5 16 Lighting the Future Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning Reducer energiforbruget - og budgettet Energiforbruget til vejbelysning er en betydelig

Læs mere

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling IDÉGRUNDLAG Anvendelse Anvendelse af af belysningsplan belysningsplan fra strategi til handling Fra strategi til handling Niels Knudsen Niels Knudsen Belysningsingeniør Frederiksberg Kommune Belysningsingeniør

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Vær sikker på, at lysstyrken (målt i lumen) passer til dit formål. Se oversigten Farvel til watt - Goddag til lumen

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

DANSK LYS: Fremtidens bæredygtige solcelledrevne LED systemdesign i øjenhøjde. 31. maj 2014

DANSK LYS: Fremtidens bæredygtige solcelledrevne LED systemdesign i øjenhøjde. 31. maj 2014 DANSK LYS: Fremtidens bæredygtige solcelledrevne LED systemdesign i øjenhøjde. 31. maj 2014 Projektleder: DTU Fotonik, Peter Behrensdorff Poulsen Partnere: out-sider, AKJ Inventions, Morten Lyhne Design

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Læs mere på bagsiden. Hent appen Lysguiden NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Læs mere på bagsiden. Hent appen Lysguiden NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hent appen Lysguiden Læs mere på bagsiden NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Gå efter en -pære med energimærke A+, når du køber ny pære. -pærer bruger

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere