Nanoteknologi, miljø og sundhed. ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nanoteknologi, miljø og sundhed. ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling"

Transkript

1 Nanoteknologi, miljø og sundhed ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling

2 Nanoteknologi, miljø og sundhed ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling udgiver: Miljøstyrelsen i samarbejde med Arbejdstilsynet, Branceforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, Kemikaliebranchen, Plastindustrien og Procesindustrien. tekst og layout: Operate A/S redaktion: Bent Horn Andersen, Miljøstyrelsen Poul Bo Larsen, Miljøstyrelsen Flemming Ingerslev, Miljøstyrelsen Dorte Bjerregaard Lerche, Miljøstyrelsen fotos: IStockphoto tryk: Prinfo Holbæk-Hedehusene A/S ISBN: Rapporten kan læses på Rapporten kan bestilles fra Frontlinien: Miljøministeriet, Frontlinien Rentemestervej København NV Tlf.:

3 Indhold Forord 2 Introduktion til nanoteknologi 5 Nanoteknologi fremtidens teknologi 5 Nanoteknologi i naturen og hverdagen 8 Potentialer for miljø 10 Udfordringer for miljø og sundhed 13 Risici for arbejdsmiljø og forbrugere 13 Risici i forhold til ydre miljø 15 Nanoteknologi i Danmark 16 Nanoteknologi i forbrugerprodukter 16 Nanoteknologi i danske virksomheder 18 Nanoteknologi i dansk forskning 20 Myndighedernes indsats 22 Reguleringsmuligheder i Danmark og EU 22 Andre myndighedsinitiativer 25 Seks vurderinger af nanoteknologi, miljø og sundhed 27 Yderligere information 35 3

4 Forord Forord af Ole Christiansen, direktør, Miljøstyrelsen Nanoteknologi åbner for en helt ny verden af muligheder og bliver et af de mest betydningsfulde udviklingsområder. Nanoteknologi vil også få stor betydning for miljøbeskyttelsen og yde et væsentligt bidrag til udvikling af en mere miljøvenlig teknologi. Men vi må se i øjnene, at nanoteknologien hos mange kan skabe usikkerhed og utryghed. Hvad er det egentlig for noget? Er det farligt? Er der tilstrækkelig styr på det? For at nanoteknologi kan udnyttes med succes skal der derfor, gennem åbenhed og oplysning, skabes tillid både blandt forbrugere og i erhvervslivet til, at den nye teknologi bruges med omtanke. Myndighederne skal skabe rammerne for en sikker udvikling, og producenterne skal have den fornødne viden til at garantere at teknologien kan anvendes forsvarligt dvs. at teknologien ikke har uhensigtsmæssige effekter for menneskers sundhed og for miljøet. Det er således vigtigt, at vi får skabt en balanceret tilgang mellem på den ene side at sikre et højt beskyttelsesniveau og på den anden side at maksimere nytten af nanoteknologien. Dette hæfte, som udgives af arrangørerne bag Kemikaliedag 2007, skal ses som et led i arbejdet med at skabe dialog, øget viden og forståelse om nanoteknologi og nanomaterialer. Dialogen er uhyre central, og Miljøstyrelsen og arrangørerne bag kemikaliedagen håber, at så mange som muligt vil deltage i den. Kun gennem dialog kan vi få skabt tryghed og synlighed omkring nanoteknologiens muligheder og risici, og kun på den måde kan vi få klarhed for, at teknologien bruges forsvarligt og ansvarligt. 4

5 Introduktion til nanoteknologi Evnen til at undersøge og håndtere materialer på nanoniveau har ført til nye produktions- og anvendelsesmuligheder. I dag er brugen af nanomaterialer allerede udbredt og der er mange nye produkter på vej. Hvis vi formår at tackle nanomaterialernes sundhedsmæssige og miljømæssige udfordringer, vil nanomaterialer inden for en årrække måske kunne bidrage til mere energi- og ressourceeffektive produkter og bedre sygdomsbekæmpelse. Det giver ikke mening at diskutere potentialer og udfordringer ved nanomaterialer generelt, da de anvendes inden for mange områder og i mange forskellige former. Men der er god grund til at holde godt øje med de nye materialers miljø- og sundhedseffekter for at kunne agere i de konkrete tilfælde, hvor der kan forudses utilsigtede effekter. nanoteknologi fremtidens teknologi Den teknologiske udvikling gennem de sidste 20 år har betydet, at der er Definition af nanoteknologi Videnskabsministeriets Teknologisk Fremsyn definerer nanoteknologi som: Evnen til at arbejde på det atomare, molekylære og supramolekylære niveau, på en skala fra 0,1 til 100 nm, med den hensigt at designe, fremstille, manipulere og anvende materialer, komponenter og systemer med nye fysiske, kemiske og biologiske funktionelle egenskaber. åbnet mulighed for at undersøge og håndtere materialer på nanoniveau. Det forventes, at man i fremtiden vil se mange nye produkter og opfindelser som resultat af dette. En nanometer er en milliontedel af en millimeter, hvilket er ca gange mindre end tykkelsen på et menneskehår. Eller sagt på en anden måde: En nanometer svarer til en fodbold, som en fodbold svarer til jordkloden. Nye redskaber har gjort det muligt at opnå mere viden om reaktioner og processer i så lille en skala og gjort det muligt at arbejde med materialer i den størrelsesorden. Dette har ført til mange nye produktions- og anvendelsesmuligheder. industriel revolution Mange mener, at nanoteknologi kan bane vej for en ny industriel revolution i lighed med indførelsen af dampmaskinen, elektricitet og computerteknologien. Vi er i dag i en situation, hvor vi i princippet kan opbygge nye materialer atom for atom og molekyle for molekyle. Faktisk på samme måde som man sætter legoklodser sammen. Vejen fra at kunne gøre dette i forskningslaboratorier til at kunne gøre det i storskala i en industriel produktion kan være belagt med store udfordringer. I nogle tilfælde er vi dog så langt, at vi allerede nu kan finde nanoteknologiske produkter i butikkerne. Kan vi tackle udfordringerne, tegner der sig en række meget perspektivrige muligheder. Nanoteknologi vil både kunne bidrage til øget vækst og velfærd og til at løse nogle af samfun- 5

6 Scanning Tunnel Mikroskopet Det grundlæggende redskab i udvik-lingen af nanoteknologi er Scanning Tunnel Mikroskopet, som blev opfundet i 1981 af forskere ved IBMs laboratorier i Zürich. Ved at sende en elektrisk spænding igennem spidsen af mikroskopet kan man samle et atom op, flytte det til en anden position og slippe atomet igen. Dermed kan man ikke alene kigge med på processer på atomniveau, man kan også bygge nye strukturer og materialer med enkelte atomer. dets store udfordringer ikke mindst inden for sundhed, energi og miljø. Nye katalysatorer, energilagringssystemer, biologisk produktion af materialer, lægemidler uden bivirkninger doseret fra nanomaskiner, nye biokompatible materialer til implantater og optiske nanostrukturer til ultrahurtig kommunikation er eksempler på, hvad nanoteknologi kan bringe i fremtiden. Kendte stoffer og partikler kan i nanostørrelse få nye og anderledes egenskaber. Dette er med til at udviske grænserne mellem traditionelle fagdiscipliner som fysik, kemi, biologi, molekylærbiologi, medicin og materialevidenskab. Et godt eksempel er guld, som er kendt for at være meget svært at få til at indgå i kemiske reaktioner. Hvis man fremstiller guld i nanoform, skifter det farve, reagerer kraftigt og kan endda bruges som en katalysator, der hjælper andre kemiske reaktioner i gang, eller får dem til at gå hurtigere. nano er meget forskelligt Selvom nanoteknologi de seneste år er blevet et buzz word, giver det ikke mening at diskutere potentialer og udfordringer ved nanoteknologi generelt. Begrebet refererer alene til, at det man arbejder med er meget, meget småt nemlig mindre end 100 nanometer (nm). kategorisering af nanoteknologi Nanoteknologi anvendes inden for mange områder, og det kan derfor være svært at kategorisere de mange meget forskellige teknologier på området. I Videnskabsministeriets Teknologiske Fremsyn om nanoteknologi opdeles de forskellige teknologier i tre hovedområder: 1. Nanobiosystemer, som omfatter nanobioscience og nanobioteknologi. Med nanobioscience forsker man på nanoskala for at forstå eller udnytte naturens opbygning og de principper og strukturer, der er grundlæggende for al biologi. Med nanobioteknologi anvender man biologisk inspirerede molekyler eller redskaber til opbygning af nye nanomaterialer med unikke egenskaber. 2. Nanoelektronik og nanooptik, som kan være usynlig teknik indbygget i de ting, som vi omgiver os med fx stor computerkraft og kommunikationssystemer indbygget i udstyr, som vi kender fra dagligdagen. 3. Nanomaterialer, hvor et materiales grundlæggende funktionelle egenskaber skræddersys på nanoskala-niveau. kategorisering af nanomaterialer Nanoteknologi er stadig på udviklingsstadiet, og derfor er der endnu ikke videnskabelig konsensus om den mere præcise kategorisering af nanomaterialer. Men hvis man som et udviklingsarbejde på DTU gør kategoriserer ud fra, hvor de industrielt fremstillede nanomaterialer findes, 6

7 kan de opdeles i kategorierne masse, overflade og partikler. nanomasse Nanomasse kan enten bestå af én type nanomateriale eller flere bestanddele/materialer. Det kan fx være det keramiske nanoporøse materiale, der bruges i bilkatalysatorer. Nanooverflader Nanooverflader kan være strukturerede overflader: hvor overfladen og det faste stof består af det samme materiale, fx cellevenlig plast til implantater og proteser. med umønstrede film i nanotykkelse på et andet materiale, fx hærdede overflader på vinduer og briller. med mønstrede film i nanotykkelse på et andet materiale, fx magnetisk film i en harddisk. Nanopartikler Denne kategori indeholder nanopartikler i frie strukturer, hvor nanopartiklerne kan være: bundet til overfladen af et andet materiale, fx katalysatorer. opblandet i væske, fx titaniumdioxid i kosmetik. opblandet i et fast stof, fx kulstofnanorør i tennisketsjere eller golfkøller. luftbårne nanopartikler, fx frie kulstofnanorør i forbindelse med produktion. De nanoteknologiske forbrugerprodukter der optræder på markedet i dag kan fremtræde i flere kategorier i løbet af dets livscyklus. For eksempel vil et produkt til overfladebehandling af fliser i badeværelset typisk blive solgt som en væske i en beholder, men når det ligger på fliserne, er det blevet til overfladebundne nanopartikler. Figur 1.1 kategorisering af nanomaterialer på basis af dtu s udviklingsarbejde Kilde: Hansen et al Nanotoxicology (in press) 7

8 Hvis din T-shirt er sort, indeholder den muligvis nanomaterialet carbon black. Det er kulstof, som kan være helt ned til 20 nm, og som i årtier har været anvendt som farvestof i bl.a. tekstiler, malinger og bildæk. Computerindustrien har også anbiller, fluer, edderkopper og gekkoer hænger fast på væggen med hår af nanostørrelse nanoteknologi i naturen og hverdagen Atomer og molekyler indgår i livsprocesser og i alle de kemiske og fysiske fænomener, som vi er omgivet af i naturen. Det nye er, at vi kan se og flytte rundt på disse ekstremt små størrelser. Dermed kan vi fx kopiere nanoegenskaber, som allerede findes i naturen. hæng i med nanoteknologi Et af de mest kendte eksempler på nanoteknologi i naturen er lotusblomsten, som holder sine blade rene ved hjælp af lotuseffekten. Den betyder, at bittesmå noprede strukturer på blomstens blade får vanddråber til at perle af overfladen med stor hastighed og det river snavset med sig. Lotuseffekten er for længst blevet afluret af forskerne og har allerede fundet anvendelse i en lang række produkter til forsegling af vinduer, biler, havemøbler, badeværelsesfliser og andre produkter. Et andet kendt eksempel er gekkoen, der kan løbe op ad vægge og spadsere på loftet. Det skyldes, at gekkoens fod er forsynet med millioner af meget fine små hår, som er så smygende, at de kan nærme sig underlaget indtil en afstand på ganske få nanometer. Fluen på væggen benytter sig af samme vedhæftningsprincip. nanoteknologi i hverdagen Nanoteknologi er allerede en del af vores hverdag. Brugen af nanomaterialer udbredt i fx tekstiler, maling, bildæk, bilkatalysatorer, kosmetik og computere uden at forbrugeren nødvendigvis gøres opmærksom på det. 8

9 vendt nanoteknologi i mange år, bl.a. til produktion af computerchips og magnetisk film i læsehoveder. Det store gennembrud for nanoteknologien kom i 1985, hvor tre amerikanske forskere opdagede kulstof 60 molekylet, også kaldet fullerener eller buckyballs. Molekylet består af 60 kulstofatomer sat sammen i en fodboldlignende gitterstruktur, Opdagelsen af fullerener fik afgørende betydning for udviklingen af nanoteknologi, og det var forløberen for de meget stærke kulstof-nanorør (nanotubes), som i dag anvendes i mange nanoprodukter som sportsudstyr og cykler. mange nye produkter på vej I dag er det danske marked for forbrugerprodukter med nanomaterialer til at overskue, men der er mange nye produkter på vej. Inden for få år kan antallet af produkter på markedet være oppe i meget stort antal, og om to-tre årtier er det måske flertallet af alle industrielt fremstillede produkter, som indeholder eller er produceret ved hjælp af nanomaterialer. grund til forsigtighed Når nanomaterialer i nogle sammenhænge nævnes som en mulig miljø- og sundhedsrisiko, er det fordi vi ikke altid kender betydningen af de egenskaber, som stoffer får i nanostørrelse. Vi ved allerede, at partikler i nanostørrelse fra fx trafikudstødning og brændeovne kan udgøre en risiko for vores helbred. Derfor er der god grund til at udvise forsigtighed og holde godt øje med de nye materialer for at kunne agere, hvis der skulle opstå mistanke om, at materialerne kan have skadelige effekter. Den store udfordring bliver at finde den rette balance mellem at opretholde et godt beskyttelsesniveau og samtidig drage nytte af nanoteknologi. I de følgende kapitler kan du læse mere om nanomaterialernes potentialer og udfordringer for miljø og sundhed. model af et kulstofmolekyle 9

10 Potentialer for miljø nanomaterialer kan fremme mere miljøvenlig transport gennem rensning af dieseludstødning og udvikling af alternativer til fossile brændstoffer Dansk og international forskning peger på mange potentielle miljøfordele ved nanoteknologi. Der er især store forventninger til udviklingen indenfor energi- og transportsektoren, hvor nanoteknologi bl.a. kan bidrage til udviklingen af mere energieffektive apparater, alternative brændstoffer og lettere køretøjer. grønt teknologisk fremsyn Projektet Grønt teknologisk fremsyn, som Risø udarbejdede for Miljøstyrelsen i 2006, forudsiger, at man ved hjælp af nanoteknologi vil kunne udvikle mange nye løsninger på klodens miljøproblemer. Selvrensende eller antibakterielle overflader og bedre rensning af dieseludstødning er blot nogle af de miljømæssige muligheder, der måske er i nanoteknologi. Selvom nanoteknologi stadig er et ungt forskningsområde, og det derfor er svært at sige noget meget håndfast om den fremtidige teknologiudvikling, så peger rapporten på hele 39 danske forskningsområder, som har potentialet til at bidrage med nye miljømæssige muligheder inden for hovedområderne: Smarte skræddersyede produkter som kan føre til større ressourceog energieffektivitet fx selvrensende overflader, der kan mindske forbruget af vand og kemikalier eller organiske lysdioder, som kan spare energi. Nye materialer som er tyndere, lettere og stærkere fx nye plastmaterialer der kan bruges i stedet for metaller, og som dermed mindsker ressource- og energiforbruget. Udvikling af højere effektivitet i energiproduktionen eller alternativer til fossile brændstoffer fx brintenergi som ikke udleder CO2. Miljømæssige foranstaltninger som mere målrettet kan behandle forurening fx ved vandrensning og jordrensning. 10

11 mange potentielle miljøfordele I den internationale litteratur peges der på adskillige potentielle miljøfordele ved nanoteknologi. Nogle af de hyppigst nævnte er: Energibesparelser Gennem bedre isolering med nanoporøse materialer, mere effektive lysdioder, mere effektive forbrændingssystemer samt lettere og stærkere materialer kan nanoteknologien bidrage til at reducere energiforbruget. Mere effektiv vedvarende energi Nanoteknologi er et vigtigt element i udviklingen af brændselsceller drevet på brint. Det kan også bidrage til at øge effektiviteten og mindske produktionsomkostningen til solceller, som i dag er forholdsvist dyre at fremstille. Reduktion af ressourceforbruget i produktions- eller brugsfasen Nanomaterialer i maling kan give køleeffekt og selvrensende og selvreparerende egenskaber. De kan også bidrage til at reducere brugen af sparsomme ressourcer, fx ædelmetaller og giftige stoffer i katalysatorer. Endelig kan de styrke polymerer (fx plasticstoffer) og dermed reducere materialeforbruget for samme funktion eller ydelse. Bedre rensning af luft, vand og jord Udviklingen af nye miljøkatalysatorer og en forbedret evne til at skræddersy nanostrukturerede membraner åbner op for en mere selektiv rensning af luft, vand og jord. Mere genanvendelse Indbygning af en nano-chip i et produkt med information om produktets sammensætning kan øge mulighederne for genanvendelse. Bedre målinger af forurening Nanoteknologi kan muliggøre produktionen af mindre og billigere måleudstyr, som fx kan bruges i overvågningen af drikkevand eller detektion af udslip. solceller kan produceres væsentligt billigere ved hjælp af nanoteknologi 11

12 Mere miljøvenlige biler Nye brændstoffer og udskiftning af metal med lettere materialer kan mindske energiforbruget. Motorens forbrænding kan også forbedres, og forureningen fra udstødningen kan mindskes ved hjælp af nanoteknologi. danske forskeres syn på miljøpotentialer I forbindelse med Grønt teknologisk fremsyn pegede danske nanoforskere og nanoudviklere på 39 forskellige potentielle miljøteknologiske løsninger baseret på nanoteknologi. I tabel 2.1 præsenteres et udvalg. tabel 2.1 eksempler på nanoteknologi med miljøpotentiale Nanoteknologi Katalytisk produktion af kemikalier: Effektiv produktion af kemikalier som etanol, ammonium og brint. Katalytisk rensning af udstødning: Heterogene katalysatorer til dieselbiler. Polymerbaseret elektronik fx fladskærme. Lysdioder. Lab on a chip et miniaturiseret system for kemisk analyse. Beskyttende og selvrensende overflader. Plantefibre med nano-strukturerede overflader og polymer nano-fibre. Bioplast: Polymermaterialer baseret på organiske materialer og tilsat nanomateriale. Polymer solceller: Meget billige solceller printet på tynd plastic-film. Miljøpotentiale Højere energieffektivitet og mindre kemikalieaffald. Rensning ved filtrering og omdannelse af diesleudstødningskomponenterne. Mindre forbrug af materialer og ofte mindre energiforbrug. Lavt energiforbrug og ingen miljøskadelige stoffer. Kan bruges til decentral overvågning og diagnose fx af pesticider i drikkevand. Miljøvenlig maling til skibe og anti-graffiti uden skadelig kemi. Lette, tynde og stærke materialer, der fx kan erstatte glasfiber, stål og andre materialer og dermed spare energi. Er nedbrydelig og erstatter de fossile brændsler i konventionel plast. Udbredelse af solenergi. 12

13 Udfordringer for miljø og sundhed Selvom nanomaterialer kan byde på en række fordele, så er der som følge af materialernes nye egenskaber også usikkerhed om deres miljø- og sundhedsmæssige effekter. I de tilfælde, hvor nanopartiklerne optræder som frie partikler, er der risiko for at man kan indånde disse og der er grund til at antage, at visse typer af nanopartikler potentielt kan føre til negative helbredseffekter relateret til luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og muligvis kræft. På grund af naturens mange komplekse fysiske, kemiske og biologiske sammenhænge er det svært at forudsige, hvilken effekt en udbredt brug af industrielt fremstillede nanomaterialer vil have på naturens levende organismer og økosystemer. risici for arbejdsmiljø og forbrugere Der er stadig relativt få undersøgelser af mulige negative effekter af nanoteknologi, og der er endnu ikke set eksempler på, at anvendelse af produkter med nanomaterialer rent faktisk har ført til skader på miljø eller sundhed. Men der er en række forhold, som giver anledning til at udvise forsigtighed og holde godt øje med de nye materialer. fokus på frie nanopartikler Mens nanomaterialer indlejret i faste materialer ved almindelig brug ikke umiddelbart skønnes at komme i kontakt med forbrugeren, så er der mere usikkerhed forbundet med miljø- og sundhedseffekterne af de frie nanopartikler. Nanomaterialer er lige så forskellige som andre kemiske stoffer, og sundheds- og miljøeffekterne kan ikke bestemmes alene ud fra partikelstørrelsen. Det er også afgørende, hvilke stoffer vi har med at gøre. Nanopartiklernes effekter må derfor vurderes hver for sig. Nogle nanopartikler mistænkes for negative miljøeffekter. Det skyldes bl.a. at: De typisk er designet til at holde, hvilket kan betyde, at de vanskeligt nedbrydes i naturen, og dermed kan de måske ophobes i levende organismer. De kan være så små, at de kan trænge gennem biologiske membraner. De kan være meget mobile - fx ved spredning med luft. De kan være vanskelige at detektere, hvilket kan betyde, at disse upåagtet kan spredes og fx komme ind i fødekæden. vigtigt at være på forkant Nanomaterialer som kulstofnanorør er i visse sammenhænge sammenlignet med asbest og lignende menneskeskabte fibre. Og ud fra den eksisterende viden om skadelige helbredseffekter af fine og ultrafine luftbårne forbrændningspartikler er der grund til at antage, at der vil være typer af nanopartikler, der potentielt kan føre til negative helbredseffekter relateret til luftvejslidelser, hjertekarsygdomme, kræft og allergiske lidelser. Det er derfor vigtigt at være på forkant med relevante undersøgelser for at opnå øget viden om eksponering og toksikologiske effekter af nanomaterialerne. 13

14 Hvis vi skal have tillid til, at brugen af nanoteknologi ikke får uhensigtsmæssige følger, er det vigtigt, at eventuelt farlige anvendelser indstilles eller underlægges stramme begrænsninger. laboratorieforsøg viser sundhedseffekter Der foreligger laboratorieforsøg, som viser, at visse nanopartikler (kulstofnanorør) kan optages i levende celler, og at de kan passere gennem lugtenerverne til hjernen. Forsøg med mus og rotter viser, at nanorør kan give lungeskader i form af arvæv som følge af immunreaktion i lunger eller give blokeringer af luftvejene. Men der er imidlertid også gennemført undersøgelser af nanomaterialer, hvor der ikke er fundet sundhedsskader. kan kræve ekstra beskyttelse Da effekterne af nanopartikler ikke kendes fuldt ud, må man gardere sig som i tilsvarende situationer, hvor man ikke kender alle effekter af de kemikalier og materialer, som man bruger. I arbejdsmiljøet kan der være mulige problemer ved eksponering for nanopartikler både ved fremstilling og anvendelse. Også personale på miljøanlæg eller beskæftigede ved målinger kan blive udsat. Der er især risiko for, at nanopartikler kan blive luftbårne under produktionsstop, rengøring, håndtering og anvendelse. Partiklerne er så små, at de opfører sig som gasser og let spredes i luften. Derfor kan det være nødvendigt at udføre arbejdet på et højt sikkerhedsniveau med åndedrætsværn og beskyttelsesdragter. Den metode anvendes for en sikkerheds skyld i mange laboratorier. eksponering af forbrugeren En risikovurdering af nanomaterialer i forbrugerprodukter vil normalt Hvorfor skal vi være forsigtige? Nanopartikler kan være mere betændelsesdan-nende end større partikler af samme stof, og de kan trænge igennem hud og lungevæv til blodba-nen, hvor de kan påvirke hjertekar-systemet eller hobe sig op i indre organer med negative helbredseffekter til følge. Partiklerne kan også trænge ind i raske celler, hvor de kan skade cellen eller dets DNA i celle-kernen. Endvidere tyder det på, at arbejdere som producerer carbonblack har fordoblet dødelighed af lungekræft samt øget dødelighed pga. kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdomme. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indeholde en farevurdering af de relevante kemiske stoffer i nanostørrelse i produkterne. Her ville den første udfordring være at få identificeret, hvilke kemiske stoffer der er tale om, og i hvilke koncentrationer de indgår i produkterne. Hvis identiteten af de kemiske stoffer var kendt, ville den næste udfordring være at identificere de toksikologiske effekter. Men der er meget få data på nanomaterialer, og toksiciteten af nanopartikler kan dels være anderledes end for stoffet i normal størrelse og dels være knyttet til fx stoffets samlede overfladeareal snarere end til stoffets samlede vægt. Eksponeringsvurderingen er det andet afgørende led i en risikovurdering, og her er det faktisk muligt at beskrive, hvilke kategorier af nanomaterialer, der rummer størst mulighed for eksponering af forbrugeren. Denne viden ligger producenterne inde med, men de behøver ikke of- 14

15 fentliggøre den, da nanomaterialer, ifølge markedets aktører, typisk ikke forekommer i koncentrationer, som kræver mærkning, klassificering eller oplysning om de kemiske stoffers navn. DHI vurderer i sin kortlægning af produkter med nanoteknologi (se kapitel 4), at det er nanopartikler suspenderet i væsker der rummer størst mulighed for eksponering af forbrugeren, idet der ikke er fundet produkter med frie luftbårne nanopartikler. risici i forhold til ydre miljø Mens forskerne gennem de senere år er blevet lidt klogere på nanomaterialernes sundhedseffekter gennem laboratorieforsøg, så er det straks sværere at forudsige, hvad der vil ske med det ydre miljø i tilfælde af en udbredt brug af nanomaterialer. Det skyldes naturens mange komplekse fysiske, kemiske og biologiske sammenhænge. Ifølge FN s miljøprogram (UNEP) er de tre vigtigste spørgsmål i forhold til de potentielle miljøeffekter ved nanoteknologi: 1. Hvordan ændrer nanopartikler sig over tid, når de først er sluppet løs i naturen? Vil de binde sig til de organiske og uorganiske stoffer og dermed miste deres særlige egenskaber? Hvis ikke: Hvilken effekt vil nanopartikler have på levende organismer? Hvilken effekt vil nanopartikler have på økosystemer? effekter på luft, vand og jord I forhold til luften ved man, at nogle nanopartikler kan forblive luftbårne over lang tid på grund af deres lille størrelse og vægt. Dette kan øge muligheden for, at de bevæger sig over lange afstande og reagerer med gasser og andre luftbårne partikler. Der er en stor mangel på data om forekomster, nedbrydning og forandringer af nanopartikler i vandmiljøet. Derfor vides der meget lidt om, hvordan nanopartikler interagerer med organismer i vandmiljøet, og hvordan de påvirker det marine økosystem. Nanopartiklernes adfærd i jorden er stort set ukendt. Det vides således ikke, hvorvidt de naturlige mikroorganismer i jorden vil være i stand til at nedbryde industrielt fremstillede nanopartikler. i dag ved vi meget lidt om, hvordan nanomaterialer interagerer med organismer i vandmiljøet 15

16 Nanoteknologi i Danmark inden for kosmetik har nanomaterialer været benyttet i en årrække fx i mange solcremer, hvor solfilteret består af titaniumdioxid i nanostørrelse Antallet af forbrugerprodukter med nanomaterialer på det danske marked er stadig relativt begrænset. Det samme gælder antallet af danske virksomheder som rent faktisk bruger eller producerer nanomaterialer. Til gengæld står danske forskningsmiljøer stærkt på nogle af de områder, der er centrale for nanoteknologi. Her gøres der også en indsats for at skaffe mere viden om nanomaterialernes sundheds- og risikoaspekter. nanoteknologi i forbrugerprodukter Nanoteknologi er inde i en rivende udvikling, men antallet af forbrugerprodukter med nanomaterialer på det danske marked er stadig relativt begrænset. Det viser en kortlægning, som DHI og DTU har lavet for Miljøstyrelsen. Kortlægningen af forbrugerprodukter er Miljøstyrelsens første undersøgelse af nanomaterialer på det danske marked. Projektet har fokuseret på at identificere produkter og eksponeringspotentiale for at få en viden, som kan bruges ved prioriteringen af indsatsen overfor bestemte produkttyper. 243 forbrugerprodukter på markedet Ved projektets afslutning i 2006 var der kortlagt 243 forbrugerprodukter på det danske marked. Det drejer sig især om smudsafvisende overfladebehandling til boligen og bilen, kosmetik og solcreme samt sportsartikler og -beklædning. Stort set alle produkterne produceres i udlandet, og lidt over halvdelen sælges kun via internettet. Kortlægningen fokuserer udelukken- 16

17 Elektriske apparater Tværgående Elektronik & compu-tere Bilpleje og biltilbehør Hus og have Sportsartikler Personlig pleje Total Nanopartikler suspenderet i væsker Nanopartikler indkapslet i faste materialer Film i nanometer tykkelse Overflade-bundne nanopartikler Nanostrukturerede film 8 8 Ikke kategoriseret Total tabel 4.1 danske forbrugerprodukters fordeling på nanomaterialets type og produktets varegruppe de på produkter, hvor forbrugeren kan tænkes at komme i besiddelse af og anvende produkter der indeholder nanomaterialer. måske mange flere Kortlægningen omfatter ikke produkter med farvestoffet Carbon Black, som ifølge Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens fælles Produktregister findes i produkter. Kortlægningen omfatter heller ikke malinger med fortykningsmidlet siliciumdioxid, som findes i produkter. Det registreres ikke, hvor stor en del af disse produkter, som indeholder de pågældende stoffer i nanostørrelse. Det betyder, at der er flere forbrugerprodukter på markedet med nanomaterialer, end denne kortlægning sætter fokus på. flest med nanomaterialer i væske 40 % af de kortlagte produkter som golfbolde og tennisketsjere indeholder nanomaterialer, der er indlejret i det faste materiale, som produktet er lavet af. De resterende 60 % som kosmetik og produkter til overfladebehandling kan indeholde nanomaterialer opblandet i væske. Der er ikke fundet produkter med frie nanopartikler på pulverform. For 80 % af produkterne i kortlægningen har det ikke været muligt at skaffe entydig oplysning om, hvorvidt produktet reelt indeholder nanomaterialer eller oplysning om det mulige nanomateriales kemiske sammensætning. mest udbredt på kosmetikområdet De kortlagte produkter, som alle kan købes direkte af forbrugere er inddelt i kategorierne, som ses i tabel 4.1. De fleste produkter i Danmark findes inden for kategorierne personlig pleje og sportsartikler og hus og have. Hvis man ser bort fra solcremer, er der ikke fundet børneartikler på det danske marked. Solcreme indgår i kategorien personlig pleje og sportsartikler. 17

18 Branche Antal virksomheder Slutprodukter Nanomaterialer Maling og lak 3 Maling, træbeskyttelse, blæk Metaloxid pigmenter Carbon black-partikler Polymerpartikler Silikatpartikler Overflade 6 Overflade Nanofilm Nanopartikler (metaloxider, metal nitrider, silikater) Kosmetik 3 Solcreme, zinksalve Titaniumdioxid Zinkoxid Medicin og bioteknologi 2 - Nanopartikler Optik 3 Optiske fibre, nanoprægning, nanomærkning Sensorer 5 Nano- og micromåleinstrumenter Nanoporøse strukturer Polymer nanofibre Nanostrukturerede materialer Nanofilm Nanopartikler Katalysatorer 1 Katalysatorer Nanoporøse strukturer Nanopartikler Beton 1 Cement, beton Silikater, nanoler og nanoflager Tekstiler 2 Tekstiler og nonwovens Carbon black-partikler Nanofibre Sølvpartikler tabel 4.2 arbejde med nanomaterialer i danske virksomheder For de 41 produkter, hvor det har været muligt at identificere nanomaterialet, fordeler de sig på følgende måde: ca. halvdelen i kosmetikprodukter (6 produkter med zinkdioxid og 13 med titaniumdioxid) 10 med antibakterielt sølv i tekstiler og husholdningsmaskiner 12 med kulstofrør- eller kugler (7 med kulstofrør i sportsartikler og 5 med kulstofmolekuler i kosmetik). størst eksponering gennem væsker Miljøstyrelsens prioritering af indsatsen i forhold til bestemte produkttyper er baseret på en vurdering af eksponeringspotentialet for de kortlagte produkttyper. Nanomaterialer opblandet i væsker vurderes i den forbindelse at rumme størst mulighed for eksponering af forbrugeren, fordi der typisk vil være tale om et flydende produkt til fx overfladebehandling eller kosmetik til anvendelse på huden. Produkter i sprayform vil kunne forårsage eksponering både ved indånding og hudkontakt. nanoteknologi i danske virksomheder Selvom der er en betydelig interesse i området, er der i dag ret få danske virksomheder, der bruger eller producerer nanomaterialer. Det viser en kortlægning af virksomhedernes erfaring med produktion, anvendelse og bortskaffelse af nanomaterialer som Teknologisk Institut har gennemført for Miljøstyrelsen. Undersøgelsen blev gennemført blandt 165 virksomheder, der allerede har tilkendegivet interesse i nanoteknologi. Kun 24 af disse virksomheder svarede, at de rent faktisk bruger eller producerer nanomaterialer. 18

19 flertallet bruger nano i begrænset omfang Flertallet af virksomhederne bruger mindre end 1 kg nanomaterialer om året, primært inden for forskning og udvikling. De få virksomheder som arbejder med store mængder nanomaterialer på over 100 kg pr. år har som regel gjort det i mange år. Disse findes inden for cement-, tekstil-, kosmetik- og farve- og lakbranchen. håndtering og markedsføring Generelt håndterer virksomhederne nanomaterialer ligesom andre kemikalier. Men virksomheder, der håndterer nanopartikler i pulverform, tager særlige forholdsregler i omgangen med disse. Målinger af eksponeringsniveauet for luftbårne nanomaterialer på arbejdspladsen er sjældne. Ingen virksomheder har målt eksponeringen for nanomaterialer under brugen af deres produkter. Flertallet af virksomheder skaffer sig af med nanomaterialerne som almindeligt affald eller spildevand, når nanomaterialerne betragtes som ufarlige eller findes i faste materialer. Omkring halvdelen af virksomhederne vurderer, at deres produktionsprocesser kan føre til udledning af nanomaterialer til miljøet, primært via spildevandet. Mængden af nanomaterialer anses dog for at være så lille, at den ikke vil påvirke miljøet. Ingen af virksomhederne markedsfører deres produkter som nanoprodukter eller deltager i certificeringssystemer for nano. For det meste 24 danske virksomheder svarer, at de bruger eller producerer nanoteknologi. herunder aalborg portland, der bruger nanoteknologi til produktion af cement og beton 19

20 informeres kunderne ikke om indholdet af nanomateriale i produkterne. Nogle af de interviewede virksomheder efterlyser mere information om nanopartiklernes størrelse, overflade mv. i de sikkerhedsdatablade, som bruges i leverandørkæden. Enkelte ønsker lettere adgang til viden om korrekt håndtering af nanomaterialer. nanoteknologi i dansk forskning Danske forskningsmiljøer står stærkt på nogle af de områder, der er centrale for nanoteknologi. Det gælder bl.a. nicher inden for kvantefysik, biokemi, optoelektronik, skanningprobe-mikroskopi og røntgendiffraktion/spektroskopi. De danske styrker vedrører især karakterisering det vil sige beskrivelse af naturens og fysikkens fænomener. Danmark satser ligesom store dele af udlandet på forskning i nanoteknologi. Fx har videnskabsministeriet via Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og De Frie Forskningsråd i perioden afsat godt 430 millioner kr. til forskning inden for nanoteknologi. Disse midler supplerer en lang række andre forskningsinvesteringer inden for nanoteknologi i offentligt og privat regi. fokus på risikovurdering I 2004 gennemførte Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling et teknologisk fremsyn om dansk nanovidenskab og nanoteknologi. Fremsynet bygger på visionen om, at Danmark skal være iblandt de absolut bedste i verden til inden for udvalgte områder at beherske og omsætte nanoteknologi til industriel anvendelse, øget vækst og beskæftigelse og til løsninger af væsentlige samfundsmæssige behov. På den baggrund opfordres der i fremsynet til, at der sættes fokus på risikovurderingsområdet med henblik på at skaffe et kvalificeret videngrundlag, der kan sikre en lovgivning, der er på forkant med udviklingen og tager højde for mulige negative sider af nanoteknologi. SUNANO risikoanalyser af frie nanopartikler SUNANO er et eksempel på et dansk forskningsprojekt, der på tværs af institutioner og faglige discipliner beskæftiger sig med nanopartiklernes helbreds- og miljøeffekter. For at få den fulde værdi af de nanotoksikologiske undersøgelser samler forskningsprojektet et tværfagligt team af human- og økotoksikologer, fysikere, kemikere og molekylærbiologer. Formålet med projektet er at udvikle og afprøve testsystemer, der kan indgå i en risikoanalyse af frie nanopartikler af bl.a. sølv og titaniumoxid. Samtidig foretages en grundig karakterisering af partiklerne. De nanopartikler, der studeres i SUNANO-projektet, indgår i den øvrige nanoforskning ved inano i Århus, ligesom virksomheden SCF-Technologies A/S forventer at kunne markedsføre fotokatalytiske produkter baseret på disse nanopartikler. De fotokatalytiske produkter kan bl.a. brug es inden for avanceret vand- og luftrensning. Projektets partnere er inano og Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin ved Aarhus Universitet, Afdeling for Terrestrisk Økologi ved Danmarks Miljøundersøgelser og SCF-Technologies A/S. Forskningsprojektet støttes med 7,98 mio. kr. fra Det strategiske forskningsprogram for tværgående brug af nanovidenskab og -teknologi, bioteknologi og it (NaBIIT). 20

Til Århus Kommune - Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10-8100 Århus C Fjerritslev d. 19-11-2008

Til Århus Kommune - Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10-8100 Århus C Fjerritslev d. 19-11-2008 Bilag 1 "Holmer-Jensen" 19-11-2008 12:51 To: cc: Subject: Til Århus Kommune - Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10-8100 Århus C Fjerritslev d.

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Nano i arbejdsmiljøet

Nano i arbejdsmiljøet Nano i arbejdsmiljøet Nanomaterialer findes på mange arbejdspladser i Danmark, og det har øget opmærksomheden på nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Med denne pjece ønsker 3F at informere om nano i arbejdsmiljøet.

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2)

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2) Forord Nanoteknologiens udvikling rummer store danske erhvervs- og samfundspotentialer inden for en lang række områder som miljø, bio-pharma, energi og katalyse, optik, elektronik, IKT, byggeri, plast,

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra?

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? DANVA Temadag om miljøfremmede stoffer Christian Fischer, Teknologisk Institut Disposition Hvad er nano og nanomaterialer Hvorfor nanomaterialer Anvendelse af nanomaterialer

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final)

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final) NOTAT Kemikalier J.nr. 001-08381 Ref. Vijoh Den 11. januar 2013 RAMMENOTAT til MILJØSPECIALUDVALGET Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012)

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Kortlægning af produkter der indeholder nanopartikler eller er baseret på nanoteknologi

Kortlægning af produkter der indeholder nanopartikler eller er baseret på nanoteknologi Kortlægning af produkter der indeholder nanopartikler eller er baseret på nanoteknologi Frank Stuer-Lauridsen, Anja Kamper, Pernille Borling og Gitte I. Petersen, DHI Vand Miljø Sundhed Steffen Foss Hansen

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer på danske arbejdspladser hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer EU Forslag til en definition et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale,

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014 Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Afrapportering fra Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe om nanomaterialer og arbejdsmiljø

Læs mere

5. Regulering og lovgivning

5. Regulering og lovgivning 5. Regulering og lovgivning Sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen bør altid tage udgangspunkt i eksisterende lovgivning og vejledninger med hjemmel heri. Lovgivning relevant for nanopartikler findes på

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

Bring forskningsresultater ud på arbejdspladserne

Bring forskningsresultater ud på arbejdspladserne Nanopartikler i arbejdsmiljøet Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev December 2010 Glædelig Jul og Godt Nytår Det har været et begivenhedsrigt år i Center for Arbejdsliv. Vi har hentet ny og interessant viden

Læs mere

Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu

Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu Hvad er nano? Nanoteknologi er videnskab, teknik og teknologi udført i nanostørrelse (ca. 1 til 100 nanometer) Nano kan referere til teknologier, materialer,

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr Nanomaterialer i medicinsk udstyr Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr 03-09-2014 Lovgivning for medicinsk udstyr Rådets Direktiv 93/42/EEC om medicinsk udstyr og Rådets

Læs mere

Debatpjece med anbefalinger. Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer

Debatpjece med anbefalinger. Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer Debatpjece med anbefalinger Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer DEBATPJECEN ER UDARBEJDET AF: Seniorkonsulent Henrik Vejen Kristensen Teknologisk Institut Center for Arbejdsliv Faglig leder

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer? Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? På mange måder er den informations-teknologiske "Jens Vejmand" ("hvem sidder der bag skærmen...") en saga blot. Teknologien flytter væk fra skrivebordet

Læs mere

3. Eksponering i arbejdsmiljøet

3. Eksponering i arbejdsmiljøet 3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.

Læs mere

REACH i kommunen styr på kemikalierne

REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH står for: Registration (registrering); af de enkelte kemiske stoffer Evaluation (vurdering); af de kemiske stoffers egenskaber og effekter Authorisation (godkendelse);

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries Om hårfarve Information om hårfarver København den 9. november 2010 En stor del af den danske befolkning farver hår, og det er en kendsgerning, at hårfarve har været anvendt i mange år til at ændre udseende,

Læs mere

KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET. Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier

KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET. Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier KURSER INTRODUKTION TIL REACH REACH er navnet på EU s kemikalielovgivningspakke, der trådte i kraft i 2007. Alle kemikalier (fx maling

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Polyfilla Plastisk Træ - Eg/Natur 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden

Sikkerhedsdatablad. Polyfilla Plastisk Træ - Eg/Natur 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdet den: 19-02-2010 / HSV Borup Kemi I/S Bækgårdsvej 67 Anvendelse: Fugemasse.

Læs mere

Indstilling. Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8.

Indstilling. Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2015 Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger Strategi for kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger.

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Hvad vil der ske på kemikalieområdet

Hvad vil der ske på kemikalieområdet Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi

Læs mere

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på?

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk Miljøforum Fyn 23. september 2013 Indholdsfortegnelse 1.Hvad er kemikalier? 2.Lidt historie 3.Hvilken

Læs mere

Support: Tlf. +44 (0) Fax: +44 (0) Tlf

Support: Tlf. +44 (0) Fax: +44 (0) Tlf AFSNIT 1 - IDENTIFIKATION AF STOFFET / PRODUKTET OG AF SELSKABET /VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator: Forensic Mærkning (kommerciel brug - volumen på mere end 10 ml). 1.2 Anden betegnelse: IndSol Tracer

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

REACH Sådan bruger du et eksponeringsscenarie

REACH Sådan bruger du et eksponeringsscenarie REACH Sådan bruger du et eksponeringsscenarie Som slutbruger Bruger I rengøringsmidler, smøremidler, malinger eller andre kemiske stoffer eller blandinger på virksomheden? Hvis svaret er ja, er din virksomhed

Læs mere

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

NOTAT UDKAST. Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol)

NOTAT UDKAST. Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. lesto Den 6. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol) 1. Resume Cybutryne (også kaldet Irgarol) har på globalt plan en række anvendelser

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

»Styr på kemikalierne. Epoxy-konference 2015 Dorte Jørgensen

»Styr på kemikalierne. Epoxy-konference 2015 Dorte Jørgensen »Styr på kemikalierne Epoxy-konference 2015 Dorte Jørgensen »Hvem er jeg? Dorte H. Jørgensen 1994: Kemiingeniør 2002: Master i Miljøledelse 2003-: ALECTIA, tidligere Jobliv Danmark A/S 2002-2003: Hvidovre

Læs mere

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH

Læs mere

Godkendelse af medicinsk udstyr

Godkendelse af medicinsk udstyr Godkendelse af medicinsk udstyr 2 Hvad er medicinsk udstyr? Medicoprodukter eller medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, på hospitalet eller som hjælpemidler i hjemmeplejen.

Læs mere

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad Kunsten at læse et sikkerhedsdatablad Et hjælpemiddel for dig, som skal vurdere sikkerhedsdatablade for kemiske produkter. Checklisten er udarbejdet af Plast- & Kemiföretagen, Sverige. Checkliste til bedømmelse

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

industriens hus 23. november 2016, kl til kl.16.30

industriens hus 23. november 2016, kl til kl.16.30 16 Kemi og arbejdsmiljø reach og kemikalielovgivningens betydning for arbejdsmiljøet industriens hus 23. november 2016, kl.09.00 til kl.16.30 For både virksomheder og medarbejdere har det stor betydning,

Læs mere

TIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET

TIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET KEMIKALIEFORUM Den 14. oktober 2015 TIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET STYRKET FOKUS PÅ KEMIKALIEINDSATSEN I EU Brug af kemiske stoffer er en del af alle menneskers dagligdag

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør:

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør: 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke omfattet Anvendelse: Insekticid Emballage: 8 kg plastiktønde Leverandør: Schering-Plough Animal Health Hvedemarken 12 3520 Farum

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 28042014 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.:

Læs mere

REACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff

REACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff REACH og CLP ved import fra ikke-eu-lande Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012 Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff Importørens ansvar i forhold til Sikkerhedsdatablade og Eksponeringsscenarier

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Handlingsplan for hospitalsspildevand

Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Nationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få en øget opmærksomhed. Der er imidlertid

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Uni Clean. Lagring: Opbevares i original emballage frostfrit. Undgå høje temperaturer og direkte sollys.

Uni Clean. Lagring: Opbevares i original emballage frostfrit. Undgå høje temperaturer og direkte sollys. Uni Clean Type: Universal rengøringsmiddel Anvendelse / Egenskaber Let parfumeret universalmiddel som anvendes til rengøring af alle overflader der tåler vand, f.eks. inventar, vinyl, linoleum, vægge,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. november 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

BAT Bedste tilgængelige teknik. virksomheder og myndigheders brug af BREF-dokumenter

BAT Bedste tilgængelige teknik. virksomheder og myndigheders brug af BREF-dokumenter BAT Bedste tilgængelige teknik virksomheder og myndigheders brug af BREF-dokumenter Færdige BREF-dokumenter... Cement- og kalkindustrien Klor-alkali industrien Forarbejdning af jern og metal Garverier

Læs mere

Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Industriens Branchearbejdsmiljøråd Industriens Branchearbejdsmiljøråd www.i-bar.dk I-bar undervisningsmaterialer I-bar undervisningsmaterialer Lovpligtige uddannelser Dette er anden del af vejledningen Lovpligtige eftersyn og lovpligtige

Læs mere

Hvilke udfordringer står vi overfor i forhold til miljøfremmede stoffer? - DANVA temadag den 10. marts 2015

Hvilke udfordringer står vi overfor i forhold til miljøfremmede stoffer? - DANVA temadag den 10. marts 2015 Hvilke udfordringer står vi overfor i forhold til miljøfremmede stoffer? - DANVA temadag den 10. marts 2015 1 Indhold 1. Kort præsentation af BIOFOS 2. Platforme for arbejdet med miljøfremmede stoffer

Læs mere

Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa

Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa Baggrunden Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa Opfølgning på den såkaldte Lissabon-proces: EU som verdens mest konkurrencedygtige og bæredygtige vidensøkonomi i 2010 DER Stockholm konkluderer,

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

SNEHOLT & NILSEN A/S

SNEHOLT & NILSEN A/S EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1

Læs mere